Betaling
Betaling
Afdelingen har ingen overenskomst med sygesikringen for sygesikringsgruppe 1 patienter og modtager ikke henvisninger fra egen læge hverken til psykologer eller psykiater.
Egenbetaling (sygesikringsgruppe 1)
Behandling hos aut. psykologer/ psykologspecialister:
• Individuel terapi (50 min): 995 kr.
• Individuel støtte og opfølgning (25 min): 545 kr.
• Par/pårørendesamtale: (90 min) 1495 kr.
Behandling hos psykiater
• Individuel terapi (50 min): 1100 kr.
• Second opinion (50 – 80 min): 1500 – 2000 kr. vejledende.
• Par/pårørendesamtale (50 - 80 min) 1100 - 1600 kr.
Sygesikringsgruppe 2 – se note* nedenfor:
Behandling hos psykiater kan delvis finansieres via sygesikringsgruppe 2 (se på det gule sygesikringskort). * se note nedenfor. Individuel- eller gruppe-psykoedukation på kognitiv-adfærdsterapeutisk grundlag kan uddelegeres til psykologerne
• Første og anden konsultation (50 min) pr. konsultation: 1900 kr. (refusion fra borgerservice p.t. 1437 kr.)
• Psykoterapikonsultation hos psykiater: (50 min: 1400 kr. (refusion p.t 932 kr.)
• Konsultation hos psykiater med støtte/medicinsk opfølgning (25 min): 950 kr. (refusion 740 kr.)
• Par/Familie terapi hos psykiater (90 min): 1900 kr. (refusion p.t. ca. 1478 kr.)
• Individuel psykoedukation uddelegeret til psykolog 995 kr. (refusion ca. 479 kr.)
• Gruppe psykoedukation uddelegeret til psykolog (2 timer) 845 kr. (refusion p.t. 638 kr)
• Pårørendesamtaler/parterapi uddelegeret til psykolog (80 min) 1495 kr (refusion 957 kr)
Note * Yderligere oplysninger om sygesikringsgruppe 2:
Man kan skifte til sygesikringsgruppe 2 via borgerservice/på nettet i løbet af ca. 14 dage, og man forpligter sig til at blive i sygesikringsgruppe 2 i mindst et år, før man kan skifte tilbage. Et skifte koster p.t. 190 kr.
Når man er i sygesikringsgruppe 2 kan man selv henvende sig og få behandling hos praktiserende psykiater og medhjælpende personale (psykoedukation) uden henvisning fra egen læge. Man betaler det fulde beløb for behandlingen og får refusion via borgerservice, når man indsender dokumentation for betalt regning.
Eventuelle ordinerede blodprøver vil typisk koste nogle få hundrede kroner, når man er i gruppe 2, afhængig af hvilke og hvor mange det drejer sig om.
Ved besøg hos andre praktiserende speciallæger (øjenlæger, neurolog osv.) foregår det på samme måde, hvis man er i gruppe 2. Som medlem af sygesikringsgruppe 2 skal man regne med at skulle betale ca. 300 kr., hvis man skal til egen/praktiserende læge/vagtlæge.
Er man i sygesikringsgruppe 2 er det fortsat helt gratis på hospitaler, hospitalsambulatorier og skadestuer.
Hvis man vil skifte til sygesikringsgruppe 2 skal man gøre opmærksom på, at evt. børn ikke skal skifte sygesikringsgruppe samtidig, hvis man ikke ønsker det.
Flytter man fra udlandet til Danmark tildeles man automatisk gruppe 1 sikring, og man kan først skifte efter 1 år. Hvis man ønsker at være i gruppe 2, skal man gøre opmærksom på det ved flytning til Danmark.
Undlad at skifte til sygesikringsgruppe 2, før der eventuelt er lavet aftale om behandling her.
Sygeforsikring Danmark
• Hvis man er i ”Sygeforsikringen Danmark” kan man få 2-300 kr. pr. konsultation hos psykolog – se
”Danmarks” hjemmeside.
Sundhedsforsikring
• Flere forsikringsselskaber dækker kortere behandlingsforløb. Følgende forsikringsselskaber har for eksempel dækket behandling i afdelingen: Codan, Gouda, Ihi Bupa, Købstædernes Forsikring, Mølholm, PFA, Skandia, Topdanmark. Kontakt eget forsikringsselskab for at høre om mulighederne.
Arbejdsgiverbetaling
• Arbejdsgivere har mulighed for skattefrit at dække behandling for medarbejdere med arbejdsrelaterede problemstillinger.
Finansiering via kommunen
• Nogle kommuner tilbyder forløb, der inkluderer betalt psykologhjælp. Kontakt egen kommune for at undersøge mulighederne.
Erklæringer, udtalelser m.v.
Betales efter gældende takster og efter aftale.