Kendelse
Kendelse
afsagt den 5. april 2022
Sag nr. 0000-00-0000
[Klager] samt [Selskab 1] og [Selskab 2] mod
Frihedsbrevet
Advokat Xxxxxx Xxxxxxxxxxx har på vegne af [Klager] samt selskaberne [Selskab 1] og [Sel- skab 2] klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Socialdemokratisk storsponsor involveret i grov sag om ubetalte millionregninger” og ”Afsløring: Mettes storsponsor samarbejder med HA-præsident”, som blev bragt af Frihedsbrevet henholdsvis den 14. og 17. december 2021 på netavisen xxxxxxxxxxxxx.xx, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] samt selskaberne [Selskab 1] og [Selskab 2] har blandt andet klaget over, at artik- lerne indeholder ukorrekt og skadelig information, og at Frihedsbrevet har afvist at slette ar- tiklerne.
1 Sagsfremstilling
De påklagede artikler
Frihedsbrevet bragte den 14. december 2021 artiklen ”Socialdemokratisk storsponsor invol- veret i grov sag om ubetalte millionregninger”. Af artiklen fremgår det blandt andet:
”“Hold da op, så får du nok at skrive om, hvis det er ham, det handler om.”
Ordene kommer fra en lille entreprenør, der mangler at blive betalt. Men de kunne i virkeligheden lige så godt tilhøre en hvilken som helst anden direktør i en af de mange virksomheder, der har brændt nallerne på at gøre forretning med en mand, der figurerer som en ud af ni på listen over Socialdemokratiets største bidragsydere. [Klager] hedder han. En aalborgenisk rigsmand med hang til hurtige biler og høj ci- garføring. Han er ejer af ejendomsselskabet [Selskab 1], der er kendt fra det popu- lære TV 2-program Nybyggerne.
De seneste år har han trukket flere overskrifter, fordi der flere gange har været ille- gale arbejdere fra Østeuropa på hans byggepladser, hvilket har fået fagforeningen 3F til at lave blokade mod social dumping foran [Klager]s byggerier.
På den anden side er han altså storsponsor for Socialdemokratiet. I regeringspartiets 2019-regnskab figurerer ejendomsselskabet [Selskab 1] som en af de ni virksomhe- der og organisationer, der alle giver et uidentificeret beløb over 20.900 kroner.
Side om side med Arbejdernes Landsbank, Dansk Metal og 3F, der i fagforeningens eget medlemsblad beskriver [Klager]s virksomheder som nogen, som bruger “under- entreprenører, der systematisk snyder deres ansatte.”
Senest har [Klager], der er kendt for at drøne rundt i bilmærker som Ferrari og Bentley, markeret sig ved at sælge sit private palæ i Aalborgs velhaverbydel [Byde- len]. Ejendommen har et BBR-areal på hele 820 kvadratmeter og blev solgt for et ukendt millionbeløb.
[…]
En mærkelig måde at drive forretning på
Nu kan Frihedsbrevet på baggrund af interne dokumenter afsløre, at [Klager] og hans virksomheders metoder trækker en lang hale af ubetalte regninger for adskil- lige millioner og bristede drømme for små erhvervsdrivende, mens han selv fører en luksustilværelse.
Frihedsbrevet har været i kontakt med over ti personer, der har brændt nallerne på byggematadoren. De fortæller en nærmest identisk historie:
Først er alt fryd og gammen. Betalingerne bliver delt op i rater. Typisk bliver de før- ste to-tre rater betalt, og så begynder problemerne.
Flere virksomheder har sågar måttet dreje nøglen om og er gået konkurs, fordi de ikke er blevet betalt som lovet.
Virksomhederne bliver hyret ind af byggematadorens virksomhed [Selskab 2], der fungerer som fast hovedentreprenør på [Selskab 1]s byggerier.
Hos hovedentreprenøren er det [Klager]s fætter, der er direktør, mens [Klager] selv ejer 25 procent af virksomheden.
Frihedsbrevet er i besiddelse af internt materiale fra [Klager]s koncern, der viser, at [Selskab 2] og [Selskab 1] er forbundne kar og opererer i et meget tæt samarbejde. En intern gældsoversigt fra [Selskab 2] viser, at virksomheden, som [Klager] er med- ejer af, i løbet af 2021 havde en gæld på mindst 45 millioner kroner til en lang række virksomheder. Heriblandt helt små erhvervsdrivende.
En af dem er [Person A], der i september drejede nøglen om med selskabet [Selskab 6]. Han var hyret ind på et [Selskab 1]-projekt i Hedehusene på den københavnske vestegn. [Selskab 1] er ejet af [Klager], [Selskab 1] hyrer [Selskab 2] som hovedentre- prenør på virksomhedens projekter, og det er med [Selskab 2], at [Person A] får pro- blemer. De første rater af betalingen faldt – men pludselig stoppede selskabet med at betale. “Det er en mærkelig måde at drive forretning på, og det er ikke en måde, jeg ville gøre det på. Men han ([Klager], red.) er totalt kold,” siger [Person A]. I dag hævder entreprenøren at have knap en million kroner til gode. Den interne kreditor- liste fra [Selskab 2], som Frihedsbrevet er i besiddelse af, viser, at selskabet selv me- ner, at man skylder [Person A] 722.000 kroner.
En redegørelse i konkursboet fra kurator [Kurator A] fra DLA Piper bekræfter tilgo- dehavendet. Ifølge kuratoren er [Selskab 2]s manglende betaling den primære årsag til, at [Person A]s virksomhed gik nedenom og hjem. Og mønsteret går igen.
Mystiske regnskaber og millionkrav
For kreditor som [Person A], der savner at få deres penge, er [Selskab 2]s seneste regnskab ikke opløftende læsning. Virksomheden har nemlig kortfristet gæld for 151 millioner kroner og en ganske lille egenkapital på blot 1,4 millioner kroner.
Samtidig har revisoren sået alvorlig tvivl om [Selskab 2]s videre drift, da selskabet bogfører 35 millioner kroner fra mangelfuldt arbejde fra den nu konkursramte en- treprenør [Selskab 3] som et aktiv, virksomheden har. Dette bestrides af kurator i konkursboet, fremgår det af en kuratorredegørelse fra kurator [Kurator B] fra DLA Piper.
I ledelsen er der alvorlige kurrer på tråden. Bestyrelsesmedlem og medejer [Person B] ønskede ikke at godkende regnskabet på grund af en lang række kritikpunkter. Blandt andet er han ikke blevet indkaldt til bestyrelsesmøder. Han er heller ikke ori- enteret om en stævning på 42 millioner kroner, som virksomheden har fået fra in- kassofirmaet Petat Finans, der har købt fordringen fra [Selskab 3].
Forbundne kar
[Selskab 2] og [Selskab 1] holder møder sammen, og samtidig er der et identisk per- songalleri mellem de to virksomheder. [Klager] ejer 25 pct., 25 pct. ejes af [Klager]s fætter [Person C], der på LinkedIn kalder sig selv for øverste leder i [Selskab 1].
Yderligere 25 pct. ejes af [Person D], der på LinkedIn skriver, at han arbejder hos [Selskab 1], som [Klager] er involveret med i syv selskaber.
De sidste 25 pct. ejes af [Person B], der på LinkedIn skriver, at han er byggechef i [Selskab 1]. Desuden har [Klager] været bestyrelsesformand for [Selskab 2].
I 3F’s medlemsblad bliver [Selskab 1] og [Selskab 2] kaldt for en og samme virksom- hed.
Wolf of Aalborg
Når [Klager] skal fortælle sælgerne om, hvordan de skal sælge [Selskab 1]s projekter, trækker han en kontroversiel skikkelse frem. Her refererer han direkte til hovedper- sonen i filmen Wolf of Wall Street, hvor Xxxxxxxx Xx Xxxxxx portrætterer storsvind- leren Xxxxxx Xxxxxxx. Det viser et internt mødereferat, som Frihedsbrevet er i besid- delse af. Belfort blev i 2003 dømt for markedsmanipulation, da han systematisk havde lavet et såkaldt “pump and dump-scheme”, der indebærer, at en aktiekurs pumpes kunstigt op ved hjælp af manipulerende eller vildledende oplysninger. Han blev dømt for at have svindlet mere end 1500 investorer.
Tavs ledelse
Hverken [Klager], [Person D] eller [Person C] har ønsket at stille op til interview. Da Frihedsbrevet fanger [Selskab 2]s direktør, [Person C], over telefonen, er han be- stemt ikke meget for at tale om sagen.
“Hvis du har nogle spørgsmål, må du sende dem på email.”
Du vil ikke stille op til interview? “Nej, nej. Overhovedet ikke.” Hvorfor ikke det?
“Jeg siger bare, at du skal sende dem på e‑mail. Ellers har jeg ikke noget at snakke med dig om.”
Frihedsbrevet har efterfølgende modtaget en mail fra [Selskab 2]s direktør, [Person C], hvor han skriver, at hverken han eller andre fra [Selskab 1] og [Selskab 2] ønsker at svare på nogen spørgsmål med henvisning til kritisk medieomtale om en person
fra Frihedsbrevets ejerkreds, og at Frihedsbrevets oplysninger er injurierende og for- kerte.
“Vi har ingen tillid til, at vi kan forvente en redelig dialog med jer, og vil derfor gerne frabede os yderligere henvendelser,” skriver han i mailen, hvor han også skriver at både [Selskab 2] og [Selskab 1] driver en hæderlig forretning i en branche med
mange “brodne kar”. [Klager] er ikke vendt tilbage på opkald og flere skriftlige hen- vendelser.
Socialdemokratiets valg
Det står hen i det uvisse, om Socialdemokratiet fortsat vil modtage penge fra [Kla- ger], der også er medlem af partiets pengeklub, Erhvervsforum Vækst, hvor han ud- over det uidentificerede beløb på mere end 20.900 kroner giver et årligt kontingent på 20.000 kroner. Den socialdemokratiske pressetjeneste har efter over 24 timers betænkningstid sendt følgende kommentar: “Vi har ingen kommentar.”
Det mangler vi svar på
Vil Socialdemokratiet betale pengene tilbage?”
Frihedsbrevet bragte den 17. december 2021 artiklen ”Afsløring: Mettes storsponsor samar- bejder med HA-præsident”. Af artiklen fremgår:
”Det korte af det lange
En af Socialdemokratiets største sponsorer [Selskab 1] med den flamboyante bygge- matador [Klager] i spidsen har et kontroversielt samarbejde med [Person E], der
ifølge Frihedsbrevets oplysninger er præsident for rockerklubben Hells Angels’ afde-
ling i Nyborg, det såkaldte Central Area-chapter.
Samarbejdet kan dokumenteres tilbage til 2020 og betyder, at HA-rockeren via sin entreprenørvirksomhed [Selskab 4] i 2021 havde adskillige millioner til gode hos [Selskab 1]-selskabet [Selskab 2]. Det viser interne dokumenter.
HA-præsidentens [Selskab 4] har således været at finde på flere af de store bygge- rier, som [Klager]s ejendomsselskab [Selskab 1] har haft i henholdsvis Farum og He- dehusene. Udover de interne dokumenter bekræfter dokumenter fra Arbejdstilsynet, at samarbejdet mellem [Selskab 4] og [Selskab 1]s faste hovedentreprenør [Selskab 2] kan spores tilbage til 2020, mens [Klager] sad i bestyrelsen for [Selskab 2]. Et firma, han stadig er medejer af.
En række kilder med tæt kendskab til [Klager]s forretning bekræfter den varme for- bindelse mellem HA-præsidenten og [Selskab 1]-selskabet.
[Selskab 1] er i Socialdemokratiets 2019-regnskab angivet som et af partiets største sponsorer.
Derfor er det vigtigt
Det er interessant at belyse, hvordan en af Socialdemokratiets største donorer tilsy- neladende har et tæt samarbejde med et højtstående medlem af Hells Angels. At per- soner fra rocker- og bandemiljøet ernærer sig i byggebranchen, der i mange år har været præget af sort arbejde og økonomisk kriminalitet, kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste. Men socialdemokratiske vælgere vil nok studse over, at én af partiets største økonomiske støtter har en HA-præsident rendende rundt på sine
byggepladser. Det er usædvanligt, at personer, der samarbejder med en toprocker i Hells Angels, har adgang til den absolutte magtelite, som [Klager] har.
De tavse socialdemokrater
Tidligere på ugen kunne Frihedsbrevet afsløre, hvordan [Selskab 1]s faste hoveden- treprenør, som [Klager] er medejer af, systematisk undgår at betale deres leverandø- rer.
“Vi har ingen kommentar,” lød svaret fra [Person F], souschef i Socialdemokratiets pressetjeneste, til, at storsponsoren havde svært ved at betale regningerne til leve- randørerne. Partiet nægter også at kommentere på virksomhedens samarbejde med Hells Angelspræsidenten.
“Vi har ikke yderligere,” skriver [Person F] fra Socialdemokratiet på trods af, at par- tiet endnu ikke har forholdt sig til donationerne fra [Selskab 1].
Møder med Mette
Ifølge Xxxxxxxxx kortlægning af otte møder i Socialdemokratiets pengeklub har byg- gematadoren ad flere omgange plejet omgang med statsminister Xxxxx Xxxxxxxxxxx (S). Han nemlig medlem af Socialdemokratiets pengeklub, der officielt hedder Er- hvervsforum Vækst.
[Klager] fremgår således af tilmeldingslister til møder i pengeklubben den 6. decem- ber 2019 og den 16. september 2020, hvor statsministeren også deltog.
På begge møder var Xxxxx Xxxxxxxxxxx flankeret af skatteminister [Politiker A] (S). Desuden kunne [Klager] den 6. december 2019 hilse på den daværende overborgme- ster i København, [Politiker B]. Og på mødet den 16. september 2020 kunne han møde erhvervsminister [Politiker C].
