BILAG

Europaudvalget 2018

KOM (2018) 0691

Offentligt

EUROPA- KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.10.2018

COM(2018) 691 final

ANNEX 1

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam

DA DA

FRIHANDELSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION

OG DEN SOCIALISTISKE REPUBLIK VIETNAM

PRÆAMBEL

Den Europæiske Union, herefter benævnt "Unionen" eller "EU" og

den Socialistiske Republik Vietnam, herefter benævnt "Vietnam"

i det følgende under ét benævnt "parterne" eller hver for sig benævnt "part"

SOM ANERKENDER deres langvarige og stærke partnerskab baseret på de fælles principper og værdier, der kommer til udtryk i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, og deres tætte forbindelser på det økonomiske område samt inden for handel og investeringer

SOM ØNSKER at styrke deres forbindelser yderligere som led i og i overensstemmelse med deres forbindelser i almindelighed og er overbevist om, at denne aftale vil skabe et nyt klima for udviklingen i handelen og investeringerne mellem parterne

SOM ANERKENDER, at denne aftale vil supplere og fremme bestræbelserne på regional økonomisk integration

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at styrke deres forbindelser på det økonomiske område samt inden for handel og investeringer i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig forstand og på at fremme handel og investeringer under denne aftale på en måde, der tilgodeser høje niveauer for miljø- og arbejdstagerbeskyttelse og relevante internationalt anerkendte standarder og aftaler

SOM ØNSKER at hæve levestandarden, fremme økonomisk vækst og stabilitet, skabe nye beskæftigelsesmuligheder og forbedre den generelle velfærd, og med henblik herpå bekræfter deres vilje til at fremme liberalisering af handel og investeringer

SOM ER OVERBEVIST OM, at denne aftale vil skabe et udvidet og sikkert marked for varer og tjenesteydelser samt stabile og forudsigelige vilkår for handel og investeringer og dermed styrke deres virksomheders konkurrenceevne på de globale markeder

SOM BEKRÆFTER deres vilje til at overholde De Forenede Nationers pagt, undertegnet i San Francisco den 26. juni 1945, og tage hensyn til principperne i verdenserklæringen om menneskerettigheder, vedtaget af De Forenede Nationers generalforsamling den 10. december 1948

SOM ANERKENDER betydningen af gennemsigtighed i den internationale handel til gavn for alle berørte parter

SOM SØGER at indføre klare og gensidigt fordelagtige regler for deres handel og investeringer samt at begrænse eller fjerne hindringerne for deres indbyrdes handel og investeringer

SOM ER BESLUTTET PÅ at bidrage til en harmonisk udvikling og styrkelse af den internationale handel ved gennem denne aftale at fjerne handelshindringer og undgå at skabe nye hindringer for handel og investeringer mellem parterne, som kunne begrænse fordelene ved denne aftale

SOM TAGER UDGANGSPUNKT i deres respektive rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten og andre multilaterale, regionale og bilaterale aftaler og arrangementer, hvori de er part

SOM ØNSKER at fremme deres virksomheders konkurrenceevne ved at give dem en forudsigelig reguleringsmæssig ramme for deres handels- og investeringsforbindelser

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL 1

MÅL OG GENERELLE DEFINITIONER

ARTIKEL 1.1

Oprettelse af et frihandelsområde

Parterne opretter herved et frihandelsområde i overensstemmelse med artikel XXIV i GATT 1994 og artikel V i GATS.

ARTIKEL 1.2

Mål

Denne aftale har til formål at liberalisere og lette handel og investeringer mellem parterne i henhold til bestemmelserne i denne aftale.

ARTIKEL 1.3

Partnerskabs- og samarbejdsaftale

Med henblik på denne aftale forstås ved "partnerskabs- og samarbejdsaftale" rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde, undertegnet i Bruxelles den

27. juni 2012.

ARTIKEL 1.4

WTO-aftaler

Med henblik på denne aftale forstås ved:

a) "landbrugsaftalen": aftalen om landbrug i bilag 1A til WTO-overenskomsten

b) "aftalen om offentlige udbud": aftalen om offentlige udbud i bilag 4 til WTO-overenskomsten

c) "aftalen om inspektion inden afsendelse": aftalen om inspektion inden afsendelse i bilag 1A til WTO-overenskomsten

d) "aftalen om oprindelsesregler": aftalen om oprindelsesregler i bilag 1A til WTO- overenskomsten

e) "antidumpingaftalen": aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 i bilag 1A til WTO-overenskomsten

f) "toldværdiansættelsesaftalen": aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 i bilag 1A til WTO-overenskomsten

g) "DSU": forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse i bilag 2 til WTO-overenskomsten

h) "GATS": den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser i bilag 1B til WTO- overenskomsten

i) "GATT 1994": den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 i bilag 1A til WTO-overenskomsten

j) "importlicensaftalen": aftalen om importlicensprocedurer i bilag 1A til WTO-overenskomsten

k) "aftalen om beskyttelsesforanstaltninger": aftalen om beskyttelsesforanstaltninger i bilag 1A til WTO-overenskomsten

l) "SCM-aftalen": aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger i bilag 1A til WTO- overenskomsten

m) "SPS-aftalen": aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i bilag 1A til WTO-overenskomsten

n) "TBT-aftalen": aftalen om tekniske handelshindringer i bilag 1A til WTO-overenskomsten

o) "TRIPS-aftalen": aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder i bilag 1C til WTO-overenskomsten og

p) "WTO-overenskomsten": overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, udfærdiget i Marrakesh den 15. april 1994.

ARTIKEL 1.5

Generelle definitioner Medmindre andet er fastsat, forstås i denne aftale ved:

a) "dag": en kalenderdag

b) "intern": for så vidt angår lovgivning, love eller administrative forskrifter for henholdsvis Unionen og dets medlemsstater og for Vietnam1 lovgivning, love eller forskrifter på centralt, regionalt eller lokalt niveau

c) "varer": produkter som omhandlet i GATT 1994, medmindre andet er fastsat i denne aftale

d) "det harmoniserede system": det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, herunder alle bemærkninger og ændringer hertil (herefter benævnt "HS")

e) "IMF": Den Internationale Valutafond

f) "foranstaltning": enhver foranstaltning truffet af en part, det være sig i form af en lov, forskrift, regel, procedure, afgørelse, administrativ handling eller andet

g) "fysisk person fra/i en part": en statsborger i en af EU-medlemsstaterne eller i Vietnam i henhold til deres respektive lovgivning2

h) "person": en fysisk eller en juridisk person

1 Det præciseres for så vidt angår Vietnam, at de relevante former for lovgivning, love eller forskrifter på centralt eller lokal niveau er fastsat i lov nr. 80/2015/QH13 af 22. juni 2015 om promulgation af normative retsdokumenter.

2 Udtrykket "fysisk person" omfatter fysiske personer, som bor permanent i Letland og ikke er statsborgere i Letland eller nogen anden stat, men som i henhold til Letlands love og forskrifter er berettiget til at få et pas for ikkestatsborgere (fremmedpas).

i) "tredjeland": et land eller territorium uden for aftalens geografiske anvendelsesområde som defineret i artikel 17.24 (territorial anvendelse)

j) "UNCLOS": de Forenede Nationers havretskonvention, udfærdiget i Montego Bay den 10. december 1982

k) "WIPO": Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og

l) "WTO": Verdenshandelsorganisationen.

KAPITEL 2

NATIONAL BEHANDLING OG MARKEDSADGANG FOR VARER

ARTIKEL 2.1

Mål

Parterne skal gradvist liberalisere handelen med varer og forbedre markedsadgangen i en overgangsperiode, der begynder på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden, i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser og med artikel XXIV i GATT 1994.

ARTIKEL 2.2

Anvendelsesområde

Medmindre andet er fastsat i denne aftale, finder dette kapitel anvendelse på parternes indbyrdes handel med varer.

ARTIKEL 2.3

Definitioner

I forbindelse med dette kapitel forstås ved:

a) "landbrugseksportsubsidier": subsidier som defineret i landbrugsaftalens artikel 1, litra e), herunder senere ændringer af nævnte artikel

b) "landbrugsvare": et produkt, som er opført i landbrugsaftalens bilag 1

c) "konsulatsforretninger": proceduren for indhentning hos en konsul fra den importerende part på den eksporterende parts territorium eller på en tredje parts territorium af en konsulatsfaktura eller et konsulatscertifikat for en handelsfaktura, et oprindelsescertifikat, en fragtliste, en "shippers' export declaration" eller enhver anden tolddokumentation i forbindelse med importen af varerne

d) "told": enhver form for told eller afgift, der pålægges en vare eller i forbindelse med import af en vare, herunder enhver form for tillægstold eller tillægsafgift, der pålægges denne import eller i forbindelse dermed, men som ikke omfatter:

i) afgifter, der svarer til en intern skat, som pålægges i medfør af artikel 2.4 (national behandling)

ii) told, der pålægges i medfør af kapitel 3 (afbødende foranstaltninger på handelsområdet)

iii) told, der pålægges i medfør af artikel VI, XVI og XIX i GATT 1994, antidumpingaftalen, SCM-aftalen, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, landbrugsaftalens artikel 5 og DSU og

iv) gebyrer og andre afgifter, der pålægges i medfør af artikel 2.18 (administrative gebyrer, andre afgifter og formaliteter ved import og eksport)

e) "eksportlicensprocedurer": administrative procedurer1, der anvendes til gennemførelse af eksportlicensordninger, som kræver indgivelse af en ansøgning eller anden dokumentation, bortset fra den, der kræves til toldprocedurer, til det relevante administrative organ som en forudgående betingelse for eksport fra den eksporterende parts territorium

f) "importlicensprocedurer": administrative procedurer1, der anvendes til gennemførelse af importlicensordninger, der kræver indgivelse af en ansøgning eller anden dokumentation, bortset fra den, der kræves til toldprocedurer, til det relevante administrative organ som en forudgående betingelse for import til den importerende parts territorium

g) "ikkeautomatiske eksportlicensprocedurer": eksportlicensprocedurer, hvor ansøgningen ikke godkendes for alle juridiske eller fysiske personer, der opfylder den pågældende parts krav til udførelse af eksporttransaktioner med produkter, der er omfattet af eksportlicensprocedurer

h) "ikkeautomatiske importlicensprocedurer": importlicensprocedurer, hvor ansøgningen ikke godkendes for alle juridiske eller fysiske personer, der opfylder den pågældende parts krav til udførelse af importtransaktioner med produkter, der er omfattet af importlicensprocedurer

i) "med oprindelse": henviser til en vares oprindelse som bestemt i overensstemmelse med de oprindelsesregler, der er fastsat i protokol 1 (om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde)

j) "resultatkrav": et krav

i) hvorefter en bestemt mængde, værdi eller procentdel af varerne skal eksporteres

ii) hvorefter varer fra den part, der udsteder en importlicens, skal erstatte importerede varer

iii) hvorefter en person, der er omfattet af en importlicens, skal købe andre varer på den importlicensudstedende parts territorium eller indrømme en fortrinsstilling til internt producerede varer

iv) hvorefter en person, der er omfattet af en importlicens, skal producere varer på den importlicensudstedende parts territorium i en bestemt mængde, til en bestemt værdi eller med en bestemt procentdel internt indhold eller

v) som på en eller anden måde vedrører mængden eller værdien af importen, mængden eller værdien af eksporten eller mængden af udenlandsk valutaindstrømning og

k) "genfremstillet vare": en vare henhørende under HS-kapitel 84, 85, 87, 90 eller 9402, bortset fra varer, der er opført i tillæg 2-A-5 (varer, der er udelukket fra definitionen af genfremstillede varer), som:

i) helt eller delvis består af dele, som stammer fra varer, der tidligere har været anvendt og

ii) har tilsvarende ydeevne og driftsstand samt forventet levetid i forhold til den originale, nye vare og gives den samme garanti som den originale, nye vare.

ARTIKEL 2.4

National behandling

Parterne skal indrømme national behandling for varer fra den anden part i henhold til artikel III i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå er forpligtelserne i artikel III i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil, med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

ARTIKEL 2.5

Tarifering af varer

Tariferingen af de varer, der handles mellem parterne, skal være i overensstemmelse med parternes respektive toldnomenklaturer i henhold til HS.

ARTIKEL 2.6

Genfremstillede varer

Parterne skal indrømme genfremstillede varer samme behandling som den, der gives tilsvarende nye varer. En part kan kræve særlig mærkning af genfremstillede varer med det formål at undgå vildledning af forbrugerne. Hver part skal gennemføre denne artikel inden for en overgangsperiode på højst tre år fra datoen for denne aftales ikrafttræden.

ARTIKEL 2.7

Nedsættelse eller afskaffelse af told

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal hver part nedsætte eller afskaffe dens told på varer med oprindelse i den anden part i overensstemmelse med deres respektive liste i tillæg 2-A-1 (Unionens toldafviklingsplan) og 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told).

