K03 STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE Kontrakt
K03
STANDARDKONTRAKT FOR LÆNGEREVARENDE IT-PROJEKT BASERET PÅ EN AGIL METODE
Kontrakt
om
udvikling og levering af en it-leverance til […]
mellem
[…]
(i det følgende kaldet Kunden)
og
[…]
(i det følgende kaldet Leverandøren)
Indholdsfortegnelse
1. Definitioner 1
2. BAGGRUND OG FORMÅL 5
2.1 Indledning 5
2.2 Baggrund, formål samt beskrivelse af Leverancen 5
3. Leverancen 6
3.1 Omfang 6
3.2 Leverandørens leveranceansvar 6
3.2.1 Generelt 6
3.2.2 Leverancer 6
3.2.3 Styring af Projektet 6
3.2.4 Rådgivning 6
3.2.5 Styring af ressourceforbrug 7
3.2.6 Rapportering 7
3.2.7 Kvalitetssikring 7
3.3 Tredjeparts Standardprogrammel 7
3.4 Udstyr 7
3.5 Dokumentation 7
3.6 Konvertering 8
3.7 Uddannelse 8
3.8 Øvrige ydelser 8
4. Kundens it-miljø 8
5. LEVERANCENS UDFØRELSE 9
5.1 Leverancens påbegyndelse 9
5.1.1 Iværksættelse af en afklarings- og planlægningsfase 9
5.1.2 Overordnede vederlags- og tidsestimater 10
5.1.3 Etablering af udviklings- og testmiljø 10
5.2 Leverancens udvikling 11
5.2.1 Udvikling i Iterationer 11
5.2.1.1 Manglende opfyldelse af krav inden for vederlags- og tidsestimatet 11
5.2.2 Interne Test 12
6. ændringer 12
6.1 Generelt 12
6.1.1 Ændringsanmodninger 12
6.1.2 Tvister 12
6.2 Agile Tilpasninger 12
6.2.1 Omfattede tilpasninger 12
6.2.2 Tilpasningsprocedure 13
6.2.3 Bemyndigelse 13
6.3 Egentlige Ændringer 13
6.3.1 Generelt 13
6.3.2 Omfattede ændringer 13
6.3.2.1 Udvidelse af Leverancens Omfang til levering som en del af Leverancen 14
6.3.2.2 Udvidelse af Leverancens Omfang til levering som en Selvstændig Opgave 14
6.3.3 Ændringsprocedure 14
6.3.3.1 Kundens fremsættelse af anmodning om Egentlige Ændringer 14
6.3.3.2 Leverandørens fremsættelse af ændringsanmodning 15
6.4 Ændringer uden Leverandørens samtykke 15
7. Interne Test, afprøvning og godkendelse 15
7.1 Interne Test 15
7.1.1 Tidspunkt for gennemførelse 16
7.2 Afprøvning 16
7.2.1 Generelt 16
7.2.2 Ikke godkendt prøve 17
7.3 Installationsprøve 17
7.4 Overtagelsesprøve 17
7.5 Driftsprøve 17
8. Samarbejdsforhold og bemanding 18
8.1 Generelt 18
8.2 Beslutningskompetence 18
8.3 Samarbejdsorganisation 19
8.4 Bemanding 19
8.4.1 Leverandørens medarbejderressourcer 19
8.4.2 Kundens medarbejderressourcer 19
8.4.3 Udskiftning af medarbejdere 20
8.4.3.1 Leverandørens udskiftning af nøglemedarbejdere 20
8.4.3.2 Kundens udskiftning af nøglemedarbejdere 21
9. indsigt 21
9.1 Leverandørens indsigt 21
9.2 Kundens indsigt 21
10. KUNDENS DELTAGELSE 22
10.1 Indledning 22
10.2 Generelle krav til Kundens deltagelse 22
10.3 Deltagelse i test og afprøvning 22
10.4 Øvrige krav til Kundens deltagelse 22
11. benyttelse af underleverandører 23
12. levering 23
12.1 Leveringssted 23
12.2 Tidsplan 23
12.2.1 Tids-, Projekt-, Leverance- og Aktivitetsplaner 23
12.2.2 Vedligeholdelse og Drift 24
12.2.3 Selvstændig Opgave 24
12.2.4 Udskydelsesret 24
12.3 Delleverancer 24
13. Ibrugtagning, overtagelse og risiko 24
13.1 Ibrugtagning 24
13.2 Overtagelse 24
14. optioner 25
14.1 Generelt 25
14.2 Optioner til levering som en del af Leverancen 25
14.3 Optioner til levering som en Selvstændig Opgave 25
15. Vedligeholdelse og support 26
15.1 Generelt 26
15.2 Vedligeholdelsesordningens tidsfrister 26
15.3 Udførelse 27
16. drift 27
17. servicemål 28
17.1 Generelt 28
17.2 Manglende opfyldelse af servicemål 28
18. Audit 28
18.1 Kundens adgang til audit 28
18.2 Leverandørens adgang til audit 28
18.3 Gennemførelse af audit 29
19. sikkerhed 29
20. Vederlag 29
21. incitamenter 30
22. betalingsbetingelser 30
22.1 Generelt 30
22.2 Fakturering 30
23. garantier 31
23.1 Generel garanti 31
23.2 Fejl i Programmel 31
23.3 Leverandørens ressourcer 31
23.4 Estimater 31
23.5 Kundens deltagelse 32
23.6 Ændringsmuligheder 32
23.7 Tredjemands udførelse af vedligeholdelse og ændringer 32
23.8 Hæftelse for underleverandører 33
23.9 Garanterede servicemål 33
23.10 Tredjemands rettigheder 33
23.11 Overholdelse af regler 34
23.12 Garantiperiode 34
24. Persondatalovgivningen 34
25. Leverandørens misligholdelse 35
25.1 Generel underretningspligt 35
25.2 Forsinkelse 35
25.2.1 Bod 35
25.3 Mangler 36
25.3.1 Afhjælpning 36
25.3.2 Bod for overskridelse af servicemål 36
25.3.3 Forholdsmæssigt afslag 36
26. Kundens ophævelse 37
26.1 Betingelser for ophævelse 37
26.1.1 Ophævelsesgrunde 37
26.2 Opgørelse ved ophævelse 38
26.2.1 Generelt 38
26.2.2 Tilbagelevering og rettigheder til Programmel og Dokumentation ved ophævelse 39
26.2.2.1 Indbyrdes afhængigheder 39
27. Kundens misligholdelse 39
27.1 Misligholdelse af Kundens betalingsforpligtelser 39
27.2 Misligholdelse af Xxxxxxx øvrige forpligtelser 39
28. Rettigheder og beføjelser efter lov og sædvane 40
29. Erstatning og forsikring 40
30. Force majeure 41
31. Rettigheder til Programmel, dokumentation og andet materiale beskyttet af immaterielle rettigheder 42
31.1 Generelt 42
31.2 Standardprogrammel med tilhørende Dokumentation 43
31.3 Kundespecifikt Programmel med tilhørende Dokumentation 43
31.3.1 Kundens rettigheder 43
31.3.1.1 Ændringer 43
31.3.1.2 Deponering af kildekode, der ikke er stillet til rådighed 44
31.3.2 Andre Offentlige Institutioners rettigheder 44
31.4 Andet materiale beskyttet af immaterielle rettigheder 45
32. Tavshedspligt 45
32.1 Generelt 45
32.2 Leverandørens tavshedspligt 45
32.3 Kundens tavshedspligt 45
33. Overdragelse af Kontrakten 45
33.1 Kundens overdragelse 45
33.2 Leverandørens overdragelse 45
34. varighed 46
34.1 Kundens udtrædelsesadgang 46
34.2 Vedligeholdelse og support 46
34.3 Drift 47
34.4 Annullation af beslutning om tildeling af Kontrakten og erklæring om, at Kontrakten er uden virkning 47
34.4.1 Uden virkning 47
34.4.2 Erstatning 47
35. Forpligtelser ved ophør 47
36. Fortolkning og kontraktstyring 48
36.1 Fortolkning og forrang 48
36.2 Meddelelse 48
36.3 Kontraktstyring ved ændringer mv. 49
37. Tvistigheder 49
37.1 Lovvalg 49
37.2 Uenighed om kategorisering af en Fejl eller opfyldelse af servicemål 49
37.3 Øvrige tvister 49
37.3.1 Forhandling 49
37.3.1.1 Konfliktløsningsorganet 49
37.3.2 Vejledende udtalelse 50
37.3.3 Mediation 50
37.3.4 Voldgift 50
37.3.4.1 Mindre tvister 50
37.3.4.2 Større tvister 50
37.4 Parternes forpligtelser ved tvister 51
38. Bevillingsmæssige forbehold 51
39. Underskrifter 51
Bilagsfortegnelse
Absolutte Krav
Krav (funktionelle og non-funktionelle) angivet i Kundens Kravliste (Bilag 3a.ii) som Kunden har angivet som uundværlige for opfyldelsen af Kundens Forretningsmæssige Mål og Behov.
