Rammeaftale

Nærværende rammeaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om planlægning og udvikling på det specialiserede socialområde.

Specialundervisningsområdet (jf. Folkeskolelovens paragraf 20, stk. 2) er jf. det eksisterende lovgrundlag. (LOV nr 201 af 13/03/2011) ikke omfattet af rammeaftalen

- men de 17 Kommunalbestyrelser i region Sjælland har valgt at medtage dette område i aftalen og indgå tilsvarende aftale som for de områder der er omfattet af rammeaftalelovgivningen. Specialundervisningsområdet jf. Folkeskolelovens § 20, stk.

2. er behandlet i Bilag: Specialundervisning i folkeskolen, som en allonge til nærværende rammeaftale.

Det specialiserede socialområde består af områderne:

• Børn og unge

• Voksne handicappede 2

• Voksne sindslidende

• Hjælpemidler

• Sikrede institutioner

• Personer med misbrug

• Herberg og forsorgshjem

• Kvindekrisecentre

Rammeaftalen anvendes på følgende typer af tilbud i regionen:

• Særlige dagtilbud for børn og unge

• Særlige klubtilbud for børn og unge

• Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier

• Opholdssteder for børn og unge

• Døgninstitutioner efter SEL § 66, nr. 6.

• Tilbud om behandling af stofmisbrugere

• Beskyttet beskæftigelse

• Aktivitets- og samværstilbud

1 Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen‌

2 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade.

• Xxxxxxxx, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv.

• Hjælpemiddelcentraler

• Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.

• Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap

• Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen

Rammeaftalen bygger på ny lovgivning som blev vedtaget den 13. marts 2011. (LOV nr. 201 af 13/03/2011)

Ifølge den ny lovgivning skal kommunerne ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en ”Kommunal redegørelse.

I de tidligere rammeaftaler var det kun de tilbud, der overgik fra amtet til kommuner og regioner, der var omfattet af rammeaftalen, og dermed ikke allerede eksisterende kommunale tilbud eller nyoprettede tilbud.

I det nye rammeaftalekoncept skal alle tilbud være omfattet. Tilbud kan kategoriseres på følgende 3 typer:

1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt med salg af pladser til andre

kommuner (Lokale tilbud).

2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet (Klynge-tilbud).

3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuer, evt. også af kommuner uden for regionen (Regionalt orienterede tilbud).

Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse vedlægges udviklingsstrategien. Tilbud, som sælges til kommuner uden for Region Sjælland bør henvise til nærværende rammeaftale på Tilbudsportalen.

De centrale målsætninger, som har været udgangspunktet for lovændringen, har været at styrke det fælles kommunale ansvar for, at der er adgang til tilbud, som den enkelte kommune ikke selv kan tilvejebringe, og at disse tilbud findes i en kapacitet, kvalitet og pris, som svarer til kommunens ønsker.

Samtidig skal Rammeaftalerne kunne anvendes som et redskab til på tværs at styre faglig udvikling, kapacitet og økonomi for relevante tværkommunale/regionale emner.

Rammeaftalen er bygget op omkring 2 dokumenter: En udviklingsstrategi (faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets-& økonomistyringsdel).

I 2011 skal begge dokumenter være godkendt inden 15. oktober 2011.

Fremadrettet skal Udviklingsstrategien være godkendt i kommunalbestyrelser og Regionsråd inden den 1. juni og Styringsaftalen skal være godkendt inden den 15. oktober.

Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen.

2. Rammeaftalens parter

Politiske niveau

Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer.

Bruger- og interesse- organisationer

Kommunernes Kontaktråd

Styregruppen for Rammeaftale

Arbejdsgrupper med medlemmer fra både kommuner og region:

Kommunale forvaltninger

Kontaktudvalget

17 Kommunalbestyrelser

Region Sjælland

Regionsrådet

Administrativt niveau

Ad hoc arbejdsgrupper

Permanente arbejdsgrupper

Netværksgrupper

Politiske organer

• Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser.

• Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer – i alt 33 medlemmer.

• Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.

På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen.

Administrative organer

Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består af:

• Xxxxx Xxxx – Næstved (formand)

• Xxxx Xxxxxxx – Holbæk

• Xxxx Xxxxxxxx – Slagelse

• Xxxx Xxxxxxxxx – Lejre

• Xxxx Xxxxxxxx – Solrød

• Xxxxx Xxxxxxx – Odsherred

• Xxxxxx Xxxxxxxxx – Roskilde

• Xxxxxx Xxxx Xxxxxx – Guldborgsund

• Xxxxxxx Xxxxxxxx - Regionen

På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper og arbejdsgrupper.

Netværksgrupper

Permanente netværksgrupper	Tovholder kommune	Kontaktperson styregruppe
Børn og unge	Roskilde	Xxxxxx Xxxxxxxxx
Voksne handicappede (*)	Xxxxxx	Xxxx Xxxxxxx
Voksne sindslidende	Odsherred	Xxxxx Xxxxxxxx
Specialundervisning og hjælpemidler	Slagelse	Xxxx Xxxxxxxx

(*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade

Styregruppen nedsætter ligeledes en permanent økonomigruppe.

Andre permanente grupper	Tovholder kommune	Kontaktperson styregruppe
Økonomi	Næstved	Xxxxx Xxxx

Parternes gensidige forpligtelser

Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. § 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud.

Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til § 5 i lov om social service.

Overdragelse af tilbud

Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens § 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen.

Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud.

Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud.

I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der.

Myndighedsansvar og forsyningsansvar

Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret.

I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud.

Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud.

Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører.

I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 3 .

Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen.

KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt.

3 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere.

Ændring af en indgået rammeaftale

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister.

Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen.

Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen.

Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker.

Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger4.

Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling.

Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale.

Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget.

Sanktionsmuligheder:

Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes

Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

4 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af ’tomgangsudgifter’ i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud.

3. Fælles mål og principper

Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner.

• At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området.

• At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølge m.v.

• At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR- regi).

• At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om.

• At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed.

• At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn.

• At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt.

Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre;

• borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles.

• borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder.

• borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt.

• borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip.

Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud.

Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention.

Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet5.

5. KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed – dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau.

Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed – i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner.

4. Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse.

Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien:

• Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud.

• Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v.

• Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Koordineringen kan bestå i, at der forespørges i de andre KKR’er hvorvidt der er ønsker om ændret indhold samt øget eller reduceret efterspørgsel i de nævnte tilbud.

• Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen).

Følgende KAN indgå:

• Den faglige udvikling i tilbuddene.

• Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud.

• Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud.

• Forebyggende foranstaltninger.

• Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere.

Ifølge den ny lovgivning skal kommunerne ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en ”Kommunal Redegørelse”.

Det betyder at oplysninger fra kommunerne og Regionen i år er skabt på baggrund af et meget forenklet spørgeskema, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder.

Konkret er de blevet spurgt om:

Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2011?

På baggrund af Regionen og kommunernes tilbagemelding er der på kapacitetssiden samlet set balance mellem udbud og efterspørgsel og behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang.

På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder ifht. udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret ifht enkelte tilbud.

De indhentede oplysninger om kapacitet og indhold indenfor de enkelte områder er beskrevet i det følgende.

Enkelte netværksgrupper på områderne har ligeledes kommenteret de indhentede oplysninger. I det følgende gives et kort resume i forhold til serviceområderne:

1) Voksne handicappede

2) Voksne sindslidende

3) Sikrede institutioner

4) Hjælpemidler

5) Handicappede børn og unge

6) Personer med misbrug

7) Xxxxxxx og forsorgshjem

8) Kvindekrisecentre

Netværksgrupperne for Voksne handicappede, Voksne sindslidende, Sikrede institutioner og Hjælpemidler har afgivet følgende kommentarer:

1)Voksne handicappede

Indmeldingen fra kommunerne til rammeaftalen for 2012, viser en klar tendens til at kommunerne i højere og højere grad oplever en mindre efterspørgsel på pladser på rammeaftale tilbuddene. Det kan der være flere grunde til:

• at den generelle økonomiske situation i kommunerne medfører en vis tilbageholdenhed for køb af pladser i andre kommuner/region(er).

• at kommunerne i kraft af de nye handle/betalingsregler i højere grad ønsker at være selvforsynende på tilbud til egne borgere, og herfor efterspørger mindre.

• at kommunerne omstiller indsatsen til fx § 85 frem for botilbud

• at tilbuddene opleves for dyre.

Som tendensen i udviklingen omkring køb og salg af pladser kommunerne i mellem, er der inden længe en større overkapacitet af f.eks. ”almene botilbud” til voksne udviklingshæmmede i region sjælland. Afmatningen af køb og salg i kommunerne betyder ligeledes at en opretholdelse af forsyningen af de meget specialiserede tilbud bliver vanskelig, idet de tomme pladser tvinger driftskommunerne til at reducere kapaciteten eller helt lukke tilbuddet.

Netværksgruppen mener derfor at der er et akut behov for at få tilpasset kapaciteten af de tilbud kommunerne fortsat ønsker skal være rammeaftaletilbud. Det fordrer en forpligtende stillingtagen til, hvilke tilbud/specialer kommunerne ønsker, opretholdt en forsyning på i det kommunale samarbejde.

Netværksgruppen anbefaler at styregruppen sætter et arbejde i gang som skal sikre

at der skabes et samlet overblik, over hvilke specialiserede tilbud der findes i Region Sjælland og til hvilke målgruppe. Jfr. i øvrigt anbefalingerne i de foreslåede fokusområder.

2)Voksne sindslidende

Netværksgruppen for socialpsykiatri har gennemgået de fremsendte kommunale redegørelser.

Netværksgruppen kan bekræfte redegørelsernes billede af, at der hverken sker ændringer i udbud eller efterspørgsel på området.

Underbelægning på mange tilbud vidner dog om faldende efterspørgsel og tages af netværksgruppen som udtryk for at kapaciteten målt i antal pladser er tilstrækkelig.

Det er netværksgruppens vurdering at der pågår betydelig omlægning i de kommunale socialpsykiatrier, hvor opgaver der tidligere blev henvist til botilbud i dag løses i borgerens eget hjem med bistand efter § 85.

I hvilken udstrækning den vigende belægning i botilbuddene fører til etablering af de specialpladser, der er brug for på området, kan netværksgruppen vanskeligt vurdere.