2. Til beregning af de successive nedsættelser i henhold til stk. 1 skal basissatsen for told på hver vare være den, der er specificeret i afviklingsplanerne i tillæg 2-A-1 (Unionens toldafviklingsplan) og 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told). Den toldafvikling, der er fastsat i henhold til tillæg 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) finder ikke anvendelse på brugte motorkøretøjer under HS-kode 8702, 8703 og 8704.

3. Nedsætter en part en anvendt mestbegunstigelsestoldsats til under den toldsats, der anvendes i overensstemmelse med dens afviklingsplan i tillæg 2-A-1 (Unionens toldafviklingsplan) og 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told), skal varen med oprindelse i den anden part være berettiget til denne lavere toldsats.

4. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal en part ikke øge en eksisterende told, der finder anvendelse i overensstemmelse med dens liste i tillæg 2-A-1 (Unionens toldafviklingsplan) og 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told), eller indføre en ny told på en vare med oprindelse i den anden part.

5. En part kan ensidigt fremskynde nedsættelsen eller afskaffelsen af told på varer med oprindelse i den anden part, der anvendes i overensstemmelse med dens afviklingsplan i tillæg 2-A- 1 (Unionens toldafviklingsplan) og 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told). Overvejer en part en sådan fremskyndelse, skal den informere den anden part så hurtigt som muligt, inden den nye toldsats får virkning. Der er intet til hinder for, at en part, der foretager ensidig fremskyndelse, efterfølgende kan forhøje tolden til den gældende sats for hvert nedsættelses- eller afskaffelsestrin i overensstemmelse med dens afviklingsplan i tillæg 2-A-1 (Unionens toldafviklingsplan) og 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told).

6. Efter anmodning fra en part skal parterne afholde konsultationer for at overveje en fremskyndelse eller en udvidelse af omfanget af nedsættelsen eller afskaffelsen af den told, der anvendes i overensstemmelse med deres respektive afviklingsplaner i tillæg 2-A-1 (Unionens toldafviklingsplan) og 2-A-2 (Vietnams toldafviklingsplan) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told). Er parterne enige om at ændre aftalen for at fremskynde eller udvide omfanget, skal en sådan aftale have forrang for enhver toldsats eller afviklingskategori for en sådan vare, der er fastsat i henhold til deres toldafviklingsplaner. En sådan ændring får virkning i overensstemmelse med artikel 17.5 (ændringer).

ARTIKEL 2.8

Håndtering af administrative fejl

Begår de kompetente myndigheder fejl i forvaltningen af præferenceordningen for eksport og særlig i anvendelsen af bestemmelserne i protokol 1 (om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde), og får den pågældende fejl følger med hensyn til importafgifter, kan den importerende part anmode Handelsudvalget, der er nedsat i medfør af artikel 17.1 (Handelsudvalg) om at undersøge mulighederne for at træffe alle passende foranstaltninger til løsning af problemet.

ARTIKEL 2.9

Særlige foranstaltninger vedrørende præferencetoldbehandling

1. Parterne skal samarbejde om bekæmpelse af overtrædelser af toldreglerne vedrørende den præferencetoldbehandling, der indrømmes i henhold til dette kapitel.

2. Hver part skal med henblik på stk. 1 tilbyde den anden part administrativt samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og beslægtede anliggender som led i gennemførelsen af og kontrollen med præferencetoldbehandlingen, hvilket omfatter forpligtelsen til:

a) at kontrollere oprindelsesstatus for det eller de pågældende produkter

b) at foretage efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviset og fremlægge resultaterne af denne kontrol til den anden part og

c) at give den importerende part tilladelse til at aflægge kontrolbesøg for at verificere, om dokumenter eller oplysninger, der har betydning for indrømmelsen af den pågældende præferencebehandling, er ægte eller korrekte.

3. Når den importerende part i overensstemmelse med bestemmelserne om administrativt samarbejde eller gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og beslægtede anliggender som omhandlet i stk. 2 konstaterer, at et oprindelsesbevis er blevet uretmæssigt udstedt, fordi kravene i protokol 1 (om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde) ikke var opfyldt, kan denne part nægte præferencetoldbehandling til den klarerer, der anmodede herom med hensyn til varer, for hvilke oprindelsesbeviset blev udstedt i den eksporterende part.

4. Finder den importerende part, at nægtelsen af præferencetoldbehandling for de enkelte sendinger som omhandlet i stk. 3 ikke er tilstrækkelig til at gennemføre og kontrollere præferencetoldbehandling af et bestemt produkt, kan denne part, i overensstemmelse med proceduren i stk. 5, midlertidigt suspendere den relevante præferencetoldbehandling af de pågældende produkter i følgende tilfælde:

a) når den pågældende part konstaterer, at der er sket en systematisk tilsidesættelse af de gældende toldregler vedrørende anmodninger om præferencetoldbehandling i henhold til denne aftale eller

b) når den pågældende part konstaterer, at den eksporterende part systematisk har undladt at opfylde forpligtelserne i stk. 2.

5. Den importerende parts kompetente myndighed skal uden unødigt ophold give den eksporterende parts kompetente myndighed meddelelse om dens konstatering, give verificerbare oplysninger, som ligger til grund for konstateringen og indlede konsultationer med den eksporterende parts kompetente myndighed med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning.

6. Er de kompetente myndigheder ikke nået frem en gensidigt acceptabel løsning senest 30 dage efter den i stk. 5 omhandlede meddelelse, skal den importerende part uden unødigt ophold indbringe sagen for Handelsudvalget.

7. Er Handelsudvalget ikke nået frem til en acceptabel løsning senest 60 dage efter indbringelsen, kan den importerende part midlertidigt suspendere præferencetoldbehandlingen af de pågældende produkter.

Den importerende part kan kun foretage midlertidig suspension af præferencetoldbehandling i henhold til dette stykke i en periode, der er nødvendig for at beskytte dens finansielle interesser og indtil den eksporterende part tilvejebringer overbevisende dokumentation for dens evne til at opfylde de i stk. 2 omhandlede forpligtelser og til at sikre en tilstrækkelig kontrol af opfyldelsen af disse forpligtelser.

Den midlertidige suspension må ikke overstige en periode på tre måneder. Består de omstændigheder, der gav anledning til den oprindelige suspension, fortsat efter udløbet af tremånedersperioden, kan den importerende part beslutte at forlænge suspensionen for en ny periode på tre måneder. Enhver suspension skal være genstand for regelmæssige konsultationer i Handelsudvalget.

8. Den importerende skal i overensstemmelse med dens interne procedurer offentliggøre bekendtgørelser til importører om enhver meddelelse og afgørelse vedrørende den midlertidige suspension som omhandlet i stk. 4. Den importerende part skal uden unødigt ophold give meddelelse til den eksporterende part og Handelsudvalget.

ARTIKEL 2.10

Reparerede varer

1. En part må uanset varens oprindelse ikke lægge told på en vare, som genindføres på dens territorium, efter at varen har været midlertidigt eksporteret fra dens territorium til den anden parts territorium med henblik på reparation, uanset om en sådan reparation kunne være blevet udført på den parts territorium, hvorfra varen blev midlertidigt eksporteret.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på varer, der mod kaution importeres til frihandelszoner eller med tilsvarende status, og som eksporteres med henblik på reparation og ikke genindføres mod kaution til frihandelszoner eller med tilsvarende status.

3. En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, der importeres midlertidigt fra den anden parts territorium med henblik på reparation.

4. Med henblik på denne artikel forstås ved "reparation" enhver behandling af en vare, som foretages af en vare for at udbedre funktionsfejl eller materielle skader for således at genetablere varens oprindelige funktion eller sikre, at den er i overensstemmelse med tekniske krav til anvendelsen, og uden hvilken varen ikke længere kan anvendes på normal måde til det formål, den er bestemt til. Reparation af en vare omfatter genetablering og vedligeholdelse. Det omfatter ikke en behandling eller en forarbejdning

a) hvormed varens grundlæggende karakteristika tilintetgøres, eller der skabes en ny eller kommercielt anderledes vare

b) hvormed et halvfabrikata omformes til helfabrikata eller

c) som bruges til at forbedre eller opgradere en vares tekniske præstation.

ARTIKEL 2.11

Told, skatter og andre afgifter ved eksport

1. En part må ikke opretholde eller indføre told, skatter eller andre afgifter af enhver art, der pålægges ved eller i forbindelse med eksport af en vare til den anden parts territorium, som overstiger den told eller de skatter og andre afgifter, der pålægges tilsvarende varer bestemt til internt forbrug, bortset fra i overensstemmelse med listen i tillæg 2-A-3 (Vietnams toldliste ved eksport) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told).

2. Anvender en part en lavere told, skat eller afgift ved eller i forbindelse med eksport af en vare, skal denne lavere sats finde anvendelse, så længe den er lavere end den sats, der beregnes i overensstemmelse med listen i tillæg 2-A-3 (Vietnams toldliste ved eksport) til bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told). Dette stykke finder ikke anvendelse på en mere fordelagtig behandling, som indrømmes enhver anden tredjepart i henhold til en præferencehandelsaftale.

3. Handelsudvalget skal på anmodning fra en part gennemgå enhver told, skat eller anden afgift af enhver art, der pålægges ved eller i forbindelse med eksport af varer til den anden parts territorium, når en part har meddelt en mere fordelagtig behandling af enhver anden tredjepart i henhold til en præferencehandelsaftale.

ARTIKEL 2.12

Landbrugseksportsubsidier

1. I denne multilaterale kontekst deler parterne målet om en parallel afskaffelse og forebyggelse af genindførsel af alle former for eksportsubsidier og -discipliner vedrørende alle former for eksportforanstaltninger med tilsvarende virkning for landbrugsprodukter. De skal til dette formål arbejde sammen med henblik på at styrke multilaterale discipliner vedrørende landbrugsprodukteksporterende statsforetagender, international fødevarehjælp og eksportfinansieringsstøtte.

2. Den eksporterende part må efter denne aftales ikrafttræden ikke indføre eller opretholde eksportsubsidier eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning for en landbrugsvare, som er omfattet af den importerende parts afskaffelse eller nedsættelse af told i overensstemmelse med bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told), og som er bestemt til den importerende parts territorium.

ARTIKEL 2.13

Administration af handelsbestemmelser

Hver part skal i overensstemmelse med artikel X i GATT 1994 administrere alle dens love, forskrifter, retsafgørelser og administrative kendelser på en ensartet, upartisk og rimelig vis for så vidt angår:

a) klassificering eller værdiansættelse af varer med henblik på fortoldning

b) satserne for told, skatter eller andre afgifter

c) krav, begrænsninger eller forbud mod import eller eksport

d) pengeoverførsler og

e) spørgsmål, der berører salg, distribution, transport, forsikring, lagerinspektion, udstilling, behandling, blanding eller anden brug af varer til toldmæssige formål.

ARTIKEL 2.14

Import- og eksportrestriktioner

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, må parterne ikke indføre eller opretholde forbud eller restriktioner ved import af varer fra den anden part eller ved eksport eller salg til eksport af en vare bestemt til den anden parts territorium, jf. artikel XI i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå er artikel XI i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil, med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

2. Stk. 1 forbyder en part at indføre eller opretholde:

a) importlicenser, der er betinget af opfyldelsen af et resultatkrav, eller

b) frivillige eksportrestriktioner.

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de varer, der er opført i tillæg 2-A-4 (Vietnams specifikke foranstaltninger vedrørende import og eksport af varer). Enhver ændring af Vietnams love og forskrifter, som reducerer omfanget af varer som opført i tillæg 2-A-4 (Vietnams specifikke foranstaltninger vedrørende import og eksport af varer), gælder automatisk i henhold til denne aftale. Enhver fortrinsstilling, som Vietnam indrømmer vedrørende omfanget af varer som opført i tillæg 2-A-4 (Vietnams specifikke foranstaltninger vedrørende import og eksport af varer) til enhver anden handelspartner, skal automatisk finde anvendelse i forbindelse med denne aftale. Vietnam skal give Unionen meddelelse om enhver ændring eller fortrinsstilling som omhandlet i dette stykke.

4. En part kan i overensstemmelse med WTO-overenskomsten iværksætte enhver foranstaltning, der er tilladt af WTO's tvistbilæggelsesorgan, mod den anden part.

5. Når en part indfører eller opretholder et import- eller eksportforbud eller en import- eller eksportrestriktion, skal den sikre fuld gennemsigtighed heraf.

ARTIKEL 2.15

Handelsrettigheder og beslægtede rettigheder i forbindelse med farmaceutiske produkter

1. Vietnam skal vedtage og opretholde passende retlige instrumenter, der gør det muligt for udenlandske medicinalvirksomheder at etablere udenlandsk finansierede virksomheder med henblik på import af farmaceutiske produkter, som har opnået en markedsføringstilladelse fra Vietnams kompetente myndigheder. Med forbehold af Vietnams lister i bilag 8-B (Vietnams liste over specifikke forpligtelser) har sådanne udenlandsk finansierede virksomheder lov til at sælge farmaceutiske produkter, som de lovligt har importeret, til distributører eller grossister, som har ret til at distribuere farmaceutiske produkter i Vietnam.