Afhængigheder
Ved Afhængigheder forstås funktionelle og forretningsmæssige afhængigheder mellem Absolutte Krav, som Kunden eksplicit har angivet forud for Kontraktens indgåelse i Bilag 3a.ii.
Agile Metode
Den i Bilag 7 valgte og beskrevne metode for udvikling af Leverancen.
Agile Tilpasninger
Ved Agile Tilpasninger forstås de former for ændringer, der er beskrevet i punkt 6.2.
Aktivitetsplan
Plan over de aktiviteter og opgaver, som Parterne fastlægger skal udføres i de enkelte Iterationer. Aktivitetsplanen udgør en del af Bilag 1.
Arbejdsdag
Mandag til fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Behovsopgørelse
Kundens overordnede krav til Leverancen, jf. Bilag 3a. Behovsopgørelsen indeholder Kundens Kravliste og en beskrivelse af Kundens Forretningsmæssige Mål og Behov, som Leverancen skal understøtte.
Brugerdokumentation
Beskrivelse(r) af Leverancens funktioner og anvendelses- og opsætningsmuligheder rettet mod slutbrugere, superbrugere, systemadministratorer og andre brugere, der ikke skal have indsigt i arkitektur eller kode.
Delleverance
En afgrænset del af Leverancen, der overtages og eventuelt ibrugtages særskilt (medmindre der foreligger Afhængigheder mellem Absolutte Krav, i hvilket tilfælde Overtagelse sker betinget, jf. punkt 13.2). En Delleverance kan omfatte en eller flere Iterationer.
Dokumentation
Enhver udarbejdet beskrivelse relateret til Leverancen, herunder Brugerdokumentation og Systemdokumentation, jf. Bilag 4.
Drift
Eksekvering af det Programmel, der udgør hele eller dele af Leverancen.
Egentlig Ændring
Ved Egentlige Ændringer forstås de former for ændringer, der er beskrevet i punkt 6.3.
Fejl
Der foreligger en Fejl i det leverede, såfremt den i en Delleverance leverede del af Leverancen ikke opfylder de i Leverancebeskrivelsen (dog bortset fra Øvrige Krav som er bortfaldet inden Overtagelse) og Kontrakten i øvrigt fastsatte krav og forpligtelser, herunder de af Leverandøren givne garantier, eller i øvrigt ikke har den kvalitet eller fungerer, som Kunden kunne forvente på grundlag af Kontrakten, eller såfremt God it-skik ikke er overholdt, medmindre der er tale om bagatelagtige forhold.
Der foreligger en Fejl i relation til vedligeholdelse og eventuel Drift, såfremt Leverandørens ydelser ikke opfylder de i Kontrakten fastsatte krav, herunder kravene til servicemål og de af Leverandøren givne garantier, eller såfremt God it-skik ikke er overholdt, og forudsat, at der ikke er tale om bagatelagtige afvigelser.
Se tillige definitionen af Mangel.
Fejlliste
Liste over Fejl, der konstateres i forbindelse med en prøve, jf. punkt 7.2.1.
Forretningsmæssige Mål og Xxxxx
Kundens særlige Forretningsmæssige Mål og Behov angivet i Bilag 3a.i og som konkret udtrykt i Kundens Behovsopgørelse, herunder ved detailspecificeringen af kravene i forbindelse med planlægningen af de enkelte Iterationer.
God it-skik
En af it-branchen alment accepteret god udførelse inden for et bestemt område.
Ibrugtagning
Den dag, hvor Xxxxxx tager en Delleverance i brug til daglig afvikling af sine forretningsmæssige opgaver.
Installationsdag
Den dag, hvor Leverandøren over for Kunden godtgør, at eventuelt udstyr, der indgår i en Delleverance, er tilsluttet i funktionsdygtig stand hos Kunden, og hvor licenser til Programmel på det aftalte udstyr er tilgængelige, jf. punkt 7.3.
Interne Test
Interne Test er en indarbejdet del af den agile proces. Interne Test foretages løbende i forbindelse med udviklingsprocessen som led i hver enkelt Iteration med henblik på at teste, om de fastlagte acceptkriterier til ydelserne omfattet af de enkelte Iterationer er opfyldt.
Iterationer
Forholdsvis korte projekttrin. Varigheden aftales Parterne imellem som et led i anvendelse af den Agile Metode. En Iteration afsluttes med en Intern Test.
Kontrakten
Denne Kontrakt med bilag og alle senere ændringer og tillæg.
Kravliste
Liste over Xxxxxxx udarbejdede krav til Leverancen i prioriteret rækkefølge, jf. Bilag 3a.ii.
Kundespecifikt Programmel
Programmel, der ikke i Bilag 3 rubriceres som Standardprogrammel.
Leverancen
Alle ydelser omfattet af Kontrakten, der skal leveres af Leverandøren senest ved Overtagelse af den sidste Delleverance i Projektet. Dette omfatter bl.a. Leverandørens styring af Projektet, rådgivning, styring af ressourceforbrug, rapportering, kvalitetssikring, Programmel, udstyr, Dokumentation, implementering, udannelse og øvrige ydelser, der skal leveres senest ved Overtagelse. Drift samt vedligeholdelse og support er ikke en del af Leverancen, selvom den eventuelt udføres forud for Overtagelse.
Leverancebeskrivelse
Ved Kontraktens indgåelse udgøres Leverancebeskrivelsen af Kundens Behovsopgørelse og Leverandørens Overordnede Løsningsbeskrivelse. Leverancebeskrivelsen justeres løbende i forbindelse med Projektets gennemførelse som et led i anvendelsen af den Agile Metode, jf. punkt 5 og punkt 6.
Leveranceplan
Plan over de aktiviteter og opgaver, som Parterne fastlægger skal udføres i en Delleverance. Leveranceplanen udgør en del af Bilag 1.
Mangel
Der foreligger en Mangel i det leverede, såfremt den i en Delleverance leverede del af Leverancen ikke opfylder de i Leverancebeskrivelsen (dog bortset fra Øvrige Krav, som er bortfaldet inden Overtagelse) og Kontrakten i øvrigt fastsatte forpligtelser, herunder de af Leverandøren givne garantier, eller i øvrigt ikke har den kvalitet eller fungerer, som Xxxxxx kunne forvente på grundlag af Kontrakten, eller såfremt God it-skik ikke er overholdt, medmindre der er tale om bagatelagtige forhold.
Der foreligger en Mangel i relation til vedligeholdelse og eventuel Drift, såfremt Leverandørens ydelser ikke opfylder de i Kontrakten fastsatte krav, herunder kravene til servicemål og de af Leverandøren givne garantier, eller såfremt God it-skik ikke er overholdt, og forudsat, at der ikke er tale om bagatelagtige afvigelser.
Se tillige definitionen af Fejl.
Meddelelse
Skriftlig kommunikation afgivet i overensstemmelse med punkt 36.2 eller meddelelse givet på styregruppemøde, som fremgår af godkendt referat.
Offentlig Institution
Ministerier, styrelser, statsvirksomheder, selvstændige offentlige virksomheder (SOV), kommuner, regioner, offentlige forvaltningssubjekter, kommunale virksomheder, råd og nævn samt selvejende institutioner, hvis drift i det væsentlige finansieres med offentlige midler. Statslige aktieselskaber samt aktieselskaber med kommunal deltagelse er ikke omfattet.
Omfang
Leverancens Omfang udgøres af den fastlagte afgrænsning af de ydelser, der skal leveres i Projektet, jf. Bilag 3, samt af eventuelle aftalte Egentlige Ændringer og bestilte Optioner. Afgrænsningen foretages med udgangspunkt i Kundens Behovsopgørelse (Bilag 3a) og de heri indeholdte (Bilag 3a.i) Forretningsmæssige Mål og Behov.
Optioner
En ret for Kunden til, til de i Kontrakten fastsatte priser og øvrige vilkår, at kræve opfyldelse af yderligere krav end de i Kravlisten anførte ved inddragelse af de i Bilag 3 beskrevne krav eller yderligere funktionaliteter i den agile proces. De i Bilag 3 beskrevne Optioner kan bestilles til levering samtidig med og som en del af Leverancen eller som en Selvstændig Opgave.
Overordnede Løsningsbeskrivelse
Leverandørens overordnede beskrivelse af, hvorledes Leverandøren vil opfylde Kundens Behovsopgørelse. Leverandørens Overordnede Løsningsbeskrivelse indeholder risikologgen.
Overtagelse
Den dag hvor Leverandøren består overtagelsesprøven for en Delleverance eller Selvstændig Opgave, forudsat at Kunden efterfølgende skriftligt godkender overtagelsesprøven for Delleverancen/den Selvstændige Opgave, eller Kunden tager hele eller dele af en Delleverance uberettiget i brug, jf. punkt 13.2.
Parterne
Ved Parterne forstås Kunden og Leverandøren og ved Part en af disse.
Programmel
Består af Kundespecifikt Programmel og/eller Standardprogrammel. Omfatter også grænseflader.
Projektet
Det af Kontrakten omfattede projekt vedrørende Leverancen samt drift, vedligeholdelse og support, jf. punkt 3.
Projektleder
Samarbejdsorganisationens projektleder, jf. Bilag 7.
Projektplan
Plan over de aktiviteter og opgaver, som Parterne fastlægger skal udføres i Projektet som helhed. Projektplanen udgør en del af Bilag 1.
Release
En mindre opdatering af Standardprogrammel eller Kundespecifikt Programmel, herunder men ikke begrænset til fejlrettelser. Almindeligvis kendetegnet ved, at identifikationsnummeret for Programmellet ændres med en decimal (f.eks. fra 5.0 til 5.1).
Selvstændig Opgave
Optioner eller Egentlige Ændringer som ikke afprøves som en del af en Delleverance.
Standardprogrammel
Programmel der i Bilag 3 rubriceres som Standardprogrammel, idet det dels hverken er tilpasset, tilrettet eller udviklet specielt til Kunden i forbindelse med Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, dels er tilgængeligt for enhver på almindelige kommercielle eller ikke-kommercielle og lige vilkår.
Standardvedligeholdelses- og Standardudviklingsværktøjer
Vedligeholdelses- og udviklingsværktøjer, som er almindeligt tilgængelige på det danske marked på sædvanlige kommercielle vilkår.
Systemdokumentation
Beskrivelse af Leverancen rettet mod driftspersonale, udviklere og andre medarbejdergrupper, der har behov for indsigt i arkitektur og kode med henblik på at kunne ændre parametre, rette, vedligeholde og/eller driftsafvikle Programmellet.
Tidsplanen
Ved Tidsplanen forstås en samlet tidsplan for Projektet, jf. Bilag 1.
Tredjeparts Standardprogrammel
Standardprogrammel produceret af tredjepart.
Version
En opdatering der indeholder væsentligt ændret funktionalitet ud over fejlrettelser. Almindeligvis kendetegnet ved, at hovednummeret for versionen ændres (f.eks. fra 5.1 til 6.0).
Xxxxxx Xxxx
Krav (funktionelle og non-funktionelle) angivet i Kundens Kravliste (Bilag 3a.ii) som ikke udgør Absolutte Krav.
Kontrakten regulerer Leverandørens og Kundens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med gennemførelse af et større it-projekt (Projektet) hos Kunden.
Gennemførelsen af Projektet vil ske med hovedvægt på Leverandørens udviklings- og implementeringsydelser og i nær sammenhæng med Leverandørens rådgivning og styring af Projektet.
Projektet gennemføres som et agilt forløb under anvendelse af den Agile Metode.
[Beskriv baggrunden for indgåelse af Kontrakten, herunder baggrunden for at tilrettelægge Projektet under anvendelse af en Agil Metode, og Kundens formål med Projektet, herunder vigtige Forretningsmæssige Mål og Behov.
Såfremt formålsangivelsen er omfattende, kan Kunden vælge at lade denne være indeholdt i bilag 3a og blot henvise hertil i nærværende punkt i Kontrakten. Bilag 3a har i øvrigt typisk ikke noget selvstændigt indhold, men udgør blot den kontraktuelle samlebetegnelse for bilagets to underbilag: Kundens Forretningsmæssige Mål og Behov og Kundens Kravliste.]
Leverandøren skal levere de ydelser, der er beskrevet i Leverancebeskrivelsen (Bilag 3), herunder aftalte Egentlige Ændringer og bestilte Optioner.
Leverancens Omfang kan alene ændres inden for de rammer og i overensstemmelse med de principper, der er forudsat og beskrevet i punkt 6.3 og punkt 14.
Det overordnede leveranceansvar påhviler Leverandøren, idet Kunden dog har et medansvar for Projektets gennemførelse. Kunden er således forpligtet til at deltage aktivt i Projektet som beskrevet i Kontrakten, jf. punkt 10, Bilag 7 og Bilag 9.
Leverandøren skal levere ydelser, der besidder de egenskaber og opfylder de krav, der fremgår af Kontrakten, herunder navnlig Leverancebeskrivelsen (Bilag 3) samt de ændringer der aftales undervejs, jf. punkt 6. Ydelserne skal være egnet til at understøtte Kundens Forretningsmæssige Mål og Behov. Leverede ydelser omfatter også bestilte Optioner, jf. punkt 14.
Leverandøren skal levere aftalte leverancer i form af testede og af Kunden godkendte Delleverancer. Hver Delleverance omfatter de af en eller flere gennemførte Iterationer omfattede leverancer, som opfylder et eller flere af Kundens krav. Det nærmere indhold af de enkelte Delleverancer, herunder hvilke dele af Leverancen der skal tilvejebringes i de pågældende Delleverancer og eventuelle Afhængigheder mellem disse, er specificeret i Bilag 3.
Leverandøren er forpligtet til som minimum at levere sådanne leverancer, der opfylder de krav i Kravlisten (Bilag 3a.ii), som er angivet som Absolutte Krav, og skal bestræbe sig på at levere så mange af de Øvrige Krav som muligt. Kunden kan således ikke nægte at godkende en prøve med henvisning til manglende opfyldelse af Xxxxxx Xxxx.
Leverandøren skal forestå styringen af Projektet under forudsætning af Kundens aktive deltagelse, jf. punkt 3.2.1.
Styringen af Projektet sker som nærmere beskrevet i Bilag 7.
Leverandøren skal løbende rådgive Kunden om, hvorledes Leverancens egnethed i forhold til Kundens Forretningsmæssige Mål og Behov bedst sikres. Leverandørens rådgivning skal således sikre, at Projektet løbende udmønter sig i leverancer med forretningsmæssig værdi for Kunden. Leverandøren skal herunder rådgive Kunden om ny teknologi eller nye løsninger, som har betydning for Leverandørens ydelser, herunder hvorledes Leverandøren kan løse Kundens behov. Rådgivningen skal endvidere sikre, at Kunden er eller burde være opmærksom på de med Kundens valg forbundne konsekvenser og risici, herunder dels i relation til, hvorledes Kundens Forretningsmæssige Mål og Behov kan opfyldes i efterfølgende Iterationer, dels i relation til Kundens licensaftaler, jf. Bilag 16.
Indholdet af Leverandørens rådgivning af Kunden er nærmere beskrevet i Bilag 7.
Leverandøren har det overordnede ansvar for styring af ressourceforbrug.
Leverandøren skal i den forbindelse sikre, at Projektet kan gennemføres i overensstemmelse med det i Tidsplanen (Bilag 1) angivne og inden for det fastlagte vederlag for den samlede Leverance.
Leverandøren skal løbende rapportere om og forelægge status for Projektet for Kunden. Leverandøren skal i den forbindelse stille en oversigt til rådighed, der på løbende basis, som nærmere angivet i Bilag 7, illustrerer status og fremdrift for Projektet.
Rapportering skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne fastlagt i Bilag 7.
Leverandøren er forpligtet til at opretholde en kvalitetssikring under Leverancens udførelse, der opfylder kravene i Bilag 3 og God it-skik.
Leverandøren har som en del af Leverancen valgt at basere [en del af] sine leverancer på Tredjeparts Standardprogrammel som nærmere angivet i Leverancebeskrivelsen (Bilag 3).
Leverandøren skal levere det udstyr, der er angivet i Leverancebeskrivelsen (Bilag 3) eller som i øvrigt er nødvendigt for, at Kontraktens krav kan opfyldes.
Leverandøren skal levere den Dokumentation, der er nødvendig for at udnytte Leverancen, herunder Systemdokumentation for de tekniske grænseflader i Leverancen. Endvidere skal Leverandøren levere den Dokumentation til Xxxxxx, der er nødvendig for, at tredjemand på rimelige og sædvanlige vilkår kan varetage Drift og udføre vedligeholdelse af Programmel og udstyr samt ændring af Kundespecifikt Programmel og eventuelt af Standardprogrammel i henhold til Kontraktens øvrige bestemmelser.
Dokumentationen skal udarbejdes løbende i forbindelse med de enkelte Iterationer og udgør en del af de aftalte Delleverancer.
Metoden, hvorefter Dokumentation udarbejdes, fremgår af Bilag 4. I Bilag 4 er specificeret de nærmere krav til Dokumentationen, herunder Dokumentationen for de tekniske grænseflader samt den Dokumentation Leverandøren skal levere ved overtagelsesprøven eller andre prøver.
Dokumentationen skal udformes i overensstemmelse med God it-skik og opfylde de i Kontrakten fastsatte krav, herunder i Bilag 4.
Brugerdokumentation skal foreligge på dansk, og øvrig Dokumentation skal foreligge på dansk eller engelsk, medmindre andet er angivet i Bilag 4. Dokumentationen kan i sædvanligt omfang stilles til rådighed for Kunden som en integreret del af det relevante Programmel eller som online-dokumentation, herunder ved at Leverandøren anviser en web-adresse eller lignende, hvorigennem Kunden kan få adgang til Dokumentationen.
Leverandøren skal i takt med iværksættelse af Xxxxx Xxxxxxxxxxxx og Egentlige Ændringer ændre den leverede Dokumentation, så denne fortsat opfylder de i nærværende punkt stillede krav.
Såfremt Leverandøren skal konvertere data eller tilbyder dette som en Option, fremgår kravene hertil af Bilag 3, herunder format, medie mv. for data, som skal konverteres. I Bilag 3 er tillige angivet fristen for udnyttelse af en eventuel Option.
Leverandøren skal i forbindelse med indsættelsen af data etablere de nødvendige optællinger, afstemninger mv. til verificering af, at startdata er korrekte.
Kunden er ansvarlig for kvaliteten og tilstedeværelsen af oprindelige data i aftalt format, jf. Bilag 3, samt for at dette stilles til rådighed for Leverandøren.
Leverandøren skal levere den i Bilag 3 beskrevne uddannelse til Kundens medarbejdere.