I 2011 bliver der, som direkte følge af rammeaftalen for 2011, etableret pladser til mennesker med dobbeltdiagnose og spiseforstyrrelser.

Netværksgruppen anbefaler at skabelonen for de kommunale indmeldinger næste år skelner mellem data, der vedrører voksne sindslidende og data der vedrører voksne udviklingshæmmede. I det fremsendte materiale har data ikke kunnet skelnes.

3)Sikrede institutioner

Styregruppen for Rammeaftalen har besluttet – fremadrettet - at omdanne "Netværksgruppen for de sikrede institutioner" til en ad hoc gruppe vedr. sikrede institutioner.

Denne beslutning er velbegrundet for børn og ungeområde, idet der implementeres et ungesamarbejde i hver af de to politikredse i Region Sjælland

Det overordnede sigte er at der herved kan ske en egentlig kommunal koordinering. Dette indebærer dog visse udfordringer, da Region Sjællands 17 kommuner er fordelt på to politikredse og dermed to ungesamråd/ungesamarbejder.

Det skal dog anføres, at der i 2010 er afholdt en halv temadag om henholdsvis det sikrede børne- og ungeområdet og voksenområdet, hvor samtlige kommuner var inviteret. Kommunerne og regionen besluttede at fortsætte med at afholde sådanne temadage om specifikke emner. På børne- og ungeområdet er det aftalt, at temaet for næste halve temadag skal være "Undervisning og beskæftigelse på de sikrede institutioner".

Børne- og ungeområdet (de sikrede døgninstitutioner for børn og unge, Stevnsfortet og Bakkegården):

• Den 1. februar 2011 tog Bakkegården to nye afdelinger med i alt 10 sikrede pladser til børn og unge i brug.

• Der er pt. overvejelser om kapacitetstilpasning på det sikrede børne- og ungeområde på landsplan. Efter i årevis at have været mangel på sikrede

pladser til børn og unge er der de seneste år efter henstilling fra Socialministeriet sket en kapacitetsudviddelse. Der har siden medio 2010 været overkapacitet, som Danske Regioner og Socialministeriet nu i fællesskab vil søge at tilpasse den reelle efterspørgsel med en passende akutkapacitet.

Voksenområdet (den sikrede institution for domfældte udviklingshæmmede voksne, Kofoedsminde, samt botilbuddet Bo- og Naboskab Sydlolland):

• På Sydlolland vil både Kofoedsminde og Bo og Naboskab Sydlolland kunne tilbyde åbne pladser til domfældte udviklingshæmmede voksne" på § 108- delen.

• Der har været rejsegilde på den nyopførte bygning på Kofoedsminde der indeholder en udvidelse af sikrede pladser den 23. juni 2011 fra 29 til 34 pladser.

4)Hjælpemidler

For at sikre forsyningsforpligtelsen af Specialrådgivningen i Holbæks ydelser overfor de tilbageværende tilslutningskommuner, er der nedsat en styregruppe med disse.

Formålet med denne er at skabe et dialogforum, så Specialrådgivningens ydelser løbende matcher kommunernes behov for økonomi, ligesom de tilsluttede kommuner kan følge med i og sikre, at de får tilstrækkelig udbytte af tilslutningsaftalen.

Holbæk forventer dermed at kunne fastholde de tilbageværende kommuners tilslutning, så driftsgrundlaget for Specialrådgivningen indtil videre er sikret.

Den efterfølgende beskrivelse - af udbud og efterspørgsel samt udvikling på området for de øvrige målgrupper - sig baserer alene på kommunernes tilbagemeldinger.

5)Handicappede børn og unge

Samlet er der balance mellem udbud og efterspørgsel

5 kommuner har bemærkninger ifht. kapacitet og pladsernes indhold

Køge Kommune anfører at kapaciteten på en enkelt institution i 2012 nedskrives fra 19 til 14 børn da kommunerne begynder at inkludere flere børn i egne tilbud og der bør derfor ses på hvordan man de kommende år samlet opfylder forpligtelsen om antal pladser på det specialiserede dagtilbudsområde. Indenfor døgntilbud er der pt 9 pladser , hvilket er det der pt efterspørges.

Faxe Kommune anfører at der forventeligt vil blive oprettet flere § 66 pladser ( plejefamiliepladser?) bla. dagbehandlingstilbud.

Stevns kommune efterspørger plejefamilier til aflastningsopgaver.

Roskilde Kommune arbejder på at godkende kommunale plejefamilier. Kommunale plejefamiler kompetenceudvikles til internt brug, og hensigten er på sigt at anvende disse tilbud som alternativ til anbringelse i døgninstitution.

Greve kommune anfører at behovet for specialbørnehavepladser pt ser ud til at være faldende og der vil blive efterspurgt 2 færre udenbys pladser.

De øvrige kommuner har ingen bemærkninger (eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig)

Netværksgruppen for børn og unge har ingen kommentarer til materialet.

6)Personer med misbrug

Der er ikke flere offentlige døgn-tilbud på dette område. Offentlige ambulante misbrugstilbud er omfattet rammeaftalen.

Tilbagemeldingerne fra kommunerne indikerer ikke at der er problemer i forhold til dette område.

7)Herberg og Forsorgshjem § 110

Slagelse Kommune anfører at gennemsnitligt må ca 270 henvendelser pr. år afvises til andre tilbud alene pga manglende ledig plads og der er overvejelse om etablering af § 108 tilbud således at § 110 bliver aflastet. Kapaciteten er geografisk skævt fordelt i region Sjælland med en klar tyngde i den sydlige del af regionen.

De øvrige kommuner har enten ingen bemærkninger eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig.

2 kommuner har bemærkninger ifht pladsernes indhold.

Sorø Kommune anfører at der nu er en hurtigere og mere direkte dialog med stederne, i kraft af at kommunen har overtaget handleforpligtelsen

Greve anfører at myndighedsdelen oplever at Herberg og Forsorgshjem ikke er meget for at slippe borgeren. Herberg og Forsorgshjem informerer sjældent hjemkommunen ved indskrivning af en borger, men de informationer kommer typisk sent i forløbet, hvilket vanskeliggør kommunens mulighed for hurtig opfølgning og for at få borgeren videre i systemet.

8)Kvindekrisecentre § 109

Kommunerne har enten ingen bemærkninger eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig

3 kommuner har bemærkninger ifht pladsernes indhold.

Guldborgsund anfører at det er et problem at der ikke er ensartet takstopkrævning

Sorø Kommune anfører at der nu er en hurtigere og mere direkte dialog med stederne, i kraft af at kommunen har overtaget handleforpligtelsen

Greve anfører at myndighedsdelen oplever at Kvindekrisecentrene ikke er meget for at slippe borgeren. Kvindekrisecentrene informerer sjældent hjemkommunen ved indskrivning af en borger, men de informationer kommer typisk sent i forløbet, hvilket vanskeliggør kommunens mulighed for hurtig opfølgning og for at få borgeren videre i systemet.

På Roskilde Kvindekrisecenter arbejder Roskilde Kommune på at optimere indsatsen og omlægge bemandingen, så ressourcer anvendes i dagtimerne. Det betyder, at der ikke er personale om natten, og at der tages hånd om sikkerhedsaspektet på anden vis.

Øvrige kommuner har ingen bemærkninger hertil.

5. Fokusområder

Som led i de nye regler om rammeaftaler har socialministeren fået mulighed for at udmelde et særligt tema. Det særlige tema skal behandles i rammeaftalerne sammen med de øvrige temaer. Det udmeldte Ministertema for 2012 er anvendelse af særforanstaltninger (Særlig dyre enkeltforanstaltninger – ud).

Den 4. marts 2011 var udvalgsformænd og direktører for områderne Xxxx og Unge samt Voksen Handicappede samlet til en Temadag, hvor der blev orienteret om den ny lovgivning og hvor der var gruppedrøftelser om mulige fokusområder for Rammeaftalen 2012.

Der fremkom rigtig mange gode forslag og styregruppen har efterfølgende foreslået følgende 5 temaer for 2012.

1 a) Særforanstaltninger på voksenområdet og b) ifht. børn og unge.

2 De mest specialiserede tilbud.

3 Overgangen fra Ung til Voksen

4 Senhjerneskadede

5 Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydninger i almindelige pladser.

Særforanstaltninger – Ministertema, voksenområdet, børn og unge

1)Ministertema

Ministeren har i brev af 1. april 2011 udmeldt særligt tema som skal indgå i Rammeaftalen for 2012: ”Anvendelsen af særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet”.

I satspuljeaftalen for 2011 er der afsat midler til en styrket kvalitet i særforanstaltningerne. Det er vigtigt at der sættes fokus på de meget specialiserede områder, hvor der aktuelt er store udfordringer i forhold til økonomi og styring, og hvor hver kommune ikke kan ventes at kunne oppebære specialiserede tilbud over for alle målgrupper.

Særforanstaltninger er dyre både i drift, og i mange tilfælde også i etablering, ligesom de ofte kræver en særlig indretning, bemanding og organisering af indsatsen. Der er tale om at de pågældende personer ikke kan rummes i de almindelige tilbud på grund af store problemstillinger relateret til en problematisk adfærd.

Det er vigtigt, at sådanne særforanstaltninger ikke får karakter af opbevaring. Der skal altid være et udviklingsperspektiv, hvor der arbejdes målrettet med at mindske de problemstillinger, borgeren har, og hvor der arbejdes for, at borgeren så vidt muligt senere kan indgå i sædvanlige tilbud.

Ministeren lægger derfor op til, at drøftelser på dette område både berører kvaliteten i særforanstaltningerne – så der sikres faglig udvikling i disse tilbud – samt styringen af indsatsen. F.eks. organisering og tilrettelæggelse af tilbuddene på en måde, så omkostningerne bedre kan styres samtidig med, at de rette tilbud er til stede for kommunerne, når de har brug for dem.

1a)Særforanstaltninger på voksen-området 6 .

I forlængelse af Rammeaftalen for 2011 i Region Sjælland er der i regi af Styregruppen for Rammeaftalen nedsat en netværksgruppe om særligt dyre særforanstaltninger på det specialiserede socialområde med repræsentanter fra Guldborgsund, Holbæk, Næstved, Roskilde og Slagelse Kommuner samt Region Sjælland. Dette område er en del af det fokusområde som Ministertemaet beskæftiger sig med i nærværende Rammeaftale.

