Konsulentaftale for Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Mellem
Konsulentaftale for Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Mellem
Praktiserende læge XXX, xxx.xx. XXXXXX-XXXX (herefter benævnt A)
Og
Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) i Region Sjælland (herefter benævnt B)
indgås følgende konsulentaftale med henblik på kvalitets- og efteruddannelseskonsulentfunktion:
1. Aftaleperiode:
A varetager funktionen som Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent fra den 1. februar 2015 og tidsubegrænset.
2. Arbejdstid:
A tilknyttes 228 timer pr. år i funktionen som Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent, hvilket svarer til gennemsnitligt 19 timer pr. måned. Aktivitetsopgørelse udarbejdes løbende og fremsendes månedligt til projektkontoret: XX-xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx
3. Honorering
A honoreres med timetakst som anvendes, når praktiserende læger benyttes som konsulenter. Taksten udgør pr. time 832,81 kr (grundbeløb pr. 1. april 2009) og svarer aktuelt til kr. 872,78. Beløbet reguleres med det til enhver tid gældende overenskomsttillæg i overenskomsten om almen praksis.
Honoreringen omfatter ikke Konsulentens udlæg samt ekstraordinære omkostninger. Som udlæg betragtes blandt andet:
Udgifter i forbindelse med nødvendig og dokumenteret transport, rejser, ophold og fortæring. Ved kørsel i egen bil ydes kørselsgodtgørelse efter statens takst. Tid medgået til kørsel regnes ikke som udgift.
Omkostninger i forbindelse med materialer, værktøj, software, underleverandører, attester mv. – efter forhåndsgodkendelse af Kunden.
Det månedlige honorar svarende til gennemsnitligt 19 timer og udbetales månedsvis bagud og indsættes på den ansattes nemkonto. Honoraret udbetales som B-indkomst.
4. Ferie
Som konsulent er Kvalitets- og efteruddannelseskonsulenten ikke i relation til ferie omfattet af ferielovens regler.
A modtager dog hver 1. maj en bonus svarende til 12,5 procent af det i foregående kalenderår optjente honorar.
A bestemmer selv tidspunktet for ferieafholdelse under hensyn Region Sjællands drift af området.
5. Sygdom
A modtager ikke honorar under fravær fra planlagt arbejdstid på grund af sygdom.
6. Opsigelse
Aftaleforholdet kan af hver af parterne bringes til ophør med én måneds varsel til udgangen af en måned.
Dato: | Dato: |
A Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent | Sundhedsfaglig chef Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland |
Dato:
Formand
Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget