Vejledning til TR om kandidatstillinger og overenskomsternes A-skala (kandidatskala) mv.
Vejledning til TR om kandidatstillinger og overenskomsternes A-skala (kandidatskala) mv.
Udarbejdet juni 2016
Denne vejledning holdes IKKE ajour med hensyn til efterfølgende lønreguleringer, satser mv. Der henvises til overenskomsterne samt lønkatalog og lønberegner.
Indledning
I juni 2016 bliver de første kandidater i ergoterapi, cand.san. ergo, færdiguddannet.
Det er vigtigt for Etf, at fastholde ergoterapeuterne som medlemmer efter afsluttet kandidatuddannelse, fordi de udgør en af de faglige spydspidser, som er så vigtige for at kunne bidrage til den løbende udvikling af faget. Kandidaterne kan medvirke til, at ny viden og evidens implementeres i den ergoterapeutiske praksis og at der derigemmen kommer øget fokus på vigtigheden af den ergoterapeutiske tilgang i forhold til patienter og borgere.
Som TR har du mulighed for, at bakke op om Etf’s arbejde for at fastholde kandidaternes tilknytning til Ergoterapeutforeningen.
Etf’s tilbud til kandidater
Gennem en årrække har en gruppe af medlemmer af Etf taget en kandidatuddannelse f.eks. cand.scient.san. og fra sommeren 2016 får vi de første kandidater, cand. san ergo.
De seneste overenskomstperioder har Etf arbejdet for, at disse kandidater kan omfattes af vores basisoverenskomster. Det er lykkedes og det er helt naturligt at ergoterapeuter med kandidatuddannelse forbliver medlemmer af Etf og dermed bevarer tilknytningen til faget.
Løn- pensions- og andre vilkår er ens1 for vores kandidater og kandidater hos de traditionelle AC organisationer mht. lønniveau, anciennitet og pension. Værdien af A-skalaen svarer til akademikerskalaen, pensions- ATP- satsen, og den særlige feriegodtgørelse er ens for vores kandidater og kandidaterne, der er omfattet af akademikerorganisationernes overenskomster.
Dér hvor Etf adskiller sig fra akademikerorganisationerne er, at vi har indsigt i det arbejdsmarked ergoterapeuter med en kandidatuddannelse skal agere i og bidrage til, med gode løsninger for social- og sundhedsvæsenet.
Resultaterne fra den tidligere gennemførte markedsanalyse, som Etf har udarbejdet, indikerer, at arbejdsgiverne efterspørger ergoterapeutisk faglighed og at der fremadrettet vil være efterspørgsel på medarbejdere der har såvel grunduddannelse på bachelorniveau, erhvervserfaring som en kandidatuddannelse.
1 Vær opmærksom på at vores kandidater ikke har rådighedsforpligtelse og dermed heller ikke får rådighedstillægget, som de akademikergrupper, der har rådighedsforpligtelse får. Der er også en række akademikergrupper, som ikke har rådighedsforpligtelse og –tillæg.
På hjemmesiden kan du finde yderligere information om markedsanalysen: xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx
Ud over de traditionel ”fagforenings ydelser”, giver medlemsskabet af Etf følgende fordele/muligheder:
- Deltagelse og indsigt i den løbende udvikling af ergoterapeuters faglighed
- Udpegning til at være Etf repræsentant i nævn, råd, etc.
- Mulighed for at etablere netværk med andre kandidater
- Mulighed for medlemskab af faglige netværk og selskaber
Ovennævnte er ikke en mulighed, ved medlemskab af en AC organisation.
Er der på din arbejdsplads kolleger med kandidatuddannelse, må du derfor gerne opfordre dem til, at Etf orienteres herom på xxx.xxx.xx
Har du et ønske om eller behov for kendskab til kandidatuddannelsernes indhold, kan dette findes via universiteternes hjemmeside (SDU, AU og KU). Derudover er du velkommen til, at kontakte Xxxx Xxxxxx (xx@xxx.xx) i afdeling Fag og politik i Etf.
På hjemmesiden finder du yderligere information xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxx-xxx- kandidatuddannede
Servicering af kandidater i kommuner og regioner varetages af et team af forhandlingskonsulenter i Etf, for at opsamle erfaring med disse stillinger og medlemmernes (eventuelt andre) behov. Disse konsulenter er aktuelt Xxxxxxx Xxxxxxxx (xx@xxx.xx) og Xxx Xxxxxxxxx (xx@xxx.xx) for så vidt angår basisstillinger.
Retningslinjerne i denne vejledning er gældende for kandidater på A-skalaen (kandidatskalaen), som knytter sig til basisoverenskomsterne på det kommunale om det regionale område.
Xxxxxx, som er under kandidatuddannelse, er velkomne til at kontakte Xxxxxxx Xxxxxxx (xx@xxx.xx).
Tillidsrepræsentantens rolle
Dine opgaver og snitfladen til Etf er uændret i forhold til medlemmer med en kandidatuddannelse. Da du blev valgt, har Etf sendt følgende til arbejdsgiver:
Forhandlings- og aftaleretten
Til orientering har Ergoterapeutforeningen delegeret forhandlings- og aftaleretten til TR, herunder suppleanten i dennes fravær, ved forhandlinger af alle lokale aftaler i relation til: aftale om lokal løndannelse, arbejdstidsaftalen og rammeaftale om seniorpolitik.
Det bemærkes, at TR alene har forhandlings- og aftaleretten i forhold til stillinger inden for basisoverenskomsten, undtaget: nyansættelser i nyoprettede stillinger med særligt indhold, ”atypiske stillinger”. Disse varetages af Etf’s forhandlingskonsulenter
Når du lokalt får kendskab til nyoprettede stillinger du IKKE skal forhandle, herunder kandidater, opfordrer vi fortsat til, at du informerer Etf herom, så vi hurtigst muligt kan indgå i dialog og forhandling med arbejdsgiver om lønsammensætning og lønniveau.
Tilsvarende opfordres du til, at tage kontakt til Etf, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er dig eller en forhandlingskonsulent, der skal varetage forhandlingen.
Kandidaterne ansættes i henhold til basisoverenskomsten på A-skalaen (kandidatskalaen), såfremt ansættelsen sker i stillinger der forudsætter akademisk uddannelse (se nærmere i ”Hvem er omfattet”)
Det forekommer relativt ofte, at akademiske stillinger opslås bredt og uden en præcis tilkendegivelse af uddannelsesniveau og det vil derfor være beskrivelse af stillingens indhold (kompleksitet, organisatoriske niveau, samarbejdspartner etc.) vi skal vurdere.
Du er altid velkommen til at kontakte det tidligere nævnte team af forhandlingskonsulenter, for sparring.
Hvem er omfattet af vores A-skala (kandidatskalaen)
Ergoterapeutforeningen og resten af Sundhedskartellet har aftalt med både Kommunernes Landsforening (KL) og Regionernes Lønnings- og Takts nævn (RLTN) at kandidater, hvor kandidatuddannelsen bygger oven på en professionsbachelor i ergoterapi, er omfattet af bestemmelserne vedrørende kandidater i overenskomsterne, hvis følgende betingelser er opfyldt: Faget har betydning for beskæftigelsen, og stillingen forudsætter akademisk uddannelse. Der er forskel på aftalerne med KL og RLTN.
På det kommunale område er det aftalt, hvilke kandidatuddannelser, som er omfattet:
1. Cand.cur
2. Cand.scient.fys
3. Cand.scient.san
4. Xxxx.xxxxxx.xxxx integrerede fødevarestudier
5. Cand.scient i klinisk ernæring
6. Cand.soc.
7. Cand.san.
8. Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi
9. Xxxx.xxxxxx.xxx
Nummer 6 og 7 rummer de relevante retninger indenfor cand.soc. og cand.san. Det vil sige, at cand.san.ergo er omfattet.
På det regionale område er det aftalt at protokollatet omfatter kandidater som opfylder de tilsvarende betingelser, nemlig at kandidatuddannelsen bygger oven på en professionsbachelor i ergoterapi, faget har betydning for beskæftigelsen, og stillingen forudsætter akademisk uddannelse.
Overenskomsten indeholder eksempler på kandidatuddannelser, men listen er ikke udtømmende som på det kommunale område.
Master- og ph.d-uddannede
Det er alene kandidater, som er omfattet af kandidatbestemmelserne, ikke master og ph.d.- uddannede. Dog gælder det for ph.d.-uddannede, at hvis de har en kandidatgrad, der opfylder ovenstående betingelser, skal de ind på kandidat-skalaen. Hvis de har en ph.d.- grad på baggrund af en master, så skal de ikke indplaceres på a-skalaen (kandidatskalaen).
Snitfladen til AC/Akademikerne
Sundhedskartellet har indgået en grænseaftale med Akademikerne (tidligere AC), som medfører, at stillinger med et sundhedsfagligt indhold, eller hvor arbejdsfeltet er sundhed mv., er omfattet af vores overenskomst med KL eller RLTN. Hvis faget ikke har betydning, eller stillingerne er administrative, er det Akademikerne som overenskomstdækker stillingen.
Nyoprettede stillinger forhandles af Ergoterapeutforeningen og evt. uenigheder om overenskomstdækningen skal i visse tilfælde afklares mellem Sundhedskartellet og Akademikerne.
De centralt aftalte vilkår for kandidater, herunder overgangsbestemmelser
Det kommunale område
Vilkårene for kandidater fremgår af ”protokollat 6 - kandidater” til basisoverenskomsten og gennemgås nedenfor.
Løn
Grundløntrin | Årlige grundbeløb (niveau 1. januar 2006) |
Trin A4 | 268.1435 kr. |
Trin A5 | 285.585 kr. |
Trin A6 | 300.015 kr. |
Trin A8 | 327.746 kr. |
Alle trin er 1 årige bortset fra trin A4, som er 2-årigt. Der er ikke knyttet områdetillæg til satsen.
Den aktuelle værdi af grundlønstrinnene fremgår af lønkataloget xxx.xxx.xx/xxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx og lønberegneren xxx.xxx.xx/xxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx
Ancienniteten (Kandidatanciennitet) beregnes normalt efter det antal år, den ansatte har været beskæftiget med arbejde betinget af akademisk uddannelse efter bestået kandidateksamen (i eller uden for kommunal tjeneste). Men der er adgang til at indgå lokal aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
Kandidater, der er overført til A-skalaen (kandidatskalaen), er ikke omfattet af det central aftale tillæg på 3100 (1.1.2006-niveau), som er aftalt til ergoterapeuter, som er indplaceret på basisskalaen.
Kandidater kan desuden ansættes i atypiske stillinger. Overgang til den nye skala (§9)
Allerede ansatte kandidater, som opfylder betingelserne, indplaceres på A-skalaen (kandidatskalaen) på baggrund af deres ”kandidatanciennitet”, med mindre andet aftales. Lønsammensætningen aftales lokalt af TR.
Overgangsbestemmelsen er suppleret med løngaranti: Den nye lønsammensætning kan ikke føre til en sammensætning af lønnen, hvor den samlede løn, inklusive pension, bliver lavere end den hidtidige løn og pension. Kandidaterne kan stige, men ikke gå ned i samlet løn ved overgangen.
For de kandidatuddannelser, som først er blevet omfattet af dækningsområdet 1.4.2015, sker overførslen med virkning fra den 1.4.2015. Det vil sige, at uanset om en kandidat, der allerede var ansat 1.4.2015, bliver aftalt over på A-skalaen (kandidatskalaen) senere end 1.4.2015, vil overgangstillæg, anciennitet mv. blive beregnet pr. 1.4.2015. Lønnens sammensætning aftales lokalt af TR.
Vær opmærksom på forslag om modregning i lokale tillæg ved fremtidig oprykning på skalaen osv. Pensionsforhøjelsen, som trådte i kraft 1.4.2016, kommer dermed senere end overgangen og skal ikke indgå i beregningen af løngarantien.
Det vil sige, uanset forskel mellem hidtidig og kommende løn, får kandidaterne glæde af pensionsforhøjelsen.
Ved behov for sparring kan du som tidligere nævnt kontakte Xxxxxxx Xxxxxxxx eller Xxx Xxxxxxxxx.
Illustration af overgangsbestemmelsen for kandidatuddannelser, der er omfattet af udvidelsen af dækningsområdet
Indtil 31.3.2015 | 1.4.2015 | 1.4.2016 | |||
Pension 18,30 %* | |||||
Pension 17,52%* | Pension 17,52%* | ||||
Kronetillæg (enten centralt eller lokalt aftalte tillæg) | Kronetillæg (som svarer til forskellen mellem hidtidig løn og løntrinsværdi på A-skalaen) | Kronetillæg (som svarer til forskellen mellem hidtidig løn og løntrinsværdi på A-skalaen) | |||
Løngaranti inkl. pension | |||||
Løntrinsløn | Løntrinsløn | Løntrinsløn | |||
SHK-skala | A-skala | A-skala | |||
* Fritvalg =pension | |||||
• Indplacering på den særlige lønskala for allerede ansatte kandidater, sker på baggrund af | |||||
opnået anciennitet efter erhvervet kandidateksamen. | |||||
• Garanti mod lønnedgang (løngaranti inkl. pension, fordi overgang sker før pensionsstigning (1.4.2016) | |||||
• Lønsammensætning aftales i øvrigt efter lokal forhandling |
Pension
Pensionsprocenten for kandidater på kandidatskalaen udgør 18,30%, hvis fritvalgstillægget vælges som pension.
Selve fritvalgsbestemmelsen er også anderledes end for de øvrige grupper af ergoterapeuter: Hvis der ikke foretages et aktivt valg, indbetales tillægget til pensionsordningen.
AC har et større fritvalgstillæg end Sundhedskartellet, og for at sikre ens vilkår mellem SHK- og AC- kandidater er det aftalt, at op til 1,90% kan udbetales som løn. Hvis hele fritvalgstillægget vælges som løn udgør pension altså 16,40%.
ATP
Kandidater er omfattet af A-satsen fra 1.4.2016.
Særlig feriegodtgørelse
Særlig feriegodtgørelse udgør 1,95%.
For den særlige feriegodtgørelse, som udbetales i 2017 udgør satsen 1,95% for hele optjeningsperioden (1.1.2016- 31.12.2016).
Arbejdstid
Kandidater omfattes af § 11C i overenskomsten.
Øvrige ansættelsesvilkår
Kandidater er, som hidtil, omfattet af de samme bestemmelser i overenskomster og aftaler som basisstillinger.
Det regionale område
Vilkårene for kandidater fremgår af ”protokollat om kandidater” til basisoverenskomsten, som trådte i kraft
1.4.2016.
Løn
Grundløntrin | Årlige grundbeløb (niveau 1. januar 2006) |
Trin A4 | 267.255 kr. |
Trin A5 | 284.639 kr. |
Trin A6 | 299.021 kr. |
Trin A8 | 326.660 kr. |
Alle trin er 1 årige bortset fra trin A4, som er 2-årigt. Der er ikke knyttet områdetillæg til satsen.
Den aktuelle værdi af grundlønstrinnene fremgår af lønkataloget xxx.xxx.xx/xxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx og lønberegneren xxx.xxx.xx/xxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx
Ancienniteten beregnes normalt efter det antal år, den ansatte har været beskæftiget (i eller uden for regional tjeneste) med arbejde betinget af akademisk uddannelse efter bestået kandidateksamen (Kandidatanciennitet). Men der er adgang til at indgå lokal aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
Kandidater, der opfylder betingelserne, og som i dag aflønnes efter basisskalaen, skal overføres til A- skalaen (kandidatskalaen). De er ikke omfattet af de centralt aftale tillæg på enten 1.850 eller (1.1., som er aftalt til de ergoterapeuter, som er indplaceret på basisskalaen.
Kandidater kan desuden ansættes i atypiske stillinger.
Overgang til den nye skala
Der er aftalt følgende overgangsbestemmelse:
Allerede ansatte kandidater, som opfylder betingelserne, indplaceres på A-skalaen (kandidatskalaen) på
baggrund af deres ”kandidatanciennitet”, med mindre andet aftales lokalt.
Overgangsbestemmelsen medfører, at hvis den ansattes hidtidige løn (ekskl. Pension) er højere end lønnen efter indplaceringen på A-skalaen gives et udligningstillæg. Udligningstillægget aftrappes ved kommende anciennitetsstigninger med mindre andet aftales lokalt. Hertil kommer pensionsstigningen.
Der er altså adgang til at indgå en lokal aftale om at fremtidige anciennitetsbaserede lønstigninger ikke modregnes i udligningstillægget.
Hvis den hidtidige løn (ekskl. pension) samlet set er lavere, sikres pågældende en lønfremgang ved indplacering på skalaen. Der sker bortfald af hidtil aftalt lokalløn, det vil sige, de lokale tillæg flyder ikke oven på den nye, højere løn efter A-skalaen (kandidatskalaen), medmindre andet lokalt aftales.
Det vil sige, uanset forskel mellem hidtidig og kommende løn, opnår kandidaterne en pensionsforhøjelse. Ved behov for sparring kan du som tidligere nævnt kontakte Xxxxxxx Xxxxxxxx og Xxx Xxxxxxxxx.
Illustration af overgangsbestemmelsen
Til og med 31.3.2016 | Pr. 1.4.2016 | ||
Pension 18,46 % | |||
Pension 16,27% | |||
Kronetillæg (enten centralt eller lokalt aftalte tillæg) | Kronetillæg (som svarer til forskellen mellem hidtidig løn og løntrinsværdi på A-skalaen), dvs. et Udligningstillæg | ||
Løngaranti (ex. Pension) | |||
løntrinsløn | Løntrinsløn | ||
SHK-skala | A-skala | ||
• Indplacering på den særlige lønskala for allerede ansatte kandidater, sker på baggrund af | |||
opnået anciennitet efter kandidateksamen. | |||
• Det sikres, at kandidater når de overgår til ny lønskala ikke får en lønnedgang | |||
• Hvis hidtidig løn er højere end den særlige lønskala gives et udligningstillæg. | |||
• Udligningstillægget aftrappes ved kommende anciennitetsstigninger på skalaen, | |||
Med mindre andet af | tale | s lokalt. |
Pension
Pensionsprocenten for kandidater på A-skalaen (kandidatskalaen) udgør 18,46%.
For kandidater som fortsat aflønnes som atypisk stilling stiger pensionen ikke, med mindre der indgås en lokal aftale om pensionsstigning.
ATP
Kandidater er omfattet af A-satsen fra 1.4.2016.
Særlig feriegodtgørelse
Særlig feriegodtgørelse udgør 1,95% uanset antal års erfaring/anciennitet.
For den særlige feriegodtgørelse, som udbetales i 2017 udgør satsen 1,95% for hele optjeningsperioden (1.1.2016- 31.12.2016).
Arbejdstid
For administrative stillinger, forskerstillinger og andre som ikke indgår i egentlige vagtplaner gælder følgende:
1. Lønnen forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 37 timer om ugen.
2. Der tilkommer de ansatte fridage efter de regler, der gælder for regionens tjenestemænd.
3. De for tjenestemænd gældende regler om merarbejdsvederlag i aftalen mellem Sundhedskartellet og RLTN finder anvendelse.
4. Omfattes en medarbejder, efter ledelsens beslutning, af en rådighedsforpligtelse, aftales vilkårene herfor lokalt.
For stillinger, som ikke er omfattet af pkt 1-4, det vil sige stillinger som indgår i egentlige vagtplaner, hvor der kan forekomme vagter på alle dage og på alle tider af døgnet, gælder arbejdstidsreglerne i arbejdstidsaftalen.
Øvrige ansættelsesvilkår
Kandidater er, som hidtil, omfattet af de samme bestemmelser i overenskomster og aftaler som basisstillinger.
Lokal lønforhandling
Dine opgaver i forbindelse med jeres lokale lønforhandlinger er uændret i forhold til medlemmer med kandidatuddannelse.
Alle basisstillinger (grundløn, højere grundløn/avancement, atypiske, kandidater) er en del af dit valggrundlag.
Ved eventuelle forespørgsler fra arbejdsgivere og/eller kandidater, i forbindelse med lokale lønforhandlinger, kan du tilkendegive dette.
Alle dine medlemmer skal forud for lokal lønforhandling inviteres til, at fremkomme med argumenter for lønfremgang. Du vil formentlig møde andre krav og/eller argumenter fra kolleger med kandidatuddannelse. Eller du kan måske opleve det vanskeligt, at viderebringe argumenter og indgå i dialog med arbejdsgiver om stillinger med et indhold der er nyt for dig og den øvrige gruppe.
Vi er opmærksom på, at der kan være tale om anderledes stillingsindhold, medlemsforventninger o.a. end du sædvanligvis har været i berøring med og har erfaring med. Du er naturligvis – som i alle andre situationer – velkommen til, at kontakte Etf og for disse kandidatstillinger det tidligere nævnte team af forhandlingskonsulenter.
/juni 2016