Lokalplan 1363
Lokalplan 1363
Solceller ved Viuf og Håstrup i Vejle Kommune
Lokalplan 0637-81
Solceller ved Viuf og Håstrup i Kolding Kommune
Offentliggjort den 31. marts 2023
Indholdsfortegnelse
Indledning
Lokalplanområdets beliggenhed 3
Lokalplanens formål og baggrund 4
Bestemmelser
§ 1 Formål 5
§ 2 Område og zonestatus og bonusvirkning 5
§ 3 Områdets anvendelse 6
§ 4 Udstykning 6
§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 6
§ 6 Tekniske anlæg 7
§ 7 Bebyggelsens omfang og placering 7
§ 8 Bebyggelsens udformning og fremtræden 8
§ 9 Ubebyggede arealer 9
§ 10 Terræn 11
§ 11 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 11
§ 12 Grundejerforening 11
§ 13 Bevaring 11
§ 14 Servitutter 11
§ 15 Ophævelse af lokalplan eller byplanvedtægt 11
§ 16 Retsvirkninger 12
Vedtagelsespåtegning
Endelig vedtagelse 13
Redegørelse
Eksisterende forhold 14
Lokalplanens indhold 16
Lokalplanens forhold til anden planlægning 21
Tilladelser efter anden lovgivning 26
Arkæologisk vurdering 26
Arkitekturpolitik - Vejle Kommune 27
Servitutter 27
Ekspropriation 28
Kortbilag
Kortbilag 1: Matrikler 30
Kortbilag 2: Bindinger 31
Kortbilag 3: Delområder 32
Kortbilag 4: Teknisk anlæg 33
Kortbilag 5: Natur og rekreation 34
Kortbilag 6: Udstykningsprincip 35
Indledning
Lokalplanområdets beliggenhed i kommunerne vist med rødt.
Lokalplanområdets beliggenhed
Planområdet har et areal på ca. 344 ha og er beliggende mellem Viuf og Håstrup i den nord- lige del af Kolding Kommune og den sydlige del af Vejle Kommune. Lokalplanområdet ligger i begge kommuner og denne lokalplan gælder derfor både i Vejle og Kolding Kommuner.
Mod nord afgrænses planområdet af Viuf Skov samt marker. Mod syd og øst afgrænses området af læhegn, beskyttede diger og marker, mod øst afgrænses planområdet også af be- skyttet natur. Mod vest afgrænses området af Hovedvejen rute 170.
Luftfoto med lokalplanområdets afgrænsning vist med hvide prikker. Kommunegrænsen er vist med sort stiplet streg
SDFE Kortforsyningen - GeoDanmark ortofoto - Foråret 2022.
Lokalplanens formål og baggrund
Med lokalplanen ønsker Kolding Kommune og Vejle Kommune at imødekomme en ansøgning fra virksomheden Better Energy Viuf P/S om etablering af et større jordbaseret solcelleanlæg mellem Viuf og Håstrup på tværs af kommunegrænsen.
Lokalplanens formål er at give mulighed for etablering af solcelleanlægget, samt tilhørende tekniske installationer til driften af anlægget. Lokalplanen sikrer, at solcelleanlægget tilpasses landskabet og er til mindst mulig gene for naboerne ved at sikre beplantningsbælter rundt om anlægget. Lokalplanen sikrer derudover, at solcelleanlægget fjernes senest et år efter endt brug og lokalplanområdet reetableres til natur- eller landbrugsformål.
Lokalplanområdet er ca. 344 ha, hvoraf 222 ha er i Kolding Kommune og ca. 122 ha er i Vejle Kommune. Ud af hele lokalplanområdet vil ca. 218 ha blive brugt til solceller, de resterende områder udlægges til natur- og rekreative områder med en offentligt tilgængelig sti.
Solcelleanlægget forventes at levere en strømproduktion på ca. 248.000 MWh/år, svarende til strømforbruget for ca. 50.000 husstande. Den grønne elproduktion vil bidrage positivt til både kommunale og nationale mål for den grønne omstilling.
Ændringen fra traditionelt landbrug til grøn elproduktion forventes at have en positiv betydning for natur, grundvand og vandmiljø, da rørlagte vandløb genåbnes og der etableres nye natur- områder og levesteder for dyr. Det ansøgte projekt indebærer endvidere ophør af gødning og sprøjtemidler.
Bygherre Better Energy Viuf P/S har anmodet om frivillig miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet, hvilket er udarbejdet som en samlet rapport med miljøvurdering af plangrundlaget og miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.
Bestemmelser
I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, som er nævnt i § 2.
§ 1 Formål
§ 1.1
Lokalplanens formål er:
• at give mulighed for opstilling af solcelleanlæg med dertilhørende byggeri og tekniske anlæg,
• at sikre, at anlægget og bebyggelse placeres under hensyn til landskabs-, kulturmiljø- og natur- interesser,
• at fastlægge bestemmelser om etablering af afskærmende beplantning,
• at sikre åbning af vandløb og etablering af nye vådområder,
• at fastlægge bestemmelser for etablering af offentligt tilgængelige stier og mulighed for op- hold i området, og
• at sikre at området reetableres, når solcelleanlægget ikke længere er i drift.
§ 2 Område og zonestatus og bonusvirkning
§ 2.1
Lokalplanen omfatter følgende matrikler:
af Viuf By, Viuf:
14a, 12f, 4ar, 4bf, 1ag, 13ai, 8k, 9i, 8y, 12c, 12g, 4as, 4aq, 5f, 8l og 8æ og del af følgende matrikler: 33b, 3c og 4a
samt
følgende af Håstrup By, Smidstrup:
7e, 4af, 21a og 4i
og del af følgende matrikler: 2d og 3a Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1.
§ 2.2
Området ligger i landzone og forbliver i landzone.
§ 2.3
Lokalplanen indeholder bonusvirkning og erstatter landzonetilladelse til bebyggelse, udstyk- ning og ændret anvendelse i landzone, som er nødvendig for lokalplanens virkeliggørelse, herunder:
• Anvendelse af lokalplanområdet til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg, jf. § 3
• Etablering af interne veje, jf. § 5.2,
• Opførelse af solcelleanlæg, transformere og øvrige tekniske installationer og konstruktio- ner, jf. § 6
• Etablering af beplantningsbælter og hegn, jf. § 9.2 - 9.4.
• Udstykning, jf. § 4
• Etablering af offentligt tilgændelige stier, jf. § 5.6
Bonusvirkningen meddeles på betingelse af, at arealet retableres, når det ikke længere er i brug til solcelleanlæg. Ved ophør af brug af solenergianlægget og øvrige tekniske anlæg skal disse inklusive fundamenter, trådhegn, skilte og veje, der alene anvendes som led i anlæggets drift, fjernes af grundejer inden ét år efter, at driften er ophørt.
§ 3 Områdets anvendelse
§ 3.1
Lokalplanens område inddeles i to delområder benævnt I-II som vist i princippet på kortbilag 3.
§ 3.2
Delområde I udlægges til tekniske anlæg, primært til energiforsyning i form af solceller med tilhørende tekniske anlæg, interne veje og byggeri, der er nødvendig for anlæggets drift samt beplantningsbælter, regnvandsbassin og natur. Arealer kan helt eller delvist afgræsses med dyr.
Såfremt delområde I ikke anvendes til tekniske anlæg, skal delområde I anvendes til land- brugsdrift, rekreative formål eller natur.
§ 3.3
Delområde II må kun anvendes til landbrugsdrift, natur og rekreative arealer. Arealer kan delvist afgræsses med dyr.
§ 4 Udstykning
§ 4.1
Lokalplanområdet må kun udstykkes som helhed eller i henhold til udstykningsprincippet vist på kortbilag 6.
§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold
§ 5.1
Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hovedvejen, Knivskærvej, Håstrupgårdsvej og Tre- høje, som vist i princippet på kortbilag 4.
§ 5.2
Der skal sikres gode oversigtsforhold ved alle veje og stier inden for og ind i lokalplanområdet
§ 5.3
Der udlægges følgende veje og stier inden for lokalplanområdet, som vist i princippet på kort- bilag 4 og 5:
• Adgangsvej til teknikområde
• Offentlig tilgængelig sti
§ 5.4
Ud over ovenstående vejudlæg vist på kortbilag 4 kan der inden for delområde I etableres in- terne veje, der er nødvendige for etablering og servicering af solcelleanlægget.
§ 5.5
Adgangsvej til teknikområdet, jf. § 5.3 og princippet på kortbilag 4, skal etableres med grus, stenmel eller knust beton og anlægges i en bredde på maksimalt 7 meter.
§ 5.6
Offentligt tilgængelige stier, jf. § 5.3 og princippet på kortbilag 5, skal etableres med grus, stenmel eller knust beton eller som trampesti og anlægges i en bredde på mindst 1,5 meter.
§ 5.7
Stisystemet skal forbindes med Viuf by via en gang- og stitunnel under Hovedvejen med en placering, der er vist i princippet på kortbilag 5. Stien/ rampen fra tunnellen op til Anneksvej skal anlægges i 3 meters bredde og etableres i asfalt eller tilsvarende fast belægning.
§ 5.8
Interne serviceveje, jf. § 5.4, skal etableres med grus, stenmel eller knust beton eller som køre- spor på græs og anlægges i en bredde på maksimalt 5 meter.
§ 5.9
Vejbyggelinje 25 meter fra vejmidte langs Hovedvejen inklusive højde- og passagetillæg skal respekteres. Der må ikke placeres bygninger, anlæg eller opføres beplantning inden for vejbyg- gelinjen.
§ 5.10
Eksisterende anlagte private fællesveje i lokalplanområdet skal opretholdes.
§ 6 Tekniske anlæg
§ 6.1
Tekniske anlæg beskrives, grundet planens emne, i §§ 7 og 8
§ 7 Bebyggelsens omfang og placering
Delområde I
§ 7.1
Inden for delområde I må der kun opstilles solceller med tilhørende tekniske installationer, herunder mindre transformere og teknikbygninger inden for byggefelt A, B, C og D som vist i princippet på kortbilag 4. Der må ikke etableres tekniske anlæg inden for:
- 5 meter fra beskyttede sten- og jorddiger
- 5 meter nord og vest for beskyttede naturtyper
- 10 meter syd og øst for beskyttede naturtyper
- Olieholdige enheder må ikke placeres nærmere beskyttet natur end 10 meter.
- 15 meter fra højspændingslednings yderste faser, jf. kortbilag 4
- 5 meter fra tinglyst olieledning, jf. kortbilag 4
- 25 meter inklusive højde-/passagetillæg fra vejmidte langs med Hovedvejen
- inden for de afstande fra skovbryn, som fremgår af kortbilag 4
§ 7.2
Bebyggelse kan placeres over skel indenfor lokalplanområdet.
§ 7.3
Solcellepaneler skal have en højde på maksimalt 3,5 meter over terræn. Mindre terrænspring og niveauforskelle skal optages i solcellepanelernes profiler, således at profilerne udligner dis- se, og at solcelleanlæggets overflade så vidt muligt følger terrænet i bløde kurver.
§ 7.4
Solcellerne skal opstilles i lige parallelle rækker med samme indbyrdes afstand eller i bløde buer, som følger det eksisterende terræn.
§ 7.5
Teknikbygninger, herunder mindre transformere inden for byggefelt A, skal have en højde på maksimalt 3,5 meter over terræn.
§ 7.6
Stepup-transformere, teknikhuse og koblingsudstyr med en højde på maksimalt 7,5 meter over terræn skal opstilles inden for byggefelt B. Lynafledere kan dog opføres med en højde på op til 15 meter over terræn.
§ 7.7
Inden for byggefelt A kan der opstilles læskure til afgræssende dyr, hvis nødvendigt.
§ 7.8
Inden for byggefelt C kan der opstilles et teknikhus med en maksimal højde på 5 meter over terræn.
§ 7.9
Inden for byggefelt D kan der opstilles containere/bebyggelse til energilagring samt et teknik- hus med en højde på maksimalt 4 meter over terræn.
Delområde II
§ 7.10
I forbindelse med det offentligt tilgængelige stiforløb kan der etableres mindre fysiske anlæg med naturmæssige eller rekreative formål, herunder bænke, borde, boardwalk/spang, broer mv.
Større fysiske anlæg med et rekreativt formål kan etableres inden for de rekreative områder, der er vist i princippet på kortbilag 5. Disse anlæg kan omfatte udsigtsplatform/tårn, bålhytte, shelter, toiletbygninger og lignende med en maksimal højde på 3,5 meter over terræn samt et maksimalt areal på 25 m2 pr. anlæg. Udsigtstårne må opføres i op til 5 meter.
Der må ikke opføres bebyggelse og anlæg til tekniske formål.
§ 7.11
Der kan opstilles læskure til afgræssende dyr, hvis nødvendigt.
§ 8 Bebyggelsens udformning og fremtræden
Delområde I
§ 8.1
Solcellepanelerne skal fremtræde ens hvad angår type, farve, højde og hældning.
§ 8.2
Solcellepanelerne skal være antirefleksbehandlet.
§ 8.3
Teknikbygninger skal fremtræde ensartet i materiale, udformning og farve. De skal gives en afdæmpet mørk farve.
§ 8.4
Alle ledninger skal føres i jorden eller i kabelbakker under solcellepanelerne.
Delområde II
§ 8.5
Bebyggelse og anlæg til rekreative formål inden for delområde II skal fremstå ensartet og opfø- res i træ. Træet kan fremstå ubehandlet, olieret eller malet i mørke farver.
SKILTNING
Delområde I
§ 8.6
Inden for området må der kun opstilles henvisningsskilte og mindre informationsskilte på mak- simalt 0,5 m2. Øvrig skiltning er ikke tilladt.
Delområde II
§ 8.7
I forbindelse med det offentligt tilgændelige stiforløb kan der etableres rutepæle og mindre formidlingsskilte med en maksimal højde på 150 cm. Der kan desuden etableres informati- onstavler med en højde på maksimalt 2 meter inden for de informationspunkter, der er vist i princippet på kortbilag 5.
§ 9 Ubebyggede arealer
BEPLANTNING
Delområde I
§ 9.1
Arealer mellem og under solcellepaneler, som ikke anvendes til interne serviceveje, skal frem- stå med græs og/eller urter og kan afgræsses med dyr.
§ 9.2
Der skal etableres afskærmende beplantningsbælter langs delområdernes afgrænsning, som vist i princippet på kortbilag 4. Der må ikke etableres beplantning inden for:
- 5 meter fra beskyttede sten- og jorddiger
- 5 meter nord og vest for beskyttede naturtyper
- 10 meter syd og øst for beskyttede naturtyper
- 15 meter fra højspændingslednings yderste leder, jf. kortbilag 4
- 5 meter fra tinglyst olieledning, jf. kortbilag 4
- 25 meter inklusive højde-/passagetillæg fra vejmidte langs med Hovedvejen
Beplantningsbælterne skal have en bredde på mindst 5 meter og bestå af mindst 3 plante- rækker. Eksisterende beplantning kan indgå i beplantningsbælter.
§ 9.3
Langs Hovedvejen samt udvalgte strækninger skal der etableres beplantningsbælte med en bredde på mindst 10 meter, som skal bestå af mindst 6 planterækker, som i princippet vist på kortbilag 4.
Beplantningsbælter skal opføres uden for vejbyggelinjen.
§ 9.4
Langs den sydlige grænse mod øst skal beplantningsbæltet etableres med en bredde på mi- nimum 10 meter og bestå af mindst 6 planterækker og have en minimums højde på 6 meter i udvokset tilstand, som vist på kortbilag 4.
§ 9.5
Beplantningsbælterne, jf. §§ 9.2 og 9.3 skal bestå af en blanding af hjemmehørende buske og træer, der i fuldt udvokset stand har en højde på minimum 4 eller 6 meter som f.eks.
• Slåen
• Almindelig hvidtjørn
• Engriflet hvidtjørn
• Blågrøn rose
• Æblerose
• Hunderose
• Hassel
• Dunet gedeblad
• Kvalkved
• Benved
• Skovæble
• Mirabel
• Fjeldribs
• Skovfyr
• Taks
• Rødel
• Fuglekirsebær
• Brombær
• Pære
• Solbær
• Stikkelsbær
• Æble (sorterne Grænse æble, Bodils æble, Xxxxx Xxx, Gul Gråsten og Rød Gråsten)
Delområde II
§ 9.6
Arealer inden for delområde II skal fremstå som ekstensivt plejede arealer med græs og/eller urter, samt med spredte grupper af buske og fritstående træer. Plejen kan foregå med græs- sende dyr.
§ 9.7
Der skal etableres beplantningsbælter ved Xxxxxxxxxxxxxxx 00 som vist i princippet på kortbi- lag 4.
§ 9.8
Der skal etableres en lund af træer med en beliggenhed som vist i princippet på kortbilag 5.
§ 9.9
Dele af Barbrekærgrøften og Håstrup Bæk skal omlægges og åbnes som vist i princippet på kortbilag 5.
§ 9.10
Der skal etableres nye vådområder med placeringer, der er vist i princippet på kortbilag 5.
§ 9.11
Områder til rekreative formål skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
HEGN OG BELYSNING
Delområde I og II
§ 9.12
Der må ikke opsættes belysning inden for delområde I og II, med undtagelse af byggefelt C.
Delområde I
§ 9.13
Der skal etableres trådhegn rundt om de enkelte solcelleområder og så vidt muligt på den ind- vendige side af beplantningsbælter. Hegnet skal udføres som bredmasket vildthegn og have en højde på maksimalt 2 meter.
REGNVAND OG BEFÆSTELSE
§ 9.14
Overfladevand skal håndteres inden for lokalplanområdet i form af nedsivning.
§ 9.15
Der kan etableres regnvandsbassin inden for byggefelt B.
§ 10 Terræn
Delområde I
§ 10.1
Der kan terrænreguleres +/- 0,5 meter. Dog skal det naturlige terræn skal som udgangspunkt bevares, dog kan der terrænreguleres under og omkring beplantningsbælte langs Hovedvejen til kørebanens niveau.
§ 10.2
Der kan terrænreguleres mere i forbindelse med regnvandsbassin i byggefelt C.
Delområde II
§ 10.3
Der kan terrænreguleres +/- 0,5 meter. Det naturlige terræn skal i videst muligt omfang beva- res. Undtaget herfra er til etablering af stitunnel under Hovedvejen jf. § 5.6, åbning af vandløb jf. § 9.9 samt etablering af vandhuller jf. § 9.10.
§ 11 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse
§ 11.1
Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det i § 9 nævnte beplantningsbælte er etableret.
§ 11.2
Ny bebyggelse må ikke tages i brug før de i § 5.3 nævnte stier er anlagt.
§ 11.3
Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før etablering af vådområder og åbning af vandløb er udført.
§ 12 Grundejerforening
Ingen bestemmelser om grundejerforening.
§ 13 Bevaring
§ 13.1
De på kortbilag 4 viste bevaringsværdige bygninger på xxxx.xx. 14a Viuf By, Xxxx må ikke nedri- ves med mindre hele byggefeltet på xxxx.xx. 14a anvendes til solcelleanlæg mv. jf. § 3.2
§ 14 Servitutter
Ingen bestemmelser om servitutter.
§ 15 Ophævelse af lokalplan eller byplanvedtægt
Ingen bestemmelser om ophævelse af lokalplaner eller byplanvedtægter.
§ 16 Retsvirkninger
Lokalplanens endelige retsvirkninger
§ 16.1
Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må der ifølge § 18 i plan- loven ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser.
§ 16.2
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen med- fører ikke i sig selv krav om at etablere de anlæg m.v., der er omtalt i planen.
§ 16.3
Kolding Byråd eller Vejle Byråd kan ifølge planlovens § 19 dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger. Videregående afvigelser kan kun foretages ved udarbejdelse af ny lokalplan.
§ 16.4
Privatretlige tilstandsservitutter, som er uforenelige med planen, fortrænges af lokalplanens be- stemmelser, jf. planlovens § 18.
§ 16.5
Tilstandsservitutter, hvis opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, kan gøres ugyl- dige, når de angives i lokalplanen.
§ 16.6
Nye servitutter om forhold, der kan reguleres i en lokalplan, kan kun pålægges en ejendom, når Kolding eller Vejle Byråd har givet samtykke hertil, jf. planlovens § 42. Samtykket kan ikke gives, hvis forholdet kræver udarbejdelse af lokalplan, jf. planlovens § 13 stk. 2. Dette gælder dog ikke servitutter, som pålægges af andre myndigheder med hjemmel i lovgivningen, jf. plan- lovens § 44.
§ 16.7
I henhold til planlovens § 47 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettig- heder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen.
Redegørelse
Redegørelsen har til formål at uddybe og forklare lokalplanens bestemmelser samt at redegøre for en række eksisterende forhold. Redegørelsen er ikke direkte bindende for den fremtidige anvendelse af lokalplanområdet, men indgår som en central del i forbindelse med den kon- krete byggesagsbehandling. Her vil redegørelsens beskrivelser underbygge fortolkningen af lokalplanen og dens hensigter.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet omfatter ca. 344 ha og ligger i landzone mellem Viuf i Kolding Kommune og Håstrup i Vejle Kommune. Mod nord grænser planområdet op til Viuf Skov, og ca. 200 meter mod syd er Sønder Vilstrup Skov. Langs den vestlige afgrænsning af planområdet går Hoved- vejen i nord-sydgående retning.
Anvendelse
Området består i dag af konventionel dyrket landbrugsjord og fire boliger. En del af lokalplan- området er i Kolding Kommunes Kommuneplan planlagt til vindmøller. Rammeområdet er ikke lokalplanlagt og der er ikke opført vindmøller i området. Resten af området er ikke omfattet af kommuneplanrammer eller gældende lokalplaner eller byplanvedtægter.
Eksisterende bebyggelse og anlæg
Der er inden for lokalplanområdet i dag fire gårdanlæg, med tilhørende stuehus- og landbrugs- bebyggelse, xxxxxx Xxxxxxxxx 00 og 60, Xxxxxxx 0 og Xxxxxxxxxxxxxxx 00. Lokalplanområdet gennemskæres af højspændingsledninger i nord-sydgående retning, som bl.a. skærer igen- nem haveanlægget på den ene ejendom, Anneksvej 60, Elisabethsminde. Derudover forløber der en olieledning tværs gennem lokalplanområdet.
Landskab og natur
Landskabet i området er et storskala landbrugslandskab med store markflader. De få gårde og store marker skaber en meget enkel og åben landskabskarakter med frit udsyn over mar- kerne. Landskabet har en transparent afgrænsning, hvor der ofte er vide udsigter på tværs af landskabet, men hvor den også brydes af terræn og spredte læhegn. Xxxx Xxxx og Sønder Vilstrup Skov udgør visuelle afgrænsninger af landskabet.
Lokalplanområdet ligger i et morænelandskab med dødisrelief fra sidste istid, hvilket afspejles i et småbakket terræn med store, bløde bakkedrag varierende mellem kote 60 og 70.
Inden for området er der en række mindre § 3-beskyttede naturtyper, i form af søer, eng og moseareal. Derudover er den åbne del af Barbrekærgrøften omfattet af naturbeskyttelseslo- vens § 3, mens der er flere rørlagte vandløb inden for området. Der findes en række læhegn og beskyttede sten- og jorddiger inden for lokalplanområdet.
Kolding Kommune lokalplan nr. 0637-81 Vejle Kommune lokalplan nr. 1363
Øverst: Kig mod vest fra Håstrup- gårdsvej.
Midten: Udsyn mod nord fra An- neksvej.
Nederst til venstre: Planområdet set mod øst fra
Anneksvej på den vestlige side af Hovedvejen.
Nederst til højre: Udsigt mod lokal- planområdet fra Mosevråvej.
15
Bevaringsværdige bygninger
Bygninger på Xxxxxxxxx 00 (Elisabethsminde) og An-xxxxxxx 00 x Xxxxxxx kommune har en bevaringsværdi på henholdsvis 3 og 4 og er dermed vurderet bevaringsværdige.
Lokalplanen sikrer en afstand mellem de nye solcelleanlæg og ejendommen Xxxxxxxxx 00, så gårdens historiske enhed med det bevaringsværdige stuehus og de tilhørende store beva- ringsværdige driftslænger bevares.
På ejendommen Xxxxxxxxx 00 er det alene driftsbygningerne, som er registreret bevarings- værdige. Stuehuset er nybygget efter en brand i 1991. Gården fremtræder som en velbevaret helhed, og bygningsmassen er velholdt. Ud fra en vurdering af gårdens samlede bevarings- værdier og kulturhistoriske betydning, tillader lokalplanen dog, at driftsbygningerne på Xxxxxx- xxx 00 kan nedrives i forbindelse med en reali-sering af lokalplanens mulighed for opstilling af solceller.
Fremtidige om- og tilbygninger af de bevaringsværdige bygninger på Xxxxxxxxx 00 (Xxxxx- xxxxxxxxxx) og Xxxxxxxxx 00 er ikke reguleret af lokalplanens bestemmelser og kræver som hidtil landzonetilladelse.
Lokalplanens indhold
Anvendelse
Lokalplanen inddeler området i to delområder I og II, hvor delområde I kun må anvendes til tekniske anlæg til energiforsyning i form af solceller med tilhørende tekniske anlæg, energi- lagring samt byggeri og anlæg, der er nødvendige for anlæggets drift. Delområdet til solceller omfatter flere forskellige felter, der udgør ca. 218 ha af lokalplanområdets 345 ha.
Delområde II må kun anvendes til landbrugsdrift, rekreative formål eller natur.
Bebyggelse og anlæg
I delområde I til solcelleanlæg udlægges byggefelter til opførelse af solcellepaneler og mindre transformere og teknikbygninger med en højde på maksimalt 3,5 meter over terræn. Centralt i området udlægges endvidere et byggefelt til stepup-transformere, teknikhuse og koblings- udstyr med en højde på maksimalt 7,5 meter over terræn. Desuden udlægges et mindre byggefelt til et teknikhus med en højde på maksimalt 5 meter over terræn og et byggefelt til energilagring med en maksimal højde på 4 meter.
Figur 1
Disponering af lokalplanområdets del- områder.
Delområde I (grå) - Solceller
Delområde II (grøn) - Natur og rekreative arealer
I delområde II til rekreative formål og natur kan der ikke opføres tekniske anlæg. Der kan i forbindelse med det offentligt tilgængelige stiforløb etableres mindre fysiske anlæg med natur- mæssige eller rekreative formål, herunder bænke, borde, boardwalk, broer mv.
Større fysiske anlæg med et rekreativt formål kan etableres inden for de rekreative områder, der er vist i princippet på kortbilag 5. Disse anlæg kan omfatte udsigtsplatform/tårn, bålhytte, shelter, toiletbygninger og lignende med en maksimal højde på 3,5 meter over terræn samt et maksimalt areal på 25 m2 pr. anlæg.
Veje, stier og parkering
Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra flere af de eksisterende veje i og omkring planområ- det. Den primære vejadgang er fra Hovedvejen ad Anneksvej til Elisabethsminde, som anlæg- ges i en bredde af maksimalt 7 meter. Derudover er der vejadgang til lokalplanområdet fra ek- sisterende veje Håstrupgårdvej, Trehøje og Knivskærvej. Inden for delområde til solcelleanlæg etableres interne veje med belægning i græs, steneml eller grus.
Via offentligt tilgængelige veje og stier bliver der offentlig adgang til naturområder med mulig- hed for ophold. Der udlægges ca. 10 km offentligt tilgængelige stier inden for lokalplanområ- det. Stierne giver forskellige oplevelsesmuligheder, dels i og omkring kulturmiljøet ved Elisa- bethsminde, dels ved og i Viuf Skov og dels i de åbne passager, hvor stierne vil forløbe tæt ved nye åbnede vandløb og vådområder . Stier ved vådområder kan udføres som boardwalks/ broer i trækonstruktioner.
Ved Viuf sikres etablering af stitunnel under Hovedvejen ved Anneksvej, hvorved der skabes en tryg og sikker adgang til området. Der skabes således forbindelser mellem Viuf by mod vest og Xxxx Xxxx mod nord, samt Håstrup mod øst.
Rekreative arealer og grønne korridorer
Med lokalplanen udlægges store arealer i lokalplanområdet til natur og rekreative formål uden for delområdet til solceller, herunder to store nord- sydgående grønne korridorer, og hvor den vestlige korridor breder sig ud mod vest til Viuf by.
I de to store nord-sydgående korridorer sikres mulighed for åbning af de rørlagte vandløb Bar- brekærgrøften og tilløb til Knivskær Grøft i den vestlige grønne korridor, samt tilløb til Håstrup Bæk i den østlige grønne korridor. Ved det østlige vandløb skabes desuden 3-4 ha nye våd- områder, som bidrager til en mere naturlig hydrologi, ligesom der gives mulighed for etablering af nye vådområder ved lukning af dræn i området.
De grønne korridorer fungerer som faunapassager, der tillader større dyr at færdes gennem området og mellem Viuf Skov i nord og Sønder Vilstrup Skov i syd.
Med det udlagte sammenhængende net af stier, sikres dels mulighed for cykelture som forbin- delser gennem området, og dels mulighed for vandreruter, der giver naturoplevelser i sammen- hæng med Xxxx Xxxx og de nye åbne vandløb. Ved Xxxx Xxxx gives mulighed for etablering af nye rekreative faciliteter bl.a. shelter/bålplads og bord-bænkesæt.
De indarbejdede friholdte korridorer er desuden med til at sikre flere værdifulde kig over land- skabet gennem området, herunder til Viuf Skov og til Elisabethsmindes gård og haveanlæg.
Beplantningsbælter
Lokalplanen stiller krav om etablering af beplantningsbælter rundt om alle byggefelter, hvor der placeres solcelleanlæg. Beplantningsbælterne skal bestå af flere rækker hjemmehørende beplantning, der bliver høje nok til helt eller delvist at skærme indblikket til solcelleanlægget.
Lokalplanen fastlægger bestemmelser om bredere beplantning på udvalgte strækninger hvor risikoen for indsigt til solcellerne vurderes høj. Dette gælder blandet andet mod sydøst for be- plantningen også skal være højere.
Der stilles ligeledes krav om etablering af hegn omkring arealer med solcelleanlæg af sikker- hedsmæssige årsager. Hegnet skal etableres på indersiden af beplantningsbælterne og udfø- res som bredmasket vildthegn, der giver mindre dyr mulighed for at færdes gennem området.
Natur og miljø
Miljøvurdering
Planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27.oktober 2021).
Lokalplan og kommuneplantillæg er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planerne er om- fattet af lovens bilag 2, pkt. 3a ”Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter som ikke er omfattet af bilag 1)”.
Kolding og Vejle Kommuner har vurderet, at planerne er omfattet af pligt til miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 8 stk. 1, nr. 1. Der er derfor gennemført miljøvurdering af planferne.
Miljøvurderingen af planerne er udarbejdet som en selvstændig rapport.
Miljørapportens indhold er afgrænset til at beskrive den sandsynlige væsentlige indvirkning på følgende miljømæssige områder:
• Landskab / visuelle forhold og kulturmiljø
• Natur og beskyttede arter
• Vandløb
• Grundvand
• Rekreative forhold
• Klima, luft og ressourcer
Xxxxxxxx har endvidere anmodet om at det ansøgte projekt underkastes en frivillig miljøkonse- kvensvurdering (VVM) efter Miljøvurderingslovens § 19, stk. 4.
Miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensvurdering af projektet er udført som en samlet rapport, som er offentliggjort i høring sammen med planerne.
Støj
Solcelleanlægget vil skulle overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. For enkeltliggende boliger i det åbne land gælder grænseværdien 55/45/40 henholdsvis dag/aften/nat.
Der forventes kun støj i mindre omfang fra solcelleanlæggets invertere, transformere og
step-up-transformere, der henholdsvis omdanner den producerede jævnstrøm til vekselstrøm, samler strømmen fra flere invertere og hæver spændingsniveauet samt forbinder anlægget med det øvrige transmissionsnet. Invertere og mindre transformere placeres mindst 10 meter fra byggefelternes afgrænsning, mens byggefelt til step-up-transformere placeres centralt i området med stor afstand til boliger.
Jordforurening
Der er ikke inden for lokalplanområdet kortlagt jordforurening i området iht. lov om forurenet jord. Driften af solcelleanlægget vurderes ikke at medføre risiko for jordforurening. Anlæggets transformere indeholder olie, men er hermetisk lukkede og skal ikke påfyldes olie i driftsperio- den. Transformerne er elektronisk overvågede, og under stepup-transformerne etableres olie- opsamlingskar, så eventuel lækage opsamles.
Natura 2000-områder
Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 6,6 km nord for planområdet. Det er Natura 2000-område ”Højen Bæk” N80 som inkluderer habitatområde H69.
En lokalplan må ikke stride imod en Natura 2000 plan. På grund af afstanden til Natura
2000-området, og da der ikke sker udledninger eller emissioner fra solcelleanlægget, vurderes det, at planen eller projektet ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
På habitatdirektivets bilag IV er der listet dyre- og plantearter, som sikres streng beskyttelse, således at arternes naturlige udbredelse bevares. Dette betyder blandt andet, at deres yngle- og rasteområder ikke må ødelægges. Listen over bilag IV-arter indeholder blandt andet flager- mus, gnavere, padder, insekter og fugle.
Der er ikke registreret bilag IV-arter på arealerne inden for planområdet de seneste 10 år. Inden for en radius af ca. 3 km fra planområdet foreligger der nyere (2012-2022) registreringer af bi- lag IV-arterne løvfrø, stor vandsalamander, odder samt følgende flagermus: dam, vand-, trold-, pipistrel-, dværg-, skimmel-, langøret-, brun- og sydflagermus.
Der blev ikke fundet bygninger, der vurderes at være potentielt egnet til flagermus, det vurde- res derfor at en evt. fjernelse af bygninger i planområdet ikke vil påvirke flagermus. Der er træ- er med hulheder, som ikke kan udelukkes at kunne blive brugt som yngle- og rasteområde for flagermus, inden for planområdet på flere diger, i læhegn, samt i en have. Ved beskæring eller fældning af eventuelt flagermusegnede træer skal der tages hensyn til potentielle forekomster heraf ved at foretage sådanne arbejder uden for de relevante arters yngle- og dvaleperioder, jf. artsfredningsbekendtgørelsen. Det vurderes, at vedligeholdelse af læhegn kan gennemføres samtidig med at den økologiske funktionalitet for de potentielle bilag IV-arter i området vil kun- ne opretholdes.
Det vurderes, at planen samlet set vil medføre en positiv indvirkning på naturområder og po- tentielle yngle- og rasteområder i området. Realisering af nye beplantningsbælter, nye vådom- råder, åbning af rørlagte vandløb og projektets ekstensive drift af arealerne vil give en varieret vegetation og en mere artsrig insektfauna, som vil forbedre fødesøgnings- og/eller rasteområ- de for flere bilag IV-arter.
Forholdet til Bilag IV-arter er nærmere beskrevet i miljørapporten, som bl.a. er baseret på gen- nemførte feltbesigtigelser.
Beskyttet natur
I den østlige del af lokalplanområdet ligger der en § 3-beskyttet eng og mose, derudover ligger der endnu en beskyttet mose mod nord og op til flere mindre søer spredt ud over hele lokal- planområdet i begge kommuner. Derudover er den åbne del af Barbrekærgrøften i den sydlige del af lokalplanområdet i Kolding kommune omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3, må der ikke ske ændringer i tilstanden af beskyttet natur og
Figur 2 Beskyttet natur
Figur 3 Skovbyggelinje
vandløb. Den beskyttede del af Barbrekærgrøften ændres ikke, men den rørlagte del af vand- løbet åbnes gennem projektområdet til Knivskær Grøft, som løber langs med projektområdets nordlige afgrænsning til Knivskær Mose. Knivskær Grøft er også § 3-beskyttet.
Lokalplanens byggefelt til solcelleanlæg er afgrænset, så der holdes en respektzone på 5 me- ter rundt om § 3 arealerne i byggefelterne, dog 10 meter mod syd og øst, for at sikre at der ikke sker tilstandsændring af naturtyperne.
