BUDGET 2023

BUDGET 2023

SAMMENFATNING AF BUDGET

1. SAMMENFATNING AF

BUDGETFORSLAG 2023

Regionsrådet vedtog i juni 2022 en ny stra- tegi ”Region Sjælland – for borgerne” for pe- rioden 2022-2025. Der blev samtidig i juni 2022 indgået en politisk aftale mellem alle partier i Regionsrådet om en ny økonomisk udviklingsplan for perioden 2023-2026.

Budgetforslaget for 2023 tager udgangs- punkt i den nye strategi og i den økonomiske udviklingsplan. Det er i de seneste år lyk- kedes at bringe Region Sjælland økonomisk på forkant, så det i de årlige budgetaftaler

og andre politiske aftaler har været muligt at prioritere større investeringer i nye og bedre behandlingstilbud og i nye byggerier til gavn for regionens borgere. Budgetforslaget byg- ger også ovenpå disse tidligere prioriteringer og de resultater, der er opnået.

re og mere effektive løsninger, hvor øget nærhed kan reducere ulighed i sundhed, og hvor borgerne inddrages og involveres mere i egen behandling. Samtidig skal regionen udvikles grønt, og uddannelse og kollektiv trafik skal være tilgængeligt for alle.

Det er samtidig et mål at skabe grundlaget for, at regionen kan lykkes med disse for- andringer. Det forudsætter, at fundamen- tet skal være på plads, så de grundlæggende patientrettigheder, dvs. udrednings- og be- handlingsretten samt kræftpakkeforløb, overholdes.

Strategiens fire temaer og de tolv forandrin- ger, som regionen vil skabe for borgerne, er sammenfattet i nedenstående figur.

Strategi ”Region Sjælland

- for borgerne”

Region Sjælland er til for borgerne. Med strategien ”Region Sjælland – for borgerne” er målet at skabe forandringer

M

I

E

N

G

D

#11

#12

Infrastrukturen styrker borgernes mobilitet med grønne transport- løsninger

#1

Borgerne oplever et nært og specialiseret sundhedsvæsen af høj kvalitet

B

E

J

D

E

R

T

E

Æ

T

T

E

A

R

#2

for borgerne ud fra et politisk mål om at tilbyde flere sund- heds- og uddannel- sestilbud tættere

på borgerne, mere forebyggelse, bed- re sammenhæng og grøn omstilling.

Strategien skal sikre en omstilling af Regi-

D

G

N

N

Æ

I

on Sjællands sundheds- væsen, hvor nye digitale

Borgerne oplever en

L

L

attraktiv og grøn region

O

M

S

T

I

#10

N

O

M

G

I

R

Ø

N

Borgerne møder bære- dygtige løsninger

D

E

B

Ø

K

O

#9

H

N

E

M

M

A

S

E

R

Udsatte borgere får sammenhængende vel- færdstilbud af høj kvalitet

#8

Borgerne møder et sundhedsvæsen, der taler sammen på tværs

#7

Borgerne får en

A

R

D

F

E

S

E

L

M

E

G

#6

Behandlingen er

Borgerne får hurtigt

hjælp i akutte situationer

R

E

#3

P

Å

T

E

K

N

O

Flere borgere får en uddannelse tæt på

L

O

G

I

E

S

L

E

#4

G

G

Y

B

E

R

O

Nærvær er afsæt for mødet med borgerne

E

R

#5

Borgerne får en målrettet, tidlig og forebyggende indsats

og teknologiske mulighe- der udnyttes til at skabe bed-

tydelig plan for deres

behandlingsforløb

tilpasset den enkelte

borger

Budgettet for 2023 er det første i valg- perioden og er dermed også det første, der kan bidrage til at implementere strategiens mål. Strategien sætter retning for det politi- ske arbejde i hele valgperioden og vil løbende blive implementeret gennem de år- lige budgetter. Organisationen vil samtidig arbejde for at realisere målene i strategi-

en med udgangspunkt i den eksisterende drift og inden for de givne budgetmæssige rammer.

Ny Økonomisk Udviklingsplan

Den nye økonomiske udviklingsplan skal sikre råderum til at foretage de nødvendige investeringer og omprioriteringer, der understøtter målene i strategien, og skal samtidig robustgøre Region Sjællands økonomi.

De økonomiske konsekvenser af udviklings- planen er indarbejdet i budgetforslaget for 2023. Den samlede økonomiske udviklings- plan fremgår af bilag.

Med den økonomiske udviklingsplan vil der årligt blive prioriteret et forventet rå- derum på 100 mio. kr. til behov, der er nødvendige for at sikre uændret drift, el- ler som følger af aftalemæssige forpligtel- ser, og til politisk prioriterede indsatser i budgetlægningen.

Etableringen af råderummet forudsætter, at der årligt gennemføres tilpasninger på 40- 50 mio. kr. for at sikre en økonomi i balance. Tilpasningsbehovet forudsættes realiseret gennem forskellige initiativer, der samtidig understøtter strategiens mål om omstilling af sundhedsvæsenet. Tabellen ovenfor sam- menfatter initiativerne i den økonomiske udviklingsplan:

(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
Digitale og arbejdskraftbesparende løsninger	5	15	25	30
Organisatoriske omlægninger	5	8	10	10
Forebyggelse af indlæggelser (primærsektor)	0	5	10	15
Undgå overbehandling (sygehuse)	0	10	25	35
Administration, kørsel og bygninger	5	5	10	15
Rammebesparelse	25	50	75	100
Tilpasningsbehov i alt	40	93	155	205

Den økonomiske udviklingsplan forudsæt- ter, at der samlet set ikke må blive færre res- sourcer til den direkte patientkontakt. Det er samtidig forventningen, at budgettet til sundhedsområdet år for år vil blive højere. Det kan dog blive nødvendigt at ompriori- tere ressourcer, herunder medarbejderres- sourcer, så de bedst muligt understøtter strategiens mål.

Udmøntningen af den økonomiske ud- viklingsplan vil ske efter involvering af MED-Hovedudvalget. Der vil blive taget de nødvendige initiativer i organisationen til at sikre, at tilpasningerne bliver gennemført. Det vil ske ud fra en forudsætning om, at de økonomiske tilpasninger udmøntes på for-

hånd med budgettets vedtagelse uden yderli- gere krav til dokumentation eller opfølgning.

Et udfordret sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen er generelt pres- set, og Region Sjælland er især udfordret

af et stort og stigende antal patienter og af mangel på sundhedspersonale, særligt in- den for visse kliniske specialer. Der er sær- lige udfordringer inden for det medicinske område og i Psykiatrien bl.a. som følge af regionens demografi og den generelle sund- hedstilstand med flere ældre, kronisk syge og multisyge borgere.

Det skaber ikke kun udfordringer ift. at sikre den rette kapacitet og kvalitet i behandlin- gerne, men fører også til øget ulighed i sund- hed. Det afspejler sig konkret i, at hver gang Region Hovedstaden tæller til ti special- læger, er der kun syv speciallæger i Region Sjælland. Samme tendens ses ift. plejeperso- nale, hvor Region Sjælland fx kun tæller til otte sygeplejersker, hver gang andre regio- ner tæller til ti.

