Contract
1 Indledning
Nordea ID er en sikkerhedsløsning, du kan bruge til din Netbank og andre digitale selvbetjeningsløsninger som Nordea udbyder. Du kan også bruge Nordea ID, når du indgår aftaler og kommunikerer med Nordea.
Nordea ID består af et bruger-id, en pinkode til Nordea ID appen og en Nordea ID app. Nordea ID appen kan installeres på din smartphone eller tablet (herefter ”mobile enhed”).
Nedenfor finder du de regler, der gælder for din brug af Nordea ID. Brug af Nordea ID i din Netbank og andre digitale selvbetjeningsløsninger er i øvrigt reguleret i din individuelle aftale med Nordea, hvor det fremgår, at Nordea ID kan bruges.
Det vil af din individuelle aftale med Nordea også fremgå, i hvilket omfang hæftelses- og ansvarsreglerne i betalingsloven finder anvendelse.
2 Regler vedrørende brug af Nordea ID
2.1 Oprettelse af Nordea ID
Når du opretter Nordea ID, forpligter du dig til at give fyldestgørende og korrekte oplysninger.
2.2 Opbevaring af bruger-id, pinkode og Nordea ID app
Du skal være opmærksom på, at du;
• skal opbevare dit bruger-id, din pinkode samt din Nordea ID app sikkert og forsvarligt, så andre ikke kan få adgang til at bruge dem,
• ikke må oplyse din pinkode til din Nordea ID app til andre
• ikke må opbevare pinkoden på den mobile enhed, hvor din Nordea ID app er installeret
2.3 Sikkerhed ved brug af Nordea ID
Du skal sikre, at
• dit bruger-id, din pinkode og din Nordea
ID app kun bruges af dig selv og i overensstemmelse med reglerne
• andre ikke får mulighed for at aflure din pinkode, når du indtaster den
• du bruger Nordea ID app på en mobil enhed, hvor operativsystem, internetbrowser og øvrige programmer løbende bliver opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer.
Du skal løbende kontrollere, at du ikke har mistet din mobile enhed, hvor Nordea ID appen er installeret, og at Nordea ID ikke er blevet misbrugt.
2.4 Oprettelse af din Nordea ID
Du opretter din Nordea ID enten ved brug af NemID eller ved brug af en midlertidig pinkode og en aktiveringskode.
2.4.1 Oprettelse ved brug af NemID
Du henter Nordea ID appen til din mobile enhed og følger indrullerings vejledningen i Nordea ID appen. I forbindelse med indrulleringen bliver du bedt om at godkende med XxxXX. NemID kan benyttes til godkendelse frem til den 31.oktober 2022.
2.4.2 Oprettelse ved brug af en midlertidig pinkode og en aktiveringskode
For at oprette Nordea ID ved hjælp af en midlertidig pinkode og en aktiveringskode skal du henvende dig i din filial. Du vil få udleveret en midlertidig pinkode og en aktiveringskode af Nordea.
2.5 Spærring
2.5.1 Din pligt til at spærre din Nordea ID omgående
Du skal straks spærre
• din Nordea ID app, hvis du har mistet den mobile enhed, Nordea ID appen er installeret på, eller du har mistanke om, at andre har adgang til din Nordea ID app, eller andre har installeret en Nordea ID app med dit NemID.
• din pinkode til Nordea ID appen, hvis du tror, at andre har fået eller kan have fået kendskab til den.
2.5.2 Henvendelse ved spærring
Når du spærrer din Nordea ID app, skal du oplyse dit navn, din adresse og cpr- nummer eller dit bruger-id, som er identisk med dit Nordea ID nummer.
Du kan spærre din Nordea ID app
• ved at ringe til Nordea hele døgnet på telefon: 00 00 00 00
Ved at ringe til spærreservice på telefon: 00 00 00 00
• ved at henvende dig til din filial i Nordea
2.5.3 Nordeas adgang til at spærre
Nordea spærrer
• din Nordea ID app, hvis Nordea får mistanke om eller vished for, at andre har fået kendskab til din pinkode
• din pinkode, hvis pinkoden er indtastet forkert et vist antal gange
• din Nordea ID app, hvis Nordea får mistanke om eller vished for, at andre har fået kendskab til din Nordea ID app
• din Nordea ID app, hvis Nordea får mistanke eller vished om, at den mobile enhed, du benytter, er blevet kompromitteret eller har væsentlige sikkerhedshuller
• din Nordea ID, hvis Nordea får kendskab til, at du ikke har overholdt reglerne for Nordea ID
• din Nordea ID, hvis du har opgivet forkerte oplysninger i forbindelse med oprettelse af Nordea ID
• din Nordea ID, hvis Nordea får meddelelse om, at du er afgået ved døden.
2.5.4 Brug af Nordea ID efter spærring
Du kan ikke bruge Nordea ID, når Nordea ID appen eller pinkoden er spærret. Hvis det kun er din Nordea ID app, der er
spærret, skal du kontakte Nordea for at få hjælp til igen at bruge Nordea ID appen.
2.6 Ophør med brug af Nordea ID
Du kan til enhver tid spærre din adgang til at bruge Nordea ID, hvis du ikke længere ønsker at bruge Nordea ID, se afsnit 2.5.2 om spærring. Bemærk, at du så ikke længere vil kunne benytte de tjenester, som Nordea udbyder, som gør brug af Nordea ID.
2.7 Ændring af reglerne for brug af Nordea ID
Nordea har ret til at ændre reglerne uden varsel, når det sker som følge af en ændring i de sikkerhedskrav, der gælder for Nordea ID.
Ændringerne træder i kraft, når de offentliggøres i Netbank, Netbank konto- kik eller på xxx.xxxxxx.xx.
Øvrige ændringer varsles i overensstemmelse med Netbank-reglerne.