Indholdsfortegnelse ‌

At de unge er i et trygt miljø, hvor de kan få hjælp til at udvikle sig i overensstemmelse med egne behov og deres iboende muligheder, og lære at begå sig socialt både med ligestillede, og med mennesker de møder i det omgivende samfund.

På opholdsstedet gives støtte til skolearbejdet, der skal give barnet/den unge den faglige kompetence, der så vidt det er muligt svarer til egne evner og ønsker.

Der støttes op om deltagelse i livet udenfor opholdsstedet, såsom udflugter, rejser, kulturelle aktiviteter, sport og foreningsliv, evt. med personlig støtte af kendte voksne når dette behøves.

Der gøres en massiv indsats for at bevare og udbygge forholdet til hjemmet, hvad enten barnet/den unge vender hjem, eller flytter hen et andet sted.

Når opholdet på Xxxxxxx ophører, kan den unge gå videre i deres liv med færdigheder der giver dem mulighed for succes i måske arbejdslivet, i et eventuelt familieliv eller i et beskyttet miljø der svarer til den enkeltes behov. De kan gå videre med mod på livet, tillid til andre mennesker og glæden ved det muliges kunst.

Det pædagogiske, psykologiske behandlingstilbud:

Behandlingstilbuddet er at planlægge en speciel, individuelt tilrettelagt omsorg, pleje og behandling for den unge. Dette gøres ved at skabe en tryg og forudsigelig hverdag på behandlingsstedet, som giver mulighed for, at den unge kan arbejde med sin egen udvikling. En respektfuld, grænsesættende og korrigerende pædagogik er et supplement til den omsorgsgivende dialog.

• at tilrettelægge og gennemføre individuelle behandlingsplaner, der har til formål at støtte den unges personligheds- og identitetsudvikling

• at observere og afklare den unges udviklingspotientiale samt ressourcer over en 4-6 måneders observationsperiode, i de rammer vi ”udsætter” den unge for. Fx er det opgaven at foretage observationer på reaktioner på samspil med de nære voksne i Vivamus, i gruppen, i netværket, reaktioner på omsorg, krav, korrektioner og på de miljøterapeutiske rammer – hvordan reagerer den unge på strukturen og det jeg-støttende, adfærdsregulerende og spejlende miljø

• at bibringe den unges større tro på eget værd - større selvindsigt, samt

lære den unge at udnytte egne evner og udviklingsmuligheder

• at samarbejde med kommunerne.

• at der er en meget tæt voksenkontakt

• at der er tale om en personinvolverende og anerkendende pædagogisk indsats i en forudsigelig og tryg struktureret hverdag

• at man motiverer de udadreagerende unge ved fysiske aktiviteter

Den teoretiske referenceramme:

Behandlingen på Vivamus overvejende en individuel behandling, opbygget med en miljøterapeutisk indsats.

Miljøterapeutisk behandling tager udgangspunkt i :

Beskyttelse – Støtte – Struktur – Engagement – Anerkendelse.

1) Beskyttelse: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som sikrer fysisk velvære, og som mindsker belastningen ved at have utilstrækkelig selvkontrol eller almagtsfølelse. Beskyttelse vil sige at give tryghed, skærme eller tage hånd om. Målet er at hindre destruktiv, udadrettet adfærd. En vigtig del af beskyttelsen vil være forskellige kontrolforanstaltninger og grænsedragning, men det omfatter også f.eks. hjælp til personlig hygiejne.

2) Støtte: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at den unge føler sig bedre/er gladere, og som øger selvværdet. Grundtanken i støtten er, at den skal få den unge til at føle velvære og sikkerhed. Det skal øge den unges selvfølelse og derigennem mindske fortvivlelse og angst. Udfordringen er at vurdere, hvor meget støtte og hvilken form for støtte, den unge skal have. For meget støtte kan øge beboerens følelse af uduelighed, afmagt og afhængighed.

3) Stuktur: Bevidste, planlagte handlinger (rutiner) i miljøet, som skaber forudsigelighed over tid (gennem dage og uger), og som skaber forudsigelighed mht. sted og situationer. Struktur er alle de aspekter ved miljøet, som lægger vægt på forudsigelighed og gør miljøet mindre flydende. Strukturen skal få den unge til at føle sig trygt knyttet til omgivelserne uden at være bange for at blive invaderet eller overladt til sig selv.