Ulighed mærkes især i yderområderne, hvor det er ekstra svært at rekruttere, og borger- nes sundhedstilstand generelt er dårlige-

re. Flere og mere komplekse patienter, der kræver mere behandling, samt mangel på personale kan bl.a. føre til et højere forbrug af vikarer, merudgifter til ekstra- og mer- arbejde blandt sundhedspersonalet og flere udgifter til privathospitaler. Det gør det ge- nerelt dyrere at drive sundhedsvæsen, hvis alle borgere i hele regionen skal have samme adgang sundhedsydelser. Med uændrede økonomiske rammer kalder det på skarpe prioriteringer for at kunne sikre borgerne, at patientrettighederne overholdes, og at den patientoplevede kvalitet er i orden.

Budgetforslaget for 2023 har særligt fokus på at styrke fundamentet for driften af Regi- on Sjællands sundhedsvæsen, før der igang- sættes mange nye strategiske indsatser. Det handler både om at finde løsninger ift. oven- nævnte udfordringer og om at sikre, at alle sygehuse og specialer er fagligt, aktivitets- mæssigt og økonomisk bæredygtige.

Budgetforslaget for 2023 vil derfor også have fokus på at sikre bæredygtige sygehuse i Region Sjælland. Denne indsats skal ses i sammenhæng med den kommende etable- ring af nærhospitaler som opfølgning på af- tale i Folketinget om en sundhedsreform og

etableringen af sundhedsklynger omkring de fire akutsygehuse i regionen pr. 1. juli 2022. Det er en forudsætning, at disse rammer er på plads for, at der i de kommende år kan ske en videre udvikling af Region Sjællands sundhedsvæsen ud fra de strategiske mål.

Disse fokusområder vil blive uddybet i det følgende.

Budgetforslag 2023

med fokus på at styrke fundamentet

Med budgetforslag for 2023 videreføres og igangsættes en række strategiske indsatser, der især har fokus på at begrænse stigningen i antal patienter ved at forebygge indlæg- gelser og genindlæggelser. Det skal bl.a. ske gennem et styrket samarbejde med almen praksis og kommunerne og en styrkelse af akutafdelingerne på sygehusene, så patient- indtaget kan reduceres, og flere kan behand- les tættere på eller i eget hjem.

Med etableringen af sundhedsklynger vil

et af regionens overordnede mål for samar- bejdet mellem sygehuse, kommuner og al- men praksis være at forebygge antallet af indlæggelser og genindlæggelser mest muligt ved en fælles indsats. Der vil være særligt fo- kus på den ældre medicinske patienter, kom- plekse patienter med bl.a. dobbeltdiagnoser samt børn og unge med mistrivsel eller psy- kiatriske diagnoser.

Forebyggelse af indlæggelser Budgetforslaget for 2023 viderefører igang- værende indsatser for at styrke almen prak- sis og samarbejdet med kommunerne. Det gælder bl.a. tilbud om sundhedsfaglig råd- givning via eHospitalet, innovationstiltag som daghospital til ikke indlæggelseskræ- vende patienter, videre udvikling af ”vand-

kantsmodellen”, der skal rekruttere og fastholde praktiserende læger i regionens syv mest lægedækningstruede kommuner, og forskellige modeller for hjemmemonito- rering og – behandling af patienter, herun- der bl.a. Precare og IV-behandling.

Region Sjælland vil i budgetforslag 2023 desuden have fokus på, at Region Sjæl- land pr. 1. oktober 2022 overtager det fulde ansvar for driften af lægevagten og indfø- rer ét fælles nummer 1818 til akutområdet.

Det skal både sikre mere sammenhængende og nære tilbud til borgerne, men skal også medvirke til, at flere borgere kan udredes og behandles hurtigere, tættere på eller i eget hjem. Det skal ske gennem styrket visitation, konsultation og behandling, hvor flere sund- hedsfaglige kompetencer inddrages, så bor- geren både vil møde læger, paramedicinere og sygeplejersker, som understøtter hinan- den fagligt. Målet er samtidig at udnytte nye teknologier og mobilt diagnostisk udstyr til behandling af flere borgere i eget hjem.

Der blev i budget 2022 afsat 10 mio. kr. til etablering af lægevagten. Det forventes, at der i 2023 vil være behov for at tilføre eks- tra midler til området til finansiering af ny overenskomst og lokalaftale, der er indgået for at sikre rekruttering af læger til lægevag- ten. Der er ikke indarbejdet udgifter hertil i budgetforslaget.

Som led i den videre udvikling af lægevagts- ordning vil det præhospitale område også komme til at spille en større rolle. Der er si- den december 2021 gennemført forsøg med præhospitale vurderingsenheder beman- det af paramedicinere og med diagnostisk udstyr, der med lægefaglig rådgivning fra

eHospitalet tilser borgere i eget hjem. Resul- taterne er gode og viser, at en relativ stor del

af borgerne enten kan blive i eget hjem eller behandles subakut senere og dermed undgå indlæggelse på akutafdeling.

Arbejdsgangene fra forsøget med præho- spitale vurderingsenheder videreføres i den nye lægevagtsordning fra 1.oktober 2022. Der foretages samtidigt en evaluering af ordningen.

Fokus i 2023 vil desuden være på at udvikle og implementere nye metoder til forebyggel- se, der ud over generelle indsatser for at styr- ke folkesundheden især har som mål at sikre tidlig opsporing, tidlige indsatser, og at fore- byggelse sker som en del af behandlingen, fx ved træning som alternativ til operation. Der er desuden fremadrettet et stort potentiale i at anvende personlig medicin og genetisk in- formation til at sikre mere målrettet, fore- byggende og individuelt tilpasset behandling.

Styrkelse af akutfunktioner

Der er gennem det kliniske kvalitetsudvik- lingsprogram ”Perspektiv 20-23” de seneste år også arbejdet målrettet på forbedringsini- tiativer ift. akutområdet, der skal begrænse det akutte patientindtag, sikre hurtigere ud- redning og behandling af skutte patienter og bedre tværfagligt samarbejde om bl.a. den ældre medicinske patient.

Der er bl.a. indført akutte sengeafsnit i akut- afdelingerne, hvor patienter kan ligge op til 48 timer for at sikre, at flere patienter kan udskrives direkte fra akutafdelinger uden at skulle indlægges på en sengeafdeling. Der er desuden indført såkaldte sub-akutte tider, hvor patienter kan henvises til behandling

i andre afdelinger, og flowmaster og flow­ koordinatorer, der skal sikre en optimal til- rettelæggelse af driften og hensigtsmæssige patientforløb.

Flere initiativer i den økonomiske udvik- lingsplan har fokus på at forebygge ind- læggelser og på at sikre, at borgere, der indlægges på sygehusene, får behandling på rette niveau, så overbehandling undgås. Dermed vil den økonomiske omstilling i de kommende år også bidrage til at videreføre

denne udvikling og den nødvendige strategi- ske omstilling.

Region Sjælland vil i 2023 følge op på om- stillingen af sundhedsvæsenet og forebyg- gelsen af indlæggelser og genindlæggelser gennem den såkaldte ”nærhedsfinansiering”.

Denne styringsmodel blev aftalt som led i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner i 2019. Nærhedsfinan- sieringen, der indgår som en del af regio- nens budget, forudsætter, at der opfyldes

fire kriterier, der skal understøtte mere pa- tientnær behandling og frigøre kapacitet på sygehusene:

• Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger

• Reduktion i sygehusaktivitet pr. kroniker med KOL og/eller diabetes

• Reduktion i andelen af somatiske indlæg- gelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage

• Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb

Fastholdelse og rekruttering

I en situation med mangel på sundhedsper- sonale er det vigtigt, at der fortsat er fokus på at udvikle metoder til fastholdelse, re- kruttering og motivation af medarbejdere.

Region Sjælland har gennem flere år arbej- det systematisk med at sikre de rette kompe- tencer bl.a. gennem brug af flere faggrupper, og der er samtidig taget nye initiativer til bl.a. særligt tilrettelagte ansættelsesforløb,

der skal gøre det attraktivt for nyuddannede sygeplejersker at søge job og blive i Region Sjælland. Der er derudover taget initiativer til at bringe forskellige lønpolitiske værktø- jer i spil.

Udfordringerne er nu så store, at manglen på sundhedspersonale inden for visse spe- cialer har konsekvenser for kvaliteten af be- handlingstilbuddene. Der er derfor behov for at afsøge nye og alternative muligheder ift. fastholdelse og rekruttering. Det er pla- nen, at Udvalget for rekruttering og fasthol- delse med udgangen af 2022 vil fremlægge anbefalinger til indsatser, der kan styrke fastholdelse og rekruttering. Anbefalinger- ne vil have form af et idékatalog, der over- leveres til Forretningsudvalget med henblik på videre prioritering og implementering.

Der er i budgetforslaget ikke afsat midler til det videre arbejde med de prioriterede indsatser.

Det er samtidig vigtigt, at der i 2023 fast- holdes et fokus på at frigøre tid til kerneop- gaven ved at tage initiativer til forenkling af arbejdsgange og afbureaukratisering, som kan fjerne administrativt arbejde eller unød- vendige registreringer for medarbejderne.

Det skal ske på en tillidsbaseret måde ved at lade lokale ledelser og medarbejdere bruge deres faglighed og professionalisme til at finde de bedste og mest effektive løsninger for borgerne.

Bæredygtige sygehuse

Det er en forudsætning for at kunne tilbyde borgerne den bedste behandling tæt på eget hjem, at Region Sjælland har sygehuse, der fagligt, aktivitetsmæssigt og økonomisk er bæredygtige. Det er samtidig afgørende for at kunne fastholde og tiltrække medarbejde- re til stærke faglige miljøer.

Der har i de seneste år været flere eksempler på, at kliniske specialer har været så udfor- drede, at det har krævet nye faglige og orga- nisatoriske løsninger. Det gælder bl.a. inden for radiologi og lungemedicin.

I forbindelse med ibrugtagningen af det nye universitetshospital i Køge i 2026 skal Regi- on Sjælland endeligt implementere sygehus- planen og samle en række højt specialiserede funktioner på Sjællands Universitetshospi- tal, Køge.

Der skal udvikles modeller for, hvordan der kan sikres bæredygtige specialer og et so- lidt aktivitetsgrundlag på alle fire akutsyge- huse og de to specialsygehuse i en balance mellem højt specialiserede tilbud på det nye universitetshospital, akutsygehusenes funktioner, planlagte behandlinger og nære sundhedstilbud.

Disse modeller skal ses i sammenhæng med etableringen af nærhospitaler. Der skal her tages stilling til hvilke funktioner, der skal placeres i nærhospitalerne, og hvordan nær- hospitalerne kan bruges til at afprøve fx nye teknologiske muligheder i et samspil med bl.a. eHospitalet.

Usikkerheder i budgetforslaget

Foruden de beskrevne udfordringer i sund- hedsvæsenet er der i 2023 flere budgetmæs- sige usikkerheder.

COVID-situationen

Efter flere år med Corona­pandemien arbej- des der målrettet på afvikling af ventelister. Det er et centralt læringspunkt fra pande- mien, at det er nødvendigt at styrke ro- bustheden i sundhedsvæsenet for at kunne håndtere fremtidige pandemier eller andre

kriser og begrænse antallet af udsatte be- handlinger. Det skal ske gennem en mere skalerbar og fleksibel anvendelse af sygehus- kapaciteten i tæt samarbejde med bl.a. kom- muner og almen praksis.

Med budgettet for 2022 blev det besluttet at afsætte midler til etablering af semi-inten- sive senge på de medicinske afdelinger på Holbæk og Nykøbing F. Sygehuse, hvor der er bedre normering og mere udstyr til be- handling af alvorligt syge patienter. I 2020 bevilgede Regionsrådet også midler til kom- petenceudvikling af personale ift. nye og mere specialiserede kompetencer, der var behov for at styrke i forbindelse med pan- demien. Indsatsen i efteråret og vinteren 2022/2023 vil kræve et vaccinationsbered- skab, men det er endnu uvist, om pandemien igen vil føre til et stigende antal indlæggel- ser, der belaster sygehusenes kapacitet og personalet. Der vil derfor også være risiko for, at ventelisterne ikke som forventet kan afvikles med udgangen af 2022.

Region Sjælland har hidtil fået statslig kom- pensation for COVID­19 relaterede udgifter og forventer også fremover at blive kom- penseret for merudgifter til bl.a. vaccine- beredskab. Der er i budgetforslaget ikke indarbejdet ekstra udgifter til COVID­19 be- redskab eller til initiativer i øvrigt, der kan robustgøre sundhedsvæsenet.

Der har i forbindelse med afviklingen af ud- satte behandlinger og operationer været en betydelig meraktivitet på privathospitaler for at sikre ekstra kapacitet ud over de igang- satte meraktivitetsprojekter på regionens sygehuse, øget brug af Garantiklinikken og brug af samarbejdsaftaler med andre regio- ner. Det har betydet, at der i 2022 vil være et forventet forbrug på privathospitaler på 300

mio. kr. mod en budgetteret udgift på 100 mio. kr.

Merudgifterne til afvikling af ventelister i 2022 vil blive kompenseret af staten. Fra 2023 vil der, efter flere år med COVID­kom- pensation, være behov for en strammere økonomisk og aktivitetsmæssig styring for både at sikre budgetoverholdelse og over- holdelse af patientrettighederne. Det er i en situation, hvor COVID­19 i højere grad vil skulle håndteres som en del af den daglige drift i sundhedsvæsenet. Denne tilbageven- den til normal drift, uden statslig kompen- sation, medvirker til usikkerheder omkring budgettet for 2023.

Den samfundsøkonomiske situation

Det danske samfund befinder sig aktuelt i en situation præget af høj inflation og en usik- ker forsyningssituation, særligt på energiom- rådet, på grund af den sikkerhedspolitiske situation.

Det har konkret betydet, at en række plan- lagte anlægsinvesteringer i bl.a. nybyggeri er blevet markant fordyret. Eksempler herpå er fase 2-byggeriet af nyt sygehus i Nykøbing

F. og sporrenoveringen af Østbanen. Det er samtidig generelt blevet dyrere at foretage indkøb, herunder er især udgifter til energi- forsyning stigende.

Situationen forstærker samtidig behovet for investeringer i grøn omstilling og mere ener- gieffektive løsninger, der både kan reducere afhængigheden af fossile brændsler og for- bedre klimaet.

Det forventes, at prisstigningerne vil blive kompenseret gennem pris- og lønregulerin- gen, men store markedsmæssige udsving i priserne og det forhold, at kompensationen

er bagudrettet ift. prisudviklingen, kan bety- de, at der opstår budgetmæssige ubalancer. Der er i budgetforslaget ikke afsat midler til dækning af stigende udgifter ud over pris- og lønreguleringen. Situationen kan på sigt føre til, at der fremadrettet vil blive behov for skarpere prioriteringer for at sikre den basale drift.

Den regionale kollektive trafik har været særligt udfordret af manglende passagerer under Corona­pandemien, og er nu udfor- dret af stigende priser til bl.a. brændstof. Det forventes dog, at de budgetmæssige rammer vil kunne holdes uden serviceforringelser for borgerne, fordi der igen er fremgang i pas- sagertallet efter Corona­pandemien, og fordi der i 2023 indfases nye og mere økonomisk fordelagtige kontrakter. I budgetforslaget er der derfor forudsat en uændret kollektiv tra- fik i 2023.

Mulige nye budgetinitiativer

Budgetforslaget for 2023 er en videreførel- se af tidligere års budgetter med effekten af den økonomiske udviklingsplan indarbejdet. Med udgangspunkt i budgetforslaget er der udisponerede midler på 75 mio. kr. Dertil kommer bufferpuljen til imødegåelse af ufor- udsete udgifter på 70 mio. kr.

Foruden at løse de udfordringer, der er be- skrevet ovenfor, og styrke fundamentet for driftsorganisationen, er der politisk lagt spor ud for flere store opgaver, der skal løses i 2023. Det gælder bl.a. plan for fødeområdet og handleplan for Psykiatrien på baggrund af eftersynet i 2022.

I det omfang, der skal igangsættes nye ini- tiativer i budget 2023, anbefales det, at ini- tiativerne primært retter sig mod funktioner,

der er særligt belastede, de forandringer for borgerne, der fremgår af strategien, og en videreførelse af den igangsatte omstilling af sundhedsvæsenet:

• Patientrettet forebyggelse med fokus på at undgå indlæggelser eller sikre bedre effekt af behandling fx gennem øget brug af træ- ning før operation.

• Forebyggelse med fokus på at reducere mistrivsel blandt børn og unge og dermed også behov for psykiatrisk behandling.

• Forebyggelse med fokus på øget anvendel- se af personlig medicin og genomsekven-

tering, der indenfor en årrække kan give bedre og mere målrettede behandlingsfor- løb for patienter.

• Fastholdelse og rekruttering med fokus på at gøre det nemt og mere attraktivt at søge job i Region Sjælland.

• Bæredygtige akutsygehuse og spe- cialer, som kan bidrage til et robust sundhedsvæsen.

• Kollektiv trafik til gavn for mobilitet i Re- gion Sjælland og den grønne omstilling.

• Øget fokus på mere uddannelse for flere i

Region Sjælland.

2. BUDGETFORSLAGET I HOVEDTAL OG BUDGETFORUDSÆTNINGER

Budgetforslaget for 2023 indeholder de tre driftsområder: sundhed, socialområdet og regional udvikling samt anlægsområdet, der er opdelt på kvalitetsfondsbyggeri og øvrige anlæg.

Sundhedsområdet er regionens største driftsområde og udgør ca. 94 pct. af det sam- lede regionale driftsbudget. Socialområdet udgør ca. 4 pct. og regional udvikling ca. 2 pct.

Budgetgrundlaget

Budgetforslag 2023 er som udgangspunkt baseret på overslagsårene fra budget 2022. I budgetforslaget er indarbejdet bevillings-

ændringer som opfølgning på en række be- slutninger, der er truffet af Regionsrådet i slutningen af 2021 og i løbet af 2022.

Konkret er der i budgetforslaget indarbejdet budgetmæssige virkninger af følgende:

• Politiske beslutninger truffet i 2021 og

2022 til og med den 7. juni 2022.

• Analysen af særligt udvalgte områder som forelagt på budgetseminaret den 8. juni 2022.

• Tekniske korrektioner.

• Fremskrivning til pris- og lønniveau 2023.

• Udmøntning af lov- og cirkulæreprogram for 2023.

• Administrationens forslag til budgetændringer.

3. SUNDHEDSOMRÅDET

Udgiftsloftet på sundhedsområdet er på 19.997 mio. kr. i 2023.

Med økonomiaftalen for 2023 har Region Sjælland udover pris- og lønreguleringen fået et generelt løft på sundhedsområdet på 160 mio. kr. til at imødegå det demografiske pres på sundhedsvæsenet. Hertil kommer, at ændringer i bloktilskudsfordelingen flytter 30 mio. kr. til Region Sjælland fra de andre regioner. Den samlede reelle stigning i ud- giftsloftet er således på 190 mio. kr.

Budgetforslaget bygger som ovenfor be- skrevet ovenpå budget 2022 og de po- litisk godkendte ændringer siden sidste budgetvedtagelser.

Der er i budgetforslaget indarbejdet forslag til initiativer, som Region Sjælland er aftale- mæssigt forpligtet til, som vurderes nødven- dige at prioritere i forhold til den fortsatte drift, eller som følger af nationale krav og faglige retningslinjer.

Initiativerne fremgår af nedenstående tabel med efterfølgende beskrivelser

Budgetforslaget på sundhedsområdet udgør herefter 19.922 mio. kr. i 2023. Det giver et råderum på 75 mio. kr. op til udgiftsloftet. Initiativer udover dette råderum vil skulle fi- nansieres krone for krone gennem reduktio- ner på andre områder.

mio. kr., PL-23	0000	0000	0000	0000
Budget (inkl. PL, DUT, teknisk korrektioner mv.)	19.941,3	20.060,8	20.196,9	20.077,5
Økonomisk udviklingsplan	-40,0	-93,0	-155,0	-205,0
Xxxxxxxxx på de særligt udvalgte områder	-57,2	-87,0	-61,0	-23,0
Udvikling af behandlingstilbud
Implementering af helgenomsekventeringer	26,3	31,3	36,3	36,3
Patientnær diabetesteknologi (forhøjelse af bevilling)	4,5	5,1	5,8	6,4
IV-behandling i borgerens eget hjem (Midlertidig bevilling gøres varig)	3,0	3,0	3,0	3,0
Sundhedsklynger (øremærkede midler fra staten)	6,0	0,0	0,0	0,0
Nødvendige driftsrettede initiativer
Fælles regionale initiativer i regi af Danske Regioner og Xxxxxxx.xx	8,2	8,2	6,7	6,7
Arealpleje og vintertjeneste (resultat af genudbud)	1,7	1,7	1,7	1,7
Ny Microsoft aftale og implementering af Microsoft 365	8,8	11,0	11,0	11,0
Økonomi- og indkøbssystem - opgradering	1,3	13,3	11,7	11,6
Pulje til udskiftning af IT-udstyr	-4,0	-4,0	-4,0	-4,0
Efterslæb i organisation omkring Sundhedsplatformen	10,5	10,5	10,5	10,5
HR ressourcer til drift af lægevagt	0,9	0,9	0,9	0,9
Styrkelse af udbuds- og indkøbsfunktion	6,5	6,5	6,5	6,5
Lagerløsning til SUH	2,4	2,4	2,4	0,0
Overgangsløsning for vaskeri	2,0	2,0	2,0	0,0
Budgetinitiativer i alt	78,0	91,9	94,5	90,6
Budgetforslag	19.922,1	19.972,7	20.075,4	19.940,1
Udgiftsloft Sundhedsrammen	19.996,8

Ændringer på de særligt udvalgte områder Regionsrådet fik på budgetseminaret den 8. juni 2022 forelagt en analyse af den forven- tede udvikling i udgifterne inden for 13 ud- valgte områder, der alle er kendetegnet ved, at regionen har begrænsede muligheder for at styre udgifterne. Der er blandt andet tale om udgifter til køb af sygehusbehandlinger uden for regionen, sygesikring, sygesikrings- medicin og særlig dyr medicin.

