Husforsikring
Husforsikring
Forsikringsbetingelser nr. 5-06
Forsikringsbetingelser for Husforsikring
Indholdsfortegnelse
Husforsikring 3
1 Hvem er sikret 3
2 Hvilke genstande er omfattet 3
3 Forsikringen dækker 4
4 Erstatningsopgørelse 10
5 Husejeransvar 12
6 Retshjælp 12
Generelle bestemmelser 14
7 Betaling af forsikringen 14
8 Indeksregulering 14
9 Andre ændringer i forsikringens præmie, summer, selvrisici eller vilkår 14
10 Varighed, opsigelse og ophør 14
11 Navneændring, flytning og risikoforandring 15
12 Anmeldelse af skade 15
13 Forsikring i andet selskab 15
14 Krigs-, jordskælvs- og atomskader 15
15 Behandling af personoplysninger 15
16 Klageadgang 16
17 Fortrydelsesret 16
Det er en betingelse for forsikringen, at du eller din ægtefælle/registrerede partner/samlever er ansat i eller pensioneret fra stilling som beskrevet i Popermos vedtægt og xxxxxxx.xx.
Efterlevende ægtefælle/registreret partner/samlever kan overtage forsikringen.
Grundlaget for forsikringsaftalen og regulering af forholdet mellem parterne er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler.
Forsikringsbetingelser for Husforsikring
Består af dækningerne Bygningsskade og bygningsbrand Husejeransvar
Retshjælp
Du har mulighed for følgende tilvalgsdækninger
Råd, svamp og insekt Skjulte rør og stikledninger
Bygning under opførelse eller til- og ombygning Udvidet Husforsikring
Dækningerne fremgår af policen.
Popermo er et dansk forsikringsselskab og er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Husforsikring
1 Hvem er sikret
1.1 Forsikringen omfatter forsikringstager som ejer eller bruger af den forsikrede ejendom.
Husejeransvarsforsikringen omfatter også medhjælp, som passer ejendommen.
2 Hvilke genstande er omfattet
2.1 Forsikringen omfatter:
2.1.1 Den forsikrede ejendoms bygninger på fundamenter eller pilotering af ikke-organisk materiale.
Desuden er følgende omfattet, når det tilhører forsikringstager:
2.1.2 Faste elinstallationer, herunder:
• Stikledninger fra hoved-/fællesledning samt hoved-, forde- lings- og styringstavler til bygningens elinstallationer
• Kraftinstallationer fra hoved-/fællesledning samt hoved-, fordelings- og styringstavler til bygningens elinstallationer
• Lysinstallationer, herunder indbyggede installationer og faste armaturer, men ikke lyskilder
• Solcelleanlæg på maksimalt 6,5 kW til egen strømproduktion
Faste svagstrømsinstallationer i de forsikrede bygninger, herunder:
• Fastmonterede anlæg til brandmæssig sikring af bygningen eller dele deraf
• Fastmonterede anlæg til tyverisikring af bygningen, herunder sensorer og strømforsyning med batteribackup
• Internetinstallationer
• Antennekabler inklusive antennestik i bygningen
2.1.3 Fast bygningstilbehør, faste bygningsdele og faste instal- lationer, som sikrede har vedligeholdelsespligten for, herunder:
• Gas- og brugsvandsinstallationer
• Fjernvarmeinstallationer
• Kloakanlæg
• Grundvandspumper og pumpebrønde hertil
• Rumtemperatur- og rumventilationsanlæg med væske, herunder fjernvarme- og centralvarmeanlæg, olie- og gasfyr, varmepumpeanlæg, airconditionanlæg, solfangeranlæg med væske, brændeovne og andre fastmonterede ovne til rumop- varmning
• Røranlæg til centralstøvsuger
• Sanitetsanlæg i bygningen, herunder håndvaske, badekar, spa, bideter og wc-kummer
• Glas og ruder af andet materiale
• Vaskeanlæg og hårde hvidevarer (vaskemaskine, tørretumbler, køleskab, komfur, induktions- og glaskeramiske kogeplader, ovn, emhætte/emfang og indbyggede mikrobølgeovne og fryseskabe)
• Fastmonterede udendørs nøglebokse
• Fastmonterede markiser
• Udendørsspa med fast vand- og elinstallation fra bygning
2.1.3.1 Forsikringen omfatter ikke brønde med en nedgangs- åbning på 60 cm eller mere i diameter, drænrør, septiktanke, trixtanke, faskiner og lignende.
2.1.4 Gulvbelægninger, herunder tæpper, der er limet fast til et underlag eller lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som færdigt gulv.
2.1.5 Småbygninger på fuld eller punktstøbt fundament, eller opført på trykimprægnerede stolper og/eller jernstolper direkte i jorden, f.eks. carporte, pavilloner, drivhuse, orangerier, ude- køkkener og legehuse.
2.1.6 Flagstænger.
2.1.7 Private antenner/parabolantenner inkl. receiver og even- tuelt tilhørende mast på støbt sokkel. Fællesantenne/parabo- lanlæg er ikke omfattet af dækningen.
2.1.8 Støbte eller nedgravede svømmebassiner og svømme- søer, men ikke over- eller tildækninger til disse.
2.1.9 Hegn, stakitter, plankeværker og låger opført på muret el- ler støbt sokkel eller betonblokke, hvor overkanten af soklen er over jordniveau.
2.1.10 Affaldscontainere og -stativer og postkasse til ejen- dommen.
2.1.11 Haveskulpturer, der er fastmonterede på sokkel eller lig- nende fundament. Vægmalerier, relieffer, udvendig udsmykning på bygningen, men kun for deres håndværksmæssige værdi.
Dækningen er maksimalt 262.455 kr. (basis 2016) pr. forsik- ringsbegivenhed.
2.1.12 Haveanlæg, herunder støttemure, gårdbelægninger og plankeværker og stakitter, der ikke er opført på muret eller støbt sokkel. Beplantning erstattes alene med udgiften til
nyplantning, det vil for buske og træer sige planter, der ikke er over 4 år gamle. Hvis der ikke genplantes, betales ikke erstat- ning.
Dækningen er maksimalt 262.455 kr. (basis 2016) pr. forsik- ringsbegivenhed.