Ud over det anførte i punkt 3.1 - punkt 3.7 skal Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten levere de øvrige ydelser, der er angivet i Leverancebeskrivelsen, jf. Bilag 3.
De dele af Kundens it-miljø, der har betydning for Leverancen samt vedligeholdelse og eventuel Drift af Leverancen, er beskrevet i Bilag 2.
Leverandøren har i Bilag 2 angivet eventuelle krav til ændringer i Kundens it-miljø, herunder behov for yderligere licenser, opgraderinger mv., som forudsætning for at opfylde kravene i Kontrakten eller som forudsætning for de i punkt 6.2 angivne muligheder for at foretage Agile Tilpasninger inden for det aftalte omfang eller de i Bilag 3 angivne muligheder for at foretage Egentlige Ændringer.
Leverandøren opdaterer Bilag 2, herunder angiver eventuelle supplerende krav til ændringer i Kundens it-miljø, i det omfang afklarings- og planlægningsfasen giver anledning hertil, jf. punkt 5.1.1. Leverandøren kan dog alene stille sådanne supplerende krav til ændringer i Kundens it-miljø, som Leverandøren ikke forudså eller burde have forudset på tidspunktet for Kontraktens indgåelse. Kunden skal herefter inden for […] Arbejdsdage skriftligt meddele, om dette kan godkendes. Parterne aftaler i samme forbindelse, hvorledes de nødvendige anskaffelser foretages. Projektplanen skal i den forbindelse tage højde for, hvornår sådanne supplerende anskaffelser skal være installeret i Kundens it-miljø.
Parterne skal i øvrigt under Projektet i fællesskab i forbindelse med planlægningen af Leverancens forløb sikre, at eventuelle behov for ændringer i eller opgradering af Kundens it-miljø samt eventuelle problemer med Kundens it-miljø kan konstateres på det tidligst mulige tidspunkt i Projektet.
Såfremt der som led i Projektet opstår behov for ændring af kravene til Kundens it-miljø, er Leverandøren forpligtet til at rådgive Kunden herom. Det påhviler samtidig Leverandøren at foreslå den fornødne tilretning af Bilag 2 i overensstemmelse med proceduren i punkt 6.
Leverandøren er forpligtet til straks at give Xxxxxx besked, hvis der konstateres fejl i eller problemer med Kundens it-miljø, der har betydning for Leverandørens opfyldelse af kravene i Kontrakten. Leverandøren er samtidig forpligtet til at anvise Xxxxxx nødvendige tiltag til afhjælpning heraf, således at Leverancen i videst muligt omfang ikke forsinkes.
Såfremt Leverandørens krav til Kundens it-miljø er opfyldt, skal Leverancen samt udførelse af vedligeholdelse og eventuel Drift være tilstrækkelig til sammen med Kundens it-miljø og Kundens deltagelse, jf. punkt 10, at opfylde kravene i Kontrakten. Det er en forudsætning herfor, at der ikke i Kundens it-miljø forekommer fejl eller ikke opfyldte forudsætninger, jf. Bilag 2, der har betydning for Leverandørens opfyldelse af kravene i Kontrakten. Såfremt Kundens it-miljø ikke opfylder disse krav, frigøres Leverandøren fra at opfylde krav til Leverancen, vedligeholdelse eller eventuel Drift, i det omfang det er begrundet i Kundens manglende opfyldelse af Leverandørens forudsætninger som angivet i Bilag 2.
Kunden må forvente, at Leverandørens vedligeholdelsesforpligtelser efter udløb af garantiperioden forudsætter, at Kunden har et tidssvarende it-miljø. Leverandøren forpligter sig til at angive nye krav og beskrivelser senest samtidig med, at nye Versioner eller Releases tilbydes installeret hos Kunden. Såfremt Parterne ikke kan opnå enighed om den løbende udvikling af it-miljøet, iværksættes proceduren beskrevet i punkt 37.3.
Umiddelbart efter Kontraktens indgåelse og i overensstemmelse med Tidsplanen (Bilag 1) iværksætter Parterne i fællesskab en afklarings- og planlægningsfase omfattende alle dele af Leverancen, hvor det videre forløb for levering af Leverancen overordnet tilrettelægges.
Parterne er gensidigt forpligtede til aktivt at deltage i afklarings- og planlægningsfasen og til at bidrage til en konstruktiv dialog om den nærmere tilrettelæggelse af Leverancen, herunder deltage i analyser, workshops og demonstrationer mv. Aktiviteterne i fasen er nærmere beskrevet i Bilag 1, Bilag 3 og Bilag 7.
Såfremt Xxxxxx i forbindelse med kontraktunderskrivelsen bestiller en eller flere Optioner til levering samtidig med og som en del af Leverancen, indgår disse Optioner i afklarings- og planlægningsfasen.
Parterne drøfter Kundens Behovsopgørelse, herunder Kundens prioritering af krav i Kundens Kravliste (Bilag 3a.ii). Det påhviler Kunden løbende at holde Kundens Behovsopgørelse, herunder Kundens Kravliste, opdateret, jf. Bilag 5, punkt 5.
Endvidere gennemgår og præciserer Parterne Tidsplanen (Bilag 1) og foretager i fællesskab og under Leverandørens styring en planlægning af Projektets videre forløb i form af en overordnet plan for Projektets Delleverancer, herunder den første Delleverances indhold af Iterationer. Kunden foretager en foreløbig prioritering af krav og aktiviteter i den første Delleverances Iterationer.
Parterne foretager yderligere en detaljeret planlægning af aktiviteter og opgaver i den førstkommende Iteration, jf. punkt 5.2.1.
Parterne foretager i fællesskab en vurdering af de risici, der kan have betydning for Projektets gennemførelse, og Leverandøren foretager på baggrund heraf en opdatering af risikologgen (Bilag 3b). Leverandøren opdaterer løbende risikologgen efter retningslinjerne i Bilag 3b.
Leverandøren fremlægger en detaljeret opdatering af Tidsplanen (Bilag 1) og udarbejder i den forbindelse en Projektplan og Leveranceplan for de aktiviteter og opgaver, som Parterne har aftalt skal udføres henholdsvis i Projektet og de enkelte Delleverancer samt en Aktivitetsplan for den førstkommende Iteration, jf. punkt 5.2.1. Endvidere fremlægger Leverandøren opdaterede versioner af de øvrige bilag, der måtte have været genstand for ændringer/suppleringer under afklarings- og planlægningsfasen.
Kunden skal herefter inden for fem Arbejdsdage skriftligt meddele, om de opdaterede bilag, herunder Projekt-, Leverance- og Aktivitetsplanerne, kan godkendes.
Gennemførelse af afklarings- og planlægningsfasen fritager ikke Leverandøren for ansvaret for, at Leverancen opfylder Kundens Absolutte Krav og de forpligtelser, der følger af Kontrakten i øvrigt.
Leverandøren skal i afklarings- og planlægningsfasen udarbejde overordnede vederlags- og tidsestimater ved brug af den i Bilag 14 angivne metode for udførelse af de enkelte Iterationer. Leverandøren skal sammenholde disse estimater med det fastlagte vederlag samt de aftalte leveringstidspunkter for de enkelte Delleverancer og den samlede Leverance.
Til brug for Projektets gennemførelse etableres et udviklingsmiljø. Såfremt det fremgår af Leverancebeskrivelsen (Bilag 3), etableres endvidere et testmiljø. Miljøet/miljøerne er beskrevet i Bilag 2.
Tidspunkt og sted for etablering af miljøet/miljøerne fremgår af Tidsplanen (Bilag 1). Tilsvarende er Parternes respektive ansvar ved tilvejebringelse, Drift og vedligeholdelse af miljøet/miljøerne samt ejerskab hertil ved ophør af Parternes samarbejde beskrevet i Bilag 2.
I det omfang, miljøet/miljøerne skal etableres hos Kunden, skal Kunden sørge for at udføre de efter Leverandørens anvisninger fornødne forberedelser og for, at krav til it-miljø er opfyldt, inden for de i Tidsplanen (Bilag 1) fastsatte frister. Frist for Kundens modtagelse af Leverandørens anvisninger fremgår af Bilag 2.
Parterne må ikke benytte miljøet/miljøerne til andre formål end gennemførelse af nærværende Projekt, medmindre andet er fastlagt, jf. Bilag 2.
Miljøet/miljøerne opretholdes indtil Overtagelse af den sidste Delleverance, medmindre andet er anført i Bilag 2.
Umiddelbart forinden hver enkelt Iterations påbegyndelse skal Parterne gennemgå Kravlisten med henblik på at foretage en evaluering og detaljeret planlægning af aktiviteter og opgaver, herunder prioritering af krav i den forestående Iteration. Parterne foretager fastlæggelsen på baggrund af erfaringer fra eventuelle tidligere Iterationer og inden for de overordnede rammer af Leveranceplanen.
Parterne skal ved planlægningen af den enkelte Iteration bestræbe sig på at opnå en passende kombination af Absolutte og Øvrige Krav, således at det sikres, at Absolutte Krav opfyldes, og at så mange som muligt af Kundens Øvrige Krav færdiggøres i den pågældende Delleverance. Såfremt dette er nødvendigt for at sikre, at Absolutte Krav opfyldes, er Leverandøren berettiget til at kræve, at Absolutte Krav medtages i en Iteration, eller at Øvrige Krav udelades.
Som led i planlægningen af den kommende Iteration fastlægger Parterne acceptkriterier til de krav, som er omfattet af den pågældende Iteration. Acceptkriterierne fastlægges i overensstemmelse med retningslinjerne i Bilag 6.
På baggrund af Parternes planlægning skal Leverandøren udarbejde en Aktivitetsplan for de aktiviteter og opgaver, som Parterne har aftalt skal udføres i den forestående Iteration. I overensstemmelse med den i Bilag 14 angivne metode udarbejder Leverandøren et detaljeret vederlags- og tidsestimat for Iterationen.
Igangsættelse af en Iteration kan først påbegyndes, når Xxxxxx har godkendt forslag til Aktivitetsplan samt Leverandørens vederlags- og tidsestimat for Iterationen. Kunden skal uden ugrundet ophold godkende sådanne forslag. Planlægning af en forestående Iteration og Kundens godkendelse af Aktivitetsplan samt vederlags- og tidsestimat herfor skal foreligge inden den foregående Iteration slutter.
Det påhviler Leverandøren løbende at foretage opfølgning i forhold til det afgivne vederlags- og tidsestimat for en Iteration. Såfremt der er risiko for, at opfyldelse af et eller flere af de af Iterationen omfattede krav ikke kan ske inden for estimatet, skal Leverandøren straks underrette Xxxxxx skriftligt herom. Underretningen skal indeholde en nærmere redegørelse for årsagen til den forventede ikke-opfyldelse.
Ved Meddelelse om forventet ikke-opfyldelse af et eller flere krav skal Kunden beslutte, hvorledes der skal forholdes med de ikke-opfyldte krav. Leverandøren er forpligtet til at rådgive Xxxxxx herom.
Såfremt Xxxxxx ikke træffer anden beslutning, jf. umiddelbart nedenfor, indgår de ikke-opfyldte krav på ny i Kundens Kravliste og i planlægningen af de efterfølgende Iterationer. Kunden skal herefter foretage en ændret prioritering af de af Delleverancen omfattede krav. Forestår der ikke efterfølgende Iterationer, bortfalder Øvrige Krav.
Kunden kan beslutte, at et eller flere af de ikke-opfyldte krav bortfalder. Beslutning om bortfald af Øvrige Krav udgør en Agil Tilpasning og skal ske efter retningslinjerne i punkt 6.2. Beslutning om bortfald af Absolutte Krav udgør en Egentlig Ændring og skal ske efter retningslinjerne i punkt 6.3.
Kunden kan beslutte, at vederlags- og tidsestimatet for Iterationen henholdsvis forhøjes og forlænges. En sådan beslutning udgør en Agil Tilpasning og skal ske efter retningslinjerne i punkt 6.2. Beslutningen medfører ikke, at det fastlagte vederlag og det aftalte leveringstidspunkt for Delleverancen kan overskrides.
Hver enkelt Iteration afsluttes med Leverandørens demonstration for Kunden af det færdige arbejde samt en Intern Test i testmiljøet af den del af Leverancen, som Leverandøren angiver som klar til levering. Interne Test gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 7.1.
Efter Kontraktens underskrivelse kan anmodning om ændringer fremsættes efter nedenstående retningslinjer. I afklarings- og planlægningsfasen fastsætter Kontraktens punkt 5.1.1 dog en særlig frist for godkendelse af de i forbindelse med afklarings- og planlægningsfasen opdaterede bilag på fem Arbejdsdage.
En ændringsanmodning kan fremsættes i form af en Agil Tilpasning, jf. punkt 6.2, eller som en Egentlig Ændring, jf. punkt 6.3.
Ved modtagelse af en ændringsanmodning fra Kunden skal Leverandøren foretage en vurdering af, om ændringsanmodningen skal behandles som en Agil Tilpasning i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i punkt 6.2 eller som en Egentlig Ændring efter retningslinjerne beskrevet i punkt 6.3. Leverandøren skal uden ugrundet ophold efter modtagelse af ændringsanmodningen meddele Xxxxxx sin vurdering.
Såfremt Kunden er uenig i Leverandørens vurdering af kategorisering af en ændring, og kan Parterne ikke opnå enighed herom, iværksættes proceduren beskrevet i punkt 37.3. Indtil der er truffet afgørelse om kategorisering af ændringsanmodningen, skal Leverandøren behandle anmodningen som kategoriseret af Kunden.
Ved Agile Tilpasninger skal i Kontrakten forstås de ændringer, der foretages ved brug af den Agile Metode som beskrevet i punkt 5, jf. Bilag 7, og som ligger inden for rammerne af Leverancens Omfang, jf. punkt 3.1.
Agile Tilpasninger foretages som et led i Leverancens udvikling på daglig basis og kan være initieret af begge Parter.
Som Agile Tilpasninger anses følgende former for ændringer:
Kundens ændrede prioritering af Xxxxxx Xxxx i Kundens Kravliste (Bilag 3a.ii)
Tilføjelse samt fravalg af Øvrige Krav i Kundens Kravliste (Bilag 3a.ii)
Kundens ændrede prioritering af opfyldelse af krav (inklusive Absolutte Krav) i en Iteration samt fravalg af opfyldelse af krav i Iterationen
Kundens overførelse af Xxxxxx Xxxx fra opfyldelse i en Delleverance til opfyldelse i en anden
Ændring af tids- og vederlagsestimater for de enkelte Iterationer, jf. punkt 5.1.2.
Agile Tilpasninger skal løbende dokumenteres på skriftligt grundlag efter retningslinjerne i Bilag 5 og skal være underskrevet af begge Parter.
Aftale om Agile Tilpasninger kan alene indgås af de i Bilag 8 og Bilag 9 angivne personer.
Aftale om Egentlige Ændringer kan ikke indgås, hvis aftalen er udtryk for en genforhandling af Kontraktens grundlæggende elementer.
På kontraktindgåelsestidspunktet er det forudsat, at det fastlagte vederlag for den samlede Leverance kan ændres ved Egentlige Ændringer med op til […] %. Det er endvidere forudsat, at de aftalte leveringstidspunkter for Leverancen som følge heraf tilsvarende kan ændres med samlet op til […] Arbejdsdage. Heri ligger ikke en ret for Parterne til at kræve en Egentlig Ændring foretaget.
Aftale om Egentlige Ændringer gennemføres efter proceduren beskrevet i dette punkt 6.3 og Bilag 5.
Der kan i den overordnede tidsplan (Bilag 1) være angivet perioder, inden for hvilke Kunden er afskåret fra at fremsætte ændringsanmodninger.
Ved Egentlige Ændringer skal i Kontrakten forstås de ændringer, der ikke er omfattet af de i punkt 6.2.1 nævnte Agile Tilpasninger.
Ved Egentlige Ændringer anses altid følgende former for ændringer:
Udvidelse af Leverancens Omfang
Kundens ændrede prioritering af et Absolut Krav til et Øvrigt Krav og omvendt i Kundens Kravliste (Bilag 3a.ii)
Kundens fravalg eller tilvalg af et Absolut Krav i Kundens Kravliste (Bilag 3a.ii)
Kundens overførelse af et Absolut krav fra opfyldelse i en Delleverance til opfyldelse i en anden
Ændring af det fastlagte vederlag for en Delleverance og/eller den samlede Leverance
Ændring af de aftalte leveringstidspunkter for en Delleverance og/eller den samlede Leverance
Øvrige kontraktuelle ændringer. Sådanne ændringer kan f.eks. vedrøre ændring i valg af Agil Metode eller ændring i anvendt afregningsmetode.
Såfremt det i Bilag 3 er angivet, at Egentlige Ændringer til Leverancens Omfang kan bestilles til levering samtidig med og som en del af Leverancen, og Kunden ved Meddelelse bestiller inden for de i Bilag 3 angivne frister herfor, bliver den Egentlige Ændring en del af Leverancen og skal i enhver henseende behandles, som om den oprindeligt var indgået i Kontrakten som en del af Leverancen, herunder med hensyn til afprøvning, Overtagelse og vederlag, medmindre andet er angivet i Bilag 3.
De af den Egentlige Ændring omfattede krav indgår herefter i Kravlisten på linje med de allerede i Kravlisten indeholdte krav. Den Egentlige Ændring indgår således som et led i Projektet ved den detaljerede planlægning af de enkelte Delleverancer og Iterationer.
Ved bestilling af Egentlige Ændringer til Leverancens Omfang, som ikke bestilles som en del af Leverancen, sker sådan levering som en Selvstændig Opgave.
For en sådan Selvstændig Opgave gælder samme krav til afprøvning, garantier, bod, vedligeholdelse og support samt eventuel Drift, som er gældende for Leverancen, medmindre andet er angivet i Kontrakten.
Leverandøren er herefter forpligtet til at udvikle og implementere de af den Egentlige Ændring omfattede krav under anvendelse af den Agile Metode (Bilag 7) og i overensstemmelse med det i punkt 5.2 anførte.
Ved opgørelse af bod, erstatning mv. sker dette på baggrund af det aftalte vederlag for den Selvstændige Opgave, og eventuelle garantisvigt eller anden form for misligholdelse relateret til disse opgaver behandles uafhængigt af Leverancen i øvrigt.
Ændringsanmodninger omfattende Egentlige Ændringer, jf. punkt 6.3, skal fremsendes skriftligt til Leverandøren. Hvis ændringsanmodningen forudsætter ændringer i Kundens Behovsopgørelse, skal ændringsanmodningen tillige være vedlagt ændringsforslag til Kundens Behovsopgørelse.
Leverandøren skal uden ugrundet ophold og senest [10] Arbejdsdage efter modtagelsen skriftligt meddele, om ændringsanmodningen kan imødekommes. Hvis ændringsanmodningen forudsætter ændringer til Kontraktens bilag, skal Leverandøren samtidig fremsende et ændringsforslag herom.
Såfremt Leverandøren påviser, at ændringsanmodningen af væsentlige tekniske eller funktionsmæssige hensyn ikke kan gennemføres, er Leverandøren ikke forpligtet til at efterkomme ændringsanmodningen. Dette gælder dog ikke Egentlige Ændringer, der ved Kontraktens underskrivelse er angivet i Bilag 3.
Senest [5] Arbejdsdage efter ændringsforslagets modtagelse skal Kunden skriftligt meddele Leverandøren, om Xxxxxx ønsker den Egentlige Ændring foretaget, idet forslaget i modsat fald bortfalder. Såfremt Kunden kan godkende den Egentlige Ændring, indarbejdes denne i Kontrakten i overensstemmelse med punkt 36.3.
Såfremt Xxxxxx ikke ønsker den Egentlige Ændring foretaget, er Leverandøren berettiget til et rimeligt vederlag for udarbejdelsen af ændringsforslaget opgjort efter dokumenteret medgået tid og til de i Bilag 14 anførte timepriser.
Leverandøren kan inden for rammerne af sin rådgivning til Xxxxxx, jf. afsnit 3.2.4, foreslå Xxxxxx at fremsætte ændringsanmodninger.
Såfremt Kunden uden Leverandørens samtykke foretager ændring i Leverancen eller i Kundens it-miljø, Programmel eller udstyr, der ikke er beskrevet i Kontrakten, og dette øver betydende indflydelse på Leverancens rette funktioner, er Leverandøren berettiget til for fremtiden at kræve sig fritaget for enhver forpligtelse i relation til Leverancen, herunder afhjælpning af Fejl, udførelse af vedligeholdelse og support samt eventuel Drift, i den udstrækning det er rimeligt begrundet som følge af den foretagne ændring.
