Beslutning:(ÆSU/HSP) Sundhedsaftalen 2024-2027 Sagsnr. i ESDH: 23/4902 Beslutningskompetence: Byrådet
Beslutning:(ÆSU/HSP) Sundhedsaftalen 2024-2027 Sagsnr. i ESDH: 23/4902 Beslutningskompetence: Byrådet
Beslutningstema
Ældre og Xxxxxxx skal beslutte, om udvalget kan anbefale Økonomiudvalget og byrådet, at godkende en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden, almen praksis og kommunerne i regionen, for perioden 2024-2027
Sagsfremstilling
Der skal inden den 1. januar 2024 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for 2024-2027. Som led heri skal alle kommunalbestyrelser og regionsrådet have godkendt Sundhedsaftalen 2024-2027 inden årets udgang.
Sundhedsaftalen er en politisk aftale der udgør den overordnede generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommune, region og almen praksis. Varigheden af sundhedsaftalen er fire år fra ikrafttrædelsesdato.
Formålet med aftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af forløb der går på tværs af regioner og kommuner med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. For den enkelte borger betyder det, at de tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats der er behov for.
Sundhedsaftalen er den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i hovedstadsregionen. Aftalen er derfor også retningsgivende for arbejdet i sundhedsklyngerne.
Der er lagt vægt på at lave en enkel, fokuseret og dynamisk aftale, som kan danne rammen for yderligere konkretisering i samarbejdet på tværs af regionen, almen praksis og kommunerne. Rammerne for samarbejdet afspejles på politisk niveau i sundhedsklyngerne og Sundhedssamarbejdsudvalget. Desuden er der etableret en administrativ Tværsektoriel strategisk styregruppe, der har det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen.
Sundhedsaftalen adresserer de områder og målgrupper, hvor der er størst behov for at udvikle samarbejdet. Sundhedsaftalen skal sætte retning for arbejdet i sundhedsklyngerne. Samtidig tager sundhedsaftalen afsæt i det fælles populationsansvar, som betyder, at der skal være plads til at udvikle lokale løsninger efter lokale forhold og udfordringer. Ambitionen er, at sundhedsaftalen skal udtrykke de konkrete fælles ambitioner for visionerne i udviklingen af sundhedsområdet, principperne for samarbejdet og et særligt fokus på tre fokusområder.
De tre fokusområder er en videreførsel fra den gældende sundhedsaftale:
• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.
Tilpasninger af forslag til Sundhedsaftale efter høringsrunden
Sundhedsaftalen har været i høring i perioden marts – juni 2023. Høringssvarene viser, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og populationsansvar. Høringssvarene rummer også konkrete forslag til ændringer i sundhedsaftalen. På den baggrund er der især sket følgende ændringer:
• Vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde særligt om borgere med psykisk sygdom indgår i mange høringssvar. For at efterkomme dette yderligere er der under fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom” indskrevet et fokus på borger- og patientforløb, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis, og som omhandler både psykiske og somatiske problemstillinger.
• Det blev i flere høringssvar bemærket, at det tværsektorielle samarbejde i højere grad også bør omfatte civilsamfundet og øvrige aktører herunder på beskæftigelsesområdet. Derfor er der skrevet en sætning ind herom i afsnittet ”Rammen for vores sundhedsaftale”.
• Princippet ”Rekruttering og fælles kompetenceudvikling” er blevet ændret til at hedde ”Rekruttering, fastholdelse og fælles kompetenceudvikling”. Under princippet er tilføjet, at der skal være et samlet blik for medarbejderressourcer og fagligheder samt større fokus på at få flere ind på sundhedsuddannelserne. Desuden er uddannelse og fastholdelse også skrevet frem i indledningen.
• Desuden er det betonet, at der skal være fokus på samarbejde om socialt udsatte borgere. Ligesom det nu eksplicit fremgår af aftalen, at der skal samarbejdes med civilsamfundet.
Økonomiske konsekvenser
Sundhedsaftalen 2024-2027 har ingen økonomiske konsekvenser.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Sundhedsaftalen hænger sammen med mål 2 der omhandler en forbedret sundhedsprofil for alle befolkningsgrupper, samt færre livsstilssygdomme.
Borgerinddragelse
Seniorrådet har høringsret.
Lovgrundlag
Sundhedsloven.
Det videre forløb
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og byrådet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre og Xxxxxxx over for Økonomiudvalget og byrådet anbefaler, at;
- den nye Sundhedsaftale 2024-2027 godkendes.
Beslutning i Handicap, Social og Psykiatri den 29-11-2023
Anbefalet.
Beslutning i Ældre og Xxxxxxx den 29-11-2023
Anbefalet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 06-12-2023
Anbefalet.
Som stedfortræder for Xxxx Xxxxxxx (Radikale Venstre) deltog byrådsmedlem Xxxxxx Xxxxx Xxxxx.
Afbud:
Xxxx Xxxxxxx
Beslutning i Byrådet den 13-12-2023
Godkendt.
Som stedfortræder for Xxxxx Xxxxxx (Socialdemokratiet) deltog Xxxx Xxxxx (Socialdemokratiet) Som stedfortræder for Xxxx Xxxxx-Xxxxxxxx (Socialdemokratiet) deltog Xxxxx Xxxx Xxxxxxx (Socialdemokratiet)
Som stedfortræder for Xxxxxx Xxxxxxxx (SF) Xxx Xxxxxxxxx (SF)
Afbud:
Xxxxx Xxxxxx
Xxxx Xxxxx-Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Bilag:
1 - 3209367 Åben Endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024-2027_layout.pdf (123365/23) (H)