Figur 4 Kirkebyggelinje
Figur 5 Beskyttede sten- og jorddiger
Skovbyggelinje
Størstedelen af lokalplanområdets nordlige grænse er dækket af en 300 meter skovbyggelin- je omkring Viuf Skov. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 17 må der ikke opføres bygninger og anlæg mv inden for skovbyggelinjen uden at der søges dispensation ved kommunen. Der er skovbyggelinje på begge sider af kommunegrænsen. Skovbyggelinjens formål er at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet, blandt andet for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for planter og dyr.
Lokalplanens byggefelter udlægges, så der holdes en afstand på minimum 30 meter til skov- brynet. Forholdet er yderligere beskrevet og vurderet i miljøvurderingsrapporten.
Kirkebyggelinje
På den vestlige side af Hovedvejen er der en kirkebyggelinje om Viuf Kirke. Lokalplanområdet ligger udenfor kirkebyggelinjen og denne påvirkes derfor ikke at lokalplanen.
Diger
Der er registreret flere beskyttede sten- og jorddiger nær og inden for lokalplanområdet. Disse er beskyttet imod tilstandsændringer af museumslovens § 29a, som generelt administreres meget restriktivt. Eventuelle digegennembrud til interne veje forudsætter dispensation. På flere af digerne findes eksisterende læhegn, der ikke er omfattet af beskyttelsen, og derfor kan be- skæres eller stynes. Træerne kan ikke fjernes, da det vil ødelægge digerne.
Lokalplanen sikrer, at byggefelter holder en respektafstand på minimum 5 meter til digefod af beskyttede diger.
Klima og bæredygtighed
Jævnfør Kolding Kommunes og Vejle Kommunes klimatilpasningsplaner er dele af lokal- planområdet oversvømmelsestruet fra primært hverdagsregn og skybrud. Lokalplanen giver ikke mulighed for anvendelse, der er følsom overfor oversvømmelse, inden for de udpegede områder. Solcellepaneler opsættes på stativer, der er hævet over terræn, og transformere og teknikhuse opføres på sokler, der sikrer mod oversvømmelse.
Ved realisering af denne lokalplan vil arealerne inden for området blive taget ud af den inten- sive landbrugsdrift og overgå til solcellepark og grønne arealer, og lokalplanen indebærer flere tiltag, der fremmer biodiversiteten og naturen i området.
Arealerne under og mellem solcellerne tilplantes med en blanding af urter og græs, og lokal- planen giver mulighed for dyrehold på arealerne. Derudover etableres en lang række nye be- plantningsbælter af blandede træer og buske omkring solcelleanlægget.
Desuden giver planen mulighed for åbning af vandløb, der indtil nu har været rørlagte, og skabe nye vådområder og naturtyper i lokalplanområdet. Dette er yderligere med til at fremme biodiversiteten og naturen i området.
Derudover forventes anlægget at producere ca. 248.000 MWh/år, svarende til strømforbruget for ca. 50.000 husstande. Den grønne elproduktion vil bidrage positivt til både kommunale og nationale mål for den grønne omstilling.
Forholdet er yderligere beskrevet og vurderet i miljøvurderingsrapporten.
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt
Der er ingen eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægter inden for lokalplanens grænse og der aflyses derfor ingen lokalplaner med indeværende lokalplan.
Lokalplanens forhold til kommuneplanerne
Dette afsnit beskriver lokalplanens indhold i forhold til gældende Kommuneplaner 2021-2033 for både Trekantområdet, Kolding Kommune og Vejle Kommune.
Kommuneplanrammer
En lille del af lokalplanområdet i Kolding kommune er udlagt til vindmøller, med kommuneplan- ramme 0637.T1. Rammen er ikke udnyttet til vindmøller og giver ikke mulighed for solceller.
Figur 6 Eksisterende kommuneplanrammer.
Figur 7 Kommende kommuneplanramme.
Xxxxxx aflyses i forbindelse med vedtagelsen af denne lokalplan og det hertil hørende tillæg nr. 24 til Koldings kommuneplan 2021-2033, som muliggør solcelleanlæg.
Ligeledes laves der i forbindelse med denne lokalplan et tillæg til Vejles Kommuneplan 2021- 2033, som muliggør solceller.
Der er ingen andre gældende kommuneplanrammer inden for området.
Retningslinjer
Forholdet til retningslinjerne tager udgangspunkt i Trekantområdets Kommuneplan 2021-2033, der fastsætter en række fælles retningslinjer, som ligeledes er indarbejdet i Kolding Kommune- plan 2021-2033 og Vejle Kommuneplan 2021-2033.
Dernæst er der enkelte retningslinjer, som alene er fastsat i enten Koldings eller i Vejles kom- muneplan.
Forholdet til de fleste retningslinjer er yderligere beskrevet og vurderet i miljøvurderingsrappor- ten.
Lokalisering af store, fritstående solenergianlæg
Store, fritstående solenergianlæg kan placeres enten i tilknytning til bymæssig bebyggelse eller i det åbne land. I det åbne land skal anlæggene som udgangspunkt placeres på landbrugs- arealer uden natur-, landskabs- eller kulturhistoriske interesser. Store hegnede anlæg må ikke enkeltvis eller ved flere enkeltliggende anlæg skabe barrierer for vildtets passage i landskabet. Beplantning skal afskærme anlæggene i forhold til naboer, veje og øvrige interesser i det åbne land.
Det fremgår af retningslinjerne, at projekter, som giver nye muligheder for at forbinde natur-og landskabsområder, eller som bidrager til at tjene klimatilpasningsmæssige, miljømæssige eller rekreative formål vil blive vægtet højt. Det samme gælder anlæg, som kan bidrage til en lokal forankring eller som kan placeres i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg som for eksempel biogasanlæg og vindmøller.
Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjen, da der i lokalplanen er indarbejdet en række hensyn til natur-, landskabs- og kulturhistoriske interesser i området. Desuden indebærer projektet en genåbning af to rørlagte vandløb og etablering af nye natur- områder i to gennemgående passager, der skaber forbindelse til skov- og naturarealer.
Figur 8 Økologiske- og potentielle økologiske for- bindelser.
Økologiske forbindelser
Der er udpeget både økologiske og potentielle økologiske forbindelser inden for og i nærhe- den af planområdet i såvel Kolding kommunes Kommuneplan som Vejle Kommunes Kommu- neplan. Udpegningerne for økologiske forbindelser på tværs af kommunegrænsen fremstår sammenhængende omkring Viuf Skov.
Økologiske forbindelser skal sikre at større dyr kan passere mellem større grønne områder så som skove. I dette tilfælde skal der sikres en forbindelse mellem Xxxx Xxxx i nord og Sønder Vilstrup Skov i syd.
Lokalplanen sikrer med sin disponering af delområder og byggefelter, at der friholdes frie pas- sager gennem lokalplanområdet. Den bredeste passage er placeret, hvor området er udpeget til potentiel økologisk forbindelse ligesom området op mod Viuf Skov friholdes. I den vestlige kile åbnes det rørlagte vandløb og der etableres lund og spredte beplantninger, der understøt- ter en funktion som faunapassage. Lokalplanen opfylder retningslinjen for økologiske forbindel- ser.
Figur 9 Naturbeskyttelsesområder
Naturbeskyttelsesområder
Der er udpeget enkelte mindre arealer med naturbeskyttelsesinteresser inden for planområdet på begge sider af kommunegrænsen, og desuden et potentielt naturområde i den nordøstlige del af lokalplanområdet i Vejle kommune. Der er desuden flere udpegninger for naturområder og potentielle naturområder nord og syd for lokalplanområdet i begge kommuner. Naturbe- skyttelsesområder skal bevares og søges udvidet, og skal medvirke til at sikre et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv.
Arealerne med naturbeskyttelsesinteresser knytter sig til § 3-beskyttede naturarealer og ho- vedparten af det potentielle naturområde friholdes for solceller og udlægges i stedet til rekrea- tivt areal eller natur. Lokalplanen sikrer ligeledes, at byggefelterne holder en respektafstand til beskyttede naturtyper.
Lavbundsarealer
I den sydvestlige og nordøstlige del af lokalplanområdet er der udpeget lavbundsareal og lav- bundsareal, der kan genoprettes.
Genopretning af lavbundsarealer vil kunne medvirke til, at kvalitetsmål for vandmiljøet kan opfyldes. Ved genopretning af lavbundsarealer genskabes den naturlige vandstand og vand- strømning igennem større, samlede områder. Det kan f.eks. være genslyngning af et vandløb kombineret med, at vandstanden generelt hæves. Herved skabes naturtyper som moser, sumpskove, lavvandede søer og våde bredarealer langs vandløbet.
Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinje for lavbundsarealer, da udpegningerne friholdes for tekniske anlæg og ligger i tilknytning til de to vandløb, som genåb- nes. Vandløbene vil få en mere naturlig hydrologi, og der etableres nye vådområder, som sam- men med ophør af intensiv landbrugsdrift vil medvirke til at forbedre vandkvaliteten.
Skovrejsning
Inden for lokalplanområdet er der udpegninger for både skovrejsning uønsket og ønsket. Der er flere steder udpeget skovrejsning uønsket. Der etableres i forbindelse med solcelleanlægget ikke skov, men der stilles krav om beplantningsbælter til at skærme solcellerne.