2.1.13 Ikke monterede bygningsdele
2.1.13.1 Bygningsdele, der befinder sig indendørs på forsik- ringsstedet, og er beregnet til montering i forbindelse med mindre reparationer og små forbedringer af den færdigopførte og beboede ejendom, er dækket således:
• Brandskade jf. punkt 3.1
• Vandskade, jf. punkt 3.4
• Vejrligskader, jf. punkt 3.5
2.1.13.2 Tyveri på forsikringsstedet i indtil 14 dage efter levering.
2.1.13.3 Dækningen er maksimalt 52.386 kr. (basis 2016) pr. forsikringsbegivenhed.
Der kan tegnes tilvalgsdækning, jf. punkt 3.11.
3 Forsikringen dækker
3.1 Brand, lynnedslag og eksplosion m.v.
3.1.1 Dækket er skade på forsikrede genstande som følge af:
3.1.1.1 Brand.
Brand er løssluppen og flammedannende ild, der kan brede sig ved egen kraft.
3.1.1.2 Pludselig tilsodning fra korrekt indrettet anlæg til rum- opvarmning.
3.1.1.3 Lynnedslag, når lynet er slået ned i de forsikrede byg- ninger eller forsikrede genstande på ejendommen.
3.1.1.4 Eksplosion.
3.1.1.5 Tørkogning af kedler til opvarmning af rum.
3.1.1.6 Sprængning af luft- og damptætte kedler.
3.1.1.7 Nedstyrtning af luftfartøj eller dele fra dette.
3.1.2 Forsikringen dækker ikke
Skade, der består i svidning, smeltning, småhuller og løbesod.
3.2 Kortslutning
3.2.1 Dækket er skade på elektriske ledere eller komponenter på grund af kortslutning, induktion, overspænding eller lignen- de.
3.2.2 Følgeskade på apparatet er dækket, når skaden er sket i forbindelse med kortslutningsskaden.
3.2.3 Forsikringen dækker ikke
3.2.3.1 Skade, der er dækket af garanti- eller serviceordning.
3.2.3.2 Skade på grund af fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning, forkert udført reparation eller skade, der sker under reparation.
3.2.3.3 Skade, der sker på grund af overbelastning eller brug i strid med apparatets bestemmelse eller konstruktion.
3.3 Tyveri og hærværk
Hærværk er skade forvoldt med vilje og i ond hensigt.
3.3.1 Dækket er tyveri og hærværk.
3.3.2 Forsikringen dækker ikke
3.3.2.1 Tyveri og hærværk begået af en sikret, medhjælp, ejen- dommens beboere, lånere, lejere og andre, der med sikredes samtykke befinder sig lovligt på ejendommen.
3.3.2.2 Tyveri af haveanlæg eller dele heraf.
3.4 Udstrømning af væsker
3.4.1 Dækket er skade på forsikrede genstande som følge af, at vand, olie, kølevæske, damp eller lignende pludseligt strømmer ud fra installationer, akvarier og andre beholdere med et rum- indhold på 20 liter eller derover.
3.4.2 Forsikringen dækker ikke
3.4.2.1 Skade forårsaget af vand fra nedløbsrør eller tagrender.
Med utilstrækkeligt opvarmede bygninger menes bygninger, hvor temperaturen i rummene er under 14 grader. For at undgå frostskader på vandrørene bør alle rum typisk være opvarmet til mere end 14 grader. Svigtende varmeforsyning er forhold, som hverken ejer eller bruger har haft indflydelse på. Der er således ikke tale om svigtende varmeforsyning, hvis skaden skyldes manglende oliebeholdning.
3.4.2.2 Skade som følge af frostsprængning af rør i utilstræk- keligt opvarmede bygninger. Skaden er dog dækket, når forsikringstageren ikke har haft indflydelse på årsagen til den svigtende varmeforsyning.
3.4.2.3 Skade på haveanlæg eller dele heraf.
3.4.2.4 Skade som følge af dryp eller udsivning.
3.4.2.5 Skade sket under påfyldning og aftapning af olietanke eller andre beholdere.
3.4.2.6 Den væske, der flyder ud, og udgiften hertil.
3.4.2.7 Skade som følge af bygge- og reparationsarbejde.
3.4.2.8 Skade som følge af opstigning af grund- eller kloakvand, medmindre skaden er dækket, jf. punkt 3.5.
Der kan tegnes tilvalgsdækning, jf. punkt 3.12
3.5 Storm, voldsomt sky- og tøbrud og andre skader, der sker på grund af vejret, herunder frost
3.5.1 Dækket er skade på forsikrede genstande som følge af:
3.5.1.1 Storm og umiddelbar efterfølgende nedbørsskade.
3.5.1.2 Frostsprængning af rør.
3.5.1.3 Oversvømmelse fra tag, terræn eller altan, når der er voldsomt sky- eller tøbrud, og vandet ikke kan få normalt afløb.
3.5.1.4 Opstigning af grund- eller kloakvand gennem naturlige åbninger på grund af voldsomt sky- eller tøbrud, når skaden sker på grund af forhold, som sikrede ikke har indflydelse på.
Der er tale om voldsomt skybrud, når der falder:
• 15 mm regn i løbet af højst 30 min., eller
• 30 mm regn pr. døgn.
Der er tale om voldsomt tøbrud, når mængden af smeltevand inden for et kort tidsrum er så stor, at de korrekt dimensione rede og renholdte afløbssystemer ikke kan aflede vandet.
Naturlige åbninger er f.eks. korrekt monterede ventilationsåb ninger, kælderskakter, skorstene, døre og vinduer.
3.5.2 Forsikringen dækker ikke
3.5.2.1 Skade, der skyldes manglende vedligeholdelse og rens- ning.
3.5.2.2 Skade, der sker på grund af fejlkonstruktion, fejlmon- tering, manglende fundering, underdimensionerede afløb, byggefejl eller forkert anvendelse.
3.5.2.3 Skade efter nedbør, fygesne og smeltevand, der træn- ger gennem utætheder og åbninger, når skaden ikke er en følge af en skade, der er dækket af forsikringen.
3.5.2.4 Skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.
3.5.2.5 Frostsprængning af genstande uden for bygning.
3.5.2.6 Skade som følge af frostsprængning af rør i utilstræk- keligt opvarmede bygninger. Skaden er dog dækket, når forsikringstageren ikke har haft indflydelse på årsagen til den svigtende varmeforsyning.
3.5.2.7 Frostsprængning af rør og anlæg i uopvarmede lofts- og skunkrum, udendørs vandhaner og andre udendørs røranlæg.
3.5.2.8 Skade på haveanlæg eller dele heraf, jf. punkt 2.1.12. Forsikringen dækker dog stormskade på plankeværker og sta- kitter, hvis skaden ikke skyldes manglende fundering.
3.5.2.9 Brud på glas eller erstatningsmaterialer herfor i driv- huse, pavilloner, orangerier eller erhvervslokaler.
3.6 Pludselig skade
3.6.1 Dækket er skade, der sker pludseligt, hvor skadens årsag og virkning er øjeblikkelig og uventet. Årsag og virkning skal ske på samme tid og ikke over et tidsrum.
Ved pludselig skade menes en skade, som skyldes en udefra kommende og øjeblikkelig virkende årsag. Årsag og virkning skal ske samtidig.
Eksempler:
• Et ophængt fladskærms TV falder ned og ødelægger parketgulvet
• En bil kører ind i dit hus
• Et træ vælter ned i taget på dit hus
3.6.2 Forsikringen dækker ikke
3.6.2.1 Skade, der er påregnelig eller sker ved almindelig brug, herunder skade i forbindelse med rengøring og reparation, spildte væsker, skrammer, ridser og tilsmudsning.
3.6.2.2 Skade forårsaget af dyr.
Der kan tegnes tilvalgsdækning, jf. punkt 3.12
3.6.2.3 Skade, der skyldes manglende vedligeholdelse eller fejlkonstruktion.
3.6.2.4 Skade, der sker over et tidsrum, herunder sætningsska- der, rystelser fra trafik, frost- eller tæringsskader.
3.6.2.5 Brud på glas eller erstatningsmaterialer herfor i driv- huse, pavilloner, orangerier eller erhvervslokaler.
3.7 Glas og sanitet
Med glas menes glas, spejle eller lignende materialer i vinduer, døre, brusekabiner, indbyggede skabe, kogeplader, glas i em hætter, glas i ovnlåger og brændeovne samt indmurede spejle.
Med sanitet menes håndvaske, toiletkummer, badekar, bide ter, cisterner, køkkenvaske og lignende.
3.7.1 Dækket er skade som følge af brud på glas og sanitet og induktions- og glaskeramiske kogeplader, når genstanden er blevet ubrugelig.
3.7.2 Forsikringen dækker ikke
3.7.2.1 Skade, der sker før genstanden er anbragt på dens blivende plads i bygningen.
3.7.2.2 Brud på glas eller erstatningsmaterialer herfor i driv- huse, pavilloner, orangerier eller erhvervslokaler.
3.7.2.3 Skade, der sker under til- og ombygning, vedligeholdel- se eller reparation.
3.7.2.4 Skade som følge af frostsprængning, der sker i util- strækkeligt opvarmede bygninger. Skaden er dog dækket, når forsikringstageren ikke har haft indflydelse på årsagen til den svigtende varmeforsyning.
3.7.2.5 Skade på kogeplader, herunder induktions- og ke- ramiske kogeplader, som følge af slitage eller daglig brug og kosmetiske
skader.
3.7.2.6 Punktering af termoruder eller utætheder i rudernes samlinger uanset årsagen.
3.8 Råd og svamp (Når det fremgår af policen)
3.8.1 Forsikringen dækker
3.8.1.1 Råd i træværk, når skaden har betydning for træets bære- eller funktionsevne. Reparationer på døre, vinduer eller garageporte er dækket, uanset om træets bære- eller funkti- onsevne er svækket.
3.8.1.2 Angreb af træødelæggende svamp.
Ved angreb af træødelæggende svamp menes en hurtig nedbrydning af trækonstruktionen i forhold til konstruk tionens forventede levetid. Skimmelsvampe nedbryder ikke trækonstruktionen.
3.8.2 Skaden skal være konstateret og anmeldt i forsikringsti- den og senest 6 måneder efter, at forsikringen er ophørt.
3.8.3 Bygningen skal være opført på muret eller støbt funda- ment eller sokkelsten.
3.8.4 Forsikringen dækker ikke
3.8.4.1 Skade, der skyldes overfladeråd.
Overfladeråd opstår i træ, som er udsat for høj fugtighed,
og er en langsom proces, der er begrænset til træets yderzoner.
3.8.4.2 Xxxxx, der skyldes manglende ventilation og vedlige- holdelse.
3.8.4.3 Skade af kosmetisk art, f.eks. misfarvning eller huller efter rådborebiller.
3.8.4.4 Skade fra råd på:
• Udvendig beklædning. Forsikringen dækker dog træhuse, der anvendes til beboelse, hvis det fremgår af policen
• Bindingsværk og pudsede træydervægge
• Sternbeklædninger, vindskeder og tilhørende dæklister
• Åbne trækonstruktioner, herunder udendørs trapper, ve- randaer, terrasser, altaner, plankeværker, stakitter, balkoner, spær, bjælker, uafdækkede remender, orangerier, drivhuse, solafskærmninger og pergolaer
• Træfundamenter og træpilotering og eventuelle følgeskader
• Kælderbeklædninger, herunder trægulve, indfatninger, træ- skillerum, vægbeklædninger, fodpaneler i kældre og underlag af træ for disse
• Støbte eller nedgravede svømmebassiner, udendørs spabade eller konstruktioner i forbindelse hermed
• Vægmalerier, relieffer, udvendig udsmykning på bygningen og haveskulpturer, der er fastmonteret på sokkel eller lignende fundament
3.8.4.5 Skade fra svamp på:
• Udvendig beklædning. Forsikringen dækker dog træhuse, der anvendes til beboelse, hvis det fremgår af policen
• Sternbeklædninger, vindskeder og tilhørende dæklister
• Åbne trækonstruktioner, herunder udendørs trapper, ve- randaer, terrasser, altaner, plankeværker, stakitter, balkoner, spær, bjælker, uafdækkede remender, orangerier, drivhuse, solafskærmninger og pergolaer
• Træfundamenter og træpilotering og eventuelle følgeskader
• Kælderbeklædninger, herunder trægulve, indfatninger, træ- skillerum, vægbeklædninger, fodpaneler i kældre og underlag af træ for disse
3.9 Insekt (Når det fremgår af policen)
3.9.1 Forsikringen dækker
3.9.1.1 Skade som følge af insekter, der angriber og ødelægger træværk, når træets bære- eller funktionsevne er svækket.
3.9.1.2 Det aktive angreb skal konstateres og anmeldes i forsik- ringstiden og senest 6 måneder efter, at forsikringen er ophørt.
3.9.2 Forsikringen dækker ikke
3.9.2.1 Skade, der skyldes manglende vedligeholdelse.
3.9.2.2 Skade af kosmetisk art, f.eks. misfarvning, borehuller og huller efter rådborebiller.
3.10 Skjulte rør og stikledninger (Når det fremgår af policen)
3.10.1 Forsikringen omfatter:
3.10.1.1 Skjulte rørinstallationer i bygning.
Skjult betyder, at der ikke er direkte adgang til installationer ne uden brug af værktøj. Det kan f. eks. være installationer, der er støbt ind i eller skjult i gulve, kanaler, krybekældre, vægge, skunkrum og lignende. Installationer, der kun er dækket af isolering, er ikke skjulte.
3.10.1.2 Elkabler indstøbt i gulv til brug for opvarmning.
3.10.1.3 Udvendige ledninger i jord til de forsikrede bygningers drift til vand-, fjernvarme-, gas- og afløbsinstallationer regnet fra hovedledning i vej ind til og imellem de forsikrede bygning- er. Brønde med en nedgangsåbning på indtil 60 cm betragtes som en del af kloaksystemet.
3.10.1.4 Nedgravede rør til fyringsolie fra olietank til de forsik- rede bygningers drift.
3.10.1.5 Nedgravede ledninger til jordvarmeanlæg til de forsik- rede bygningers drift, når en plantegning viser, hvor ledninger- ne befinder sig.
3.10.1.6 Løse slanger, der er gemt bag indbyggede hårde hvidevarer.
3.10.2 Forsikringen omfatter ikke
3.10.2.1 Rør, slanger og varmeflader i varmtvandsbeholdere, kedler, ekspansionsbeholdere, varmevekslere og lignende samt i hårde hvidevarer.
3.10.2.2 Xxxxx xxx og ledninger end nævnt i punkt 3.10.1, herunder drænrør og rør til ikke nedgravet svømmebassin, udendørs spa, drivhus og springvand.
3.10.3 Forsikringen dækker
3.10.3.1 Reparation af utætheder i rørinstallationer, jf. punk- terne 3.10.1.1 og 3.10.1.6 og funktionsfejl i elkabler, jf. punkt 3.10.1.2.
3.10.3.2 Reparation af utætheder på rør og stikledninger i jorden, jf. punkterne 3.10.1.3 og 3.10.1.4 og 3.10.1.5, når utætheden medfører funktionssvigt eller skade på bygningen. Desuden dækkes utætheder, når der ved en kloak/tv-inspekti- on er konstateret en skade, jf. punkt 3.10.1.3.
3.10.3.3 Reparation af utætheder på udvendige ledninger, jf. punkt 3.10.1.3. hvor skaden svarer til fejlklasse 3 eller 4, der konstateres ved kloak-/tv-inspektion, uanset at der ikke er skade på bygningen.
Ved en kloak/tvinspektion af afløbsledninger bruges et klas sificeringssystem for at kategorisere fejlenes skadevirkning. Fejlklasse 1 eller 2 er mindre fejl, hvor afløbsrørets funktion ikke er væsentligt berørt. Typisk kan det afhjælpes med almindelig vedligeholdelse, f.eks spuling. Fejlklasse 3 eller 4 er fejl, hvor funktionen er væsentlig nedsat eller blokeret.
3.10.4 Forsikringen dækker ikke
3.10.4.1 Skade, som er konstateret, før forsikringen er tegnet.
3.10.4.2 Skade, som er dækket af forhandler- eller leverandør- garanti.
3.11 Bygning under opførelse eller til- og ombygning samt større reparationer (Når det fremgår af policen)
Ved større reparationer menes reparationer til en samlet pris, der overstiger den maksimale dækning nævnt i punkt 2.1.13.3.
3.11.2 Forsikringen dækker
• Retshjælp, jf. punkt 6
• Forsikringen dækker maksimalt med den aftalte sum i den samlede dækningsperiode
• Bygningsbrand, jf. punkt 3.1
• Tyveri og hærværk, jf. punkt 3.3
• Xxxxx, jf. punkt 3.5
3.11.1 Forsikrede genstande:
3.11.1.1 Bygninger under opførelse, tilbygninger samt eksiste- rende bygninger på forsikringsstedet, jf. punkt 2.1.1., der er berørt af byggeriet.
3.11.1.2 Materialer, som tilhører forsikrede og skal monteres i bygningen og derfor er på byggepladsen.
• Vand i forbindelse med sky- og tøbrud, jf. punkt 3.5
• Husejeransvar, jf. punkt 5, og ansvar forbundet med en entreprenørs eller eventuelle underentreprenørers arbejde ved brand- og stormskade på den/de berørte bygninger og bygningsdele
3.11.2.1 Skaden er dækket, når
• byggeprojektet opfylder byggelovgivningens regler,
• byggeprojektet er godkendt af de kompetente myndigheder,
• arbejdet udføres i overensstemmelse med det godkendte projekt og sædvanlig fagmæssig standard.
3.11.3 Forsikringen dækker ikke
3.11.3.1 Storm og vandskade på sanitet, glas, erstatnings- materiale for glas og induktions-, keramiske og andre kogepla- der, før de er monteret på deres blivende plads i bygningen.
