FORTROLIGT)
(FORTROLIGT)
OVERDRAGELSESAFTALE –
VANDKULTURHUSET PAPIRØEN
Denne aftale (”Overdragelsesaftalen”) er indgået den / 2019 mellem
Københavns Kommune ved Kultur- og Fritidsforvaltningen
Xxxxxxxxxxxxxxx 00
1600 København V
og
Nordea-fonden
Heerings Gaard
Overgaden neden Vandet 11 1414 København K
og
Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen
C/O Horten Advokatpartnerskabet Xxxxxx Xxxxxxx Alle
2900 Hellerup
CVR nr. 39935503
(I det følgende benævnt ”Ejendomsfonden”)
I fællesskab benævnes ovenstående tre parter som ”Parterne”.
1. OVERDRAGELSESAFTALENS FORMÅL
1.1 Københavns Kommune har anmodet om, at Nordea-Fonden godkender, at Københavns Kommune overfører den modtagne uddeling på 300 mio. kr. fra fonden til det nye Vandkulturhus på Papirøen, jf. Uddelingsbrev af 28. februar 2018 (bilag A), til Ejendomsfonden.
1,2 Parterne godkender ved underskrivelsen af nærværende aftale, at uddelingen ændres, således at modtageren af uddelingen ændres fra Københavns Kommune til Ejendomsfonden, som Nordea-fonden har stiftet, men som Nordea-fonden i øvrigt ikke har forpligtelser eller er ansvarlig for, og hvis Ejendomsfonden har behov for yderligere midler til realisering af projektet, er Nordea-fonden ikke forpligtet til at indskyde yderligere midler i Ejendomsfonden, jf. også pkt. 1.5.
1.3 Ved indgåelse af denne aftale accepterer Nordea-fonden og Københavns Kommune således, at Ejendomsfonden fortsætter projektudviklingen, herunder brug af midler til rådgivning, arkæologiske undersøgelser, administration mv., frem til at licitationsresultatet er kendt. COWI har beregnet, at Ejendomsfonden vil afholde anlægsudgifter på ca. 43 mio. kr. eks. moms frem til den endelige pris fra licitationen er kendt.
1.4 Overførelsen af uddelingen til Ejendomsfonden ændrer ikke på de betingelser, der fremgår af Uddelingsbrev af 28. februar 2018 (Bilag A) og ”Samarbejdsaftalen” mellem Nordea- fonden og Københavns Kommune (bilag B),og at Københavns Kommune derfor fortsat er ansvarlige for opfyldelsen af de betingelser, der fremgår af disse dokumenter, herunder men ikke begrænset til:
• At projektet skal gennemføres som beskrevet i Københavns Kommunes ansøgning til Nordea-Fonden.
• At projektet skal realiseres med den kunstneriske og arkitektoniske kvalitet, som er beskrevet i Xxxxx Xxxx og Xxxxxxxxx Xxxxx vinderprojekt.
• At de forskellige elementer prioriteres i overensstemmelse med vinderprojektet.
• At Københavns Kommune, såfremt der skulle opstå væsentlige finansielle udfordringer vedr. projektets realisering og anlæggelse, omgående orientere Nordea-fonden og ikke indgår aftaler om projektet med leverandører, entreprenører og finansieringspartnere og lignende uden forudgående dialog med Nordea-Fonden.
Overførelsen af uddelingen til Ejendomsfonden medfører således alene, at Ejendomsfonden bliver underlagt de samme krav og betingelser som Københavns Kommune.
1.5 Overførelsen af uddelingen til Ejendomsfonden ændrer ligeledes ikke på, at eventuelle overskridelser af det fremlagte anlægsbudget i Københavns Kommunes ansøgning til Nordea-fonden, godkendt af Københavns Kommune, fortsat afholdes af Københavns Kommune jf. Uddelingsbrev af 28. februar 2018 (Bilag A).
1.6 Denne aftale ændrer ikke på ”Aftale om brugsret mellem Københavns Kommune og Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen” eller ”Samarbejdsaftalen” mellem Københavns Kommune og Ejendomsfonden, der beskriver de roller, som Københavns Kommune og Ejendomsfonden har efter Ejendomsfondens overtagelse af bygherrerollen for Vandkulturhuset, idet det dog for god ordens skyld bemærkes, at Nordea-fonden hverken direkte eller indirekte er part i disse aftaler, hvilket nærværende aftale ikke ændrer på.
Underskrifter
Samarbejdsaftalen underskrives af Parterne, som herefter modtager en indscannet version af den underskrevne aftale.
København, den / 2019
For Københavns Kommune ved Kultur- og Fritidsforvaltningen: Navn:
Titel:
For Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen Navn:
Titel:
For Nordea-fonden Navn:
Titel: