af 17. november 2016

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

af 17. november 2016

1

Afskaffelse af PSO-afgift og omlægning af PSO-udgifter til finansloven

Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt. Det er en bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der sikrer finansieringen af den grønne omstilling.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at afskaffe PSO-afgiften og afholde udgifterne til vedvarende energi over finansloven. Det indebærer, at:

• PSO-udgifterne flyttes gradvist til finansloven fra 2017. Udgifterne er fuldt indfaset på finansloven i 2022. PSO-udgifterne til forskning samt nye og renotificerede støtteordninger flyttes allerede fra 2017.

• PSO-afgiften afskaffes tilsvarende gradvist fra 2017 med fuld udfasning i 2022.

• PSO-systemet er fuldt afviklet 1. januar 2022.

PSO-afgiften aftrappes gradvist og udgifterne flyttes over på finansloven. I 2017 overflyttes 1,0 mia. kr., i 2018 overflyttes yderligere 0,5 mia. kr., i 2019 yderligere 0,5 mia. kr., i 2020 yderligere 1,2 mia. kr. og i 2021 yderligere 1,0 mia. kr. Udgifterne til vedvarende energi afholdes således fuldt ud over finansloven i 2022, og udsving i udgifter til vedvarende energi vil fremadrettet blive håndteret i den almindelige finanspolitiske prioritering.

I indfasningsperioden frem til 2022 finansierer PSO-afgiften den øvrige eksisterende kapacitet.

En indfasningsmodel forudsætter accept fra Europa-Kommissionen. Aftaleparterne vil blive holdt orienteret om drøftelserne med Europa-Kommissionen.

Fortsat grøn omstilling gennem ændrede prioriteringer i udgifterne på energiområdet

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om enkelte justeringer, der fortsat understøtter en hensigtsmæssig grøn omstilling:

• Aftaleparterne er enige om at opføre de to nye kystnære havvindmøller på i alt 350 MW. Aftaleparterne noterer sig endvidere, at budpriserne på både havvindmølleparken Kriegers Flak samt de kystnære havvindmøller er betydeligt lavere end forventet.

• Den resterende pulje på 22 MW forsøgsmøller ud af i alt 50 MW forsøgsmøller annulleres.

• Balanceringsgodtgørelsen reduceres til 1,3 øre pr. kWh fra 2017 for at sikre bedre overensstemmelse med de faktiske udgifter til balancering og undgå overkompensation.

• Puljen for VE til proces afskaffes fra 2017.

2

• Som led i at det PSO-finansierede ForskEL-program overflyttes til finansloven fra og med 2017, vil ForskEL-programmet blive omprioriteret til EUDP.

• Som led i PSO-løsningen afsættes 65 mio. kr. årligt fra 2017 til myndighedsopgaver vedrørende blandt andet administration af støtte til vedvarende energi i Energistyrelsen. Opgaven har hidtil været varetaget af Xxxxxxxxx.xx, hvor den har været finansieret af tarifferne. Opgavens overflytning er fuldt gennemført i 2018.

• En del af Sikkerhedsstyrelsens driftsudgifter har hidtil været finansieret gennem PSO- systemet. Som led PSO-løsningen flyttes disse udgifter, som udgør ca. 55 mio. kr. årligt, til finansloven fra og med 2017.

Støtteordningerne til vedvarende energi er på nuværende tidspunkt kendetegnet ved forskellige tilskud til forskellige teknologier og indebærer typisk støtteperioder, hvor støtten er fremrykket til den første del af et anlægs levetid. Indretning af støttesystemet for vedvarende energi skønnes dermed at kunne indrettes mere omkostningseffektivt bl.a. ved i højere grad at ensarte støtten på tværs af teknologier i forhold til den måde, hvorpå de fortrænger fossil energi. Hertil kommer, at der også på disse områder må forventes at kunne opnås omkostningsreduktioner over de kommende år som følge af teknologiudvikling, konkurrence mv.

Aftaleparterne er på den baggrund enige om at effektivisere en række støtteordninger til vedvarende energi med i alt 50 mio. kr. i 2019 stigende til 400 mio. kr. årligt fra 2024. Den konkrete udmøntning af måltallet vil skulle aftales senere mellem aftaleparterne på grundlag af en nærmere analyse af mulighederne og udfordringerne ved de relevante tiltag.

Afskaffelse af PSO-afgiften vil skabe grundlag for et mere elektrificeret samfund baseret på vedvarende energi og understøtter dermed en mere klimavenlig omstilling. Dette er i sig selv ikke nok. Regeringen og aftaleparterne er enige i målet om at reducere samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig omstilling til biomasse, herunder fremme brugen af varmepumper.

Aftaleparterne er enige om, at der uafhængigt af aftalen skal arbejdes for en mere balanceret støtte- og afgiftsstruktur til og anvendelse af biomasse. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg til dette i foråret 2017.

Afskaffelsen af PSO-afgiften vil alt andet lige føre til et større elforbrug, da el bliver relativt billigere. Det vil gøre el mere konkurrencedygtig i forhold til øvrige brændsler, Det skaber grundlag for et mere elektrificeret samfund baseret på vedvarende energi og understøtter dermed en mere klimavenlig omstilling.

