Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
2. Bygningsmæssige forhold mv. 6
2.2. Belægningsafdelingerne 10
2.2.3. Den halvåbne afdeling (D) 18
2.2.4. Kontraktafdelingen (afdeling H) 22
2.2.5. Afdeling EM (syge- og isolationsafdelingen) 27
2.2.6. Sammenfatning vedrørende belægningsafdelingerne 31
3. Arbejde, fritid, undervisning 44
6. Møde med talsmændene for de almindelige fællesskabsafdelinger 60
6.1. Indeklima, udluftning og isolering 60
6.3. Vedligeholdelsestilstand, rengøring og inventar 62
6.4. Hygiejne i isolationsafdelingen 63
7. Møde med talsmændene for den halvåbne afdeling 64
8. Møde med talsmanden for kontraktafdelingen 64
9.1. Forplejning og købmandshandel 65
9.2. Euforiserende stoffer mv. 67
9.3. Xxxxxxx og vold mod personalet 67
9.7. Særligt om forholdene på kontraktafdelingen 73
9.8. Særligt om forholdene på den halvåbne afdeling 79
11. Gennemgang af rapporter 80
11.1.3. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 00
11.1.4. Sagsbehandlingstiden 92
11.1.5. Sagsbehandlingsregler 94
11.1.8. Vejledning om rettigheder 98
11.1.9.2. Indholdet af notatet 104
11.1.10. Begrundelse 113
11.1.11. Strafudmåling 119
11.1.12. Oplysning til den indsatte om politianmeldelse 121
11.1.13. Konfiskation 121
11.1.14. Kompetence 122
11.2. Overførsel 126
11.2.1. Lidt om sagerne 126
11.2.2. Retsgrundlag 127
11.2.3. Forhørscelleanbringelse/midlertidig udelukkelse fra fællesskab 127
11.2.4. Sagsbehandlingsregler 128
11.2.5. Partshøring og begrundelse mv. 129
11.2.6. Kompetence 132
11.2.7. Klagevejledning 134
11.3. Udelukkelse fra fællesskab 134
11.3.1. Lidt om sagerne 134
11.3.2. Retsgrundlaget 136
11.3.3. Forhørscelleanbringelse/midlertidig udelukkelse fra fællesskab 136
11.3.4. Sagsbehandlingsregler 140
11.3.5. Partshøring og begrundelse mv. 140
11.3.6. Kompetence mv. 145
11.3.7. Ophør og ugentlige overvejelser 145
11.3.8. Klagevejledning 147
11.4. Anbringelse i observationscelle 147
11.4.1. Lidt om sagerne 147
11.4.2. Retsgrundlag 148
11.4.3. Betingelser 148
11.4.4. Begrundelse mv. 148
11.4.5. Magtanvendelse 149
11.4.6. Kompetence mv. 150
11.4.7. Undersøgelse af den indsattes person 151
11.4.8. Lægetilkald og lægetilsyn 156
11.4.9. Tilsyn ved personalet 157
11.4.10. Ophør og varighed 158
11.4.11. Xxxxxxxxxxxxxxx 000
00. Opfølgning 161
13. Underretning 161
1. Indledning
Som et led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 28. og
29. januar 2003 inspektion af Statsfængslet ved Sdr. Omme. Til stede under inspektionen var blandt andre fængselsinspektør Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, personale- og sikkerhedskonsulent Xxxxxx Xxxxxx, xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx.
Ombudsmanden har en gang tidligere – i 1984 – foretaget inspektion af Statsfængslet ved Sdr. Omme. En rapport herom er optaget i Folketingets Ombudsmands beretning for 1984, s. 78-79.
Inspektionen den 28. og 29. januar 2003 bestod af en indledende samtale med ledelsen, samtale med samarbejdsudvalget, samtaler med de indsattes talsmænd (for henholdsvis de almindelige fælles- skabsafdelinger, den halvåbne afdeling og kontraktafdelingen), rundgang i fængslet og en kort af- sluttende samtale med ledelsen som blev fulgt op efterfølgende. Jeg havde desuden samtaler med enkeltindsatte som havde anmodet herom, og på nær i et tilfælde har de efterfølgende modtaget sær- skilte breve om behandlingen af de klagepunkter som de fremførte.
I forbindelse med inspektionen anmodede jeg om rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere un- der pkt. 11 nedenfor.
Da inspektionen trak ud, blev bl.a. de spørgsmål som talsmændene rejste, først drøftet med inspek- tøren på et møde den 18. februar 2003. I tilslutning hertil udarbejdede jeg breve af 3. marts 2003 til talsmændene. Nogle af de spørgsmål som talsmændene rejste, afsluttede jeg ved disse breve. De øv- rige spørgsmål er angivet nedenfor under pkt. 6, 7 og 8.
28. maj 2003 fra fængslet og direktoratet modtaget sådanne bemærkninger som er indarbejdet i denne rapport.
2. Bygningsmæssige forhold mv.
2.1. Generelt
Statsfængslet ved Sdr. Omme er et åbent fængsel der modtager mandlige dom- fældte fra Storkøbenhavn og Jylland. Fængslets oprindelige bygninger er opført i 1933, men der er senere opført yderligere bygninger. Det areal som tilhører fængslet, er på 963 ha.
Fængslet har plads til i alt 188 indsatte fordelt på tre almindelige fællesskabsafde- linger (med plads til i alt 151 indsatte), en halvåben afdeling (med plads til i alt 22 indsatte) og en kontraktafdeling (med plads til i alt 15 indsatte). Sidstnævnte afde- ling ligger et godt stykke væk fra fængslets øvrige bygninger.
Den halvåbne afdeling og kontraktafdelingen er etableret i selvstændige bygnin- ger, og de er organisatorisk adskilte fra de øvrige afdelinger. Der er ingen kontakt mellem de indsatte på disse afdelinger og de indsatte på de almindelige fælles- skabsafdelinger. De indsatte på den halvåbne afdeling og kontraktafdelingen har fællesskab indbyrdes, dog er der ikke fællesskab på tværs af de to afdelinger som den halvåbne afdeling er opdelt i, bortset fra på udearealet.
Fængslet består af flere bygninger, alle i et plan, og nogle med høj kælder. Nogle af bygningerne er hesteskoformede. Foruden belægningsafdelinger findes der værksteder, fritidsfaciliteter, skolelokaler, administration, en butik og en kirke mv.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Forsvarets Bygningstjeneste har i 1998 ud- arbejdet en bygningsanalyse med det formål at vurdere kriminalforsorgens behov for nye anlæg og renovering af eksisterende anstalter. Analysen indeholder en kortlægning og vurdering af de eksisterende anstalter med hensyn til placering, størrelse, sikkerhedsmæssige forhold, bygningsstandard, vedligeholdelsesstan- dard, indretning og fleksibilitet mv.
Om Statsfængslet ved Sdr. Omme er der i bygningsanalysens afsnit B 11 b, om de åbne fængslers forslag til vedligeholdelse, forbedringer og nybygninger samt di- rektoratets/Justitsministeriets tilsynsførende arkitekts vurdering heraf, anført føl- gende (analysens side 65):
”Fængslets belægsbygninger ligger spredt over et stort areal. Til udvendig vedligeholdelse på fæng- selsbygninger anslås udgifterne til 5,1 mio. kr. Udbedring eller udskiftning af vinduer, døre, lofter, tage og baderum vejer tungt i den forbindelse. Udgifterne til renovering af arbejdsdriftens bygnin- ger andrager ca. 0,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt er til tagudskiftninger. Udgifterne til færdiggø- relse af renovering af fjernvarmeledninger forventes at blive 1 mio. kr. Udgifterne til indvendige vedligeholdelsesarbejder udgør ca. 6 mio. kr. Renovering af tjeneste- og lejeboliger beløber sig til 1,4 mio. kr.
Større moderniseringer/ombygninger udgør ca. 12 mio. kr., herunder opførelse af nyt snedkeri, ny pakkehal og en sportshal.
Samlet vurderes udgiften til vedligeholdelse at være ca. 14 mio. kr. Fængslets stand kan betegnes som mindre god, og samlet vurderes udgiften til opretning at være ca. 62 mio. kr. Forbedringer ud- gør ca. 12 mio. kr.”
Den efterfølgende finanslovsaftale for 1999-2003 for kriminalforsorgens område indebar at der blev afsat et nærmere angivet beløb til ekstraordinær vedligeholdel-
se. Det er dog efterfølgende i år 2002, bl.a. som følge af strafskærpelserne mv. ved lov nr. 380 og 382 af 6. juni 2002 om ændring af bl.a. straffeloven, besluttet at kriminalforsorgen skal udvise tilbageholdenhed på vedligeholdelsesområdet med henblik på at overholde de økonomiske rammer i flerårsaftalen. Som følge af kriminalforsorgens økonomiske situation blev der ikke i år 2002 foretaget renove- rings- eller vedligeholdelsesarbejder finansieret af de ekstraordinære vedligehol- delsesmidler. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i et brev af 27. februar 2003 som jeg har modtaget i den straks nedenfor nævnte egen drift-sag, oplyst at krimi- nalforsorgen som følge af det sparekrav på 175 mio. kr. som kriminalforsorgen er pålagt, også i år 2003 er nødsaget til at udvise tilbageholdenhed på vedligeholdel- sesområdet. Der vil derfor kun blive udført projekter som af bygningsmæssige el- ler sikkerhedsmæssige årsager skønnes uopsættelige. Der er af de ekstraordinære vedligeholdelsesmidler reserveret 20 mio. kr. til sådanne uopsættelige vedligehol- delsesarbejder. På grund af den økonomiske situation vil prioriteringen af disse midler først ske i løbet af år 2003.
Da spørgsmålet om anvendelsen af de i sin tid tildelte ekstra midler til renovering og vedligeholdelse af bygningsmassen angår hele kriminalforsorgens bygnings- masse, oprettede jeg af egen drift (i år 2000) efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1, en sag vedrørende udmøntning af bygningsanalysen. Jeg har i denne sag anmo- det direktoratet om løbende at holde mig orienteret om arbejdet med renovering og vedligeholdelse af kriminalforsorgens bygningsmasse, og jeg har senest mod- taget en sådan underretning ved det ovenfor nævnte brev af 27. februar 2003.
I forbindelse med forespørgsel forud for inspektionen har direktoratet i brev af 20. januar 2003 oplyst at der i 2002 er bevilget 5,4 mio. kr. til opførelse af et nyt var- meanlæg med kedelbygning, og at varmeanlægget er opført. Direktoratet har vide- re oplyst at fængslet har søgt om en særbevilling til at bygge en idrætshal. Dette projekt er foreløbigt optaget på direktoratets liste over kommende projekter og vil derfor indgå i direktoratets prioritering for 2003/2004. Endelig har direktoratet an-
ført at det på det nævnte tidspunkt blev overvejet at ombygge fængslets produkti- onskøkken.
Som anført under pkt. 2.3. er den eksisterende gymnastiksal utidssvarende og i en meget dårlig stand. Da jeg imidlertid i den generelle sag som jeg har rejst af egen drift, modtager oplysninger om planlagte og gennemførte projekter, og da direktoratet i brevet af 27. februar 2003 har oplyst at der i år 2003 kun vil blive udført projekter som af bygningsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsa- ger skønnes uopsættelige, foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om opførelse af en ny idrætshal i denne sag, bortset fra at notere mig at projektet er opført på direktoratets liste over kommende projekter. Jeg henviser i øvrigt til pkt. 2.3.
Jeg går ud fra at det som direktoratet i brevet af 27. februar 2003 i min sag om bygningsanalysen generelt har oplyst om anvendelse af midler i år 2003, også omfatter de overvejelser som er nævnt i direktoratets brev af 20. januar 2003 om ombygning af produktionskøkkenet. Jeg går med andre ord ud fra at disse overvejelser er afsluttet, men jeg beder dog direktoratet om at oplyse om denne forståelse er korrekt. Selv om jeg modtager underretning i den nævnte egen drift-sag, beder jeg til- lige direktoratet om i inspektionssagen at underrette mig om hvad der videre sker med hensyn til spørgsmålet om ombygning af køkkenet.
Blandt de bilag som jeg modtog fra fængslet forud for inspektionen, er et brev som fængslet den 20. januar 2003 – dvs. kort tid før inspektionen – sendte til Di- rektoratet for Kriminalforsorgen om fængslets drifts- og vedligeholdelsesplan i perioden 2003 til 2008. Planen omfatter såvel udvendig som indvendig vedlige- holdelse, herunder nagelfast inventar og hårde hvidevarer. Planen er udarbejdet på grundlag af fængslets resultatkontrakt (af 22. marts 2002) der forpligtede fængslet til at udarbejde en sådan plan. Ifølge resultatkontrakten skal fængslet af sine bevil- linger afsætte de fornødne midler til at sikre en forsvarlig vedligeholdelse af fængslets bygningsmasse, og drifts- og vedligeholdelsesplanen skal ifølge resul- tatkontrakten sikre en optimal prioritering af fremtidige vedligeholdelsesmidler.
2.2. Belægningsafdelingerne
Der er tre almindelige fællesskabsafdelinger (afdeling B, C og F), en halvåben af- deling (afdeling D) og en narkofri kontraktafdeling (afdeling H). Herudover er der en syge- og isolationsafdeling (afdeling EM). De almindelige fællesskabsafdelin- ger og den halvåbne afdeling er opdelt i to afdelinger, benævnt henholdsvis øst og vest for så vidt angår de almindelige afdelinger og nord og syd for så vidt xxxxx xxx xxxxxxxx afdeling. Afdeling B øst, F vest, D syd, H og EM blev besigtiget.
2.2.1. Afdeling B
Indgangen til afdeling B findes midt i bygningen der som flere af de an- dre afdelinger har facon som en hestesko. Via en gang kommer man ind i et personaleområde med bl.a. skriveborde, en disk, kontorer til forsorg mv., mødelokale og køkken. Herfra fører to gange til afdeling øst og vest. Indgangs- og personaleområdet fremtræder nyistandsat og pænt. Det blev oplyst at området er istandsat og indrettet af indsatte og ansatte i fælles- skab i år 2000. Lamperne i loftet er ligeledes af nyere dato og giver et behageligt indirekte lys. Området er udsmykket med grønne planter.
Gangene på afdeling B øst er malet i forskellige farver og flot dekoreret med tegneseriefigurer, dyr, blomster og lignende. Gangene bliver oplyst af lysstofrør, og der er opsat opslagstavler med forskellig information.
Stuerne:
Efter mit valg blev stue 3 besigtiget. Stuen er ca. 6,5 m² og møbleret med kriminalforsorgens standardudstyr og et lille køleskab (som findes på alle stuer). Der er en lille håndvask med en hylde og et spejl over. På væggen hænger en opslagstavle hvorpå der er skrevet med sprittusch. Tapetet er meget slidt og hullet, og der er skrevet forskellige ukvemsord og navne. Xxxxx fremtrådte slidt, men madrassen på sengen var dog i en pæn stand.
Toilet og bad:
Der er et rum med tre toiletter. På gulvet og væggene er der brunlige fli- ser. Døren til det ene toilet manglede, og på dette toilet var der heller ik- ke noget toiletbræt. Der var huller i alle tre døre til de øvrige toiletter (formentlig efter spark eller lignende). Der var skrevet overalt på de tre døre. Over for toiletterne er der tre håndvaske med spejle over. Rummet er oplyst af loftslamper hvor afskærmningen af pæren manglede. Den ene af lamperne virkede ikke. Lamper, udsug og røgmelder i loftet var be- skidt.
Baderummet er indrettet i et andet rum, ligeledes med brune fliser på gulvet og væggene. Der er tre brusere i den venstre side af rummet. Bru- seafsnittet (såvel vandrørene som fliserne på gulvet og væggene) var me- get snavset og tilkalket. Foran bruserne hang et mørkerødt forhæng der ligeledes var snavset og tilkalket. De tre brusere er ikke indbyrdes ad- skilt, f.eks. med en skillevæg eller et forhæng.
Fængslet har i sin udtalelse af 28. maj 2003 oplyst at skillevægge er ind- købt.
Jeg har noteret mig denne oplysning. Jeg går ud fra at fængslet samtidig har undersøgt om der manglede adskillelse på baderum på andre afdelinger, og at det ikke er tilfældet.
Der var rensevæske i portionsflasker i rummet, men ingen vejledning i brugen heraf. Ved min besigtigelse senere af andre afdelinger blev det konstateret at der også disse steder var rensevæske, men ingen vejled- ning, jf. nedenfor.
Direktoratet har udsendt skrivelser om (forsøgs)ordningen med udleve- ring af rensevæske. I skrivelse af 3. oktober 2000 (hvormed forsøgsord- ningen blev gjort permanent) anførte direktoratet bl.a. at det er en forud- sætning ”at rensevæske og vejledning er frit tilgængeligt for de indsatte”. (Denne forudsætning kan imødekommes ved en ordning hvorefter rense- væsken frit kan afhentes hos sundhedspersonalet, såfremt der lokalt kan opnås enighed om at en sådan ordning er hensigtsmæssig). Vejledningen skal således være placeret samme sted (eller udleveres sammen med) rensevæsken.
Jeg henstiller på denne baggrund at vejledninger i brugen af rensevæske gøres tilgængelige sam- men med rensevæsken på alle afdelinger, bortset fra afdeling H. Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende dette forhold.
I den venstre side af rummet står afdelingens vaskemaskine og tørre- tumbler. Ved siden af står der et bord og en bænk, og ovenover hænger en reol der fungerer som depot med ekstra shampoo mv. I midten af rummet hænger en tørresnor.
Opholds- og fritidsrum:
Spisestuen er malet lysegrøn, og rundt om dørene er der malet hvide bor- ter. På væggene er der malet forskellige lyseblå mønstre. Malermæssigt fremstod rummet pænt og velholdt, men der var rodet og beskidt. Rum-
met er udstyret med ældre borde og stole i træ. Det blev under besigtigel- sen af rummet oplyst at det ikke benyttes særlig meget.
Væggene i de indsattes opholdsstue er hullede, og der sidder rawlplugs i nogle af hullerne. Der er gardiner ved vinduerne. Et af gardinerne var dog delvist revet ned. Rummet er møbleret med to sofaer med tilhørende sofaborde og fire stole. Op ad den ene væg står en skænk hvori der findes bøger og spil. Æskerne til spillene var ødelagte hvilket gjorde at spillene var blandet sammen, og at skænken så meget rodet ud. Rummet er end- videre udstyret med tv, video og dvd. Det blev oplyst at fængslet har pa- rabol med forstærker, og at der er syv kanaler at vælge imellem. Der er et billardbord og en dartskive, og rummet er udsmykket med mange grønne planter og billeder på væggene. Over det ene vindue var der klistret avis- papir fast. Afdelingen oplyste at der havde siddet en ventilationskanal som nogle af de indsatte havde fjernet. De indsatte havde herefter opsat avispapir for at undgå træk fra det åbne hul i væggen. Der var i øvrigt ryddeligt i opholdsstuen.
Køkken:
Køkkenet er udstyret med stålborde og to vaske. Der er otte kogeplader fordelt på fire apparater som er placeret på et stålbord i midten af lokalet. Oven over hænger en stor rød emhætte. Under bordet med kogeplader er der en åben hylde som bruges til gryder og pander. I det ene hjørne af køkkenet er der to ovne der er placeret på en bordplade. Dette giver en fornuftig arbejdshøjde. Over den del af køkkenbordet der ikke er placeret foran vinduerne, hænger der åbne skabe (lågerne er taget af) som bl.a. in- deholdt forskellige konservesdåser. Skabene er af ældre dato. Der er end- videre et mindre køleskab. Køkkenet (især bordpladen) fremstod snavset, og der stod snavsede gryder og bradepander som formentlig havde været brugt til aftensmaden den foregående dag. Det blev oplyst at køkkenet
blev etableret i begyndelsen af 1990’erne, og at der siden kun er sket al- mindelig vedligeholdelse.
Depot mv.:
På afdelingen findes et rum der tidligere har været de indsattes fælles- rum, men som nu bruges som depot. Rummet er udstyret med et bordten- nisbord og en kummefryser. Det bruges til opbevaring af en støvsuger og forskellige rengøringsmidler. Rummet bar præg af den tidligere anven- delse, og der var snavset og rodet.
I et rum på afdelingen er der skabe således at hver indsat har et aflåseligt skab til sit arbejdstøj.
Der er tillige to telefonbokse – den ene kun til modtagne opkald.
Til afdelingen er endvidere knyttet et udeareal der for en mindre dels vedkommende er belagt med fliser. På den øvrige del af arealet findes en noget ujævn græsplæne og en tørresnor.
Bortset fra personaleafsnittet fremtrådte afdelingen generelt nedslidt. Det gælder også møblemen- tets standard. Der var endvidere beskidt flere steder.
2.2.2. Afdeling F
En meget slidt trappe fører til indgangen til afdeling F. Meget af pudset på siden af trappen er slidt af eller revnet. På trappetrinene er nogle af fli- serne knækket mens andre mangler helt. Fængslet har i skrivelsen af 28. maj 2003 oplyst at trappen er istandsat i 2003.
Væggene på gangen ved indgangsdøren er malet lysegrønne og -blå, og herpå er der malet forskellige tegneseriefigurer.
Afdeling F vest blev som nævnt besigtiget. Det blev oplyst at det er den afdeling i fængslet der er i dårligst vedligeholdelsesmæssig stand.
Væggene på afdelingens gange er malet i forskellige farver. På nogle af gangene er der malet borter i kontrastfarver rundt om døre og vinduer, og nogle steder er der malet forskellige mønstre. Der er opsat opslagstavler med informationer til de indsatte, og der står også grønne planter. De ste- der hvor der er malet mønstre eller borter, fremstår gangene flotte. På de gange der ikke er udsmykket på denne måde, har de indsatte opsat plaka- ter. Gangene er oplyst af lysstofrør, og langs alle lofterne er der træpane- ler (kasser til ledninger). Gulvene er belagt med linoleum.
Stuerne:
Stue 28 blev besigtiget efter mit valg. Stuen er ca. 6,7 m². Den er møble- ret med en seng (hvorpå den indsatte havde sin egen madras), et natbord, en hylde og en stol (kriminalforsorgens standardudstyr). Skabet der hører til stuen, var afmonteret og lagt ned således at det fungerede som bord. Den indsatte der boede på stuen, oplyste at stuen var indrettet sådan da han ankom. Der var et tydeligt omrids af skabet på væggen der hvor det stod tidligere. Sengen stod på tværs af rummet foran vinduet. Denne ind- retning gjorde at den ryghynde der er monteret på væggen (normalt over sengen), ikke længere tjente noget formål. Til højre for døren er en lille vask med koldt og varmt vand og ovenover en hylde og et spejl. Der er fliser på væggen over vasken. Bag døren er der en knagerække. På væg- gen sidder en opslagstavle (ligeledes standardudstyr) hvorpå den indsatte havde opsat personlige billeder og postkort. Stuen var endvidere af bebo- eren udstyret med tv, PlayStation og højttalere. Stuen, herunder møbler-
ne, fremstod meget slidt. Væggene bar præg af ikke at være blevet malet længe. Der var mange pletter og som nævnt et stort omrids af skabet. Rummet var beskidt.
Også stue 51 blev besigtiget. Denne stue blev af de indsatte omtalt som ”kosteskabet” idet stuen er lidt mindre end de øvrige (knap 6 m²) og ikke udstyret med håndvask. Stuen er i en malermæssig pæn stand og er møb- leret med en seng, et skrivebord, et skab, et lille køleskab, en bogkasse på væggen og en stol hvor polstringen manglede. En indsat havde boet her et par dage, men var nu ved at flytte ind på en anden stue. Det blev oplyst at denne stue bruges som bufferkapacitet.
Toilet og bad:
Der er et rum med fire toiletter og tre håndvaske. På gulvet og væggene er der fliser. Toiletterne, der er af ældre dato, er placeret i båse med grønne skillevægge. Et af rummene manglede en dør. Over vaskene sid- der en lampe (lysstofrør). Der er rensevæske, men ingen vejledninger i brugen heraf. I rummet er tillige placeret vaskemaskine og tørretumbler.
Baderummet blev ikke besigtiget da det blev benyttet af en af de indsatte på afdelingen under inspektionen. Under mit møde med talsmændene for de almindelige fællesskabsafdelinger oplyste de at dette rum var i en me- get ringe vedligeholdelsesmæssige stand.
Køkken:
Køkkenet på afdeling F er indrettet i et relativt stort rum. Køkkenelemen- terne, der er lyse, er meget utidssvarende. Køkkenet er indrettet med stål- borde, otte kogeplader og to ovne der var meget snavsede. Køkkenet er i det hele indrettet ligesom køkkenet på afdeling B øst.
I et andet rum er der indrettet et lille køkken langs den ene væg, og der er borde og stole. Det blev oplyst at dette rum bruges som fællesrum i høje- re grad end de øvrige opholds- og fritidsrum. Under inspektionen var et xxxxx indsatte ved at lave mad. Køkkenet er, foruden almindelige køkken- skabe og bord, indrettet med et komfur og en stor fryser. Møblerne i rummet er uensartede og meget slidte, f.eks. manglede polstringen på nogle af stolene. Der var skrevet på væggene som ligeledes fremstod slidte.
Opholds- og fritidsrum:
Afdelingens spisestue er malet lysegul, og panelerne og dørkarmene er malet i kontrastfarver. Væggene trængte til at blive malet. Der er hvide søjler midt i rummet. Møbleringen består af ældre borde og stole af træ af den type hvor stolene kan sættes op under bordene for at lette rengørin- gen. I den venstre side af rummet på hver side af døren til køkkenet er der skabe (køkkenunderskabe) hvorpå der er monteret bordplader. Der er hvide gardiner. Der er ingen udsmykning i rummet. Spisestuen fremstod kedelig og meget slidt, og både borde, stole og skabe er utidssvarende.
Opholdsstuen er indrettet i et relativt stort rum hvor der er fritliggende bjælker i loftet. Væggene er malet lilla. Der er gardiner. Et af gardinerne var delvist revet ned. Rummet er indrettet med to grå lædersofaer og en tredje sofa hvor ryghynderne manglede. I midten står et sofabord i mørkt træ med kakler. Lædersofaerne og sofabordet var ualmindeligt slidte og ødelagte. Afdelingen oplyste at de indsatte selv havde købt møblerne (brugt). På sofabordet stod et meget stort askebæger der var snavset (om end tømt). Stuen er endvidere udstyret med tv og video – som var noget støvede. Der står også et skab med forskellige spil der ligesom på afde- ling B øst er ødelagt. Skabet fremstod således meget rodet. I det ene hjørne af stuen står en lænestol hvor alle hynderne manglede. Der er run-
Afdelingen råder tillige over et fritidsrum der er udstyret med et bordten- nisbord og bordfodboldspil. Rundt omkring står der stole af samme slags som i spisestuen. Op ad den ene væg stod et billardbord der var skilt ad, og et andet sted i rummet lå billardkuglerne. Der er gardiner ved to af rummets syv vinduer. Tre senge var stillet på den lange side op ad væg- gen, og der var tillige ekstra skabe og køleskabe. Det blev oplyst at fængslet netop havde flyttet den sidste af de indsatte der som følge af overbelægning i fængslet havde haft ophold i rummet. Til højre i rummet står et bord med en reol ovenpå. Heri stod bl.a. en åben flaske rapsolie og nogle ødelagte/meget slidte bøger og tegneserier. Ved siden af reolen hænger en dartskive på væggen. Rummet var meget snavset og uindby- dende, f.eks. lå der cigaretskod på gulvet.
Andet:
Ligesom de øvrige afdelinger er afdelingen udstyret med bl.a. telefon- bokse.
Afdelingen, herunder møblementet, fremtrådte generelt meget nedslidt og beskidt.
2.2.3. Den halvåbne afdeling (D)
Den halvåbne afdeling har plads til 22 indsatte fordelt på to lige store af- delinger, nord og syd. Afdelingen blev istandsat i forbindelse med at den
blev taget i brug som halvåben afdeling den 1. maj 2001. Mellem de to afdelinger findes et åbent personaleområde med et lille tekøkken. Dørene mellem personaleområdet og de to afdelinger er låst, og de indsatte har ikke lov til at gå på den anden afdeling. De har dog mulighed for at mø- des med de indsatte fra den anden afdeling udenfor. Om aftenen bliver de indsatte låst inde hver for sig, og der er således ro om natten. Dette blev ifølge de ansatte værdsat meget af de indsatte. Der er døgnbemanding på afdelingen.
Afdeling syd som blev besigtiget, er indrettet i en nyere tilbygning og har nymalede (lyserøde) vægge, nyere linoleumsgulv og nedsænkede pro- filbræddelofter. Gangene oplyses af lysstofrør. På væggene på gangen hænger der opslagstavler.
Stuerne:
Stue 20 blev besigtiget. Den måler 3,20 gange 2 m. Væggene er malet i den samme farve som gangene. Stuen er indrettet med kriminalforsor- gens standardudstyr, og der er lyse gardiner. Vasken, spejlet, lampen og fliserne over vasken er nyere end på de øvrige afdelinger. Møblerne er dog af ældre dato. Til trods for de ældre møbler og den i øvrigt ensartede indretning fremstod stuen meget pænere end de øvrige besigtigede.
Talsmændene fra denne afdeling klagede over at der ikke er en hylde over vasken på stuerne på denne afdeling. Under mit møde den 18. fe- bruar 2003 med fængselsinspektøren bragte jeg talsmændenes ønske vi- dere til inspektøren.
Jeg beder fængslet om at underrette mig om hvad der måtte være sket i den anledning. (Under min rundgang bemærkede jeg at der på flere af stuerne på de øvrige afdelinger fandtes sådanne hylder).
Toilet:
Der er et rum med to toiletter og to håndvaske med spejle over. Der er hvide fliser på både gulv og vægge, og fliserne går her helt til loftet. De to toiletter er adskilt af hvide skillevægge. Rummet fremstod meget nyt og flot. Der var flydende sæbe, almindelige stofhåndklæder og rensevæ- ske, men ingen vejledning i brugen heraf.
Til orientering for fængslet kan jeg oplyse at jeg tidligere i forbindelse med inspektion har anbefalet at håndsæbe og håndklæder – af hygiejni- ske (og sundhedsmæssige) grunde – fjernes og erstattes med sæbedispen- ser og papirhåndklæder eller andet. Jeg har i den forbindelse bemærket at jeg er opmærksom på at nogle af de indsatte foretrækker håndklæder, men at jeg af de nævnte grunde mener at institutionen må henvise disse indsatte til at medbringe og anvende deres eget håndklæde. Jeg er be- kendt med at Direktoratet for Kriminalforsorgen den 26. marts 2003 har udsendt en generel henstilling til samtlige kriminalforsorgens institutio- ner om at udskifte håndsæbe og håndklæder med hhv. flydende håndsæbe og engangshåndklæder eller håndklæderuller.
Jeg går på denne baggrund ud fra at Statsfængslet ved Sdr. Omme har erstattet eller vil erstatte stofhåndklæderne med papirhåndklæder eller håndklæderuller (eller evt. elektriske håndtørrere).
Afdelingens baderum blev ikke besigtiget. Køkken:
For enden af gangen ligger et større åbent køkken-alrum med køkken i den venstre side af rummet og borde og stole i den højre. Køkkenet er indrettet med væsentligt nyere udstyr end de to åbne afdelinger der blev besigtiget, herunder to komfurer med ovne, to emhætter i rustfrit stål, to
store køle-fryseskabe og en kummefryser. Over køkkenbordet er opsat en hylde til gryder, krydderier mv. og en knivmagnet. Ved siden af køle- fryseskabene er et bord med en mikrobølgeovn og overskabe.
Den højre side af rummet er som nævnt indrettet med borde og stole. Møblerne er ældre træmøbler af samme slags som på de øvrige afdelin- ger.
Opholds- og fritidsrum:
Afdelingens opholdsrum ligger i forlængelse af køkkenet og bruges også til fritidsaktiviteter. Her er sofa, stole og borde og endvidere et bordten- nisbord, billardbord og en dartskive. Væggene er udsmykket med bille- der, og der står potteplanter i vindueskarmene. Rummet er oplyst af nye- re, pæne loftslamper der giver et behageligt indirekte lys. Rummet frem- stod pænt og ryddeligt.
Andet:
På afdelingen findes et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. I rummet er der skabe til de indsattes arbejdstøj, og rummet fungerer end- videre som rengøringsdepot.
Via en dør i vaskerummet kommer man ud i en stor have med terrasse der er indhegnet af et nyere plankeværk. Her findes bænke, en grill, et basketballnet og de indsattes urtehave. En stor del af arealet udgøres af en græsplæne, og på den anden side af bygningen er der også en stor græsplæne. Plankeværket er udfærdiget af fængslets produktionsskole og er konstrueret sådan at det falder sammen hvis nogen forsøger at klatre over det.
2.2.4. Kontraktafdelingen (afdeling H)
Afdelingen ligger i den fjerneste ende af fængslets område, langt fra fængslets øvrige bygninger. Den er indrettet i en ældre murstensbygning i stil med de øvrige bygninger. Afdelingen blev nyistandsat og restaureret i 1997 i forbindelse med at den blev er taget i brug som kontraktafdeling (pr. 1. november 1997). På græsset foran bygningen er der en flagstang, og der er opstillet et overvågningskamera. Der er også en parkerings- plads. Foran bygningens modsatte side hvor indgangen befinder sig, er der et mindre flisebelagt område med borde og bænke, en lille fiskedam og en basketbane.
Gangene på afdelingen er malet i gule og orange farver i tre brede vand- rette striber. Der er opsat nyere magnet-opslagstavler med information til de indsatte, herunder en aktivitetskalender. Gangene er oplyst af lysstof- rør. På selve belægningsgangen er der ingen udsmykning på væggene. Det blev oplyst at afdelingen overvejer at male motiver direkte på væg- gen. Gulvet er belagt med linoleum. Gangene fremstår temmelig mørke og ikke særligt indbydende.
Jeg beder fængslet om at oplyse om resultatet af overvejelserne om at udsmykke gangene med moti- ver malet direkte på væggen.
Jeg beder tillige fængslet om at overveje at gøre gangene mere lyse og venlige og meddele mig re- sultatet af disse overvejelser.
Ved dørene til de indsattes stuer er der opsat navneskilte, i et tilfælde var dog alene anført fornavn på den indsatte. Det blev oplyst at navneskiltene ikke er påbudt.
Som jeg nævnte under inspektionen, giver det forhold at de indsattes fulde navne fremgår af navne- skilte på dørene, anledning til overvejelser med hensyn til anonymitet, navnlig under hensyn til at denne afdeling er åben for besøgende. Efter min opfattelse er en sådan skiltning således betænkelig. Da jeg i sagen vedrørende min inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård har bedt om di- rektoratets bemærkninger til spørgsmålet om anvendelse af navneskilte, foretager jeg mig indtil vi- dere ikke mere vedrørende dette forhold over for Statsfængslet ved Sdr. Omme. Dog bemærker jeg til orientering at jeg i rapporten om min inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård, foran- lediget af spørgsmål herom fra fængslet under den afsluttende samtale hvor anvendelsen af dørskil- te blev drøftet, har udtalt at jeg ingen bemærkninger har til at fængslet anvender fornavn og for- bogstav på efternavnet medmindre det (undtagelsesvist) ikke sikrer anonymitet.
Stuerne:
Stue 6 blev besigtiget. Rummet er 3,20 gange 2 m. Tapetet er meget slidt og er flere steder revnet. Stuen er møbleret med kriminalforsorgens stan- dardudstyr. På dørens inderside er opsat en knagerække og på væggen bag døren en radiator. Der lå ledninger på gulvet. Xxxxx fremtrådte meget slidt, men beboeren havde gjort den hyggelig med grønne planter, senge- tæppe, dug på bordet og nips i vindueskarmen.
Toilet og bad:
Baderummet er inddelt i to. Den forreste del af rummet er indrettet som vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Her er også fire håndva- ske. Gulvet er belagt med små mosaikfliser, og der er hvide fliser på væggene. Nogle af vægfliserne var revnet, og andre manglede helt.
Den bageste del af rummet er indrettet med tre brusere adskilt af skille- vægge. Foran hver bruser kan der trækkes et mørkeblåt forhæng. Her er gulvet belagt med lysebrune fliser, og der er hvide fliser på væggene. Rummet (som helhed) fremstod lidt slidt og snavset, særligt pga. de øde- lagte fliser og tilkalkning i bruseområderne.
Toiletrummet blev ikke besigtiget.
Køkken:
Køkkenet er indrettet i forlængelse af spisestuen (jf. nedenfor). I lighed med fængslets øvrige køkkener er også dette indrettet med stålborde langs den ene væg (foran vinduerne). På væggen over køkkenbordet er der hvide fliser. I midten af rummet står et stålbord med otte kogeplader fordelt på fire apparater og hylder til gryder og pander nedenunder. I et af hjørnerne står to ovne. På væggene hænger skabe til madvarer. Køkkenet fremstod ryddeligt og rent.
Opholds- og fællesrum:
Spisestuen er malet i en varm gul farve. Den er møbleret med nyere bor- de og stole i træ som fremtræder pæne og velholdte. Der er opsat hylder på væggen, og der er et bord med et (meget) stort tv. Der hænger nyere pæne gardiner (af en anden type end fængslets øvrige). Der er billardkøer og -tavle.
De indsattes opholdsstue er indrettet med tre sofaer og tre mindre sofa- borde af træ. Der er endvidere et antal stole med hynder. På gulvet er et nyere blåt gulvtæppe som giver rummet en hyggelig atmosfære. I rummet findes også et stort tv, video og stereoanlæg. På de lyse vægge hænger der forskellige billeder, og i det ene hjørne står et akvarium med lys i. Over sofabordene hænger en del hvide lamper, og der står potteplanter i
vindueskarmene. Rummet fremstod pænt og ryddeligt. Rummet har en forholdsvis ringe størrelse og forekommer derfor overfyldt når alle de indsatte på gangen samles der.
På afdelingen findes et mødelokale. Gulvet i lokalet er belagt med et blåt gulvtæppe af samme slags som i opholdsstuen. Rummet er møbleret med en række mindre borde af lyst træ der er sat sammen til et stort bord. Her- til er der stole der er betrukket med blåt stof. Såvel stole som borde frem- står flotte og nye. I et hjørne står en reol med bøger og legetøj til børn samt en høj stol. For enden af rummet (og bordet) står en overheadpro- jektor, og på væggen er der monteret et whiteboard. Over bordet hænger en nyere lampe med lysstofrør. Væggene er udsmykket, bl.a. med mange personlige fotos og artikler der er indrammet. Der er også en skifteramme med NA’s (Narcotics Anonymous’) motto. Et skilt oplyser at mødeloka- let er røgfrit. Rummet er senest renoveret i 1997, men det fremtrådte ny- istandsat. Såvel indretningsmæssigt som malermæssigt fremstod rummet meget flot, og der var rent og ryddeligt.
En del af afdelingen består af en ny tilbygning. Her er loftet udført i lyse profilbrædder og sænket. Der er nyere blåt linoleumsgulv der fremstår pænt og rent. På gangene er væggene malet gule.
I tilbygningen findes de indsattes aktivitetsrum. Her er væggene malet i en frisk rød farve. I loftet sidder nyere lamper med lysstofrør. Rummet er udstyret med et nyt bordtennisbord, en dartskive og med skabe der kan låses med hængelås. Under inspektionen stod der to tørrestativer med va- sketøj i rummet. Afdelingens ledelse oplyste at de indsatte nogle gange foretrak at tørre deres tøj på denne måde frem for i afdelingens tørre- tumbler idet ikke alt tøj tåler at blive tørretumblet.
Afdelingens indsatte modtager ikke undervisning sammen med fængslets øvrige indsatte, og afdelingen har derfor sit eget undervisningslokale. Lokalet er udstyret med fire pc’er. Der er seks borde der var samlet i midten af lokalet, og seks kontorstole. I den ene side af rummet er der fi- re kvadratiske tavler, og oven over er der tavlelys og landkort. I den modsatte side af lokalet er der et langt bord med skabe under og over. Rummet fremstod pænt, men pladsen forekom lidt trang.
Afdelingen har også sit eget værksted. Her laver de indsatte bl.a. have- møbler og fuglehuse. Værkstedet er udstyret med værktøj og en række maskiner, bl.a. en stor støvsuger til at suge savsmuld op med. Der var en del larm på tidspunktet for inspektionen. Værkstedet fremstod endvidere meget rodet. På grund af mængden af maskiner virkede værkstedet en smule trangt.
Via en dør i værkstedet kommer man ind i afdelingens motionsrum der bl.a. er udstyret med håndvægte, kondicykel og forskellige motionsma- skiner til f.eks. at træne løft. Rummet er oplyst af lysstofrør, og der er spejle på væggene. Udstyret er af ældre dato, og mængden af udstyr får det i forvejen lille rum til at virke meget trangt. Rummet bar præg af at de indsatte skal gennem værkstedet for at benytte det idet man let kom- mer til at træde savsmuld fra værkstedet ind i motionsrummet. På væg- gen hænger et træningsprogram på svensk. Det blev oplyst at afdelingen er omfattet af forsøgsordningen med ”green card” som er beskrevet nær- mere under pkt. 3.2.
Idet jeg i øvrigt henviser til det oplyste om denne ordning under dette punkt, beder jeg fængslet om at oplyse om der (altid) er uddannede instruktører til stede når de indsatte anvender motionsrum- met på denne afdeling. I benægtende fald beder jeg fængslet om at oplyse hvorvidt det opsatte træ- ningsprogram også indeholder vejledning i brugen af motionsredskaberne i rummet. Jeg bemærker
Andet:
På afdelingen findes et urinprøverum med et spejl gennem hvilket perso- nalet kan overvåge afgivelsen af urinprøver. Ved siden af er der et rum til opbevaring af prøverne.
Der er tillige en telefonboks (et telefonrum).
Personalekontoret er udstyret med monitor. Hvis der er bevægelse uden for bygningen, tændes der automatisk lys.
Fællesfaciliteterne på denne afdeling fremtrådte generelt i en pæn vedlligeholdelsesmæssig og ren- gøringsmæssig stand. Den besigtigede stue fremtrådte derimod slidt.
2.2.5. Afdeling EM (syge- og isolationsafdelingen)
Afdeling EM er indrettet i den ene ende af den bygning hvor centralvag- ten findes. På væggen uden for hver dør sidder en lille tavle hvor det med kridt er angivet om stuen er i brug. På afdelingen er der et lille rum til personalet. Afdelingen råder over 9 isolationsceller, 2 sygeceller og en observationscelle som er lidt større end cellerne på de øvrige belæg- ningsafdelinger.
Stuerne:
Stue 9 blev besigtiget efter mit valg. Til venstre for døren sidder en håndvask med koldt og varmt vand. Oven over er der lyse fliser og på væggen over fliserne sidder en kuppellampe. Stuens møblering udgøres af en seng, et bord og en stol der er af samme type og dato som fængslet øvrige. På væggen sidder en opslagstavle der er malet lyseblå. På væggen bag sengen sad en ødelagt stikkontakt (halvdelen af rammen manglede). Der er skrevet og tegnet med tusch overalt (på fliser, lampe, tavle, vindu- eskarm, radiator og vægge). Foruden skrift var der cigaretbrændemærker overalt på væggene som trængte til at blive malet. Betrækket på madras- sen var snavset. Xxxxx fremtrådte meget nøgen og trist.
Stue 6 blev også besigtiget efter mit valg. Stuen er i det væsentlige ind- rettet ligesom stue 9. Også denne stue er præget af forskellige skrevne udtryk på væggene.
Begge sygestuer (stue 4 og 5) blev besigtiget. Stue 4 er udstyret med en sygeseng, et bord, en stol, og en svingarm (til et tv). Der er malet graffiti i loftet og på sygesengen. Stuen fremstod ikke indbydende, og især gul- vet var meget snavset.
Stue 5 er ligeledes indrettet med bord og stol samt en sygeseng med gummibetræk på madrassen. Også på denne stue er der skrevet på væg- gene.
Observationscellen (stue 7) blev også besigtiget. Der er indkig i døren. Stuen er indrettet med en seng med to nyere madrasser med gummibe- træk samt et bord og en stol. Alle møblerne er boltet fast i enten væggen eller gulvet. En pære bag en plasticrude oplyser rummet. Vinduet er ikke blændet hvilket gør at der er adgang til dagslys, men samtidig gør det
muligt at kigge ind i (og ud af) cellen. Det blev oplyst at udearealet foran afdelingen tilhører administrationen. Ruden i vinduet er revnet, forment- lig på grund af et slag mod ruden. Foran den øverste del af vinduet der kan åbnes udefra, sidder et bredmasket gitter. Det blev oplyst at gitteret var lavet for at forhindre selvmord, og at der var valgt et bredmasket git- ter for at øge luftindtaget. Også i loftet er der et gitter med store huller. Det blev oplyst at dette ville falde ned hvis nogen forsøgte at hænge sig i det. Der er et afløb i gulvet og gulvvarme. Der er skrevet på væggene, men kun i meget beskedent omfang i forhold til de øvrige stuer. Det blev oplyst at der altid sker visitation forud for indsættelse i observationscelle (jf. herom under pkt. 11.4.7.).
Selv om udearealet foran observationscellen tilhører fængslets administration, bør det efter min op- fattelse overvejes at blænde ruden eller udskifte den med en rude som det ikke er muligt at kigge ind gennem. Jeg beder fængslet om at overveje dette og meddele mig resultatet af disse overvejelser.
Som jeg nævnte under inspektionen, er hullerne i gitrene så store at i hvert fald det gitter der er monteret foran vinduet, kan udgøre en (vis) fare, derved at hullerne gør det muligt at fastgøre gen- stande som kan anvendes ved selvmordsforsøg. Som også oplyst under inspektionen har Rigspoliti- chefen foranlediget udskiftning af gitre (ventilationsriste) der kunne antages at udgøre en sådan ri- siko i detentionslokaler. Det drejer sig om riste med huller på 7 mm og derover. Da hullerne i git- rene er mere end 7 mm, henstiller jeg til fængslet at foranstalte at i hvert fald gitteret foran vinduet bliver udskiftet med et gitter af en mere finmasket type. Medmindre fængslet samtidig udskifter git- teret i loftet, henstiller jeg til fængslet at sikre sig at gitteret vil falde ned hvis en indsat forsøger at hænge sig fra det ved fastgørelse af genstande i hullerne.
Jeg beder om underretning om hvad der videre sker i den anledning.
Det blev oplyst at væggene i isolationsafdelingen males efter en plan ef- ter hvilken der males ca. en celle om måneden. Samtlige celler er således malet inden for det seneste års tid.
Det blev endvidere oplyst at der i gennemsnit er 2-3 arbejdsvægrende indsatte om dagen på afdelingen, og at de låses inde i arbejdstiden. På in- spektionsdagen var der to arbejdsvægrende indsatte (og en indsat der var frivilligt udelukket fra fællesskab, samt en indsat der ventede på overfør- sel). Berusede indsatte anbringes eventuelt i observationscelle (jf. i øvrigt pkt. 11.4.3.).
Toilet og bad:
Der er to toiletter på afdelingen. Det ene findes i et forrum til observati- onscellen. Her er der bl.a. en håndvask. Nogle beslag antyder at der en- gang har siddet et spejl over vasken. Toilettet var temmelig snavset.
Det andet toilet findes i et mindre rum. Der er endvidere en håndvask. Toilettet er gammelt og snavset, og vinduet i rummet er revnet.
Baderummet ligger over for personalestuen. Foruden en bruser er der op- sat en hylde til shampoo mv. Der er ikke noget forhæng. Rummet var meget fugtigt og havde tydeligvis været brugt for nylig.
Uanset det oplyste om at stuerne males en gang om året, fremtrådte afdelingen nedslidt. Da stuerne males en gang om året, foretager jeg mig dog ikke mere vedrørende spørgsmålet om malermæssig vedligeholdelse.
Møblementet på denne afdeling var – som så mange andre steder i fængslet – i en dårlig stand. Rengøringsstandarden var endvidere ikke god.
Det fremgår endvidere af et referat af et SU-møde den 31. januar 2003 som jeg har modtaget i anden sammenhæng, at fængselsinspektøren op- fordrede afdelingerne til at sørge for at gangmændene får ryddet op, gjort rent, hængt gardiner op etc.
Selv om denne opfordring er rettet mod kontrol af gangmændenes arbejde på fællesarealer, går jeg ud fra at personalet på afdeling EM fremover også vil føre en skærpet kontrol med rengøringen på denne afdeling, herunder kontrol med at de kvartersyge og arbejdsvægrende indsatte gør de stuer som de har brugt, (ordentligt) rene efter brug.
Jeg går desuden ud fra at den defekte stikkontakt på stue 9 er eller snarest vil blive repareret.
Endelig går jeg ud fra at fængslet er opmærksom på at stuerne skal være udstyret med et skab hvis de anvendes som opholdsrum for de indsatte, jf. § 1 i cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsat- tes opholdsrum mv. og bilag 12 J i den rapport af september 1996 som Direktoratet for Kriminal- forsorgen afgav efter direktoratets interne inspektion af Statsfængslet ved Sdr. Omme i december 1995. Jeg kan i tilslutning hertil oplyse at direktoratet i forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Sønderborg har erklæret sig enig med mig i at kravet om et skab gælder uanset om der er tale om et kortere eller længerevarende ophold. Jeg går derfor ud fra at stuer der anvendes til strafcelleanbringelse og udelukkelse fra fællesskab, udstyres med et skab.
2.2.6. Sammenfatning vedrørende belægningsafdelingerne
Idet jeg lægger til grund at afdeling B øst og de besigtigede stuer på denne afdeling er repræsenta- tive for standarden som sådan af de almindelige fællesskabsafdelinger, bortset fra afdeling F vest
der er fængslets mest nedslidte afdeling, er det generelle indtryk af de almindelige fællesskabsafde- linger at de er meget nedslidte, og at vedligeholdelsesniveauet er under sædvanlig standard. Det gælder ikke kun de indsattes stuer, men også toilet- og baderum og flere af fællesrummene, herun- der køkkener. Afdeling EM var også – trods årlig maling af stuerne – meget nedslidt. Derimod er den halvåbne afdeling og kontraktafdelingen i henholdsvis en god og en rimelig stand, dog er den besigtigede stue på kontraktafdelingen nedslidt. Møblementet er generelt set også i en meget dårlig stand. Efter min opfattelse er der behov for en istandsættelse af de almindelige belægningsafdelin- ger og udskiftning af meget af møblementet.
Under min afsluttende samtale med fængselsinspektøren nævnte jeg den dårlige vedligeholdelsesmæssige stand af især mange af stuerne og af møblementet. Inspektøren er opmærksom herpå, og oplyste at vedlige- holdelsen af fængslet igennem mange år (af sparehensyn) har været holdt på et meget lavt niveau og stort set kun har bestået af lappeløsninger. Det har medført en generel nedslidning af fængslet som således i dag bærer præg af manglende vedligeholdelse gennem en årrække. Da bevillinger ikke gives efter antal kvadratmeter, men ud fra tidligere års forbrug (med en almindelig 3% besparelse), er det svært at bringe fængslet op på et ac- ceptabelt vedligeholdelsesmæssigt niveau. Driftsbudgettet for år 2002 er overskredet meget uden at det kan ses at der er udført væsentlige forbed- ringer.
Det fremgår af fængslets drifts- og vedligeholdelsesplan for 2003-2008 at der efter planen skal renoveres 63 stuer om året (på alle afdelinger, inklu- siv afdeling EM). Renoveringen er anslået til at koste godt 50.000 kr. om året, hvortil kommer vedligeholdelse af nagelfast inventar til anslået
50.000 kr. om året og vedligeholdelse af madrasser til 45.000 kr. om året. Inspektøren oplyste på forespørgsel at det ikke er afdeling F vest der står for skud, selv om den er den mest nedslidte afdeling. Renovering af toi-
let- og baderum på afdeling B (øst og vest) er ifølge vedligeholdelsespla- nen prioriteret til at skulle finde sted i år 2003, mens renovering af tilsva- rende faciliteter på afdeling F (øst og vest) først er prioriteret til år 2005.
Fængslet har i brevet af 28. maj 2003 oplyst at pengene til renovering af stuerne ikke er udmøntet.
Jeg beder om direktoratets bemærkninger til det som inspektøren har oplyst om utilstrækkelig ved- ligeholdelse gennem flere år og betydningen heraf. Det bemærkes at jeg er opmærksom på at det i direktoratets inspektionsrapport fra september 1996 bl.a. er anført (s. 2) at fængslet havde bestræbt sig på at vedligeholde belægningsafsnittene, bl.a. med maling, men at de indsattes køkkener dog visse steder bar præg af flere års flittigt brug. Hvis det er muligt, beder jeg i den forbindelse også om at modtage en oversigt over de beløb der har været brugt til vedligeholdelse af fængslet gennem de seneste 10 år, med oplysning om hvorvidt det afviger fra forbruget i sammenlignelige institutio- ner.
Da afdeling F vest er den mest nedslidte afdeling, beder jeg fængslet om at oplyse hvorfor denne afdeling ikke er prioriteret højere i vedligeholdelsesplanen.
Da møblement ikke indgår i fængslets drifts- og vedligeholdelsesplan, bortset fra nagelfast inven- tar, beder jeg tillige fængslet om at oplyse nærmere om eventuelle planer for udskiftning af møble- ment.
Rengøringsstandarden var flere steder heller ikke tilfredsstillende. Det gjaldt ikke kun stuerne, men også flere andre steder, og især på afdeling EM, jf. om denne afdeling pkt. 2.2.5. Jeg har noteret mig at det af det referat af et SU-møde den 31. januar 2003 som er omtalt under dette punkt, frem- går at fængselsinspektøren opfordrede afdelingerne til at sørge for at gangmændene får ryddet op, gjort rent, hængt xxxxxxxx op etc. Jeg går ud fra at personalet fremover fører en skærpet kontrol med rengøringen, og at denne kontrol ikke kun omfatter gangmændenes arbejde på fællesarealer, men tillige de enkelte indsattes rengøring af egne stuer.
2.3. Fritidsfaciliteter
I kælderen under afdeling F findes fritidscentret med en lang række faciliteter til de indsatte. Fritidscentret er indrettet i 1999.
Der er et træværksted indrettet med en høvlbænk, forskelligt værktøj og maskiner. Her var pænt og ryddeligt om end især trægulvet bar præg af slid.
Ved siden af er der et syværksted hvor det også er muligt at arbejde med sølv. Rummet er indrettet med borde, skabe og nogle slidte stole hvoraf én manglede ryglænet. Rummet er oplyst af lysstofrør.
Fritidscentret indeholder endvidere et læderværksted og et keramikværksted, sidstnævnte med to keramikovne og borde og stole hvor de indsatte kan støbe og male gipsfigurer. Værkstedet bar præg af flittig brug idet der var meget rodet og snavset på såvel bordene som gulvet. Der er knyttet en butik til værkstedet.
Der er tillige et tegne-/maleværksted som ikke blev besigtiget.
I kælderen findes også lokaler til fængslets fiske- og fodboldklubber. Fiskeklub- bens lokale er indrettet med bl.a. en sofa, borde og stole. Her findes endvidere en mængde fiskegrej som f.eks. fiskestænger, fluer, snører og waders. Her stod tillige et ældre gaskomfur.
Fodboldklubbens lokale indeholder reoler med støvler, bolde og pokaler. Her var pænt og ryddeligt.
For enden af en gang holder cykelklubben til. Bag et aflåst gitter står syv cykler med tilhørende cykelhjelme. I det tilhørende værksted står yderligere ni cykler samt en motionscykel. Her er også skabe og reoler, og på et rør hænger der bøjler med cykelslanger. Værkstedet fremstod en smule rodet.
Fritidscentret råder også over en opholdsstue med pæne møbler, bl.a. en sofa, bor- de, lænestole og et tv.
På væggene på gangen hænger forskellig udsmykning der giver et hyggeligt ind- tryk. Væggene var dog enkelte steder præget af indtrængende fugt.
Fritidscentret fremstod pænt på trods af snavs og rod visse steder.
Fritidscentret giver mig ikke anledning til bemærkninger.
I en anden bygning findes kondirummet og gymnastiksalen, også kaldet ”Synago- gen”. Bygningen er en ældre, slidt træbygning malet i forskellige farver med møn- stre. Foran bygningen findes en asfalteret plads med to basketballnet og to slidte tennisnet.
Gymnastiksalen, som er en gammel teatersal, er ca. 225 m2, og der er forholdsvis lavt til loftet. Salen har linoleumsgulv og afmærkede striber i forskellige farver. På tidspunktet for inspektionen blev der spillet indendørs fodbold, og der stod et mål uden net i hver ende af salen. I siderne af salen står der bænke, og der er mon- teret tre ribber på væggen. På den ene endevæg hænger et stort maleri. På væggen er der endvidere opsat plancher med øvelser. Der var et meget dårligt indeklima i salen under besigtigelsen. Rummet fremstod meget mørkt, dels pga. de mørke trævægge og dels pga. de forholdsvis små lamper i loftet.
På grund af salens størrelse er den ikke velegnet til indendørs fodbold (som dog som nævnt blev spillet på tidspunktet for inspektionen). Xxxxxxxxxx sætter også en begrænsning for hvilke former for sport der kan foregå i salen. Selv om der kan spilles badminton, er salen på grund af det lave loft ikke velegnet til (f.eks.) dette spil.
Det fremgår som nævnt af direktoratets brev af 20. januar 2003 at fængslet har søgt om en særbevilling til opførelse af en idrætshal. Ansøgningen er foreløbig optaget på en liste over kommende projekter og vil indgå i direktoratets priorite- ring for kommende år.
Gymnastiksalen er især udvendig i en meget dårlig stand, og den er utidssvarende. Jeg har noteret mig at det af fængslets drifts- og vedligeholdelsesplan for 2003-2008 fremgår at der skal ske ud- vendig renovering af salen i 2003, herunder udskiftning af vinduer og døre.
Efter min opfattelse bør et fængsel med så mange indsatte som Statsfængslet ved Sdr. Omme have en sportshal af en rimelig standard. Jeg har, som nævnt under pkt. 2.1., noteret mig det oplyste om at fængslet har søgt om en særbevilling til opførelse af en idrætshal, og at ansøgningen herom vil indgå i direktoratets prioritering for kommende år. Jeg henviser i øvrigt til pkt. 2.1.
Via en dør bagest i salen kommer man ind i kondirummet. Dette indeholder man- ge maskiner/redskaber, f.eks. vægte, motionscykler og maskiner til styrketræning. På grund af rummets størrelse står redskaberne relativt tæt. Trævæggene er her malet hvide hvilket gør rummet meget lyst i forhold til gymnastiksalen. Også god belysning i form af store lamper, spejle på væggene og højt til loftet er med til at give dette indtryk. Rummet er endvidere udstyret med et stereoanlæg og højttale- re. Ligesom i gymnastiksalen er der i kondirummet trods ventilatorer i loftet et meget dårligt indeklima. Der var en kraftig metallisk lugt.
Kondirummet bar præg af flittig brug, men var i en rimelig vedligeholdelsesmæs- sig stand.
I forbindelse med Direktoratet for Kriminalforsorgens inspektion af fængslet nævnte direktoratet i sin rapport af september 1996 at redskaberne i kondirummet
stod meget tæt og løst, og at fængslet burde overveje om ikke opstillingen kunne indebære risiko for uheld.
Jeg beder fængslet om at oplyse resultatet af disse overvejelser.
Jeg har (i øvrigt) ingen bemærkninger til kondirummet – som også i en analyse som fængslet har udfærdiget i marts 1998 til brug for bygningsanalysesagen, dengang blev beskrevet som et ”ud- mærket motions- og vægtløftningscenter”.
Maskinerne er udstyret med påsatte vejledninger i brugen af maskinerne.
Til orientering for fængslet kan jeg oplyse at Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbindelse med ombudsmandens inspektion af Statsfængslet i Nyborg har udtalt at ”direktoratet er af den opfattelse at der, i den udstrækning der ikke er uddanne- de instruktører til stede i træningslokalerne, bør være tydelig og tilgængelig skrift- lig information om brugen af træningsredskaberne”. Jeg er endvidere bekendt med at direktoratet den 26. marts 2003 har udsendt en henstilling til samtlige kriminal- forsorgens institutioner om at sikre at der er opsat en skriftlig vejledning i brug af redskaber i institutionernes kondirum. Statsfængslet ved Sdr. Omme er som nævnt under pkt. 3.2. omfattet af en forsøgsordning der skal afprøve de anbefalinger som en arbejdsgruppe om indretning og brug af kondilokaler er kommet med. For- søgsordningen er beskrevet nærmere under dette punkt.
Kontraktafdelingen har eget kondirum. Jeg henviser til omtalen heraf under pkt. 2.2.4.
I kirken er der en café hvor de indsatte kan samles, og kirken anvendes også til forskellige andre fritidsaktiviteter. Kirken og de aktiviteter der kan foregå i kir- ken, er omtalt nedenfor under pkt. 2.5.4.
På de enkelte afdelinger er der fritidsrum med forskellige aktivitetsmuligheder, jf. pkt. 2.2.1. - 2.2.4.
2.4. Arbejdspladser
Fængslet har et stort produktionskøkken hvorfra der leveres mad til arresthuse i Xxxxxxx og på Fyn. Køkkenet er indrettet med køle- og fryserum samt forskellige maskiner og apparater. Overordnet set fremstod køkkenet pænt og rent; dog var pakkebåndet og gulvet omkring nogle af maskinerne temmelig snavsede af mad- rester.
Levnedsmiddelkontrollen (fødevareenheden) besøger køkkenet og har udtalt at der ikke må foregå pakning af madvarer i selve køkkenet som derfor skal udbyg- ges. Der er dog ikke tale om et egentligt påbud, men der er meddelt dispensation indtil videre. Det fremgår som tidligere nævnt af direktoratets brev af 20. januar 2003 at det på dette tidspunkt blev overvejet at ombygge køkkenet.
Jeg henviser til min anmodning om underretning under pkt. 2.1. Jeg beder endvidere fængslet om at sende mig en kopi af brevvekslingen med fødevareenheden i sagen.
Under besigtigelsen af køkkenet blev det oplyst at der nu anvendes mindre plast end tidligere.
Jeg kan til orientering for fængslet oplyse at jeg i forbindelse med et besøg i Stats- fængslet i Jyderup over for direktoratet rejste spørgsmålet om mulighederne for reducering af emballageforbruget for så vidt angår den kolde mad. Direktoratet
har i brev af 21. marts 2003 oplyst at direktoratet vil forsøge at rejse de fornødne midler til indkøb af skære- og pakkemaskiner i 2004 således at produktionskøk- kenerne i Statsfængslet ved Sdr. Omme og Statsfængslet i Jyderup selv kan stå for pakningen som for tiden udføres af leverandørerne. De maskiner som leverandø- rerne har, kan ikke pakke pålægget i pakker med flere slags.
Fængslet har endvidere et snedkeri med en del maskiner. Snedkeriet fungerer des- uden som lager for de varer der endnu ikke er solgt. Der var yderligere et lager i en anden bygning hvor der bl.a. stod paller med borde og reoler. I tilknytning til snedkeriet er der et lakeringsrum som er udstyret med et udsugningssystem. Såvel snedkeriet som lakeringsrummet fremstod pænt og ryddeligt.
Der er desuden en produktionsskole hvor der arbejdes med træ. Her var relativt ryddeligt om end reolerne var meget rodede. På gulvet stod en kontorstol der manglede ryglænet. Udenfor lå der træstammer, og der stod en sav.
Der er et montageværksted hvor blandt andre indsatte med behov for skånejobs bliver beskæftiget. Her bliver der bl.a. skåret og malet træfigurer, og der laves skibsfender i forskellige størrelser af kork og reb.
Ved siden af montageværkstedet er der et cykel-/metalværksted. Her var meget rodet og snavset, og der lå metalstykker og værktøj mange steder.
Derudover er der et gartneri som består af to store drivhuse.
Fængslet har også skovbrug, landbrug og dyrehold (limousine-kvæg) med tilhø- rende faciliteter. Stalden blev ikke besigtiget.
Kontraktafdelingen har eget værksted, jf. omtalen heraf under pkt. 2.2.4.
Jeg beder fængslet om at oplyse om Arbejdstilsynet har haft bemærkninger i forbindelse med besøg på arbejdspladserne.
2.5. Øvrige rum mv.
2.5.1. Besøgsrum
For de indsatte på de almindelige fællesskabsafdelinger afvikles besøg ikke (som på afdeling D og H) på afdelingen, men i en særlig besøgsaf- deling. Denne afdeling er indrettet i den ene ende af den bygning der og- så rummer bl.a. den halvåbne afdeling og lægeværelset. Foran indgangen til besøgsafsnittet er der en græsplæne hvor der står borde og bænke, og en legeplads med sandkasse og gynger. Området er afskærmet af et plan- keværk.
Gangen er malet lyseblå, og der hænger billeder på væggene. På gulvet er der et mørkeblåt gulvtæppe, og gangen er oplyst af lysstofrør. Der står en kurv hvor de indsatte/besøgende kan lægge brugt sengetøj. Gangen frem- trådte i meget flot stand.
I den ene ende af afdelingen er der indrettet et mindre køkken der er af nyere dato og i pæn stand. Overfor er der to toiletter med håndvaske. Og- så disse rum var pæne og rene.
Der er i alt 12 besøgsstuer, og de har forskellige størrelser. Ni af stuerne er beregnet til fire personer, og de sidste tre er familiestuer, hver med plads til syv personer. Alle stuerne er malet i lyse farver. Der er hvide
xxxxxxxx og blåt gulvtæppe ligesom på gangen. De små stuer er indrettet med en futonseng, et lille bord og en eller to stole, mens de store stuer er indrettet med hjørnesofaer, sofabord, spisebord med fire stole, lamper og billeder på væggene.
Der er indrettet et legehjørne til besøgende børn. Her er bl.a. et pusle- bord, tv, legoklodser og gyngeheste.
Hele besøgsafdelingen fremstod nymalet og flot. Møblerne var nyere og velholdte. Der var rent og ryddeligt overalt. På stue 3 var der dog brændt et stort hul i futonmadrassen.
Besøgsafdelingen giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Der var ikke kondomer tilgængeligt i rummene. Det blev oplyst at kon- domer kan fås af personalet på afdeling EM inden besøget.
Jeg har tidligere udtalt at kondomer efter min opfattelse bør være umid- delbart tilgængelige i besøgslokaler således at de indsatte ikke er nødt til at kontakte personalet for at få kondomer. Fra sagen vedrørende min in- spektion af Arresthuset i Sønderborg er jeg endvidere bekendt med at di- rektoratet den 26. marts 2003 har indskærpet over for samtlige kriminal- forsorgens institutioner at der i besøgslokaler bør være umiddelbar ad- gang til kondomer.
Jeg går på denne baggrund ud fra at fængslet vil sørge for at kondomer er umiddelbart tilgængeli- ge i besøgslokalerne. Jeg anbefaler samtidig at kondomer (og lagner) af diskretionshensyn placeres i et skab eller lignende. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min anbefaling.
2.5.2. Skole og bibliotek
Skolelokalerne er indrettet henholdsvis i forbindelse med arbejdsformid- lingen og i en mindre bygning som de indsatte har udsmykket med mosa- ik lavet af stumper af flasker og tallerkener i flotte farver.
Begge steder er der nymalede hvide og orange vægge med mønstre. Lof- tet er nedsænket, og der hænger nye hvide lamper der giver et behageligt, indirekte lys. Også el-installationerne er nye. Der er tre undervisningslo- kaler med i alt 13 computere. Lokalerne er indrettet med nye borde hvor bordpladen kan hæves til en skrå position, med tilhørende stole samt reo- ler, tavler og forskellige landkort.
I skolebygningen er bl.a. et klaver og en tavle med nodelinjer. Der er et mindre køkken/alrum med borde og stole, tv og en reol med spil.
Fængslet råder over et mindre bibliotek. Ud over lange reoler og hylder med bøger er der fire borde med stole, en pc og et akvarium. Der er et køleskab, og der er mulighed for at lave kaffe og te. Som nævnt under pkt. 3.2. kommer der en gang om ugen en bogbus, og indsatte fra afde- ling D og H tager til det lokale bibliotek. Bogudvalget i fængslets biblio- tek må ses i denne sammenhæng.
Jeg har ingen bemærkninger til de besigtigede undervisningslokaler og biblioteket.
2.5.3. Lægeværelse
I samme bygning som huser besøgsafsnittet, findes lægeværelset. Det be- står af to rum i forbindelse med hinanden med to undersøgelsesbrikse. Der er aflåste skabe til medicin og et udstillingsskab med forskellige apo- teksvarer. Møblerne og udstyret fremstod gammelt og slidt.
2.5.4. Kirke
Fængslet har en meget flot kirke der er indrettet i en gammel hestestald og er indviet i 1992. Den er beliggende ca. midt i fængslets område. Væggene er mursten der er vandskurede og herefter malet hvide, og der er fritliggende bjælker som i loftet er malet i forskellige pastelfarver. Kirkerummet er stort og lyst med en hems i hver ende. Inventaret, herun- der døbefond, nadverbord og talerstol, er flytbart således at lokalet kan benyttes til andre formål. Døbefond, nadverbord og talerstol er udført i jern og glasmosaik, og der er tillige anvendt glasmosaikplader foran vin- duer mv. Altertavlen er udført i sten. Der er blomster i vaser og store grønne planter på gulvet. På 1. sal i den ene ende er der opsat forskellige musikinstrumenter mv. og et meget stort tv. Her foregår forskellige kul- turelle aktiviteter. I den anden ende er bl.a. et orgel og tavler med fotos fra renoveringen mv. Der hører tillige et flot våbenhus til kirken, og der er desuden bl.a. et kontor til præsten. Kirkespiret er sat på med helikopter af Flyvevåbnet, og kirkeklokken stammer fra Søværnets materielkom- mando.
I den ene ende af kirken (i stueplan) er der indrettet café. Der er opsat borde og bænke, og der er en disk, køleskab og fryser mv.
Kirken er blevet til i et samarbejde mellem forskellige myndigheder og privatpersoner med præsten som drivende kraft, og den er opført i samar- bejde mellem indsatte og ansatte. Udsmykningen af kirken er sket i et samarbejde mellem indsatte, præsten og et kunsterpar. Det træ der er an- vendt, er fra fængslets egen skov. Midlerne til opførelsen af kirken stammer fra forskellige fonde, Kirkeministeriet og Direktoratet for Kri- minalforsorgen.
Kirken er som nævnt meget flot. Det gælder såvel indvendigt som udvendigt.
3. Arbejde, fritid, undervisning
3.1. Arbejde mv.
Produktionen i statsfængslet omfatter snedkeri, produktionsskole, produktions- køkken, gartneri, landbrug og skovbrug, jf. pkt. 2.4. De indsatte kan også være be- skæftiget i bygningsvæsenet, smedjen, på rengøringsholdet (gangmænd mv.) eller på depotet. Der er endvidere to kirketjenere.
I snedkeriet produceres forskellige møbler, f.eks. borde, til kriminalforsorgen og andre statsinstitutioner. De indsatte deltager i hele produktionsforløbet med at skære spån- og finerplader til, lime finer på spånpladerne, maskinarbejde og lake- ring og montering af møblerne. På tidspunktet for inspektionen blev der bl.a. fremstillet skuffer til sagsfordelingsreoler som efterfølgende monteres i reolerne i Statsfængslet ved Nr. Snede. Det blev oplyst at det kniber med ordretilgangen til
værkstedet. Snedkeriet i Statsfængslet i Sdr. Omme samarbejder med blandt andre Statsfængslet ved Nr. Snede og Statsfængslet Møgelkær. Direktoratet skaffer or- drer til værkstedet. På værkstedet er der ansat fire funktionærer, og det kan be- skæftige seks indsatte.
Produktionsskolen består af et træværksted, et metalværksted og en montageafde- ling. Undervisning indgår som en integreret del af beskæftigelsen i P-skolen, og undervisningen foregår ikke altid efter planen, men når interessen er der. I træ- værkstedet fremstilles mange forskellige produkter, og det er sjældent at der laves flere ens ting. På tidspunktet for inspektionen var de indsatte i færd med at lave et bålhus til en naturbørnehave, og værkstedet viste en model frem som bålhuset blev lavet efter. Værkstedet havde også modtaget bestilling fra lokale spejdere på et halvt samlesæt til et shelter. De indsatte tager selv ud og sætter produkterne op når de er færdige. Det træ der bruges, er (lærke)træ fra fængslets egen skov. Værkstedet er normeret til 15 indsatte.
I metalværkstedet foregår der ikke egentlig produktion, men der sker bl.a. repara- tion og vedligeholdelse af fængslets (mange) cykler. (Fængslet har røde cykler til brug inden for fængslet og sorte cykler til brug uden for fængslet). Derudover kan der laves beslag til træprodukterne, grillriste mv.
I montageværkstedet foregik der på tidspunktet for inspektionen en produktion af (tov)fendere til skibe. Fængslet har kontakt med Sammenslutningen af gamle træ- skibe. Fenderne bliver lavet i forskellige størrelser. Der laves tillige forskellige små monteringsopgaver, som f.eks. samling af trælegetøj som tillige (kan) males i værkstedet. Værkstedet har fem pladser til indsatte med delordination fra læge, som f.eks. kan være indsatte med fysiske handicap.
Ud over værkstederne har P-skolen også en madordning. De indsatte betaler et vist beløb om ugen til en fælles kasse, og for disse penge købes der ind til frokost.
Der udpeges et madhold blandt de indsatte for en periode således at de indsatte skiftes til at lave mad til hinanden. Nogle indsatte er således beskæftiget med madlavning mv.
I produktionskøkkenet laves der mad til arresthusene og fængsler (særlige afde- linger) på Fyn og i Jylland. Kokkeuddannede kan deltage i selve madlavningen, mens andre indsatte primært er beskæftiget med pakning mv. Der arbejdes fem dage om ugen.
Gartneriet har to store drivhuse hvor der dyrkes grønne planter mv. til salg til pri- vate. En tidligere produktion af krydderurter er ophørt. Det blev under fremvis- ningen af gartneriet oplyst at mange indsatte er interesserede i at arbejde i gartne- riet. Gartneriet står også for vedligeholdelsen af fængslets grønne områder.
Landbruget består dels af 415 hektar opdyrket jord hvor der dyrkes forskellige kornsorter mv., dels af kvægdrift (limousinekøer). Der er såvel ammekøer som opdræt.
Skovbruget står for vedligeholdelsen af fængslets 350 hektar skov og plantage. Træet fældes og kløves og sælges til private. Skovbruget er ikke rentabelt. Skov- bruget kan beskæftige op til 30 indsatte.
Bygningsvæsenet som består af en maler, en murer og en tømrer, står for vedlige- holdelsen af fængslet.
I depotet ordnes de indsattes arbejdstøj, herunder fodtøj, som vaskes mv. En del af arbejdet består tillige i at lægge varer til afdelingerne, som f.eks. toiletpapir mv., på plads.
Rengøringsholdet står for rengøring af visse områder i fængslet, f.eks. besøgsrum, fritidsområder og afdelinger.
Det blev ikke oplyst hvor mange indsatte der kan arbejde i henholdsvis køkkenet, gartneriet, landbruget, bygningsvæsenet, på depotet eller på rengøringsholdet, men i fængslets bygningsanalyse af marts 1998 er en oversigt (s. 10) over hvor mange indsatte der kan beskæftiges på de enkelte arbejdspladser, og for de nævnte arbejdspladser drejer det sig om henholdsvis 10, 12, 30, 20, 3 og 9. Jeg går ud fra at der ikke er sket væsentlige ændringer heri.
De indsatte på den halvåbne afdeling kan være beskæftiget bl.a. i køkkenet på af- delingen, i bygningsdriften (rengøring og vedligeholdelse af bygninger og udea- realer) eller på skovholdet. De kan også opfylde deres beskæftigelsespligt ved idræt.
Det fremgår af fængslets resultatkontrakt at beskæftigelsesgraden på den halvåbne afdeling skal være på samme niveau som i resten af fængslet. Som dokumentation skulle fængslet indsende oplysninger om gennemsnitligt belæg og antal forbrugte fangeløntimer på undervisning, økonomiarbejde og produktion i perioden januar- november 2002 for henholdsvis den halvåbne afdeling og det øvrige fængsel.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse om dette mål er nået.
De indsatte på kontraktafdelingen (afd. H) er beskæftiget på afdelingen. Til afde- lingen hører, som oplyst under pkt. 2.2.4., et værksted der producerer forskellige ting i træ, f.eks. havestole, borde/bænkesæt, juletræsfødder, fuglebrætter mv. Der foregår i øvrigt i løbet af dagen forskellige aktiviteter som de indsatte har pligt til at deltage i, jf. også pkt. 3.2. og 9.7. Talsmanden fra denne afdeling oplyste under min samtale med ham at eventuelt overskud fra værkstedsproduktionen skal gå til
at finansiere ture ud af huset (jf. herom pkt. 3.2.). To indsatte er beskæftiget i af- delingens køkken med madlavning til hele afdelingen, og to indsatte er beskæfti- get med rengøring af afdelingen. Disse tjanser går på skift mellem de indsatte.
Af et referat af et personalemøde den 6. februar 2003 på denne afdeling som jeg har modtaget i anden sammenhæng, fremgår det at afdelingen manglede beskæfti- gelse, og at afdelingen ville prøve at tage kontakt til nogle arbejdsgivere.
Jeg anmoder om underretning om hvad der videre er sket i den anledning.
Det blev under den indledende samtale oplyst at det er fængslet selv der indgår af- taler med virksomheder, og disse skal ikke godkendes af Direktoratet for Krimi- nalforsorgen. Fængslet skal sikre at aftalerne ikke er konkurrenceforvridende.
Fængslet har i alt 34 værkmestre og kan beskæftige 180 indsatte, herunder ved undervisning. Fængslet har en arbejdsformidling hvortil de indsatte bliver indkaldt til en samtale med en ansat dagen efter indsættelsen. Den indsatte orienteres om de beskæftigelsesmuligheder der er, og har mulighed for at fremsætte ønske om hvilken beskæftigelse han ønsker. Placeringen af de indsatte sker ud fra deres øn- sker og eventuelle uddannelsesmæssige baggrund. De indsatte beskæftigelsespla- ceres hurtigst muligt efter samtalen og skal være beskæftigelsesplaceret inden tre hverdage efter indsættelsen i fængslet. Det er muligt at skifte arbejde senere. Hvis en indsat ønsker at skifte arbejde, taler han først med sin arbejdsleder der så enten kontakter arbejdsformidlingen eller selv tager hånd om sagen.
Alle der ønsker at arbejde, kan således tilbydes arbejde, men det er ikke alle ind- satte der er i arbejde eller beskæftiget på anden vis. Der er en del sygemeldinger, men ikke så mange arbejdsvægrende, formentlig fordi nogle indsatte melder sig syge i stedet for at arbejdsvægre. Fængslets læger og sygeplejersker kan normalt
ikke afvise de indsattes påstande om at de er syge. Der er dog også indsatte som på grund af manglende arbejdserfaring bliver syge af at arbejde, f.eks. kan de få ondt i ryggen.
Flere af de indsatte mangler erfaring i at passe et arbejde. Mange af disse indsatte er modtagere af overførselsindkomster i ”2. generation”. Fængslet gør et stort ar- bejde for at motivere de indsatte til at arbejde.
Jeg har noteret mig at alle der ønsker det, kan tilbydes et arbejde, og at fængslet gør meget for at motivere de indsatte til at arbejde. Jeg har ingen bemærkninger til det arbejde der tilbydes.
Til orientering for fængslet kan jeg oplyse at jeg er bekendt med at et af direktora- tet nedsat beskæftigelsesudvalg har afgivet indstilling den 22. oktober 2002. Ud- valgets opgave var at overveje behovet for en tilpasning af beskæftigelsen af bl.a. de indsatte til den udvikling der er sket i samfundet, og til det klientel som krimi- nalforsorgen modtager. Udvalget skulle komme med forslag til en styrket behand- lingsindsats i bredeste forstand over for de indsatte og klienterne inden for områ- derne uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, behandlingsprogrammer mv. Jeg har i sagen vedrørende min inspektion af Statsfængslet Renbæk bedt direktoratet om at underrette mig om direktoratets stillingtagen til udvalgets indstilling. Direktoratet har oplyst at direktoratet forventer at have taget stilling til indstillingen i løbet af oktober 2003.
Ved arbejdsvægring placeres de indsatte på afdeling EM indtil de ønsker at arbej- de, eller indtil arbejdstids ophør. Det sker af ordens- og sikkerhedsmæssige årsa- ger. Skulle der være flere arbejdsvægrende end der er celler til, vil der kunne pla- ceres to indsatte i hver celle. Der gives ikke bøder til indsatte der arbejdsvægrer.
Det fremgår af fængslets hjemmeside under læge/tandlæge at syge i arbejdstiden skal opholde sig på afdeling E-M.
Jeg går ud fra at denne forkerte oplysning vil blive rettet.
Da sygemeldte indsatte kan have ophold på egen stue i arbejdstiden, beder jeg fængslet om at oply- se hvorfor det samme ikke gør sig gældende for arbejdsvægrende som der efter det oplyste ikke er så mange af. Det bemærkes at jeg er opmærksom på at straffuldbyrdelsesloven som alternativ til ophold i eget opholdsrum hjemler anbringelse af arbejdsvægrende på anvist sted i arbejdstiden (§ 64, stk. 1, nr. 2).
3.2. Fritid
Fritidstilbudene er opdelt i tre hovedområder: hobbybetonede aktiviteter, idræts- aktiviteter og afdelingsbaserede aktiviteter.
De hobbybetonede aktiviteter foregår i fritidscentret (som åbnede i 1999). De ind- satte kan her fremstille ting af træ, sølv, læder, gips og keramik. Der er endvidere et tegne/maleværksted (som ikke blev besigtiget under inspektionen). Der er et særligt rum til farvning af læder. Der er tilknyttet en butik hvor de indsatte kan købe de råmaterialer som de skal bruge, og der er et opholdsrum med tv og video samt et køkken.
Nogle af de andre aktiviteter i fængslet foregår i lokaler i fritidscentret. Her er som oplyst under pkt. 2.3. lokaler til fængslets fodboldklub og fiskeklub, men fi- skeklubben var dog på tidspunktet for inspektionen ikke aktiv (den medarbejder der stod for den, er ikke længere ansat i fængslet). Fritidscentret råder også over et større antal cykler og har værksted tilknyttet.
Fritidscentret har åbent alle ugens dage, og der er altid personale til stede til at hjælpe de indsatte med arbejdet.
Idrætsaktiviteterne omfatter bl.a. kondicentret (gymnastiksalen eller ”Synagogen” som den kaldes) hvor der kan spilles nogle former for boldspil. I motionsrummet kan de indsatte (der har et green card, jf. herom senere) styrketræne. Fire dage om ugen er der knyttet to instruktører til motionsrummet. Der er tale om to fængsels- funktionærer som er uddannet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, og som derfor er i stand til at hjælpe de indsatte med at sammensætte et personligt træ- ningsprogram. Der fokuseres på kredsløbstræning og styrketræning. Herudover er der forskellige udendørsaktiviteter som f.eks. boldspil, løb (på fængslets kondisti), minigolf mv., herunder aktiviteter uden for fængslet som f.eks. svømning i Grind- sted Svømmehal eller (om sommeren) Sdr. Omme Friluftsbad, løb mv. (med lø- begruppen).
Fængslet har som nævnt en fodboldklub. Om sommeren trænes der på fængslets udeareal og om vinteren i idrætshallen i Sdr. Omme. I weekenden spilles der kampe. Det fremgår af fængslets hjemmeside at holdet i 1999 opnåede at blive kredsmestre.
Fængslet har tillige en cykelgruppe der råder over 15 landevejscykler. Der trænes to gange om ugen, og gruppen deltager tillige i cykelløb i området. De indsatte kan vælge mellem et motionshold og et elitehold.
Desuden er der en triatlongruppe som træner fem gange om ugen i svømning (i Xxxxxxx Xxxxxxxxx), løb og cykling. Gruppen deltager i løb mv. i området. En af fængslets kvindelige funktionærer står i spidsen for dette hold. (Hun er omtalt i en artikel i Fængselsfunktionæren, nr. 12/december 2002).
Fængslet har tillige på et område som kaldes Solfryd, anlagt 10 små køkkenhaver som de indsatte vil kunne få rådighed over under deres afsoning. Der er tillige op- sat små drivhuse og et hønsehus.
De afdelingsbaserede aktiviteter består bl.a. i bordtennis, billard mv., forskellige brætspil og almindeligt samvær de indsatte imellem. De indsatte har endvidere mulighed for at låne bøger på fængslets bibliotek eller fra bogbussen der kommer en gang om ugen.
I kirken er der desuden en fyraftenscafé som har åbent fra kl. 15 til 17 på hverda- ge. Her har de indsatte mulighed for samvær på tværs af afdelingerne. (De indsat- te må ikke besøge indsatte på andre afdelinger end den de selv bor på, medmindre der (undtagelsesvis) gives tilladelse hertil). Der serveres gratis kaffe og er i øvrigt mulighed for at købe sodavand, is, toast mv. De indsatte har i kirken mulighed for at spille forskellige spil, f.eks. Trivial Pursuit, backgammon mv. Kirken forestår også en række andre arrangementer, f.eks. kulturelle arrangementer, banko mv., og der er tillige et kirkekor der øver i kirken og synger til gudstjenester. Det blev oplyst at aktivitetsniveauet i kirken er højt.
Der er tillige mulighed for edb-undervisning i fritiden.
Det fremgår desuden af en informationsmappe som fængslet har lavet, at skolen står for en række aktiviteter ud over almindelig skolegang, og at fritidsaktiviteter- ne for de indsatte afholdes i samarbejde med skolen. Af aktiviteter er bl.a. (ud over flere af de ovenfor nævnte) nævnt udflugter og studiekredse.
De indsatte orienteres om de aktiviteter der er i og uden for fængslet, i bladet ”ak- tiv Fritid” som udkommer en gang om måneden. Opslag om fritidsaktiviteter fin- des tillige på opslagstavlerne på afdelingerne.
De indsattes benyttelse af nogle af aktiviteterne, som f.eks. løberuten og minigolf- banen, svinger meget.
Fritidstilbudene i fængslet (for de indsatte på de åbne afdelinger) er mange og varierede og giver mig ikke anledning til bemærkninger.
De indsatte på den halvåbne afdeling har mulighed for at benytte fængslets øvrige fritidsfaciliteter på tidspunkter hvor de ikke benyttes af andre. På egen afdeling er der udendørs en have med fliser og græs hvor der er mulighed for at spille basket- ball mv. Der er tillige en urtehave som det blev oplyst er svær at holde, og bor- de/bænkesæt. På den anden side af bygningen er der en stor græsplæne. For så vidt angår biblioteksbetjening benytter de indsatte fra denne afdeling ikke bogbus- sen, men de tager til Sdr. Omme Bibliotek en gang imellem.
Talsmændene på denne afdeling klagede over at der ikke længere blev afviklet kulturudgang. Jeg henviser til pkt. 7.
Jeg har noteret mig at de indsatte på den halvåbne afdeling kan benytte de forskellige aktiviteter i fængslet når de ikke benyttes af andre. Fritidstilbudene til de indsatte på den halvåbne afdeling gi- ver mig (herefter) ikke anledning til bemærkninger.
På kontraktafdelingen er der forskellige lokaler til fritidsaktiviteter, men efter spe- cielle aftaler er der mulighed for at benytte fængslets øvrige faciliteter (på tids- punkter hvor de ikke benyttes af andre), herunder sportsfaciliteterne som benyttes
en gang om ugen. De indsatte på denne afdeling tager meget ud af fængslet med personalet til forskellige aktiviteter, f.eks. i svømmehal (en gang om ugen), på kulturudgange mv. Talsmanden for afdelingen oplyste at der foregår mange akti- viteter uden for fængslet. Ud over svømmehal nævnte han fisketure, ridning (som var en ny aktivitet som de indsatte selv skal betale 50 kr. om ugen for at deltage i) og afspænding. Om sommeren er de indsatte og personalet meget udendørs. På afdelingens udeareal er der mulighed for at spille volleyball, basketball og petan- que. Der gives ikke bøder til indsatte der arbejdsvægrer.
Af aktivitetsmuligheder på afdelingen er der bl.a. bordtennis som finder sted i ak- tivitetsrummet. Dette rum anvendes også til mange andre aktiviteter, herunder fa- miliearrangementer (sommerfester, julefrokoster mv.). Afdelingen har, som tidli- gere nævnt, sit eget kondirum med træningsredskaber. Som nævnt under pkt.
2.2.4. er denne afdeling omfattet af forsøgsordningen med green card som er be- skrevet nedenfor. Skolestuen bruges også i fritiden til småsysler som f.eks. arbej- de med gips mv. For så vidt angår biblioteksbetjening benytter de indsatte fra denne afdeling ikke bogbussen, men de tager til Sdr. Omme Bibliotek en gang om ugen.
Jeg har ingen bemærkninger til fritidstilbudene til de indsatte på kontraktafdelingen – der som nævnt i vidt omfang foregår uden for fængslet.
(Spørgsmålet om fritidsaktiviteter er indgået i beskæftigelsesudvalgets arbejde, og jeg har, som nævnt, bedt om at blive underrettet om direktoratets stillingtagen her- til i sagen vedrørende min inspektion af Statsfængslet Renbæk).
Det fremgår af fængslets resultatkontrakt at fængslet deltager i en projektgruppe der har til opgave at udvikle et system til måling af fritidsaktiviteterne mht. aktivi-
Jeg beder om underretning om dette arbejde.
Statsfængslet ved Sdr. Omme afprøvede på tidspunktet for inspektionen de anbe- falinger som en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen er kom- met med i en indstilling fra marts 2001 om fælles retningslinjer for indretning og brug af kondilokaler. Anti Doping Danmark medvirker i forsøget som begyndte i fængslet den 1. oktober 2002 og skal evalueres efter et halvt år. Jeg har i sagen vedrørende min inspektion af Arresthuset i Herning bedt direktoratet om at under- rette mig når direktoratet har evalueret forsøget.
Ordningen indebærer at indsatte der ønsker at benytte motionsrummet, skal have et brugercertifikat (et ”green card”). For at få et sådant kort skal de indsatte under- skrive en kontrakt der forpligter dem til ikke at indtage dopingmidler og at lade sig teste for doping. Fængslet skal løbende registrere de aktiviteter der foregår i motionsrummet, og det skal herunder fremgå om der i alle åbningstimer har været uddannet personale til stede. Som nævnt tidligere i dette afsnit blev det oplyst un- der inspektionen at der fire dage om ugen er knyttet to instruktører til motions- rummet (hvorimod tidspunkterne for benyttelse af rummet ikke blev oplyst). Ind- satte der afsløres som misbrugere af doping, får inddraget deres tilladelse til at be- nytte motionsrummet. Forsøget er også nærmere beskrevet i en artikel i Fængsels- funktionæren, nr. 12/december 2002.
3.3. Undervisning
Fængslet råder over en dagskole der kan tilbyde undervisning svarende til en hel uges normalt beskæftigelse. Der kan undervises 10-12 indsatte ad gangen i op til
10. klasse, og der kan tillige tilbydes specialundervisning. På tidspunktet for in- spektionen var der et hold med otte indsatte som var delt i tre grupper der arbej- dede med hver sit projekt. Der anvendes edb, herunder internet, i undervisningen.
I skolen er der ansat en undervisningsleder og tre faste lærere. Fængslet har tillige et samarbejde med VUC i Grindsted hvor indsatte der har frigang, kan modtage undervisning, og der er også mulighed for at tage forskellige AMU-kurser uden for fængslet. Der er tillige mulighed for at være selvstuderende, ifølge fængslets ”Praktiske oplysninger om ophold i Statsfængslet ved Sdr. Omme” dog kun und- tagelsesvist.
I skolen anvendes Forberedende Voksenundervisning (FVU) der omfatter fag som dansk og matematik. FVU-undervisningen består af kurser med afsluttende eksa- men (efter 50-60 timers undervisning). Der undervises på fire niveauer i dansk og på to niveauer i matematik. Gennemførelse af denne undervisning kræver efterud- dannelse af lærerne som to af fængslets lærere har gennemført.
Der foregår også danskundervisning af udlændinge, men der kan højst være fire indsatte på et hold. Det skyldes at de udenlandske indsatte kan have meget for- skellige forudsætninger.
Der foregår tillige undervisning i fængslets produktionsskole.
Det oplyste om undervisning giver mig ikke anledning til bemærkninger, men jeg beder fængslet om at oplyse om fængslet har informationsmateriale til de indsatte om de generelle tilbud om undervis- ning mv. som fængslet har. Jeg beder tillige fængslet om at oplyse om det der er angivet i direktora- tets inspektionsrapport (bilag 10) om at skolen skal beskæftige i alt 30 indsatte, fordelt med 15 i produktionsskolen og 15 i dagskolen, og derudover er forpligtet til at have 10 indsatte i gennemsnit på frigang, fortsat er gældende og i så fald om det kan overholdes i praksis. Jeg beder desuden om oplysning om hvorvidt det sker at der er venteliste, og om der er mulighed for deltidsundervisning.
4. Lægebetjening mv.
Der er knyttet tre alment praktiserende læger til fængslet. Lægerne er praktiserende læger fra Sdr. Omme og kommer i fængslet tre gange om ugen.
Fængslet har to sygeplejersker ansat. Den ene sygeplejerske er fuldtidsansat og den anden deltids- ansat (20 timer om ugen).
Fængslet har tillige en tandlæge og en psykiater tilknyttet som kommer henholdsvis to gange og en gang om ugen.
Det blev under inspektionen oplyst at kun lægerne og sygeplejerskerne har adgang til lægejourna- lerne der er låst inde på lægeværelset. Medicin opbevares tillige i et aflåst skab.
Jeg beder fængslet om at oplyse om adgangen til lægejournalerne på tidspunkter hvor hverken læge eller sygeplejerske er til stede, og hvor der er brug for journalerne, f.eks. i forbindelse med et vagt- lægebesøg.
Den ene sygeplejerske oplyste under inspektionen at der foregår metadonbehandling i fængslet. Hvis en indsat ved indsættelsen har en aftale om nedtrapning, videreføres denne behandling. På fo- respørgsel oplyste sygeplejersken at der vil kunne gå op til en uge fra en anmodning om lægefrem- stilling til fremstillingen sker.
Under inspektionen klagede en af de indsatte generelt over læge- og sygeplejerskebetjeningen. Det blev i den forbindelse oplyst at fængslet arbejdede med at oprette et sundhedsudvalg med deltagelse af læge, ledelse og indsatte. De indsatte havde imidlertid ikke vist interesse for at deltage, og in- spektøren havde herefter opfordret den indsatte som klagede over betjeningen, til at deltage for de indsatte. I mit svar til den indsatte henviste jeg ham til at forelægge klager for udvalget, ligesom han blev oplyst om muligheden for (herefter) at klage til fængslet og/eller Direktoratet for Kriminalfor- sorgen. Den indsatte blev tillige orienteret om at klager over den faglige virksomhed kan indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Jeg beder fængslet om at oplyse om sundhedsudvalget er blevet nedsat.
Det fremgår af fængslets ”Praktiske oplysninger om ophold i Statsfængslet ved Sdr. Omme” at det er muligt for den indsatte at få en samtale med sundhedspersonalet uden at der i øvrigt er personale til stede. Det fremgår ikke om ”personale” også omfatter andet sundhedspersonale. Talsmændene for de indsatte på de almindelige fællesskabsafdelinger klagede under min samtale med dem over at det ikke altid kan lade sig gøre at få en samtale med en læge under fire øjne idet lægerne ofte for- langer at sygeplejersken er til stede. Under mit møde den 18. februar 2003 med fængselsinspektøren antog hun umiddelbart at det er rigtigt at det forholder sig sådan, og anførte at det så vidt hun havde forstået skyldes et ønske om at kunne bevidne det passerede. Inspektøren havde drøftet det med læ- gerne og sagt at de bør have tillid til de indsatte. Af et referat af et lægemøde den 22. januar 2003 som jeg modtog i forbindelse med en af mine samtaler med enkeltindsatte, er det (imidlertid) anført at såvel de indsatte som lægerne har ret til bisidder hvis de ønsker det.
Jeg tilkendegav i mit brev til talsmændene at lægernes krav om at en sygeplejerske deltager, kan have en saglig begrundelse som imidlertid afhænger af de konkrete omstændigheder. Jeg skrev vi- dere at spørgsmålet derfor dårligt egner sig til at blive vurderet generelt, og jeg henviste derfor talsmændene til at rejse spørgsmålet over for ledelsen i konkrete tilfælde hvor indsattes ønske om en samtale under fire øjne afvises. Jeg meddelte at jeg ikke foretog mig mere vedrørende spørgsmå- let.
5. Belægning
5.1. Sammensætning
Fængslet har en kapacitet på 188 indsatte, heraf 22 indsatte på den halvåbne afde- ling (afdeling D) og 15 indsatte på kontraktafdelingen (afdeling H).
Fængslet har indimellem overbelægning. I så fald placeres der indsatte i fælles- rum. Besøgsafdelingen havde ikke så lang tid før inspektionen været ved at blive inddraget til almindelig belægning ved overbelægning.
Fængslets åbne afdelinger modtager mandlige domfældte fra Vest- og Midtjylland samt fra Storkøbenhavn.
5.2. Stærke/svage indsatte
Spørgsmålet om stærke/svage indsatte blev ikke berørt nærmere under inspektio- nen. Den halvåbne afdeling som er etableret i fængslet, modtager bl.a. indsatte fra kategorien ”lidt stærke”.
Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på problemer som følge af forholdet mellem stærke og svage indsatte, herunder eventuelle problemer med afhængighedsforhold på baggrund af handel med euforiserende stoffer. Jeg henviser i øvrigt til pkt. 9.2.
6. Møde med talsmændene for de almindelige fællesskabsafdelin- ger
Som nævnt i pkt. 1 (indledningen) afsluttede jeg i mit brev af 3. marts 2003 nogle af de spørgsmål som talsmændene rejste under inspektionen. For så vidt angår de spørgsmål der er er angivet neden- for, tilkendegav jeg i dette brev at jeg ville overveje dem nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af min rapport om inspektionen.
6.1. Indeklima, udluftning og isolering
Talsmandsgruppen klagede over indeklimaet i fængslets almindelige fællesskabs- afdelinger. Dårlig isolering og manglende udluftning resulterer i meget høje tem- peraturer om sommeren, kulde om vinteren og dårlig luft i afdelingerne hele året.
Talsmandsgruppen oplyste at der på nogle afdelinger er udluftningsanlæg. På de øvrige afdelinger er udluftning kun mulig ved at åbne vinduer. Da vinduerne kun kan åbnes delvist foroven, er afdelingerne ofte præget af dårlig luft som følge af tobaksrøg, os fra madlavning og damp fra badeværelserne.
Under mit møde med fængselsinspektøren den 18. februar 2003 forelagde jeg talsmandsgruppens klage for inspektøren. Inspektøren henviste til at bygningerne er opført i begyndelsen af 1930’erne. Derfor lever bygningerne ikke op til de krav som i dag stilles til nyopført byggeri. Fængslet har fået bygningerne gennemgået med henblik på at undersøge om der gælder bygningsmæssige krav som ikke er overholdt, herunder med hensyn til udluftning og isolering. Konklusionen på disse undersøgelser var at bygningerne lever op til de krav der gælder for sådanne byg- ninger, dog er der i visse tilfælde givet dispensation fra de gældende regler.
Jeg har ikke fundet anledning til (selv) at undersøge om bygningerne overholder gældende regler; jeg har noteret mig at fængslet har undersøgt dette og lægger uprøvet fængslets oplysninger om at bygningerne overholder gældende krav, eller at der er meddelt dispensation, til grund. Det gælder ifølge det oplyste også med hensyn til udluftning og isolering.
Jeg har noteret mig at fængslet gerne vil etablere en bedre udluftning, men at fængslets økonomi ik- ke tillader dette for tiden. Jeg går ud fra at fængslet vil overveje spørgsmålet hvis der økonomisk bliver mulighed for at etablere bedre udluftning.
6.2. El-installationer
Talsmandsgruppen klagede over at el-installationerne i fængslets åbne afdelinger er utilstrækkelige. De indsatte har oplevet at lyset er gået ud i afdelingerne. Dette giver anledning til utryghed da de indsatte herved bliver usikre på om el- installationerne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige.
Under mødet med fængselsinspektøren forelagde jeg talsmandsgruppens klage for inspektøren. Inspektøren var ikke bekendt med at el-installationerne skulle være utilstrækkelige. Det var inspektørens antagelse at der kunne have været strømud- fald i forbindelse med udført el-arbejde eller forårsaget af overforbrug blandt de indsatte, herunder ved brug af el-kedler og lignende på stuerne. Det er ikke tilladt at have sådanne apparater på stuerne i fængslet, bl.a. af hensyn til el- installationernes kapacitet. (Der er orientering herom i en introduktion som findes på fængslets hjemmeside, og som jeg går ud fra udleveres til de indsatte før eller i hvert fald ved indsættelsen).
Jeg anmoder fængslet om at oplyse om der er sket en udbygning som angivet i bygningsanalysen, eller om der i øvrigt er ændringer i forhold til det heri oplyste. Jeg går ud fra at fængslet er op- mærksom på at købe energibesparende produkter, men jeg henleder alligevel fængslets opmærk- somhed på oplysninger som jeg modtog i forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Haders- lev; arresthuset havde gennemgået strømforbruget i de enkelte celler og blandt andet ved at udskifte el-kedlerne på cellerne fra 1800 watts til 700 watts havde arresthuset fået nedbragt strømforbruget så meget at der ikke længere er problemer med overbelastning. (Jeg er, som det fremgår ovenfor, opmærksom på at de indsatte i Statsfængslet ved Sdr. Omme ikke må have el-kedel mv. på deres stuer – hvad nogle sikkert har alligevel. Som nævnt af inspektøren kan dette være (medvirkende) år- sag til eventuelle problemer med elforsyningen på afdelingerne).
6.3. Vedligeholdelsestilstand, rengøring og inventar Talsmandsgruppen klagede over at fængslets stuer på de åbne afdelinger er i me- get dårlig vedligeholdelsesmæssig stand. I forbindelse med modtagelse af nye indsatte oplever de indsatte desuden ofte at stuen er meget beskidt. Også inventa- ret er i meget ringe forfatning og mangler undertiden delvist på stuerne.
For så vidt angår rengøring af stuer oplyste inspektøren at det påhviler den fraflyt- tende indsatte at gøre grundigt rent efter sig, men at det er personalets ansvar at sikre at rengøringen også faktisk er udført tilfredsstillende. Personalet skal i den forbindelse også sikre sig at alt standardudstyr er på stuen inden den overtages af en ny indsat. Inspektøren tilkendegav at det muligvis er nødvendigt at indskærpe denne ansvarsfordeling på ny. Det fremgår, som oplyst under pkt. 2.2.5., af et re- ferat af et SU-møde den 31. januar 2003 at fængselsinspektøren opfordrede afde- lingerne til at sørge for at gangmændene får ryddet op, gjort rent, hængt xxxxxxxx op etc.
Selv om denne opfordring er rettet mod kontrol af gangmændenes arbejde på fællesarealer, går jeg ud fra at personalet er eller vil blive gjort bekendt med talsmændenes klage over utilstrækkelig ren- gøring ved løsladelse mv., og at personalet fremover er mere opmærksomme på kontrol med at de indsatte gør deres stuer grundigt rene før fraflytning, samt at der ikke mangler inventar.
For så vidt angår vedligeholdelses- og rengøringsstandarden, herunder møblementets stand, henvi- ser jeg til det jeg har anført ovenfor under pkt. 2.2.1., 2.2.2. og 2.2.6.
6.4. Hygiejne i isolationsafdelingen
Talsmandsgruppen klagede over hygiejnen i afdeling EM. Jeg besigtigede senere under min inspektion denne afdeling. Der var generelt beskidt.
Jeg henviser til det anførte under pkt. 2.2.5. om skærpet kontrol med rengøringen på (bl.a.) denne afdeling.
7. Møde med talsmændene for den halvåbne afdeling
Jeg afsluttede i mit brev af 3. marts 2003 til talsmændene for den halvåbne afdeling alle de spørgs- mål som de rejste under inspektionen, bortset fra et enkelt som jeg oplyste at jeg ville overveje nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af min rapport om inspektionen. Det drejer sig om afvik- ling af kulturudgange på denne afdeling.
Talsmændene klagede nærmere bestemt over at kulturudgangene på afdelingerne D-syd og D-nord nærmest var indstillet. De ønskede at udgangene blev genoptaget i normalt omfang.
Under mødet med fængselsinspektøren forelagde jeg klagen for inspektøren. Inspektøren oplyste at statsfængslet efter nogle opstramninger på hele kriminalforsorgens område havde afvist nogle be- stemte kulturudgange som for luksusprægede. Direktoratet for Kriminalforsorgen havde efterføl- gende korrigeret statsfængslets opfattelse, og der vil fremover kunne gives tilladelse til disse kultur- udgange.
Jeg beder om fængslets (skriftlige) bemærkninger til klagen over at kulturudgangene nærmest er indstillet. Jeg beder i den forbindelse fængslet om at oplyse hvor ofte der normalt afvikles kulturud- gange på denne afdeling, og hvordan de tilrettelægges.
8. Møde med talsmanden for kontraktafdelingen
Jeg afsluttede i mit brev af 3. marts 2003 til talsmanden for kontraktafdelingen alle de spørgsmål som han rejste under inspektionen, bortset fra et enkelt som jeg oplyste at jeg ville overveje nærme- re i forbindelse med udarbejdelsen af min rapport om inspektionen. Det drejer sig om aflønning af en arbejdsopgave for indsatte kaldet ”tjansen”.
Under mødet med fængselsinspektøren forelagde jeg talsmandens klage for inspektøren som ikke var bekendt med problemstillingen.
Jeg beder direktoratet om at oplyse om det er korrekt at der er truffet afgørelse af direktoratet om spørgsmålet. I givet fald beder jeg om en kopi af afgørelsen med direktoratets eventuelle suppleren- de bemærkninger. I benægtende fald beder jeg om fængslets og direktoratets bemærkninger til kla- gen.
9. Andre forhold
9.1. Forplejning og købmandshandel
Statsfængslet ved Sdr. Omme har selvforplejning, bortset fra på isolationsafdelin- gen hvor de indsatte får mad fra produktionskøkkenet i fængslet. De fleste indsat- te laver mad i grupper. På kontraktafdelingen og på den halvåbne afdeling foregår selvforplejningen kollektivt således at de indsatte og ansatte spiser sammen og planlægger madlavningen sammen. I produktionsskolen spiser de indsatte frokost sammen som tilberedes af nogle af de indsatte i skolen.
Talsmanden på en af afdelingerne oplyste bl.a. at de indsatte hver uge betaler 50 kr. til en fælles kasse. Pengene går til indkøb af kartofler, pasta og ris mv. således at det altid er muligt at lave noget mad. Denne ordning er omtalt i den information
som fængslet har lagt ud på hjemmesiden (med overskriften ”PÅ AFDELIN- GEN”), og som jeg går ud fra at de indsatte modtager enten før eller ved indsæt- telsen. Det fremgår heraf tillige at der på hver afdeling er en afdelingskøbmand som fængslet har godkendt til at have et lille udvalg af slik mv. som han sælger af.
Fængslet har en købmandsbutik (som ikke blev besigtiget under inspektionen, men på fængslets hjemmeside er der et billede fra butikken som umiddelbart fremstår som velassorteret). Det blev oplyst at købmandsordningen fungerer godt. Der har indimellem været kritik af priserne som svarer til priserne i den lokale brugs (SuperBrugsen i Sdr. Omme) som står for forretningen i fængslet. En gang om ugen kan en indsat fra hver afdeling tage med i SuperBrugsen og handle for de indsatte på afdelingen. Herved har de indsatte også mulighed for at tjekke at pri- serne i fængslets butik svarer til priserne i forretningen i Sdr. Omme. De indsatte modtager tilbudsavisen, og kan købe samme tilbud som købmandens øvrige kun- der. Butikkens åbningstider fremgår af opslag på afdelingerne, og er ifølge en oversigt som findes i en informationsmappe til personalet, et par timer hver dag, bortset fra søndag.
Af ”Praktiske oplysninger om ophold i Statsfængslet ved Sdr. Omme” fremgår det endvidere at der afholdes regelmæssige møder mellem talsmænd og brugsuddele- ren med henblik på sammensætning af varesortimentet i forretningen i fængslet.
Uden for fængselsbutikkens åbningstider er der mulighed for telefonisk at bestille varer fra forretningen i Sdr. Omme.
De indsatte på kontraktafdelingen og den halvåbne afdeling handler ikke i fængs- lets butik, men i SuperBrugsen i Sdr. Omme (sammen med personalet).
Det oplyste om købmandsordningen giver mig ikke anledning til bemærkninger.
9.2. Euforiserende stoffer mv.
Spørgsmålet om problemer med stoffer i fængslet blev ikke drøftet nærmere, men det blev oplyst at fængslet kort tid før inspektionen havde fundet et meget stort parti heroin. Det fremgår af fængslets resultatkontrakt at fængslet skulle fortsætte arbejdet med at nedbringe indsmugling, handel og brug af narko, og at fængslet skulle vurdere effekten af indsatsen i år 2002.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse hvad arbejdet med at nedbringe anvendelse af stoffer har bestå- et i. Jeg anmoder tillige om oplysning om resultatet af fængslets vurdering af effekten. Jeg henviser i øvrigt til min anmodning under pkt. 5.2. om oplysning om hvordan fængslet håndterer og eventuelt forebygger problemer med afhængighedsforhold mellem de indsatte på grund af stoffer.
I kriminalforsorgens statistik (2001) er en oversigt over fund af xxxxxxxxx i fængs- ler og arresthuse (s. 53). Det synes ikke heraf at fremgå at der (dengang) skulle være særlige problemer i Statsfængslet ved Sdr. Omme i forhold til de øvrige åbne fængsler (snarere tværtimod).
9.3. Trusler og vold mod personalet
Xxxxxx ikke dette spørgsmål blev berørt under inspektionen.
Jeg går ud fra at der ikke er særlige problemer i Statsfængslet ved Sdr. Omme i forhold til sammen- lignelige institutioner, og at vold og trusler indberettes til Direktoratet for Kriminalforsorgen efter gældende retningslinjer herom og eventuelt tillige anmeldes til politiet.
9.4. Talsmandsordningen
Hver afdeling har en talsmand og suppleant, og der er tillige valgt en fællestals- mand, jf. nærmere nedenfor.
Efter § 8, stk. 1, i talsmandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 369 af 17. maj 2001 om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens in- stitutioner) skal institutionens leder fastsætte regler om gennemførelsen af de ind- sattes medindflydelse, herunder om nærmere angivne forhold (nr. 1-6). Institutio- nens leder kan desuden fastsætte regler om at talsmænd, herunder en fælles tals- mand, ikke skal have adgang til andre afdelinger end den hvor vedkommende er placeret (§ 8, stk. 2). Regler efter stk. 1 og 2 fastsættes efter forhandling med samarbejdsudvalget og på grundlag af drøftelser med talsmændene, jf. stk. 3.
Institutionens leder kan endvidere efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, bestemme at talsmænd på særlige afdelinger for negativt stærke indsatte eller på andre afdelin- ger der har til formål at afsondre de dér placerede indsatte fra de øvrige indsatte i institutionen, ikke skal have mulighed for kontakt med de øvrige talsmænd, her- under en fælles talsmand i institutionen.
Statsfængslet ved Sdr. Omme har udarbejdet en mappe med lokale regler, prakti- ske oplysninger og udgangsvejledning (senest rettet den 23. januar 2002) hvori der bl.a. er interne regler for talsmandsvirksomheden. Fængslet har dog henvist til bekendtgørelsens § 7 som grundlag for fastsættelsen af reglerne.
Det fremgår heraf at de indsatte i hver fløj har ret til at vælge en talsmand (jf. § 8, stk. 1, nr. 1). Talsmændene for de almindelige fællesskabsafdelinger indgår i en fælles talsmandsordning, og de kan fra deres midte vælge en fællestalsmand (jf. § 8, stk. 1, nr. 3). De indsatte på kontraktafdelingen og den halvåbne afdeling kan vælge talsmænd der ikke indgår i den fælles talsmandsordning (jf. § 4, stk. 3).
Talsmændene på den halvåbne afdeling og kontraktafdelingen klagede over at de ikke måtte holde møde med i hvert fald fællestalsmanden. Under mit møde med fængselsinspektøren oplyste hun at det var af ordens- og sikkerhedsmæssige årsa- ger at fængslet havde besluttet at talsmændene for kontraktafdelingen og den halvåbne afdeling ikke havde adgang til at mødes med talsmændene på de andre afdelinger i fængslet, herunder fællestalsmanden. Hun oplyste samtidig at det er muligt for talsmændene på afdelingerne H og D at have telefonisk og skriftlig kontakt med fængslets øvrige talsmænd, ligesom der vil kunne aftales møder med ledelse/personale hvor alle talsmænd kan deltage.
Jeg orienterede talsmændene herom og om reglerne i bekendtgørelsens § 4. Under henvisning hertil meddelte jeg at jeg ikke foretog mig mere vedrørende deres kla- ge under dette punkt.
I fængslets regler er tillige regler om hvor ofte der afholdes valg af talsmand (jf. § 8, stk. 1, nr. 2), og proceduren for valg af talsmand og eventuelt fælles talsmand samt om kontrollen med disse valg (nr. 4). Der er ikke regler om hvor ofte der normalt skal ske drøftelse mellem institutionen og talsmændene (nr. 5), men det er alene anført at fløjtalsmanden og afdelingspersonalet kan aftale møder, at møder med deltagelse af talsmændene og fængslets ledelse afholdes når en af parterne begærer det, og at ledelsen afholder ”regelmæssige” møder med fællestalsman- den. Det fremgår således hvorvidt talsmændenes drøftelser skal foregå med insti- tutionens ledelse eller med de medarbejdere der har ansvaret for de indsattes for- hold på afdelinger (afdelingsafsnit), værksteder og undervisningshold (nr. 6).
Under det afsluttende møde i fængslet oplyste fængselsinspektøren at fængslet opererer med et to-strenget system, nemlig talsmandsmøder med ledelsen og afde- lingsbaserede møder – hvad også fremgår indirekte af fængslets regler. Talsmæn- dene (for de almindelige afdelinger) har hver 14. dag møde med ledelsen hvorun- der de orienteres om generelle forhold.
I forbindelse med min inspektion af Statsfængslet Renbæk anmodede jeg direktoratet om en udtalelse om hvorvidt dette fængsels regel om at talsmændene kan anmode om møde med ledelsen (og at anmodningen skal imødekommes medmindre der ikke er gået en måned siden sidste møde, og anmodningen ikke skønnes at indeholde ekstraordinære hastende spørgsmål), var i overensstemmelse med talsmandsbekendtgørelsens § 0, xxx. 0, xx. 0, xx. § 1, stk. 2. Af sidstnævnte bestemmelse fremgår det at institutionen ”skal tage initiativ til jævnlige drøftelser med de valgte talsmænd …”, og efter § 8, stk. 1, nr. 5, skal de regler som institutionen skal fastsætte om gennemførelse af de indsattes medindflydelse, som nævnt, indeholde en bestemmelse om ”hvor ofte der normalt skal ske drøftelser mellem institutionen og talsmændene”.
Direktoratet oplyste at fængslet telefonisk over for direktoratet havde oplyst at det var aftalt med talsmandsgruppen at der afholdes møde mellem ledelsen og talsmændene ca. hver tredje måned. Fængslet oplyste endvidere at det i fængslets regler ville blive indføjet at det tilstræbes at der sker drøftelser mellem institutionen og talsmændene mindst en gang i kvartalet. Direktoratet henholdt sig hertil.
Med den bemærkning at jeg gik ud fra at fængslet ville tage initiativ til drøftelser med talsmændene mindst en gang i kvartalet hvis ikke talsmændene selv fremsatte ønske om sådanne drøftelser, tog jeg det oplyste til efterretning.
Jeg går ud fra at Statsfængslet ved Sdr. Omme i sine regler vil indføje oplysning om hvor ofte der normalt skal ske drøftelser med talsmændene, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 5. Fængslet kan samtidig rette henvisningen i reglerne til § 7 til § 8. Det bemærkes at jeg forstår det anførte i reglerne om at ledelsen afholder regelmæssige møder med fællestalsmanden, sådan at ledelsen tager initiativ til sådanne møder (der som oplyst af inspektøren finder sted hver 14. dag).
9.5. Besøg
Besøg foregår for de indsatte på de almindelige fællesskabsafdelinger i fængslets besøgsafdeling der er beskrevet under pkt. 2.5.1. Som det også fremgår heraf, har besøgsrummene forskellige størrelser således at indsatte der modtager flere gæster på en gang, kan få et af de større rum.
Besøg kan (ifølge afsnittet om praktiske oplysninger i mappen med lokale regler mv.) finde sted mandag og tirsdag fra kl. 16.00 til kl. 20.00 og på de øvrige hver- dage fra kl. 15.30 til 20.00. Om lørdagen er der mulighed for besøg fra kl. 8.00 til
20.00 og på søndage mellem kl. 8.00 og 18.00. (Fængslets interne regler om besøg henviser for så vidt angår besøgstiderne til den besøgsvejledning som fængslet har udarbejdet, men den har jeg ikke modtaget en kopi eller et eksemplar af). Foruden i besøgslokalerne må de indsatte og deres besøgende opholde sig på arealet uden for besøgsafdelingen hvor der er borde/bænkesæt og legeredskaber til børn.
Der har været fremsat ønske fra de indsattes side om at besøg kan foregå på stuer- ne. Det er aftalt at fængslet over en tid foretager afstemninger herom og på grund- lag heraf tager stilling til anmodningen.
Jeg beder om oplysning om over hvor lang tid og hvor ofte disse afstemninger skal foregå, samt om underretning om resultatet af fængslets overvejelser i den anledning.
For de indsatte på den halvåbne afdeling og kontraktafdelingen foregår besøg på afdelingen. Besøgstiderne er ikke helt de samme som for de almindelige fælles- skabsafdelinger. På den halvåbne afdeling er der mulighed for besøg alle hverdage mellem kl. 16.00 og 20.00, og i weekenden og på helligdage mellem kl. 10.00 og
18.00. Ifølge en folder om kontraktafdelingen som jeg fik udleveret under inspek- tionen, er besøgstiderne på denne afdeling de samme, bortset fra at der er mulig- hed for besøg frem til kl. 20.00 om lørdagen.
Jeg henleder fængslets opmærksomhed på at der ikke er fuldstændig identitet mellem oplysningen i nævnte folder og den udførlige skriftlige orientering som jeg tillige modtog, for så vidt besøgstider- ne på kontraktafdelingen på søn- og helligdage (begge dele er fra august 2002). Jeg henleder tillige fængslets opmærksomhed på at besøgstiderne i orienteringen om afdelingen på fængslets hjemme- side på hverdage er oplyst til kun at være tirsdag og torsdag. Jeg går ud fra at det vil blive rettet.
En indsat kan maksimalt få besøg af 10 forskellige (på forhånd godkendte) perso- ner. Indsatte har så vidt muligt ret til 8 timers besøg om ugen, men dog således at der forlods kun vil kunne bestilles plads til 4 timers besøg. Der skal bestilles tid til besøg, men uanmeldte besøg kan finde sted i besøgstiden hvis der er plads.
Det er i fængslets lokale regler angivet at afgørelse om besøg meddeles den besø- gende skriftligt. I afsnittet om praktiske oplysninger er det anført at både den ind- satte og den besøgende vil få meddelelse hvis den der ansøger om besøg, ikke kan godkendes som besøgende. Det er i overensstemmelse med pkt. 9 i Direktoratet for Kriminalforsorgens besøgsvejledning (nr. 81 af 16. maj 2001) hvorefter såvel den indsatte som den der ansøger om besøgstilladelse, er parter i sagen.
Jeg går ud fra at fængslet vil overveje at præcisere det anførte i de lokale regler (som efter ordly- den også omfatter afslag) så det svarer til det der er anført i afsnittet om praktiske oplysninger.
Besøgsafdelingen er uden personaleopsyn, og personalet kan derfor ikke holde øje med besøgende børn. Det blev oplyst at de besøgende i fængslets folder gøres opmærksom på at de har ansvaret for børnene under besøget og f.eks. ikke må lukke børnene ud i fællesrummet alene. At der er børn med til besøg, opfattes ikke som noget problem i det daglige.
Jeg anmoder om en kopi af den folder der udleveres til de besøgende.
Jeg beder fængslet oplyse hvordan denne vejledning af indsatte foregår, og overveje at oplyse om denne opsynspligt i de interne regler. Jeg beder om underretning om resultatet af disse overvejel- ser.
9.6. Handleplaner
Efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, skal institutionen i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelse udarbejde en handleplan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget et cirkulære og en vejledning om udarbejdelse af handleplaner (cirkulære nr. 166 af 29. juni 2001 og vejledning nr. 432 af 31. maj 2000).
Jeg modtog under inspektionen to tilfældigt udvalgte handleplaner (som er udar- bejdet i fortrykte edb-skemaer til udfyldelse). Jeg har ikke foretaget en egentlig gennemgang af disse planer i lyset af de nævnte retningslinjer.
9.7. Særligt om forholdene på kontraktafdelingen
Fængslets kontraktafdeling (afd. H) blev, som tidligere oplyst, taget i brug som kontraktafdeling den 1. november 1997. Afdelingen er et tilbud til stofmisbrugere der har et behandlingsbehov, og som under afsoningen aktivt vil arbejde for at
komme ud af deres misbrug. Afdelingen ligger for sig selv, og de indsatte på afde- lingen har ingen kontakt med de indsatte i resten af fængslet.
Det er således en betingelse for at komme på afdelingen at den indsatte har et konstateret og erkendt misbrug af euforiserende stoffer. Desuden er det en betin- gelse at den indsatte har en afsoningstid på mindst tre måneder og maksimalt et år, og at den indsatte afleverer to rene urinprøver inden indsættelsen på afdelingen.
Under opholdet på afdelingen forpligter den indsatte sig til at afholde sig fra en- hver handel med, brug og besiddelse af euforiserende stoffer og ikke lægeordine- ret medicin, at afgive urinprøve efter personalets nærmere bestemmelse (hvilket altid foregår under kontrol af personalet), at deltage aktivt i beskæftigel- se/undervisning og afdelingens øvrige planlagte aktiviteter, at medvirke aktivt i de behandlingstilbud der gives, og at overholde de regler og retningslinjer der gælder for afdelingen og fængslet i øvrigt. Det fremgår af den mappe om afdelin- gen som jeg har fået, at aktivitetspligten omfatter såvel skemalagte som ikke ske- malagte fritidsaktiviteter, og at aktivitetspligten bl.a. omfatter projekter.
For at kunne afsone på afdelingen skal den indsatte underskrive en kontrakt hvori den pågældende erklærer sig indforstået med at ville overholde de betingelser der gælder for ophold på afdelingen. Overtrædelse af betingelserne for ophold på af- delingen vil altid medføre konsekvenser. I den mappe som fængslet har udarbejdet om afdelingen, er angivet hvilke reaktioner der kan komme på tale, og i hvilke til- fælde de enkelte reaktioner anvendes.
Indsatte der anmoder om at komme på afdelingen, kommer på besøg og rundvis- ning på afdelingen og taler med såvel de ansatte som de indsatte. I samråd med de indsatte (ved forelæggelse af indstilling om optagelse/afvisning til udtalelse hos de indsatte) afgøres det herefter om den pågældende er egnet til at afsone på den- ne afdeling.
Til afdelingen – som modsat de almindelige fællesskabsafdelinger har døgnbe- manding – er knyttet en daglig leder, fængselsfunktionærer, socialrådgiver, sekre- tær, læge, supervisor og projektlærer. Supervisorens opgave er at supervisere fængselsfunktionærerne i forbindelse med trekantssamtaler, jf. herom nedenfor, og supervisoren har ingen behandlingsfunktion i relation til den indsatte. Hvis en indsat skal i psykologbehandling, afgør fængslet hvem der skal foretage denne behandling. Supervisoren er ansat et vist antal timer på afdelingen, men har ellers sit faste arbejde uden for fængslet.
Efter inspektionen er jeg blevet bekendt med at stillingen som supervisor er be- sluttet nedlagt som et led i udmøntningen af de besparelser som kriminalforsor- gen, og dermed også de enkelte institutioner mv., er pålagt. De indsatte og tals- manden på afdelingen har klaget til henholdsvis fængslet og Direktoratet for Kri- minalforsorgen, og de ansatte har ligeledes i et brev til Direktoratet for Kriminal- forsorgen protesteret mod nedlæggelsen af stillingen og den virkning det har for de indsatte på kontraktafdelingen. Jeg har efter anmodning modtaget underretning om svarene til de indsatte og de ansatte i den anledning. Direktoratet har i breve af
27. maj og 10. juni 2003 til henholdsvis de ansatte og de indsatte anført at direkto- ratet ikke har fundet anledning til at kritisere fængslets beslutning om at spare ud- giften til supervisor på kontraktafdelingen. Direktoratet har navnlig lagt vægt på at fængslet iværksætter et kompetenceudviklingsforløb af personalet på afdelingen der har til formål at kompetenceudvikle personalet i relation til samtalerne med de indsatte på afdelingen således at trekantssamtalerne kan fortsætte. Direktoratet har endvidere lagt afgørende vægt på at fængslet ved årets udgang vil evaluere erfa- ringerne med at undvære en supervisor. Da det er direktoratets opgave at kvali- tetssikre kontraktafdelingerne generelt, har direktoratet bedt fængslet om at kunne deltage i evalueringen.
Jeg har ikke fundet grundlag for at foretage mig mere vedrørende nedlæggelsen af stillingen som supervisor, men jeg beder om underretning om resultatet af den evaluering som vil blive foretaget ved årets udgang.
Det fremgår tillige af et referat fra et personalemøde den 6. februar 2003 som jeg har modtaget i den anden lige nævnte sag, at det som et led i besparelserne er be- sluttet at indføre cellekald på alle fællesskabsafdelinger, herunder kontraktafde- lingen. Af direktoratets brev af 27. maj 2003 til personalet fremgår det at der ikke er taget endeligt stilling til om de indsatte skal låses inde om natten, og at fængslet i det omfang afdelingen har vægtige argumenter herimod, naturligvis vil lade dis- se argumenter indgå i overvejelserne.
Der afholdes daglige morgenmøder med alle de indsatte på afdelingen. Møderne bruges til planlægning, gennemgang af dagens aktiviteter og gensidig information. Hver 14. dag afholdes der beboermøde. De indsatte deltager tillige i regelmæssige trekantssamtaler som foruden den indsatte og dennes kontaktperson omfatter su- pervisoren (indtil videre). Første samtale skal finde sted snarest efter ankomsten til afdelingen, og det tilstræbes at der herefter afholdes sådanne samtaler en gang om måneden. Formålet med disse samtaler er at fremme den enkelte indsattes ud- vikling, trivsel og engagement.
Under rundgangen i afdelingen oplyste personalet at de indsatte tillige deltager i møder med NA (Narcotics Anonymous). Det blev oplyst at de indsatte er forplig- tet til at deltage i møder med NA i alt fem gange inden for de første tre måneder og herefter to gange om måneden. I mappen vedrørende afdelingen er det angivet at det forudsættes at de indsatte inden for de første fire uger deltager i sådanne møder mindst tre gange.
De indsatte må ikke færdes uden for afdelingens område uden personaleledelse. Det er dog ifølge det udleverede materiale om afdelingen tilladt efter aftale med personalet at benytte fængslets løberute i tiden mellem kl. 7.00 og 7.30. (Tals- manden på afdelingen som jeg havde samtale med, oplyste at det er tilladt at be- nytte banen med personaleledelse mellem kl. 6.30 og 7.30).
De indsatte på kontraktafdelingen handler, som nævnt unde pkt. 9.1., ikke i fængslets egen købmandsbutik, men i den lokale brugs. Foruden indkøb til mad- lavning som sker to gange om ugen, tager nogle af de indsatte med personalet til den lokale brugs og handler for alle de indsatte på afdelingen. Derudover tager de på tanken hver dag hvis der er behov for det.
Afdelingen har købt tv og stereoanlæg til alle stuerne, og der er video i opholds- stuen. Besøg foregår som oplyst under pkt. 9.5. på afdelingen, og det kan være så- vel på den indsattes egen stue som på afdelingen, men det foregår som oftest på stuen. Der er som regel kun en ad gangen der har besøg.
Det blev endvidere oplyst at den gennemsnitlige opholdstid for de indsatte på af- delingen er mellem 4 og 6 måneder. Ca. 1/3 af de indsatte får tilbagefald. Denne andel svarer til andelen af tilbagefald på behandlingsinstitutioner. De indsatte på afdelingen er typisk lidt ældre end fængslets øvrige indsatte. Gennemsnitsalderen for de indsatte ligger sidst i 20’erne. Det kan undtagelsesvist ske at en indsat der er bortvist fra afdelingen, senere tages tilbage.
Talsmanden for afdelingen oplyste under min samtale med ham at der ikke er ven- teliste til afdelingen. Han mener at fængslet markedsfører afdelingen dårligt.
Under mit møde den 18. februar 2003 med fængselsinspektøren anførte hun at hun ikke var enig med talsmanden i at afdelingen markedsføres dårligt. Markeds- føring sker via personalet både i Statsfængslet ved Sdr. Omme, i andre fængsler
og i arresthusene. Den informationsvirksomhed som udføres af personalet, er efter inspektørens opfattelse tilstrækkeligt effektiv. Jeg meddelte herefter talsmanden at jeg ikke foretog mig mere vedrørende dette forhold.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse om der normalt er ledige pladser på afdelingen og i givet fald hvor mange ledige pladser der gennemsnitligt er tale om.
Det oplyste under inspektionen om afdelingen giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Under pkt. 17 om kompetencefastlæggelse er det (under overskriften erstatnings- sager) anført at alle sager der ikke ligger på inspektionsplan, ”kan indankes af den indsatte for inspektionen således, at direktoratet først får sagerne forelagt, når in- spektionen har haft mulighed for at tage stilling til en eventuel klagesag”.
Jeg gør opmærksom på at fængselsinspektøren er fængslets (øverste) leder, og at det er Direktora- tet for Kriminalforsorgen – og ikke fængselsinspektøren/inspektionen – der er klageinstans vedrø- rende fængslets afgørelser (og sagsbehandling). Hvis fængselsinspektøren/inspektionen tager stil- ling til en klage fra en indsat over en afgørelse som er truffet efter delegation, er der ikke tale om klagesagsbehandling, men om remonstration. En myndighed kan ikke uden hjemmel pålægge en part at remonstrere en afgørelse før den påklages til klagemyndigheden, men parten kan opfordres til at sende klagen gennem den myndighed der har truffet afgørelse i sagen.
Uanset at det er anført at den indsatte ”kan” (og ikke skal) klage til inspektionen før en eventuel klage til direktoratet, går jeg ud fra at fængslet vil præcisere det anførte i orienteringen i mappen, og jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.
9.8. Særligt om forholdene på den halvåbne afdeling
Den halvåbne afdeling åbnede den 1. maj 2001 og modtager som nævnt under pkt.
5.2. indsatte fra kategorien ”lidt stærke” og den mere velfungerende gruppe. Fængslet har i en folder om afdelingen eksemplificeret hvilke indsatte det kan dre- je sig om. De indsatte på denne afdeling har ikke kontakt med de øvrige indsatte i fængslet. Afdelingen består af to afdelinger (nord og syd), og de indsatte fra den ene afdeling må ikke besøge indsatte på den anden afdeling, men de må være sammen på udearealet.
Foruden en daglig leder og fængselsfunktionærer er der knyttet en socialrådgiver til afdelingen. Fængslets læger, sygeplejerske og præst betjener også denne afde- ling.
De indsatte spiser sammen med personalet på afdelingen og køber ind med perso- nalet i SuperBrugsen i Sdr. Omme.
Under rundgangen i afdelingen blev det oplyst at der er en god og tæt kontakt mellem de indsatte og personalet på afdelingen.
Det blev endvidere oplyst at det på grund af kapacitetsproblemer i kriminalforsor- gen er et problem at komme af med de indsatte på afdelingen som venter på over- førsel til andre institutioner. Mange indsatte ønsker imidlertid heller ikke at blive flyttet.
Sagsbehandlingen vedrørende de indsatte på den halvåbne afdeling forestås af Statsfængslet ved Sdr. Omme. På dette punkt adskiller denne afdeling sig fra den halvåbne afdeling i Statsfængslet ved Nr. Snede.
10. Samtaler med indsatte
Jeg og mine medarbejdere havde samtaler med flere indsatte. De har som nævnt alle, på nær en, fået særskilt svar vedrørende de punkter som de bragte frem under samtalen.
11. Gennemgang af rapporter
Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af rapportmateriale mv. vedrørende sager om
1) anvendelse af disciplinærstraf eller andre reaktioner som følge af disciplinært forhold hvor der har været afholdt forhør i sagen,
2) ikendelse af advarsel eller bøde efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6,
3) overførsel til lukket fængsel, halvåben afdeling eller arresthus,
4) udelukkelse fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63 og
5) anbringelse i observationscelle
for perioden 1. august 2002 til 18. december 2002 (hvor inspektionen blev varslet), dog maks. de seneste 10 sager inden for hver kategori.
Jeg modtog herefter udskrift fra forhørsprotokollen med tilhørende rapporter vedrørende 10 forhør der er afholdt i perioden 2. december til og med 16. december 2002, kopi af 8 bødeforlæg og 2 for- læg i anledning af for sen hjemkomst/vilkårsovertrædelse i øvrigt, ligeledes med tilhørende rappor- ter, der er meddelt i perioden 10. december 2002 til og med 13. december 2002, 10 afgørelser om overførsel der er truffet i perioden 26. september 2002 til og med 4. december 2002, 10 sager om udelukkelse fra fællesskab der fandt sted i perioden 26. september 2002 til 18. december 2002, og 10 rapporter om observationscelleanbringelse der fandt sted i perioden 15. september 2002 til 14. december 2002. Med fængslets brev af 28. maj 2003 har jeg modtaget yderligere en disciplinærsag
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for de beslutninger der er truffet. Jeg har navnlig haft opmærksomheden henledt på om proceduren i forhold til de dagældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om notatpligt.
11.1. Disciplinærsager
11.1.1. Lidt om sagerne
5 af de 10 sager der er behandlet efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6, vedrører besiddelse af hash mv. og/eller remedier til brug for hashryg- ning, 2 sager vedrører manglende efterkommelse af personalets anvisnin- ger, en sag vedrører besiddelse af en mobiltelefon og de sidste 2 sager vedrører for sen hjemkomst efter udgang.
4 af forhørssagerne vedrører manglende efterkommelse af personalets anvisninger, og 4 sager vedrører indtagelse/besiddelse af euforiserende stoffer mv. (hash i alle tilfælde og i 2 tilfælde tillige et andet stof). Den ene af disse sager vedrører tillige besiddelse af en mobiltelefon. De sidste 3 tilfælde vedrører henholdsvis tilsidesættelse af beskæftigelsespligten, vold mod medindsatte og besiddelse af chikanerende tegninger af perso- nale mv.
Forlæggene i § 6-sagerne og forhørsnotaterne er (foruden nummer på den indsatte/journalnummer) påført et allokeringsnummer i øverste højre hjørne, og der henvises i det følgende til dette nummer (sidste del af nummeret). § 6-sagerne er desuden stemplet med et nummer der dog i de
fleste tilfælde er utydeligt i den kopi jeg har fået. Det ældste (bøde)forlæg er forelagt for den indsatte den 2. december 2002, og den ældste udskrift af forhørsprotokollen vedrører et forhør samme dag.
Fængslet har i udtalelsen af 28. maj 2003 oplyst at allokeringsnummeret ikke er et nummer der relaterer sig til fængslets forhørsprotokol, men et nummer som Klientsystemet automatisk opretter ved oprettelsen af en sag. Jeg henviser nærmere til pkt. 11.1.9.1. Ved gennemgang af forhørs- protokollen er fængslet imidlertid blevet opmærksom på at en enkelt sag ikke er afleveret i forbindelse med inspektionen selv om den faldt inden for det ønskede. Fængslet har vedlagt denne sag som har allokerings- nummer 515.
Jeg har noteret mig det oplyste og har, som tidligere nævnt, inddraget denne sag i gennemgangen af disciplinærsager.
I 8 af de sager der er behandlet efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6, blev der givet bøder på mellem 30 og 100 kr., og i 6 af disse tilfælde skete der tillige konfiskation. I de 2 sidste tilfælde der er sagerne om for sen hjemkomst fra udgang, skete der henholdsvis tillæg af det antal dage som den pågældende var udeblevet (omberegning af straffetiden), og af- kortning af timer i næste udgang. I førstnævnte tilfælde fik den indsatte tillige udgangskarantæne i tre måneder. Som retligt grundlag for sagens behandling er i begge sager henvist til disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6.
Efter denne bestemmelse kan disciplinærsager hvori der alene er tale om anvendelse af advarsel eller bøde behandles uden den indsattes tilstede- værelse hvis visse betingelser er opfyldt. Ud over sager om advarsel og
bødesager kan kun sager om konfiskation af genstande eller penge hvis værdi ikke overstiger det almindelige vederlag der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, og sager om erstatning af højst samme beløb afgø- res efter § 6 i bekendtgørelsen (og kun hvis den indsatte ikke ønsker at udtale sig i sagen), jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 12. Fremgangs- måden efter denne bestemmelse kan med andre ord ikke benyttes ved an- vendelse af andre reaktioner end advarsel, bøde eller visse sager om kon- fiskation og erstatning.
Det er derfor beklageligt at fængslet har behandlet de 2 sager hvori der skete henholdsvis ombe- regning af straffetiden, udgangskarantæne og afkortning i næste udgang (allokeringsnumre 497 og 520) efter fremgangsmåden i disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6.
Da sagerne imidlertid er behandlet efter denne bestemmelse, indgår de i gennemgangen nedenfor som ”§ 6-sager”.
I sagen vedrørende min inspektion af Arresthuset i Hillerød har jeg efter anmodning modtaget en udskrift af skærmbilledet for bødeforlæg. Det fremgår heraf at der foruden ”Bødeforlæg/Advarsel” er faneblade for valg af ”For sen hjemkomst/Vilkårsovertrædelse” (og ”Erstatning”). I de 2 konkrete sager har fængslet anvendt en elektronisk blanket som har overskriften ”DISCIPLINÆRAFGØRELSE VEDR. FOR SENT HJEM- KOMST / VILKÅRSOVERTRÆDELSE I ØVRIGT”.
Jeg beder direktoratet om at oplyse nærmere om anvendelsen af den elektroniske blanket for sen hjemkomst/vilkårsovertrædelse og vedlægge en udskrift af blanketten.
I forhørssagerne blev den indsatte i 6 tilfælde ikendt strafcelle på mellem 3 og 7 dage som i det ene tilfælde blev gjort betinget, og i et tilfælde blev den indsatte ikendt strafcelle i 10 dage. I et af de andre tilfælde er det i notatet anført at der er anvendt såvel ubetinget som betinget strafcelle, jf. omtalen af sagen nedenfor. I det tilfælde hvor der alene blev anvendt be- tinget strafcelle, blev den indsatte tillige ikendt en bøde på 100 kr. I 2 af tilfældene skete der tillige politianmeldelse. I 2 tilfælde skete der over- førsel til lukket fængsel, udelukkelse fra fællesskab (indtil overførslen kunne finde sted) og tilbagekaldelse af udgangstilladelse. I de 2 sidste til- fælde skete der udelukkelse fra fællesskab og i et af disse tilfælde tillige tilbagekaldelse af udgangstilladelse. I et af disse tilfælde og i de 2 sager hvori der skete overførsel, blev der tillige indgivet politianmeldelse. I 4 af de 11 sager skete der tillige konfiskation.
Blandt de sager som jeg har modtaget som disciplinærsager på grundlag af min anmodning om sager om anvendelse af disciplinærstraf eller andre reaktioner som følge af disciplinære forhold hvor der har været afholdt forhør i sagen, er der således 4 sager der ikke udmundede i en discipli- nærstraf, men i overførsel og udelukkelse fra fællesskab i 2 tilfælde og i udelukkelse fra fællesskab i de 2 andre tilfælde. Det drejer sig om sager med allokeringsnumrene 499, 506, 508 og 513. I en sag med allokerings- nummer 515 blev overførsel overvejet.
Indtil ikrafttrædelsen den 1. august 2002 af bekendtgørelse nr. 572 og bekendtgørelse nr. 574, begge af 5. juli 2002, om henholdsvis (anbringel- se og) overførsel af personer der skal udstå fængselsstraf eller forvaring, og udelukkelse af indsatte fra fællesskab, fandt reglerne om behandling af disciplinærsager også anvendelse på behandlingen af denne kategori af sager, jf. pkt. 11 i den tidligere disciplinærstrafvejledning (nr. 91 af 16. maj 2001). Bekendtgørelse nr. 572 og 574 indeholder nu egne sagsbe-
handlingsregler, og afsnittet om anvendelse af sagsbehandlingsreglerne i disciplinærstrafbekendtgørelsen i vejledningens pkt. 11 er udgået i den nugældende disciplinærstrafvejledning (nr. 70 af 5. juli 2002).
Baggrunden for ændringerne er lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven hvorved der bl.a. skete en afskæring af retten til partsaktindsigt i sager om overførsel og udeluk- kelse fra fællesskab. Ændringerne er beskrevet i Justitsministeriets skri- velse nr. 72 af 5. juli 2002 hvormed de administrative regler der blev ud- færdiget som følge af lovændringen, blev udsendt til kriminalforsorgens institutioner. Formålet med de ændringer der skete ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 var ifølge bemærkningerne til lovforslaget at styrke orden og sikkerhed i forbindelse med strafafsoning mv. Hensigten med afskærin- gen af retten til aktindsigt er ifølge forarbejderne at modvirke at medind- satte og fængselspersonalet bliver udsat for vold og trusler mv. hvis de giver belastende oplysninger til kriminalforsorgen til brug for f.eks. sager om overførsel af stærke indsatte.
Under behandlingen af det lovforslag der ligger til grund for denne lov, rettede fængselsinspektøren for Statsfængslet i Jyderup en henvendelse af
25. marts 2002 til Retsudvalget. Xxxx anførte han bl.a. følgende:
”… Det vil trods lovændringen ikke være muligt at yde nogen forhåndsgaranti for, at bestemte op- lysninger … ikke på et senere tidspunkt gøres til genstand for aktindsigt. Der er flere grunde hertil:
For det første forudsætter lovforslaget, at det er muligt i praksis at foretage en klar afgrænsning af de omhandlede sagstyper. Dette gælder imidlertid kun sagerne om valg af varetægtsfængsel eller af- soningsinstitution, … Derimod vil spørgsmål om overførsel til anden institution/afdeling eller ude- lukkelse fra fællesskab ikke uden videre kunne afgrænses i forhold til sager om disciplinærstraf, udgangskarantæne, besøgsforbud og lignende ordens-/sikkerhedsmæssige indgreb. I praksis indle- des enhver sag om ulovlig eller uønsket adfærd med en ordens-/sikkerhedsmæssig (’disciplinær’) undersøgelse, der bl.a. ved afholdelse af forhør skal tilvejebringe de relevante fakta. På grundlag heraf konkluderes, hvad der anses for bevist eller antageliggjort, og først derefter tages der stilling
til, hvilken reaktion eller foranstaltning, der bør iværksættes. Da undersøgelsen under processens gang således typisk ikke er defineret ved dens (mulige) resultat, fx overførsel eller udelukkelse fra fællesskab, vil den indsatte, som er genstand for undersøgelsen, under sagens gang have ret til både aktindsigt og partshøring (med mindre der efter fvl. § 15 er konkret grundlag for at gøre undtagel- se). …
Man kan ikke konstruere sig ud af dette problem ved allerede fra begyndelsen at hævde, at sagen er fx en overførselssag. Erfaringsmæssigt ender mange af disse sager ikke med overførsel, men med en disciplinærstraf eller anden foranstaltning; og ved en sådan konstruktion ville man således ube- rettiget omgå forpligtelsen til at tillade aktindsigt og foretage partshøring i disciplinærsagen. Kravet ville jo endog bestå i, at sagen skulle navngives, allerede inden det vides, hvad den handler om, idet oplysningerne ifølge sagens natur først kommer frem, efter at anonymitetsgarantien er stillet.
Hvis undersøgelsen – uanset den måtte være defineret som fx en overførselssag – kun fører til di- sciplinærstraf, besøgsrestriktioner, udgangskarantæne, konfiskation af effekter el.lign., vil der også efterfølgende være ret til aktindsigt.
Selv om man forudsatte, at en sag fra start til slut kunne defineres som en overførselssag, ville der opstå et problem, fordi grundlaget for en overførsel i de fleste tilfælde også vil medføre andre ind- greb, herunder typisk tilbagekaldelse af en udgangstilladelse og fastsættelse af udgangskarantæne, jfr. sfbl. § 00, (xxxx xxxxxxxxxxxxxxxx, xxx. nedenfor). Forvaltningsprocessen skal i sager om ud- gangsmisbrug fortsat indebære både aktindsigt, partshøring og pligt til en materiel begrundelse for afgørelsen. Adgangen hertil vil næppe kunne afskæres, fordi der samtidig træffes bestemmelse om overførsel.”
I et svar som Retsudvalget i den anledning indhentede fra Justitsministe- riet, er følgende anført:
”…
Justitsministeriet er enig i, at der i en række tilfælde kan opstå afgrænsningsspørgsmål om, hvorvidt en sag falder inden for de sagskategorier, der er opregnet i den foreslåede bestemmelse. Sådanne afgrænsningsspørgsmål er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse en nødvendig konsekvens af, at bestemmelsen er begrænset til visse afgørelsestyper.
Det bemærkes herved, at det – som anført i pkt. 3.3.3. i bemærkningerne til det pågældende lovfors- lag, der bygger på en udtalelse fra Straffelovrådets flertal fra 1996 – er Justitsministeriets opfattelse, at en begrænsning i adgangen til aktindsigt bør forbeholdes de sagstyper, hvor der er sådanne tungt- vejende grunde til at indføre begrænsninger, at de overstiger de modstående hensyn. Justitsmi- ni[steriet har] derfor fundet, at de foreslåede begrænsninger i retten til aktindsigt ikke bør omfatte
bl.a. sager om disciplinærstraf, jf. herved også lovforslagets pkt. 3.2.2. om Straffelovrådets overve- jelser.
Som følge af den nævnte afgrænsning kan der – som anført i den pågældende henvendelse – bl.a. opstå tilfælde, hvor der i forbindelse med fængselsmyndighedernes behandling af en konkret sag kan være spørgsmål både om at træffe foranstaltninger omfattet af den foreslåede begrænsning i ret- ten til aktindsigt (f.eks. overførsel til andet fængsel) og om at træffe for[anstaltninge]r, der ikke er omfattet af den foreslåede begrænsning i retten til aktindsigt (f.eks. disciplinærstraf).
I relation til oplysninger, der indgår i ’blandede’ sager af denne karakter, vil det efter Justitsministe- riets opfattelse ikke være muligt at anvende den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, såfremt der – udover afgørelser omfattet af opregningen i den foreslåede bestemmelse – er truffet en afgørelse el- ler er en nærliggende mulighed for, at der vil blive truffet en afgørelse om forhold, der falder uden for den [foreslåede] bestemmelse (som f.eks. idømmelse af disciplinærstraf). De pågældende oplys- ninger vil i så fald være undergivet partens ret til aktindsigt, medmindre der efter en konkret vurde- ring er grundlag for at undtage oplysningerne fra retten til aktindsigt f.eks. efter forvaltningslovens
§ 15, stk. 1, nr. 3, der er omtalt i pkt. 3.1.1. i lovforslagets bemærkninger.”
I 3 af de 4 sager der udmundede i henholdsvis overførsel og/eller udeluk- kelse fra fællesskab, blev der tillige truffet afgørelse om tilbagekaldelse af udgang, og der var således tale om blandede sager. Det fremgår ikke af den sidste sag om det fra starten lå klart at sagen alene drejede sig om udelukkelse fra fællesskab (nr. 513). Sagen drejede sig om tilsidesættelse af beskæftigelsespligten som kan give disciplinærstraf efter straffuldbyr- delseslovens § 67, nr. 3, som der også er henvist til under sigtelsen i sa- gen.
I de sager som jeg har modtaget som overførselssager og sager om ude- lukkelse fra fællesskab (jf. pkt. 11.2. og 11.3.), er der også i de fleste til- fælde truffet andre afgørelser (primært tilbagekaldelse af udgang). Der har i alle sagerne været afholdt (sædvanligt) forhør, og der er under sig- telse i forhørsnotatet henvist til straffuldbyrdelseslovens § 67. Sagerne er således behandlet på samme måde som de 4 ovennævnte sager.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse hvorfor netop de 4 ovennævnte sager om overførsel og/eller udelukkelse fra fællesskab – og kun disse sager – er anset som disciplinærsager (nr. 499, 506, 508 og 513). Jeg anmoder endvidere fængslet om at oplyse nærmere om fængslets behandling af sager hvori der kan være tvivl om hvilke(n) afgørelse(r) der vil blive truffet, herunder om der eventuelt er tale om en ”blandet” sag, og sager som under behandlingen skifter karakter, efter ikrafttrædelsen af be- kendtgørelse nr. 572 og 574 som er nærmere omtalt i pkt. 11.2. og 11.3.
Da de 4 sager om overførsel/udelukkelse fra fællesskab er modtaget sammen med sager om anven- delse af disciplinærstraf, indgår de i gennemgangen nedenfor som ”§ 7-sager”.
Jeg kan til fængslets orientering oplyse at jeg i sagen vedrørende min in- spektion af Arresthuset i Helsingør har bedt direktoratet om en udtalelse vedrørende de overvejelser som direktoratet måtte have gjort sig vedrø- rende vejledning af institutionerne om behandlingen af sager hvori der kan være tvivl om hvilken sagstype der er tale om, herunder om der er ta- le om en ”blandet sag” og sager som under behandlingen skifter karakter. Jeg har endvidere bedt direktoratet om at oplyse hvilke overvejelser di- rektoratet har gjort sig med henblik på at sikre at institutionerne overhol- der/følger det regelsæt der viser sig at være gældende for den behandlede sag, herunder sager der skifter karakter under behandlingen. Videre har jeg bedt direktoratet oplyse om direktoratet har overvejet at oprette et særskilt elektronisk paradigma til behandling af sager om overførsel (og udelukkelse fra fællesskab), hvori der tages højde for at sagen under be- handlingen kan skifte karakter.
I et tilfælde er det, som nævnt, i forhørsnotatet anført at der skete såvel ikendelse af ubetinget som betinget strafcelle. Det drejer sig om et forhør den 16. december 2002 med allokeringsnummer 525 hvor der blev givet disciplinærstraf for manglende efterkommelse af personalets anvisninger
og anvendelse af upassende sprogbrug. Det er i forhørsnotatet anført at den indsatte ikendes 5 dages strafcelle for det disciplinære forhold. I næ- ste afsnit er det anført at den indsatte ikendes 2 dages betinget strafcelle for det disciplinære forhold. Det fremgår endvidere af sagen at den ind- satte var anbragt i forhørscelle i knap 3 dage. Det fremgår ikke om der er tale om anvendelse af såvel 5 dages ubetinget strafcelle (for det ene for- hold) som 2 dages betinget strafcelle (for det andet forhold), eller om der er tale om anvendelse af 5 dages strafcelle, heraf 2 betinget (således at strafcelleanbringelsen ophørte ved xxxxxxxx xxxx xx 0 dage var udstået ved anbringelsen i forhørscelle). Jeg går dog ud fra at det er sidstnævnte forhold der gør sig gældende.
Efter min opfattelse bør det klart fremgå hvilken afgørelse der er truffet i sagen. Jeg går ud fra at fængslet fremover vil være opmærksom på at formulere afgørelsen sådan at der ikke kan være tvivl om hvad udfaldet af sagen er blevet.
11.1.2. Retsgrundlag
Reglerne om anvendelse af disciplinærstraf over for afsonere findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel 11 (§§ 67ff.). Efter lovens § 70, stk. 3, og § 72 fastsætter justitsministeren nærmere regler om henholdsvis ud- ståelse af strafcelle og behandlingen af disciplinærsager. Sådanne be- stemmelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 385 af 17. maj 2001 om udstå- else af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af discipli- nærsager i fængsler og arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen).
Direktoratet har i forlængelse af disse regler udstedt en vejledning om behandlingen af sager om disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb (disciplinærstrafvejledningen – nu vejledning nr. 70 af 5. juli 2002).
11.1.3. Forhørscelleanbringelse
Efter straffuldbyrdelseslovens § 71, stk. 1, kan den indsatte anbringes i forhørscelle hvis der er begrundet mistanke om at den indsatte har over- trådt bestemmelser der må antages at medføre strafcelle som disciplinær- straf, og hvis forhørscelleanbringelse er nødvendig af hensyn til gennem- førelsen af undersøgelser i disciplinærsagen. Efter vejledningens pkt. 3, sidste afsnit, vil det kunne være tilfældet hvis der er grund til at antage at sagens faktiske omstændigheder ikke kan afklares hvis den indsatte har adgang til fællesskab, f.eks. fordi den indsatte vil kunne påvirke eventu- elle vidner eller i øvrigt vanskeliggøre undersøgelsens gennemførelse (kollusionsfare).
Der er oplysning om forhørscelleanbringelse i 7 tilfælde (allokerings- numrene 499, 510, 514, 515, 516, 524 og 525). I sagen med allokerings- nummer 499 skete der ikke strafcelleanbringelse, men udelukkelse fra fællesskab mv.
Jeg går ud fra at det ved forhørscelleanbringelsen blev lagt til grund at disciplinærsagen ville ud- munde i strafcelleanbringelse.
Sagen med nr. 516 indgår også blandt de sager som jeg har modtaget som sager om udelukkelse fra fællesskab. På den udskrift af forhørsnotatet som jeg har modtaget i denne sammenhæng, er der – ligesom i de øvrige sager om udelukkelse fra fællesskab – vedhæftet en særlig blanket med overskriften ”Udelukkelser fra fællesskab og ugentlige overvejelser”. På denne blanket er det anført at der skete udelukkelse fra fællesskab den 6. december 2002 kl. 12.50 efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 3. Forhør blev afholdt den 9. december 2002 kl. 10.00-10.15. Det er i for- hørsnotatet oplyst at den pågældende – som blev ikendt strafcelle i 3 da-
ge – var forhørscelleanbragt fra den 6. december 2002 kl. 12.50 til den 9. december 2002 kl. 10.15. I den underliggende rapport er det tillige anført at den pågældende blev anbragt i forhørscelle.
Jeg går ud fra at der er tale om forhørscelleanbringelse og ikke midlertidig udelukkelse fra fælles- skab (efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 2, og ikke stk. 1, nr. 3), men jeg anmoder dog fængslet om at oplyse om det er en korrekt antagelse.
Forhørscelleanbringelsen varede ca. 3 timer i et tilfælde og ellers mellem en og 4 dage. (I et tilfælde, nr. 515, er tidspunktet for forhørscelleanbrin- gelsen forkert angivet i forhørsnotatet idet det er anført at den indsatte blev forhørscelleanbragt den 21. februar 2002 som rettelig skal være den
2. december 2002). I alle tilfælde var de pågældende forhørscelleanbragt frem til forhøret. Sagerne vedrørte fund af euforiserende stoffer (nr. 499, 514 og 515) og manglende efterkommelse af personalets anvisninger (de øvrige). I sagen med nr. 514 fremgår det at politiet afhørte den pågæl- dende dagen efter forhørscelleanbringelsen – og samme dag som forhøret fandt sted – og i sagen med nr. 515 fremgår det at den indsatte blev meldt til politiet og ved retten i Grindsted blev ikendt 14 dages fængsel for be- siddelsen af de euforiserende stoffer, men det fremgår ikke i øvrigt af for- hørsnotaterne eller af de vedhæftede rapporter at der blev foretaget yder- ligere undersøgelser i sagen. Der er ikke oplysning om at forhørscellean- bringelsen skyldtes kollusionsfare, men det går jeg ud fra gør sig gæl- dende for så vidt angår alle sagerne med fund af euforiserende stoffer.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse hvorfor det var nødvendigt at anbringe de indsatte i de øvrige sager (nr. 510, 516, 524 og 525) i forhørscelle, og om det var nødvendigt at forhørscelleanbringel- sen i alle tilfælde varede frem til forhøret. Hvis anbringelsen i sagen med nr. 516 rettelig er en mid- lertidig udelukkelse fra fællesskab, omfatter min anmodning dog ikke denne sag.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse hvorvidt de indsatte i de 2 nævnte tilfælde (nr. 510 og 525) tilli- ge fik lejlighed til at udtale sig, og om der i de øvrige tilfælde (nr. 499, 514, 515, 516, dog kun hvis der er tale om forhørscelleanbringelse i denne sag, og 524) blev forholdt i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Det fremgår kun af et af de tilfælde hvor der skete strafcelleanbringelse, at den tid som den indsatte tilbragte i forhørscelle blev fradraget i udståelsen af strafcelle, jf. straffelovens § 71, stk. 3. Jeg går ud fra at det er sket i alle tilfælde.
Om kompetencen til at træffe beslutning om forhørscelleanbringelse mv. henvises til pkt. 11.1.14.
11.1.4. Sagsbehandlingstiden
Disciplinærsager skal behandles hurtigst muligt, jf. disciplinærstrafbe- kendtgørelsens § 5. I disciplinærstrafvejledningens pkt. 3 er herom anført følgende:
”...
I nogle tilfælde vil det være påkrævet at indhente yderligere indberetninger eller foretage afhøringer af personale eller medindsatte. Endvidere kan det i visse tilfælde være nødvendigt at foretage gen-
afhøring af såvel den indsatte som af vidner. Blandt andet af disse grunde kan der ikke fastsættes en fast øvre grænse for, hvor lang tid der må gå inden disciplinærsagen er færdigbehandlet. Institutio- nen bør dog i alle tilfælde sikre, at indberetninger gennemlæses ved modtagelsen, med henblik på en vurdering af, hvordan sagens videre behandling skal tilrettelægges, således at yderligere bevisop- tagelse kan ske hurtigst muligt. Det er endvidere væsentlig, at et eventuelt forhør afholdes hurtigst muligt, således at de involverede endnu har det passerede i frisk erindring”
Jeg har tidligere taget til efterretning at der af nævnte grunde ikke kan fastsættes en grænse for hvor lang tid der må gå med behandlingen af en disciplinærsag. Jeg har i den forbindelse bemærket at der ved vurderin- gen af spørgsmålet om tidsaspektet i behandlingen af en sådan sag efter min opfattelse i øvrigt må lægges vægt på om den indsatte i forbindelse med det disciplinære forhold er hensat i forhørscelle eller er midlertidigt udelukket fra fællesskab.
I forbindelse med direktoratets interne inspektion spurgte fængslet til for- tolkningen af ”hurtigst muligt” i det dagældende disciplinærstrafcirkulæ- re og ”fremmes mest muligt” i det dagældende enrumscirkulære (hvoref- ter sagen skulle fremmes mest muligt hvis der havde været iværksat fore- løbig enrumsanbringelse (nu kaldet midlertidig udelukkelse fra fælles- skab)). Direktoratet udtalte at der ikke er noget til hinder for at behand- lingen af sager hvori der iværksættes midlertidig udelukkelse fra fælles- skab fredag aften, først finder sted mandag, medmindre konkrete om- stændigheder taler imod.
I forlægssagerne er forlæggene udfærdiget samme dag som den underlig- gende rapport i 2 tilfælde, dagen efter i 3 andre tilfælde og 2 dage efter i yderligere et tilfælde. I 3 tilfælde er forlægget udfærdiget 4 dage efter den underliggende rapport (nr. 509, 526 og 527) og i det sidste tilfælde 16 dage efter den underliggende rapport om tilbagekomst efter udeblivel- se i forbindelse med udgang (nr. 520).
Forhør blev i 3 tilfælde afholdt samme dag som den (seneste) episode der gav anledning til disciplinærsagen, og i 6 tilfælde 1-3 dage efter dette tidspunkt. I de sidste 2 tilfælde fandt forhøret sted efter 4 dage. Det drejer sig om nr. 499 og 515, og de pågældende var forhørscelleanbragt i de 4 dage op til forhøret. I førstnævnte tilfælde lå der en weekend mellem tidspunktet for indberetningen og afholdelsen af forhøret.
Bortset fra at bemærke at jeg går ud fra at fængslet navnlig i sager hvor den indsatte er forhørscel- leanbragt (eller midlertidigt udelukket fra fællesskab), afholder forhør hurtigst muligt, foretager jeg mig ikke mere vedrørende sagsbehandlingstiden i denne sag.
11.1.5. Sagsbehandlingsregler
§§ 6, 7 og 8 i disciplinærstrafbekendtgørelsen har følgende indhold:
”§ 6. I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller bøde, kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for at behandle sa- gen, uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke ønsker at udtale sig i sagen.
Stk. 2. Den indsatte skal skriftligt underrettes om,
1) hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og
2) at de pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.
§ 7. I andre disciplinærsager skal den indsatte gøres bekendt med, hvad der er indberettet, og i hovedtræk orienteres om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have ad- gang til at udtale sig i sagen.
Stk. 2. Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede.
Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte.
Stk. 4. Ved forhørets begyndelse skal den indsatte orienteres om sine rettigheder i forbindelse med sagens behandling, herunder
2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf. forvaltningslovens kapitel 4,
3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører nogen pligt for den indsatte til at udtale sig,
4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 8, stk. 5, 5. pkt., og
5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 8 udarbejdede notat, jf. § 9
Stk. 5. Hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsagen gennemføres uden den pågælden- des tilstedeværelse. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 8. Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i en særlig protokol.
Stk. 2. Notatet skal indeholde
1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,
2) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,
3) oplysning om afgørelsen,
4) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte,
5) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren, og
6) oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2.
Stk. 3. Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 112, skal notatet desu- den indeholde oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at kræve den endelige admini- strative afgørelse indbragt for retten til prøvelse.
Stk. 4. Ved behandling af disciplinærsager efter § 6 skal det udover det i stk. 2 nævnte fremgå af notatet, at den indsatte skriftligt er underrettet om, hvilken afgørelse institutionen agter at træffe, og at den pågældende har adgang til at udtale sig, jf. § 6, stk. 2.
Stk. 5. Ved behandling af disciplinærsager efter § 7 skal notatet udover det i stk. 2 nævnte indeholde en gen- givelse af de afgivne forklaringer, som skal protokolleres, mens den, der afgiver forklaring, er til stede. Nota- tet skal endvidere indeholde nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Videre skal no- tatet indeholde oplysninger om eventuelle begrænsninger i retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre og i retten til aktindsigt, jf. § 7, stk. 4, nr. 1 og 2. Endelig skal notatet indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Notatet skal søges affattet sådan, at det kan god- kendes af den pågældende. Det skal fremgå af notatet, om den indsatte har godkendt det. Hvis den indsatte ik- ke har ønsket at være til stede under forhøret, skal dette endvidere fremgå af notatet.”
11.1.6. Partshøring mv.
Ved såvel forlægssagerne som forhørssagerne ses fængslet at have an- vendt klientsystemet.
Det er ikke i partshøringsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 6 ligesom i
§ 7 angivet at den indsatte skal orienteres om hvad der er indberettet. Det følger imidlertid forudsætningsvis af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6 og direkte af forvaltningslovens § 19 at partshøring også i disse sager
skal ske ved at den indsatte gøres bekendt med indberetningen således at den indsatte på dette grundlag kan tage stilling til om han/hun vil benytte sig af adgangen til at udtale sig i sagen.
Det faktiske grundlag for afgørelserne er gengivet i alle forlæggene i form af en afskrift af den underliggende rapport, og kopi af forlæggene er udleveret til de indsatte. De indsatte er således gjort bekendt med det fak- tiske grundlag. Det fremgår endvidere af forlægget at den indsatte har haft lejlighed til at udtale sig.
I alle forhørsnotaterne er det indberettede ligeledes gengivet i forhørsno- taterne, og den indsatte har haft lejlighed til at udtale sig inden der blev truffet afgørelse.
Der er således i alle sagerne sket fornøden partshøring efter henholdsvis § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen og forvaltningslovens § 19.
Gennemførelse af en disciplinærsag uden den indsattes tilstedeværelse forudsætter at den indsatte ikke ønsker at udtale sig i sagen, jf. bekendt- gørelsens § 6, stk. 1., 2. pkt. Hvis indsatte ønsker at udtale sig, skal disci- plinærsagen derfor gennemføres efter reglerne i bekendtgørelsens § 7. Den indsatte skal skriftligt underrettes om adgangen til at udtale sig, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2.
I forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Nakskov har jeg givet udtryk for den opfattelse at der bør gøres notat om hvorvidt den indsatte har ønsket at udtale sig, og om hvordan der i givet fald er forholdt.
I alle forlægssagerne har den indsatte ved sin underskrift accepteret afgø- relsen.
11.1.7. Forhørsvidner
Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte, jf. discipli- nærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 3, og det skal af forhørsprotokollen fremgå hvem der har fungeret som vidne, jf. disciplinærstrafvejlednin- gens pkt. 10, 6. afsnit.
Den der har indberettet det disciplinære forhold, og andre der har været involveret i forholdet, må ifølge vejledningens pkt. 8 ikke fungere som vidne i sagen. Er der ikke andre personalemedlemmer til stede, bør forhø- ret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod en udsættelse af forhøret.
Det fremgår af forhørsprotokollen at forhøret i alle tilfælde blev overvæ- ret af et vidne.
I 2 tilfælde mangler de underliggende rapporter angivelse af hvem der har udfærdiget dem (indberettet forholdet), men i begge tilfælde er på- gældendes navn angivet i forhørsnotatet. I det ene tilfælde fremgår det tillige af en journaludskrift der er vedhæftet, hvem der udfærdigede rap- porten.
I et tilfælde er vidnet identisk med den der indberettede det forhold som forhøret omfattede (rapport nummer 519). Der er ikke oplysning om at den indsatte ønskede forhøret gennemført selv om der ikke var andre per-
Da der er tale om enkeltstående tilfælde, foretager jeg mig ikke noget ud over at bemærke at jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på det anførte i vejledningens pkt. 8.
11.1.8. Vejledning om rettigheder
Efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 4, skal den indsatte ved forhørets begyndelse orienteres om sine rettigheder i forbindelse med forhøret, herunder 5 nærmere angivne rettigheder.
Bestemmelsen i disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 4, om vejled- ning om rettigheder ved forhørets begyndelse er med enkelte tilføjelser gengivet i disciplinærstrafvejledningens pkt. 4. I forlængelse heraf har di- rektoratet anført følgende:
”Det er ikke tilstrækkeligt, at det generelt anføres, at den indsatte er orienteret om sine rettigheder. Rettighederne skal nævnes særskilt, og det skal fremgå tydeligt, at den indsatte er vejledt om hver enkelt af dem, f.eks. ved afkrydsning i en fortrykt blanket.”
Det er i øvrigt under punkt 9 i vejledningen anført at notatet i forhørssa- gen (jf. disciplinærstrafbekendtgørelsens § 8, stk. 1) skal indeholde op- lysning om hvad der er vejledt om. Fængslet har som nævnt anvendt kli- entsystemet hvor disse rettigheder er fortrykt i forhørsdelen og således er angivet i forhørsnotatet. Fra min inspektion af Arresthuset i Slagelse er jeg bekendt med at systemet er opbygget således at forhøret ikke kan af- sluttes hvis forhørslederen ikke har markeret at der er sket vejledning.
11.1.9. Xxxxxxxxxx
Xxx xxxx xxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx § 0, stk. 1, gøres notat om disciplinærsa- gens gennemførelse. I § 8, stk. 2-5, findes regler for indholdet af dette notat, jf. pkt. 11.9.2. Dog finder bestemmelsen i § 8, stk. 4, kun anven- delse på sager der behandles efter § 6, og § 8, stk. 5, kun anvendelse på sager der behandles efter § 7.
Der er i alle sagerne udfærdiget særskilte notater i form af forlæg og for- hørsnotater. Fængslet har som tidligere nævnt anvendt klientsystemet.
11.1.9.1. Protokollen
Efter § 8, stk. 1, skal notatet ske i en ”særlig protokol”.
Nærmere regler om denne protokol findes i disciplinærstraf- vejledningens pkt. 10. Ifølge overskriften til dette punkt angår det alene forhørsprotokollen, men i forbindelse med sagen ved- rørende min inspektion af Arresthuset i Slagelse har direktoratet bekræftet at reglerne i dette punkt også gælder for protokollen for de sager hvori der ikke afholdes forhør – bortset fra de for- hold under dette punkt der alene er relevante for forhørssager.
Af vejledningens pkt. 10 fremgår det at kravet om en særlig pro- tokol kan opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsæt- ning af at der sker fortløbende sidenummerering ”således at de enkelte ark papir nummereres med en talrække, der fortsættes, når der indsættes nye rapporter i ringbindet. Hvis en anden nummereringsmetode anvendes, skal den sikre, at det kan kon- stateres, at der ikke er tilføjet eller fjernet sider i protokollen.”