ABONNEMENTSBETINGELSER
Falck Bil/MC Basis
Nedenstående abonnementsbetingelser gælder i tillæg til de generelle abonnementsbetingelser, hvorfor der også henvises til disse.
Dækningsgruppe 1011 og 1211
- Person-/vare-/lastvogn max. 3,5 t. totalvægt. Op til 8 pers. + fører
- Motorcykel
- Scooter
Hvilke køretøjer og personer dækker abonnementet? Abonnementsdækket køretøj/køretøjer
Abonnementet dækker det eller de køretøjer, som er registreret på din abonnementskontrakt. Udenlandsk indregistrerede køretøjer er dækket i Danmark. Hvis du i abonnementsperioden skifter dit køretøj ud med et tilsvarende køretøj, så dækker abonnementet i stedet dit nye køretøj. Det kræver dog, at du giver Xxxxx besked om udskift- ningen. Hvis dit køretøj er midlertidigt ude af drift, dækkes et mid- lertidigt benyttet køretøj af abonnementet forudsat, at du har givet besked til Falck om det midlertidige køretøj.
Hjælp til køretøjet i Danmark
Starthjælp/driftsstop/nedbrud
Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, der er sket i Danmark, og som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp. Der ydes også assistance ved anmeldt tyveri, eller hvis føreren af køre- tøjet ikke selv er i stand til at køre på grund af sygdom eller tilskade- komst.
Assistance ydes enten i form af udbedring af skaden på stedet eller i form af bjærgning, transport, starthjælp eller brændstofudbringning. Eventuelt udleverede reservedele samt brændstof betales af kunden.
Du vælger selv, om det havarerede køretøj skal transporteres til et værksted, din bopæl eller et andet bestemmelsessted i Danmark. Skal køretøjet repareres, transporterer vi det én gang pr. driftstop.
Kræver transporten færgesejlads eller transport over Storebælt, benyttes allerede indkøbt billet, hvis en sådan foreligger.
Ved gentagne tilfælde af startsvigt/driftstop på grund af dårlig vedligeholdelse af køretøjet, forbeholder Falck sig retten til at afvise fortsatte assistancer.
Døroplukning
Abonnementet dækker også oplukning af bildøre. Hvis Falck vur- derer, at der er behov for at tilkalde en låsesmed, sker det på Falcks regning.
Persontransport
I tilfælde af driftsstop, uheld eller tyveri af køretøjet sørger Falck for, at køretøjets fører og passagerer bliver transporteret til enten bopæl eller et fælles bestemmelsessted i Danmark. Transporten sker i en Falck-bil, med offentlige transportmidler eller i en hyrevogn, alt efter Falcks vurdering.
Sygekørsel
Ved tilskadekomst eller pludselig opstået sygdom under kørsel bliver fører og passagerer kørt til nærmeste læge eller behandlingssted.
Lejebil i Danmark
Hvis dit køretøj bryder sammen under kørsel i Danmark og skal transporteres på værksted, kan Falck tilbyde dig at leje en Falck udlej- ningsbil – Falck Bilen - til en fordelagtig pris.
Hvis Falck ikke har nogen Falck Bilen til rådighed, tilbyder Falck dig på samme vilkår at leje en tilsvarende udlejningsbil som Falck Bilen gen- nem et biludlejningsselskab, som Falck samarbejder med.
Ønsker du en større bil end Falck Bilen eller en varevogn, har du mulighed for igennem Falck at leje sådanne udlejningsbiler på særligt favorable vilkår efter gældende prisaftale mellem Falck og biludlej- ningsselskabet. Udlejningen sker i henhold til biludlejningsselskabets gældende udlejningsbetingelser.
Falck Bilen
Falck Bilen er en mindre bil. Falck Bilen har ikke automatgear eller anhængertræk.
Betingelser for leje af Falck Bilen
Det er en betingelse for leje af Falck Bilen:
- at du er fyldt 21 år
- at du kan fremvise gyldigt kørekort, og har haft kørekort til bil i minimum 6 måneder
- at dit Falck abonnement er betalt
- at du indgår en skriftlig lejekontrakt med Falck.
Bestilling af Falck Bilen
Falck Bilen skal bestilles hos Falck samtidig med, at du bestiller trans- port af dit køretøj.
Falck sørger for, at du og eventuelle passagerer transporteres til Falck Bilen.
Erstatningskøretøjet for MC/scooter er også en bil.
Udlejningsbetingelser
Dagsprisen for leje af Falck Bilen inkluderer et fast antal km. pr. døgn samt en lovpligtig forsikring.
Ønsker du at leje Falck Bilen uden selvrisiko, kan du tegne en forsik- ring mod et tillæg.
Falck Bilen udleveres i rengjort stand og med fyldt brændstoftank. Falck Bilen returneres i pæn stand og med fyldt brændstoftank.
Såfremt Falck Bilen ikke er fyldt op med brændstof, opkræver Falck et gebyr for påfyldning af brændstof.
Betaling skal ske med kreditkort eller dankort.
Xxxxx forbeholder sig retten til at opkræve et depositum ved udlej- ning af Falck Bilen og ved en eventuel forlængelse af lejeperioden.
Falck Bilen må kun benyttes i Danmark. Det er dog tilladt at køre via Sverige til og fra Bornholm.
For øvrige betingelser samt priser henvises til Xxxxx vagtcentral på tlf. (x00) 00 00 00 00 eller til priser og betingelser for leje af Falck Bilen på xxx.xxxxx.xx.
Gældende betingelser for leje af Falck Bilen fremgår ligeledes af lejekontrakten.
Påkrævet dokumentation
Ved bestilling af Falck Bilen skal du oplyse dit kørekortnummer og ved udleveringen af Falck Bilen skal du endvidere fremvise gyldigt, originalt kørekort. Dette gælder også for eventuelle medlejere af Falck Bilen.
Du skal ligeledes oplyse kortnummeret på dit kreditkort/dankort samt kontrolciffer og udløbsdato på kortet.
Sikkerhed for yderligere omkostninger
På lejekontrakten skriver du under på, at dit kreditkort/dankort må benyttes til at hæve beløb til dækning af eventuelle yderligere på- løbne omkostninger, herunder omkostninger til påfyldning af brænd- stof, pålagte bøder og afgifter, overkørte km., påkrævet klargøring, skader mv., som Falck bliver bekendt med efter afleveringen af Falck Bilen.
Forlængelse af lejeperioden
Ønsker du at forlænge den aftalte lejeperiode, skal du kontakte Xxxxx inden lejeperiodens udløb.
Aflevering af Falck Bilen
Du er selv ansvarlig for at aflevere Falck Bilen til det aftalte tidspunkt på det aftalte afleveringssted.
Xxxxx yder ikke hjemtransport efter aflevering af Falck Bilen.
106792 • 0840-P · 11.2011 · Falck Danmark A/S
Falck Danmark A/S Falck-Huset, Polititorvet 1780 København V
Tlf. 00 00 00 00
Generelle abonnementsbetingelser - Privat
Hvad dækker abonnementet? Abonnementet omfatter den hjælp, som er beskrevet i din abonnementskontrakt og disse generelle abonnementsbetingelser. Der kan bestilles hjælp døgnet rundt. Hjælpen udføres overalt i Danmark (undtagen Færøerne og Grønland).
Hvis det fremgår af din abonnementskontrakt, omfatter abonnementet også hjælp i andre geografiske områder.
Abonnementet omfatter ikke hjælp i krigs-, konflikt- og katastrofeområder.
Hvornår træder abonnementet i kraft? Abonnementet træder i kraft 3 dage efter teg- ning af dækningen, med mindre du har aftalt en anden dato med Falck.
Fortrydelsesret
Efter lov om visse forbrugeraftaler har du fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen er 14 dage og regnes fra den dag, du modtager abonnementskontrakten. Hvis fristen ud- løber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdag, kan du vente til den efterfølgende hverdag.
I forbindelse med køb af en Falck Alarm kan du fortryde ordren frem til alarmen monte- res, dog senest 14 dage efter du modtager bekræftelsesbrevet fra Falck.
Fortryder du din aftale med Falck, skal du inden fortrydelsesfristens udløb underrette Falck om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du underretter om fortrydelsen skriftligt, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Det begrænser ikke din fortrydelses-
ret, at Falck har leveret en tjenesteydelse helt eller delvist inden fortrydelsesfristens udløb. Assistance vil i stedet blive faktureret til den til enhver tid gældende pris.
Opsigelse af abonnementet
Dit abonnement er uopsigeligt i 5 måneder fra den dato, hvor det trådte i kraft. Herefter kan du eller Falck opsige abonnementet skriftligt med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Dit abon- nement gælder altså i mindst 6 måneder.
Hvis du misligholder abonnementskontrakten, er Falck berettiget til skriftligt at ophæve dit abonnement med 8 dages varsel. Det kan ek- sempelvis ske, hvis du ikke har betalt dit abon- nement, selvom vi har rykket dig. Bemærk at du stadig har pligt til at betale for abonnementet, selvom Falck ophæver det på grund af din mis- ligholdelse. Andre eksempler kunne være, at du har givet os bevisligt forkerte oplysninger, eller at du ikke har givet os alle relevante oplysninger om dit helbred, hvor det er krævet.
Ændring af abonnementskontrakten
6 måneder efter abonnementet er trådt i kraft kan du ændre din abonnementskontrakt ved at fravælge nogle af dine dækninger. Det kan du gøre med 1 måneds varsel til udløbet af en
måned, medmindre du har aftalt et kortere varsel med Falck.
Falck kan til enhver tid ændre abonnementskon- trakten eller -vilkårene med 1 måneds varsel til udløbet af en måned.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte dit abonnement på de ændrede vilkår, skal du sende en skriftlig opsigelse til Falck. Så vil dit abonnement blive slettet med 1 måneds varsel til udløbet af måne- den, efter at Falck har modtaget din opsigelse.