Konflikt med 3F
Samarbejdet med [Person E]s [Selskab 4] er ikke forløbet gnidningsfrit. Flere gange har [Selskab 4] været i søgelyset hos fagforeningen 3F, fordi virksomheden ikke havde tegnet overenskomst med selskabets ansatte.
Det kom bl.a. til udtryk på et af [Selskab 1]s byggerier i Hedehusene i august sidste år, som resulterede i, at 3F, der ligesom [Selskab 1] er blandt Socialdemokratiets største donorer, gik i konflikt med [Selskab 4]. På selvsamme projekt kunne fagfor- eningen også konstatere, at [Klager]s [Selskab 2] havde hyret det litauiske firma [Selskab 5], hvis ansatte fik omtrent 40 kroner i timen. Underleverandører som [Sel- skab 4] og [Selskab 5] bliver hyret ind af [Selskab 2], som [Klager] er medejer af.
Han har over for Frihedsbrevet ikke ønsket at redegøre for forholdet mellem [Sel- skab 1] og [Selskab 2], men i et LinkedIn-opslag onsdag gjorde han det klart, at [Sel- skab 2] og [Selskab 1] ikke er samme virksomhed.
Det giver [Person G], faglig sekretær i 3F’s afdeling for Bygge‑, jord- og miljøarbej- dere, ham ikke ret i. Han mener, det er en sang fra de varme lande.
“[Selskab 1] er bygherre, men de har altid en hovedentreprenør, som også er deres egen. Det er meget gennemgående for deres forretning, at de finder nogle underen- treprenører, der helt udpræget bruger udenlandsk arbejdskraft og en masse forhold, der maler et broget billede,” siger [Person G], som har et indgående kendskab til [Selskab 1] og [Selskab 2] og også bekræfter samarbejdet med [Selskab 4].
“[Selskab 4] havde ikke nogen overenskomst. Der måtte et konfliktvarsel til Hedehu-
sene fra vores side for at få dem til at rette ind,” siger [Person G].
Forbundne kar
Tirsdag kunne Frihedsbrevet afsløre, hvordan [Selskab 2] ifølge flere kreditorer sy- stematisk løber fra regningen. Mere end 10 kreditorer, hvoraf flere var gået konkurs pga. de manglende betalinger, fortalte nærmest identiske historier om deres oplevel- ser med [Selskab 2].
Her fremgik det også, at [Selskab 2] og [Selskab 1] i praksis er en og samme virk- somhed, da det fremgår af internt materiale fra [Klager]s koncern, som Frihedsbre- vet er i besiddelse af, at [Selskab 2] og [Selskab 1] er forbundne kar. Desuden er [Sel- skab 2] fast hovedentreprenør på [Selskab 1]s projekter, og så der er et identisk per- songalleri mellem virksomhederne.
Det mangler vi svar på
Frihedsbrevet har uden held forsøgt at komme i kontakt med [Person E] via Hells
Angels’ presse- og juragruppe.
Ligeledes er hverken [Klager] eller hans fætter [Person C], der har en toppost i [Sel- skab 1] og er direktør for [Selskab 2], vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelse. I et mailsvar fra tidligere på ugen har de dog gjort opmærksom på, at de ikke ønsker at blive kontaktet af Frihedsbrevet.
“Vi har ingen tillid til, at vi kan forvente en redelig dialog med jer, og vil derfor gerne frabede os yderligere henvendelser,” skriver [Person C] i en mail, hvor han også skri- ver at både [Selskab 2] og [Selskab 1] driver en hæderlig forretning i en branche med mange “brodne kar”.
Vi mangler fortsat svar på, hvor mange penge [Selskab 1] gav Socialdemokratiet i 2019. Det skyldes, at partistørrereglerne siger, at donationer over 20.900 kroner kan forblive anonyme. Der mangler også svar på, om partiet i fremtiden vil modtage do- nationer fra selskabet.
Hvis du ved noget om [Klager], kan du kontaktes os på [Mailadresse] eller Friheds- xxxxxx@xxxxxxxxxx.xxx. Alle henvendelser behandles med største fortrolighed.”
Efter offentliggørelsen
[Klager] samt selskaberne [Selskab 1] og [Selskab 2] [herefter benævnt [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], Pressenævnet] har fremlagt den korrespondance, de havde med Frihedsbre- vet efter offentliggørelsen af artiklerne.
Den 17. december 2021 sendte advokat Xxxxxx Xxxxxxxxxxx på vegne af [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] en mail til Frihedsbrevet, hvoraf følgende blandt andet fremgår:
”Artikler bragt af Frihedsbrevet hhv. den 14.12.2021 samt 17.12.2021
[…]
Overordnet set indeholder artiklerne udokumenterede og ukorrekte omtaler af mine klienter i hvad der fremstår, som et helt åbenbart forsøg på at miskreditere mine kli- enter mest muligt – og dette uden hensyntagen til om de påstående forhold på no- gen måde er sande.
En væsentlig del af artiklernes indhold angiver også at støtte sig på, hvad Xxxxxxx- brevet selv har angivet som en ”... intern kreditorliste...”. Listen er udover at være
forældet, direkte ukorrekt og ikke i overensstemmelse med selskabets registreringer. Listen kan endvidere kun på uretmæssig vis være kommet i Frihedsbrevets besid- delse.
[…]
Forud for den første artikel blev mine klienter kontaktet af [Journalisten], journalist på Frihedsbrevet såvel telefonisk som per mail.
Allerede ved disse første henvendelser fremstod det imidlertid klart, at formålet ikke var at udøve saglig journalistik, men blot at finde vinkler, der kunne anvendes til en uvederhæftig smædekampagne mod mine klienter.
[Selskab 2] v/[Person C] besvarede derfor henvendelsen og anførte blandt andet føl- gende: ”Hverken jeg eller andre medarbejdere i [Selskab 2], eller ansatte i [Selskab 1], ønsker at medvirke i en artikel hos ”Frihedsbrevet” efter vi er blevet kontaktet an- gående usande, fornærmende og injurierende beskyldninger, som vi ikke kan gen- kende - samt en række andre spørgsmål, der åbenlyst bygger på forkerte oplysnin- ger. [...] Derfor er jeres beskyldninger decideret krænkende og injurierende - og vi vil opfordre jer til at udvise noget sund kildekritik. Det er vores opfattelse I har en af vores tidligere medarbejdere med på sidelinjen; en person vi har måttet afskedige på grund af forhold, der ikke egner sig til at komme på tryk. Det vil ikke reflektere posi- tivt på jer at gå vedkommendes ærinde i en decideret tilsvining af os. Videre vil vi påpege, at det generelt ikke er i tråd med god presseskik at benytte ulovligt tilveje- bragte oplysninger, med mindre det har til formål at fremme en tydelig samfunds- mæssige interesse, hvilket på ingen måde er tilfældet her. Der kommer ikke yderli- gere herfra.”
Uagtet ovenstående har Frihedsbrevet helt uforståeligt valgt at publicere de to an- givne artikler.