2. Udenlandsk finansierede virksomheder som omhandlet i stk. 1 har lov til

a) at bygge deres egne lagerfaciliteter til at opbevare farmaceutiske produkter, som de på lovlig vis har importeret til Vietnam i henhold til de forskrifter, der er fastsat af sundhedsministeriet eller dets efterfølger

b) at stille oplysninger vedrørende farmaceutiske produkter, som de på lovlig vis har importeret til Vietnam, til rådighed for sundhedspersoner i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat af sundhedsministeriet eller dets efterfølger og Vietnams øvrige kompetente myndigheder, og

c) at foretage klinisk undersøgelse og prøvning i henhold til artikel 3 (internationale standarder) i bilag 2-C (farmaceutiske produkter/lægemidler og medicinsk udstyr) og i overensstemmelse med de forskrifter, der er udstedt af sundhedsministeriet eller dets efterfølger, at sikre, at de farmaceutiske produkter, som de på lovlig vis har importeret til Vietnam, er egnet til internt forbrug.

ARTIKEL 2.16

Importlicensprocedurer

1. Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til importlicensaftalen.

2. Hver part skal give den anden part meddelelse om dens eksisterende importlicensprocedurer, herunder retsgrundlaget og det relevante officielle websted, senest 30 dage efter denne aftales ikrafttræden, medmindre de allerede var meddelt eller oplyst efter importlicensaftalens artikel 5 eller artikel 7, stk. 3. Meddelelsen skal indeholde samme oplysninger som omhandlet i importlicensaftalens artikel 5 eller artikel 7, stk. 3.

3. Hver part skal give den anden part meddelelse om enhver indførelse eller ændring af en importlicensprocedure, som den agter at vedtage, senest 45 dage før den nye procedure eller ændring får virkning. En part må i intet tilfælde indgive en sådan meddelelse senere end 60 dage efter datoen for offentliggørelsen af indførelsen eller ændringen, medmindre denne allerede blev meddelt i overensstemmelse med importlicensaftalens artikel 5. Meddelelsen skal indeholde samme oplysninger som omhandlet i importlicensaftalens artikel 5.

4. Hver part skal på et offentligt websted offentliggøre enhver oplysning, som den skal offentliggøre i henhold til importlicensaftalens artikel 1, stk. 4, litra a).

5. En part skal efter anmodning fra den anden part afgive svar inden for en frist på 60 dage på en rimelig begæring vedrørende en importlicensprocedure, som den agter at indføre eller har indført eller opretholdt, samt om kriterierne for indrømmelse eller for tildeling af importlicenser, herunder spørgsmålet om personers, virksomheders og institutioners adgang til at fremsætte en sådan begæring, det administrative organ eller organer, der skal rettes henvendelse til, og listen over produkter, der er underlagt importlicenskravet.

6. Parterne skal indføre og forvalte importlicensprocedurer i overensstemmelse med:

a) importlicensaftalens artikel 1, stk. 1-9

b) importlicensaftalens artikel 2 og

c) importlicensaftalens artikel 3.

Med henblik herpå er de i litra a), b) og c) omhandlede bestemmelser med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

7. En part skal kun indføre eller opretholde automatiske importlicensprocedurer som en betingelse for import til dens territorium med henblik på at nå legitime mål og efter gennemførelse af en passende konsekvensanalyse.

8. En part skal udstede importlicenser for en passende periode, som ikke må være kortere end den, der er fastsat i den interne lovgivning om importlicenskrav, og som ikke forhindrer import.

9. Når en part har givet afslag på en ansøgning om importlicens for så vidt angår en vare fra den anden part, skal den på anmodning af ansøgeren og straks efter modtagelsen af anmodningen, give ansøgeren en skriftlig begrundelse for afslaget. Ansøgeren skal have ret til klage eller prøvelse i overensstemmelse med den importerende parts interne love eller procedurer.

10. Parterne kan kun indføre eller opretholde ikkeautomatiske importlicensprocedurer med henblik på at gennemføre en foranstaltning, der ikke er uforenelig med denne aftale, herunder med artikel 2.22 (generelle undtagelser). En part, der indfører ikkeautomatiske importlicensprocedurer, skal klart angive formålet med sådanne licensprocedurer.

ARTIKEL 2.17

Eksportlicensprocedurer

1. Hver part skal give den anden part meddelelse om dens eksisterende eksportlicensprocedurer, herunder retsgrundlaget og det relevante officielle websted, senest 30 dage efter denne aftales ikrafttræden.

2. Hver part skal give den anden part meddelelse om enhver indførelse eller ændring af en eksportlicensprocedure, som den agter at vedtage, senest 45 dage før den nye procedure eller ændringen får virkning. En part må i intet tilfælde indgive en sådan meddelelse senere end 60 dage efter datoen for offentliggørelsen af indførelsen eller ændringen.

3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede meddelelse skal indeholde følgende oplysninger:

a) ordlyden af dens eksportlicensprocedurer, inklusive eventuelle ændringer

b) de produkter, der er underlagt hver eksportlicensprocedure

c) for hver eksportlicensprocedure en beskrivelse af:

i) proceduren for ansøgning om eksportlicens og

ii) de kriterier, som en ansøger skal opfylde for at være berettiget til at ansøge om en eksportlicens

d) det eller de kontaktpunkter, hvor interesserede kan få yderligere oplysninger om betingelserne for at opnå en eksportlicens

e) det eller de administrative organer, hvortil en ansøgning eller anden relevant dokumentation skal indgives

f) den periode, hvor hver enkelt eksportlicensprocedure vil være gældende

g) hvis parten agter at anvende en eksportlicensprocedure til at forvalte en eksportkvote, den samlede mængde og, hvor det er muligt, kvoteværdien og kvotens begyndelses- og slutdato og

h) enhver undtagelse eller fravigelse fra et eksportlicenskrav, hvordan man anmoder om disse undtagelser eller fravigelser, og kriterierne for deres tildeling.

4. Hver af parterne skal offentliggøre enhver eksportlicensprocedure, herunder retsgrundlaget og en henvisning til det relevante officielle websted. Hver part skal ligeledes offentliggøre enhver ny eksportlicensprocedure eller enhver ændring af dens eksportlicensprocedurer, så hurtigt som muligt, men under alle omstændigheder ikke senere end 45 dage efter dens vedtagelse og ikke senere end 25 arbejdsdage før dens ikrafttræden.

5. En part skal efter anmodning fra den anden part afgive svar inden for en frist på 60 dage på en rimelig begæring vedrørende enhver eksportlicensprocedure, som den agter at indføre eller har indført eller opretholdt, samt om kriterierne for indrømmelse eller for tildeling af eksportlicenser, herunder spørgsmålet om personers, virksomheders og institutioners adgang til at fremsætte en sådan begæring, det eller de administrative organer, der skal rettes henvendelse til, og listen over produkter, der er underlagt eksportlicenskravet.

6. Parterne skal indføre og forvalte enhver eksportlicensprocedure i overensstemmelse med:

a) importlicensaftalens artikel 1, stk. 1-9

b) importlicensaftalens artikel 2

c) importlicensaftalens artikel 3 med undtagelse af stk. 5, litra a), c), j) og k).

Med henblik herpå er de i litra a), b) og c) omhandlede bestemmelser med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

7. Hver part skal sikre, at alle eksportlicensprocedurer anvendes neutralt og forvaltes på en retfærdig, rimelig, ikkediskriminerende og gennemsigtig måde.

8. En part skal udstede eksportlicenser for en passende periode, som ikke må være kortere end den, der er fastsat i den interne lovgivning om eksportlicenskrav, og som ikke forhindrer eksport.

9. Når en part har givet afslag på en ansøgning om eksportlicens i forhold til en vare fra den anden part, skal den på anmodning af ansøgeren og straks efter modtagelsen af anmodningen, give ansøgeren en skriftlig begrundelse for afslaget. Ansøgeren skal have ret til klage eller prøvelse i overensstemmelse med den eksporterende parts interne love eller procedurer.

10. En part skal kun indføre eller opretholde automatiske eksportlicensprocedurer som en betingelse for eksport fra dens territorium med henblik på at nå legitime mål og efter gennemførelse af en passende konsekvensanalyse.

11. Parterne kan kun indføre eller opretholde ikkeautomatiske eksportlicensprocedurer med henblik på at gennemføre en foranstaltning, der ikke er uforenelig med denne aftale, herunder med artikel 2.22 (generelle undtagelser). En part, der indfører ikkeautomatiske eksportlicensprocedurer, skal klart angive formålet med sådanne licensprocedurer.

ARTIKEL 2.18

Administrative gebyrer, andre afgifter og formaliteter ved import og eksport

1. Hver part skal sikre, at gebyrer, formaliteter og krav, bortset fra import- og eksporttold og foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2.3 (definitioner), litra d), nr. i), ii) og iii), er i overensstemmelse med parternes forpligtelser i henhold til artikel VIII i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil.

2. En part må kun afkræve gebyrer og afgifter for tjenesteydelser, som udføres i forbindelse med import og eksport af varer. Gebyrer og afgifter må ikke beregnes på et ad valorem-grundlag og må ikke overstige de omtrentlige omkostninger ved den ydelse, der leveres. Hver part skal offentliggøre oplysninger om gebyrer og afgifter, de pålægger i forbindelse med import og eksport af varer i overensstemmelse med artikel 4.10 (gebyrer og afgifter).

3. En part må ikke kræve udførelse af konsulatsforretninger, herunder betaling af de hermed forbundne gebyrer og afgifter, i forbindelse med import eller eksport af varer. En part må tre år efter datoen for denne aftales ikrafttræden ikke kræve konsulær autentificering ved import af varer, der er omfattet af denne aftale.

ARTIKEL 2.19

Oprindelsesmærkning

Medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal Vietnam ved anvendelse af krav om obligatorisk mærkning af oprindelsesland for ikkelandbrugsprodukter fra Unionen acceptere, at angivelsen "Made in EU" eller en tilsvarende mærkning på det lokale sprog opfylder disse krav.

ARTIKEL 2.20

Statslige handelsforetagender

1. Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XVII i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil, og WTO-forståelsen vedrørende fortolkningen af artikel XVII i GATT 1994, der med de fornødne ændringer er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

2. Når en part anmoder den anden part om oplysninger om individuelle tilfælde af statslige handelsforetagender og om deres aktiviteter, herunder oplysninger om deres bilaterale handel, skal den anmodede part sikre gennemsigtighed, jf. artikel XVII, stk. 4, litra d), i GATT 1994.

ARTIKEL 2.21

Afskaffelse af sektorspecifikke ikketoldmæssige foranstaltninger

1. Parterne skal gennemføre deres forpligtelser vedrørende sektorspecifikke ikketoldmæssige foranstaltninger over for varer som fastsat i bilag 2-B (motorkøretøjer samt udstyr og dele til motorkøretøjer) og 2-C (farmaceutiske produkter/lægemidler og medicinsk udstyr).

2. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal parterne i en periode på 10 år efter denne aftales ikrafttræden på anmodning fra en part indlede forhandlinger i overensstemmelse med deres interne procedurer med henblik på at udvide omfanget af deres forpligtelser vedrørende sektorspecifikke ikketoldmæssige foranstaltninger over for varer.

ARTIKEL 2.22

Generelle undtagelser

1. Intet i dette kapitel forhindrer en part i at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel XX i GATT 1994, inklusive noter og supplerende bestemmelser hertil, som med de fornødne ændringer er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

2. Parterne er enige om, at en eksporterende part, der agter at træffe foranstaltninger som fastsat i artikel XX, litra i) og j), i GATT 1994, skal give den anden part alle relevante oplysninger, inden den træffer foranstaltningerne. Parterne skal på anmodning herom konsultere hinanden med henblik på at finde en acceptabel løsning. Parterne kan aftale ethvert nødvendigt middel med henblik på at løse eventuelle problemer. Hvis forudgående information eller undersøgelse ikke er mulig på grund af ekstraordinære og kritiske omstændigheder, der kræver øjeblikkelig indgriben, kan den eksporterende part træffe de nødvendige forholdsregler og straks give den anden part meddelelse herom.

ARTIKEL 2.23

Udvalget om Varehandel

1. Udvalget om Varehandel, der nedsættes ved artikel 17.2 (specialudvalg), består af repræsentanter for parterne.

2. Udvalget om Varehandel skal behandle alle anliggender, der opstår i forbindelse med dette kapitel og protokol 1 (om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde).

3. Udvalget om Xxxxxxxxxx skal udføre følgende opgaver i overensstemmelse med artikel 17.2 (specialudvalg):

a) evaluere og monitorere gennemførelsen og anvendelsen af de i stk. 2 omhandlede bestemmelser

b) fastlægge og anbefale foranstaltninger til at løse eventuelle tvister, der måtte opstå, og til at fremme, lette og forbedre markedsadgangen, herunder en eventuel fremskyndelse af toldforpligtelserne i henhold til artikel 2.7 (nedsættelse eller afskaffelse af told)

c) anbefale Handelsudvalget at etablere arbejdsgrupper, som det finder nødvendigt

d) udføre eventuelt supplerende arbejde, som Handelsudvalget kan tildele, og

e) foreslå beslutninger, der skal vedtages af Handelsudvalget med henblik på at ændre listen over vellugtende rissorter, der indgår i afsnit 5, litra c), i underafdeling 1 (Unionens toldkontingenter), afdeling B (toldkontingenter), i bilag 2-A (nedsættelse eller afskaffelse af told).

KAPITEL 3

AFBØDENDE FORANSTALTNINGER PÅ HANDELSOMRÅDET

AFDELING A ANTIDUMPING- OG UDLIGNINGSTOLD

ARTIKEL 3.1

Generelle bestemmelser

1. Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i medfør af artikel VI i GATT 1994, antidumpingaftalen og SCM-aftalen.

2. Parterne, der anerkender, at antidumping- og udligningsforanstaltninger kan misbruges til at vanskeliggøre handel, er enige om:

a) at afbødende foranstaltninger på handelsområdet bør anvendes i fuld overensstemmelse med de relevante WTO-krav og være baseret på et retfærdigt og gennemsigtigt system og

b) at der bør tages behørigt hensyn til den anden parts interesser, når en part overvejer at indføre sådanne foranstaltninger.

3. Med henblik på denne afdeling skal oprindelse bestemmes i overensstemmelse med artikel 1 aftalen om oprindelsesregler.

ARTIKEL 3.2

Gennemsigtighed

1. Med forbehold af antidumpingaftalens artikel 6.5 og SCM-aftalens artikel 12.4 skal parterne, umiddelbart efter indførelsen af enhver midlertidig foranstaltning og under alle omstændigheder inden den endelige afgørelse træffes, sikre en fuldstændig og formålstjenlig fremlæggelse til interesserede parter af alle de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for afgørelsen om at indføre foranstaltninger. Fremlæggelsen skal ske skriftligt og give de interesserede parter tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger.

2. Forudsat at det ikke forsinker gennemførelsen af undersøgelsen unødigt, skal interesserede parter have mulighed for at tilkendegive deres synspunkter under undersøgelserne vedrørende afbødende foranstaltninger på handelsområdet.

ARTIKEL 3.3

Hensyntagen til almene samfundsinteresser

En part må ikke indføre antidumping- eller udligningsforanstaltninger, hvis det på grundlag af de oplysninger, der er fremkommet under undersøgelsen, klart kan konkluderes, at det ikke er i overensstemmelse med de almene samfundsinteresser at indføre de pågældende foranstaltninger. Parten skal ved vurderingen af de almene samfundsinteresser tage hensyn til situationen for den interne erhvervsgren, importører og deres repræsentative sammenslutninger, repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer, baseret på de relevante oplysninger, der er blevet forelagt undersøgelsesmyndighederne.

ARTIKEL 3.4

Regel om den laveste told

En antidumping- eller udligningstold, som en part indfører, må ikke overstige dumpingmargenen eller de udligningsberettigede subsidier, og parten skal tilstræbe at sikre, at størrelsen af denne told er mindre end denne margen, hvis en sådan laveste told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der forvoldes den interne erhvervsgren.

ARTIKEL 3.5

Undtagelse fra tvistbilæggelse Bestemmelserne i denne afdeling er ikke omfattet af kapitel 15 (tvistbilæggelse).

AFDELING B

GLOBALE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

ARTIKEL 3.6

Generelle bestemmelser

1. Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XIX i GATT 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og landbrugsaftalens artikel 5.

2. En part må ikke samtidig for samme vare anvende:

a) en bilateral beskyttelsesforanstaltning i henhold til afdeling C (bilateral beskyttelsesklausul) i dette kapitel og

b) en foranstaltning i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

3. Med henblik på denne afdeling skal oprindelse bestemmes i overensstemmelse med artikel 1 aftalen om oprindelsesregler.

ARTIKEL 3.7

Gennemsigtighed

1. Uanset artikel 3.6 (generelle bestemmelser) skal en part, der indleder en global beskyttelsesundersøgelse eller agter at indføre globale beskyttelsesforanstaltninger, straks fremlægge efter anmodning fra den anden part, og forudsat at denne har en væsentlig interesse heri, en skriftlig ad-hoc meddelelse med alle relevante oplysninger, der førte til indledningen af en global beskyttelsesundersøgelse og, alt efter omstændighederne, forslaget om at indføre de globale beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrørende de foreløbige konstateringer, hvis det er relevant. Dette berører ikke anvendelsen af artikel 3.2 i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

2. Når parterne indfører globale beskyttelsesforanstaltninger, tilstræber de at gennemføre disse på en måde, der griber mindst muligt ind i den bilaterale handel.

3. Finder en part i forbindelse med stk. 2, at de retlige forudsætninger for indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger er opfyldt, skal den give den anden part meddelelse herom og give mulighed for at afholde bilaterale konsultationer. Hvis der ikke er fundet en tilfredsstillende løsning senest 30 dage efter meddelelsen, kan parten indføre de endelige globale beskyttelsesforanstaltninger. Den anden part skal gives mulighed for at indgå i konsultationer med henblik på udveksling af synspunkter vedrørende de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

ARTIKEL 3.8

Undtagelse fra tvistbilæggelse

Bestemmelserne i denne afdeling, der henviser til WTO-rettigheder og -forpligtelser, er ikke omfattet af kapitel 15 (tvistbilæggelse).

AFDELING C

BILATERAL BESKYTTELSESKLAUSUL

ARTIKEL 3.9

Definitioner

Med henblik på denne afdeling skal:

a) "intern erhvervsgren" forstås i overensstemmelse med artikel 4, afsnit 1, litra c), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. Med henblik herpå er artikel 4, stk. 1, litra c), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale

b) "alvorlig skade" og "fare for alvorlig skade" forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. Med henblik herpå er artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale og

c) "overgangsperiode" forstås som en periode på ti år efter denne aftales ikrafttræden.

ARTIKEL 3.10

Anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning

1. Hvis en vare med oprindelse i en af parternes territorium som følge af nedsættelse eller afskaffelse af told i henhold til denne aftale importeres til den anden parts territorium i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den interne produktion, og under sådanne forhold, at det forårsager alvorlig skade eller medfører fare for alvorlig skade for en intern erhvervsgren, der fremstiller tilsvarende eller direkte konkurrerende varer, kan den importerende part indføre foranstaltninger i henhold til stk. 2 på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt i denne afdeling, dog kun i overgangsperioden, medmindre andet er fastsat i artikel 3.11 (betingelser og begrænsninger), stk. 6, litra c).

2. Den importerende part kan indføre en bilateral beskyttelsesforanstaltning, som:

a) suspenderer yderligere nedsættelse af toldsatsen for den pågældende vare som fastsat i bilag 2-A (afskaffelse af told) eller

b) xxxxxxxx toldsatsen for varen til et niveau, som ikke overstiger den laveste værdi af:

i) den mestbegunstigelsestoldsats, der gælder for varen på det tidspunkt, hvor foranstaltningen træffes, eller

ii) den basistoldsats, der er fastsat i toldafviklingsplanerne i bilag 2-A (afskaffelse af told) i henhold til artikel 2.7 (nedbringelse eller afskaffelse af told ved import).

ARTIKEL 3.11

Betingelser og begrænsninger

1. En part skal give den anden part skriftlig meddelelse om indledningen af en undersøgelse som omhandlet i stk. 2, og afholde konsultationer med den anden part så lang tid som muligt forud for indførelsen af en bilateral beskyttelsesforanstaltning med henblik på en gennemgang af de oplysninger, der fremkommer ved undersøgelsen, og udveksling af synspunkter vedrørende foranstaltningen.

2. En part må kun indføre en bilateral beskyttelsesforanstaltning, efter at dens kompetente myndigheder har gennemført en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 3 og artikel 4, stk. 2, litra c), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. Med henblik herpå er artikel 3 og artikel 4, stk. 2, litra c), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

3. Parten skal for den i stk. 2 omhandlede undersøgelse opfylde kravene i artikel 4, stk. 2, litra a), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. Med henblik herpå er artikel 4, stk. 2, litra a), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger med de fornødne ændringer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

4. Undersøgelsen skal også på grundlag af objektive beviser påvise, at der findes en årsagssammenhæng mellem den øgede import og den alvorlige skade eller faren herfor. Undersøgelsen skal også tage hensyn til tilstedeværelsen af andre faktorer end øget import, som også kan forårsage skade på samme tid.

5. Hver part skal sikre, at dens kompetente myndigheder afslutter en undersøgelse som omhandlet i stk. 2 senest et år efter, at den er indledt.

6. En part må ikke anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning:

a) i større omfang og i længere tid end nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade eller lette en tilpasning

b) i en periode på over to år, som dog kan forlænges med indtil to år, hvis den importerende parts kompetente myndigheder efter procedurerne i denne artikel fastslår, at foranstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade og lette en tilpasning, og der er tegn på, at erhvervsgrenen tilpasser sig, forudsat at beskyttelsesforanstaltningens samlede anvendelsesperiode, dvs. den oprindelige anvendelsesperiode og enhver forlængelse heraf, ikke overstiger fire år eller

c) ud over udløbet af overgangsperioden, medmindre det sker med den anden parts samtykke.

7. For at lette tilpasningen i en situation, hvor den forventede varighed af en bilateral beskyttelsesforanstaltning overstiger to år, skal den part, der anvender foranstaltningen, gradvist liberalisere foranstaltningen med regelmæssige mellemrum i løbet af anvendelsesperioden.

8. Når en part bringer en bilateral beskyttelsesforanstaltning til ophør, skal toldsatsen være den sats, der i henhold til dens toldafviklingsplan i bilag 2-A (afskaffelse af told) ville have været gældende, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført.

ARTIKEL 3.12

Midlertidige foranstaltninger

Under kritiske omstændigheder, hvor en forsinkelse kunne forårsage skade, som ville være vanskelig at afhjælpe, kan en part anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning midlertidigt, når en foreløbig undersøgelse tydeligt har vist, at importen af en vare med oprindelse i den anden part er steget som følge af nedsættelsen eller afskaffelsen af en told i henhold til denne aftale, og at denne import forårsager alvorlig skade for den interne industri eller en fare herfor. Varigheden af en midlertidig foranstaltning må ikke overstige 200 dage, i løbet af hvilke parten skal opfylde kravene i artikel 3.11 (betingelser og begrænsninger), stk. 2 og 3. Parten skal straks tilbagebetale eventuelle toldforhøjelser, hvis det ved den i artikel 3.11 (betingelser og begrænsninger), stk. 2, omhandlede undersøgelse ikke konstateres, at kravene i artikel 3.10 (anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning), stk. 1, er opfyldt. Varigheden af enhver midlertidig foranstaltning medregnes som en del af den i artikel 3.11 (betingelser og begrænsninger), stk. 5, litra b), fastsatte periode.

ARTIKEL 3.13

Kompensation

1. En part, der anvender en bilateral beskyttelsesforanstaltning, skal føre konsultationer med den anden part for i fællesskab at fastlægge en passende handelsliberaliserende kompensation i form af indrømmelser, der i alt væsentligt har tilsvarende virkninger for handelen, eller i form af indrømmelser, som svarer til værdien af den yderligere told, der forventes opkrævet som følge af beskyttelsesforanstaltningen. Den part, der anvender en bilateral beskyttelsesforanstaltning, skal give mulighed for sådanne konsultationer senest 30 dage efter indførelsen af den bilaterale beskyttelsesforanstaltning.

2. Hvis konsultationerne i henhold til stk. 1 ikke fører til en aftale om handelsliberaliserende kompensation senest 30 dage efter indledningen af konsultationer, kan den part, hvis varer er genstand for den bilaterale beskyttelsesforanstaltning, suspendere anvendelsen af indrømmelser for så vidt angår varer med oprindelse i den part, der anvender den bilaterale beskyttelsesforanstaltning, der i alt væsentligt har tilsvarende virkninger for handelen som den bilaterale beskyttelsesforanstaltning. Den forpligtelse til at yde kompensation, der påhviler den part, som anvender den bilaterale beskyttelsesforanstaltning, og den anden parts ret til at suspendere indrømmelser i henhold til dette stykke, ophører på den bilaterale beskyttelsesforanstaltnings udløbsdato.

3. Den i stk. 2 omhandlede ret til suspension må ikke udøves i de første 24 måneder af en bilateral beskyttelsesforanstaltnings anvendelsesperiode, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen er i overensstemmelse med denne aftale.

ARTIKEL 3.14

Anvendelse af det engelske sprog

For at sikre den størst mulige effektivitet ved anvendelsen af reglerne om afbødende foranstaltninger på handelsområdet i henhold til dette kapitel skal parternes undersøgelsesmyndigheder anvende det engelske sprog som grundlag for meddelelser og dokumenter, der udveksles i forbindelse med undersøgelser vedrørende afbødende foranstaltninger på handelsområdet mellem parterne.

KAPITEL 4

TOLD OG HANDELSLETTELSER

ARTIKEL 4.1

Mål

1. Parterne anerkender betydningen af at beskæftige sig med de forskellige aspekter af told og handelslettelser i forbindelse med de skiftende globale handelsvilkår. Parterne skal forstærke samarbejdet på dette område med henblik på at sikre, at deres respektive toldlovgivning og - procedurer opfylder målene om at fremme handelslettelser, samtidig med at man sikrer en effektiv toldkontrol.

2. Parterne er enige om, at deres lovgivning skal være ikkediskriminerende, og at toldprocedurerne skal være baseret på moderne metoder og effektiv kontrol for at bekæmpe svig og fremme lovlig handel.

3. Parterne erkender, at de legitime samfundspolitiske mål, herunder målene vedrørende sikkerhed og bekæmpelse af svig, på ingen måde må anfægtes.

ARTIKEL 4.2

Toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand

1. Parternes respektive myndigheder skal samarbejde på toldområdet for at sikre, at målene i artikel 4.1 (mål) opfyldes.

2. Parterne skal styrke toldsamarbejdet, bl.a. ved:

a) at udveksle oplysninger om toldlovgivning og gennemførelsen heraf samt om toldprocedurer, særlig med hensyn til:

i) forenkling og modernisering af toldprocedurer

ii) toldmyndighedernes grænsekontrol af intellektuelle ejendomsrettigheder

iii) lettelse af transitforsendelser og omladning og

iv) forbindelser med erhvervslivet

b) at udforske fælles initiativer vedrørende import-, eksport- og andre toldprocedurer, herunder teknisk bistand, med henblik på at sikre en effektiv service til erhvervslivet

c) at styrke deres samarbejde på toldområdet i internationale organisationer som f.eks. WTO og Verdenstoldorganisationen (herefter benævnt "WCO") og

d) når det er relevant og hensigtsmæssigt at etablere en gensidig anderkendelse af handelspartnerskabsprogrammer og toldkontrol, herunder ensartede handelslettelsesforanstaltninger.

3. Parterne skal yde hinanden gensidig administrativ bistand i toldanliggender i overensstemmelse med protokol 2 (gensidig administrativ bistand i toldanliggender).

ARTIKEL 4.3

Toldlovgivning og -procedurer

1. Partnerne skal basere deres respektive toldlovgivning og -procedurer på internationale instrumenter og standarder, som gælder på told- og handelsområdet, herunder de væsentlige elementer i den reviderede Kyotokonvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling, udfærdiget i Bruxelles den 26. juni 1999, den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter benævnt "HS- konventionen"), rammestandarderne til sikring og fremme af den globale samhandel (Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade og tolddatamodellen (Customs Data Model) fra WCO.

2. Parternes toldlovgivning og -procedurer skal have til formål:

a) at beskytte lovlig handel gennem en effektiv håndhævelse og efterlevelse af gældende lovkrav

b) at undgå unødvendige eller diskriminerende byrder for økonomiske aktører og give mulighed for yderligere lettelser for operatører med højt efterlevelsesniveau og

c) at beskytte mod svig og ulovlige eller skadelige aktiviteter.

3. Parterne er enige om, at deres respektive toldlovgivning og -procedurer, herunder retsmidler, skal være forholdsmæssigt afpassede og ikkediskriminerende, og at anvendelsen heraf ikke må forsinke frigivelsen af varer unødigt.

4. For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikkediskrimination, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i transaktionerne skal parterne:

a) hvor det er muligt, forenkle og revidere krav og formaliteter med henblik på hurtig frigivelse og fortoldning af varer og

b) tilstræbe yderligere at forenkle og standardisere de oplysninger og den dokumentation, der kræves af toldmyndigheder og andre organer.

ARTIKEL 4.4

Frigivelse af varer

1. Hver part skal sikre, at dens toldmyndigheder anvender krav og procedurer, der muliggør frigivelse af varer inden for et tidsrum, som ikke er længere end det, der er nødvendigt til at sikre efterlevelse af dens told- og andre handelsrelaterede love og formaliteter. Hver part skal arbejde hen imod yderligere at mindske denne periode og at frigive varerne uden unødigt ophold.

2. Parterne skal bl.a. give mulighed for frigivelse af varer, uden at der betales told, forudsat af der stilles en garanti, hvis det er påkrævet efter deres lovgivning, som sikkerhed for den endelige betaling af told.

3. Hver part skal sikre, at dens toldmyndigheder giver adgang til elektronisk forhåndsindgivelse og færdigbehandling af oplysninger inden varernes fysiske ankomst (toldbehandling før ankomst), med henblik på frigivelse af varerne straks efter ankomsten.

ARTIKEL 4.5

Forenklede toldprocedurer

1. Hver part skal etablere forenklede toldprocedurer, som er gennemsigtige og effektive, for at reducere omkostningerne og øge forudsigeligheden for de økonomiske aktører, herunder små og mellemstore virksomheder. Godkendte erhvervsdrivende skal desuden have nemmere adgang til toldforenklinger efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.

2. Der skal anvendes et administrativt enhedsdokument eller en tilsvarende elektronisk formular med henblik på opfyldelse af de nødvendige formaliteter i forbindelse med henførsel af varer under en toldprocedure.

3. Parterne skal anvende moderne toldteknikker, herunder metoder til risikovurdering og efterfølgende kontrol af toldbehandling, for at forenkle og lette indpassage og frigivelse af varer.

4. Parterne skal fremme gradvis udvikling og anvendelse af systemer, herunder IT-baserede systemer, der kan lette elektronisk udveksling af data mellem erhvervsdrivende, toldmyndigheder og andre relaterede organer.

ARTIKEL 4.6

Transit og omladning

1. Hver part skal sikre lettelse og effektiv kontrol af omladninger og transitforsendelser gennem dens territorium.

2. For at lette transittrafikken skal hver part sikre samarbejde og koordinering mellem alle berørte myndigheder og organer på dens territorium.

ARTIKEL 4.7

Risikostyring

1. Hver part skal basere dens undersøgelses- og frigivelsesprocedurer og dens procedurer for verifikation efter indpassage på risikovurderingsprincipper og revision frem for at undersøge alle sendinger tilbundsgående for at efterprøve, om de overholder samtlige importkrav.

2. Parterne skal vedtage og anvende deres kontrolkrav og -procedurer ved import, eksport, transit og omladning af varer på grundlag af risikostyringsprincipper med henblik på at gennemføre foranstaltningerne vedrørende efterlevelse med fokus på de transaktioner, der kræver størst opmærksomhed.

ARTIKEL 4.8

Gennemsigtighed

1. Hver part skal sikre, at dens toldlovgivning og andre handelsrelaterede love, forskrifter og generelle administrative procedurer og krav, herunder gebyrer og afgifter, er nemt tilgængelige for alle interesserede parter og, hvis det er muligt, via et officielt websted.

2. Hver part skal udpege eller opretholde et eller flere informationspunkter, som inden for en rimelig frist kan besvare forespørgsler fra interesserede parter om toldanliggender og andre handelsrelaterede anliggender.

ARTIKEL 4.9

Forhåndsafgørelser

1. Hver parts toldmyndigheder skal efter skriftlig anmodning fra erhvervsdrivende, i overensstemmelse med dens love og forskrifter og forud for importen af en vare til dens territorium, udstede en skriftlig forhåndsafgørelse om tarifering eller ethvert andet spørgsmål, som parterne måtte blive enige om.

2. Hver part skal, med forbehold af eventuelle bestemmelser om fortrolighed i dens love og forskrifter, offentliggøre deres forhåndsafgørelser om tarifering eller ethvert lignende spørgsmål, som den måtte finde relevante, f.eks. på internettet.

3. Med henblik på at lette samhandelen skal parterne som led i deres bilaterale dialog regelmæssigt give meddelelse om, hvilke ændringer der er sket i deres respektive love og forskrifter om forhåndsafgørelser.

ARTIKEL 4.10

Gebyrer og afgifter

1. Parterne skal offentliggøre oplysninger om gebyrer og afgifter via et officielt udpeget medie og, om muligt, på et officielt websted. Oplysningerne skal omfatte de gebyrer og afgifter, der finder anvendelse, begrundelsen for disse gebyrer eller afgifter for de leverede tjenester, den ansvarlige myndighed, og hvornår og hvordan de skal betales.

2. Ingen af parterne må ikke indføre nye eller ændrede gebyrer og afgifter, før oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1 offentliggøres og gøres offentligt tilgængelige.

ARTIKEL 4.11

Toldklarerere

Parterne må i deres respektive toldlovgivning og -procedurer ikke kræve obligatorisk anvendelse af toldklarerere. Parterne skal anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede regler, hvis og når de godkender toldklarerere.

ARTIKEL 4.12

Toldværdiansættelse

1. Parterne skal bestemme toldværdien af varer i overensstemmelse med artikel VII i GATT 1994 og toldværdikodeksen.

2. Parterne skal samarbejder med henblik på at nå frem til en fælles holdning til spørgsmål vedrørende toldværdiansættelse.

ARTIKEL 4.13

Inspektioner inden afsendelse

Parterne er enige om, at deres respektive toldlovgivning og -procedurer ikke skal kræve obligatorisk inspektion inden afsendelse, jf. aftalen om inspektion inden afsendelse, eller enhver anden undersøgelse udført inden toldbehandlingen af private virksomheder på bestemmelsesstedet.

ARTIKEL 4.14

Prøvelse og klage

Hver part skal etablere effektive, hurtige og ikkediskriminerende og lettilgængelige procedurer for at sikre retten til at påklage toldmyndighedernes og andre kompetente myndigheders administrative handlinger, kendelser og afgørelser, som påvirker import eller eksport af varer eller varer i transit.

ARTIKEL 4.15

Forbindelser med erhvervslivet

Parterne er enige om:

a) at det er vigtigt rettidigt at konsultere repræsentanter for de erhvervsdrivende i forbindelse med udarbejdelse af lovgivningsforslag og generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser. Med henblik herpå skal hver part etablere de relevante konsultationer mellem administrationerne og erhvervslivet

b) så vidt muligt med elektroniske midler at offentliggøre eller på anden måde tilgængeliggøre ny lovgivning og nye generelle procedurer vedrørende told og handelslettelser forud for anvendelsen af sådan lovgivning og sådanne procedurer, tillige med ændringer og fortolkninger heraf. De skal også offentliggøre relevante administrative meddelelser, herunder om myndighedernes krav og procedurer for indpassage, om åbningstider og arbejdsprocedurer for toldsteder i havne og ved grænseovergangssteder og om informationskontorer

c) at der skal være en tilstrækkelig lang frist mellem offentliggørelsen og ikrafttrædelsen af nye eller ændrede retsforskrifter, procedurer, gebyrer eller afgifter og

d) at sørge for, at deres respektive toldkrav og de hermed forbundne krav og procedurer fortsat modsvarer erhvervslivets behov, følger bedste praksis og forbliver så lidt restriktive som muligt for samhandelen.

ARTIKEL 4.16

Toldudvalget

1. Det Toldudvalg, der er nedsat ved artikel 17.2 (specialudvalg), består af repræsentanter for parterne.

2. Toldudvalget skal sikre den korrekte anvendelse af dette kapitel, toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i underafdeling 4 (håndhævelse ved grænserne) i afdeling C (håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder) i kapitel 12 (intellektuel ejendomsret), protokol 1 (om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde), protokol 2 (gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål) og eventuelle yderligere bestemmelser om told, som parterne måtte blive enige om.

3. Toldudvalget skal undersøge behovet for og vedtage afgørelser, udtalelser, forslag eller anbefalinger om alle spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af de i stk. 2 omhandlede bestemmelser. Det har beføjelse til at træffe beslutninger om gensidig anerkendelse af risikostyringsteknikker, risikokriterier og -standarder, sikkerhedskontroller og handelspartnerskabsprogrammer, herunder aspekter såsom datatransmission og gensidigt aftalte fordele.

KAPITEL 5

TEKNISKE HANDELSHINDRINGER

ARTIKEL 5.1

Bekræftelse af TBT-aftalen

Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser over for hinanden i henhold til TBT-aftalen, der med de fornødne ændringer er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

ARTIKEL 5.2

Mål

1. Målene med dette kapitel er at lette og øge den bilaterale handel med varer ved at forebygge, udpege og fjerne unødige hindringer for handel inden for rammerne af TBT-aftalen, og at styrke det bilaterale samarbejde mellem parterne.

2. Parterne skal etablere og styrke den tekniske formåen og institutionelle infrastruktur i spørgsmål vedrørende tekniske handelshindringer.

ARTIKEL 5.3

Anvendelsesområde og definitioner

1. Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af de standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er defineret i bilag 1 til TBT- aftalen, og som kan påvirke handelen med varer mellem parterne, undtagen for:

a) specifikationer vedrørende indkøb udarbejdet af statslige organer med henblik på egen produktion eller eget forbrug eller

b) sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger som defineret i bilag A til SPS-aftalen.

2. Hver part har ret til at udarbejde, vedtage og anvende standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer i henhold til dette kapitel og TBT-aftalen.

3. Med henblik på dette kapitel finder definitionerne i bilag 1 til TBT-aftalen anvendelse.

ARTIKEL 5.4

Tekniske forskrifter

1. Hver part skal gøre bedst mulig brug af god reguleringspraksis som fastsat i TBT-aftalen og i dette kapitel, navnlig ved:

a) at vurdere de tilgængelige reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige alternativer til en foreslået teknisk forskrift, som ville opfylde partens legitime mål i henhold til TBT-aftalens artikel 2.2, at tilstræbe at evaluere bl.a. konsekvenserne af en foreslået teknisk forskrift ved hjælp af en reguleringsmæssig konsekvensanalyse, som anbefalet af Udvalget om Tekniske Handelshindringer, der er nedsat ved TBT-aftalens artikel 13

b) at anvende relevante internationale standarder som dem, der udarbejdes af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission, Den Internationale Telekommunikationsunion og Codex Alimentarius-Kommissionen, som grundlag for deres tekniske forskrifter, undtagen hvis sådanne internationale standarder ville være ineffektive eller uegnede til at opfylde en parts legitime mål. Når en part ikke har benyttet internationale standarder som grundlag for dens tekniske forskrifter, skal den efter anmodning fra den anden part udpege enhver væsentlig afvigelse fra de relevante internationale standarder og redegøre for, hvorfor disse standarder blev fundet uegnede eller ineffektive i forhold til det tilstræbte mål

c) at gennemgå tekniske forskrifter med henblik på at øge deres konvergens med de relevante internationale standarder, jf. dog TBT-aftalens artikel 2.3. Ved denne gennemgang skal parterne bl.a. tage hensyn til enhver ny udvikling i de relevante internationale standarder, og om hvorvidt de omstændigheder, der har medført forskelle i forhold til andre relevante internationale standarder, fortsat gør sig gældende

d) at fastlægge tekniske forskrifter på basis af produktpræstationskrav snarere end på basis af design eller beskrivende egenskaber.

2. En part skal i overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 2.7 velvilligt overveje at acceptere tekniske forskrifter fra den anden part som ækvivalente, selv om disse tekniske forskrifter afviger fra dens egne, dog forudsat at de finder det godtgjort, at disse forskrifter på passende måde opfylder målene for dens egne forskrifter.

3. En part, der har udarbejdet en teknisk forskrift, som den anser for at svare til en teknisk forskrift i den anden part, fordi den har et foreneligt mål og en forenelig produktdækning, kan skriftligt anmode om, at den anden part anerkender den tekniske forskrift som ækvivalent. Anmodningen skal fremsættes skriftligt og indeholde en detaljeret begrundelse for, hvorfor den tekniske forskrift bør anses for at være ækvivalent, herunder med hensyn til produktdækning. Den part, der ikke er enig i, at en teknisk forskrift er ækvivalent, skal efter anmodning oplyse den anden part om en begrundelse for dens afgørelse.

ARTIKEL 5.5

Standarder

1. Parterne bekræfter deres forpligtelser i henhold til TBT-aftalens artikel 4.1 med henblik på at sikre, at deres standardiseringsorganer tiltræder og overholder adfærdskodeksen for udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af standarder i bilag 3 til TBT-aftalen. Parterne bekræfter desuden deres tilslutning til de principper, der er fastsat i de beslutninger og henstillinger, der er vedtaget af WTO's Komité for Tekniske Handelshindringer (Decisions and Recommendations adopted by the WTO Committee on Technical Barriers to Trade) siden 1. januar 1995, G/TBT/1/rev.12, af 21. januar 2015, (herefter benævnt "dokumentet"), herunder komitéens beslutning om principper for udvikling af internationale standarder, vejledninger og henstillinger med hensyn til aftalens artikel 2 og 5 og bilag 3 (Decision of the Committee on Principles for the Development of International Standards, Guides and Recommendations with relation to Articles 2, 5 and Annex 3 of the Agreement), der er omhandlet i bilagene til dokumentets del 1.

2. Parterne skal med henblik på den bredest mulige harmonisering af standarder tilskynde deres standardiseringsorganer samt de regionale standardiseringsorganer, som de eller deres standardiseringsorganer er medlemmer af, til:

a) inden for rammerne af deres ressourcer at deltage i udarbejdelsen af internationale standarder ved relevante internationale standardiseringsorganisationer

b) at anvende relevante internationale standarder som grundlag for de standarder, de udarbejder, undtagen i tilfælde, hvor sådanne internationale standarder ville være ineffektive eller uhensigtsmæssige i forhold til opfyldelsen af den pågældende parts legitime mål, f.eks. på grund af et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau, væsentlige klimatiske eller geografiske faktorer eller grundlæggende teknologiske problemer

c) at undgå gentagelse af eller overlapninger med arbejde i internationale standardiseringsorganer

d) at revidere nationale og regionale standarder, som ikke er baseret på relevante internationale standarder, med passende mellemrum med henblik på at øge deres konvergens med relevante internationale standarder og

e) at samarbejde med den anden parts relevante standardiseringsorganer i forbindelse med internationale standardiseringsaktiviteter. Dette samarbejde kan foregå i internationale standardiseringsorganisationer eller på regionalt plan.

3. Parterne skal udveksle oplysninger om:

a) deres anvendelse af standarder til støtte for tekniske forskrifter

b) deres standardiseringsprocesser og omfanget af deres anvendelse af internationale eller regionale standarder som grundlag for deres nationale standarder og

c) samarbejdsaftaler om standardisering, som hver af parterne gennemfører, herunder om standardiseringsspørgsmål i internationale aftaler med tredjeparter, i det omfang dette ikke er udtrykkeligt forbudt ved disse aftaler.

4. Parterne erkender, at overholdelse af standarder i henhold til bilag 1 til TBT-aftalen er frivillig. Når en part gør overholdelsen af standarder obligatorisk ved at indarbejde dem eller henvise hertil i tekniske forskrifter eller i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsprocedurer, finder artikel 5.7 (gennemsigtighed) anvendelse.

ARTIKEL 5.6

Overensstemmelsesvurderingsprocedurer

1. Parterne skal med hensyn til obligatoriske overensstemmelsesvurderingsprocedurer anvende artikel 5.4 (tekniske forskrifter), stk. 1, med de fornødne ændringer, med henblik på at undgå unødvendige handelshindringer og sikre gennemsigtighed og ikkediskrimination.

2. I overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 5.1.2, når en importerende part kræver en udtrykkelig bekræftelse af overensstemmelse med dens gældende tekniske forskrifter eller standarder, må dens overensstemmelsesvurderingsprocedurer hverken være strengere eller anvendes strengere end nødvendigt for at give denne part en passende forsikring om, at produkterne er i overensstemmelse med dens gældende tekniske forskrifter eller standarder under hensyn til de risici, som ikkeoverensstemmelse ville medføre.

3. Parterne erkender, at der findes en lang række mekanismer, som fremmer accepten af resultaterne af de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der gennemføres på den anden parts territorium, herunder:

a) den importerende parts anvendelse af en leverandørs overensstemmelseserklæring

b) aftaler om gensidig accept af resultaterne af overensstemmelsesvurderingsprocedurer for så vidt angår specifikke tekniske forskrifter, der gennemføres af organer, som er beliggende på den anden parts territorium

c) anvendelse af akkreditering til godkendelse af overensstemmelsesvurderingsorganer, som er beliggende på den anden parts territorium

d) statslig udpegelse af overensstemmelsesvurderingsorganer, herunder organer, som er beliggende på den anden parts territorium

e) en parts unilaterale anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som gennemføres på den anden parts territorium

f) frivillige ordninger mellem overensstemmelsesvurderingsorganer, der er beliggende på begge parters territorium, og

g) anvendelse af regionale og internationale multilaterale aftaler og ordninger om anerkendelse, hvori parterne er part.

4. Parterne skal under særlig hensyntagen til de i stk. 3 omhandlede betragtninger:

a) intensivere deres udveksling af oplysninger om de i stk. 3 omhandlede mekanismer og lignende mekanismer med henblik på at fremme accept af overensstemmelsesvurderingsresultater

b) udveksle oplysninger om overensstemmelsesvurderingsprocedurer og specielt om de kriterier, der anvendes til at udvælge passende overensstemmelsesvurderingsprocedurer for specifikke produkter

c) betragte en leverandørs overensstemmelseserklæring som en af garantierne for overensstemmelse med intern lovgivning

d) overveje ordninger om gensidig accept af resultaterne af overensstemmelsesvurderingsprocedurer i henhold til proceduren i stk. 5

e) udveksle oplysninger om akkrediteringspolitik og overveje, hvordan internationale akkrediteringsstandarder og internationale aftaler, hvori parternes akkrediteringsorganer er involveret, bedst kan udnyttes, f.eks. gennem mekanismerne i International Laboratory Accreditation Cooperation og International Accreditation Forum

f) overveje at tilslutte sig eller eventuelt opfordre deres prøvnings-, inspektions- og certificeringsorganer at tilslutte sig internationale operative ordninger eller aftaler, som har til formål at fremme harmonisering og accept af overensstemmelsesvurderingsresultater

g) sikre, at økonomiske aktører har et valg mellem overensstemmelsesvurderingsfaciliteter, der udpeges af myndighederne til at udføre de opgaver, der kræves i henhold til intern lovgivning, for at sikre overholdelse

h) tilstræbe at anvende akkreditering til at godkende overensstemmelsesvurderingsorganer og

i) sikre uafhængighed af og undgå interessekonflikter mellem akkrediteringsorganer og overensstemmelsesvurderingsorganer.

5. En part kan efter anmodning fra den anden part beslutte at indlede konsultationer med henblik på at fastlægge sektorinitiativer, som er tilpasset de respektive sektorer, vedrørende anvendelsen af overensstemmelsesvurderingsprocedurer eller fremme af accept af overensstemmelsesvurderingsresultater. Den part, der fremsætter anmodningen, skal fremlægge relevante oplysninger om, hvordan det pågældende sektorinitiativ kan fremme handelen. Hvis den anden part afslår denne anmodning, skal den efter anmodning herom give en begrundelse.

6. Parterne bekræfter deres forpligtelser i henhold til TBT-aftalens artikel 5.2.5 med hensyn til, at gebyrer, der opkræves for obligatorisk overensstemmelsesvurdering af importerede produkter, skal være rimelige i forhold til gebyrer, der kan opkræves for overensstemmelsesvurdering af tilsvarende produkter af national oprindelse eller med oprindelse i et andet land, under hensyntagen til omkostninger ved kommunikation, transport mv. som følge af, at ansøgeren og overensstemmelsesvurderingsorganet er beliggende forskellige steder.

ARTIKEL 5.7

Gennemsigtighed

Parterne anerkender betydningen af gennemsigtighed med hensyn til udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer. I denne forbindelse bekræfter parterne deres forpligtelser vedrørende gennemsigtighed i henhold til TBT- aftalen. Hver part skal:

a) tage den anden parts bemærkninger i betragtning, når en del af proceduren ved udarbejdelse af en teknisk forskrift er genstand for offentlig høring, og efter anmodning fremlægge skriftlige svar rettidigt til bemærkninger fremsat af den anden part

b) sikre, at økonomiske aktører og andre interesserede personer i den anden part kan deltage i enhver formel offentlig høring vedrørende udarbejdelsen af tekniske forskrifter på vilkår, der ikke er ringere end dem, der tilbydes dens egne fysiske og juridiske personer

c) i overensstemmelse med artikel 5.4 (tekniske forskrifter), stk. 1, litra a), når der gennemføres konsekvensanalyser, og efter anmodning herom, give den anden part meddelelse om udfaldet af konsekvensanalysen af den foreslåede tekniske forskrift

d) når der gives meddelelse efter TBT-aftalens artikel 2.9.2 eller 5.6.2:

i) give den anden part en periode på mindst 60 dage efter meddelelsen til skriftligt at fremsætte bemærkninger til forslag og, hvor det er muligt, tage behørigt hensyn til rimelige anmodninger om forlængelse af fristen

ii) give den elektroniske version af den meddelte tekst

iii) hvis den meddelte tekst ikke er affattet på et af WTO's officielle sprog, give en detaljeret og udtømmende beskrivelse af indholdet af den pågældende retsakt i WTO- meddelelsesformat

iv) skriftligt besvare de skriftlige bemærkninger, der er modtaget fra den anden part om forslaget, senest på datoen for offentliggørelse af den endelige tekniske forskrift eller overensstemmelsesvurderingsprocedure og

v) give oplysninger om vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den meddelte foranstaltning og den vedtagne endelige tekst i form af et tillæg til den oprindelige meddelelse

e) afsætte tilstrækkelig lang tid mellem offentliggørelsen og ikrafttrædelsen af tekniske forskrifter til, at den anden parts økonomiske aktører kan tilpasse sig, undtagen hvis der opstår, eller der er fare for, at der vil opstå, akutte problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed

f) sikre, at alle tekniske forskrifter og obligatoriske overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er vedtaget og trådt i kraft, er offentligt tilgængelige på offentlige websteder og gratis og

g) sikre, at de kontaktpunker, der er oprettet i overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 10.1, giver oplysninger og svar på et af WTO's officielle sprog på rimelige forespørgsler fra den anden part eller fra interesserede personer fra den anden part om vedtagne tekniske forskrifter, overensstemmelsesvurderingsprocedurer og -standarder.