Hvis Falck ikke modtager en skriftlig opsigelse fra dig, fortsætter dit abonnement på de æn- drede vilkår.
Regulering af abonnementsprisen
Falck kan regulere prisen på dit abonnement med op til 5 % eksempelvis som følge af sti- gende omkostninger og lignende. Falck kan foretage en sådan regulering uden anden vars- ling, end at den regulerede pris fremgår af din opkrævning for den kommende abonnement- speriode.
Den regulerede pris træder i kraft ved dit abon- nements forfaldsdato, altså når du går ind i en ny abonnementsperiode. Prisreguleringen kan tidligst træde i kraft den første dag i den første måned efter, at du har modtaget opkrævningen for den kommende abonnementsperiode.
Falck kan kun regulere prisen én gang om året, uanset om du har valgt hel- eller halvårlig be- taling. Prisen kan kun reguleres for fremtidige abonnementsperioder.
Hvis Falck regulerer prisen med mere end 5 %, sender vi dig en særskilt meddelelse, der varsler reguleringen, mindst en måned før abonne- mentets forfaldsdato. Af varslingen kan du se begrundelsen for reguleringen og den nye pris for den kommende abonnementsperiode.
I begge tilfælde gælder, at du skal meddele Falck, hvis du ikke ønsker at fortsætte abon- nementet til den ændrede pris. I så fald vil dit abonnement blive slettet med virkning fra, Xxxxx har modtaget din opsigelse.
Hvis Falck ikke modtager en sådan opsigelse fra dig, fortsætter dit abonnement til den regule- rede pris.
Betaling
Du kan vælge mellem hel- og halvårlig beta- ling af dit abonnement. Ved halvårlig betaling betaler du et tillæg på 5 % af den årlige abonne- mentspris. Dit abonnement forfalder til betaling den næstsidste bankdag i en måned. Hvis du ikke betaler til tiden, har Xxxxx ret til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. Hvis du fortsat ikke betaler, efter Xxxxx har sendt dig en rykker,
kan Falck med skriftlig varsel ophæve dit abon- nement. Samtidig kan Falck fakturere dig for assistancer, som Xxxxx har udført efter dit abon- nements forfaldsdato.
Du kan kun oprette et abonnement, hvis du tilmelder betalingen Betalingsservice.
Falck opkræver gebyr for betaling via PBS og giro. Gebyret er dækkende for de omkostninger
der er forbundet med indbetalinger. Gebyret kan reguleres som følge af stigende omkost- ninger og lignende. Ændringer vil fremgå af xxx.xxxxx.xx og af opkrævningen for den kommende abonnementsperiode. Kommer der væsentlige ændringer, vil du blive personligt informeret om dette i rimelig tid.
Hvad dækker abonnementet ikke? Abonnementet dækker ikke behov, som du havde, på det tidspunkt hvor du tegnede abon- nementet.
Xxxxx har ret til at sende dig en regning for ud- leverede reservedele og brændstof med videre, som Falck har købt for at kunne hjælpe dig ved en konkret assistance.
Ansvarsforhold
Falck er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger af disse abonnementsbetingelser.
Falck kan kun gøres ansvarlig for skader eller tab, der kan henføres direkte til Falcks ydelser efter denne aftale. Falck er dermed ikke ansvar- lig for driftstab, avancetab eller lignende indi- rekte eller afledte tab.
Falcks samlede erstatningsansvar begrænses til højst 5 mio. kr., hvor lovgivningen tillader det.
Skader, som du ønsker at gøre Xxxxx ansvarlig for, skal hurtigst muligt anmeldes til Falck.
Force Majeure
I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er Xxxxx ikke ansvarlig for manglende assistance. Til- svarende kan der ikke rejses krav mod Falck i anledning af manglende assistance i tilfælde af andre ekstraordinære begivenheder, som Falck ikke er herre over.
Service og produkter som ikke er omfattet af abonnementet
Udgifter til assistancer, der ikke er omfattet af abonnementet, skal du betale til Falck eller
Falcks samarbejdspartner efter regning. Dette gælder eksempelvis din eventuelle egenbetaling
m.v. som følge af forbrug/anvendelse af ydelser udover det, der er forudsat i de specifikke abon- nementsbetingelser. Prisen på ydelser, der ikke er omfattet af abonnementet, er da svarende
til Falcks til enhver tid gældende tarifpris på de pågældende ydelser.
Hvis du ikke opfylder denne betalingsforpligti- gelse til Falck eller Falcks samarbejdspartner, er du afskåret fra at benytte abonnementet, indtil det skyldige beløb er betalt.
Bemærk:
Hvis du har krav på ydelser efter gældende love eller via dine forsikringer, er disse ydelser ikke dækket af abonnementet, medmindre andet fremgår af de specifikke abonnementsbetingel- ser. I tilfælde af tvivl vil du dog altid være dæk- ket af abonnementet.
105560 • 0843-P · 09.2011 · Falck Danmark A/S
Falck Danmark A/S - Falck-Huset, Polititorvet - 1780 København V - Tlf. 00 00 00 00 - xxx.xxxxx.xx