Tandteknikere, optikere, fagfotografer og inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen
Cirkulære om organisationsaftale for
Tandteknikere, optikere, fagfotografer og inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen
Cirkulære af 2. december 2005 Perst. nr. 062-05
XXXX xx. 226 X.xx. 04-333/02-23
Cirkulære
Generelle bemærkninger 3
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser 3
Organisationsaftale (Bilag 1)
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde 5
Fælles bestemmelser. 5
§ 2. Arbejdstid 5
§ 3. Deltid 5
Bestemmelser for hver enkelt stillingsgruppe 6
Tandteknikere ved tandlægeskolerne
§ 4. Uddannelseskrav 6
§ 5. Basisløn for tandteknikere 6
§ 6. Elever 6
Optikere ved Statens Øjenklinik
§ 7. Basisløn for optikere 7
Fagfotografer i staten
§ 8. Dækningsområde for fagfotografer 7
§ 9. Basisløn for fagfotografer 7
§ 10. Løn - elever. 7
§ 11. Konstitution i højere stilling. 8
Inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen
§ 12. Uddannelseskrav 8
§ 13. Basisløn for inspektører 9
§ 14. Merarbejde 9
§ 15. Ikrafttræden og opsigelse 9
Cirkulære om organisationsaftale for tand- teknikere, optikere, fagfotografer og inspek- tører ved Sikkerhedsstyrelsen
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund har den 30. november 2005 indgået vedlagte organisationsaftale for tandteknikere, optikere ved Sta- tens Øjenklinik, fagfotografer og inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. oktober 2006.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med den gældende StK-fællesoverens- komst det samlede overenskomstgrundlag.
3. Der er indgået aftale om ny løn for inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen. Det nye lønsystem omfatter med virkning fra 1. oktober 2006 allerede ansatte og fremtidigt ansatte.
4. Cirkulære af 24. februar 2003, organisationsaftale og aftale af samme dato om nyt lønsystem for tandteknikere, optikere og fagfotografer forlænges til og med 30. september 2006.
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser Tandteknikere
Til § 2. Arbejdstidsregler ved tandlægeskolerne
De hidtil aftalte særlige arbejdstidsregler for tandteknikere ved universiteternes tandlægeskoler er aftalt udtaget af organisationsaftalen, dog således at arbejds- tidsreglerne er aftalt omdannet til en lokal arbejdstidsaftale i henhold til ram- meaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.
De særlige arbejdstidsaftaler ved tandlægeskolerne gælder derfor fortsat uænd- ret, indtil anden lokal aftale er indgået eller den lokale aftale er opsagt i over-
ensstemmelse med ovennævnte rammeaftale. Der er herved aftalt et opsigel- sesvarsel på et år.
Fagfotografer
Til § 8. Dækningsområde for fagfotografer
Opmærksomheden henledes på lovbekendtgørelse nr. 725 af 6. juli 2005 af lov om ophavsret, § 3:
” Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket, som når dette gøres til- gængeligt for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmin- dre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket. ”
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. oktober 2006. Samtidig ophæves Finansmi- nisteriets cirkulære af 24. marts 2003 om organisationsaftale for tandteknikere, optikere, fagfotografer og inspektører ved Elektricitetsrådet (Xxxxx.xx. 022-03).
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 2. december 2005
P.M.V.
E.B.
T. T. Lind
Organisationsaftale for tandteknikere, opti- kere, fagfotografer og inspektører ved Sik- kerhedsstyrelsen
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter tandteknikere beskæftiget ved universiteternes tandlægeskoler samt skolepraktikinstruktører, optikere ansat ved Statens Øjen- klinik, fagfotografer i staten og inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen.
Fælles bestemmelser
§ 2. Arbejdstid
De ansatte er omfattet af aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Stk. 2. Tandteknikere ved universiteternes tandlægeskoler er omfattet af de- centrale arbejdstidsregler. Aftalen kan opsiges med et varsel på et år.
§ 3. Deltid
Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en høje- re beskæftigelsesgrad.
Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.
Stk. 2. Ved ansættelse af tandteknikere på deltid med mindre end 15 arbejds- timer pr. uge træffes forudgående aftale mellem overenskomstens parter.
Stk. 3. For fotografer kan arbejdstiden nedsættes efter nærmere aftale mellem ansættelsesstedet og fotografen.
Bestemmelser for hver enkelt stillingsgruppe Tandteknikere ved tandlægeskolerne
§ 4. Uddannelseskrav
Til beskæftigelse inden for tandteknikerfaget kan ansættelse af tandteknikere kun finde sted, såfremt der foreligger et svendebrev, der svarer til Handelsmi- nisteriets bekendtgørelse af 5. august 1958, omhandlende tandteknikeres ud- dannelse eller et uddannelsesbevis i henhold til loven om Efg eller erhvervs- uddannelsesloven.
Stk. 2. Crom-coboltteknikere, som efter det fyldte 18. år har været beskæftiget mindst 2 år ved crom-coboltarbejde, og som har aflagt svendeprøve hovedsa- gelig inden for guld- og sølvsmedefaget, er omfattet af nærværende organisati- onsaftale. Crom-coboltteknikere uden svendeprøve omfattes af organisations- aftalen efter 6 års beskæftigelse ved crom-coboltarbejde.