ARTIKEL 5.8

Markedsovervågning

Parterne skal:

a) udveksle synspunkter om markedsovervågnings- og håndhævelsesaktiviteter

b) sikre, at markedsovervågning udføres af de kompetente myndigheder, og at der ikke er nogen interessekonflikt mellem markedsovervågning og overensstemmelsesvurdering og

c) sikre, at der ikke er nogen interessekonflikt mellem markedstilsynsorganer og de økonomiske aktører, der er underlagt kontrol eller tilsyn.

ARTIKEL 5.9

Mærkning og etikettering

1. Parterne noterer sig, at en teknisk forskrift kan omfatte eller udelukkende vedrøre krav til mærkning eller etikettering. Når en parts tekniske forskrifter indeholder krav om obligatorisk mærkning eller etikettering, skal denne part overholde principperne i TBT-aftalens artikel 2.2, navnlig at tekniske forskrifter ikke må udarbejdes i den hensigt eller med den virkning at skabe unødvendige hindringer for den internationale handel, og at de ikke må være mere handelsbegrænsende end nødvendigt til at opfylde et legitimt mål.

2. Når den kræver obligatorisk mærkning eller etikettering af produkter, skal en part:

a) kun kræve de oplysninger, som er relevante for forbrugerne eller brugerne af produktet, eller som angiver produktets overensstemmelse med de obligatoriske tekniske krav

b) ikke kræve nogen forhåndsgodkendelse, registrering eller certificering af etiketter eller mærker til produktet som en forudsætning for markedsføring af produkter, som ellers opfylder dens obligatoriske tekniske krav, medmindre det er nødvendigt på grund af risikoen for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, miljøet eller den nationale sikkerhed; denne bestemmelse berører ikke partens ret til at kræve forhåndsgodkendelse af de specifikke oplysninger, der skal gives på etiketten eller mærket i henhold til den relevante interne lovgivning

c) hvis den kræver, at økonomiske aktører skal anvende et unikt identifikationsnummer, udstede et sådan nummer til den anden parts erhvervsdrivende uden unødigt ophold og uden forskelsbehandling

d) hvis det ikke er vildledende, modsigende eller forvirrende i forhold til de oplysninger, der kræves i den part, der importerer varerne, tillade følgende:

i) oplysninger på andre sprog ud over det sprog, der kræves i den importerende part

ii) internationalt anerkendte nomenklaturer, piktogrammer, symboler eller grafiske billeder eller

iii) supplerende oplysninger ud over dem, der kræves i den importerende part

e) acceptere, at etikettering, herunder supplerende etikettering eller rettelser til etiketteringen, hvor det er relevant, finder sted i godkendte lokaler, såsom toldoplag eller godkendte frilagre på importstedet i den importerende part forud for distribution og salg af produktet; parten kan kræve, at den oprindelige mærkning ikke er fjernet

f) tilstræbe i tilfælde, hvor den finder, at det ikke anfægter de legitime mål i henhold til TBT- aftalen, at acceptere ikkepermanente eller aftagelige etiketter eller mærkning eller etikettering i ledsagedokumenterne i stedet for at være fysisk anbragt på produktet.

ARTIKEL 5.10

Samarbejde og handelslettelser

1. Parterne skal styrke deres samarbejde om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer med henblik på at øge den gensidige forståelse af deres respektive ordninger og fremme deres indbyrdes handel. De kan til dette formål indføre både horisontale og sektorspecifikke reguleringsdialoger.

2. Parterne skal tilstræbe at udpege, udvikle og fremme bilaterale initiativer vedrørende standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er egnede til særlige spørgsmål eller sektorer, og som fremmer handel. Disse initiativer kan f.eks. omfatte:

a) fremme af god reguleringspraksis gennem reguleringssamarbejde, herunder udveksling af oplysninger, erfaringer og data med henblik på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af deres standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, og at gøre effektiv brug af deres reguleringsressourcer

b) anvendelse af en risikobaseret tilgang til overensstemmelsesvurdering, f.eks. at basere sig på en leverandørs overensstemmelseserklæring for lavrisikoprodukter og, hvor det er relevant, reducere kompleksiteten af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

c) øget konvergens mellem deres respektive standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer og relevante internationale standarder, vejledninger eller anbefalinger

d) at undgå unødigt divergerende tilgange til standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, når der ikke foreligger nogen internationale standarder, vejledninger eller anbefalinger

e) fremme eller styrke samarbejdet mellem parternes respektive offentlige eller private organisationer med ansvar for standardisering, overensstemmelsesvurdering og metrologi

f) sikring af effektiv interaktion og samarbejde mellem reguleringsmyndigheder på regionalt eller internationalt plan og

g) udveksling af oplysninger, så vidt muligt, om aftaler og ordninger vedrørende tekniske handelshindringer, som er indgået på internationalt plan.

3. En part skal efter anmodning tage behørigt hensyn til forslag om samarbejde fra den anden part i henhold til dette kapitel. Dette samarbejde kan blandt andet foregå ved dialog gennem de rette fora, fælles projekter, teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprogrammer om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer på udvalgte områder i industrien som aftalt mellem parterne.

ARTIKEL 5.11

Konsultationer

1. En part skal hurtigt og velvilligt behandle enhver anmodning om konsultationer fra den anden part om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af dette kapitel.

2. Handelsudvalget kan for at afklare eller løse de i stk. 1 omhandlede spørgsmål nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at finde frem til en anvendelig og praktisk løsning til at fremme handelen. Denne arbejdsgruppe skal bestå af repræsentanter for parterne.

ARTIKEL 5.12

Gennemførelse

1. Hver part skal udpege et kontaktpunkt i henholdsvis ministeriet for videnskab og teknologi i Vietnam og Europa-Kommissionen og give den anden part kontaktoplysninger om kontoret eller embedsmanden med ansvar for anliggender henhørende under dette kapitel, herunder oplysninger om telefon, fax, e-mail og andre relevante kontaktoplysninger.

2. Hver part skal straks give den anden part meddelelse om enhver ændring af dens kontaktpunkt og ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

3. Kontaktpunkterne skal bl.a.:

a) monitorere gennemførelsen og forvaltningen af dette kapitel

b) fremme relevante samarbejdsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 5.10 (samarbejde og handelslettelser)

c) straks behandle ethvert spørgsmål, der rejses af en part vedrørende udarbejdelse, vedtagelse, anvendelse eller håndhævelse af standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer

d) indlede konsultationer, efter en parts anmodning herom, om spørgsmål henhørende under dette kapitel

e) træffe andre foranstaltninger, der kan bistå parterne med at gennemføre dette kapitel og

f) udføre andre opgaver, som måtte være uddelegeret af Udvalget om Handel med Varer.

4. De informationspunkter, der etableres i overensstemmelse med TBT-aftalens artikel 10.1, skal:

a) fremme udvekslingen af oplysninger mellem parterne om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer som svar på alle rimelige anmodninger om sådanne oplysninger fra den anden part og

b) henvise forespørgsler fra den anden part til de relevante reguleringsmyndigheder.

KAPITEL 6

SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER

ARTIKEL 6.1

Anvendelsesområde

1. Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af alle sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (herefter benævnt "SPS-foranstaltninger"), der træffes af en part, og som direkte eller indirekte kan påvirke handelen mellem parterne.

2. Dette kapitel berører ikke parternes rettigheder i henhold til kapitel 5 (tekniske handelshindringer) med hensyn til foranstaltninger, der ikke er omfattet af dette kapitel.

ARTIKEL 6.2

Mål

Målene med dette kapitel er:

a) at fremme en effektiv gennemførelse af principper og discipliner i SPS-aftalen og internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger, der er udarbejdet af relevante internationale organisationer

b) at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed på hver parts territorium og samtidig fremme handelen mellem parterne, og at sikre, at SPS-foranstaltninger, der vedtages af hver part, ikke skaber unødvendige handelshindringer

c) at styrke kommunikationen og samarbejdet om og finde løsninger på SPS-anliggender, der påvirker handelen mellem parterne og andre aftalte emner af fælles interesse, og

d) at fremme større gennemsigtighed og forståelse i anvendelsen af hver parts SPS- foranstaltninger.

ARTIKEL 6.3

Definitioner

1. Med henblik på dette kapitel:

a) finder definitionerne i bilag A til SPS-aftalen anvendelse, og der forstås ved:

b) "kompetente myndigheder": hver parts myndigheder med ansvar for udarbejdelse, gennemførelse og forvaltning af SPS-foranstaltninger på dens territorium og

c) "SPS-udvalget": Udvalget om Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger som omhandlet i artikel 6.11 (Udvalget om Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger), nedsat ved

artikel 17.2 (specialudvalg).

2. Parterne kan i fællesskab lægge sig fast på andre definitioner med henblik på anvendelsen af dette kapitel under hensyntagen til glossarer og definitioner fra relevante internationale organisationer, herunder Codex Alimentarius-Kommissionen (herefter benævnt "Codex Alimentarius"), Verdensorganisationen for Dyresundhed (herefter benævnt "OIE") og den internationale plantebeskyttelseskonvention (herefter benævnt "IPPC").

ARTIKEL 6.4

Generelle bestemmelser

1. Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser over for hinanden i henhold til SPS-aftalen.

2. Hver part skal anvende SPS-aftalen ved udarbejdelse, anvendelse eller anerkendelse af enhver SPS-foranstaltning med henblik på at fremme handelen mellem parterne og samtidig beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed på dens territorium.

ARTIKEL 6.5

Kompetente myndigheder og kontaktpunkter

1. De kompetente myndigheder med ansvar for at sikre tætte og effektive arbejdsrelationer mellem parterne med henblik på at opfylde målene med dette kapitel er:

a) for så vidt angår Vietnam er ansvaret for SPS-anliggender delt mellem statslige organer som følger:

i) ministeriet for landbrug og landdistriktsudvikling, eller dets efterfølger, er ansvarligt for dyre- og plantesundhed; det administrerer overvågnings- og kontrolforanstaltninger for at forebygge indslæbning af sygdomme, der har en negativ indvirkning på menneskers og dyrs sundhed; det administrerer også et omfattende program for at kontrollere samt hindre udbrud af sygdomme og indtrængen af skadegørere, som har en negativ indvirkning på plantesundheden og økonomien; og, for så vidt angår animalske og vegetabilske produkter beregnet til eksport, er det også ansvarligt for inspektion, karantæne og udstedelse af certifikater, der bekræfter overholdelse af de aftalte standarder og krav i Unionen, og

ii) sundhedsministeriet, ministeriet for landbrug og landdistriktudvikling og ministeriet for industri og handel, eller deres respektive efterfølgere, er i overensstemmelse med deres respektive kompetencer ansvarlige for sikkerheden ved fødevarer bestemt til konsum; for så vidt angår import af fødevarer varetager de overvågnings- og kontrolforanstaltninger, herunder udarbejdelse af nationale tekniske forskrifter og godkendelsesprocedurer, udførelse af risikoanalyse af produkter og inspektioner af virksomhederne for at sikre overholdelse af de aftalte standarder og krav i Vietnam; for så vidt angår eksport af fødevarer er de også ansvarlige for inspektion og udstedelse af sundhedscertifikater

b) for så vidt angår Unionen er ansvaret delt mellem medlemsstaternes administrationer og Europa-Kommissionen som følger:

i) for så vidt angår eksport til Vietnam er medlemsstaterne ansvarlige for kontrol af produktionsforhold og -krav, herunder gennemførelse af de lovbestemte inspektioner og udstedelse af sundhedscertifikater og dyresundhedscertifikater, der bekræfter overholdelsen af Vietnams standarder og krav

ii) for så vidt angår import fra Vietnam er medlemsstaterne ansvarlige for kontrol af, at importen overholder Unionens importbetingelser

iii) Europa-Kommissionen er ansvarlig for den overordnede samordning, inspektion og revision af inspektionsordningerne og de fornødne lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre en ensartet anvendelse af standarder og krav i Unionens indre marked.

2. De kompetente myndigheder i hver part skal fra og med datoen for denne aftales ikrafttræden give hinanden oplysninger om et kontaktpunkt til kommunikation om alle spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med dette kapitel. Kontaktpunkternes opgaver består bl.a. i:

a) at styrke kommunikationen mellem parternes agenturer og ministerier med ansvar for SPS- anliggender og

b) at fremme udvekslingen af oplysninger med henblik på at styrke den gensidige forståelse af hver parts SPS-foranstaltninger, de reguleringsmæssige processer, der vedrører disse foranstaltninger, og deres indvirkning på handelen med de pågældende produkter mellem parterne.