Netværksgruppen har fra januar til maj 2011 kortlagt personkredsen omfattet af særligt dyre foranstaltninger i de 17 kommuner i Region Sjælland, indhentet erfaringer om etablering af de dyreste foranstaltninger i og uden for regionen samt drøftet særlige opmærksomhedspunkter i den forbindelse.

Kortlægning af personkredsen

Kortlægning af personkredsen omfattet af særligt dyre foranstaltninger i Region Sjællands kommuner er foretaget ud fra definitionen:

En foranstaltning rettet mod en borger i aldersgruppen fra 18 år og opefter, som er omfattet af kommunale, regionale og private tilbud, hvor den samlede dag- og døgntakst i forhold til borgeren, herunder også udgifter til f.eks. STU-forløb, overstiger 4.929 kr., svarende til minimum 1,8 mio. kr. årligt.

Prisgrænsen er således den afgørende faktor i afgrænsningen af personer omfattet af kortlægningen, og ikke om der er tale om egentlige særforanstaltninger. Det skyldes primært, at dyre foranstaltninger generelt vurderes at være en aktuel udfordring i alle kommuner; uanset om der tale om egentlige særforanstaltninger eller andre typer af dyre foranstaltninger.

16 ud af de 17 kommuner har indmeldt i alt 101 borgere, de er handlekommune for, hvor den samlede dag- og døgntakst overstiger 4.929 kr., svarende til minimum 1,8 mio. kr. årligt, inden for målgrupperne udviklingshæmmede (54), sindslidende (30) og øvrige (17).

45 borgere er i privat tilbud, men i alt 18 borgere er i offentlige tilbud uden for Region Sjælland – dermed er i alt 63 ud af de 101 borgere i tilbud, som ligger uden for Rammeaftalen i Region Sjælland.

6 Der er modtaget afrapportering fra arbejdsgruppen og deres resultater og anbefalinger vil blive indarbejdet.

1b)Særforanstaltninger til børn og unge med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet

Antallet af børn og unge med problemskabende adfærd med behov for særforanstaltninger på udsatte- og handicapområdet, vurderes at være stabilt. Imidlertid er der tale om en målgruppe med behov for foranstaltninger, der stiller store krav til faglighed og rammer og træder i en tid med megen fokus på økonomi frem som en central udfordring.

Generelt forholder det sig sådan at mindre specialiserede tilbud kan tilbydes inden for den enkelte kommunes eget regi, mens mere specialiserede tilbud indgår i den regionale / tværkommunale forsyning. Imidlertid ser vi, at børn og unge med problemskabende adfærd, der har behov for særforanstaltninger ikke kan rummes i de tilbud, der indgår i den regionale forsyning.

Derfor er den enkelte kommune ofte nødt til enten selv at udvikle og etablere et enkeltmandstilbud indenfor egne rammer eller købe ydelsen hos private virksomheder med høj specialisering og ekspertise i at etablere sådanne tilbud. Det vurderes derfor, at der i forhold til denne målgruppe er et betydeligt potentiale i at udvikle tilbud med høj specialisering og rammer tilpasset målgruppen indenfor rammeaftalens område.

Der anbefales nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge mulighederne og udarbejde handleplan for et samarbejde omkring de højt specialiserede særforanstaltninger inden for den regionale / tværkommunale forsyning.

2)De mest specialiserede tilbud

Voksenområdet udgør langt størstedelen af rammeaftalens tilbud. Det drejer sig om et meget differentieret område, hvor der udover den andel af udviklingshæmmede borgere er en række andre målgrupper med vidt forskellige behov, som f.eks. borgere med sindslidelser, ADHD, autismespektrumforstyrrelser og forskelligartede fysiske funktionsnedsættelser.

Der må forventes at ske vidtgående omstillinger i kommunernes efterspørgsel og udbud på voksenområde i de kommende år. Strukturreformen har ændret skellet mellem det specielle og det almene og – mellem de opgaver, som de fleste kommuner selv kan løse og de opgaver, som kommunerne skal løse for hinanden i mere specialiserede tilbud.

Udfordringen i denne omstillingsproces bliver, hvordan man på den ene side skaber øget selvforsyning i de enkelte kommuner og samtidig sikrer en fortsat forsyningssikkerhed for de fagligt mest specialiserede tilbud. Det er vigtigt, at der sker en rigtig timing i omstillingen, således at der ikke – på grund af skiftende og usikker efterspørgsel – sker tab af faglig viden på de mest specialiserede tilbud.

Det tager et års tid at afvikle et specialiseret tilbud, og det er forbundet med store afviklingsomkostninger. Det kan tage 5-10 år at opbygge et specialmiljø, hvis der overhovedet er kommuner, der tør løbe ”udviklingsrisikoen”.