Langs den nordlige grænse længst mod øst er der udpegning for ønsket skovrejsning. Ifølge retningslinje for skovrejsning skal områder udpeget til skovrejsning beskyttes mod anvendelser, der kan virke hindrende for skovtilplantning. En del af udpegningen til skovrejsning ligger uden for lokalplanens byggefelter og hindrer ikke en vis mindre skovrejsning i tilknytning til Viuf skov. Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjen.
Værdifuldt landbrugsområde
Størstedelen af lokalplanområdet er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. I disse områder skal landbrugets udviklingsplaner og investeringsinteresser vægtes højt.
Udnyttelse af arealerne til solceller udelukker ikke muligheden for landbrug i form af dyrehold. Der gives med lokalplanen mulighed for dyrehold på arealerne under og omkring solcellerne. Lokalplanen fastlægger desuden, at anlægget skal fjernes, når det ikke længere er i drift, hvor- efter arealet skal reetableres og gøres disponibelt for andre slags landbrug. Lokalplanen vurde- res derfor ikke at være i modstrid med retningslinjen.
Oversvømmelse og erosion
Danmark forventes i fremtiden at opleve mere voldsomt vejr som følge af klimaændringerne, hvilket vil medføre flere oversvømmelser og mere erosion af kysterne med betydelige skader til følge, hvilket i nogle tilfælde kan have store samfundsmæssige omkostninger.
Figur 10 Lavbundsarealer
Figur 11 Skovrejsningsområder
Figur 12 Værdifuldt landbrugsområde
Figur 13 Oversvømmelse og erosion
Planlægning af nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller æn- dret arealanvendelse mv. inden for områder med risiko for oversvømmelse og erosion må kun ske under hensyntagen til anvendelse af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvøm- melse eller erosion.
Der er flere områder inden for lokalplanområdet, der kan blive udsat for oversvømmelse. Dette gælder primært i lavningerne, hvor vandløbene forløber, og som friholdes for bebyggelse og tekniske anlæg. For enkelte mindre områder inden for byggefelterne gælder, at et solcellean- læg ikke er følsomt overfor oversvømmelser, da panelerne er hævet over terræn. Transformere og andre teknikbygninger etableres med på sokkel/sandpude. Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjen.
Figur 14 Bevaringsværdige landskaber
Figur 15 Større sammenhængende land- skaber
Figur 16 Kulturhistoriske bevaringsværdier
Bevaringsværdige landskaber
Nærmeste bevaringsværdige landskab i Kolding kommune ligger umiddelbart nord for lo- kalplanområdet. Udpegningen ligger i karakterområdet Viuf Skov- og Mosaiklandskab, som bl.a. omfatter Xxxx Xxxx. Det udpegede område omfatter et landskab med skove med lange bugtede skovbryn, der indrammer små landskabsrum med marker og enge nord for Viuf Skov. Landskabsområdet er generelt afgrænset fra de omgivende landskaber af skov, herunder Viuf Skov, som også danner grænse til planområdet.
Landskabet i den del af plan- og projektområdet, der ligger i Vejle Kommune, udgøres af et tilsvarende storskala landbrugslandskab med store markflader og spredte større gårde og læhegn. Nærmeste bevaringsværdige landskab i Vejle kommune ligger ved Mølle Å ved Smidstrup, som ligger ca. 1,1 km og 1,6 km øst for de nærmeste byggefelter til solceller.
Ændringer i beplantning, terræn og arealanvendelse inden for bevaringsværdige landskaber skal så vidt muligt tilpasses landskabets karakter. Større byggerier og anlæg uden for de be- varingsværdige landskaber må ikke forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de bevaringsværdige landskaber.
Planen sikrer friholdte brede passager mellem byggefelterne til solceller, hvilket fra flere retning- er sikrer indkig til Viuf Skov. Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retnings- linjen. På grund af den store afstand til Mølle Å og solcelleanlæggets lave højde vil landskabet i udpegningen i Vejle kommune ikke påvirkes.
Større sammenhængende landskaber
Der er udpeget større sammenhængende landskaber nord og syd for lokalplanområdet. Mod nord ligger udpegningen umiddelbart nord for lokalplangrænsen. De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, som slører de visuelle og landskabelige sammenhænge, påvirker landskabernes uforstyrrede karak- ter og som har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne.
Det vurderes, at lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinjen, jf. beskrivelsen af for- holdet til de bevaringsværdige landskaber ovenfor.
Kolding Kommuneplan 2021-2033 Kulturhistorisk bevaringsværdi
Udpegningen af de kulturhistoriske værdier fremhæver en række særligt værdifulde kulturhi- storiske træk i området. Der er lagt vægt på kulturhistoriske værdier med egnskarakteristiske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb.
Udpegningen af kulturhistoriske værdier i kommuneplanen udelukker ikke, at der kan ske ud- vikling inden for områderne, men sikrer, at udviklingen sker med viden om og under hensynta- gen til de kulturhistoriske værdier.
Figur 17 Værdifuldt kulturmiljø
Lokalplanen ligger udenfor udpegningen og vurderes derfor til ikke at have en påvirkning på de kulturhistoriske bevaringsværdier
Værdifuldt kulturmiljø
Lokalplanområdet ligger inden for udpegning i Kolding Kommuneplan af værdifuldt kulturmiljø omkring Elisabethsminde. Elisabethsminde er en større gård der udflyttede fra Viuf i 1762 og 1770. Det nuværende bygningsanlæg består af fritliggende hovedbygning samt stuehus, der er omgivet af en trelænget avlsgård. Alle bygninger fremstår med røde mursten. Der ligger en stor have syd og øst for gården. Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, veje, diger, hegn og omgivelser.
Lokalplanen sikrer, at gården og haven samt en stor del af kulturmiljøudpegningen friholdes og bevares, herunder med indkig til Elisabethsminde i åbne arealer omkring gården. Lokalplanen vurderes derfor at være i overensstemmelse med retningslinjen.
Støjbelastede arealer
Retningslinjen angiver, at der inden for støjbelastede områder ikke må udlægges areal til støjfølsom anvendelse. Udpegningen er baseret på muligheden for at etablere vindmøller i om- rådet. Solceller er ikke støjfølsom anvendelse og kan derfor etableres inden for udpegningen. Der er ikke opført vindmøller, og muligheden for vindmøller udgår med vedtagelsen af denne lokalplan. Udpegningen er derfor ikke gældende.
Vejle Kommuneplan 2021-2033 Konsekvensområde - tekniske anlæg
Indenfor udpegningen må der ikke planlægges for støjfølsom anvendelse. Udpegningen inden for lokalplanområdet er grundet muligheden for vindmøller på den anden side af kommune- grænsen i Kolding Kommune. Der er ikke opført vindmøller, og muligheden for vindmøller ud- går med vedtagelsen af denne lokalplan. Udpegningen er derfor ikke gældende.
Zoneforhold
Området er beliggende i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen indeholder bonusvirk- ning, og der skal derfor efterfølgende ikke søges landzonetilladelse til solcelleanlægget.
Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Lokalplanom- rådet ligger derudover også indenfor indvindingsoplande til almene vandværker.
I den vestlige del af lokalplanområdet er der et boringsnært beskyttelsesområde omkring Viuf vandværk.
Solcelleanlæg er ikke grundvandstruende anvendelse, da solcellerne ikke har nogen væsker eller bevægelige dele og da transformerne etableres med olieopsamlingskar. Anvendelsen til solceller vurderes at være gavnligt for grundvandet, da området udtages af traditionelt land- brug. Desuden indebærer det ansøgte projekt, at arealerne drives uden brug af gødning og sprøjtemidler indenfor området. Etablering af solcelleanlægget vurderes derfor at få en positiv påvirkning på grundvandets kvalitet med reduktion af nitrat, fosfor og pesticider.
Forholdet drikkevandsinteresser er nærmere beskrevet i miljøvurderingsrapporten.
Figur 18 Støjbelastede arealer
Figur 19 Konsekvensområde omkring tekniske anlæg.
Tilladelser efter anden lovgivning
Vejanlæg
Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, jf. færdselsloven.
Beskyttelseslinjer
Der må - uanset lokalplanens bestemmelser - ikke placeres bebyggelse af tekniske anlæg og lignende inden for skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17, før der er meddelt dispensation fra kommunen.
Beskyttet natur
Der må - uanset lokalplanens bestemmelser - ikke ske ændringer i tilstanden for beskyttede naturtyper, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, før der er givet dispensation hertil fra kommunen.
Vandløb
Der må – uanset lokalplanens bestemmelser – ikke udføres ændringer i vandløb, før der er meddelt tilladelse efter vandløbsloven fra kommunen.
Diger
Digestrækningerne inden for lokalplanområdet er beskyttet imod tilstandsændringer af muse- umslovens § 29a, som generelt administreres meget restriktivt. Etablering af digegennembrud til interne veje forudsætter dispensation, som kan gives af kommunen.
Arkæologisk vurdering
Fortidsminder fundet indenfor lokalplanområdet håndteres af enten Vejle Museerne, for den del af lokalplanområdet der ligger i Vejle Kommune, eller Museum Sønderjylland, for den del af lokalplanområdet beliggende i Kolding Kommune. Museerne har følgende udtalelser om området:
Vejle Museerne:
VejleMuseerne har ikke på forhånd kendskab til fortidsminder i lokalplanområdet. Umiddel- bart øst for lokalplanområdet er dog registreret affaldsgruber fra ældre jernalder, hvilket er en indikation på jernalderbebyggelse i nærheden. 500 m mod øst er der i den vestlige del af den historiske Håstrup landsby registreret bebyggelsesspor fra yngre jernalder og middelalder. Ge- nerelt er der forhøjet risiko for at påtræffe fortidsminder i nærheden af de historiske landsbyer. 500 m nord for lokalplanområdet er via historisk dokumentation stedfæstet et voldsted fra middelalderen.
Lokalplanområdet er beliggende i et let kuperet morænelandskab med mange små toppe og lavninger. På historisk kortmateriale er flere af disse mindre lavninger markeret som eng, i an- dre er der markeret tørvegrave. Området er mod nordvest afgrænset af Viuf Skov. Topografisk er hovedparten af planområdet oplagt for forhistorisk bebyggelse. Det kan ikke udelukkes, at der i området findes jordfaste fortidsminder, der er omfattet af Museumsloven. Vejlemuseerne anbefaler derfor at der forud for jordarbejde foretages en arkæologisk forundersøgelse.
Såfremt der ikke sker terrænregulering ved opsætning af solpaneler, vil fortidsminder ikke umiddelbart være truet. Det vil således ikke være nødvendigt at foretage forundersøgelse af de områder hvor der alene opsættes paneler. Museet vurderer dog, at der på områder, hvor der blandt andet skal laves nyetablering af vandløb, vådområder, stisystemer, teknikbygninger, ledningstracéer, veje og andet anlægsarbejde med jordbearbejdning under normal pløjedybde, herunder terrænregulering, vil være risiko for at ødelægge væsentlige jordfaste fortidsminder. Derfor anbefales det at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af disse arealer.
Museum Sønderjylland:
Såfremt der ikke skal ikke skal terrænregulering ved opsætning af solpanelerne, så vil Museet ikke foretage yderligere på disse arealer.
Museet vurderer dog, at på de områder, hvor der blandt andet skal laves nyetablering af vandløb, vådområder, stisystemer, teknikbygninger, ladestation, ledningstracéer, veje og andet anlægsarbejde med jordbearbejdning under normal pløjedybde – herunder terrænregulering - er der meget høj risiko for at støde på væsentlige, jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde inden for planområdet.
Såfremt der skal benyttes dybdepløjning eller anden metode udover almindelig, skånsom land- brugspløjning ved etablering af læhegn og anden skov så gælder det, at Museet vurderer, at der også her er meget høj risiko for at støde på væsentlige jordfaste fortidsminder.
Museet anbefaler derfor, at bygherre får foretaget en frivillig forundersøgelse af planområdet forud for anlægsarbejdet.
Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der findes væsentlige, jordfaste fortidsminder på plan- området, og om de har en sådan karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved an- lægsarbejdet. Da projektområdet overstiger 5.000 m2, skal udgifterne til forundersøgelse - jf. Museumslovens § 26.2 – afholdes af bygherre.
Hvis forundersøgelsen viser, at der findes fortidsminder på planområdet, skal disse udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. I nogle tilfælde er det dog muligt at ændre ved jord- indgrebet, så en udgravning ikke bliver nødvendig. Er det ikke muligt, vil udgravningen skulle finansieres af bygherre.
De jordfaste fortidsminder er omfattet af Museumslovens § 27. Derfor skal man, hvis man ved anlægsarbejde støder på et fortidsminde, straks indstille arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og tilkalde Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev.
Arkitekturpolitik - Vejle Kommune
Det er arkitekturpolitikkens mål, at opnå visuel forskønnelse i erhvervsområder. Det gælder både bygningernes arkitektur, de udendørs anlæg og omgivelserne. Erhvervsområderne skal desuden kunne tilfredsstille de krav, som mange moderne virksomheder og institutioner stiller til placering, miljø og landskabelige omgivelser. Det er målet i arkitekturpolitikken, at åer, ådale, bakker og skove skal bevares og beskyttes for at forbedre naturværdierne. Desuden er det målet at bevare landområdernes åbne karakter. Der stilles krav om, at solcellerne opstilles i parallelle, lige rækker således anlægget danner en rolig og ensartet flade. Derudover stilles der krav til etablering af beplantningsbælter, så der opnås en skærmende effekt, således anlægget ikke vil fremstå markant i landskabet. Skure og overdækninger til dyrehold, samt teknikbyg- ninger skal holdes i en ensartet arkitektur.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller lednin- ger er tinglyste. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyn- des. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele-og tv-kabler, vandledninger, fjernvarme- ledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger.
Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved uoverensstemmelse imellem lokalplanen og private byggeservitutter (dvs. servitutter, der sikrer en bestemt tilstand opretholdt) samt andre tilstandsservitutter, er lo- kalplanen gældende og servitutterne skal aflyses. Rådighedsservitutter (dvs. servitutter, der gi- ver ret til at råde over en andens ejendom) kan ikke ophæves med lokalplanen men kan ifølge planlovens § 47 eksproprieres af kommunen, når det er væsentligt for at gennemføre planen.
Der er udarbejdet en servitutredegørelse i forbindelse med lokalplanlægningen. Der er ikke fundet servitutter, som er uforenelige med lokalplanen. Lokalplanen ophæver derfor ingen ser- vitutter.
Der er dog enkelte servitutter, som er særligt relevante for lokalplanen:
Olieledning
Der løber en olieledning tværs gennem lokalplanområdet, hvor der er tinglyst et servitutareal på 5 meter på hver side af ledningens midte. Inden for servitutarealet må der ikke bebygges eller beplantes eller ske benyttelse, der på nogen måde der kan være til gene for ledningen. Der må ikke uden forudgående aftale med ledningsejer Foreningen Danske Olieberedskabs- lagre etableres nye dræn, vandledninger, elkabler eller lignende inden for servitutarealet.
Lokalplanens udlæg af byggefelter og beplantningsbælter mv. respekterer servitutten.
Højspændingsledning
Der forløber tværs gennem lokalplanområdet en 400/150 kV højspændingsledning, hvor der er tinglyst servitut til sikring af anlægget. Energinet er påtaleberettiget. I medfør af BEK 1114 af den 18.08.2016 §20 gælder en respektafstand på 15 meter fra ledningsanlæggets yderste faser, hvor inden for der ikke må opføres bebyggelse eller beplantning højere end 3 meter.
Lokalplanens udlæg af byggefelter og beplantningsbælter mv. respekterer servitutten.
Vejbyggelinje
Langs Hovedvejen er der tinglyst en vejbyggelinje, som påvirker placering af bebyggelse indenfor lokalplanområdet. I en afstand af 17,5 m fra vejens midterlinje må der ikke opføres bygninger eller andre faste anlæg. Hvis bygninger ikke opføres ikke i fremtidig vejhøjde, skal de rykkes yderligere tilbage svarende til 1,5 gange højdeforskellen og fornøden bredde til passage på mindst 1 m.
Lokalplanens udlæg af byggefelter og beplantningsbælter mv. respekterer servitutten.
Ekspropriation
Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 47, stk. 1 i planloven ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation vil være af væ- sentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt og for varetagelsen af almene samfundsinteresser.
Ekspropriation er tvungen afståelse af ejendom og kan efter Grundlovens § 73 kun ske ifølge lov, hvor almenvellet kræver det og mod fuldstændig erstatning.
Muligheden for ekspropriation efter lokalplanen gælder højst 5 år efter offentliggørelsen af en- delige lokalplan.
Ekspropriation efter planloven kan ske under opfyldelse af en række betingelser. Heraf kan følgende særligt fremhæves:
Der skal foreligge en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation. Lokalplanen skal indeholde præcise og detaljerede be- stemmelser om det projekt, der ønskes gennemført.
Ekspropriation kan kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen.
Nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af ekspropriationsformålet skal være meddelt på ekspropriationstidspunktet.
Ekspropriation i planloven kan ske til offentlige formål. Ekspropriation til fordel for en privat aktør er heller ikke udelukket, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundsinteresser.
Der gælder imidlertid et skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropriation skal ske til fordel for private.
Ekspropriationens formål må ikke kunne opnås med mindre indgribende midler, for eksempel ved en frivillig aftale med den berørte lodsejer. Ekspropriationen må ikke omfatte et større areal end nødvendigt. Hvis lodsejeren eller nogen, ejeren har indgået aftale med, selv vil og kan forestå virkeliggørelsen, kan der heller ikke eksproprieres. Det er desuden en betingelse, at der skal være et aktuelt behov for virkeliggørelse af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de planmæssige rammer for.
Ekspropriation skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af ekspropriations- formålet, ligesom indgrebet og betydningen heraf for den ejer af ejendom, som vil skulle eks- proprieres, skal stå i et rimeligt forhold til de almene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriationen. Kravet om rimelighed og forholdsmæssighed må således vurderes konkret med hensyn til indgrebets karakter og betydning for de involverede.