3.11.3.2 Skader, der har sammenhæng med pilotering, under- støbning eller omfangsdræning.
3.11.3.3 Indirekte skade, f.eks. huslejetab eller driftstab.
3.11.4 Anmeldelse
3.11.4.1 Inden arbejdet begyndes, skal Popermo informeres, jf. punkt 11.
3.11.4.2 Popermo skal informeres, når bygningerne er færdige og kan tages i brug.
3.12 Udvidet Husforsikring (når det fremgår af policen)
3.12.1 U d v i d e t v a n d s k a d e
3.12.1.1 Forsikringen dækker
• Pludselig vandskade efter nedbør, hvor vandet ikke kan få normalt afløb og trænger ind i bygningen, f.eks. gennem fun- dament, kældergulv, kældervægge og tagkonstruktioner
• Opstigning af kloak- eller grundvand
• Fygesne, hvor loftet ikke er umiddelbart tilgængeligt, pga. bygningskonstruktionen
• Udsivning fra synlige installationer, f.eks. radiatorer, akvarier eller beholdere
• Derudover dækker forsikringen dokumenteret tab af vand og olie i forbindelse med en dækningsberettiget skade på rør/ stikledninger
Det er et krav for dækningen, at årsagen til vandskaden repare- res/udbedres straks efter skaden. Disse udgifter betales ikke af forsikringen.
Pludselig vandskade er skade efter nedbør, der trænger ind i bygningen over en kortere periode (maksimalt 7 dage).
3.12.1.2. Forsikringen dækker ikke
• Udbedring af årsagen til, at vand eller fygesne er trængt ind i bygningen, f.eks. reparation af revner i fundamentet eller etablering af manglende omfangsdræn
• Skader, som skyldes kondens eller grundfugt
• Lugtgener
• Vandskader opstået i forbindelse med ombygning eller tilbygning
• Skader på bygninger under opførelse
• Skader som følge af vand, der kommer ind i bygningen gen- nem åbne vinduer eller døre
• Skader, der opstår som følge af udførelsesfejl, fejlmontering, materialefejl eller fejlkonstruktion
• Følgeskader i form af svamp og råd, med mindre tilvalgsdæk- ningen RÅD, SVAMP OG INSEKT, jf. punkt 3.8 og 3.9, er valgt.
3.12.2 S k ad e d y r ss k ad e
3.12.2.1 Forsikringen dækker
• Skader forvoldt af rotter, mus, flagermus og mår
• Reparation af de beskadigede bygningsdele i beboelsesbyg- ninger. Hvis reparation ikke er mulig, dækkes udskiftning
• Rottespærre: Ved en dækningsberettiget skade forvoldt af rotter dækkes rottespærre inkl. montering. Der er en egen- betaling på 50% af udgifterne. Erstatningen kan højst udgøre
15.000 kr. pr. skade. Beløbet indeksreguleres ikke. Drift og vedligeholdelse er ikke dækket.
Det er en forudsætning for dækningen, at bekæmpelse og forebyggelse sker, inden bygningsdelene repareres.
3.12.2.2 Forsikringen dækker ikke
• Skader forvoldt af andre dyr end rotter, mus, flagermus og mår
• Lugtgener, fjernelse af ekskrementer m.m.
• Kosmetiske skader, f. eks. skjolder og ridser
• Bekæmpelse af skadedyr
3.12.3 K o s m e t i s k e f or s k e l l e p å f l i s e r o g k l i n k e r, s a n it e t o g gl a s
3.12.3.1 Forsikringen dækker
• Kosmetiske forskelle mellem beskadigede og ubeskadigede fliser og klinker i køkken og bryggers i de bygninger, der anven- des til beboelse. Der er en egenbetaling på 50 % af udgifterne
• Kosmetiske forskelle mellem beskadiget og ubeskadiget glas og sanitet i de bygninger, der anvendes til beboelse. Der er en egenbetaling på 50 % af udgifterne
3.12.4 F u n k t i on s f e j l p å f a s t e e l e k t r i s k e b yg n in g s in s t a l l a t i o n e r
3.12.4.1 Forsikringen dækker
Funktionsfejl og svigt, der sker inden 4 år fra første købsdato i faste elektriske bygningsinstallationer, f.eks. centralvarme- fyr, hårde hvidevarer, indendørs spa, tyverialarm, elektriske
markiser o.l. Dette gælder kun elektriske bygningsinstallationer i bygninger anvendt til beboelse.
Hvis reparation ikke er mulig, opgøres den beskadigede gen- stand til nyværdi.
3.12.4.2 Forsikringen dækker ikke
• Skader, der i øvrigt er dækket af en garanti, serviceordning eller købelovens reklamationsret
• Skader, der skyldes den beskadigede installations mangel- fulde vedligeholdelse, slitage, fejlmontering, fejlkonstruktion eller anden fejl ved dens fremstilling
• Løsdele og tilbehør til de forsikrede genstande, f. eks. fjern- betjeninger og opladere
• Fejl i eller tab af software, data og pixelfejl
• Udgifter til fejlfinding, justeringer og service, når der ikke er fejl på apparatet
4 Erstatningsopgørelse
4.1 De forsikrede bygninger er dækket for deres fulde værdi som nye, dog jf. nedenfor
4.1.1 Popermo betaler de udgifter, som er nødvendige for at reparere det beskadigede med samme byggemåde og på samme sted. Erstatningen beregnes ud fra priserne, som var
gældende på skadetidspunktet. Popermo betaler maksimalt ud- gifter til byggematerialer og byggemetoder, som var tidstypiske på skadetidspunktet.
4.1.1.1 Hvis reparationsprisen på den skadede genstand overstiger nyværdien fratrukket eventuel afskrivning, vurderes genstanden som totalskadet.
4.1.2 Når erstatningen skal fastsættes, tages hensyn til even- tuelle ændrede byggepriser inden for normal byggeperiode regnet fra det tidspunkt, skaden er anmeldt.
4.1.3 Kosmetiske skader erstattes ikke.
4.1.3.1 Er der kosmetiske forskelle i det afgrænsede område af bad eller toilet, hvor skaden er repareret, betales dog 50 % af udgiften til reparation af den kosmetiske skade.
Der kan tegnes tilvalgsdækning, jf. punkt 3.12 for kosmetiske skader i køkken og bryggers samt for glas og sanitet.
4.1.4 Ved skade, der konstateres under renovering/modernise- ring, erstattes alene beskadigede dele og følgeskader heraf.
4.1.5 Forladte bygninger erstattes med fradrag for værdiforrin- gelse på grund af slid og ælde og fradrag for nedsat anvende- lighed.
4.1.6 Bygninger, som var bestemt til nedrivning før skaden, erstattes til materialeværdien med fradrag af nedrivningsom- kostningerne.
Dækningen svarer maksimalt til erstatningen, jf. punkt 4.1.
4.2 Bygningsdele/genstande, der var ubeskadigede før ska- den, erstattes til fuld og nyværdi, dog jf. tabellerne nedenfor
4.2.1 Eldrevne genstande, der var ubeskadigede før skaden, erstattes efter denne tabel
Xxxxx Xxxxxxxxxx* | |
0-2 år | 100 % |
2-3 år | 85 % |
3-4 år | 75 % |
4-5 år | 65 % |
5-6 år | 50 % |
6-7 år | 40 % |
7-8 år | 30 % |
Derefter | 20 % |
*% af genanskaffelsesprisen som ny på skadetidspunktet |
4.2.1.1 Hvis alene den eldrevne del er skadet, og denne del kan udskiftes/repareres, afskrives der, jf. punkt 4.2.1. Hvis den eldrevne del ikke kan udskiftes/repareres, afskrives efter punkt 4.2.2-4.2.5 alt afhængig af genstandens karakter.
4.2.1.2 Er der alene tale om udskiftning af glasset i induktions- plader, ovnlåger o.l., afskrives der ikke, jf. punkt 4.2.1.
4.2.2 Døre, vinduer, facadepartier og garageporte erstattes efter denne tabel
Xxxxx Xxxxxxxxxx* | |
0-20 år | 100 % |
20-30 år | 60 % |
30-40 år | 40 % |
Derefter | 20 % |
*% af genanskaffelsesprisen som ny på skadetidspunktet |
4.2.2.1 Er der alene tale om udskiftning af glasset, er der ikke afskrivning, jf. punkt 4.2.2.
4.2.3 Flagstænger, paraboler og antenner erstattes efter denne tabel
Xxxxx | Xxxxxxxxxx* |
0-10 år | 100 % |
10-15 år | 60 % |
Derefter | 40 % |
*% af genanskaffelsesprisen som ny på skadetidspunktet |
4.2.4 Kedler, varmevekslere, beholdere, olie- og gasfyr erstattes efter denne tabel
Xxxxx Xxxxxxxxxx* | |
0-10 år | 100 % |
10-15 år | 60 % |
15-25 år | 40 % |
Derefter | 20 % |
*% af genanskaffelsesprisen som ny på skadetidspunktet |
4.2.5 Tage af plast, pvc og lignende samt fastmonterede marki- ser og solcelle- og solvarmeanlæg erstattes efter denne tabel
Xxxxx Xxxxxxxxxx* | |
0-5 år | 100 % |
5-10 år | 60 % |
10-20 år | 40 % |
Derefter | 20 % |
*% af genanskaffelsesprisen som ny på skadetidspunktet |
4.2.6 Tage af pap erstattes efter denne tabel
Xxxxx Xxxxxxxxxx* | |
0-15 år | 100 % |
15-20 år | 70 % |
20-25 år | 50 % |
25-30 år | 30 % |
Derefter | 20 % |
*% af genanskaffelsesprisen som ny på skadetidspunktet |
4.2.7 Gulvbelægning af tæpper, vinyl, kork og lignende erstat- tes efter denne tabel
Xxxxx Xxxxxxxxxx* | |
0-5 år | 100 % |
5-10 år | 60 % |
10-20 år | 40 % |
Derefter | 20 % |
*% af genanskaffelsesprisen som ny på skadetidspunktet |
4.2.8 Udgifter til reparation inklusive arbejdsløn efter punkter- ne 4.2.1 - 4.2.7 erstattes efter tilsvarende regler.
4.2.8.1 Er skadeårsagen hærværk, indbrud eller indbrudsforsøg, afskrives der ikke ved reparation.
4.3 Forsikringen betaler nødvendige udgifter til fejlfinding, når der konstateres en skade, som er dækket af forsikringen, og det forinden er aftalt med Popermo.
4.4 Udbetaling af erstatning
4.4.1 Erstatning, når det beskadigede repareres
Erstatningen betales, når det beskadigede er repareret.
4.4.2 Erstatning til fri rådighed
4.4.2.1 Bliver erstatningen ikke brugt til at reparere det beska- digede, fratrækkes værdiforringelse for slid, ælde og nedsat anvendelighed.
4.4.2.2 Kontant udbetaling, jf. punkt 4.4.2.1 kan kun ske efter aftale med Popermo.
4.4.2.3 Erstatningen kan ikke overstige bygningens handelsvær- di.
4.4.2.4 Udbetaling af erstatningen kræver samtykke fra de parter, som har tinglyste rettigheder i ejendommen.
4.4.3 Restværdierstatning
4.4.3.1 Opgøres en skade, der er dækket af forsikringen, til minimum 50 % af bygningens nyværdi, kan forsikringstager i stedet for reparation vælge at lade resterne nedrive og opføre en tilsvarende bygning. Eventuelt fradrag for værdiforringelse sker, jf. punkterne 4.2.1 - 4.2.7.
4.4.3.2 Opgørelsen sker særskilt for hver bygning på ejendom- men.
4.4.3.3 Når skaden skal opgøres, medregnes ikke værdien af anvendelige rester, udgifter til lovliggørelse, udgifter til opryd- ning og nedrivning eller andre nødvendige meromkostninger i forbindelse med reparation af skaden.
4.4.3.4 Bygningsresterne skal nedrives inden 2 år fra skadens dato, og både den egentlige skadeerstatning og restværdier- statningen skal anvendes fuldt ud til at genopføre bygningen.
4.5 Følgeudgifter
4.5.1 Redning, bevaring og oprydning
Rimelige udgifter til redning og bevaring af de forsikrede gen- stande i forbindelse med en forsikringsbegivenhed.
Udgifter til oprydning og til at fjerne forsikrede genstande, som ikke kan bruges efter skaden.
4.5.2 Flytning
Når en bygning, der er beregnet til beboelse, ikke kan bruges, som følge af en dækningsberettiget skade, betaler Popermo
• Rimelige og dokumenterede merudgifter til leje af erstat- ningsbolig ved midlertidig fraflytning
• Nødvendige udgifter til ud- og indflytning samt opmagasine- ring af forsikredes private indbo
• Rimelige og dokumenterede udgifter ved flytningen
• Dokumenteret tab af lejeindtægt for udlejet lokale eller bolig
Erstatningen betales i maksimalt 1 måned efter, at skaden er repareret, dog maksimalt i 12 måneder efter skaden er sket. Repareres skaden ikke, eller genopføres bygningen i anden konstruktion, betales alene erstatning for det tidsrum, der ville være medgået til at sætte bygningen i samme stand som før skaden.
Forsinkes reparationen af skaden på grund af forhold, som forsikringstager har indflydelse på, betales ikke erstatning for udgifter og huslejetab, som forsinkelsen medfører.
4.5.3 Forøgede byggeomkostninger (lovliggørelse)
4.5.3.1 Forøgede byggeomkostninger er omkostninger, som er nødvendige for at opfylde krav i byggelovgivningen, når en skadet bygning skal repareres eller genopføres.
Hvis hele badeværelsesgulvet skal repareres, og ikke alene dele af gulvet, betaler Popermo også udgiften til smøremembranen (vådrumssikringen), uanset der ikke er tale om et lovliggørelses- krav.
4.5.3.2 Den maksimale erstatning er 20 % af den enkelte byg- nings nyværdi.
4.5.3.3 Det er en forudsætning, at
• omkostningerne vedrører den del af bygningen, som skal erstattes,
• der sker reparation/genopførelse i samme konstruktion, til samme brug og på nøjagtig samme sted som de beskadigede bygninger,
• der er søgt dispensation, og at myndighederne har givet afslag på at fravige de nye krav i byggelovgivningen,
• omkostningerne ikke skyldes, at de beskadigede bygninger/ dele heraf var mangelfuldt vedligeholdte,
• byggemyndighederne ikke kunne kræve istandsættelse, før skaden skete.
5 Husejeransvar
5.1 Forsikringen dækker
Erstatningsansvar for handlinger, når en sikret er juridisk ansvarlig. Det er en betingelse, at handlingen er sket i forsikrin- gens dækningsperiode og vedrører den forsikrede ejendom og vedligeholdelsen heraf.
Har en sikret aftalt at betale for en skade, forpligter dette ikke Popermo. Xxxxx Xxxxxxx bestemmer, hvorledes erstatnings- kravet skal behandles.
5.2 Forsikringen dækker ikke
5.2.1 Ansvar for skade, der udelukkende støttes på aftaler eller består af rene formuetab, som ikke er en følge af skade på person eller genstande.
5.2.2 Ansvar sket i forbindelse med arbejde for andre eller i forbindelse med erhvervsvirksomhed i eller på ejendommen.
5.2.3 Ansvar for skade på ting, som sikrede eller dennes husstand ejer, har til brug, lån, leje, opbevaring, befordring, bearbejdelse, behandling eller har sat sig i besiddelse af.
5.2.4 Ansvar, som skyldes forsætlige handlinger, selvforskyldt beruselse eller selvforskyldt påvirkning af narkotika, uanset skadevolders sindstilstand.
5.2.5 Ansvar, som skyldes forurening.
Forsikringen dækker dog, når skaden er sket ved et enkelt- stående uheld, og den ikke er en følge af, at den sikrede har tilsidesat gældende offentlige forskrifter.
5.2.6 Ansvar for skade forvoldt af motordrevet køretøj.
5.2.6.1 Forsikringen dækker dog ansvar for motordrevne have- redskaber på maksimalt 25 hk, når lovpligtig ansvarsforsikring ikke er eller skulle være tegnet.
5.3 Forsikringssum
5.3.1 Personskader erstattes med maksimalt 10 mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed.
5.3.2 Tingskader og skader på dyr erstattes med maksimalt 5 mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed.
5.4 Omkostninger
Når forsikringssummen overskrides, betaler forsikringen også omkostninger til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, når
det er aftalt med Popermo på forhånd.
6 Retshjælp
6.1 Retshjælpsforsikringen betaler udgifter til sagsomkostnin- ger, der afholdes med rimelig grund, dog maksimalt 175.000 kr. Selvrisikoen er 10 % af sagens omkostninger, dog. min. 2.500 kr.
Læs betingelserne på xxxxxxx.xx.
Forsikringstager skal kontakte en advokat, det er en betingelse for dækningen, at en advokat påtager sig sagen.
Retshjælpsforsikringen dækker i forbindelse med visse private retstvister. Tvist skal i denne forbindelse forstås som en uenig- hed af retlig art.
6.2 Sager, der behandles efter reglerne om småsager, skal sikre- de anmelde på Popermos standardblanket for småsager.
Småsager er sager, hvor sagsgenstanden har en værdi af maksimalt 50.000 kr., i henhold til retsplejelovens kap. 39. Se xxxxxxx.xx.
Ved en tvist menes en juridisk uenighed mellem to eller flere parter, f.eks.:
• Køb og salg af ejendom
• Byggeentreprise på ejendommen
• Naboretlige konflikter
Advokatbistand eller bistand fra en rettergangsfuldmægtig, som Popermo har godkendt, dækkes kun i forbindelse med hoved- forhandlingen.
6.3 Når den sikrede kan opnå fri proces, dækkes uden opkræv- ning af selvrisiko.
Generelle bestemmelser
7 Betaling af forsikringen
7.1 Popermo oplyser seneste rettidige betalingsdato, når præmien opkræves.
7.2 Popermo sender opkrævning.
Sammen med præmien opkræver Popermo afgifter, bidrag og gebyrer. Nogle er pålagt ved lov og bliver opkrævet på vegne af staten, andre opkræves som kompensation for Popermos ud- gifter til administration, herunder de udgifter, der er forbundet med opkrævning og betaling af præmien.
7.3 Betales præmien ikke rettidigt, sender Popermo en rykker. Popermo opkræver et gebyr for hver rykker. Rykkeren inde- holder oplysning om retsvirkningerne af den manglende betaling. Popermo sender tidligst den første rykker 14 dage efter, at betalingsfristen for første opkrævning er udløbet.
Popermo kan ikke opsige brandforsikringen på grund af manglende betaling, men har udpantningsret for den del af forsikringspræmien, som vedrører brandforsikringen, med de renter og omkostninger dette medfører.
Betales præmien ikke senest 21 dage efter rykkeren, bortfalder Popermos dækning, bortset fra brandforsikringen.