1. Artiklens brug af udokumenterede og forkerte faktuelle oplysninger
Artiklerne indeholder gennemgåede en brug af udokumenterede og forkerte faktu- elle oplysninger. Herudover forsøger man i artiklerne at kæde en række forhold sam- men, der intet har med hinanden at gøre og dette i et forsøg på at miskreditere mine klienter, herunder ikke mindst [Klager] personligt. Indholdet af artiklerne og den nedenfor angivne overtrædelse af såvel straffelovens §267 samt Medieansvarslovens
§34 taler næsten for sig selv, men følgende skal fremhæves (oplistningen er ikkeud- tømmende):
[…]
Fjernes begge artikler ikke indenfor 48 timer regnet fra modtagelsen af dette e-brev er jeg instrueret om at udtage stævning mod den eller de ansvarlige og dette uden yderligere varsel. Uagtet om dette overvejer mine klienter om stævning i alle tilfælde skal indgives. I den forbindelse vil der blive nedlagt påstand om såvel anerkendelse af, at artiklernes indhold kendes ubeføjede(mortifikation) ligesom, der vil blive ned- lagt påstand om såvel erstatning for den mulige markedsforstyrrelse artiklen mulig- vis har eller vil medføre samt godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens §
26. I den forbindelse skal bede om oplysning om, hvilken advokat (om nogen) der
repræsenterer ”Frihedsbrevet” og de ansvarlige deltagere.
3.2Medieansvarsloven § 34
Udover straffelovens bestemmelser er der ligeledes er tale om en klar overtrædelse af Medieansvarsloven § 34, stk. 1, der har følgende indhold: ”Massemediernes ind- hold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik”
Fjernes begge artikler ikke indenfor den ovenfor angivne 48 timers frist er jeg også instrueret om at indbringe forholdet for Pressenævnet. Uagtet om dette overvejer mine klienter om en indbringelse i alle tilfælde skal ske.
4.Afsluttende bemærkninger
[…]. Endelig indskærpes det, at nærværende brev ikke må omtales af Frihedsbrevet eksternt, herunder i eventuelle fremtidige artikler, idet mine klienter på ingen måde ønsker at (mis)brugt af Frihedsbrevet i den selvpromovering, som de to foregående artikler er udtryk for. En overtrædelse af dette vil efter min opfattelse udgøre en selvstændig overtrædelse af Medieansvarsloven. Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxx- gaard Advokat (H)”
Den 19. december 2021 skrev advokat [Advokaten] på vegne af Frihedsbrevet følgende svar til [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2]:
”Vedr. artikler bragt af Frihedsbrevet hhv. den 14. december 2021 og 17. december 2021
Kære Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
Jeg skriver til dig på vegne af min klient, Mediehuset Friheden, til besvarelse af dine-mail af 17. december 2021kl. 21.48, hvor du med henvisning til overtrædelse af straffelovens § 267 og medieansvarslovens § 34 kræver, at min klient fjerner artik-
lerne inden 48 timer fra modtagelse. Det er min klients opfattelse, at artiklernes ind- hold kan dokumenteres til fulde, og at der ikke i forbindelse med den omtalte ’in- terne kreditorliste’ er foretaget nogen uretmæssige handlinger af min klient og/eller de journalister, der står bag artiklerne. I den forbindelse skal jeg understrege, at din klient har fået rig lejlighed til at udtale sig om sagen og kommentere på de oplysnin- ger, som artiklerne er baseret på. Skulle din klient ønske at korrigere fakta i artik- lerne, så opfordrer jeg i stedet til at rette direkte henvendelse til Frihedsbrevet og journalisterne bag artiklerne i stedet for at kommunikere via advokat med trussel om stævning og indbringelse for Pressenævnet. Endelig skal jeg tilføje, at Friheds- brevet ikke er underlagt din klients ønsker om fortrolighed, hvorfor korrespondance om denne sag samt stævning eller indbringelse for Pressenævnet af Frihedsbrevet alene vil blive behandlet i henhold til hvad gældende lovregler kræver. Jeg står der- udover til rådighed, hvis du ønsker en yderligere drøftelse af sagen. Med venlig hil- sen [Advokaten] Advokat […]”
Efterfølgende artikel
Frihedsbrevet bragte den 22. december 2021 en artikel, hvor korrespondancen mellem Fri- hedsbrevet og den advokat, der repræsenterer [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] er nævnt. Artiklen blev bragt under overskriften: ”Fri [Chefredaktøren] #30 ”Hvis de skyder på dig, betyder det at du gør noget rigtigt.”
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] anmodede den 17. december 2021 om sletning af begge de påklagede artikler. Frihedsbrevet afviste den 19. december 2022 at slette artiklerne. [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. december 2021.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager] samt selskaberne [Selskab 1] og [Selskab 2]s synspunkter
God Presseskik Korrekt information
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har indledningsvist anført, at artiklerne indeholder udo- kumenteret og ukorrekt omtale af [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2].
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] kan ikke genkende den forretningsmodel, som artiklerne udokumenteret forsøger at beskrive. De usande historier kan være skadende for de nævnte virksomheder og alle medarbejdere, der er ansat i disse.
Frihedsbrevet kontaktede telefonisk og skriftligt [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], og alle- rede ved forelæggelsen stod det klart, at formålet med henvendelsen ikke var at udøve saglig journalistik, men blot at finde vinkler, der kunne anvendes til det, der fremstår som en uve- derhæftig smædekampagne mod [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2].
Derfor svarede [Selskab 2] blandt andet følgende på forelæggelsen:
”Hverken jeg eller andre medarbejdere i [Selskab 2], eller ansatte i [Selskab 1], øn- sker at medvirke i en artikel hos ”Frihedsbrevet” efter vi er blevet kontaktet angå- ende usande, fornærmende og injurierende beskyldninger, som vi ikke kan gen- kende - samt en række andre spørgsmål, der åbenlyst bygger på forkerte oplysnin- ger.
[…]
Derfor er jeres beskyldninger decideret krænkende og injurierende - og vi vil opfor- dre jer til at udvise noget sund kildekritik. Det er vores opfattelse I har en af vores tidligere medarbejdere med på sidelinjen; en person vi har måttet afskedige på grund af forhold, der ikke egner sig til at komme på tryk. Det vil ikke reflektere posi- tivt på jer at gå vedkommendes ærinde i en decideret tilsvining af os.
Videre vil vi påpege, at det generelt ikke er i tråd med god presseskik at benytte ulov- ligt tilvejebragte oplysninger, med mindre det har til formål at fremme en tydelig samfundsmæssige interesse, hvilket på ingen måde er tilfældet her. Der kommer ikke yderligere herfra.”
Artiklerne blev bragt uagtet [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2]s svar til Frihedsbrevet. De klagede derfor til Frihedsbrevet over artiklernes ukorrekte og forkert vinklede indhold og an- modede samtidig Frihedsbrevet om at fjerne det skadelige indhold. Dette blev imidlertid af- vist af Frihedsbrevet.
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har anført, at man i artiklerne forsøger at kæde en række forhold sammen, der ikke har noget med hinanden at gøre, og har fremhævet en række ek- sempler i artiklerne, hvor der er tale om udokumenterede og forkerte påstande, der udgør en overtrædelse af de presseetiske regler. Oplistningen er ikke udtømmende.
Artiklen: ”Socialdemokratisk storsponsor involveret i grov sag om ubetalte millionregnin- ger”
- driver byggepladser
Det angives i artiklen, at [Klager] / [Selskab 1] driver en række byggepladser. Dette er ikke korrekt. [Selskab 1] indgår på helt sædvanlig vis aftaler med entreprenører. I visse tilfælde er dette [Selskab 2], som [Klager] er minoritetsaktionær i. Det er således disse selskaber, der driver byggepladserne og har ansvaret for dem.
- illegale arbejdere fra Østeuropa
Det er ikke korrekt, når det angives i artiklen, at [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] anvender illegale arbejdere fra Østeuropa. [Selskab 1] koncernen har en betydelig byggeaktivitet og har de seneste par år opført i omegnen af 700 boliger. Selskabet anvender en lang række entre- prenører, der har en lang række underentreprenører under sig, hvilket er helt sædvanligt.
Både [Selskab 1] og [Selskab 2] gør sit ypperste for at undgå, at der anvendes underbetalte arbejdere af deres entreprenører. Alle underentreprenører underskriver kontrakter, hvoraf det tydeligt fremgår, at alle anvendte entreprenører og underentreprenører skal overholde gældende regler og overenskomster. Der vil altid være enkeltstående udfordringer med en- kelte entreprenører eller underentreprenører, når der er stor aktivitet i selskabet, men at om- tale det som en del af forretningsmodellen er der ikke belæg for.
- ubetalte regninger og kreditoroversigten
Det fremgår af artiklen, at:
”[Klager] og hans virksomheders metoder trækker en lang hale af ubetalte xxxxxxxxx for adskillige millioner og bristede drømme for små erhvervsdrivende […]”
Dette er ikke korrekt. De i artiklen omtalte virksomheder, [Selskab 1] og [Selskab 2] betaler alle entreprenører og samarbejdspartnere i henhold til indgåede aftaler. Det er derfor udoku- menterede postulater, der kun har til hensigt at miskreditere selskaberne, hvilket også ses ved, at der i artiklen refereres til unavngivne personer, der angiver at have ”brændt nallerne” på byggematadoren.
Det materiale, der refereres til i nedenstående citat, er kommet i Frihedsbrevets besiddelse på uretmæssig vis, hvilket i sig selv må være en overtrædelse af medieansvarslovens § 34.
”Frihedsbrevet er i besiddelse af internt materiale fra [Klager]s koncern, der viser, at [Selskab 2] og [Selskab 1] er forbundne kar og opererer i et meget tæt samarbejde.”
Hertil kommer, at det er en forældet oversigt, der ikke stemmer overens med selskabets regi- streringer, der ifølge artiklens indhold blot viser, at [Selskab 2] havde en ”gæld på mindst 45 millioner til en lang række virksomheder”. Dette er ikke en korrekt gengivelse af virksomhe- dens økonomiske forhold, og ved et opslag kunne journalisterne have konstateret, at [Selskab 2] sidste år gav overskud. Hertil kommer, at en gældspost ikke er ensbetydende med, at po- sterne er forfaldne. Dette omtales ikke i artiklen, og det bliver i stedet udlagt som dokumen- tation for, at der skulle være et ”mønster”, der viser, at man ikke betaler sine kreditorer. Dette er der intet belæg for.
- reference til The Wolf of Wall Street
Artiklen indeholder en sammenligning mellem [Klager] og Xxxxxx Xxxxxxx. Der er intet sagligt belæg for denne sammenkædning mellem [Klager] og en angiveligt dømt amerikaner. Der er intet sagligt belæg for denne sammenligning, og formålet kan alene være miskreditering af [Klager].
- donationer til Socialdemokratiet
Det angives i artiklen, at [Klager] har doneret midler til socialdemokratiet. Selv om dette er legitimt og lovligt, afsluttes artiklen med et spørgsmål: ”Vil Socialdemokratiet betale pengene tilbage?”. Dette kommer lige efter beskyldningerne i artiklen og indikerer, at partiet burde betale pengene tilbage.
Artiklen: ” Afsløring: Mettes storsponsor samarbejder med HA-præsident”
- samarbejde med præsidenten for Hells Angels, [Person E]
Af artiklen fremgår det, at:
”En række kilder med tæt kendskab til [Klager]s forretning bekræfter den varme for- bindelse mellem HA-præsidenten og [Selskab 1]-selskabet. […] en af Socialdemokra- tiets største donorer tilsyneladende har et tæt samarbejde med et højtstående med- lem af Hells Angels. […] at personer, der samarbejder med en toprocker i Hells An- gels, har adgang til den absolutte magtelite, som [Klager] har.”
Hverken [Klager] eller [Selskab 1] har en relation til [Person E] eller rockergruppen i øvrigt og har aldrig kommunikeret med ham. [Selskab 1] koncernen har en betydelig byggeaktivitet og anvender en lang række entreprenører, der har en række underentreprenører under sig. Det kan ikke afvises, at en underentreprenør, der har udført mindre arbejder på byggeplad- sen har entreret med den nævnte virksomhed, men der har aldrig været en relation mellem de i artiklen angivne personer eller selskaber.
Det er derfor ukorrekt information, der baserer sig på udokumenterede og usande oplysnin- ger, og formålet kan alene være at miskreditere [Klager] og [Selskab 1].
Vinkling
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har anført, at artiklerne vinklet på en sådan måde, at de ikke alene er krænkende for [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], men også de omhandlede virksomheder, som kan risikere at lide et økonomisk tab som følge af artiklerne.
Kilder og fremskaffelse af materiale
Kilden til oplysningerne er efter [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2]s opfattelse en tidligere medarbejder. Frihedsbrevet burde således udvise kildekritik over for en person, der er blevet afskediget. Herudover støtter en del af artiklen sig på det, der af Frihedsbrevet er angivet som den ”interne kreditorliste”. Denne liste er, ud over at være forældet, ukorrekt og ikke i over- ensstemmelse med selskabets registreringer. Listen kan endvidere kun være kommet i Fri- hedsbrevets besiddelse på uretmæssig vis, hvilket i sig selv er i strid med de presseetiske reg- ler.
Efterfølgende artikel
Efter at have modtaget klagen og anmodningen om at fjerne artiklerne fra [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har Frihedsbrevet bragt endnu en artikel, der bygger videre på det usande indhold og endvidere også omtaler brevet fra [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], som bliver fremstillet som en trussel mod Frihedsbrevet.