3. Parterne skal sikre, at de oplysninger, der gives i henhold til stk. 1 og 2, holdes ajourført.

ARTIKEL 6.6

Krav og procedurer ved import

1. En parts generelle importkrav finder anvendelse på hele den eksportende parts territorium, jf. dog den importerende parts ret til at træffe beslutninger og foranstaltninger i overensstemmelse med kriterierne i artikel 6.9 (foranstaltninger i forbindelse med dyre- og plantesundhed).

2. Hver part skal kun vedtage foranstaltninger, der er videnskabeligt begrundet, står i forhold til de pågældende risici og udgør de mindst mulige restriktioner samt resulterer i mindst mulig hindring for samhandelen.

3. Den importerende part skal sikre, at dens importkrav og -procedurer anvendes på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde.

4. Importprocedurerne skal have til formål at minimere negative handelsmæssige virkninger og fremskynde toldbehandlingen, idet den importerende parts krav og procedurer samtidig opfyldes.

5. Den importerende part skal sikre fuld gennemsigtighed i dens importkrav og -procedurer.

6. Den eksporterende part skal sikre overensstemmelse med den importerende parts importkrav.

7. Hver part skal udarbejde og ajourføre lister over regulerede skadegørere ved anvendelse af videnskabelig terminologi og gøre disse lister tilgængelige for den anden part.

8. Plantesundhedsmæssige importkrav skal begrænses til foranstaltninger, der sikrer overholdelse af et passende beskyttelsesniveau af den importerende part, og til de regulerede skadegørere, som har betydning for den importerende part. En part må ikke, uden at det berører artikel 6 i IPPC, indføre eller opretholde plantesundhedsforanstaltninger for ikkeregulerede skadegørere.

9. En skadegørerrisikoanalyse, der foretages af en part, skal finde sted uden unødigt ophold efter den indledende anmodning fra den eksporterende part. I tilfælde af vanskeligheder skal parterne blive enige i SPS-Udvalget om en tidsplan for udførelse af skadegørerrisikoanalyse.

10. Den importerende part har ret til at foretage importkontrol på grundlag af de SPS-risici, der er forbundet med importen. Denne kontrol skal foretages uden unødigt ophold og med mindst mulig hindring for handelen. Opfylder produkterne ikke betingelserne i den importerende part, skal enhver foranstaltning, der træffes af den importerende part, være i overensstemmelse med de internationale standarder og stå i et rimeligt forhold til risikoen ved produktet.

11. Den importerende part skal stille oplysningerne om hyppigheden af den importkontrol, der foretages af produkter, til rådighed. Hyppigheden kan tilpasses som følge af kontroller eller importkontrol eller efter indbyrdes aftale mellem parterne.

12. Eventuelle gebyrer, der opkræves for procedurerne i forbindelse med importen af produkter under dette kapitel, skal være rimelige i forhold til de gebyrer, der pålægges tilsvarende interne varer, og må ikke overstige de faktiske omkostninger ved tjenesteydelsen.

ARTIKEL 6.7

Verifikation

1. For at opnå eller bevare tilliden til, at dette kapitel gennemføres effektivt, har den importerende part til enhver tid ret til at foretage verifikation, herunder:

a) ved at foretage verifikationsbesøg hos den eksporterende part for at verificere hele eller en del af den eksporterende parts kontrolsystem i henhold til de relevante internationale standarder, retningslinjer og anbefalinger fra Codex Alimentarius, OIE og IPPC; omkostningerne ved sådanne verifikationsbesøg skal afholdes af den part, der foretager verifikationsbesøget, og

b) ved at anmode den eksporterende part om oplysninger om dennes kontrolordning og om resultaterne af den kontrol, der foretages i henhold til ordningen.

2. Hver part skal give den anden part meddelelse om resultaterne og konklusionerne af verifikationsbesøgene, der foretages på den anden parts territorium.

3. Beslutter den importerende part at foretage et verifikationsbesøg hos den eksporterende part, skal den give den eksporterende part meddelelse herom mindst 60 arbejdsdage forud for besøget, medmindre parterne aftaler andet. Enhver ændring vedrørende et sådant verifikationsbesøg skal aftales af parterne i fællesskab.

4. Den importerende part skal fremlægge et udkast til verifikationsrapport for den eksporterende part senest 45 arbejdsdage efter verifikationens afslutning. Den eksporterende part skal have 30 arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til udkastet. Den eksporterende parts bemærkninger vedlægges og medtages om nødvendigt i den endelige verifikationsrapport, der skal afgives inden for 30 arbejdsdage. Identificerer den importerende part i forbindelse med verifikationen en betydelig folke-, dyre- eller plantesundhedsrisiko, skal den hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 10 arbejdsdage efter verifikationens afslutning give den eksporterende part meddelelse herom.

ARTIKEL 6.8

Proceduren for at opliste virksomheder

1. Den eksporterende part skal, efter anmodning fra den importerende, give denne part meddelelse om dens liste over virksomheder, der opfylder den importerende parts krav for godkendelse, og for hvilke der er givet tilstrækkelige sundhedsgarantier i overensstemmelse med bilag 6-A (krav og procedurer for virksomhedsgodkendelse for produkter).

2. Den importerende part skal, efter anmodning fra den eksporterende part, inden 45 arbejdsdage godkende den liste over virksomheder, der er omhandlet i stk. 1 uden forudgående inspektion af de enkelte virksomheder.

3. Anmoder den importerende part om supplerende oplysninger, forlænges den i stk. 2 omhandlede tidsfrist med op til 30 arbejdsdage. Den importerende part skal efter godkendelse af listen over virksomheder træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med dens gældende retlige procedurer for at give mulighed for import af de pågældende produkter.

4. Afviser den importerende part anmodningen om godkendelse, bør den straks give den eksporterende part meddelelse om begrundelsen for denne afvisning.

ARTIKEL 6.9

Foranstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed

1. Parterne anerkender begreberne "sygdomsfrie områder", "områder med lav forekomst af sygdomme" og "segmentering" i overensstemmelse med SPS-aftalen samt OIE-standarder, - retningslinjer eller -anbefalinger. Parterne anerkender også den dyresundhedsmæssige status som fastlagt af OIE.

2. Parterne anerkender begreberne "skadegørerfrie områder", "områder med lav forekomst af skadegørere", "beskyttede zoner" og "skadegørerfrie produktionssteder" i overensstemmelse med SPS-aftalen samt IPPC-standarder, -retningslinjer eller -anbefalinger.

3. Parterne skal inddrage faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk overvågning og effektiviteten af SPS-kontrol.

4. SPS-Udvalget skal i nærmere detaljer fastlægge proceduren for anerkendelse af de begreber, der er omhandlet i stk. 1 og 2, under hensyntagen til SPS-aftalen samt OIE- og IPPC-standarder, - retningslinjer eller -anbefalinger.

5. Når den importerende part vurderer den egenbestemmelse af dyre- eller plantesundhedsstatus, som er foretaget af den eksporterende part, skal den i princippet basere dens egen vurdering af den eksporterende parts dyre- eller plantesundhedsstatus, eller dele heraf, på oplysninger afgivet af den eksporterende part i overensstemmelse med SPS-aftalen samt OIE- og IPPC-standarder, - retningslinjer og -anbefalinger. Den importerende part skal tilstræbe at give den eksporterende part meddelelse om dens afgørelse uden unødigt ophold efter anmodningen om vurdering.

6. Accepterer den importerende part ikke den egenbestemmelse af dyre- og plantesundhedsstatus, som er foretaget af den eksporterende part, skal den angive årsagerne hertil og, efter anmodning fra den eksporterende part, indlede konsultationer så hurtigt som muligt for at nå frem til en alternativ løsning.

7. Den eksporterende part skal fremlægge relevant dokumentation for på objektiv vis at godtgøre over for den importerende part, at disse områders dyre- eller plantesundhedsstatus sandsynligvis vil forblive uændret. Til dette formål skal den eksporterende part efter anmodning fra den importerende part give den importerende part rimelig adgang til at gennemføre inspektion, prøvning og andre relevante procedurer.

ARTIKEL 6.10

Ækvivalens

1. Parterne anerkender, at anvendelsen af ækvivalens i SPS-aftalens artikel 4 er et vigtigt redskab til at fremme handelen, og at det har gensidige fordele for både eksporterende og importerende lande.

2. Ækvivalens kan accepteres for en eller flere specifikke SPS-foranstaltninger vedrørende et bestemt produkt eller kategorier af produkter eller på systembasis.

3. Den importerende part skal acceptere den eksporterende parts SPS-foranstaltninger og - systemer som ækvivalente, når den eksporterende part på objektiv vis påviser, at dens foranstaltninger tillader at opnå den importerende parts passende niveau af SPS-beskyttelse. For at fremme bestemmelsen af ækvivalens skal den importerende part efter anmodning herom forklare målsætningen med enhver relevant SPS-foranstaltning for den anden part.

4. Senest tre måneder efter, at den importerende part har modtaget en anmodning fra den eksporterende part, skal parterne afholde konsultationer for at fastsætte ækvivalensen af SPS- foranstaltninger og -systemer.

5. Den importerende part skal foretage fastsættelse af ækvivalens uden unødigt ophold, efter at den eksporterende part har dokumenteret ækvivalensen af de foreslåede SPS-foranstaltninger og - systemer.

6. Den importerende part skal især fremskynde fastsættelsen af ækvivalens for de produkter, som den traditionelt har importeret fra den eksporterende part.

7. I tilfælde af flere anmodninger fra den eksporterende part, skal parterne inden for SPS- Udvalget aftale en tidsplan for, hvornår de indleder processen.

8. Den importerende part skal i overensstemmelse med SPS-aftalens artikel 9 på behørig vis behandle den eksporterende parts anmodninger om teknisk bistand for at fremme gennemførelsen af denne artikel. Denne bistand kan bl.a. bidrage til at identificere og gennemføre foranstaltninger, som kan anerkendes som ækvivalente eller som foranstaltninger, der på anden vis forbedrer markedsadgangen.

9. Den importerende parts behandling af en anmodning fra den eksporterende part om anerkendelse af ækvivalens af dens SPS-foranstaltninger for så vidt angår et bestemt produkt er ikke i sig selv en grund til at afbryde eller suspendere igangværende import af dette produkt fra denne part. Når den importerende part har foretaget en bestemmelse af ækvivalens, skal parterne formelt registrere den og straks anvende den i deres indbyrdes handel på det relevante område.

ARTIKEL 6.11

Udvalget om Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger

1. SPS-Udvalget, der er nedsat ved artikel 17.2 (specialudvalg), skal bestå af repræsentanter for parternes kompetente myndigheder. SPS-Udvalget træffer alle afgørelser ved fælles overenskomst.

2. SPS-Udvalget træder sammen ved personligt fremmøde senest et år efter denne aftales ikrafttræden. Det mødes derefter mindst en gang om året eller efter aftale mellem parterne. Det vedtager dets forretningsorden på det første møde. Møderne afholdes ansigt til ansigt, via telefonkonference, videokonference eller via ethvert andet middel, parterne bliver enige om.

3. SPS-Udvalget kan foreslå Handelsudvalget at oprette arbejdsgrupper, som skal udpege og behandle tekniske og videnskabelige spørgsmål, der opstår i forbindelse med dette kapitel, og udforske mulighederne for yderligere samarbejde om SPS-anliggender af fælles interesse.

4. SPS-Udvalget kan behandle alle spørgsmål vedrørende dette kapitels effektive gennemførelse, herunder fremme kommunikation og styrke samarbejdet mellem parterne. Det har særlig følgende ansvarsområder og opgaver:

a) at udarbejde de nødvendige procedurer eller ordninger for gennemførelsen af dette kapitel

b) at overvåge de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af dette kapitel

c) at skabe et forum for drøftelse af de problemer, der opstår ved anvendelsen af visse SPS- foranstaltninger, med henblik på at finde gensidigt acceptable løsninger og hurtigt behandle eventuelle spørgsmål, der kan skabe unødvendige hindringer for handelen mellem parterne

d) at tilvejebringe et forum for udveksling af oplysninger, ekspertise og erfaringer inden for SPS-anliggender

e) at udpege, iværksætte og revidere tekniske bistandsprojekter og -aktiviteter mellem parterne og

f) at udføre enhver anden opgave, som parterne måtte aftale.

5. Parterne kan ved en beslutning, der træffes i SPS-Udvalget, vedtage anbefalinger og afgørelser vedrørende importtilladelser, informationsudveksling, gennemsigtighed, anerkendelse af regionalisering, ækvivalens og alternative foranstaltninger samt ethvert andet spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel.

ARTIKEL 6.12

Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger

1. Parterne skal:

a) sikre gennemsigtighed med hensyn til SPS-foranstaltninger, der finder anvendelse på deres indbyrdes handel

b) styrke gensidig forståelse af hver parts SPS-foranstaltninger og disses anvendelse

c) udveksle oplysninger om spørgsmål vedrørende udarbejdelsen og anvendelsen af SPS- foranstaltninger, herunder ny tilgængelig videnskabelig dokumentation, som påvirker eller kan påvirke handelen mellem parterne, med henblik på at minimere deres negative virkninger for handelen