Et større elforbrug vil medføre øgede udledninger af CO2. Det vil dog primært være inden for kvotesektoren.

Med henblik på at leve op til Paris-aftalen om at sikre fortsat fremdrift i reduktionen af drivhusgasser og Danmarks EU-forpligtelser i 2030, er partierne enige om samtidig at afsætte en grøn klimapulje.

3

Der afsættes en grøn klimapulje på i alt 375 mio. kr., herunder 50 mio. kr. i 2017, 50 mio. kr. i 2018, 100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020. En grøn klimapulje vil understøtte den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde, herunder særligt reduktioner, der kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks 2030-mål i den ikke kvoteomfattede sektor mv.

Som følge af udfasningen af PSO-afgiften skønnes den afsatte pulje til målrettede PSO- lempelser alt andet lige at få et mindre afløb. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at rebudgettere puljen, således at der frigøres i alt 375 mio. kr. i perioden 2017-2020. De frigjorte midler anvendes til finansieringen af den grønne klimapulje.

Energilagring

Energilagring og konvertering af el er under modning og forventes at kunne bidrage til et mere integreret energisystem på længere sigt. Aftaleparterne noterer sig, at der gennem EUDP-programmet kan opnås støtte til projekter, som kan understøtte udviklingen af bl.a. elektrolysekapacitet.

Aftaleparterne er endvidere enige om, at der påbegyndes drøftelser i 2017 om, hvorvidt der i den gældende regulering, tarifstruktur mv., er barrierer for en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udbredelse af elektrolysekapacitet.

Tilpasning af energiselskabernes energispareindsats

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at imødekomme el-, naturgas- og fjernvarmebranchens forslag til et kompromis om en frivillig aftale om at fortsætte energiselskabernes energispareindsats. Det indebærer, at der indgås en 5-årig aftale for 2016-2020 med en ét-årig opsigelsesklausul, og at energiselskabernes besparelsesforpligtelser reduceres fra 12,2 PJ årligt til ca. 10,1 PJ årlig.

Aftaleparterne er samtidig enige om, at der indledes drøftelser med oliebranchen med henblik på at øge oliebranchens forpligtelser fra 2018 med afsæt i branchens andel af energiforbruget.

Tilpasningen skønnes at reducere forbrugernes energiregning med i gennemsnit 260 mio. kr. årligt og dermed i alt 1,3 mia. kr. i perioden 2016-2020.

Tilpasning af planer for kabellægning

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der gennemføres en tilpasning af den eksisterende kabelhandlingsplan. Tilpasningen betyder, at det eksisterende 132-150 kV-net som udgangspunkt bevares som luftledninger med kabellægning af udvalgte

4

strækninger gennem naturområder og bymæssig bebyggelse. De seks konkrete projekter i forskønnelsesplanen for 400 kV-nettet fastholdes (heraf er tre gennemført).

Den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet ændres, så nye 400 kV-forbindelser etableres med luftledninger med mulighed for kompenserende kabellægning på udvalgte strækninger samt mulighed for kabellægning af 132-150 kV-net i nærheden af 400 kV- luftledninger. Nye 132-150 kV-forbindelser vil fortsat blive etableret med kabler.

Xxxxxxxxx.xx’s investeringer finansieres af husholdninger og virksomheder over eltarifferne. Reducerede investeringsomkostninger vil derfor bidrage til lavere tariffer og dermed et større økonomisk råderum for den enkelte borger samt forbedret konkurrenceevne for virksomhederne.

Der skal fastsættes lovhjemmel til at foretage kabellægning på udvalgte strækninger i naturområder og bymæssig bebyggelse.

Effektivisering af affaldsforbrændingssektoren

Med Aftale om en vækstpakke fra juni 2014 blev Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at gennemføre effektiviseringer i forsyningssektorerne for 3,3 mia. kr. i 2020. Af de 3,3 mia. kr. skal 0,2 mia. kr. realiseres indenfor affaldsforbrændingssektoren.

Der er indgået politiske aftaler om indfrielse af de i Vækstpakke 2014 aftalte effektiviserings- mål indenfor alle forsyningssektorer på nær affaldsforbrændingssektoren. Der udestår derfor alene politisk aftale om effektivisering af affaldsforbrændingssektoren for 0,2 mia. kr. i 2020, før der er besluttet tiltag, som skal indfri målsætningen om effektivisering af forsyningssekto- rerne for 3,3 mia. kr. i 2020.

Aftaleparterne er enige om at fastholde det i Vækstpakke 2014 aftalte effektiviseringsmål for affaldsforbrændingssektoren på 0,2 mia. kr. i 2020.

Reserve til ejendomsvurderingssystem

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti enige om at reservere 0,7 mia. kr. i 2018, 0,9 mia. kr. i 2019 og 0,8 mia. kr. i 2020 til at finansiere de administrative merudgifter i forbindelse med et nyt ejendomsvurderingssystem.

5

Reduktion af grøn check

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at reducere og justere grøn check.

Grøn check reduceres med 230 kr. i 2018 stigende til 380 kr. i 2025. I 2025 vil grøn check udgøre 495 kr. Supplerende grøn check nedsættes forholdsmæssigt.