§ 5. Basisløn for tandteknikere
Basislønnen udgør 214.000 kr. i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
Stk. 2. På grund af den særlige arbejdstilrettelæggelse på tandlægeskolerne er der i de anførte lønninger og det årlige timetal for tandteknikere inkluderet betaling for søgnehelligdage og sommerferie.
§ 6. Elever
Elever aflønnes efter de af tandteknikerfagets fællesudvalg fastsatte elevløn- ninger.
Stk. 2. Elever, der er fyldt 18 år, kan sættes til at udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning, som er gældende for fagets voksne arbejdere.
Stk. 3. Arbejdstiden for elever under 18 år må normalt ikke overstige den sæd- vanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.
Stk. 4. Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.
Optikere ved Statens Øjenklinik
§ 7. Basisløn for optikere
Basislønnen udgør følgende grundbeløb årligt (niveau 1. oktober 1997):
Løngruppe 1 | Autoriserede optikere | 276.000 kr. |
Løngruppe 2 | Autoriserede kontaktlinseoptikere | 288.000 kr. |
Fagfotografer i staten
§ 8. Dækningsområde for fagfotografer
Organisationsaftalen gælder for fotografer, der udelukkende eller i den væsent- ligste del af arbejdstiden er beskæftiget med teknisk fotografisk arbejde, det vil sige for eksempel røntgenfotografarbejde, klinisk fotografarbejde, AV-, ITV- og filmarbejde mv., men ikke pressefotografarbejde og ej heller arbejde, der henføres til de grafiske eller reprotekniske fag.
§ 9. Basisløn for fagfotografer
Basislønnen udgør følgende grundbeløb årligt (niveau 1. oktober 1997):
Løngruppe 1 | Ikke-faglærte fotografer | 172.000 kr. |
Løngruppe 2 | Faglærte fotografer | 208.500 kr. |
Stk. 2. Oprykning til aflønning som faglært fotograf kan finde sted, når foto- grafmedhjælperen er fyldt 30 år og har en anciennitet på 10 år, heraf 1 år på ansættelsesstedet. Den pågældende fotografmedhjælper må endvidere kunne dokumentere en alsidig oplæring, som kan sidestilles med uddannelsen til fo- tograf.
§ 10. Løn - elever
Elever, som antages til uddannelse inden for fotograffaget på dertil godkendte oplæringssteder, aflønnes med følgende procentdele af basislønnen for faglær- te fotografer:
Under 18 år | Over 18 år | |
1. læreår: | 41 pct. | 53 pct. |
2. læreår: | 49 pct. | 60 pct. |
3. læreår: | 53 pct. | 64 pct. |
4. og flg. år | 57 pct. | 68 pct. |
§ 11. Konstitution i højere stilling
En fotograf, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling under denne organisationsaftale, er berettiget til betaling i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jf. cirkulære af 14. maj 2003 om betaling m.v. under midlertidig tjeneste i højere stilling for tjenestemænd i sta- ten og folkekirken, under forudsætning af, at fotografen overtager de arbejds- opgaver, der er forbundet med den højere stilling.
Inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen
§ 12. Uddannelseskrav
Ansættelse som inspektør ved Sikkerhedsstyrelsen forudsætter en relevant fag- lig uddannelse og erfaring samt en yderligere uddannelse/oplæring, der varer op til 3 år afhængig af hidtidig uddannelse/erfaring.
Stk. 2. Inspektøren skal selvstændigt kunne gennemføre kontrolsager, herun- der:
a) Gennemføre kontrol og tilsyn med elektrisk materiel og elektriske installa- tioner.
b) Gennemføre den administrative sagsbehandling.
c) Varetage kontakten med de involverede parter.
d) Varetage økonomien i forbindelse med kontrol- og tilsynsopgaverne over- for virksomheder, laboratorier m.fl.
Stk. 3. Inspektøren skal kunne gennemføre eller deltage i kontrolkampagner og -projekter samt i rapporteringen heraf. Inspektøren skal desuden kunne deltage i løsning af Sikkerhedsstyrelsens informationsopgaver, herunder holde foredrag mv.
§ 13. Basisløn for inspektører
Basislønninger i årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997):
a) Ved ansættelsen ydes en basisløn på 215.000 kr.
b) Efter gennemgang af det af Sikkerhedsstyrelsen fastsatte uddannelsesfor- løb og en intern oplæring henføres den ansatte til en basisløn på 235.000 kr.
c) Inspektører, som varetager særlige selvstændige og kvalificerede arbejds- opgaver, kan af styrelsen oprykkes til en basisløn på 260.000 kr.
§ 14. Merarbejde
Inspektører er omfattet af de for tjenestemænd gældende regler om merarbej- de.
§ 15. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. oktober 2006 og kan af parterne opsi- ges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts dog tidligst 31. marts 2008.
Stk. 2. Den nuværende organisationsaftale af 24. februar 2003 og aftale af samme dato om nyt lønsystem for tandteknikere, optikere og fagfotografer forlænges til og med 30. september 2006.
København, den 30.november 2005
Dansk Funktionærforbund Finansministeriet
Xxx Xxxxxxx P.M.V.
E.B.