4) Engagement: Bevidst, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at den unge knytter sig aktivt til sit sociale miljø (indenfor og udenfor Vivamus) og ”lever” i dette. – Engagement kaldes på engelsk ”involvement”, og andre nærliggende begreber er fællesskab, aktivitet eller fælles handlinger. Målet er at bringe den unge ind i en aktivt handlende fase, give vedkommende en følelse af at mestre tilværelsen, specielt i sociale sammenhænge. Det er ligeledes et mål, at den unge

påtager sig mere ansvar for sine handlinger.

5) Anerkendelse: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som bekræfter den unge individualitet og egenart.

Disse processer:

a) tillader den unge at udtrykke sin lidelse.

b) tilrettelægges så den unge bedre forstår sin egen utilstrækkelighed og regression.

c) giver plads til at tolerere/acceptere afvigelser, tab og ensomhed.

Anerkendelse kaldes på engelsk validation, og andre ord for denne søjle kunne være bekræftelse, validering, ”gyldiggørelse”. Dette element hører med til et ”helt” miljøterapeutisk tilbud, men det er langt fra alle unge, som kan deltage i eller få udbytte af disse processer. Det forudsætter, at den unge har gennemgået en udvikling, der giver vedkommende et højere funktionsniveau, ligesom den unge må have en vis grad af selvindsigt.

Der arbejdes derfor i Xxxxxxx ud fra flere metoder i den miljøterapeutiske behandling, nemlig spejlende miljøterapi, jeg-støttende miljøterapi, anerkendende tilgang og en adfærdsregulerende tilgang. Valget mellem disse forskellige behandlingsmæssige tilgange afhænger af, hvor godt vi kender den unge, og hvor den unge er i sin udvikling.

Gennem spejling forsøges det gennem sproget, at hjælpe den unge at lære sig selv bedre at kende ved sammen med den unge at søge meningen i adfærden.

Formålet med den jeg-støttende miljøterapi, er at udvikle jeg-funktioner, som er nødvendige for at klare sig, fx at udsætte behovstilfredsstillelse dvs. at kunne udholde ventetid. Jeg-støttende miljøterapi omfatter desuden de daglige rutiner og programmer samt en støttende fysisk indretning med henblik på at give ro og stabilitet.

Den samlede behandling på Vivamus indeholder desuden følgende elementer:

Autismefagligt pædagogiske værktøjer:

• struktur og visualisering - et redskab til forberedelse og fastholdelse af en daglig plan i billeder og rutiner

• sociale historier - et redskab til forberedelse af de unge på særlige og svære situationer

• tegneseriesamtaler - et redskab til efterbehandling, hvor sociale hændelsesforløb fortolkes på det sagte, det tænkte og det følte plan

• XXX-xxxxxx - et redskab til fortolkning af sociale

situationer

• anerkendende pædagogik - at sætte fokus på forandring gennem positiv tilgang

• samarbejdsbaseret problemløsning - hvordan vi undgår konflikter og udvikler den unges fleksibilitet

• coaching - at støtte den unge i refleksion over sin situation med henblik på at tage beslutninger om eget liv

Reflekterende praksis:

• identifikation af viden

• refleksion i handling

• godt samarbejde kræver fælles sprog

• samarbejde på tværs af fagligheder og positioner

• samarbejde om den personlige faglighed og den faglige personlighed

På Xxxxxxx arbejdes der desuden med omsorg. Pædagogerne responderer på den enkelte unges adfærd og regulerer denne om nødvendigt, sætter grænser, stiller sig til rådighed og rummer den unges smerte og frustration. Det er centralt i behandlingen at styrke den unges tillid til omsorgspersonerne.

blandt vores arbejdsredskaber kan nævnes socialpædagogisk intervention og relationsdannelse

• vi forholder os fagligt, såvel menneskeligt til den unge problemstilling

• vi kan rumme det kaos, den unge oftest oplever

• vi kan rumme den fjendtlighed og reservation, som den unge oftest møder os med

• vi forholder os her-og-nu-orienteret, og møder den unge, hvor den er

• vi tilbyder den unge en relation til tydelige, troværdige voksne

• vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer

• vi tilbyder en hverdag, hvor struktur og forudsigelighed fylder meget

2.1 Målgruppe

Vivamus er et ophold og behandlingssted for 10 normaltbegavede unge i alderen 12-17 år ved indskrivningen, med diagnose indenfor det autistiske spektrum (ASF) & ADHD.

Unge udredt i psykiatrisk regi eller på psykologisk klinik og som typisk har en lidelse indenfor det autistiske spektrum (ASF) eller dobbelt diagnose med eks. både skizofreni og autisme.

• autisme m/skizofreni

• autisme m/depression

• unge m/Aspergers Syndrom

• autisme m/spiseforstyrrelser

• unge diagnosticeret m/ADHD

De er typisk kendetegnede ved empatiforstyrrelser, der gør at de ikke kan mærke eller forstå mennesker omkring dem. De oplever mange gange at misforstå andre mennesker og selv blive misforstået - uden at forstå hvorfor det sker.

• De er kendetegnede ved manglende fleksibilitet, hvilket gør hverdagen vanskelig.

• De er kendetegnede ved have anderledes sanseoplevelser af eks. smag, lyd, smerte mv., der kan gøre at de lettere bliver overvældet af verden omkring dem.

• De er kendetegnede ved at have lav frustrationstærskel, der gør at de kan være udadreagerende eller helt tilbagetrukkede, når belastningen overstiger det, som den unge kan kapere.

Oveni kommer så en psykisk lidelse, som typisk først diagnosticeres i præpuberteten. Det kan være skizofreni, angst, depression osv.

Det kan dreje sig om unge, hvor det psykiatriske system har vurderet, at der overvejende er tale om behov for behandling. Disse anbringelser og den efterfølgende behandling kan foregår i et samarbejde med psykiatrisk sygehus og Xxxxxxx interne psykolog og eksterne psykiatriske konsulent, i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt.

Det kan være børn og unge som (ud over ovenstående):

• har store problemer med at klare dagligdagen

• ikke fungerer alderssvarende

• mangler grundlæggende selvtillid

• har identitetsproblemer, hvilket ofte giver sig udslag i angst.

• ikke er i stand til at opleve eller give udtryk for egne behov

• har brug for et specielt undervisningstilbud

• har svært ved at klare sig i en gruppe

• har svært ved at danne relationer og få venner

3.Dagligdagen

Den unge vil blive tilbudt i forhold til taksten:

Hver ung bliver tilknyttet 2 kontakt personer. Hvert teams opgave er, at være de primære relationsopbyggere til den unge og derudover hjælpe den unge med praktiske ting, holde kontakten til forældre/pårørende, afholde møder med PPR og socialforvaltning, udarbejde behandlingsplaner i tæt samarbejde med lederen og behandlingsstedets psykolog samt skrive 2 statusrapporter om året i henhold til reglerne i serviceloven.

Ugentlige jeg støttende samtaler. Struktureret hverdag.

Dagtilbud skole / uddannelse / arbejde. Hjælp til ungdoms / voksenliv / arbejdsliv. Relationsarbejde / venskaber.

Hjælp til fritid / aktiviteter. Udflugter.

Ferier. Tøj.

Lommepenge.

Aktiviteter hvis den unge ikke er i stand til at gå i skole på fuldtid. Samarbejde med familien, forældre samtaler, grupper.

Behandlingsarbejde, der hvor den unge er og ikke i forhold til de andre unges behandling.

Sund og varieret kost. behandlingsplaner / statusrapporter.

Samarbejde med psykologer og psykiater. Respekt.

Humor.

Lederen har det overordnede pædagogiske behandlingsansvar for de enkelte unge. Lederen deltager i alle møder med socialforvaltningen og har det overordnede ansvar for visitationen af nye unge, deltager i personalemøder, undervisning, supervision, behandlingsmøder mm.

Dagligdagen på Xxxxxxx er tilrettelagt med en fast struktur, som hjælper den unge, der ofte er præget af indre kaos, med at overskue deres hverdag og gøre den så tryg og forudsigelig, som det er muligt.

Det forventes, at den unge er tilknyttet et dagtilbud.

Ugeskema:

Ugeskema, laves i samarbejde med den unge, kan indeholde følgende behandlingselementer:

Undervisning, projekter, husmøde, individuel samtale hos psykolog og fritidsaktiviteter.

Ugeplanen gør dagen og ugen forudsigelig og dagligdagen tryg og lærer den

unge om nødvendigheden af planlægning og mulighed for at glæde sig til fremtidige opgaver og funktioner. Den kan skabe orden i kaos for den unge. vil desuden synliggøre aktivitetsniveauet for den enkelte unge.

Rammer:

Der laves individuelle rammer for den enkelte ung. Disse rammer bliver til ud fra behandlingsplanen, som er udarbejdet i samarbejde med den anbringende kommune, og ændres løbende i takt med at delmål nås. Rammerne udarbejdes i teamet og mellem leder og psykolog og i samarbejde med den unge, rammerne indeholder faste aftaler om, hvad den enkelte unge ønsker, må, skal og kan og ikke må. Rammerne kan bruges som evalueringsredskab ift. behandlingen.

Husmøder:

Hver uge afholdes der husmøde for alle de unge samt de pædagoger der har vagt den pågældende dag.

Der foreligger en fast dagsorden, hvor det bl.a. planlægges, hvilke dage den enkelte unge har maddag og/eller rengøring. Dette går på skift mellem alle de unge.

Det er også muligt for den unge at tage ting op og/eller fremkomme med ønsker, som de gerne vil have behandlet på pædagogernes teammøde.

Vi gennemgår kalenderen for derved at informere de unge om, hvem der kommer i huset og/eller aktiviteter mm. På husmødet kan diskuteres hvad som helst fra ris/ros til hinanden tilønsker om ture og aktiviteter ud af huset, nyanskaffelser mm.

Husmødet er forudsigeligt, da den unge på forhånd kender dagsordenen, samtidig er det en træning i at sidde i en større gruppe, lytte til andre, selv få sagt noget blandt mange og være med til at tage beslutninger.

Måltider:

Der er morgenmad fra kl. 07.00.

Kl. 08.30 bliver morgenmaden ryddet ud, da de unge skal være oppe og i gang med deres dagtilbud. Der kan være undtagelser, hvis den unge f.eks. er syg eller har fri.

Der er frokost kl.12

Der er eftermiddags the kl. 15.30

Aftensmaden er ved 18-tiden, medmindre der foregår noget specielt, som gør, at det må rykkes.

Der er the ved 21.00-tiden.

Madlavning:

Aftensmad bliver fremstillet og serveret af en kontakt person i samarbejde med den ung, der har maddag.

Morgenmaden laver nattevagten, frokosten spiser den unge i skolen eller på

vivamus hvis de er hjemme.

I weekenderne serveres der brunch kl. 10.00, tilberedes af døgnpædagogerne og

de af de unge, der er morgenfriske.

Traditioner:

Det er vigtigt for vivamus at opbygge traditioner og kultur omkring de unge, så de på den måde får en oplevelse af årets gang. Opholdsstedt markerer også årstidernes skiften og holder traditioner med fastelavn, påskeæg, sommerferiepostkort og kalendergaver i hævd, så de unge kan bringe traditioner med sig, når de flytter.

Hver sommer afholder Xxxxxxx en sommerfest for de unge, deres forældre, søskende og andre pårørende.

I december måned inviterer vi til et julearrangement, som er for de unge, deres familier og medarbejderne. Vi spiser traditionel julemiddag, og bagefter laver vi julepynt.

Vi holder en julefrokost for de unge og medarbejderne inden juleferien.

Derudover, holder vi de unges fødselsdag og evt. andre festligheder (konfirmation, eksamen m.v )

Xxxxxxx, vil en gang om året holde en dag for gamle beboere.

Forældrekontakt:

Xxxxxxx mener, at det er vigtigt for den unge, at bevare kontakten til sine forældre, familie og øvrige netværk eller få hjælp til at reetablere denne kontakt .

Fritiden:

Som en del af behandlingen, går vi sammen på fx biblioteket, i svømmehallen, i motionscenter m. v

Meget af den unges fritid går med at hygge sig med de andre de andre unge, deltage i planlagte aktiviteter og tale med medarbejderne på afdelingen.

I lokalområdet er der gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser - både i ungdomsskolens regi og i diverse sportsklubber. Det er dog de færreste unge, der er i stand til at deltage i disse aktiviteter, da de fleste har vanskeligt ved at fungere i større grupper.

Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver at motivere den enkelte ung til at komme ud i nærmiljøet, til sport eller andre aktiviteter, introducere dem til den virkelige verden.

Vi har ansvaret for den unge, og gør meget ud af at fortælle den unge dette samt vise dem omsorgen i dette.

Den enkelte unge skal derfor altid aftale med os, når han/hun skal i byen/forlader huset: Han/hun skal fortælle, hvor han/hun skal hen og hvornår den unge er tilbage.

De unge , må gerne have besøg på Vivamus. Det skal dog aftales forinden for at sikre, at ikke alle har besøg på samme tid - og besøgene ikke falder sammen med planlagte aktiviteter.

Familie og eller andet netværk må gerne overnatte i weekenden på Vivamus, hvis der er indgået aftale herom på forhånd.

Weekends og andre feriedage, aftales individuelt med den unge og dennes familie, og kan løbende ændres, når behovene forandres. Aftalerne laves med den enkelte unge og kontaktpædagogen.

ferier:

Xxxxxxx mener, at ferier og ture giver mange positive oplevelser og derudover har en behandlingsmæssig funktion. Vi lærer noget om det land, vi rejser i, både inden- og udenlands.

Derudover giver vi den unge kulturelle oplevelser, og vi oplever, hvordan den unge reagerer uden for institutionens ramme.

Vi tager på ferie i sommerferien og efterårsferien/vinterferien. De to ferier er af en lille uges varighed. De fysiske rammer kan både være en fællestur for hele gruppen og adskilte mindre grupper.

Derudover er der mulighed for nogle weekendture. Disse er som regel aktive, kano, kajak, klatring, fisketure mm.

Lomme/tøjpenge:

Der udbetales lomme- og tøjpenge i henhold til kl´s takster.

Til hver ung er knyttet to primærpersoner, som har behandlingsansvaret og varetager den fortløbende kontakt til forældre og andre relevante personer omkring barnets sociale hver-dag. Der afholdes statusmøder (hvor psykolog og sagsbehandler deltager)

Det tilsigtes, at vores unge får et dagsforløb, der svarer til jævnaldrende unges forløb. Det vil sige at tage i skole om morgenen kl. 8:30, holde fri kl.14:30, evt. i klub, ordne personlige gøremål, være i kontakt med kammerater i lokalt netværk, fritids-interesser etc.

Vi har åbent 365 døgn.

3.2 Kvartal- og årsplan

En overordnet årsplan udarbejdes af personalegruppen og er gældende for et skoleår. Første skoledag efter sommer-, efterårs-, jule-, vinter- og påskeferie vil foreligge en detaljeret oversigt over vivamus aktiviteter i det følgende kvartal. Alle uger er så vidt

muligt bygget ens op for at skabe forudsigelighed og tryghed.

3.3 Koordinering af pædagogisk indsats

Xxxxxxx arbejder med en kombination af individuel behandling og socialpædagogisk behandling, der via et tæt samarbejde mellem forældre, psykolog, anbringende myndighed og andre involverede parter giver denne målgruppe, mulighed for at tilegne sig mange færdigheder, og samtidig bibringer

dem færdigheder, metoder og udtryksformer, som medvirker til den enkeltes alsidige udvikling.

Vi lægger vægt på et ligeværdigt samarbejde mellem personalet således, at dagligdagen bliver tilrettelagt så den unge samlede trivsel og udvikling tilgodeses. Vi finder det væsentligt at styrke den unges selvværd og vil i kraft af respekt for den unges hidtidige erfaringer videreudvikle deres ressourcer og potentialer.

I samarbejde med vores supervisor tilrettelægger vi jævnligt indsatsen.

3.4 Behandlingsarbejdet

Afdelingens psykolog har det overordnede psykologiske behandlingsansvar for den enkelte ung. Psykologen deltager i behandlingskonferencer og udfærdigelse af behandlingsplaner samt er ansvarlig for udredning og behandling af de unge. Psykologen har det overordnede ansvar for at den unge inddrages i egen behandlingsplan både før og efter en behandlingskonference, dette foregår i

anerkendende samtale med den unge omkring dens udvikling og ønsker om samme. Kontaktpædagogen og psykologen varetager disse samtaler, for den enkelte unges vedkommende 2 gange årligt.

Udgangspunktet i behandlingsarbejdet er en høj grad af fleksibilitet således, at det er muligt at møde det enkelte barn, der hvor det er og tage udgangspunkt i dets behov for støtte og udvikling og behandling.

Forældresamarbejdet bygges på gensidighed og information. Barnet generelle funktion drøftes løbende via telefonisk kontakt, samtaler og statusmøder.

Xxxxxxx udviser forståelse og rummelighed. Desuden ønsker vi at skabe forståelse for nødvendigheden af, at forældrene indgår i samarbejdet omkring barnet. Her arbejder vi med at indgå aftaler med forældrene, der kvalificerer og støtter dem i forældrerollen.

Personalet vil løbende blive opkvalificeret via efteruddannelse i blandt andet miljøterapi, Studio III. Sopra og psykolog compagniet.

4. Personalet

Vivamus personalepolitik:

• vi ønsker, at alle medarbejderne opfatter Xxxxxxx som en helhed

• at den enkelte medarbejder tager ejerskab for sit team og for opholdsstedet

• at vi arbejder ud fra en grundholdning om, at alle mennesker har ressourcer og udviklingsmuligheder

• at vi har et udviklende miljø, der giver mulighed for faglig og personlig udvikling ved at deltage i uddannelse og supervision, så der til stadighed ydes en kompetent, målrettet og kvalificeret omsorg og behandling

• vi arbejder ud fra en systemisk anerkendende tilgang

• vi ønsker, at vi som personale får viden og deler viden, så vi er parate til at løfte de opgaver, vi bliver stillet overfor

• vi ser muligheder frem for begrænsninger

• vi ønsker, at samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere er tydelige og respektfulde, så vi i fællesskab kan løse opgaven.

Vivamus personalenormering og sammensætning:

Xxxxxxx har ansat pædagogiske medarbejdere, hvoraf 1-2 udgør vågen nattevagt, 1 leder og 1 psykolog. Afdelingen har tilknyttet en ekstern psykiatrisk konsulent. Til afdelingen er knyttet vikarer.

Lederen indgår ikke som en del af den daglige normering, men er et supplement til det pædagogiske arbejde i enkelte situationer.

På opholdsstedet vil der i dagtimerne møde pædagogisk personale ind sammen med lederen fra 7.30 -15.30.

Med pædagogisk personale menes, pædagoger, SOSU- assistenter, sygeplejesker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Der vil møde en ” buffer ” ind der skal rykkes op og ned i forhold til om der er sygdom eller andet feks. en ung der skal ud af huset. Hvis ikke hedder vagten 12-20.

Ellers vil der møde 3 aftenvagter ind kl. 15.00 og en sovende nattevagt kl. 22. Derudover vil der være ansat en adm. personale og en person der står for den daglige rengøring.

Der vil til huset været tilknyttet en pedel.

Personalet arbejder efter et rullende skema.

Hver anden uge er der supervision og behandlingskonference og hver anden uge er der personalemøde.

Det er et krav, at alle medarbejdere, som ansættes i faste stillinger, skal forevise en børne- og straffeattest, og at ansættelsen er betinget af, at der i børne- og straffeattesten ikke er angivet forhold, som er uforenelig med arbejdet med børn og unge.

Overenskomster:

Vivamus har ingen overenskomst.

Ansættelser:

Stillingtagen til ansættelse af nye medarbejdere, foregår efter individuel vurdering af Vivamus ansættelsesudvalg.

Ansættelsesbrev:

Forud for enhver ansættelse udarbejdes en ansættelseskontrakt, som underskrives af arbejdsgiveren og arbejdstageren senest 14 dage efter ansættelsen. Ansættelsesbrevet udarbejdes således, at rammerne i nærværende virksomhedsplan gøres gældende for begge parter.

Der foretages en lønindplacering i forhold til anciennitet og erfaring, ligesom der evt. særlige vilkår for den individuelle ansættelse.

Prøvetid:

Da ansættelsen de første 3 måneder er at betragte som en gensidig aftalt prøvetid, er der aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage.

Afskedigelse / Opsigelse:

I henhold til gældende lovgivning på de enkelte ansættelsesområder.

Medarbejderen er bekendt med og har accepteret, at Vivamus kan komme i en økonomisk situation pga. manglende henvendelser, hvor personalereduceringer kan blive nødvendige.

Såfremt der er forhold i ansættelsesforløbet, som berettiger til afsked, skal anledningen hertil foreholdes den ansatte. Det tilstræbes, at den ansatte, for at forebygge en senere afskedigelse, modtager en skriftlig påtale, hvis den

måde den ansatte udfører sit arbejde på ikke er foreneligt og i overensstemmelse med stedets virksomhedsplan, arbejdsmetoder samt pædagogik.

Arbejdstid :

Den årlige arbejdstid følger årsnormen.

Forsikringsforhold:

Medarbejderne er omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Magtanvendelse og tavshedspligt

Ansatte er gjort bekendt med de regler og retningslinier, som gælder for området

jvf. ”magtanvendelsesbekendtgørelsen ”. Magtanvendelse må kun finde sted i henhold til bekendtgørelsen, og skal i alle tilfælde indberettes til ledelsen.

Der skal som udgangspunkt ikke være magtanvendelser på vivamus.

Hvis der sker en magtanvendelse skal et kopi sendes til sagsbehandler og tilsynskommune.

Ansatte er gjort bekendt med de regler og retningslinier, der er i henhold til Lov om Social Service gælder ”Underretningspligt”, ”Oplysningspligt” og ”Tavshedspligt”.

5. Tilsyn

Københavns kommune, godkendelse Jurist, Xxxxx-Xxxxxx Xxxxxxxx

6. Overenskomst

Økonomi:

Villa vivamus har ingen overenskomst

Økonomi:

Budget:

Der udarbejdes et årligt budget

Budgettet skal indeholde oplysninger om:

• lønudgifter til leder, pædagogisk personale og medarbejdere i øvrigt

• udgifter til supervision og kurser

• lokaleudgifter, herunder rengøring og bygningsdrift udgifter til ekskursioner

• udgifter til anden relateret indsats

• administration og forsikringer

• anlægsudgifter og andet

Budgettet kan revurderes, hvis der i tilknytning til behandlingen opstår forhold, som i væsentligt omfang (+/- 10%) ændrer på forudsætningerne i forhold til det godkendte driftsbudget.

Regnskabsår :

Budgettet følger kalenderåret.

Budgettet for kommende driftsår skal tilsendes tilsyns kommune til orientering og godkendelse.

Tilsyns kommune skal meddele godkendelse af budgettet .

Betalings- og regnskabsforhold :

Udgifterne til Xxxxxxx opgøres som et takstbeløb pr.dag.

Regnskabsfremsendelse :

Vivamus fremsender et revisionspåtegnet regnskab for det regnskabsår.

Tilsyn & visitation:

Tilsyns kommune fører tilsyn med Vivamus om de står mål med de almene krav, der stilles i loven for private opholdssteder.

Grundtaksterne:

for behandlingen på Vivamus vil fremgår af Tilbudsportalen.

Er der brug for ydelser, der ikke indgår i basisydelsen, skal det aftales og prisfastsættes ved visitation eller revisitation, fx.:

• behandlingsture

• særlige projekter

• brug af ekstra personale

• udslusningsaftaler

• efterværn

Opholdsdelen 2943 kr. pr døgn, i alt 89502 kr. om måneden

7. Visitation

Visitation til Vivamus foregår via eget interne visitationsudvalg, som består af leder, psykolog og skolelærer samt en repræsentant fra det pædagogiske team.

For at kunne foretage den bedst mulige visitation skal alle relevante sagsakter

foreligge.

Såfremt det besluttes at sagen er relevant for villa vivamus kontaktes anbringende myndighed for besøg.

Ved besøget vil der blive stillet uddybende spørgsmål til sagen samt rundvisning på villa vivamus.

Herefter inviteres den unges familie samt kommune på besøg. Forinden tilstræbes det, at familien er orienteret om stedet enten via hjemmesiden eller ved tilsendt brochuremateriale.

Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaver siger ja til tilbuddet, før barnet, den unge involveres.

Herefter inviteres den unge på besøg med familie og kommune. Det tilstræbes, at den unges kontakt person er til stede ved 1. kontaktbesøg samt ved indflytning.

Herefter aftales indskrivning.

8. Samarbejdspartnere

Supervisor:

Psykolog Compagniet Psykolog: Xxxx Xxxxxxxxx

Skolen sputnik:

Leder: Xxxxx Xxxxxxx

Advokat : Sirius Advokaterne Xxx Xxxxxxxx

Holmenskanal 7

1060 Kbh K

Bank: Xxxxx Xxxxxxxxxxx Forstædernes bank

Glostrup Erhvervs – og indskrivningscenter Xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxx

Revisor: Chr. Xxxxxxxxx A/X Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X v/Xxxx Xxxxxx

Xxxxxxxxx: Xxxxx Xxxxxxx Bestyrelsen:

Formand: Xxxx Xxxx, adm. direktør Medlem: Xxxxx Xxxxxx, Jurist statsforvaltningen

Medlem: Xxxx Xxxxxxx-müller. organisationspsykolog

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse ‌

Document Metadata