Aftaleparterne er endvidere enige om at friholde folkepensionister og førtidspensionister fra reduktionen i grøn check, samt at tillægget til grøn check for personer med lave indkomster fastholdes uændret.

Reduktion af grøn check og supplerende grøn check skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2018 stigende til 0,7 mia. kr. i 2025.

Forhøjelse af bundskatten

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at forhøje bundskattesatsen med 0,05 pct.-point i 2018 stigende til 0,09 pct.-point i 2022 og frem. Det skrå skatteloft for personlig indkomst forhøjes parallelt.

Forhøjelsen af bundskatten skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2018 stigende til ca. 0,7 mia. kr. årligt fra 2022.

Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en reform af danskuddannelse til voksne udlændinge, der effektiviserer uddannelsesområdet og styrker det erhvervsrettede fokus i danskundervisningen. Aftaleparterne er enige om, at danskuddannelsen for voksne udlændinge reformeres på fem områder:

Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning:

• Erhvervsrettet og forenklet begynderundervisning for alle kursister med fokus på mundtlige færdigheder, mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser, samt tilpasning af modultest.

• Timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnitligt 15 ugentlige undervisningstimer med henblik på at understøtte, at sprogindlæring sker i samspil med virksomhedsrettede tilbud.

6

Friere rammer for undervisning på virksomheder:

• Toårigt forsøg, hvor store virksomheder kan forestå en del af undervisningen. Der afsættes en pulje på 2,5 mio. kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til formålet.

• Mulighed for differentierede modultakster for undervisning på henholdsvis virksomheder og sprogcentre præciseres i loven.

Øget kommunalt ansvar:

• Den statslige refusion af udgifter til undervisning af arbejdstagere, studerende m.fl. afskaffes og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til 36.035 kr. pr. helårsperson.

• Kommunerne skal udarbejde regionale rammeaftaler.

• Præcisering af udbudsregler i forbindelse med kommunale driftsaftaler med private aktører samt offentliggørelse af statistik for afregningspriser og benchmarking.

• Tværgående statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse samt reviews.

Reduktion af frafald:

• Femårigt klippekort til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. med en effektiv uddannelsesret på 3½ år samt afskaffelse af muligheden for forlængelse af uddannelsesretten.

• Depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1.250 kr. ved tilmelding til

danskuddannelse, der tilbagebetales ved bestået afsluttende danskprøve.

Mere fleksible og relevante lærerkompetencer:

• Der er enighed om, at det nuværende krav om overbygningsuddannelse til underviser i dansk som andetsprog for lærere på danskuddannelserne afskaffes. Aftaleparterne noterer sig, at regeringen sigter efter at etablere en kortere pædagogikumdiplomuddannelse (½ år) for undervisere på danskuddannelse, hvor der i højere grad er fokus på praktiske undervisningskompetencer.

• Sprogcentrene skal i afgrænsede emner have mulighed for at anvende lærere med andre pædagogiske forudsætninger – fx erhvervsvejledere.

Forslaget indebærer samlet set offentlige mindreudgifter på 0,01 mia. kr. i 2017, 0,1 mia. kr. i 2018, 0,1 mia. kr. i 2019 og 0,2 mia. kr. fra 2020 og frem. Realiseringen af de forudsatte ef- fektiviseringer samt frafald og gennemførelse mv. evalueres løbende, første gang primo 2019.

Den konkrete udmøntning af ændringerne drøftes med aftaleparterne i løbet af lovgivningsprocessen.

Harmonisering af inddrivelsesrenten

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, So- cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at harmonisere inddrivelses- renten, så flest mulige typer af gæld årligt forrentes med Nationalbankens officielle udlåns- rente (aktuelt 0,05 pct.) tillagt 8 pct.-point.

7

Harmoniseringen skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,1 mia. kr. årligt fra 2017.

Anvendelse af ramme til lempelser for erhvervslivet

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om, at den afsatte ramme til lempelser for erhvervslivet på 0,2 mia. kr. årligt fra 2017 anvendes som led i finansieringen af afskaffelse af PSO-afgiften.

Øget sammenhæng i beskatningen af visse investeringer

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, So- cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at justere i eksisterende reg- ler for visse erhvervsmæssige investeringer. Hermed tilvejebringes et merprovenu efter tilba- geløb og adfærd på 0,1 mia. kr. i 2017 stigende til 0,4 mia. kr. i 2025, som medgår til finan- sieringen af aftalen.

Udmøntning af reserve til miljøtiltag i landbruget

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at anvende 0,1 mia. kr. i 2017 fra Reserve til miljøtiltag til at lempe kvælstofregulering i landbruget.

Aftalens karakter

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften har karakter af en stemmeaftale. Aftaleparterne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter stemmeaftalen, herunder initiativer vedr. justering af VE-indsatsen, energispareindsatsen og planer for kabellægning.

Aftaleparterne står frit, når den nødvendige lovgivning er vedtaget, og der er afsat de aftalte bevillinger. Forliget bag Energiaftalen for 2012-2020 opretholdes.

8