Artiklen blev bragt den 22. december 2021 under overskriften: ”Fri [Chefredaktøren] #30 ”Hvis de skyder på dig, betyder det at du gør noget rigtigt.” Af artiklen fremgår det blandt andet:
”Julekort fra Aalborg
[…] Hvis der er klager og kritik fra folk, der er vrede over journalistikken, er det et tegn på, at man passer sit arbejde. Eller som det siges i tv-serien Westwing: "Hvis de skyder på dig, betyder det at du gør noget rigtigt." Jeg tænkte på citatet, da jeg i weekenden mod tog et brev fra en advokat i Aalborg. Det slutter med et krav om, at jeg ikke fortæller om brevet, men det har jeg selvfølgelig tænkt mig at ignorere. Bre- vet er skrevet af en advokat, som repræsenterer byggematadoren og rigmanden [Kla- ger], der står i spidsen for firmaet [Selskab 1]. Ham har vi skrevet indgående om i den forgangne uge. Blandt andet om forbindelserne mellem [Klager] og en promi- nent rocker fra Hells Angels. Og forbindelserne mellem [Klager] og Socialdemokra- terne som [Klager] støtter økonomisk. Det er en helt vild historie, som vi har tænkt os at blive på i kommende tid. Nok ikke til glæde for [Klager] og hans advokat — Xxxxxx Xxxxxxxxxxx fra advokatfirmaet HjulmandKaptain — som i brevet truer os med stævning for injurier, og desuden vil trække os i Pressenævnet, med mindre vi inden for 48 timer sletter de to artikler, vi indtil nu har bragt om [Klager]. Det har vi ikke tænkt os at efterkomme, for trusler gør os kun end nu mere nysgerrige på [Kla- ger]s besynderlige univers”
Sletning – punkt B.8
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har anført, at Frihedsbrevet har afvist at fjerne de to ar- tikler.
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har opsummerende anført, at Pressenævnet anmodes om at pålægge Frihedsbrevet at fjerne de to påklagede artikler, at udtale kritik af Frihedsbrevets fremstilling af [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] samt at pålægge Frihedsbrevet at bringe et genmæle for de faktuelt forkerte oplysninger, artiklerne indeholder.
2.2 Frihedsbrevets synspunkter
God presseskik Korrekt information
Frihedsbrevet har indledningsvist anført, at artiklerne ikke er i strid med god presseskik, og at artiklerne er vigtige og i offentlighedens interesse. Artiklerne handler om en markant er- hvervsmand, der sponsorerer huse til public-service kanalen TV 2, og som yder et bidrag ud over det sædvanlige til landets regeringsparti. Frihedsbrevet har herefter kommenteret de konkrete udsagn, som [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over.
Artiklen: ”Socialdemokratisk storsponsor involveret i grov sag om ubetalte millionregnin- ger”
- driver byggepladser
Frihedsbrevet har anført, at [Selskab 1] er bygherre på de i artiklen omtalte projekter, og at det derfor ikke er forkert at omtale byggepladserne som hans byggepladser. Omtalen finder i øvrigt sted med henvisning til andre mediers dækning af kritisable forhold på byggeplad- serne. Herudover har Frihedsbrevet på baggrund af flere kilder beskrevet, hvordan virksom- hederne [Selskab 1] og [Selskab 2] opererer som én og samme virksomhed. Dokumentatio- nen bygger på internt materiale og samtaler med adskillige kilder. Frihedsbrevet har bemær- ket, at [Klager] sad i bestyrelsen for [Selskab 2], som han også er medejer af. Herudover har den resterende ledelse og ejerkreds i [Selskab 2] skrevet på LinkedIn, at de har topposter i [Selskab 1]. Dette har de imidlertid fjernet fra LinkedIn nu. Frihedsbrevet har indsendt skærmbilleder af dette. Frihedsbrevet har herudover bemærket, at direktøren for [Selskab 2], [Person C] svarede på vegne af [Selskab 1] i en mail, som Frihedsbrevet har modtaget fra ham. At virksomhederne opererer som én og samme virksomhed, er endvidere bekræftet af 3F, som også har omtalt dette i deres medlemsblad, Fagligt Fokus.
- illegale arbejdere fra Østeuropa
Det er op til flere gange dokumenteret, at der har været illegale arbejdere fra Østeuropa på [Selskab 1]s byggepladser, hvor [Selskab 2] er hovedentreprenør. Dette er også beskrevet i andre medier. Frihedsbrevet har i den forbindelse anført, at det, der fremgår af artiklerne, er korrekt, og har henvist til to artikler fra Ekstra Bladet, der handler om anholdelse af illegale arbejdere på byggepladser i 2019 og 2020.
- ubetalte regninger og kreditoroversigten
Frihedsbrevet har anført, at mediet har været i kontakt med mere end 10 kreditorer, der har penge i klemme hos selskabet. Kreditorerne har samstemmende bekræftet, at de har finan- sielle udeståender med [Selskab 2], og flere er gået konkurs på grund af manglende betalin- ger fra [Selskab 2], som [Klager] er medejer af. Alle de personer, som Frihedsbrevet har talt med, har manglet betalinger, efter de har været involveret i projekter ejet af [Selskab 1] og [Klager]. I artiklen bekræfter kurator i [Person A]s konkursbo, [Kurator A] fra DLA Piper, at manglende betaling fra [Selskab 2] var grunden til, at [Selskab 6] gik konkurs.
Flere unavngivne kreditorer har uafhængigt beskrevet lignende hændelsesforløb i forbindelse med byggeprojekter ejet af [Klager]. Disse har imidlertid ikke ønsket at stå frem med navn på grund af de potentielt skadelige konsekvenser for dem.
Kreditorlisten er efter Frihedsbrevets opfattelse ikke forældet. Frihedsbrevet har været i kon- takt med en lang række virksomheder, der mangler betaling, og har i den anledning kryds- tjekket, at beløbene stemmer overens. Af hensyn til kildebeskyttelsen ønsker Frihedsbrevet ikke at oplyse, hvornår kreditorlisten er fra, men vil gerne oplyse, at den er fra 2021.
- reference til The Wolf of Wall Street
Frihedsbrevet har fra flere anonyme kilder fået oplyst, at [Klager] flere gange har refereret til den svindeldømte Xxxxxx Xxxxxxx som en form for pejlemærke til de ansatte, når der skulle sælges. Frihedsbrevet har henvist til et internt referat fra et salgsmøde, som [Klager] holdt for nogle salgsmedarbejdere, hvor det er oplyst, at der blev vist klip fra filmen ”The Wolf of Wall Street”.
- donationer til Socialdemokratiet
Det fremgår af Socialdemokratiets regnskaber, at partiet har modtaget sponsorater på et hemmeligt beløb på over 20.900 kr. fra [Klager] via [Selskab 1]. Herudover er [Klager] med- lem af regeringens pengeklub, Erhvervsforum Vækst, hvor der årligt kræves et kontingent på
20.000 kr. Det fremgår af tilmeldingslisterne til møderne, at [Klager] har deltaget i møder i 2019 og i 2020. Han har således ud over sponsoratet doneret 20.000 kr. to gange for med- lemskabet. Frihedsbrevet har påpeget, at [Klager] i et LinkedIn-opslag har afvist at have do- neret penge til partiet. Frihedsbrevet har, både før og efter den første artikel blev bragt, rettet henvendelse til [Klager] for at få oplysninger om dette.
Det spørgsmål, der fremgår af artiklen: ”Vil socialdemokratiet betale pengene tilbage”, er så- ledes ikke et retorisk spørgsmål, men et oprigtigt spørgsmål om, hvorvidt et regeringsparti vil tage imod penge fra en virksomhed, der ikke betaler sine små kreditorer.
Artiklen: ” Afsløring: Mettes storsponsor samarbejder med HA-præsident”
- samarbejde med præsidenten for Hells Angels, [Person E]
Frihedsbrevet har anført, at det ikke er faktuelt forkert at sige, at [Selskab 1] og [Selskab 2] har et samarbejde med [Person E] og byggefirmaet [Selskab 4], som han er eneejer af. Fir- maet har været på flere af [Selskab 1]s byggeprojekter, og den interne gældsoversigt viser, at [Selskab 4] har penge til gode hos [Selskab 2]. [Klager] var både medejer og
bestyrelsesmedlem i [Selskab 2], da virksomheden ifølge Arbejdstilsynet, 3F og adskillige kil- der samarbejdede med [Selskab 4]. Frihedsbrevet har, ud over dokumentation fra kreditorli- sten, henvist til, at mediet har dokumenter fra Arbejdstilsynet, der viser, at en ledelsesrepræ- sentant fra [Selskab 2] var til stede på byggepladsen, hvor firmaet [Selskab 4] arbejdede.
Herudover har Frihedsbrevet fået samarbejdet bekræftet fra den faglige sekretær i 3F samt flere anonyme kilder, der ikke ønsker at stå frem.
Samarbejdet stod på i efteråret 2020 og i begyndelsen af 2021. [Klager] har i et LinkedIn op- slag af 17. december 2021 afvist et hvert kendskab til samarbejdet. [Person C], der er direktør i [Selskab 2], har imidlertid i et opslag på LinkedIn bekræftet, at man har haft et samarbejde med [Selskab 4].
Vinkling
Artiklerne er vigtige og i offentlighedens interesse, og klagen anses som et forsøg på at chika- nere mediet.
Kilder og fremskaffelse af materiale
Frihedsbrevet har anført, at mediet af hensyn til kildebeskyttelsen ikke ønsker at kommen- tere, hvordan dokumentationen er tilvejebragt. Der er dog ikke noget presseetisk til hinder for at gøre brug af oplysningerne. Indholdet af den interne kreditorliste har offentlighedens interesse, og det er relevant, at en af de største bidragsydere til landets regeringsparti og en sponsor til et tv-program på TV 2 ikke formår at betale sine egne regninger med konkurser af mindre virksomheder til følge.
Efterfølgende artikel
Frihedsbrevet ses ikke at have kommenteret på dette punkt i svaret til Pressenævnet, men af svaret til [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], som blev sendt den 19. december 2021, fremgår det, at Frihedsbrevet har meddelt, at mediet ikke er underlagt [Klager], [Selskab 1] og [Sel- skab 2]s ønske om fortrolighed.
Sletning – punkt B.8
Frihedsbrevet har afvist at slette de to artikler.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Xxxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx Xxxxx og Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx.
Kompetence
Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie ef- ter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Pressenævnet har således ikke kompetence til at pålægge mediet at fjerne omtalen.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedi- erne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da klager ikke har fremsendt et konkret forslag til mediet, som mediet har afvist at bringe.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik Korrekt information
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at artiklerne indeholder en række udoku- menterde og ukorrekte påstande, der kan skade virksomhederne, og at artiklerne er vinklet på en sådan måde, at de miskrediterer [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2].
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. jf. punkt A.1.
Artiklen: ”Socialdemokratisk storsponsor involveret i grov sag om ubetalte millionregnin- ger”
- driver byggepladser
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at det ikke er korrekt, at [Klager] / [Sel- skab 1] driver en række byggepladser, men at [Selskab 1] på helt sædvanlig vis indgår aftaler med entreprenører. I visse tilfælde er dette [Selskab 2], som [Klager] er minoritetsaktionær i. Det er derfor disse selskaber, der driver byggepladserne og har ansvaret herfor.
Frihedsbrevet har anført, at [Klager] / [Selskab 1] er bygherre på de i artiklen omtalte projek- ter, og at det derfor ikke er forkert at omtale byggepladserne som ”hans byggepladser”.
Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til de faktiske ejer- og ansvarsforhold mellem [Klager] og selskaberne. Nævnet bemærker, at det er ubestridt, at [Klager] og [Selskab 1] er bygherre på de omtalte byggepladser. Nævnet finder herefter, at omtalen af byggepladserne som ”hans byggepladser” ikke udgør en tilsidesættelse af de pres- seetiske regler. Nævnet udtaler ikke kritik af formuleringen.
- illegale arbejdere fra Østeuropa
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at det ikke er korrekt, at der anvendes il- legale arbejdere fra Østeuropa, men at der derimod kan være enkeltstående udfordringer med enkelte entreprenører eller underentreprenører. Af artiklen fremgår følgende:
”De seneste år har han trukket flere overskrifter, fordi der flere gange har været ille- gale arbejdere fra Østeuropa på hans byggepladser, hvilket har fået fagforeningen 3F til at lave blokade mod social dumping foran [Klager]s byggerier.”
Pressenævnet bemærker, at det er ubestridt, at der har været episoder, hvor der har været il- legale arbejdere på byggepladserne. Uanset om ansvaret måtte ligge hos en underentrepre- nør, finder nævnet, at påstanden har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Pressenæv- net bemærker, at [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] fik forelagt oplysningerne, og at selska- bet er kommet til orde i artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik.
- ubetalte regninger og kreditoroversigten
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over følgende uddrag fra artiklen:
”[Klager] og hans virksomheders metoder trækker en lang hale af ubetalte regninger
for adskillige millioner og bristede drømme for små erhvervsdrivende”
Pressenævnet har som sagen er oplyst ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt oplysnin- gerne er korrekte og finder ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærker, at [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] fik forelagt oplysningerne og er kommet til orde i artiklen.
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har endvidere klaget over, at det materiale, der refereres til i nedenstående citat er kommet i Frihedsbrevets besiddelse på uretmæssig vis og at det in- deholder forkerte oplysninger. Frihedsbrevet har anført, at der ikke presseetisk er noget pro- blematisk i, at Frihedsbrevet bruger den interne kreditorliste, da indholdet har offentlighe- dens interesse. Af citatet fremgår følgende:
”Frihedsbrevet er i besiddelse af internt materiale fra [Klager]s koncern, der viser, at [Selskab 2] og [Selskab 1] er forbundne kar og opererer i et meget tæt samarbejde.”
Pressenævnet finder, at formuleringen fremstår som Frihedsbrevets subjektive vurdering af, hvorledes selskaberne samarbejder og finder dermed ikke anledning til at udtal kritik af Fri- hedsbrevet for at bringe udsagnet.
- reference til The Wolf of Wall Street
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at Frihedsbrevet sammenligner [Klager] med Xxxxxx Xxxxxxx. Frihedsbrevet har henvist til et internt referat fra et salgsmøde, hvor der blev vist klip fra filmen ”The Wolf of Wall Street”. Pressenævnet har fået referatet tilsendt.
Af artiklen fremgår følgende:
”Wolf of Aalborg
Når [Klager] skal fortælle sælgerne om, hvordan de skal sælge [Selskab 1]s projekter, trækker han en kontroversiel skikkelse frem. Her refererer han direkte til hovedper- sonen i filmen Wolf of Wall Street, hvor Xxxxxxxx Xx Xxxxxx portrætterer storsvind- leren Xxxxxx Xxxxxxx. Det viser et internt mødereferat, som Frihedsbrevet er i besid- delse af. Xxxxxxx blev i 2003 dømt for markedsmanipulation, da han systematisk
havde lavet et såkaldt “pump and dump-scheme”, der indebærer, at en aktiekurs pumpes kunstigt op ved hjælp af manipulerende eller vildledende oplysninger. Han blev dømt for at have svindlet mere end 1500 investorer.”
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har refereret til en person, der er dømt for markedsmanipulation ses at have tilstrækkelig dækning i faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik.
- donationer til Socialdemokratiet
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over følgende formulering i artiklen og anført, at det er en beskyldning, der indikerer, at partiet burde betale pengene tilbage:
”Vil Socialdemokratiet betale pengene tilbage?”
Frihedsbrevet har anført, at sætningen ikke er ment som et retorisk spørgsmål, men som et oprigtigt spørgsmål.
Pressenævnet finder, at spørgsmålet har karakter af en subjektiv kommentar fra Xxxxxxxxxx- vet og finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af formuleringen.
Artiklen: ”Afsløring: Mettes storsponsor samarbejder med HA-præsident”
- samarbejde med præsidenten for Hells Angels, [Person E]
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at det ikke er korrekt, at [Selskab 1] eller [Klager] har et samarbejde med [Person E]. Af artiklen fremgår det, at:
”En række kilder med tæt kendskab til [Klager]s forretning bekræfter den varme for- bindelse mellem HA-præsidenten og [Selskab 1]-selskabet. […] en af Socialdemokra- tiets største donorer tilsyneladende har et tæt samarbejde med et højtstående med- lem af Hells Angels. […] at personer, der samarbejder med en toprocker i Hells An- gels, har adgang til den absolutte magtelite, som [Klager] har.”
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at [Person E]s sel- skab har udført arbejde på byggepladserne. Selv om [Person E]s selskab måtte have entreret med underentreprenører på byggepladserne finder Pressenævnet, at omtalen har tilstrække- lig dækning i faktiske forhold. Pressenævnet finder således, at omtalen ikke udgør en tilside- sættelse af god presseskik. Nævnet bemærker, at [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har fået mulighed for forholde sig til påstandene, og at deres kommentar til påstandene er medtaget i artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik.
Vinkling
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at artiklerne vinklet på en sådan måde, at de ikke alene er krænkende for [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], men også de omhandlede virksomheder, som kan risikere at lide et økonomisk tab som følge af artiklerne.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at be- slutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktø- rens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekom- mer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Pressenævnet finder, at redaktørens valg og fravalg af informationer ikke overskrider ram- merne for redigering. Nævnet bemærker, at [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har fået be- skyldningerne forelagt, ligesom deres afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artik- len. Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet herefter ikke anledning til at udtale kritik af Xxxxxxxxxxxxx.
Kilder og fremskaffelse af materiale
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at Frihedsbrevet ikke har udvist tilstræk- kelig kildekritik og over, at den interne kreditorliste er kommet i Frihedsbrevets besiddelse på uretmæssig vis.
Frihedsbrevet har anført, at mediet af hensyn til kildebeskyttelsen ikke ønsker at kommen- tere, hvordan dokumentationen er tilvejebragt, men at der ikke presseetisk er noget hinder for at gøre brug af oplysningerne.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskil- derne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevol- dende hensigt, jf. punkt A.2.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af ano- nyme kilder generelt. Xxxxxxx ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrol- lere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.
Det forhold, at Frihedsbrevet har taget udgangspunkt i interne oplysninger fra selskaberne og fra anonyme kilder, der angives at være kreditorer, giver således Frihedsbrevet anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
Som sagen er oplyst for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om det er korrekte oplysnin- ger, Frihedsbrevet har modtaget fra kilderne. Nævnet finder imidlertid, at det fremgår
tilstrækkelig klart, hvor beskyldningerne kommer fra, således det for læseren er muligt at vurdere kildernes troværdighed. Nævnet bemærker, at [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har fået lejlighed til at forholde sig til kritikken og kommentere beskyldningerne i artiklerne. Nævnet udtaler ikke kritik.
Efterfølgende artikel
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at Frihedsbrevet, efter at have modtaget klagen og anmodningen om at fjerne artiklerne, bragte endnu en artikel, der bygger videre på det usande indhold og endvidere også omtaler brevet fra [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], som bliver fremstillet som en trussel mod Frihedsbrevet. Af brevet, [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] sendte til Frihedsbrevet efter offentliggørelsen af de to artikler, fremgår blandt andet følgende:
”Endelig indskærpes det, at nærværende brev ikke må omtales af Frihedsbrevet eks- ternt, herunder i eventuelle fremtidige artikler, idet mine klienter på ingen måde øn- sker at (mis)brugt af Frihedsbrevet i den selvpromovering, som de to foregående ar- tikler er udtryk for. En overtrædelse af dette vil efter min opfattelse udgøre en selv- stændig overtrædelse af Medieansvarsloven. Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Advokat (H)”
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren, i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, som udgangspunkt er berettiget til at be- slutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktø- rens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekom- mer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet bemærker, at der ikke ses at foreligge en aftale mellem parterne om ikke at om- tale deres indbyrdes korrespondance. Pressenævnet finder således, at gengivelsen af korre- spondancen ikke i sig selv er en tilsidesættelse af mediets ret til redigering.
Sletning – punkt B.8
[Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] har klaget over, at Frihedsbrevet har afvist at fjerne de to påklagede artikler.
Generelt om punkt B.8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private op- lysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et per- sonnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymi- sering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysnin- ger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder omtale af klagers erhvervsmæssige virke, økonomiske forhold, forbin- delse til Hells Angels og donationer til et regeringsparti.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2021 i Frihedsbrevet i sin kritiske omtale af [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2], som angår forhold i relation til deres erhvervsmæssige virksomhed, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klagerne.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om forhold vedrørende erhvervsfor- hold, som kan anses for at have almen interesse. Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter de vejledende regler for god presseskik ovenfor. Nævnet finder således ikke, at der er tungtvejende grunde, der taler for at hindre artiklernes tilgængelighed.
Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Frihedsbrevet for ikke at have imødekom- met [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] anmodning om at hindre artiklernes tilgængelighed.