Broager Sparekasses almindelige forretningsbetingelser - Privatkunder
Broager Sparekasses almindelige forretningsbetingelser - Privatkunder
Gældende fra den 01-01-2018
Forretningsbetingelserne gælder for alle kundens forretninger med Broager Sparekasse, medmindre andet er aftalt.
For de fleste forretninger med Broager Sparekasse gælder der også specifikke aftaler, f.eks. aftale om værdipapirhandel, aftale om Visa/Dankort og aftaler om betalingskonti.
Almindelige forretningsbetingelser første del fastlægger kundens og Broager Sparekasses rettigheder og pligter. Anden del indeholder Broager Sparekasses Generelle oplysninger om kundeforholdet.
1. Renter og priser på serviceydelser
Priser betegnes også som gebyrer.
1.1 Oplysning om rentesatser og priser på serviceydelser
Kunden modtager og/eller betaler renter af indlån samt lån og kreditter.
Broager Xxxxxxxxxx kan tage betaling for sine serviceydelser til kunden og for at besvare henvendelser om kunden, når Broager Sparekasse har pligt til at svare.
Broager Sparekasses almindelige rentesatser og priser for serviceydelser fremgår af Broager Sparekasses hjemmeside og oplyses på forespørgsel.
Priserne og rentesatserne er tillige frit tilgængelige i Broager Sparekasses afdelinger. Alle rentesatser og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt.
1.2 Ændring af variable rentesatser og priser uden varsel
Broager Sparekasse kan i løbende aftaleforhold uden varsel , sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter , samt sætte sine priser op og indføre nye priser , på grund af udefrakommende forhold som Broager Sparekasse ikke har indflydelse på og som har betydning for Broager Sparekasse , bl.a. når der sker – ikke udtømmende opremsning :
⚫ inden- eller udenlandske ændringer i penge - eller kreditpolitik , som påvirker det almindelige renteniveau ,
⚫ anden udvikling i det almindelige renteniveau , f.eks. på penge- og obligationsmarkederne , eller
⚫ ændringer i skatter og afgifter .
1.3 Ændring af variable rentesatser og priser med 1 måneds varsel
Broager Sparekasse kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel , sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter, samt sætte sine priser op , hvis
⚫ der sker ændringer i de forhold , som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af kundens rente - og prisvilkår , eller
⚫ Broager Sparekasse ændrer sin generelle rente - og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde , f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Broager Sparekasses ressourcer eller kapacitet .
For etablerede boliglån kan Broager Sparekasse af samme årsager kun sætte sine priser op med 3 måneders varsel.
Broager Sparekasse kan af samme årsager indføre nye priser i løbende aftaleforhold , med et varsel på 3 måneder. Nye priser er priser for ydelser , som Broager Sparekasse ikke tidligere har taget betaling for .
Ændring eller indførelse af priser til ugunst for kunden i løbende aftaleforhold om betalingskonti sker dog altid med 2 måneders varsel .
Løbende aftaleforhold omfatter indgåede aftaleforhold , f.eks. en aftale om en konto eller aftale om netbank .
Broager Sparekasse kan uden varsel indføre og sætte priser op for enkeltstående ydelser og generelt for nye aftaler .
Renteændringer , gebyrændringer og indførelse af nye gebyrer for etablerede realkreditlignende lån skal varsles med minimums 6 måneder, medmindre det er begrundet i udefrakommende forhold , som Broager Sparekasse ikke har indflydelse på.
1.4 Ekstraordinær ret til at hæve indlån med opsigelsesvarsel ved rentenedsættelse
Kunden kan se bort fra et aftalt opsigelsesvarsel og kan uden at betale rentedekort hæve beløbet på en indlånskonto med opsigelsesvarsel, hvis renten nedsættes inden kunden kunne få beløbet udbetalt.
Beløbet skal dog hæves senest 14 dage efter, at rentenedsættelsen er trådt i kraft.
1.5 Overtræksrente og rykkergebyr m .v.
Broager Sparekasse kan kræve overtræksrente/-provision ved overtræk eller forsinket betaling eller ved udnyttelse i strid med det aftalte samt gebyr for at udsende rykkerbreve og udgifter til juridisk bistand ved inkassation m.v.
Overtræksrente omfatter også morarente.
Oplysning om overtræksrente fås i Broager Sparekasse.
For betalingskonti fremgår rentesatser for overtræk af kontoudtog og kontoaftalen.
Størrelsen af rykkergebyrer fremgår af Broager Sparekasses oversigt over priser for serviceydelser.
1.6 Meddelelse om rente - og prisændringer
Broager Sparekasse annoncerer i dagspressen eller giver skriftlig eller elektronisk besked ved rente- og prisændringer. Væsentlige prisændringer eller indførelse af nye priser varsles ved individuel kommunikation. Det vil fremgå, hvorfor der sker ændringer.
Renteændringer vil også fremgå af det første kontoudskrift – eller opgørelse efter ændringen. Kunden får under alle omstændigheder skriftlig eller elektronisk besked senest dagen forud om
⚫ enhver ændring af renten på lån og
⚫ forhøjelse af renten eller priser på kreditter.
Ved ændring af renten på lån indeholder den skriftlige eller elektroniske besked også oplysninger om eventuelle ændringer af fremtidige betalingers størrelse, antal eller hyppighed.
Kunden får også skriftlig eller elektronisk besked om prisændringer på betalingskonti.
Kunden får også skriftlig eller elektronisk besked om renteændringer på SDO-lån, efter ændringen er trådt i kraft ved refinansiering af lånet.
Ændring af renter baseret på referencesatser, f.eks. Nationalbankens indskudsbevisrente, fremgår alene af kontoudskrifter eller opgørelser fra Broager Sparekasse.
1.7 Rentedato
Rentedatoen er den dag, hvor en indbetaling, udbetaling eller anden kontobevægelse påvirker beregningen af renten på en konto.
Bogføringsdatoen er den dag, hvor Broager Sparekasse registrerer en kontobevægelse. Bogføringsdatoen har ikke betydning for renteberegningen.
Lørdage, søn- og helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er ikke bankdage.
1.8 Indbetalinger
Ved indbetalinger afhænger rentedatoen af, om kontoen er en betalingskonto eller en anden type konto. En betalingskonto er en konto til betalingstransaktioner, f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparing.
Ved kontant indbetaling til en betalingskonto er rentedatoen samme bankdag som indbetalingen. Rentedatoen er den første bankdag efter indbetalingen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved indbetaling til en betalingskonto med kort, f.eks. Dankort eller Visa/Dankort, er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Broager Sparekasse. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner fra andre danske pengeinstitutter er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Broager Sparekasse. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner mellem konti i Broager Sparekasse er rentedatoen den bankdag, beløbet indsættes på modtagerens konto. Rentedagen er dog den første bankdag efter beløbet indsættes på modtagerens konto, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel mellem egne konti i Broager Sparekasse er rentedatoen den bankdag, overførslen foretages.
Ved overførsel fra udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til "Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
1.9 Udbetalinger
Ved udbetaling eller overførsel fra en konto er rentedatoen den bankdag beløbet hæves.
Ved anvendelse af kort i butik eller automat er rentedatoen den bankdag beløbet hæves på kontoen. Det er som udgangspunkt samme dag, som kortet anvendes. Rentedatoen er den førstkommende bankdag, hvor beløbet hæves på kontoen på en
ikke-bankdag.
Ved overførsel til udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til "Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
1.10 Særlige kontoformer og bevægelser
For visse særlige bevægelser og kontoformer beregnes der rente efter særlige rentedatometoder, f. eks. ved handel med værdipapirer samt ved ind- og udbetaling i fremmed valuta.
1.11 Beregning og tilskrivning af renter og provision
Rente beregnes som udgangspunkt dagligt. Hvad der gælder for en konkret konto, oplyses i Broager Sparekasse.
Renter tilskrives typisk en gang årligt bagud for indlån. På garantier, lån og kreditter tilskrives rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.
Broager Sparekasse kan bestemme, at renter under et vist beløb bortfalder eller videreføres til næste termin.
Broager Sparekasse kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt.
Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter aftale med kunden, betyder det ikke at Broager Sparekasse giver afkald på at få forrentet sit krav og at kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset.
2. Forbehold ved indbetalinger
Alle indbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Broager Sparekasse modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks modtaget fra udlandet. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.
Indbetaling på kundens konto sker til angivet kontonummer, uanset andre angivne oplysninger.
Broager Sparekasse kan tilbageføre beløb, der er indsat på kundens konto ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
3. Fuldmagter
Hver ejer kan disponere alene over fælles konti og depoter.
En anden person kan gives fuldmagt til kundens konti og depoter. Dette sker skriftligt og normalt på Broager Sparekasses fuldmagtsblanket.
Ændring eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ligeledes ske skriftligt.
Fuldmagten ophører endvidere, når Broager Sparekasse bliver bekendt med fuldmagtgivers død, og konti og depoter bliver spærret, indtil Skifteretten har taget stilling til boets behandling.
Fælles konti og fælles depoter bliver også spærret, når Broager Sparekasse bliver bekendt med ejers død, og en eventuel fuldmagt vil ophøre.
4. Båndoptagelse og tv-overvågning
Broager Xxxxxxxxxx forbeholder sig retten til at optage telefonsamtaler på bånd eller lignende for at dokumentere aftaler og sikre korrekt betjening.
Af sikkerhedsmæssige grunde kan Broager Sparekasse foretage tv-overvågning m.v. af f.eks. kundeekspeditioner, indgange, facader og pengeautomater.
5. Refusion af udgifter
Broager Xxxxxxxxxx har ret til at få refunderet følgende:
⚫ beløb, som Broager Sparekasse lægger ud på kundens vegne. Det kan f.eks. være skatter og afgifter samt udgifter til kommunikation,
⚫ udgifter, som Broager Sparekasse har, hvis kunden misligholder sine aftaler. Det kan f.eks. være betaling af forsikringspræmier, udgifter der knytter sig til pantsatte sikkerheder, retsafgifter, juridisk bistand m.v.
6. Forretninger i udlandet
Hvis Broager Sparekasse på kundens vegne skal udføre forretninger i udlandet, vælger Broager Sparekasse en forretningsforbindelse, medmindre andet er aftalt. Broager Sparekasse er uden ansvar for fejl, der begås af det benyttede pengeinstitut samt for dettes kreditværdighed.
Hvis kunden har depot af udenlandske værdipapirer gennem Broager Sparekasse, er Broager Sparekasse ansvarlig for den udenlandske forretningsforbindelses mulige fejl og for dennes kreditværdighed, medmindre kunden selv har valgt forretningsforbindelsen.
Både kunden og Broager Sparekasse er underkastet de retsregler, sædvaner og forretningsbetingelser, der gælder for aftalen med det udenlandske pengeinstitut.
7. Erstatningsansvar
Broager Sparekasse er erstatningsansvarligt, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Broager Sparekasse ikke ansvarligt for tab, som skyldes
⚫ nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Broager Sparekasse selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
⚫ svigt i Broager Sparekasses strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
⚫ strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Broager Sparekasse selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Broager Sparekasse
⚫ andre omstændigheder, som er uden for Broager Sparekasses kontrol.
Broager Sparekasses ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
⚫ Broager Xxxxxxxxxx burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
⚫ lovgivningen under alle omstændigheder gør Broager Sparekasse ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
8. Modregning
Broager Sparekasse kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller får hos Broager Sparekasse. Det gælder dog ikke den del af kundens løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.
Broager Xxxxxxxxxx giver besked ved modregning.
9. Kundeforholdets ophør
Broager Sparekasse og kunden kan til enhver tid opsige kundeforholdet uden varsel, medmindre der er aftalt andet. Ved Broager Sparekasses opsigelse har kunden krav på en saglig begrundelse på papir eller elektronisk.
Når kundeforholdet ophører, kan Broager Sparekasse opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta samt frigøre sig fra andre forpligtelser, der måtte være indgået for kunden. Kunden er forpligtet til at frigøre Broager Sparekasse fra alle forpligtelser indgået på kundens vegne samt om nødvendigt at stille sikkerhed herfor.
10. Sprog og kommunikation
Sprog
Broager Sparekasse indgår aftaler og kommunikerer på dansk, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.
Elektronisk kommunikation
Kunden modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Broager Sparekasse elektronisk i NetBank eller e-boks, uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v.
Kunden kan indgå aftale med Broager Sparekasse om, at meddelelser og aftaler m.v. tilsendes på papir, men det kan være forbundet med gebyr.
Broager Sparekasse kan altid beslutte at sende meddelelser, aftaler, vilkår m.v. på papir. Kunden betaler ikke gebyr, hvis Broager Sparekasse på eget initiativ fremsender meddelelser eller aftaler m.v. på papir.
Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post.
11. Lovvalg og værneting
Retlige tvister med kunden afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
12. Ændring af de almindelige forretningsbetingelser
Broager Sparekasse kan ændre de Almindelige forretningsbetingelser uden varsel, når det er til fordel for kunden. Ellers vil ændringer ske med 2 måneders varsel. Ændring af de Generelle oplysninger kan ske uden varsel.
Oplysning om ændring af de Almindelige forretningsbetingelser sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Broager Sparekasses hjemmeside ændringerne kan ses.
Generelle oplysninger
Generelle oplysninger om kundeforholdet, herunder information som Broager Sparekasse har pligt til at informere om.
1. Oplysninger om kunden
Indsamling af oplysninger om kunden
Broager Sparekasse skal ved etablering af kundeforhold have oplysninger om kunden, herunder bl.a. navn, adresse og personnummer (CPR-nummer) samt billedlegitimation og anden legitimation med fortrykt CPR-nummer.
Broager Sparekasse indhenter oplysninger om formålet med og det forventede omfang af kundeforholdet, ligesom der kan indhentes oplysninger om, hvor midler stammer fra og usædvanlige transaktioner og transaktionsmønstre.
Broager Sparekasse kan indsamle yderligere kundeoplysninger fra kunden eller fra offentligt tilgængelige kilder, f.eks. fra CPR-registeret eller fra kreditoplysnings- og advarselsregistre. Det sker, når oplysningerne er nødvendige for at kunne udbyde finansielle ydelser af enhver art, f.eks. rådgivning, kunde- og kreditadministration, kreditvurdering og markedsføring.
Desuden kan Broager Sparekasse indhente oplysninger, om kunden fra internationale informationsudbydere og andre offentligt tilgængelige kilder.
Broager Sparekasse modtager oplysninger fra virksomheder og personer ved formidling af betalinger for at gennemføre dem korrekt, overholde lovgivningen og udarbejde kontoudskrifter m.v.
Oplysninger, dokumenter og registreringer efter hvidvasklovgivningen opbevares i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkelte transaktions gennemførelse. Tilsvarende gælder, at dokumenter og registreringer om enkeltstående transaktioner og aktiviteter opbevares i mindst 5 år efter gennemførelse.
Kunden kan altid ved henvendelse til Broager Sparekasse få oplysning om, hvorfra oplysninger indhentes.
Det er frivilligt, om kunden ønsker at give Broager Sparekasse de ønskede oplysninger, men oplysningerne er nødvendige for, at Broager Sparekasse kan oprette kundeforholdet og give en god og forsvarlig rådgivning samt behandle låneanmodning eller i øvrigt betjene kunden.
Videregivelse af oplysninger om kunden Broager Sparekasses ansatte har tavshedspligt.
Oplysninger om kunden videregives kun med kundens samtykke, eller når Broager Sparekasse er forpligtet eller berettiget til at videregive oplysningerne i henhold til lovgivningen. Kundens samtykke kan altid tilbagekaldes.
Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan f.eks. videregives uden samtykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Oplysninger om kunden kan f.eks. også videregives uden samtykke til:
⚫ SKAT, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og andre offentlige myndigheder, når Broager Sparekasse er forpligtet til videregivelsen
⚫ Andre pengeinstitutter m.v. til brug for korrekt registrering ved overførsel af penge
⚫ Kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre ved kreditvurdering og kundens misligholdelse af aftaler
Indblik i og korrektion af Broager Sparekasses oplysninger om kunden
Kunden kan i Broager Sparekasse få oplysning om sine samtykker og om de oplysninger, Broager Sparekasse har registreret om kunden.
Broager Xxxxxxxxxx retter forkerte oplysninger og giver meddelelse herom til dem, som har modtaget de forkerte oplysninger.
2. God skik for finansielle virksomheder
Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal Broager Sparekasse oplyse om modtagelse af provisioner eller andet vederlag ved formidling af produkter og ydelser.
Oplysninger om samarbejdspartnere og modtagelse af provisioner fås på Broager Sparekasses hjemmeside eller i Broager Sparekasse.
3. Klager
Hvis kunden ønsker at klage over Broager Sparekasse, skal kunden i første omgang kontakte: Broager Xxxxxxxxxx
Xxxxxxxxx 00
6310 Broager xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Hvis kunden herefter fortsat er uenig i Broager Sparekasses behandling af kundens henvendelse eller resultatet heraf, kan kunden kontakte den klageansvarlige i Broager Sparekasse. Oplysninger om den klageansvarlige fås i Broager Sparekasse eller på Broager Sparekasses hjemmeside.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan kunden vælge at indbringe sin klage for Pengeinstitutankenævnet, Xxxxxxxxxx 0 X, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx X, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxx.xx.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx. Ved indgivelse af en klage skal Broager Sparekasses e-mail adresse lbc@dk angives.
Klager vedrørende Broager Sparekasses overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet.
Klager over Broager Sparekasses behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
4. Tilsyn
Broager Sparekasse har tilladelse som pengeinstitut FT-nr. 9797.
Broager Sparekasse er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx X, tlf. nr. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
5. Garantiformuens dækning af indskydere og investorer
Som kunde i Broager Sparekasse er man i vidt omfang dækket af tab i tilfælde af Broager Sparekasses konkurs gennem Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
Garantiformuen dækker bl.a. navnenoterede indskud med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder. Visse indskud dækkes i en begrænset periode med højere beløb. Pensionskonti dækkes uden beløbsgrænse. Indskud foretaget før 1. juni 2015 og som før denne dato var dækket uden beløbsgrænse, vil fortsat være dækket fuldt ud frem til tidspunktet for mulig udbetaling til berettigede eller formålets ophør.
Garantiformuen dækker også op til et beløb svarende til 20.000 euro, hvis kunden som investor lider tab, fordi et pengeinstitut ikke kan tilbagelevere kundens værdipapirer, som opbevares, administreres eller forvaltes af Broager Sparekasse.
Yderligere information findes på Garantiformuens hjemmeside xxx.xxx.xx og Broager Sparekasses egen hjemmeside.
6. Kontaktoplysning
Broager Xxxxxxxxxx kan kontaktes på Broager Sparekasse
Xxxxxxxxx 00
6310 Broager xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Broager Sparekasses CVR-nr.: 66328511
7. Ændring af Generelle oplysninger
Broager Sparekasse kan ændre Generelle oplysninger uden varsel.
Oplysning om ændring af de Generelle oplysninger sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Broager Sparekasses hjemmeside ændringerne kan ses.