Hvis det skal lykkes, er det derfor vigtigt, at der i samarbejdet omkring rammeaftalen lægges en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Det kræver en styrket kommunikation mellem kommunerne/Regionen og en bedre fælles forståelse af de specialiserede opgaver. Samtidig bør strategien også på sigt indeholde overvejelser om og kriterier for de mest specialiserede tilbuds kvalitet, specialiseringsgrad og pris. Men pt arbejdes der med at kortlægge hvilke specialiserede målgrupper og tilbud der findes.

Kommende målgrupper og tilbud i rammeaftalens regi

I forarbejderne til lovændringerne vedr. rammeaftalen skelnes der mellem forskellige specialiseringsgrader i tilbuddene:

• Almindeligt specialiserede tilbud, hvor kommunerne allerede i dag eller fremover vil være i stand til at forsyne sig, eller det vil kunne ske i et samarbejde med en eller et par nabokommuner. Der er tale om relativt brede målgrupper, hvor der vil kunne skabes mange økonomisk bæredygtige tilbud. Det er derfor muligt at se nærhedsprincippet som omdrejningspunktet for disse tilbud.

• De mere specialiserede tilbud, hvor kommunerne i højere grad vil være afhængige af et klyngesamarbejde, hvor det indbyrdes aftales hvilke af 3-5 omkringliggende kommuner, der varetager hvilke opgaver. Der er derfor tale mere sjældne handicap/tilbud, hvor driften af tilbuddet kræver et større befolkningsunderlag.

• De mest specialiserede tilbud, som sigter på små målgrupper med behov for et fagligt meget specialiseret tilbud – så vidt muligt inden for regionen, men i nogle tilfælde gives tilbud på enkeltstående landsdels- eller landsdækkende tilbud. Det er ikke længere nærhedsprincippet, men det særlige behov for støtte, behandling, undervisning m.v., og hvor man henter den nødvendige specialviden bedst og billigst, der er omdrejningspunktet.

De to første typer af specialiserede tilbud vil kommunerne/Regionen som hovedregel kunne finde sammen om ved en øget indbyrdes kommunikation i et to-sidet samarbejde eller i et klyngesamarbejde. Hvad angår de mest specialiserede tilbud er der et større koordinationsbehov mellem kommunerne/Regionen, og det er dette arbejde, der kan ses som kernen i de fremtidige rammeaftaler. Det er også her, at der i det fremtidige udviklingsarbejde vil være behov for fælles indsatser fra kommunernes/Regionens side.

I region Sjælland har Netværksgruppen vedr. Voksne Handicappede allerede arbejdet en del med specialiseringsbegrebet (Rapporten ”Specialisering og samarbejde” – december 2008).

Det foreslås, at styregruppen i samarbejde med netværksgrupper tager initiativ til, at der iværksættes et strategisk arbejde, som klarlægger tilbudsviften i regionen inden for det mest specialiserede område.

Arbejdet forudsættes både at tydeliggøre, hvilke målgrupper, hvilke specialiserede foranstaltninger og hvilke konkrete tilbud der fremover skal indgå i rammeaftale- arbejdet på voksenhandicap-området. Det forudsættes naturligvis, at hver enkelt kommune/Regionen inddrages i overvejelser om egne tilbuds tilhørsforhold i de tre ovenfor nævnte kategorier.

Det foreslås, at dette arbejde færdiggøres inden udgangen af 2011

3)Overgangen fra ung til voksen

På handicap og udsatteområdet er det en væsentlig udfordring at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for at vurdere, hvordan den unge bedst støttes og hjælpes videre i voksenlivet. Det er det blandt andet pga. en øget differentiering indenfor de "traditionelle" målgrupper (fx autismespektrumforstyrrelser og ADHD).

Der er behov for at undersøge om den nuværende tilbudsstruktur i den regionale / tværkommunale forsyning på det specialiserede område med fordel kan ændres med henblik på at skabe bedre rammer for den kommunale opgaveløsning i overgangen fra ung til voksen. Fx at de regionale / tværkommunale tilbud i højere grad kan tilbyde en midlertidig boform med fokus på afklaring, uddannelse og udvikling i de unge år for at skabe et bedre grundlag for vurdering af mulige perspektiver i forhold til boligform, støtte mv. Kan de enkelte tilbud gøres mere fleksible? Der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at få belyst disse spørgsmål og herunder komme med anbefalinger og udarbejde ide-katalog.

4)Senhjerneskadede

Borgere med senhjerneskade udgør en del af voksenhandicapområdet. Gruppen har været stigende i de senere år. Man regner med, at ca. 15.000 mennesker her i landet hvert år får en akut opstået hjerneskade. Kun en del af disse er dog så komplicerede, at det kræver længerevarende behandling og pleje.

Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) har behov for en hurtig og effektiv rehabiliteringsindsats. Det er en opgave, som kræver en veltilrettelagt tværfaglig og oftest tværsektoriel indsats.

Kompleksiteten i indsatsen kan have en paradoksal konsekvens: På den ene side kræver den høj faglig ekspertise, som kan være svært tilgængelig lokalt. På den anden side kan den enkelte kommunes egen evne til at mobilisere en tværfaglig og tværsektoriel indsats være et vigtigt aktiv i en effektiv indsats over for borgeren.

Der sættes særligt fokus på området, fordi der inden for de seneste år – på landsplan

– er nedlagt mange pladser, især på de hidtidige hjerneskadecentre (f.eks. Vejlefjord og Center for Hjerneskade i København).