7.4 Popermo opkræver gebyrer til dækning af de faktiske omkostninger i forbindelse med f.eks. præmieopkrævning, rykkere og udskrivning af dokumenter i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Se en beskrivelse af alle afgifter, gebyrer og bidrag på xxxxxxx.xx
8 Indeksregulering
8.1 Forsikringens præmie, selvrisici og summer reguleres hvert år 1. januar på grundlag af et indeks for boligbyggeri, som Dan- marks Statistik udarbejder.
8.2 Forsikringens præmie, selvrisici og summer, der fremgår af policen, vedrører det år, hvor forsikringen er trådt i kraft.
8.3 Summer og selvrisici, der er nævnt i ansvarsforsikringen og retshjælpsforsikringen, bliver ikke indeksreguleret.
9 Andre ændringer i forsikringens præmie, summer, selvrisici eller vilkår
Ændrer Popermo i forsikringens vilkår, præmie, summer og selvrisici ud over ændringerne i punkt 8, kan det kun ske til udløbet af en forsikringsperiode og kun med respekt af det opsigelsesvarsel, der fremgår af punkt 10.1.
Sker ændringen i forbindelse med en skade, gælder punkt 10.2.
10 Varighed, opsigelse og ophør
10.1 Forsikringen er tegnet for en etårig periode og forlænges automatisk for yderligere et år, medmindre den opsiges inden. Både forsikringstager og Popermo kan opsige forsikringen skriftligt med mindst 30 dages varsel til udløbet af en forsik- ringsperiode. Mod et gebyr kan forsikringstager vælge at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalender- måned.
10.2 Senest 14 dage efter at en skade er afsluttet, kan Poper- mo kræve skærpede vilkår, og begge parter kan opsige forsik- ringen med 14 dages varsel, jf. dog punkt 7.3.
10.3 Opfylder forsikringstager ikke betingelserne vedrørende ansættelsesforhold, jf. indledningen, ophører forsikringen med virkning fra 1. januar. I varslingsperioden kan forsikringstager frit flytte forsikringen.
10.4 Ophører forsikringen på et andet tidspunkt end den beta- lingsdato, der fremgår af policen, regulerer Popermo præmien forholdsmæssigt fra den dag, policen er ophørt.
11 Navneændring, flytning og risikoforandring
11.1 Ny- og tilbygninger er dækket, når Popermo har be- kræftet det.
11.1.1 Ombygninger, indretning af opholdsrum i loftetagen eller forandring af bygningernes anvendelse samt etablering af nedgravet svømmebassin skal omgående anmeldes til Popermo, der tager stilling til, på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte.
11.1.2 Nye bygninger og tilbygninger under opførelse og om- bygning er kun dækket, når Popermo har bekræftet det.
11.1.3 Popermo kan til enhver tid besigtige bygningerne med henblik på at vurdere risikoforhold.
11.2 Ejerskifte.
11.2.1 Ejerskifte skal straks anmeldes til Popermo.
11.2.2 Den nye ejer er dækket i indtil 4 uger fra den dag, risikoen overgår til ny ejer, medmindre der er tegnet anden forsikring.
11.3 Forsikringstager er forpligtet til at give besked til Popermo, når:
• Forsikringstager skifter navn eller CPR-nr.
• Forsikringstager flytter til en anden adresse.
• Boligens tag ændres til stråtag eller fra stråtag til anden tagbelægning.
11.4 Modtager Popermo ikke de korrekte oplysninger, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvis, i henhold til forsikringsaftalelovens regler.
12 Anmeldelse af skade
12.1 Forsikringstager skal snarest muligt anmelde skader, an- meldelsen skal indeholde fyldestgørende oplysninger.
12.2 Anmelder forsikringstager ikke skaden til relevante myn- digheder, kan det få betydning for betaling af erstatningen, i henhold til forsikringsaftalelovens regler.
13 Forsikring i andet selskab
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, når der også er tegnet forsikring i andet
selskab, gælder samme forbehold også denne forsikring, og erstatningen betales forholdsmæssigt i det indbyrdes forhold mellem selskaberne.
14 Krigs-, jordskælvs- og atomskader
Forsikringen dækker ikke
14.1 Skader, der sker under krig, krigslignende forhold, neutrali- tetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
14.2 Skader, der sker under jordskælv eller andre naturforstyr- relser i Danmark.
14.3 Skader, der sker under udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
15 Behandling af personoplysninger
15.1 Personoplysninger
Når der tegnes forsikring, skal forsikringstager oplyse navn, adresse og CPR-nr. Forsikringstager kan få indsigt i de registre- rede personoplysninger ved at kontakte Popermo.
15.2 Kontaktoplysninger
Popermo sender så vidt muligt alle breve til forsikringstager via xxxxxxx.xx/Xxx Side. Da Popermo oplyser om ny post via mail og/eller sms, skal forsikringstagers oplysninger om mobil nr. og mailadresse til enhver tid være opdaterede.
16 Klageadgang
Opstår der uenighed, og fører en henvendelse til Popermos klageansvarlige
Popermo Forsikring GS
C.F. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx XX
Mail: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx
ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikringstager klage til
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf. 00 00 00 00
Klager sendes til Ankenævnet via xxxxxxxxxxxxxx.xx. Der skal betales et mindre gebyr til Ankenævnet.
17 Fortrydelsesret
I henhold til lov om forsikringsaftaler har forsikringstager fortry- delsesret.
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes fra den dag, hvor forsikringstager modtager meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået.
Modtages f.eks. policen mandag den 1., har forsikringstager frist til og med mandag den 15. Udløber fristen på en helligdag, en lørdag, en søndag, grundlovsdagen, den 24. december eller den 31. december kan forsikringstager vente til den følgende hverdag.
Sådan fortrydes
Inden fortrydelsesfristen udløber, skal forsikringstager skriftligt orientere Popermo om, at forsikringstager har fortrudt aftalen.
Er policen ikke en ny forsikringsaftale, men blot ændring af en bestående forsikringsaftale, gælder fortrydelsesretten kun ændringen.
Gældende fra 1. januar 2019 – version 2
Popermo Forsikring GS
C.F. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx XX
Telefon 00 00 00 00 xxxxxxx.xx
CVR 61 67 23 11
Popermo er et dansk forsikringsselskab og er medlem af Garantifonden
for skadesforsikringsselskaber