Contract
Selskab: Købstædernes Forsikring | XX.xx.: 51778 Vilkårsnummer: TE-FV-01 | |||
Her får du et overblik over, hvordan vores forhandler- og værkstedsforsikring dækker. For at få det fulde overblik kan du læse mere i vores vilkår, som du finder på xxxxxxxxxxxx.xx. Vælger du en forhandler- og værkstedsforsikring hos os, kan du se policen på Mit KF, som beskriver, hvilke dækninger du har valgt, og hvordan du er dækket. Sammen med vilkårene er det vores fælles aftalegrundlag. Hvilken form for forsikring er der tale om? En forhandler- og værkstedsforsikring omfatter motoransvarsforsikring, kaskoforsikring og ansvarsforsikring for behandling og bearbejdning. Det er muligt at vælge dækning for skader i forbindelse med væske og bundprop og dækning for køretøjer under åben himmel. | ||||
Hvad dækker den? Generelt ✓ Forsikringen omfatter dig, og dine ansatte og personer, der vederlagsfrit prøvekører et af dine køretøjer med salg for øje. ✓ Forsikringen dækker virksomhedens egne uindregistrerede køretøjer, påhængsvogne og sidevogne, der er beregnet til salg. Kundekøretøjer er omfattet af forsikringen, så længe de er overladt til virksomheden til reparation. ✓ Forsikringen dækker afhentning og udbringning til og fra kunder, andre forhandlere og leverandører. ✓ Køretøjer, der er solgt og endnu ikke overgivet til køber, er dækket af forsikringen i op til tre uger fra indregistreringsdagen. Motoransvarsforsikring ✓ Forsikringen dækker de sikredes ansvar for skader forvoldt ved motorkøretøjets brug som køretøj. Kaskoforsikring ✓ Forsikringen dækker tyveri og røveri af virksomhedens egne uindregistrerede køretøjer og kundekøretøjer, under forudsætning af at køretøjet var aflåst eller hensat på aflåst plads. ✓ Forsikringen dækker, hvis køretøjet bortkommer i forbindelse med prøvekørsel. Behandling og bearbejdning. ✓ Forsikringen dækker skader på dine kunders køretøjer, enten når de opstår under eller som følge af behandling af eller bearbejdning af køretøjet. | Tilvalgsdækninger Væske og bundprop ✓ Vi dækker skader, der opstår på dine kunders køretøjer som følge af påfyldning af forkert væske eller forglemmelse af påfyldning af væske. ✓ Forsikringen dækker mangelfuld montering af oliefilter, slange- og rørforbindelser, aftapningspropper eller dæksler i gearkasse, differentiale, motor eller køler. Køretøjer under åben himmel ✓ Du har mulighed for at udvide din kaskoforsikring med en dækning for dine egne uindregistrerede salgskøretøjer og kundekøretøjer, når de står uden for bygninger. | |||
Hvad dækker den ikke? Generelt 🗶 Køretøjer, der befinder sig indenfor i lokaler, er ikke omfattet for forsikringen ved brand, eksplosion og lynnedslag (denne risiko kan forsikres via virksomhedens løsøreforsikring). 🗶 Skader, hvor andre virksomheder (underentreprenører) har risikoen for køretøjet eller kan blive pålagt et ansvar. 🗶 Forsikringen dækker ikke udlejning uden fører. Skader, der sker på et køretøj, der burde være forsynet med prøveplader på skadetidspunktet er heller ikke dækket. 🗶 Skade forvoldt af eller på kundekøretøjer, der har en selvstændig ansvars- og kaskoforsikring, er ikke omfattet af forsikringen. Det gælder også virksomhedens egne køretøjer, der er, eller kunne være, omfattet af en selvstændig ansvars- og kaskoforsikring. |
Motoransvarsforsikring 🗶 Skade på virksomhedens og de sikredes egne ting, førerens person, ting eller ejendom er ikke omfattet af forsikringen. 🗶 Forsikringen dækker ikke skade på tilkoblede køretøjer. Kaskoforsikring 🗶 Skader der opstår i bilen mekaniske dele, medmindre det sker som følge af en dækningsberettiget skade, er ikke dækket. 🗶 Fabrikations- eller materialefejl, vejrets påvirkning, slitage og stenslag i lak mv. er ikke dækket af forsikringen. 🗶 Skader som følge af behandling og bearbejdning og påfyldning af nødvendige væsker er ikke omfattet af kaskoforsikringen. | Behandling og bearbejdning 🗶 Skade på den del der behandles eller bearbejdes, og skade på reservedele sket under eller i forbindelse med udskiftning eller isætning, dækkes ikke af forsikringen. 🗶 Tuning af dele der ikke er godkendt af køretøjets importør, og skader som følge af manglende eller fejlagtig udmåling, indstilling mv. er ikke omfattet af forsikringen. 🗶 Skader, der er omfattet af køretøjets egen garanti, er ikke dækket af forsikringen. Væske og bundprop 🗶 Skader som følge af klargøring er ikke dækket. 🗶 Skader der er omfattet af køretøjets egen garanti, er ikke dækket af forsikringen. | |
Er der nogen begrænsninger af dækningen? Generelt ! Skader der generelt er undtaget i forsikringsvilkårene er ikke omfattet. ! Skader forvoldt ved forsæt eller ved grov uagtsomhed, eller som skyldes beruselse eller påvirkning af rusmidler, dækkes ikke. ! Forsikringen dækker ikke kommissionskøretøjer. ! Køretøjer beregnet til salg af reservedele eller skrotning er ikke dækket af forsikringen. ! Uindregistrerede arbejdsmaskiner er ikke dækket, når de er i brug som arbejdsredskab. | Kaskoforsikring ! Bortkomst af køretøjer dækkes alene, hvis låners identitet og gyldigt kørekortnummer kan oplyses. Køretøjer under åben himmel ! Der gælder særlige sikringskrav, som skal være opfyldt for at opnå dækning i forbindelse med en eventuel skade, med mindre andet er aftalt med os. Sikringskravene fremgår af vores vilkår. | |
Hvor er jeg dækket? ✓ Forsikringen dækker i Danmark, eksklusiv Grønland og Færøerne. | ||
Hvilke forpligtelser har jeg? – Du skal give os korrekte oplysninger om din virksomhed og virksomhedens aktiviteter. – Hvis din virksomhed ophører, eller der sker ændringer i ejerforholdet, virksomhedens aktiviteter o.lign., skal du hurtigst muligt meddele os det. – Du skal give os besked, hvis oplysningerne i din police er forkerte. – Du skal betale forsikringen til tiden. – Du skal anmelde skader til os hurtigst muligt og sørge for at begrænse skadens omfang. – Tyveri, røveri, overfald og hærværk skal også meldes til politiet. | ||
Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale forsikringen senest på den dato, som fremgår af indbetalingskortet. Hvis du tilmelder betalingen til Betalingsservice, sker betalingen automatisk. Du kan betale forsikringen månedligt, kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Vi anbefaler, at du tilmelder betalingerne til Betalingsservice, men det er også muligt at få tilsendt et indbetalingskort. |
Hvornår starter og slutter dækningen? Forsikringen starter på en aftalt dato, som du kan se på din police. Forsikringen gælder for 1 år af gangen, og vi fornyer den automatisk, med mindre andet er aftalt. | |
Hvordan opsiger jeg aftalen? Både du og Købstædernes Forsikring kan opsige forsikringen skriftligt med mindst 1 måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb. Er forsikringen oprettet for en flerårig periode, kan du dog tidligst opsige forsikringen til hovedforfaldsdatoen i det år, perioden udløber. Både du og Købstædernes Forsikring har desuden mulighed for at opsige en forsikring i forbindelse med en skade. Det skal dog ske senest 1 måned efter, skaden er afsluttet og med en varselsperiode på 14 dage. |