Aftale om arbejdstid

KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærer- ne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode under- visning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturfor- midlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem.

Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har ind- flydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter

god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven.

Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der under- støtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres pro- fessionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. >>

På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræsentanter af organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sam- menhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver.

Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræ- sentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skoler- ne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau.

Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mellem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på,

at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores

fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i under- visningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.

Lokalaftalen- suppleringer til A20

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Skoleleder- forening og Københavns Lærerforening er enige om, at der med tilføjelse af lokale københavnske bestemmelser til den centrale overenskomst er skabt en ramme om lærerne- og børnehaveklasseledernes arbejdstid i Københavns Kommune. Aftalen skal bidrage til et godt samarbejde på alle niveauer og sikre et fokus på at skabe balance i opgaverne, forberedelse af undervisningen, teamsamarbejdet og fleksibilitet i tilstede- værelsen, og dermed styrke lærernes arbejdsglæde, trivsel og faglighed til gavn for byens børn.

§ 1. Hvem er omfattet

Aftalen omfatter lærere og børnehaveklas- seledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Bemærkning

I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af aftalen.

Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, dog fsva. ungdomsskoler og sprogcentre den lokale repræsentant af Uddannel- sesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse.

Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesforhold varetager under- visning i såvel folkeskolen som ung- domsskolen, er omfattet af nærværende aftale.

Ansatte, som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdoms- skolen har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for timelønnede, er ikke omfattet.

Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbe- skæftigelse for lærere m.fl. (50.41).

§ 2. Samarbejde på kommuneniveau

Stk. 1

Med udgangspunkt i kommunens overord- nede målsætninger for det samlede skole- væsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen:

- Det forventede gennemsnitlige under- visningstimetal for lærerne i kommunen

- Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.

Bemærkning

Kommunen beskriver, hvad der er inde- holdt i undervisningstimetallet.

Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umid- delbart sammenligneligt på tværs af kommunerne.

Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2.

Stk. 2

Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopga- ver. I drøftelsen indgår endvidere parter- nes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3.

Bemærkning

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommu- nale budget og inden ressourceudmel- dingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet.

Stk. 3

Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninsti- tutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige insti- tutioner for særligt tilrettelagt ungdoms- uddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2.

§ 2a. Samarbejde mellem kommune, ungdomsskoler og sprogcentre

Stk. 1

Med udgangspunkt i målsætninger for hen- holdsvis sprogcentret og ungdomsskolen udarbejder kommune og/eller skoleledelse en skriftlig redegørelse for hvert område som sendes til Uddannelsesforbundets lokale repræsentant. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen:

- Det forventede gennemsnitlige under- visningstimetal

Bemærkning

Kommunen og/eller skoleledelsen be- skriver, hvad der er indeholdt i undervis- ningstimetallet.

Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umid- delbart sammenlignelige på tværs af kommunerne.

Stk. 2

På ungdomsskole- og sprogcenterområdet afholdes forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmelding en gang årligt et samarbejdsmøde for hvert skoleområde med deltagelse af kommune, skoleledelse og Uddannelsesforbundets lokale repræsentant. På mødet præsente- res redegørelsen, jf. stk. 1. Formålet med samarbejdsmødet er en kvalificeret drøf- telse af prioriteringer af arbejdsopgaver for skolens lærere.

Bemærkning

Drøftelsen sker med henblik på at under- støtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt for- hold mellem undervisning og forberedelse.

På samarbejdsmødet indgår viden og erfaringer indsamlet af skoleledelse og Ud- dannelsesforbundets lokale repræsentant om, hvordan skolen arbejder med målsæt- ningerne samt erfaringer, som kan have betydning for prioriteringer af lærernes arbejdstid. De lokale parter drøfter endvi- dere, hvordan den indsamlede viden indgår i samarbejdet på skolen.

Efter samarbejdsmødet udarbejder kommune og/eller skoleledelse en skriftlig opsamling, der sendes til Uddannelsesfor- bundets lokale repræsentant.

§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau

Stk. 1

Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede

målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår.

Hvis enighed ikke kan opnås, gælder be- stemmelserne i stk. 2.

Stk. 2

Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1.

Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen.

Opsamlingen indgår i drøftelsen på samar- bejdsmødet, jf. § 2, stk. 2.

Bemærkning

Det er forudsat, at kredsen har den for- nødne tid til at kvalificere opsamlingen.

Stk. 3

Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændi- ge kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgn- institutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ung- domsuddannelse (STU) er ikke omfattet

af § 3.

Bemærkning

For samarbejdet mellem kommune og hhv. ungdomsskoler og sprogcentre henvises til § 2a.

§ 4. Samarbejde på skoleniveau

Stk. 1

Grundlag for ledelsens prioriteringer Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes ar- bejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervisnings- timetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringernes eventu- elle betydning for lærernes øvrige opgaver.

For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service

samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvidere kommu- nale beslutninger som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter.

Bemærkning

Grundlaget skal give indblik i og forståel- se for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udformes.

Ved selvstændige kommunale institution-

er i henhold til lov om specialundervis- ning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddan- nelse (STU) beskriver skolen, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Samarbejdet tilrettelægges under hen- syntagen til den konkrete skolestruktur og organisering.

Stk. 2 Skoleplan

Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grund- laget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedel- se samt antal lærere på skolen.

Bemærkning

Klasselæreropgaven kan fordeles på flere.

Skolelederen skal bestræbe sig på, at den enkelte lærer eller børnehave- klasseleder som et pejlemærke kan få omkring 5 timers fleksibel arbejdstid i undervisningsugerne til forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Skolelederen skal endvidere bestræbe sig på, at den enkeltes tid til forbere- delse og efterbehandling placeres i større blokke først og sidst på dagen, så læreren får de bedst mulige vilkår for at tilrettelægge hvor og hvornår forberedelsen skal finde sted.

Ved fastlæggelse af omfanget og placeringen af fleksibel arbejdstid skal der først tages højde for elevernes skema, og dernæst samarbejdet i arbejdsfællesskabet, inden der tages hensyn til den enkelte læreres mulig- hed for fleksibilitet.

Omfanget og placeringen af fleksibel arbejdstid kan variere fra lærer til lærer og fra periode til periode.

Stk. 3

Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transpa- rens i planlægningen og opgavefordelin- gen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktivite- ter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.

Bemærkning

For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftel-

se med tillidsrepræsentanten, hvilke principper det er relevant at fastsætte, jf. stk. 3, 2. pkt.

Stk. 4 Samarbejdsmøde

Målsætningerne og skoleplanen præsen- teres på et møde mellem skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvali- ficere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.

Bemærkning til § 4

Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærer- nes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver.

Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Parterne er enige om, at tillidsrepræ- sentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også

§ 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindfly- delse og medbestemmelse.

Stk. 5

Samarbejde for lærere ansat i pædago- gisk psykologisk rådgivning (PPR)

Leder og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende år og ledelsens priorite- ringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsre- præsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der for-

stås ved individuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse med tillidsrepræ- sentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæg- gelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.

Bemærkning

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng i lærernes arbejdstid og opgaver samt for de lærere i PPR, der varetager tale-/høreundervis- ning af elever, et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4.

§ 5. Arbejdstid

Nettoårsnormen udgør 1.680 timer.

1. maj fratrækkes med 7,4 timer og

5. juni fratrækkes med 307 timer, hvis disse datoer er placeret på hverdage.

Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtids- beskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og hel- ligdage, som falder på mandag til fredag.

Arbejdstiden opgøres en gang årligt.

Bemærkning

Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Ved sprogcentre vil skoleåret typisk regnes fra den 1. januar til den 31. december.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, pinsedag, 2. pin- sedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.

§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse

Stk. 1

Arbejdet tilrettelægges normalt på hverda- ge, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Bemærkning

Det er forudsat, at ledelsen tager hen- syn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejds- belastning udover det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervisningsdage.

Ved sprogcentre, hvor aftenundervis- ning er en forudsætningsmæssig akti- vitet, er det forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undtagelsesvist at planlægge morgen- timer efter aftenundervisning.

Stk. 2

For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på anvendte ar- bejdsdage med mindst 4 timer.

Bemærkning

Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren.

Stk. 3

Ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med tillidsrepræsentanten. Ledelsen kan undtagelsesvis med et korte- re varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller sluttidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30.

Bemærkning

Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske.

Stk. 4

Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere.

Arbejdsdage, der ikke er skoledage, planlægges med mindst 7,4 timer.

§ 7. Opgaveoversigten

Tiden til forberedelse findes ved at gange de afsatte timer til undervis- ningsopgaver og understøttende undervisning med 0,5. For en lærer med 780 undervisningstimer bety- der det 390 timers forberedelse. Den undervisningsopgave, som foregår på lejrskole og udeskole, indgår også i be- regningsgrundlaget for forberedelse.

Tiden til forberedelse anvendes til fælles og individuel planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Stk. 1

Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anven- de sin arbejdstid på i normperioden.

Bemærkning

Opgaverne skal fremgå af opgaveover- sigten med en så tilstrækkelig detal- jeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være ”diverse mindre opgaver på skolen”.

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærerens arbejdstid og opgaver, samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Stk. 2

På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estime- ret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt esti- meret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer.

Bemærkning

Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensigten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsig- tet timetælleri.

Ved fastsættelsen af antal undervis- ningstimer tages højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og videre- uddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner.

For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamar- bejde mv.

Der er udarbejdet en KK vejledning til udfyldese af opgaveoversigten som bilag til denne aftale.

Stk. 3

Opgaveoversigten udleveres til læreren se- nest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Stk. 4

Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten, som kan danne grund- lag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver.

Bemærkning

En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab.

§ 8. Forberedelse

Ønsker læreren eller børnehaveklas- selederen, at ledelsen skal placere den individuelle forberedelsestid, kan det have betydning for muligheden for fleksibel arbejdstid.

Stk. 1

Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvik- les som sammenhængende og effektiv tid.

Bemærkning

Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervis- ning umiddelbart før og efter elevpau- sen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervis- ningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået

behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign.

Stk. 2

Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har lære- ren mulighed for at bede ledelsen om at

placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i sær- lige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål.

Bemærkning

Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelses- tid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.

§ 9. Ændringer i løbet af normperioden

Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver.

Bemærkning

Ledelsen kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere må- den hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lærerens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsrepræsen- tanten.

Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lærerens samlede opgaver.

§ 10. Nyuddannede lærere

Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at under- støtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet.

Bemærkning

Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet

af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisnings- opgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper.

Nyuddannede lærere er lærere med min- dre end to års beskæftigelse som lærer.

§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år

Stk. 1

For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, ned- sættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltids- beskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er

fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisnin- gen er placeret.

Stk. 2

Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.

Stk. 3

Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år

Stk. 1

Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.

Stk. 2

Deltidsbeskæftigede har ret til en forholds- mæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3

Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.

§ 12. Opgørelse af arbejdstiden

Stk. 1

Den præsterede arbejdstid opgøres således:

1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den an- satte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Bemærkning

I arbejdstiden medregnes også arbejdsti- mer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvor- dan eventuel selvtilrettelagt tid medreg- nes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2.

Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læreren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres.

Arbejdstimer, som er godkendt af ledel- sen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen.

2. Dage med ret til fravær med løn med- regnes med det antal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag.

Bemærkning

I det antal arbejdstimer, som den ansat- te skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden.

Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længe- revarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer.

3. Afviklede ferietimer medregnes.

4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.

5. Afspadsering, som er afviklet i normpe- rioden, medregnes.

6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11.

7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normpe- rioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.

8. Lejrskoler, studieture mv. (arrange- menter med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn.

Udrejse- og hjemrejsedage medreg- nes ud fra konkret optælling, såle- des at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjene- ste. Rådighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.

Bemærkning

Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgen- de døgns begyndelse kl. 00.00.

Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkal- des til effektiv tjeneste under rådigheds- tjenesten.

Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9.

9. Rejsetid i forbindelse med tjeneste- rejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.

Bemærkning

Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn.

Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.

Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyn- delse.

10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer.

Bemærkning

Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet.

11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.

Bemærkning til stk. 1

Arbejdstiden opgøres i timer og minut- ter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.

Stk. 2

Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden.

Stk. 3

Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksamina- tor og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:

a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.

b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørel- sen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetak- sten er pensionsgivende for overens- komstansatte, dog undtaget overens- komstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.

Stk.4

Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned.

§ 13. Overarbejde og merarbejde

Stk. 1.

Hvis den præsterede arbejdstid har over- steget arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2.

Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbe- skæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.

Overarbejde kan kun ske efter konkret, skriftlig aftale med skolens ledelse jf.

§9.

Bemærkning til § 13

Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifika- tionsløn på udbetalingstidspunktet.

Hvis skoleledelsen vurderer, at det ikke er muligt at afspadsere merar- bejdet i normperioden, skal medar- bejdet udbetales snarest muligt, efter timerne er præsteret. Ved merarbejde af mere varig karakter foretages en ændring af beskæftigelsesgraden (evt. tidsbegrænset).

§ 14. Afspadsering

Stk. 1

Afspadsering skal gives i den efterfølgen- de normperiode.

Bemærkning

Afspadsering gives som sammenhæn- gende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammen- hængende tid.

Kan afspadseringen ikke gives i den ef- terfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkom- mende lønudbetaling.

Stk. 2

Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen.

Stk. 3

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

§ 15. Ulempegodtgørelse

Stk. 1

For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage,

grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftens- dag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende

til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg.

Stk. 2

Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.

Stk. 3

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 15

Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenesteforde- ling udføres i følgende tidsrum:

Hverdage:

Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen).

Weekender:

Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24.

Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24.

Grundlovsdag:

Fra kl. 12 til kl. 24.

Juleaftensdag:

Fra kl. 14 til kl. 24.

Tillægget efter § 15 udbetales uafhæn- gigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16.

Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.

Jævnfør dog den til enhver tid gæl- dende forhåndsaftale om løn, hvor der kan være aftalt honorering for ulempegodtgørelse.

§ 16. Weekendgodtgørelse

Stk. 1

Arbejde i weekender eller på søgnehel- ligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2

Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, ind- går ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12.

Stk. 3

Der ydes herudover tillæg efter § 15.

Stk. 4

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 16 Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjeneste- fordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehellig- dage fra kl. 00 til kl. 24.

Arbejde i weekender eller på søgne- helligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbej- de inden for fuldtidsnormen.

Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågæl- dende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).

Afspadseringen medregnes på afvik- lingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 14.

Hvis afspadseringen ikke gives i den ef- terfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterføl- gende lønudbetaling.

Der ydes ikke herudover erstatningsfri- dage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merar- bejde.

Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgørelse efter

§ 16.

§ 17. Tillæg for delt tjeneste

Stk. 1

For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau).

Stk. 2

Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjene- sten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellem- liggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.

§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.

Stk. 1

Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15.

Stk. 2

Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodt- gørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16.

§ 19. Lokalaftaler

Stk. 1.

Der kan lokalt indgås aftaler om arbejds- tidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale.

Bemærkning

Der henvises til rammeaftale om de- centrale arbejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86).

Stk. 2

Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet.

§ 20. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog således at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den

1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skole

året 2021/2022:

- § 3 Samarbejde på tværs af kommu- ne- og skoleniveau for så vidt angår at fælles viden om erfaringerne med

Stk. 2

For sprogcentre, der følger kalender- året som normperiode, skal skoleåret

2021/2022 forstås som kalenderåret 2022.

Stk. 3

Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 20XX1.

samarbejdet på skoleniveau kan indgå i

drøftelser på samarbejdsmødet i skole- året 2021/2022, jf. § 2, stk. 2.

- § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022.

- § 7. Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022.

- § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022.

1 Parterne er enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den førstkommende overenskomstfornyelse efter OK21.

Alle KK suppleringer samt fravigelsen i

§12 stk. 4 følger ikrafttrædelse og opsi- gelsesbestemmelserne for A20.

Aftalen er indgået i samarbejde mellem BUF, SKK og KLF. Alle tre parter anerken- der, at en god skole udvikles i samarbej- de mellem forvaltning, skolelederfor- ening og lærerforening, hvorfor de tre parter underskriver aftalen.

Eventuelle fortolkningsspørgsmål og fagretlige uenigheder om denne aftale kan dog indbringes af og løses ved med- virken af BUF og KLF, som er aftalens juridiske parter. Ligesom det kun er de to parter, der har mulighed for at opsige aftalen.

Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn

Stk. 1

Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår.

Stk. 2

Delt tjeneste kan ikke overstige en sam- menhængende periode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt.

Stk. 3

Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Stk. 4

Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode.

Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Bemærkning til protokollat

Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskole- overenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fri- tidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående begræns- ninger.

I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forhol- dene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompense- rende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Bilag 1 - Rådgivningsmulighed

Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau

I tilfælde af, at samarbejdet på kommune- niveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller

§ 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om rådgivning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag

til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangspunkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser.

Bemærkning

Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kom- muner eller på skoler, hvor samarbejdet anses for velfungerende.

Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/ kommunen og den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet.

Samarbejde på skoleniveau

I tilfælde af, at samarbejdet på skole- niveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet.

Bemærkning

Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette henvendel- se til kommune og kreds med henblik på bistand.

Bilag 2

– Vejledning til udfyldelse af opgaveoversigt for lærere og børnehaveklasseledere

Forud for skoleåret skal skoleledelsen ud- arbejde en opgaveoversigt til den enkelte lærer/ børnehaveklasseleder. Forvaltnin- gen tilbyder et system, som kan bidrage til at skabe en ensartethed i udarbejdelsen af opgaveoversigten

Opgaveoversigten skal bestå af følgende elementer:

1. Undervisningsopgaver og understøt- tende undervisning

Her anføres de undervisningsopgaver, som den enkelte lærer/børnehaveklasseleder skal varetage i løbet af normperioden eller i en del af normperioden. Desuden skal der anføres understøttende undervisning. Un- dervisningsopgaver, som foregår på lejrs- kole og udeskole indgår også i opgørelsen.

2. Tid til forberedelse

Tiden til forberedelse findes ved at gange de afsatte timer til undervisningsopgaver og understøttende undervisning med 0,5. For en lærer med 780 undervisningstimer vil det betyde 390 timers forberedelse.

Den undervisningsopgave, som foregår på lejrskole og udeskole, indgår også i bereg- ningsgrundlaget for forberedelse.

På opgaveoversigten angives hvor meget af forberedelsestiden, der er fælles, og hvor meget der er individuel.

3. Øvrige opgaver som udløser undervis- ningstillæg

Her anføres de opgaver, som udløser un- dervisningstillæg − typisk opgaver der er omfattet af det udvidede undervisnings- begreb, herunder fx:

• Lejrskoler/ekskursioner/udeskole (eks- klusiv den del af undervisningsopgaven, som der er forberedelsesfaktor på)

• Kor/Lucia

• Skolepatrulje

• Vejledning af elever

• Elevsamtaler (såfremt det ikke er en del af undervisningen)

• Kontaktlærer til elevråd/KESO

• Skolebal/elevfester (hvis opgaven ikke kun er at føre tilsyn)

• Mægling

Disse opgaver vil alle skulle indgå i bereg- ningen af undervisningstillæg, men indgår ikke i beregningen af forberedelse.

4. Øvrige opgaver

Øvrige opgaver skal også fremgå af op- gaveoversigten med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem tid og opgaver.

AFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE

Det kunne f.eks. være klasselæreropgaven, deltagelse i forældremøder og skole-hjem- samtaler samt hvilke teams man indgår i.

Opgaver, som lederen skønner til mindst 60 timer, anføres med tidsestimat. Der skal således estimeret tid på fx elevpauser.

Hvis der planlægges med ”pædagogisk weekend”/lejrskoler/aftenmøder med forældre m.v., bør disse – så vidt muligt

– indarbejdes i opgaveoversigten.

5. UV tillæg og DSA tillæg

Det skal fremgå af opgaveoversigten hvad der er den fast påregnelige løn i forbin- delse med udbetaling af undervisnings- godtgørelse efter time 750 samt tillæg efter overenskomstens § 5, stk. 9 (støtte til tosprogede elever i børnehaveklassen) og stk. 11 (undervisning i dansk som andet- sprog).

6. Særlige aftaler, herunder afholdelse/ udbetaling af 6. ferieuge

7. For hver lærer og børnehaveklassele- der er der udarbejdet en aktivitetsmøde- plan, som udleveres ved behov.

8. Tillidsrepræsentantens (herunder tillidsrepræsentantsuppleanten) og arbejdsmiljørepræsentantens tid til vare- tagelsen af deres hverv

Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljø- repræsentanten skal sikres den nødvendi- ge tid til varetagelse af deres hverv.

For at tillidsrepræsentanter og arbejdsmil- jørepræsentanter kan have den nødven- dige tid til varetagelse af deres hverv, skal der foretages en afbalanceret reduktion af undervisning og andre opgaver.

Reduktionen baseres på:

(a) En vurdering af omfanget af opga- verne forbundet med hvervet som henholdsvis tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant for det kommende skoleår, herunder antallet af medarbejdere, ordinære opgaver som fx deltagelse i MED-organisati- onen, rekrutteringsopgaver, sam- arbejdsforpligtelsen i A20 mv. og mere ekstraordinære opgaver som fx byggesager

(b) En helhedsvurdering af tillidsrepræ- sentantens og arbejdsmiljørepræ- sentantens samlede arbejdsopgaver.

Tillidsrepræsentantens og arbejdsmiljøre- præsentantens arbejdstid tilrettelægges således, at de kan være tilgængelige for ledelsen og deres kolleger på skolen, samt deltage aktivt i arbejdet i skolens MEDor- ganisation.

Tillidsrepræsentanter sikres mulighed for at deltage i fællesmøder indkaldt af KLF op til 8 gange om året. Disse møder holdes normalt på torsdage fra kl. 13.00.

AFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE I DEN KØBENHAVNSKE FOLKESKOLE

Noter

Københavns Lærerforening

Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxxxx C xxx.xxxxxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

Aftale om arbejdstid

Document Metadata