Det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte at ekspropriere i medfør af en lokalplan. Ved ekspropriationssagens gennemførelse skal kommunalbestyrelsen følge de processuelle regler for ekspropriation i vejlovens §§ 99-102. Det indebærer bl.a.:
At kommunen har ansvaret for at tilvejebringe grundlaget for ekspropriation inklusive arealfor- tegnelse og ekspropriationsplan,
At kommunen skal offentliggøre et tidspunkt mv. for en såkaldt åstedsforretning og indvarsle ejere m.fl. hertil med mindst fire ugers varsel,
At kommunen skal afholde åstedsforretning, hvor ejere m.fl. er indkaldt, og hvor grundlaget for ekspropriationen gennemgås,
At kommunen under åstedsforretningen kan fremsætte erstatningsforslag over for ejere m.fl., og at ejere m.fl. kan acceptere erstatningsforslag med forbehold for ekspropriationens fremme,
At ejere m.fl. inden for en frist på fire uger efter åstedsforretningen kan komme med bemærk- ninger til den planlagte ekspropriation,
at kommunalbestyrelsen som hovedregel først efter udløbet af fristen på fire uger efter åsteds- forretningen kan træffe beslutning om ekspropriation, og at kommunalbestyrelsen i forbindelse med ekspropriationsbeslutningen kan fremsætte erstatningsforslag over for ejere m.fl.,
at ejere m.fl. kan klage til Planklagenævnet over lovligheden af ekspropriationsbeslutningen, og
at kommunen har pligt til at sørge for, at erstatningen fastsættes ved taksation, hvis der ikke kan opnås aftale om erstatning. Sagen skal indbringes til taksationsmyndigheden senest otte uger efter, at ekspropriationsbeslutningen er meddelt og – i tilfælde af klage over ekspropriati- onsbeslutningen – senest fire uger efter endelig afgørelse af klagesagen.
En mere detaljeret gennemgang af betingelserne for ekspropriation og processen herfor kan bl.a. findes i Erhvervsstyrelsens vejledning om reglerne for ekspropriation efter planloven og Vejdirektoratets vejledning om ekspropriation efter vejloven, 2015.
Kolding Kommune lokalplan nr. 0637-81 Vejle Kommune lokalplan nr. 1363
Kortbilag 1: Matrikler
Kolding Kommune lokalplan nr. 0637-81 Vejle Kommune lokalplan nr. 1363
Kortbilag 2: Bindinger
Kolding Kommune lokalplan nr. 0637-81 Vejle Kommune lokalplan nr. 1363
Kortbilag 3: Delområder
Kolding Kommune lokalplan nr. 0637-81 Vejle Kommune lokalplan nr. 1363
Kortbilag 4: Teknisk anlæg
Kolding Kommune lokalplan nr. 0637-81 Vejle Kommune lokalplan nr. 1363
Kortbilag 5: Natur og rekreation
Kolding Kommune lokalplan nr. 0637-81 Vejle Kommune lokalplan nr. 1363
Kortbilag 6: Udstykningsprincip
Lokalplan nr. 1363 og nr. 0637-81 - Solceller ved Viuf og Håstrup
Om lokalplaner
I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, ny bebyggelse, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udfor- mes inden for et bestemt område. Lokalplanen er bygget op med følgende indhold:
• Indledningen, der beskriver lokalplanområdets afgrænsning samt baggrunden for og formålet med lokalplanen.
• Bestemmelser, der fastlægger, hvordan lokalplanområdet kan anvendes.
• Redegørelsen, der i mere udførlig tekst og illustrationer forklarer og begrunder lokalplanens bestemmelser og beskriver planens forudsætninger.
• Vedtagelsespåtegning, der dokumenterer, at planen er forelagt og vedtaget i byrådet.
• Matrikelkort, som viser afgrænsningen af området i forhold til ejendomsskel.
• Lokalplankort, som knytter sig til lokalplanens bestemmelser og er juridisk bindende for områdets udnyttelse. Lokalplankort vil ofte være flere kortbilag.
• Eventuel illustrationsplan, der viser, hvordan bebyggelse og anlæg kan udføres efter planen. Illustrationsplanen er kun juridisk bin- dende i det omfang, bestemmelserne henviser til den.
Hvornår skal der laves en lokalplan?
Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsar- bejder - herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone.
Herudover har byrådet ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde en lokalplan, hvis man f.eks. ønsker at vurdere et projekt i en større sammenhæng i planlægningen eller en offentlig diskussion om udviklingen af et areal.
I en lokalplan kan byrådet fastsætte bindende bestemmelser for et område, for eksempel om:
• områdets anvendelse
• udstykning
• vej- og sti- og parkeringsforhold
• placering og udformning af bebyggelse og materialer
• sikring af resultater efter byfornyelse
• bevaring af bygninger og beplantning
• etablering af fællesanlæg
Kolding kommune Vejle kommune By- og Udviklingsforvaltningen Teknik & Miljø Planafdeling Plan & Energi
tlf. 00 00 00 00 tlf. 00 00 00 00
xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx xxxx@xxxxx.xx
Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1363, tillæg nr. 18 samt miljøvurdering af planerne og projektet
Lokalplan nr. 1363 Solceller ved Viuf og Håstrup i Vejle Kommune og tillæg nr. 18 til Vejle Kommuneplan 2021-2033 med miljøvurdering er den 29.03.2023 vedtaget af Vejle Byråd.
Byrådet vedtog samtidig, at indsigerne orienteres om byrådets behandling af indsigelserne og om Teknik & Miljøs bemærkninger til disse. Er du kommet med indsigelser til planerne, er Teknik & Miljøs bemærkninger, der er vedtaget af byrådet, vedlagt.
Lokalplanen er vedtaget med følgende ændringer:
• Informationspunktet i det rekreative område tættest på Viuf Kro flyttes.
• Fugletårnet flyttes mod syd for at sikre nabohensynet.
• Der etableres et rekreativt område i forbindelse med stiforløbet ved Hauerballevej.
• Der skabes en forbindelse mellem det østlige rekreative område og det overordnede stiforløb.
• Den tinglyste vejbyggelinje for Hovedvejen tillægges et højde- og passagetillæg.
• Der ved Knivskærvej 70, i forhold til udsynet, skal etableres yderligere beplantning på en del af strækningen.
Miljøvurdering af planerne
Der er udarbejdet en miljørapport og en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen jævnfør miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen er godkendt endeligt sammen med lokalplanen og tillægget.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven til projektet
Vejle Byråd har den 29.03.2023 på baggrund af miljøkonsekvensrapporten og de indkomne høringssvar truffet afgørelse om, at give tilladelse til anlæg af solcelleanlæg ved Viuf og Håstrup i Vejle jævnfør § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM) (nr. 1225 af 25. oktober 2018).
Projektet har ikke væsentlige skadelige virkninger på miljøet, og kan derfor realiseres. Betingelserne kan ses i § 25-tilladelsen, der indeholder en række vilkår.
Offentlighed
Offentligheden er inddraget i overensstemmelse med miljøvurderingsloven.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Byplanlægger, civilingeniør
Lokal tlf.: 00 00 00 00
Mobil tlf.: 00 00 00 00 xxxxx@xxxxx.xx
Her bor vi: Kirketorvet 22
7100 Vejle
30. marts 2023
J. nr.: 01.02.05-P16-32- 22
Teknik & Miljø Plan & Energi
CVR Nr. 29 18 99 00
Åbningstider Fremmøde
Mandag-onsdag kl. 8-15
Torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-14
Telefon
Mandag-onsdag kl. 8-15
Torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-14
Afgrænsning af miljøvurderingen har været i offentlig høring.
I efteråret 2021 afholdt udvikler af solcelleanlægget et offentligt informationsmøde om projektet hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for lokalsamfundene i Viuf og Håstrup, projektudvikler samt Kolding og Vejle kommuner.
Det reviderede projekt blev efterfølgende præsenteret på et borgermøde, hvor de to lokalsamfund bl.a. præsenterede fordele og ulemper ved projektet.
Under den offentlige høring i december 2022 har der også været afholdt borgermøde.
Klagevejledning til miljøvurdering af projektet
Der kan klages over tilladelsen i forhold til både retlige spørgsmål og kommunens skøn.
Klagen skal inden for 4 uger efter afgørelsen er meddelt, sendes til Natur og Fødevareklagenæv- net via Klageportalen. Når du opretter klagen i Klageportalen, er det vigtigt, at du under punktet ”Oplysning om den sag klagen vedrører” indtaster journalnummer og sagsbehandler, som du finder øverst i afgørelsen.
For fritagelse af brug af klageportalen sendes begrundet anmodning til xxxx@xxxxx.xx eller Teknik & Miljø, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx.
Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Natur- og Fødevareklagenævnets hjemmeside
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsen.
Her kan du se planerne og miljøvurderingen
Lokalplanen, tillægget og miljøvurderingen kan ses på kommunens hjemmeside, eller lokalplanen kan rekvireres for 100 kr. ved henvendelse til e-mail: xxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx eller Teknik & Miljø, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx.
Der vedlægges i henhold til planloven en kopi af offentliggørelsen af lokalplanen, tillægget og miljøvurderingen, der offentliggøres den 31.03.2023 på kommunens hjemmeside. I offentliggørelsen kan du finde retsvirkningerne og klagevejledningen for planerne og miljøvurderingen.
Venlig hilsen
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx