EN BY
EN BY
DER VIRKER
INVESTERINGSP AKKE ‘14
AFTALE INDGÅET MELLEM: SOCIALDEMOKRATERNE ENHEDSLISTEN
DET RADIKALE VENSTRE SOCIALISTISK FOLKEPARTI DANSK FOLKEPARTI
1. Baggrund
Københavns Kommune er en kommune i vækst, hvor befolkningstallet stiger med ca. 10.000 nye københavnere om året. Det stiller både krav til udbygning af byens infrastruktur og kommunale tilbud, samtidig med kravet om fortsat målrettet styring af serviceudgifterne. Den fortsatte stramme styring af økonomien har medført et samlet mindreforbrug på 532,6 mio. kr. i 2013.
Overskuddet i 2013 muliggør, at der med denne aftale kan ske omprioriteringer, der sikrer den nødvendige udvikling af byen, og sikrer en by i balance.
Kommunens sunde økonomi giver således mulighed for at færdiggøre en række anlægsprojekter og herudover fortsætte investeringerne på de kommunale kerneområder. Med investeringer for i alt 742,6 mio. kr. i anlæg i denne aftale er det samlede bruttoanlægsniveau i kommunen 12,4 mia. kr. i årene 2014-2017. Det høje anlægsniveau forventes at skabe ca. 14.880 arbejdspladser i perio- den, hvorved København styrker væksten i samfundet yderligere.
Overførsler fra 2013 til 2014
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet, at der skal ske en samlet priorite- ring af udvalgenes overførselsønsker på serviceområdet i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2013. Parterne er derfor enige om, at ubrugte midler i 2013 på i alt 422,4 mio. kr. anvendes til finansiering af initiativerne i denne aftale. Parterne er endvidere enige om, at anmodninger om overførsel af uforbrugte midler i 2013 på service på i alt 92,4 mio. kr. imødekommes og overføres til 2014. Endelig overføres uforbrugte anlægsmidler, finansposter og øvrige poster i 2013 på i alt 131,5 mio. kr. til 2014 jf. bilag 2.
2. En by med boliger til alle
Københavns Kommune oplever i disse år en kraftig befolkningsvækst, der også forventes at fort- sætte i de kommende år. I 2025 vil der således være 100.000 flere københavnere end i dag. Det lægger et stort pres på boligmarkedet.
Flere almene boliger
Den store udbygning skal bruges til at styrke byens sammenhængskraft, sådan at København fort- sat er en blandet by, der i alle bydele har boligtilbud til alle befolknings- og indkomstgrupper. Kø- benhavns Kommune har en målsætning om, at 20 pct. af byens boliger skal være almene, for at København fortsat kan være en mangfoldig by. Med de følgende initiativer, som bygger oven på initiativerne fra budget 2013 og 2014, ønsker parterne særligt at prioritere flere almene boliger til familier og til unge. Med initiativerne fra budget 2013 og budget 2014, aftalen om ”Fremgang i Fællesskab” og nærværende aftale er der de senere år samlet afsat over 500 mio. kr. i grundkapi- talindskud til almene boliger.
Flere almene familieboliger
Parterne er enige om at afsætte grundkapital, der skal sikre finansieringen af ca. 100 nye almene familieboliger. Midlerne udmøntes i åbne udbud af grundkapital i 2014, sammen med de tidligere afsatte midler til grundkapital i 2014. Dog kan en mindre andel udmøntes i partnerskaber.
Derfor afsættes til almene familieboliger:
- 24 mio. kr. i finansposter til grundkapitalindskud i 2014.
Flere almene ungdomsboliger
Parterne er endvidere enige om at fortsætte de seneste års indsats for at forbedre boligsituatio- nen for studerende og unge under 35 år. Dette gøres ved at afsætte grundkapital, der skal sikre finansieringen af ca. 485 nye almene ungdomsboliger på ca. 35 m2. En mindre andel kan opføres som torums boliger til unge par. Boligerne vil bidrage til kommunens boligsociale opgave, da der vil være kommunal anvisningsret til en andel af de ledige boliger.
Midlerne udmøntes i åbne udbud af grundkapital i 2014, sammen med de allerede afsatte midler til grundkapital i 2014, dog kan en mindre andel udmøntes i partnerskaber.
Derfor afsættes:
- 51 mio. kr. i finansposter til grundkapitalindskud i 2014.
De 75 mio. kr. i grundkapital muliggør afledt byggeri af almene boliger for 750 mio. kr. og genere- rer ca. 900 nye job i samlet afledt aktivitet.
3. En by for børn og unge
København er en børnevenlig by med et stigende børnetal og det er derfor en af Københavns Kommunes hovedopgaver at sikre, at der er daginstitutionspladser og folkeskoler til alle byens børn i deres umiddelbare nærmiljø.
Opretholdelse af pasningsgaranti og undervisningspligt
Som følge af det stigende antal børn i byen er der med tidligere politiske aftaler taget hånd om at etablere den nødvendige kapacitet på 0-5-årsområdet. Det betyder, at pasning inden for 4 km for- ventes at kunne overholdes i 2014. På skoleområdet er der igangsat 23 udvidelses- og nybyggeri- projekter, og på længere sigt forventes kapaciteten at skulle udvides yderligere.
For fortsat at kunne opretholde børnepasningen inden for 4 km fra bopælen og sikre de rette rammer for undervisningsmiljøet, er det dog afgørende at sikre færdiggørelse af en række allerede besluttede anlægsprojekter, der er udfordret af forsinkelse og fordyrelse som følge af bl.a. konkur- ser og andre problemer med entreprenørvirksomheder. Det betyder i nogle tilfælde, at det er
nødvendigt at etablere midlertidige løsninger, mens byggeprojekterne færdiggøres, og i andre situationer, at det oprindelige projekt skal tilføres ekstra midler for at kunne virke som planlagt.