På baggrund af analysen og efterfølgende opdaterede skøn for medicinudgifterne er budgettet på tværs af de særligt udvalgte områder reduceret med 57,2 mio. kr. i 2023.

Udvikling af behandlingstilbud

Implementering af helgenomsekventering i regionen – et styrket grundlag for person- lig medicin

Der er på nationalt niveau iværksat en ræk- ke initiativer med henblik på at fremme udvikling og implementering af personlig medicin/præcisionsmedicin. Det mest om- fattende initiativ er etableringen af Nationalt Genom Center (NGC) og beslutningen om, via en systematisk proces, at sikre udbre- delse og anvendelse samt infrastrukturun- derstøttelse af helgenomsekventeringer på en lang række sygdomsområder og i en lang række kliniske specialer.

Region Sjælland er i den forbindelse forplig- tet til at anvende helgenomsekventeringer i behandlingen og patientdialogen på udvalgte områder.

Der afsættes i alt 26,3 mio. kr. i 2023, 31,3 mio. kr. i 2024 og 36,3 mio. kr. varigt her- efter. Midler skal dels finansiere driften

af det nye Center for Genomisk Diagno- stik på Sjællands Universitetshospital, dels merudgifterne på de kliniske afdelinger,

der skal anvende helgenomsekventering i behandlingen.

Patientnær diabetesteknologi

I budgettet for 2020 blev der aftalt en re- gional pulje på 10 mio. kr. årligt til under- støttelse af behandlingen af dysregulerede diabetes 1 patienter ved udbredelse af glu- kosesensor. Det er i foråret 2022 kortlagt, at regionen fortsat har op mod 380 patien-

ter, der vil have gavn af, og som er berettige- de til, en glukosesensor. Samtidig ses det, at flere og flere børn får diagnosticeret diabe- tes. Alene dette afføder en opdrift på ca. 65 patienter årligt.

Der afsættes 4,5 mio. kr. i 2023 stigende til 6,4 mio. kr. i 2026 til den patientnære diabetesteknologi.

IV-behandling i borgerens eget hjem Region Sjælland ønsker at bringe sund- hedsvæsenet tættere på borgerne. Intrave- nøs behandling (IV) i eget hjem er ét tiltag, som Region Sjælland igangsatte medio 2021 med en midlertidig bevilling i 2021 og 2022. Tiltaget er målrettet patienter, som kan udskrives fra sygehus til videre be- handling i eget hjem i kommunalt regi un-

derstøttet af sygehusene. Tiltaget har haft en positiv betydning for de patienter, der har deltaget.

Der afsættes 3 mio. kr. årligt til at videreføre indsatsen.

Sundhedsklynger

Regionerne har som en del af økonomiaf- talen samlet fået 40 mio. kr. i 2023 til op- startsarbejdet med de nye sundhedsklynger. Midlerne kommer i forlængelse af økonomi- aftalen for 2022, hvor der blev aftalt et til- svarende beløb.

Der afsættes 6 mio. kr. i 2023 til opstartsar- bejdet med sundhedsklynger.

Nødvendige, driftsrettede initiativer

Fællesregionale initiativer i regi af Danske Regioner og Xxxxxxx.xx

Der er en række fællesregionale initiativer, som regionerne skal medfinansiere. Det er bl.a. behandlingsrådet, som blev nedsat af Danske Regioners bestyrelse medio 2021, hvor formålet med er at målrette sundheds- væsenets ressourcer til den behandling, der virker bedst og giver danskerne mest sund- hed for pengene. Det skal bidrage til høje- re kvalitet og til at dæmpe udgiftspresset på sundhedsvæsenet.

Xxxxxxx.xx er en fælles løsning mellem stat og regioner, hvor regionerne har forpligtet sig til at finansiere ca. ¾ dele af udgifterne.

Der afsættes samlet 8,2 mio. kr. i 2023 og 2024 og herefter varigt 6,7 mio. kr. fra 2025 og frem.

Arealpleje og vintervedligeholdelse Arealplejen og vintervedligeholdelse, der omfatter pleje af græsarealer, blomster og beplantninger, reparation, vedligeholdelse og renholdelse på arealer og udstyr, her- under tagrender, vejbrønde, skilte, glat- førebekæmpelse og snerydning har været genudbudt. Den nye aftale betyder, at regio- nens udgifter til området stiger fra 14,1 til 15,8 mio. kr. årligt.

Der afsættes 1,7 mio. kr. årligt til arealpleje mv.

Ny Microsoftaftale og implementering af

Office365

Regionerne har samlet haft genudbudt afta-

len om Microsoft-produkter. Den nye aftale, der trådte i kraft 1. april 2022, betyder, at Re- gion Sjællands licensudgifter stiger med 15 mio. kr. årligt. Stigningen skyldes hovedsa- geligt, at licensbetalingen er ændret fra Mi- crosoft, så der fremover betales pr. bruger fremfor pr. installation. For Region Sjælland betyder det, at der skal anskaffes flere licen- ser, da der er flere brugere end installationer (eksempelvis pc’ere). Derudover har regionen i den nye aftale adgang til Office 365, som un- derstøtter regionens digitaliseringsstrategi.

Der afsættes 8,8 mio. kr. i 2023 stigende til 11 mio. kr. i 2024 og frem.

Økonomi- og indkøbssystem - opgradering Regionsrådet har tidligere godkendt at gen- nemføre en større opgradering af regionens økonomi- og indkøbssystem for at fortsætte digitaliseringen af det administrative område. Opgradering af systemet har været udbudt i foråret 2022, hvor det har vist sig, at opgra- deringen vil blive væsentligt dyrere en oprin- deligt forventet.

Der afsættes 1,3 mio. kr. i 2023, 13,3 mio. kr. i 2024, 11,7 mio. kr. i 2025 og 11,6 mio. kr. va- rigt herefter. Hertil kommer midler til opgra- deringen afsat på anlægsbudgettet.

Pulje til udskiftning af IT udstyr

Med budgetforslaget omlægges en del af indkøbet af det basale IT udstyr fra anlægs- rammen til driftsrammen – udstyr med anskaffelsesværdi på under 100.000 kr. Sam- tidig overdrages de sidste dele af IT køb, som fortsat er på sygehusene til Koncern IT. I for- bindelse med omlægningen er det vurderet, at der kan frigøres budgetmidler på udskift- ning af IT udstyr ved at udskyde udskift- ningsraten på dele af det basale IT udstyr fra 3 til 4 år.

Der frigøres 4 mio. kr. årligt i budgettet fra 2023 og frem.

Efterslæb i organisation omkring Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen er et helt central værk- tøj i digitaliseringen af sundhedsvæsenet.

Region Sjælland har indgået en samarbejds- aftale med Region Hovedstaden om Sund- hedsplatformen, som løbende konsolideres. I henhold til aftalen er Region Sjælland for- pligtet til en finansieringsandel på 25 pct.

Region Sjælland har et efterslæb i forhold til leve op til det.

Det er derfor nødvendigt at afsætte mid- ler dels til øget betaling til Region Ho- vedstaden og dels til at opruste regionens interne ressourcer til Sundhedsplatfor- men for at understøtte den kliniske im- plementering og sikre en tættere kobling mellem systemudviklingen i Sundheds- platformen og regionens øvrige investe-

rings­ og udviklingsplaner med snitflader til

Sundhedsplatformen.

Der afsættes 10,5 mio. kr. årligt til til- pasning af organisationen omkring Sundhedsplatformen.

HR ressourcer til drift af lægevagt

Driften af lægevagten overgår pr. 1. oktober 2022 til Region Sjællands egen varetagelse. Det betyder, at de ca. 500 medarbejdere i regionens lægevagtsordning ansættes direk- te i regionen på linje med regionens øvrige ansatte. Det er en betydelig opgave for Kon- cern HR, der ikke tidligere er taget højde for ved implementeringen af ordningen.

Der afsættes 0,9 mio. kr. årligt til den admi- nistrative understøttelse i Koncern HR.

Styrkelse af udbuds- og indkøbsfunktion Det er nødvendigt at styrke udbuds- og ind- købsområdet med det stigende antal ud- bud, der er i regionen, da det er kritisk for sygehusene at kunne købe udstyr, varer mv. Funktionen styrkes derfor med ekstra års- værk, men også med mulighed for at øge den eksterne bistand til særligt komplicerede ud- bud mv.

Der afsættes 6,5 mio. kr. årligt.

Lagerløsning på Sjællands Universitetshospital

I budget 2022 blev der budgetteret udgifter til den nye lagerløsning vedrørende Sjæl- lands Universitetshospital. Der leveres varer til klinikken efter nye principper (færdig- pakkede vogne). Leverancemodellen giver budgetbesparelser på Sjællands Universi- tetshospital på 1,9 mio. kr., som flyttes til drift af lageret. Besparelsen var dog fejlagtigt fastsat til 4,3 mio. kr. eller 2,4 mio. kr. for højt. De manglende midler budgetteres som en bevillingskorrektion.

Der afsættes 2,4 mio. kr. i 2023-2025.

Overgangsløsning for vaskeri Ibrugtagelsen af den første sengebygning på Sjællands Universitetshospital-Køge i efteråret 2022 er også starten på de nye logistikkoncept, der skal anvendes på Sjællands Universitetshospital-Køge. Med logistikkonceptet følger det bl.a., at der skal

anvendes en ny type af vogne til sengelinned, tøj mv. med en mindre kapacitet end regionens nuværende vogne. Det er derfor nødvendigt midlertidigt at leje ekstra areal i tilknytning til regionens nuværende vaskeri

i Nykøbing F. til pakning og opbevaring af vognene frem til regionens nye vaskeri står klar.

Der afsættes 2 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025.

Øvrige reserver til udmøntning i budgetforslaget

En god start på livet

Finanslovsmidlerne fra aftalen om

”En god start på livet” til at styrke fødsels- området er i budgetforslaget reserveret under ”Andre reguleringer” til videre ud- møntning i budgetforslaget. Midlerne er øre- mærket til:

• Mere sundhedspersonale og bedre ar- bejdsvilkår på fødeafdelingerne

• Udvidet ammerådgivning med videokonsultation

• Ret til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg

Der er reserveret 15,8 mio. kr. i 2023, 16,0 mio. kr. i 2024 og 13,5 mio. kr. varigt herefter.

Sundhedsområdet er beskrevet i kapitel 1 i budgetforslaget.

4. SOCIALOMRÅDET

Der er med ”Strategi for det regionale social- område” fastlagt ambitioner for det specia- liserede socialområde. En fortsat udvikling af de regionale sociale tilbud skal give bor- gere med behov for en højt specialiseret ind- sats adgang til de tilbud, der hjælper dem bedst. Region Sjælland driver i alt 13 spe- cialiserede tilbud til borgere på social- og specialundervisningsområdet.

Styringen sker via en rammeaftale med kom- munerne, der fastlægger behovet for tilbud til borgere med særlige behov og kapacitet, så det også sikres, at de sociale institutioner kan drives effektivt.

Der er i de seneste år foretaget en række in- vesteringer i udvikling af nye boliger og mo- dernisering af de fysiske rammer i øvrigt for at imødekomme behovet for nye og mere specialiserede typer af tilbud. Der er sam-

tidig taget initiativer til at styrke kvalite-

ten i tilbuddene gennem bl.a. uddannelse og forskning.

Regeringen tog i 2020 initiativ til at igang- sætte en evaluering af det specialiserede socialområde. Evalueringen skulle bl.a. af- dække sammenhænge mellem målgrup- pernes behov og tilbud på socialområdet. Evalueringen skulle videre føre til, at der kan udarbejdes en model for specialeplanlæg- ning for bl.a. at imødegå afspecialisering af området.

I Region Sjælland har arbejdet med at udvik- le de sociale tilbud hidtil taget udgangspunkt i strategi for det regionale socialområde 2021-2024.

Socialområdet er beskrevet i kapitel 2 i budgetforslaget.

5. REGIONAL UDVIKLING

Regionen har ansvaret for at sætte retning og løse opgaver inden for regional udvikling og dermed bidrage til, at det også i fremtiden er attraktivt at bo, arbejde og drive virksom- hed i hele Region Sjælland. Opgaverne lig- ger inden for de tre hovedområder kollektiv trafik, miljø og udviklingsopgaver. Priorite- ring af opgaverne sker inden for den politi- ske aftale, som blev indgået i Regionsrådet

27. juni 2018.

Udgiftsloftet til regional udvikling udgør 541 mio. kr. i 2023. Heri indgår en forhøjelse på 4 mio. kr. til opgaverne ift. jordforurening og grundvandsbeskyttelse.

Størstedelen af budgettet til regional udvik- ling er prioriteret til kollektiv trafik. Ifølge den politiske aftale skal de samlede netto- udgifter til kollektiv trafik udgøre maksi- malt 350 mio. kr. i 2019-priser. Inden for den kollektive trafik har regionen ansvaret for de regionale busser og for lokalbanerne. Fremtidssikring af Østbanen er et særlig højt prioriteret område i de kommende år. I bud- getforslaget er forudsat en uændret kollektiv trafik i 2023.

På miljøområdet har undersøgelse og op- rensning af jordforureninger, som truer

grundvandet, en høj prioritet. Herunder skal der sikres rent drikkevand til regionens borgere og virksomheder. Den målrettede indsats til opsporing af kilder til pesticid- forurening i udvalgte vandforsyninger, som blev igangsat i 2020, fortsættes i 2023.

Regionen har sammen med uddannelsesin- stitutionerne etableret samarbejdet om ”Ud- dannelsesregion Sjælland”. Det skal være med til at øge opmærksomheden om de ud- dannelsesmuligheder, der findes i regionen, og bidrage til, at flere får en kompetencegi- vende uddannelse. Dette arbejdet fortsætter også i 2023.

Regionen har fokus på grøn omstilling, og med regionens klimahandlingsplan sæt- tes yderligere retning for arbejdet med den grønne omstilling i 2023.

Et vigtigt led i den regionale udviklingsind- sats er netværk og samarbejde. Regionen har en aktiv rolle i Femern-indsatsen og i Greater Copenhagen samarbejdet samt i Sjællands Udviklingsalliance. Dette arbejde fortsættes også i 2023.

Regional Udvikling er beskrevet i kapitel 3 i budgetforslaget.

6. ANLÆGSOMRÅDET

Anlægsområdet er kendetegnet ved en lang- sigtet planlægningshorisont, der også ræk- ker ud over og går på tværs af den enkelte budgetår. Nye bygninger etableres ikke fra den ene dag til den anden. Forud for at spa- den sættes i jorden er der et stort forudgåen- de forarbejde med projektering, inddragelse af brugere og interessenter, håndtering af udbud mv. Det samme gælder ved imple- mentering af nyt apparatur og digitalise- ringsprojekter i sundhedsvæsenet. Her er projektering og sammenhæng på tværs til eksisterende systemer og arbejdsgange helt centralt for en vellykket implementering til gavn for patienter, borgere og personale.

Anlægsrammer

Anlægsrammerne fastlægges i den årlige økonomiaftale med en opdeling i kvalitets- fondsbyggerier og øvrigt anlæg.

Region Sjælland har ét igangværende kvali- tetsfondsprojekt, nemlig opførelsen af Sjæl- lands Universitetshospital i Køge med en økonomisk ramme i 2023 på 574 mio. kr.

Af økonomiaftalen fremgår det, at kvali- tetsfondsbyggerierne skal realiseres i over- ensstemmelse med indgåede kontrakter og planer, så igangværende aktiviteter ikke

standses ved fuld udnyttelse af anlægsram- men (den såkaldte ”kran­klausul”). I den nu- værende projektering holder byggeriet sig indenfor den samlede økonomiske ramme på ca. 4,8 mia. kr. (2023 prisniveau). For- ventningen er dog, at der vil falde en større del af byggesummen i 2023 end rammen på de 574 mio. kr.

Anlægsrammen for regionens øvrige anlægs- investeringer er på 471,4 mio. kr. i 2023.

Rammen skal anvendes på sundhedsområ-

det til regionens bygninger (ekskl. kvalitets-

fondsprojekt), digitaliseringsprojekter samt

større apparatur.

Investeringsplan

Regionsrådet fastlægger med budgettet den samlede investeringsplan for 2023-2031. En investeringsplan, som skal sikre et overblik over de flerårige konsekvenser, der følger af de igangsatte og planlagte investeringer.

Det har i flere år stået klart, at investerings- behovet for at vedligeholde og udvikle re- gionens sundhedsvæsen overstiger den økonomiske ramme, der er aftalt med staten. Regionen står derfor overfor en hård priori- teringsøvelse af, hvad der er de mest nød- vendige anlægsinvesteringer.

I investeringsplanen, der fremlægges med budgetforslaget, er der balance mellem de budgetterede udgifter i 2023 og den aftalte anlægsramme for 2023.

Det samlede anlægsbudget på fordelt på di- gitalisering, apparatur og byggeri fremgår af nedenstående tabel

Mio. kr. PL-23	0000	0000	0000	0000
Digitalisering	221	233	139	53
Apparatur	100	82	84	82
Bygninger	156	195	246	262
Øvrig anlæg i alt	477	510	469	397

Anlægsrammen for 2024 fastlægges med økonomiaftalen for 2024. Med det nuvæ- rende investeringsbudget vil anlægsområdet være udfordret med en uændret anlægs- ramme i 2024. Regionen står derfor over- for en større prioriteringsopgave frem mod budget for 2024, hvor det kan være nød-

vendigt at konsolidere den samlede 10 årige investeringsplan.

Digitalisering

De større igangværende projekter på digitali- seringsområdet skal understøtte udviklingen på det radiologiske og patologiske område. Derudover er der et stort fokus på at styr-

ke databeskyttelsen og generel forebyggelse mod cyberkriminalitet.

I budgetforslaget er der indarbejdet nye projekter, der har til formål at forbedre borgernes oplevelse af og kommunikation med sundhedsvæsenet. Eksempelvis ved et tidssvarende lægevagtssystem, der skal øge automatisering og forbedre kommuni- kationen på hele det akutte område. Men også ved en mere fleksibel adgang til data i Sundhedsplatformen.

Der afsættes midler til cybersikkerhedsind- sats svarende til de øremærkede midler, re- gionen har fået i økonomiaftalen for 2023. Opgraderingen af regionens økonomi- og indkøbssystem har været udbudt i foråret 2022 og forventes påbegyndt i efteråret 2022. I budgetforslaget er de afsatte midler til projektet tilpasset tilbuddet.

Apparatur

Medicoteknisk apparatur er en central og nødvendig del af sygehusbehandling. Regio- nen prioriterer derfor højt at få udskiftet ap- paratur, så det er tidssvarende teknologisk. Der investeres i disse år store beløb i udskift- ning af laboratorieudstyr, scannere og strå- leacceleratorer til gavn for både patienter og personale.

Bygninger

I investeringsplanen er der bl.a. besluttet større moderniseringsprojekter på sygehu- sene i Nykøbing F., Næstved og Holbæk så de kan moderniseres med bl.a. enestuer i sengebygninger mv. I Slagelse udvides rets- psykiatrien og Sikringen med flere pladser til at imødegå det stigende pres på de dele af Psykiatrien.

I Køge investerer regionen i faciliteter til lægeuddannelsen og en udvidelse af laboratorierne.

Derudover skal der genopføres fællesvaskeri i stedet for de nedbrændte vaskeri i Holbæk, og der opføres et nyt og mere automatiseret varelager til lægemiddelforsyning.

I budgetforslaget er der endelig afsat midler til opførelsen af et nyt sekundært datacenter til afløsning for det nuværende sekundære datacenter i Slagelse, der dels er nedslidt, og dels har uhensigtsmæssig placering sikker- hedsmæssigt betragtet. Derudover genindfø- res der en pulje til mindre bygningsmæssige ændringer.

Anlægsområdet er beskrevet i kapitel 6 i budgetforslaget.

BILAG

Aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Radikale Venstre om økonomisk udviklingsplan for Region Sjælland i 2023-2026

Baggrund

Regionsrådet har den 7. juni 2022 vedtaget en ny strategi ”Region Sjælland – for borgerne” for perioden 2022-2025. Målet med strategien er at skabe forandringer for borgerne ud fra en po- litisk ambition om at tilbyde flere sundheds­ og uddannelsestilbud tættere på borgerne, mere forebyggelse, bedre sammenhæng og grøn omstilling.

Strategien skal sikre en omstilling af Region Sjællands sundhedsvæsen, hvor nye digitale og teknologiske muligheder udnyttes til at skabe bedre og mere effektive løsninger, hvor øget nærhed kan reducere ulighed i sundhed, og hvor borgerne inddrages og involveres mere i egen behandling.

Den økonomiske udviklingsplan 2023-2026 skal sikre de nødvendige økonomiske rammer til at realisere den strategiske omstilling gennem en robustgørelse af Region Sjællands økonomi og omprioriteringer, der sikrer et råderum til strategisk prioriterede indsatser.

Med denne aftale er partierne enige om, at de efter forudgående behandling i MED-Hovedud- valget påtænker at lægge nedenstående økonomiske udviklingsplan 2023-2026 til grund for budget 2023 og overslagsårene.

Råderum og tilpasningsbehov

Partierne er enige om, at der årligt prioriteres et forventet råderum på 100 mio. kr. til behov, der er nødvendige ift. at sikre uændret drift og til politisk prioriterede indsatser i budgetlæg- ningen. Der gennemføres samtidig årlige tilpasninger på min. 40 mio. kr. for at sikre en øko- nomi i balance, jf. nedenstående tabel.

(Mio. kr. i 2022 p/l)	0000	0000	0000	0000
Sundhedsbudget inkl. HK4	19.343	19.467	19.608	19.463
Budget til sygehusbehandling	11.784	11.835	11.837	11.837
Forventet råderum	000	000	000	400
Tilpasningsbehov	40	80	120	160

Partierne konstaterer, at det samlede tilpasningsbehov er nedbragt i kraft af ændret skøn for udgifter til udenregional behandling, der er reduceret med 90 mio. kr. årligt i 2023-2024 og 75

mio. kr. årligt i 2025-2026 ift. de skøn, der lå til grund for budget 2022 og som oprindeligt var udgangspunktet for budgetlægningen i 2023 og overslagsårene. Dette sker efter en mangeårig indsats på området.

Der er derudover enighed om at søge om delvis statslig lånefinansiering til dækning af trans- formationsudgifter (flytning, dobbelt drift mv.) ved ibrugtagningen af Nyt Universitetshospital i Køge. Denne finansiering skulle alternativt være tilvejebragt ved interne omprioriteringer.

Partierne er desuden enige om at annullere den besparelse på 30 mio. kr. på omstillingen af sygehusaktivitet mod et mere nært sundhedsvæsen, der som led i den økonomiske udviklings- plan for 2019-2022 var forudsat fra 2024 og fremefter.

Udgangspunktet for budgetlægningen for 2023 var således et væsentligt højere tilpasningsbe- hov, der er reduceret gennem tiltag, der ikke påvirker den direkte drift, jf. ovenfor.

Indsatser i udviklingsplan

Partierne er enige om, at tilpasningsbehovet i udviklingsplanen realiseres gennem følgende indsatser:

Digitale og arbejdskraftbesparende løsninger

• Brug af flere digitale og automatiserede løsninger som fx ny robotteknologi og selvbetje- ningsløsninger, der kan aflaste medarbejderne og sikre, at de rette kompetencer anvendes til de rette opgaver ved fx at løse ensidigt gentagede opgaver. Dette vil kræve initiale investerin- ger for at kunne realisere potentialet.

Organisatoriske omlægninger

• Organisatoriske omlægninger, optimering og professionalisering af arbejdsgange samt ud- nyttelse af læringspotentiale inden for klage- og erstatningsområdet og patienterstatning, lægemiddelforsyning og rekrutteringsprocesser, der sikrer bedre og mere effektiv udnyttelse af kompetencer og ressourcer. Herunder afsøges også muligheder for yderligere konkurren- ceudsættelse af afgrænsede servicefunktioner.

Forebyggelse af indlæggelser (primærsektoren)

• Indsatser, der kan sikre, at borgerne tilbydes den rette og nødvendige behandling så tæt på borgeren som muligt i almen praksis, på plejecentre og via lægevagten, så forværring af syg- dom og indlæggelser kan undgås. Det kan konkret ske ved fx at indføre plejehjemslæger og yde sundhedsfaglig rådgivning til plejecentre via E-hospitalet, ved at sikre mere sammen- hængende tilbud på akutområdet gennem ny model for lægevagt og gennem udvidelse af ordning med præhospitale vurderingsenheder, hvor behandling af flere borgere kan afsluttes i eget hjem.

Indsatserne vil desuden have fokus på at styrke sammenhænge på tværs af primærsektoren og

sygehuse bl.a. ved at sikre bedre faglig videndeling som støtte til behandling lokalt og på at op- timere praksis ift. henvisninger og visitation for at sikre bedre patientforløb.

Undgå overbehandling (sygehuse)

• Indsatser, der kan sikre, at borgerne tilbydes den rette specialiserede behandling på syge- husene, så unødig behandling og overbehandling kan undgås. Det kan konkret ske ved øget brug af personlig medicin, der kan målrette og effektivisere fx kræftbehandling, tilbud om træning som alternativ til operation, undgå komplikationer ved kirurgi gennem forebyggen- de initiativer, færre ambulante opfølgninger, der er drevet af borgerens behov, og ved at pa- tienter og pårørende i højere grad selv forestår behandling i eget hjem.

Der er desuden fokus på at styrke akutafdelingerne gennem bedre muligheder for diagnostik og flere speciallæger, så længerevarende indlæggelser kan undgås, og på at sikre bedre sam- menhæng mellem kliniske specialer og regions- og hovedfunktioner.

Administration, kørsel og bygninger

• Gennemgang af dobbeltfunktioner mellem virksomhedsområder og tværgående centre, gen- besøg af organiseringen særligt i de tværgående centre samt optimering, forenkling og sa- nering af visse opgaver, så personaleressourcerne udnyttes bedst muligt til kerneopgaverne. Der forudsættes desuden besparelser på kørsel som konsekvens af et forventet lavere trans- portbehov i forbindelse med udvikling af flere nære og digitale sundhedstilbud samt på drift af bygninger.

Rammebesparelse

• Rammebesparelse på 0,25% årligt på alle områder undtaget de ”særligt udvalgte områder” (lovbundne udgifter). Partierne er i den forbindelse enige om, at der som led i kommende budgetaftaler kan træffes beslutning om at friholde områder fra rammebesparelser.

Økonomisk udviklingsplan 2023-2026

Partierne er enige om, at der for at robustgøre økonomien og sikre finansiering til evt. uforud- sete udgifter ud over råderummet gennemføres tilpasninger fordelt således på indsatser og år:

(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
Digitale og arbejdskraftbesparende løsninger	5	15	25	30
Organisatoriske omlægninger	5	8	10	10
Forebyggelse af indlæggelser (primærsektor)	0	5	10	15
Undgå overbehandling (sygehuse)	0	10	25	35
Administration, kørsel og bygninger	5	5	10	15
Rammebesparelse	25	50	75	100
I alt	40	93	155	205

Opfølgning

Jf. ovenfor er partierne enige om, at disse tilpasninger i 2023-2026 vil blive indarbej- det i budget 2023 og overslagsårene, og at denne aftale danner grundlaget for de årlige budgetforhandlinger.

Tilpasningerne vil blive udmøntet på forhånd, så provenuet realiseres med budgettets vedta- gelse uden yderligere dokumentation eller opfølgning. Frem mod budgetlægningen vil der for hvert initiativ i udviklingsplanen blive fastlagt en nøgle for fordeling af tilpasningerne på de enkelte koncernenheder i 2023-2026, der afspejler potentialerne ift. initiativet og den konkre- te enheds opgaver. Enhederne får herefter ansvar for at tage initiativer, der konkret kan reali- sere tilpasningerne.

Partierne er enige om, at der samlet set ikke må blive færre ressourcer til den direkte pa- tientkontakt, og at budgettet til sundhedsområdet år for år vil blive højere, men det kan blive nødvendigt at omprioritere ressourcer, herunder medarbejderressourcer, så de bedst muligt understøtter de strategiske mål i ”Region Sjælland - for borgerne”.

I forbindelse med budgetlægningen i overslagsårene vil partierne vurdere, om rammebesparel- sen i denne udviklingsplan skal videreføres eller ophæves.

Partierne er samtidig enige om fortsat at have fokus på styrkelse af arbejdsmiljø og medarbej- dertrivsel ud fra et mål om at nedbringe sygefraværet og styrke rekruttering for dermed at fri- gøre flere medarbejderressourcer. Partierne vil løbende følge op på denne målsætning som led i de årlige budgetaftaler.

Partierne konstaterer, at den i budgettet allerede indarbejdede bufferpulje til imødegåelse af

uforudsete udgifter på 70 mio. kr. i 2023 og 80 mio. kr. i 2024-2026 fastholdes. Udmøntningen af udviklingsplanen vil ske efter involvering af MED-Hovedudvalget.

BUDGET 2023

SAMMENFATNING AF BUDGET

K · 01850 · 08.22