I region Sjælland har Fakse Kommune som driftsherre senest indstillet det specialiserede rehabiliteringstilbud Kildebo til lukning. Der er 12 årspladser i tilbuddet, men en svigtende efterspørgsel. Videre forventes de sidste 3 rehabiliteringspladser på Søndersø i Lolland Kommune nedlagt.

På den baggrund foreslås at der i rammeaftalens regi foretages en analyse af den igangværende udvikling hvor kommunerne anvender nye, mere lokalt baserede tilbud til senhjerneskadede borgere, som har erstattet eller delvist kan erstatte de hidtidige mere centraliserede tilbud. Hvis det sidste er tilfældet kan kommunerne måske lære af hinanden og eventuelt indgå i partnerskaber om løsning af de fremtidige opgaver på området.

Uddybende foreslås følgende spørgsmål belyst:

• Hvad tilvejebringer kommunerne alene og hvad har de brug for samarbejde omkring?

• Hvad er baggrunden for at kommunerne i mindre grad bruger de tidligere amtslige hjerneskadetilbud?

• Hvilke nye tilbud har kommunerne etableret?

• Hvad effekten af de tilbud, som hjerneskadede borgere tilbydes?

• Hvordan er der skabt bedre sammenhæng i indsatsen i borgerens nærmiljø?

• Hvordan tilrettelægges samarbejdet internt og eksternt – f.eks. i forhold til sygehusvæsenet?

5)Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser – både for handicappede og sindslidende

I de rapporter som Netværksgrupperne har leveret de sidste år er et af de tilbagevendende temaer de forskellige tilbuds muligheder for omstilling til nye målgrupper.

Der ses og foreslås etableret større enheder i fremtiden, hvor der er mulighed for at skifte i tilbuddet – alt efter hvilket behov der skal dækkes.

Problemerne ses at gå begge veje: Der skal være mulighed for at ændre tilbud med almindelige pladser til specialiserede pladser og omvendt.

En sådan omstillingsproces er ikke ukompliceret. Dels fordi Rammeaftalens mekanismer i forhold til en ændring af indholdet i tilbuddet kan være tunge og dels skal efterspørgslen være ret præcis og den rigtige kvalitet i tilbuddene skal være til stede.

Styregruppen er derfor indstillet på, at der skal arbejdes med at få lagt en fælles strategi for omstillingsprocesserne. Jfr. i øvrigt afsnittet om de mest specialiserede tilbud.

Der skal ses på hvorledes en økonomisk model tager højde for tomgangspladser og i den forbindelse evt. lukning af pladser.

6. Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne

Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens7 § 8, stk. 2 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne. Region Sjælland koordinerer antallet af pladser regionerne imellem.

Grønland

Region Sjælland er forpligtiget til at fastlægge behovet for pladser og forventet forbrug af pladser efter forhandling med Grønlands Selvstyre og koordinere antallet af pladser regionerne imellem8.

Grønlands Selvstyre fastsætter regler for ferie- og besøgsrejser for beboere, som er visiteret til ophold i boformer i Danmark. Driftsherrerne for botilbud med grønlandske beboere skal stille medarbejdere til rådighed som ledsagere for grønlandske beboere ved ferie- og besøgsrejser i Grønland. Grønlands Selvstyre betaler udgiften for ledsagende medarbejdere og refunderer botilbuddenes vikarudgifter efter ansøgning. For deltidsansatte ledsagende medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden.

Såfremt Grønlands Selvstyre beslutter at hjemtage en større gruppe beboere på botilbuddene i region Sjælland, er driftsherrerne for de berørte institutioner enige om, i fællesskab, at tilbyde den fornødne faglige og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Grønlands Selvstyre afholder udgifterne forbundet med bistanden.

Botilbuddenes driftsherrer kan efter anmodning fra Grønlands Selvstyre stille faglig konsulentbistand til rådighed for opgaver i Grønland. Udgifterne i forbindelse hermed afholdes af Grønlands Selvstyre efter konkret aftale.

Det er et fælles mål for parterne, at der sker en formidling af sprog og kultur til grønlændere på botilbud i regionen. Dette mål søges fremmet eksempelvis ved etablering af netværk mellem de berørte botilbud, ved individuelle tilbud om modersmålsundervisning, klubdeltagelse og lignende.

I de kommunale botilbud i Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred bor der ca. 65

% af de grønlændere, der har ophold i Danmark. Det er aftalt, at de fire kommuner i samarbejde intensiverer og koordinerer indsatsen for at skabe de bedst mulige levevilkår for udviklingshæmmede grønlændere i respekt for deres kulturelle baggrund. Indsatsen vil blandt andet bestå af formidling ved etablering af netværk og sikring af den grønlandske kultur, blandt andet i form af tilbud om

7 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde nr. 205 af

13. marts 2011.

8 Samarbejdet mellem Grønlands Selvstyre og de danske myndigheder omkring botilbud til grønlændere med

betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er hjemlet i servicelovens § 195 stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i botilbud med bopæl i Grønland, hvis vedkommendes behov ikke kan tilgodeses i Grønland (servicelovens § 108 stk. 5).

modersmålsundervisning samt mulighed for klubdeltagelse m.m. Slagelse Kommune koordinerer denne fælles kommunale indsats, og er initiativtager til tiltag.

De fire kommuner stiller såvel akutte, som permanente pladser til rådighed for eventuelle nye personer fra Grønland, som måtte have behov for et længerevarende botilbud, forudsat en af kommunerne har det relevante faglige botilbud til den aktuelle person, og pågældende i øvrigt ønsker et tilbud placeret i en af disse kommuner.

Andre kommuner f.eks. Ringsted har også borgere fra Grønland i botilbud. Region Sjælland har koordinationsforpligtigelsen.

På baggrund af Kommunalreformen overtager nogle af de Grønlandske kommuner nogle af opgaverne fra Hjemmestyret. Gældende aftale skal redigeres i henhold hertil.

Færøerne

Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner, at etablere tilbud efter § 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne.

Samtlige regioner er forpligtet til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne.

Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland, at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne.

7. Styringsaftalen

Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/Regionens budgetproces.

Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/Regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne.

I lov nr. 201 af 13.3.2011 og lovbekendtgørelse nr. 205 af 13.3.2011 er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde:

1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen.

2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.

3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.

4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.

5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi.

6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.

7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om.

Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper.

Tilbud omfattet af Styringsaftalen

Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter.

Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier:

1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(Lokale tilbud)

2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(Klyngetilbud)

3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(Regionale tilbud)

Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt.

Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger.

Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne.

Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen.:

• Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen.

• Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til – udover driftskommunen.

• Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen – så længe der kun er tale om salg af enkelte pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen.

Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3.

Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift

Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år.

Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs institutionsniveau.

Som bilag til nærværende Rammeaftale er vedlagt udtræk fra Tilbudsportalen, som angiver hvilke tilbud der er omfattet. Det anbefales at alle tilbud på Tilbudsportalen henviser til den gældende styringsaftale for Region Sjælland med tilhørende bilag.

Aftale om takstudviklingen

Aftaler om takster hviler på følgende principper:

Mindst mulig administration

Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås.

Færrest mulige takster

Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe.

Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne.

Færrest mulige tillægsydelser

Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation.

De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser – er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper

Betalingsmodeller

Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller:

• Traditionel takstbetaling

• Afregning for tillægsydelser

• Betalingsaftale

• Objektiv finansiering

Traditionel takstbetaling

KKR anbefaler, at taksterne for 2012, i lighed med 2011, maximalt må stige med den generelle (af KL udmeldte) pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Der lægges op til, at man i den forbindelse har en fleksibel tilgang således, at reduktionen kan udmøntes på institutions-niveau, i relevante grupper eller samlet set for

kommunen. Der er i Region Sjælland enighed mellem kommunerne om, at den enkelte

driftsherre har en forpligtelse til at foretage løbende driftsmæssige tilpasninger med henblik på at minimere overførsel af underskud mellem årene.

Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger.

Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget.

Afregning for tillægsydelser

Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet.

Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter.

Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager.

Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau.

Tillægsydelser er nødvendige – der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ikke ligger på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau.

KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau.

Betalingsaftale

Abonnements-/Kontraktbetaling

For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser.

Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne.

Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster.

Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes.

Objektiv finansiering

Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse.

Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet.

Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 – 6-årige i de pågældende kommuner.

Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal.

På sikrede institutioner for børn og unge finansieres driften forskelligt alt efter grundlaget for den unges ophold. Ophold på social indikation finansieres som øvrige ophold for børn og unge ved takst, mens ophold der træder i stedet for varetægtsfængsling og ophold, der er et led i en idømt ungdomssanktion – fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet.

Aftale om prisstruktur.

Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinier for, hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne.

Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse.

Aftalen om prisstruktur rummer mulighed for variation. Det kan aftales at alle tilbud anvender samme prisstruktur, f.eks. anvendelse af ydelsespakker. Ydelsespakker er fravalgt og anvendes ikke som en del af prisstrukturen.

Aftale om oprettelse og lukning af tilbud.

Søndersø Bo- og Rehabiliteringscenter i Maribo – Lolland Kommune nedlægger sit § 107 tilbud.

KKR Sjælland har på møde 7. juni 2011 besluttet at imødekomme Faxe Kommunes ønske om at Kildebo trækkes ud af Rammeaftalen med henvisning til den usikre efterspørgsel og at Styregruppen for Rammeaftalen indenfor 3 måneder undersøger en mere velegnet model for drift og finansiering af Kildebo.

Faxe Kommune har medio august 2011 meddelt, at de ikke trækker Kildebo ud af Rammeaftalen for 2012, men nedjusterer antallet af pladser fra 14 til 8.

Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning.

Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde.

Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale.

Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi.

Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model:

Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering.

Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkørings-perioden.

Et beregningseksempel findes i bilag 3.

Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model:

Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen.

Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2009, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2009, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i 2010.

Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i 2009. Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2010 samt det

akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført.

Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/- 20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger.

Se også takstaftalens bestemmelser i bilag.

Aftaler om afregningsfrister.

Afregningsproceduren

Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 14 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter.

Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt.

Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud.

Bilag: Takstoversigt og Takstaftale.

Document Metadata

Table of Contents

Rammeaftale

Document Metadata