Derfor afsættes:
- 4,5 mio. kr. i anlæg i 2014 og 18,7 mio. kr. i deponering i 2014 til forlængelse af midlertidi- ge pavilloner til daginstitutionspladser.
- 4,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til opstilling af midlertidige pavilloner ved skolen i Sydhavnen for at sikre opstarten af Europaskolen.
- 2,0 mio. kr. i anlæg i 2014, 9,0 mio. kr. i anlæg i 2015 og 10,0 mio. kr. i anlæg i 2016 til gen- opførelse af nedbrændt institution på Ryvang 2. Såfremt Børne- og Ungdomsforvaltningen opnår løsøreerstatning skal disse midler tilfalde kassen.
- 0,5 mio. kr. i anlæg i 2014 til buskørsel til nødinstitution i forbindelse med forsinkelser som følge af entreprenørkonkurs ved daginstitution på Rørsangervej 78.
- 30,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til ekstraarbejder og kapacitetsafhjælpende foranstaltninger på Langelinieskolen. Beløbet dækker både behovet i Københavns Ejendommes byggesag og Børne- og Ungdomsudvalgets ekstraomkostninger til undervisning som følge af byggesa- gen.
- 5,18 mio. kr. i anlæg i 2014 til ekstraarbejder på Kirkebjerg Skole som følge af entreprenør- konkurs.
- 13,2 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,8 mio. kr. i deponering i 2014 til færdiggørelse af ny dagin- stitutionsbygning på Studiestræde 54.
- 0,5 mio. kr. i anlæg i 2015, 1,4 mio. kr. i anlæg 2016 og 2,6 mio. kr. i 2017 til færdiggørelse af udbygningen af Lergravsparkens Skole.
- 12,5 mio. kr. i anlæg i 2014 til at sikre udførelsen af myndighedskrav og pædagogiske be- hov i forbindelse med flytningen af Hillerødgades Skole.
- 0,8 mio. kr. i anlæg i 2014, 7,0 mio. kr. i anlæg i 2015, 14,1 mio. kr. i anlæg i 2016 og 1,9 mio. kr. i anlæg i 2017 til at færdiggøre ombygningen af Sundbyøster Skole til en moderne folkeskole.
- 30,0 mio. kr. i anlæg i 2014 reserveres til at håndtere licitationsresultater på byggesagerne vedrørende Børnebyen Prinsessegade og Studiestræde.
- 12,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til en pulje til håndtering af uforudsete merudgifter på bygge- sager under Københavns Ejendomme. Puljen placeres under Økonomiudvalget. Anvendel- sen af midlerne kan suppleres af omdisponering fra drift til anlæg af midler i puljen til ufor- udsete udgifter på drift i 2014 jf. bevillingsreglerne.
Parterne er endvidere enige om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Ejendomme frem mod forhandlingerne om budget 2015 undersøger grundlaget for at samtænke en flytning af specialskolen i Ryparken til Xxxxxxxxxxxxx Skole med en helhedsrenovering af Frederiksgård Skole.
Helhedsrenovering af Københavns folkeskoler
Københavns Kommune har gennem de seneste år i alt afsat 1,9 mia. kr. til renovering og genop- retning af de københavnske skoler. Senest blev der med budgetaftalen for 2014 afsat 127,8 mio. kr. til helhedsrenovering af to skoler i perioden 2014-2017. Der eksisterer dog fortsat et væsentligt renoveringsbehov, og parterne er derfor enige om at fortsætte det igangværende arbejde med at færdigrenovere/helhedsrenovere de københavnske skoler.
Derfor afsættes:
- 82,7 mio. kr. i anlæg fordelt med 0,1 mio. kr. i 2014, 3,3 mio. kr. i 2015, 8,3 mio. kr. i 2016 og 71,0 mio. kr. i 2017 til helhedsrenovering af Ålholm Skole.
Hermed tilvejebringes energibesparelser på 74.000 kr. årligt, når skolen er helhedsrenoveret i 2020. Disse kan indgå i Børne- og Ungdomsudvalgets forvaltningsspecifikke effektiviseringer i de kommende år.
Idræt som prøvefag
Folkeskolereformen har til hensigt at skabe øget fokus på bl.a. bevægelse, og idræt bliver fra sko- leåret 2014/2015 et eksamensfag. I den forbindelse er der behov for, at skolerne har de fornødne redskaber til at opfylde kravene til idrætsfaciliteter.
Parterne er derfor enige om, at afsætte:
- 2,6 mio. kr. i anlæg i 2014 for at sikre de fornødne idrætsfaciliteter på byens folkeskoler.
Køkkener i daginstitutioner
Inden for de seneste år er der afsat midler til at forbedre køkkenforholdene væsentligt i 69 af by- ens daginstitutioner, og derudover er der lavet større og mindre tilpasninger i 275 institutionskøk- kener. Der er dog fortsat en række institutioner med utidssvarende køkkenforhold, som har brug for bedre køkkener til at sikre egenproduktion af mad. Parterne er derfor enige om at afsætte mid- ler til at sikre tidssvarende køkkenforhold i yderligere et antal daginstitutioner.
Der afsættes:
- 14,0 mio. kr. i anlæg i 2014.
De omfattede institutioner er som minimum følgende:
- Xxxx Xxxxxxx, Københavns S.
- Bellahøj Børnehave, Brønshøj.
- Xxxxxxxx Xxxxxx, Indre By.
- Den Flyvende Kuffert, Københavns S.
- Regnbuen, Brønshøj.
- Saxogårdens integrerede institution, København V.
- Saxoly, København, V.
- Snorretoppen, Københavns S.
- Samuelsgården, Nørrebro.
Børne- og Ungdomsudvalget vil få forelagt indstilling med valg af eventuelle yderligere institutio- ner.
Renovering af legepladser på daginstitutioner
En række legepladser på de københavnske daginstitutioner fremstår fortsat utidssvarende med sikkerhedsmæssige mangler, slidte klatreredskaber og andre lignende mangler, med et deraf af- ledt behov for renovering. Parterne er derfor enige om at afsætte midler til renovering af lege- pladser på følgende fem konkrete daginstitutioner. Institutionerne er:
- ”Flora” på Østerbro.
- ”Flyvende Kuffert” på Amager.
- ”Statens Seruminstitut Vuggestue” på Amager.
- ”Borup” på Bispebjerg.
- ”Dyveke” på Amager.
Der afsættes i alt:
- 2,4 mio. kr. i anlæg i 2014.
4. En spændende og tilgængelig by
Attraktive byrum, mindre støj og trafikal fremkommelighed er afgørende for en positiv oplevelse af at færdes i København. Der er derfor fortsat fokus på at udbygge byens offentlige pladser og vejstrækninger samtidig med, der tages hånd om forsinkede og fordyrede anlægsprojekter, så by- ens byggeprojekter kan færdiggøres.
Superkilen
Københavns Kommune har sammen med Realdania og områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret anlagt et stort byrum på Nørrebro kaldet Superkilen. Pladsen foran Nørrebrohallen er som en del af projektet blevet belagt med røde belægninger. Efterfølgende har det vist sig, at disse belægnin- ger er for glatte – især i vådt føre og frostvejr.
Parterne er derfor enige om at de glatte belægninger på hele pladsen skal udbedres, samtidigt med at de øvrige tilbageholdte arbejder i resten af projektet udføres ved at afsætte:
- 11,0 mio. kr. i anlæg i 2014.
Parterne er derudover enige om, at den forventede erstatning, som følger af den verserende syns- og skønssag mod både rådgiver og entreprenør skal tilgå kommunekassen.
Bro over Inderhavnen samt kanalbroerne
Den afsatte økonomiske ramme for anlægsprojektet rækker ikke til at sikre ibrugtagningen af pro- jekt Broer over Inderhavnen bl.a. grundet entreprenørens konkurs. Der er således behov for mid- ler til at færdiggøre broerne, hvorfor Borgerrepræsentationen den 13. marts 2014 besluttede at mellemfinansiere den manglende finansiering via kommunekassen.
For at tilvejebringe den reelle finansiering herfor er parterne enige om at godkende reservationen i kommunekassen på:
- 46,4 mio. kr. i anlæg i 2014.
Beløbet supplerer de yderligere 25,0 mio. kr., som projektet tilføres fra A.P. Xxxxxx og Hustru Cha- stine Mc-Xxxxxx Xxxxxxx Fond til almene Formaal. Efter afregning af fondsmoms på 17,5 pct. udgør donationen 20,6 mio. kr.
Israels Plads
Københavns Kommune er i gang med en omfattende renovering af Israels Plads i samarbejde med Oticon Fonden og Q-Park, som ejer parkeringskælderen under pladsen. Et komplekst projektforløb med flere stop og igangsætninger på grund af skiftende ejere af parkeringskælderen har resulteret i et projektmateriale med mange mangler og usikkerheder. På den baggrund er der konstateret et merforbrug, som er nødvendigt at adressere af hensyn til færdiggørelsen af renoveringen af Israels Plads.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 22,0 mio. kr. i anlæg i 2014.
Nordhavnsvej
Under anlæggelse af Nordhavnsvejen har det været nødvendigt at ændre projektets udformning, hvilket har skabt behov for ekstra inddragelse af projektets rådgiver ved tilkørsel til Helsingørmo- torvejen. Samtidig har den senest indgåede entreprise for det projekterede tilslutningsanlæg mel- lem Nordhavnsvej og Helsingørmotorvejen ligeledes medført et behov for tilførsel af ekstra midler.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 20,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til ekstra rådgiverudgifter.
- 20,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til finansiering af merudgifter forbundet med tilslutningsanlæg.
Områdefornyelse Sydhavnen
Sydhavnen og Kgs. Enghave er et udsat byområde, med en række sociale og miljømæssige udfor- dringer og mange små og utidssvarende lejligheder. Parterne er derfor enige om at igangsætte yderligere en områdefornyelse.
Derfor afsættes:
- 20,0 mio. kr. i anlæg fordelt med 0,3 mio. kr. i 2014, 3,7 mio. kr. i 2015, 3,7 mio. kr. i 2016 og 12,3 mio. kr. i 2017 til en områdefornyelse i Sydhavnen.
Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt en indstilling om den konkrete udmøntning af midlerne.
Naturcenter Amager
I budget 2012 blev der afsat 6,5 mio. kr. til anlæg af et naturcenter på Amager Strand. Under ho- vedprojekteringen har de oprindelige budgetforudsætninger vist sig urealistiske, samtidig med, at en række uforudsete komplikationer, herunder XXXXX’x afvisning af forsyningspligt, er indtruffet. Det betyder, at projektet skal tilføres ekstra midler, hvis det fortsat skal opføres som oprindeligt planlagt. Naturcenter Amager Strand vil understøtte folkeskolereformens hensigter om en åben skole og et aktivt friluftsliv, samtidig med, at børnefamilier får et nyt udflugtsmål på stranden og foreninger, der bruger strandens vand- og landarealer får et nyt lokalt samlingssted.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 2,3 mio. kr. i anlæg i 2014 og 0,4 mio. kr. i anlæg i 2015 til at sikre opførelse af hele natur- centret i én samlet etape.
Trafiksikkerhedsplan
Københavns Kommunes trafiksikkerhedsplan for 2013-2020 har en målsætning om at halvere an- tallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i den københavnske trafik inden udgangen af 2020.
Parterne er derfor enige om at styrke den målrettede indsat for at forbedre trafikfarlige kryds og strækninger.
Derfor afsættes:
- 2,8 mio. kr. i anlæg i 2014 og 7,4 mio. kr. i anlæg i 2015.
Midlerne anvendes til følgende projekter:
Forbedring af følgende trafikfarlige kryds og strækninger:
- Kryds Ålekistevej-Xxxxx Xxxxx Vej.
- Kryds Ørestads Boulevard-Grønjordsvej.
- Frederiksborgvej fra Tuborgvej til kommunegrænsen.
- Slotsherrensvej fra Sallingvej til Islev Station.
- Røde Mellemvej fra Xxxxx Xxxxxxxxx til Vejlands Alle.
- Bellahøjvej fra Frederikssundsvej til Jyllingevej.
Placering af Din Fart-tavler på følgende indfaldsveje:
- Folehaven.
- Strandvejen.
- Roskildevej.
Placering af Din Fart-tavler på følgende tværgående veje:
- Jagtvej.
- Vejlands Allé.
- Åkandevej.
Forbedring af følgende fritliggende fodgængerfelter:
- Jyllingevej ved Krogebjerg.
- Strandboulevarden ved Svendborggade.
- En række andre mindre ombygninger.
Såfremt der er væsentlige ændringer hertil, vil Teknik- og Miljøudvalget få forelagt indstilling her- om.
Færdiggørelse af Xxxx Xxxxxxxxxx Plads
Xxxx Xxxxxxxxxx Byrum består af Xxxx Xxxxxxxxxx Plads, Xxxx Xxxxxxxxxx Skole og Sct. Matthæus Kirke. Byrummet er i dag afskærmet fra byen af hegn, hække og omkringliggende veje og fremstår derfor usammenhængende samt nedslidt. I sommeren 2014 nyanlægges området syd, øst og vest for Xxxx Xxxxxxxxxx Skole. Området nord for skolen ved Matthæusgade/Enghavevej er imidlertid ikke omfattet af projektet. Parterne er enige om at inkludere dette område, så hele Xxxx Xxxxxx- sens Byrum færdiggøres i én sammenhængende anlægsproces. Det vil give store synergieffekter og mindske gener for nærmiljøet.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 0,4 mio. kr. i anlæg i 2014 og 5,6 mio. kr. i anlæg i 2015.
Belysning på løberuter
Mange københavnere løber i deres fritid og der er derfor efterspørgsel efter gode, oplyste løbefa- ciliteter, der gør det muligt at løbe trygt og sikkert om aftenen og i de mørke vintermåneder. Par- terne er derfor enige om at afsætte 1 mio. kr. til at opstarte indsatsen i 2014.
Der afsættes derfor:
- 1,0 mio. kr. i anlæg i 2014.
Poppelallé på Bispebjerg Kirkegård
Bispebjerg Kirkegård er en smukt anlagt storbykirkegård fra 1903. Symbolet på Bispebjerg Kirke- gård er den lange poppelallé. Alléen har imidlertid nået sin maksimale levealder og skal derfor
fældes i efteråret 2014 af sikkerhedsmæssige årsager. Parterne ønsker at genplante poppelalléen mv. på Bispebjerg Kirkegård og derved genskabe den grønne akse.
Derfor afsættes:
- 1,2 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,8 mio. kr. i anlæg i 2015.
Bedre cykelforbindelser
Antallet af kilometre der dagligt cykles i København er på det højeste niveau i mere end 50 år. Par- terne ønsker at forbedre fremkommeligheden for byens cyklister. Med færdiggørelsen af Xxxxx- xxxxxxxxxx vil der blive skabt en god forbindelse til flere af områdets daginstitutioner, Kildevælds- skolen, B93’s anlæg og Ryparkens Idrætsanlæg samt Ryparken Station. Parterne prioriterer herud- over, at der gøres en ekstra indsats for at skabe cykelsammenhæng fra den kommende bro over Inderhavnen til Torvegade.
Derfor afsættes:
- 12,0 mio. kr. i anlæg fordelt med 3,0 mio. kr. i 2014, 2,5 mio. kr. i 2015 og 6,5 mio. kr. i 2016
5. En sund by med idræt og bevægelse
København skal være en by med gode rammer for at leve et sundt og aktivt liv. Derfor skabes der også med denne aftale nye muligheder for at styrke idrætslivet.
Nyanlæg og renovering af idrætsanlæg
I medfør af beslutningen fra budget 2010 om anvendelse af merindtægter fra ejendomssalg er parterne enige om at disponere 132 mio. kr. til en række initiativer på idrætsområdet.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 12,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 19,9 mio. kr. i anlæg i 2015 i en pulje til mindre genopret- ningsprojekter.
- 22,0 mio. kr. i anlæg fordelt med 0,5 mio. kr. i 2014, 4,5 mio. kr. i 2015 og 17,0 mio. kr. i 2016 til genopretning af Valby Stadion, herunder genopretning og reparation af bærende betonkonstruktioner, udskiftning af tag samt genopretning af gulve, vægge og døre.
- 7,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til renovering af Brønshøj Sportshal.
- 1,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til etablering af minibaner, da der fortsat er pres på byens fodboldbaner.
- 1,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 6,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til udskiftning af halvdelen af Valby Hallens tribuner.
- 0,5 mio. kr. i anlæg i 2014 og 9,5 mio. kr. i anlæg i 2015 til opgradering af Sundby Stadion.
- 10,0 mio. kr. i anlæg i 2016 til etablering af en 11-mands kunstgræsbane i Nordvest.
- 12,9 mio. kr. i anlæg fordelt med 0,5 mio. kr. i 2014, 2,0 mio. kr. i 2015 og 10,4 mio. kr. i 2016 til et energioptimerings- og renoveringsprojekt i forbindelse med skøjtebanen på Genforeningspladsen. Parterne er enige om, at de resterende midler til at realisere projek- tet kan søges som et internt lån jf. Borgerrepræsentationens principper herfor.
- 3,5 mio. kr. i anlæg i 2016 til etablering af yderligere tilskuerpladser i hallen ved Energicen- ter Voldparken.
- 10,2 mio. kr. i anlæg i 2015 til etablering af en kunstgræsbane ved FIX.
- 0,5 mio. kr. i anlæg i 2014 og 8,5 mio. kr. i anlæg i 2015 til øget selvbetjent adgang på idrætsanlæg ved etablering af nøglekortadgang.
- 0,5 mio. kr. i anlæg i 2014 og 5,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til etablering af 7-mands kunst- græsbane i Vanløse.
Selvbetjente kulturfaciliteter
Parterne ønsker at styrke borgernes brug af byens mange kultur- og idrætsfaciliteter ved at udvide omfanget af selvbetjente åbningstider. Antallet af selvbetjente åbningstider ønskes udvidet med 11 nye kulturinstitutioner. Dette supplerer tiltaget vedrørende øget selvbetjent adgang på idræts- anlæg, der er en del af ovenstående idrætspakke.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 9,6 mio. kr. i anlæg fordelt med 3,0 mio. kr. i 2014, 5,6 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016 til etablering af selvbetjente åbningstider på kulturinstitutioner.
Skoleidrætshal i Ørestad Syd
I Budget 2014 blev der afsat midler til en ny skole i Ørestad Syd med dobbelt gymnastiksal. Skolen skal stå færdig i april 2018. Fordi der er et stort behov for nye idrætsfaciliteter i Ørestaden er det hensigtsmæssigt at erstatte gymnastiksalen med en idrætshal med større idræts- og forsamlings- muligheder. Det vil være til gavn for foreningslivet i lokalområdet og samtidig styrke skolens idrætsprofil.
Parterne afsætter derfor:
- 36,0 mio. kr. i anlæg fordelt med 5,8 mio. kr. i 2014, 3,0 mio. kr. i 2015, 9,0 mio. kr. i 2016 og 18,2 mio. kr. i 2017 til finansiering af en skoleidrætshal på 2.000 m2.
Mole ved Svanemøllestrand
I forbindelse med anlægget af Svanemøllestranden blev der bygget en lang mole til ophold og som badefacilitet. Efter projektets afslutning er der konstateret en lang række fejl. Det vurderes dog ikke sandsynligt, at der kan gøres krav gældende over for hverken rådgiver eller entreprenøren, da begge er gået konkurs. Parterne er enige om, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal forestå en for- undersøgelse af molen og frem mod budget 2015 udarbejde et beslutningsgrundlag for eventuel endelig renovering.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 1,0 mio. kr. i anlæg i alt i 2014 til en forundersøgelse.
Kulturhus Østerbro
I Budget 2014 blev der afsat 2 mio. kr. til projektering af et kulturcenter i sammenhæng med Kil- devældsskolen på Østerbro. Et nyt kulturcenter placeret tæt ved Kildevældsskolen og Kildevælds- parken vil skabe en nytænkende og positiv synergi mellem kultur, skole, bevægelse og bynatur.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 12,7 mio. kr. i anlæg i 2015 og 13,8 mio. kr. i anlæg i 2016 til etablering af Kulturhus Øster- bro.
Parterne er enige om at provenuet fra et eventuelt kommende grundsalg på Beauvaisgrunden som følge af ovenstående skal tilgå kommunekassen.
Foreningspakke
Der afsættes en anlægspulje på 4,0 mio. kr. i 2014 med det formål at forbedre eksisterende for- eningsfaciliteter. Midlerne skal anvendes på offentlige såvel som private lokaler til mindre byg- ningsmæssige eller lokalemæssige forbedringer med henblik på at øge tilgængeligheden for for- eninger i København.
Derfor afsættes:
- 1,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til energiforbedringer af private foreningslokaler.
- 3,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til mindre bygningsmæssige og lokalemæssige forbedringer med det formål at øge tilgængeligheden for byens foreninger.
6. En by i social balance
København skal være en sammenhængende og inkluderende by, hvor alle gives en chance. Det kræver indsatser, der støtter borgere med handicap eller sindslidelse til at føre et selvstændigt og aktivt liv.
Aktivitet og rejser for voksne borgere med handicap eller sindslidelse
KL har i januar 2014 præciseret hjemlen til at yde ledsagelse og støtte på ferier og udflugter til borgere, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble- mer. Hjælpen ydes efter servicelovens § 85 i form af socialpædagogisk bistand.
KL præciserer, at kommunalbestyrelsen ikke har ret til at opkræve betaling fra borgeren til at dæk- ke personalets omkostninger til at tage med på en ferie eller udflugt. Problemstillingen vedrører beboere på Socialforvaltningens døgntilbud til borgere med handicap og sindslidelse efter Service-
lovens §§ 107-108, samt brugere af Socialforvaltningens samværs- og aktivitetstilbud til samme målgruppe. Københavns Kommune har som de fleste andre kommuner opkrævet betaling fra be- boerne for de afledte rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med ferier mv., men denne praksis er ophørt på baggrund af meldingen fra KL. For at sikre, at det kommunale serviceniveau kan fortsæt- te på et rimeligt niveau for borgere med handicap og sindslidelse i Københavns Kommune, er par- terne enige om at afsætte 2,7 mio. kr. til Socialforvaltningen i 2014.
Der afsættes derfor:
- 2,7 mio. kr. i drift i 2014 i engangsbevilling til Socialudvalget til finansiering af tilskud til so- cialpædagogisk ledsagelse for voksne borgere med handicap eller sindslidelse.
Familiehuset på Xxxx Xxxxxxxx Plads
Samlingen af aflastningspladser til børn med handicap og Familiehuset på Xxxx Xxxxxxxx Plads har vist sig at være dyrere end forventet, hvilket blandt andet skyldes øgede myndighedskrav til bygningen.
Parterne er enige om at afsætte:
- 6,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til håndtering af disse merudgifter.
Sikker By
Parterne har fokus på hurtigt at kunne håndtere eventuelt kommende udfordringer på Sikker By området. Dette kan, hvis behovet opstår, ske ved at udmønte en del af akutpuljen vedrørende Sikker By til SSP. I akutpuljen resterer pt. 0,3 mio. kr. til drift og 0,6 mio. kr. til anlæg i 2014.
Parterne er enige om at afsætte:
- 1,0 mio. kr. i drift til akutpuljen i 2014.
Ny indgang til Remiseparken
Urbanplanen er en stor, sammenhængende boligbebyggelse, der kun i ringe grad er integreret i den omgivende by. Midt i Urbanplanen ligger Remiseparken, som er en af Københavns største parker. Men der mangler en synlig indgang til parkområdet. Parterne er derfor enige om at etable- re en ny indgang til Remiseparken, så der tydeligt vises vej til Urbanplanen og Remiseparkens at- traktioner.
Derfor afsættes:
- 7,0 mio. kr. i anlæg fordelt med 0,9 mio. kr. i 2014, 3,1 mio. kr. i 2015 og 3,0 mio. kr. i 2016 til i samarbejde med vejens ejere at skabe en indbydende og synlig adgangsvej.
Øget timeantal i den sociale hjemmepleje
Den sociale hjemmepleje udviser i regnskab 2013 et merforbrug på 7 mio. kr. som følge af øget tilgang af unge hjemmeboende borgere med handicap, der har krav på hjemmepleje i op til 168 timer pr. uge.
Parterne er enige om at afsætte:
- 7,0 mio. kr. i engangsbevilling til drift i 2014 til håndtering af øget timetal i den sociale hjemmepleje i 2014.
Til medfinansiering af midlerne er parterne enige om at indregne en nettomindreudgift på 2,5 mio. kr. i 2014 og 0,9 mio. kr. 2015 på Projekt Anonyme stofmisbrugere.
Finansiering af mindre statsligt tilskud til stofindtagelsesrum
I budget 2014 blev der forudsat et statsligt tilskud på 11,8 mio. kr. i 2014 til finansiering af stofind- tagelsesrum. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har efterfølgende udmeldt et tilskud på 10,1 mio. kr. i 2014 til Købehavns Kommune. Således mangler der finansiering på 1,7 mio. kr.
Derfor afsættes:
- 1,7 mio. kr. i anlæg i 2014 til finansiering af mindre statsligt tilskud i 2014.
Finansiering af mindre statsligt tilskud til hjemløseområdet
Med budget 2014 blev der forudsat et statsligt tilskud på 9,0 mio. kr. i 2014 til finansiering af E- huset og Café Klare. På baggrund af de udmeldte kriterier til puljerne til hjemløseområdet i 2014 til hhv. forankring af hjemløsestrategien og unge hjemløse, forventes det ikke, at Københavns Kommune får statsligt tilskud til de to nævnte aktiviteter alligevel. Således udestår finansiering på 9,0 mio. kr.
Parterne er enige om at afsætte:
- 9,0 mio. kr. i 2014 i anlæg til finansiering af mindre statsligt tilskud.
7. En by med beskæftigelse og vækst
Siden 2013 har beskæftigelsesområdet været præget af helt ekstraordinært store reformer. Reg- lerne for kontanthjælp, førtidspension og fleksjob er ændret, så flere unge københavnere får en uddannelse og så flere udsatte bliver en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Samtidig kommer 2014 til at være præget af endnu en reform, nemlig sygedagpengereformen, der – for hovedpar- tens vedkommende - ventes at træde i kraft den 1. juli 2014.
Merudgifter til kontanthjælpsreformen
Der er i budget 2014 afsat 12 mio. kr. til forventet kompensation fra staten. Københavns Kommu- ne har imidlertid en større andel af kontanthjælpsmodtagere end resten af landet. Kontanthjælps- reformen har medført flere samtaler med borgere samt behov for øget koordination af sagerne.
For at kunne leve op til krav og intentioner i kontanthjælpsreformen er der behov for yderligere driftsmidler i 2014 til at løfte opgaven.
Derfor afsættes:
- 9,0 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014 til merudgifter i forbindelse med kontanthjælps- reformen.
Øgede udgifter i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob
Med førtidspensionsreformen forpligtes alle kommuner til at etablere et tværfagligt rehabilite- ringsteam med deltagelse af social-, sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesekspertise. Der er behov for at afsætte midler til dette tværfaglige samarbejde. En del af udgifterne skal dække gen- nemførelse af en ekstern analyse af organisering og arbejdsgange for på den baggrund at kunne sikre borgerne en god og effektiv sagsbehandling. Dette skal sikre en helhedsorienteret tilgang til borgere med komplekse sager.
Parterne er enige om at afsætte:
- 7,2 mio. kr. i drift i engangsbevilling 2014 til implementering af reformen af førtidspension og fleksjob. Midlerne fordeles til de involverede udvalg således:
- 1,9 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014 til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
- 2,3 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014 til Socialudvalget.
- 2,5 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014 til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
- 0,5 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014 til Børne- og Ungdomsudvalget.
Indsats for at reducere lange sygedagpengeforløb
Københavns Kommune har en større andel af sygedagpengesager med over et års varighed end resten af landet. Jo længere en borger er på sygedagpenge, jo vanskeligere bliver det for borgeren at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ved at afsætte midler til en ekstraordinær sagsbehandlings- indsats kan sagerne afvikles hurtigere, således at borgerne kan komme videre og tættere på ar- bejdsmarkedet.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 1,8 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014 til at reducere lange sygedagpengeforløb.
Flere fleksjob i Københavns Kommune i 2014 - fleksjobpræmie
For mange borgere i Københavns Kommune, der er visiteret til et fleksjob, går ledige. Med førtids- pensions- og fleksjobreformen er det blevet muligt at etablere fleksjob på helt ned til et par timer
ugentligt. Derfor etableres en præmieringsordning, som skal sætte mere skub i fleksjobordningen, så de mange ledige kommer i job.
Derfor afsættes:
- 1,78 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014 til etableringen af præmieordningen.
Kreativ vækstpakke
Kreative erhverv udgør 12 pct. af den private beskæftigelse i Københavns Kommune, og stod sid- ste år for 28 pct. af alle nye arbejdspladser i den private sektor. Formålet med pakken er yderligere at styrke Københavns position som kreativ storby.
Parterne er enige om i alt at afsætte 5,0 mio. kr. i drift i 2014. Puljen dækker følgende engangsbe- villinger i 2014:
- Copenhagen Fashion Week: 0,5 mio. kr. i drift i 2014.
- Tilskud til tøjbyttemarkeder (DAFI): 0,2 mio. kr. i drift i 2014.
- Kødbyen: 0,5 mio. kr. i drift i 2014.
- Copenhagen Cooking: 0,25 mio. kr. i drift i 2014.
- Bremen Teater - Nye Toner: 0,5 xxx.xx i drift i 2014.
- Lydens Hus: 1 mio. kr. i drift i 2014.
- Inkubator Art & Tech: 0,25 mio. kr. i drift i 2014.
- Creative Business Cup: 0,5 mio. kr. i drift i 2014.
- Xxxxxxxx Xxxxxx: 0,5 mio. kr. i drift i 2014.
- City of Congresses: 0,8 mio. kr. i drift i 2014.
8. Øvrige initiativer
Genopretning af puljen til uforudsete udgifter til drift
For at understøtte kommunernes samlede overholdelse af økonomiaftalen for 2014 blev Køben- havns Kommunes udgifter til service i 2014 sænket i forhold til niveauerne i budgetaftalen. Dette betød, at puljen til uforudsete udgifter blev reduceret med 30 mio. kr. i 2014.
For at kunne håndtere uforudsete udgifter i 2014 er parterne enige om at afsætte:
- 30,0 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014 til genopretning af puljen til uforudsete udgif- ter. Finansiering hertil blev reserveret i budgetaftalen for 2014.
Servicebufferpulje
Der er ledigt servicemåltal i 2014 på 87,5 mio. kr., som ikke disponeres med denne aftale.
Parterne er enige om at reservere:
- 87,5 mio. kr. i servicemåltal i 2014 til evt. udmøntning i forbindelse med halvårsregnskabet for 2014.
Den uudmøntede måltalspulje kan medgå til håndtering af evt. skæve DUT-sager som følge af re- geringens og KL’s kommende økonomiaftale for 2015.
Kompensation for tabte huslejeindtægter
De manglende indtægter vedrørende kommunale ejendomme, der var sat til salg i 2013 har over- steget den afsatte pulje til formålet. Københavns Ejendomme skal derfor kompenseres for dette jf. den med budget 2014 vedtagne model for salgsreservationsleje.
Parterne er i forlængelse heraf enige om at afsætte:
- 3,6 mio. kr. i anlæg i 2014.
Vejledende rådighedsbeløb for folkepensionister og førtidspensionister
Med budget 2014 blev der afsat 4,8 mio. kr. til at hæve det vejledende rådighedsbeløb for enlige folkepensionister og førtidspensionister med 300 kr. Som opfølgning på aftalen har Københavns Borgerservice og Socialforvaltningen foretaget genberegninger af deres udgifter til området på baggrund af data fra januar og februar måned i 2014. På denne baggrund alene kan det ikke udle- des, om der er behov for justering af budgettet på området. Parterne er derfor enige om at fore- tage en yderligere vurdering i forbindelse med forhandlingerne om budget 2015, jf. budgetaftalen for 2014.
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Københavns Kommune oplever et stigende udgiftsniveau til kommunal medfinansiering af sund- hedsvæsenet i lighed med øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Københavns Kommune fast- lægger budgettet til medfinansiering på baggrund af KL’s skøn for området. I regnskab 2013 gav det et merforbrug på 65,7 mio. kr. Prognoserne for 2014, som de løbende har været præsenteret som en del af risikolisten til Økonomiudvalget, viser et merforbrug, som vil blive endnu større i 2014.
Parterne er derfor enige om at afsætte:
- 121,7 mio. kr. i overførsler i 2014 i en pulje under Økonomiudvalget reserveret til at dække det stigende udgiftspres på området.
Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvalt- ningen undersøger en justering af områdets budgetlægning frem mod budget 2015. Der er igang- sat en analyse af udviklingen på området i samarbejde med Region Hovedstaden, som forventes færdiggjort inden sommeren 2014.
Vejafvandingsbidrag
Københavns Kommune betaler årligt et vejafvandingsbidrag til det lokale spildevandsselskab i HO- FOR. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere fastslået, at Københavns bidrag har været for lavt og derfor pålagt kommunen at efterbetale et beløb til HOFOR. KL forhandler pt. med sta- ten om, hvordan lovgivningen på området skal fortolkes, og hvor stort et bidrag kommunerne kan pålægges at betale.
Parterne er enige om at reservere et beløb til eventuel efterbetaling for afregningsåret 2012, så- fremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen igen i år pålægger kommunen at efterbetale vejafvan- dingsbidraget.
Der afsættes derfor:
- 4,3 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014.
Eventuelle økonomiske konsekvenser i 2015 og frem indgår i drøftelserne om budget 2015.
Sociale klausuler
Københavns Kommune har i sin indkøbspolitik 2011-2014 forpligtet sig til at stille en række sociale og etiske krav i forbindelse med indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge-/anlægsydelser. Blandt andet anvendes sociale klausuler til at sikre beskæftigelse af praktikanter og udvalgte grupper af ledige, når private leverandører udfører arbejdsopgaver for kommunen. I kommunens ordning for skærpet anvendelse af sociale klausuler indgår et følg-eller-forklar princip, der forpligter kommu- nens forvaltninger til at foretage en konkret vurdering af uddannelsespotentialet i større tjeneste- ydelses- og bygge-/anlægsopgaver, der udbydes til private leverandører.
For alle anlægsbevillinger over 10 mio. kr., der gives i denne aftale, forventes det som udgangs- punkt, at der ved udførelse af de konkrete opgaver kan stilles krav om, at den private leverandør skal beskæftige praktikanter. Ved evt. undtagelser skal forklaringer fremgå af beskrivelsen af de enkelte bevillinger, jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 28. november 2013.
Analyse af anlæg
Et centralt tema i denne aftale er som nævnt færdiggørelsen af en række projekter, der er blevet dyrere eller forsinkede. Parterne noterer sig, at der – som drøftet af Økonomiudvalget den 18. marts – vil blive foretaget en række analyser af årsager til forsinkelser og fordyrelser. Analysen vil fokusere både på planlægnings- og anlægsfasen, samt fagudvalgenes ansvar for de bevilligede projekter. Analysen skal være færdig inden sommeren 2014, således at de kan indgå på Økonomi- udvalgets budget seminar i august, og indgå i budgetforhandlingerne for budget 2015.
Centralt i analysen vil stå fagudvalgenes ejerskab og ansvar for styringen på de bevilligede anlægs- projekter, og herunder at fagudvalgene har ansvaret for at sikre, at økonomistyringen på området løftes, som det også er sket på de senere år på driftssiden. I den forbindelse bør der tages ud-
gangspunkt i det arbejde, der allerede er igangsat i fast track-regi. Endvidere bør den månedlige liste over kommunens risikoområder til Økonomiudvalget fortsat være et centralt redskab til tidlig håndtering og identifikation af økonomiske udfordringer på anlægssager.
Mindre sager
Parterne er enige om at afsætte 3,9 mio. kr. i drift og 1,1 mio. kr. i anlæg. Puljen dækker følgende engangsbevillinger i 2014:
- Undersøgelse af LGBT-personers sundhed og trivsel: 0,3 mio. kr. i engangsbevilling i 2014 på drift.
- Forældrekurser til førstegangsfødende: 0,2 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014.
- Projektering Ceremoni: 0,3 mio. kr. i anlæg i 2014.
- Port – Sydhavnstippen: 0,12 mio. kr. i anlæg i 2014.
- LGBT Asylum: 0,1 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014.
- Muhabet: 0,2 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014.
- Fakti: 0,4 mio. kr. i drift i engangsbevilling i 2014.
- Checkpoint – sommeråbent: 0,025 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014.
- Sundhedscheck af unge: 0,3 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014.
- Handicapcenter – kommunikation: 0,5 mio. kr. i anlæg i 2014.
- Møllegade: 0,25 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014.
- Vink: 1,0 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014.
- Sabaah: 0,08 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014.
- Kringlebakken: 0,1 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014.
- Fundamentet: 0,4 mio. kr. i engangsbevilling i drift i 2014.
- Fricenter-forsøg/tillidsreform – tablets: 0,38 mio. kr. i anlæg i 2014.
- Træer på Herlufs Trolles Gade: 0,145 mio. kr. i anlæg i 2014.
- 10 Bænke ved Damhussøen: 0,2 mio. kr. i anlæg i 2014.
9. Finansiering af initiativerne
Parterne er enige om, at aftalens økonomiske grundlag består i tilvejebringelsen af finansiering på i alt 1029,2 mio. kr., herunder 422,4 mio. kr. fra overførselssagen. Finansieringen fra overførsels- sagen kommer fra ubrugte midler på serviceområdet på 199,5 mio. kr. og ubrugte midler på an- lægs- og overførselsområdet på henholdsvis 4,2 og 218,7 mio. kr. Herudover indgår en række alle- rede kendte mindreforbrug i 2014 i finansieringen med 80,8 mio. kr., heraf 50,3 mio. kr. som følge af demografiregulering af udvalgenes budgetter. Endvidere indgår 134,0 mio. kr. i merindtægter fra ejendomssalg i 2013.
Den reelle kasse udgør ved udgangen af 2013 1092,0 mio. kr., og med denne aftale udmøntes der herfra 392,0 mio. kr.
Den samlede finansiering er beskrevet i bilag 1.
Ved uoverensstemmelser mellem aftaletekst og regneark i bilag 1, er det regnearket, der gælder.
Bilag
Bilag 1 – Regneark til overførselssagen. Bilag 2 – Overførsler 2013-2014.