Genskaber Xxxxxx den oprindelige situation, genopstår Leverandørens forpligtelser. Leverandøren er berettiget til at kontrollere, at den oprindelige situation er genskabt, samt til at kræve rimelig betaling herfor opgjort efter medgået tid.
Leverandøren giver på forhånd samtykke til, at Kunden og/eller dennes øvrige leverandører udfører sædvanlig vedligeholdelse og support samt Drift af Leverancen, forudsat der ikke herved foretages indgreb i strid med Xxxxx 10 og Bilag 16.
Som led i hver enkelt Iteration foretages Interne Test, hvor Leverandøren over for Kunden skal demonstrere, om de af Parterne fastlagte acceptkriterier til de krav, herunder kvalitetskrav, som er omfattet af den pågældende Iteration, er opfyldt. Interne Test skal gennemføres, uanset om det ved afslutningen af den pågældende Iteration står klart, at ikke alle krav omfattet af Iterationen er færdiggjort eller ikke vil kunne opfylde de fastsatte acceptkriterier.
Indholdet af Interne Test bestemmes, og Interne Test gennemføres i overensstemmelse med kravene i Bilag 6.
De dele af Iterationen, hvor Parterne er enige i, at de aftalte acceptkriterier er opfyldt, overgår til afprøvning som del af næste Delleverance.
Hvis acceptkriterierne ikke er opfyldt for et eller flere krav i Kravlisten, indgår disse krav ikke i den videre afprøvning, jf. punkt 7.2, men anses for ikke-opfyldt i den pågældende Iteration. Disse krav indgår herefter på ny i Kundens Kravliste og i planlægningen af de efterfølgende Iterationer, medmindre Kunden beslutter, at et eller flere af de ikke-opfyldte krav bortfalder, jf. punkt 5.2.1.1. Leverandøren kan dog beslutte, at Absolutte Krav skal afprøves som en del af næste Delleverance, uanset at Kunden ikke anser de aftalte acceptkriterier for opfyldt.
Tidspunktet for Interne Test aftales mellem Parterne og gennemføres i overensstemmelse med fristerne angivet i Tidsplanen (Bilag 1) og inden det mellem Parterne aftalte tidspunkt for Iterationens afslutning.
Afprøvning af en Delleverance sker ved en overtagelsesprøve og en driftsprøve som beskrevet i Bilag 6 og i dette punkt 7. Afprøvning af en Delleverance sker under forudsætning af, at Delleverancen kan Ibrugtages særskilt, jf. punkt 13.1. Først når overtagelsesprøven for Delleverancen er skriftligt godkendt af Kunden, anses Delleverancen for overtaget, jf. dog punkt 13.2 for så vidt angår Overtagelse betinget af Afhængigheder til Absolutte Krav, der ikke er leveret. Eventuelle særlige godkendelsesprocedurer for dele af Leverancen er beskrevet i Bilag 6.
Såfremt der leveres udstyr i en Delleverance, foretages der tillige en installationsprøve, jf. punkt 7.3.
Starttidspunktet og perioden for en prøves gennemførelse aftales mellem Parterne og anføres i Tidsplanen (Bilag 1).
Afprøvning skal gennemføres under forhold, der i videst muligt omfang svarer til en normal driftssituation. Såfremt Leverandøren afhjælper konstaterede Fejl i perioden, hvor prøven gennemføres, er Kunden berettiget til - uden at fristen for prøvens gennemførelse ændres - at kræve en gentagelse af prøven i sin helhed til afprøvning af afhjælpningen af den konstaterede Fejl.
En prøve er bestået, når godkendelseskriterierne er opfyldt. Kunden skal afgive Meddelelse om, hvorvidt prøven kan godkendes.
Kan prøven ikke godkendes, skal Xxxxxx senest 10 Arbejdsdage efter prøvens afslutning give Leverandøren Meddelelse om årsagen til den manglende godkendelse, herunder med angivelse af hvilke af de Absolutte Krav den manglende godkendelse vedrører. Såfremt Xxxxxx ikke afgiver Meddelelse om godkendelsen inden fristen, kan Leverandøren afgive Meddelelse om, at prøven anses for godkendt, medmindre Kunden inden 10 Arbejdsdage afgiver Meddelelse om afvisning af prøven.
Kunden kan godkende en prøve, uanset at der består Fejl, som anføres i Fejllisten. Manglende optagelse i denne liste indebærer intet afkald fra Kundens side på at kræve en Fejl afhjulpet. Dette gælder dog ikke, såfremt Kunden ved udstedelse af godkendelse er gjort udtrykkeligt opmærksom på Fejlen eller fravigelsen i øvrigt.
Det påhviler Leverandøren efterfølgende at rette de i Fejllisten indeholdte Fejl. Er der ikke aftalt en tidsplan herfor i forbindelse med godkendelse af prøven, rettes Fejl i overensstemmelse med de i vedligeholdelsesordningen fastsatte tidsfrister. Leverandøren skal i fornødent omfang over for Kunden dokumentere, at afhjælpning er sket.
Gennemgang, kommentering eller godkendelse fra Kundens side af en prøve kan ikke tages som udtryk for en ændring af de krav, der kan stilles efter Kontrakten, medmindre der samtidig sker en ændring af Kundens Kravliste.
Såfremt en prøve ikke bestås som godkendt, er Leverandøren berettiget efter prøvens gennemførelse til at søge de konstaterede Fejl afhjulpet og gentage prøven med henblik på godkendelse, forudsat at dette kan ske inden for det i Tidsplanen aftalte tidspunkt for prøvens godkendelse eller senest […] Arbejdsdage herefter. Gentagelse af prøven skal ske med et varsel på mindst fem Arbejdsdage. Leverandøren er når som helst i forløbet berettiget til at standse alle eller en enkelt prøve, såfremt godkendelseskriterierne for en prøve ikke er opfyldt, således at ressourcer kan anvendes på at rette Fejlen. Ved en sådan standsning betragtes prøven som ikke bestået, og Xxxxxx har ret til at kræve hele prøven gentaget. Leverandøren skal godtgøre Kundens rimelige og sædvanlige eksterne meromkostninger ved prøvens gentagelse.
Leverandørens installation af eventuelt udstyr afsluttes med en installationsprøve, som dokumenterer, at det aftalte udstyr og Programmel er tilsluttet i funktionsdygtig stand hos Kunden, i det omfang som dette er nødvendigt for gennemførelse af overtagelsesprøve som nærmere anført i Bilag 6.
Såfremt det i Tidsplanen er fastsat, at installation sker ad flere gange, gennemføres installationsprøve for hver installation for så vidt angår det udstyr og Programmel, som er anført i Bilag 1 og Bilag 3 for de respektive installationer.
Indholdet af installationsprøven bestemmes, og installationsprøven gennemføres i overensstemmelse med kravene i Bilag 6.
Overtagelsesprøven gennemføres af Leverandøren med Kundens aktive deltagelse. Såfremt overtagelsesprøven forudsætter deltagelse af tredjemand, er dette angivet i Bilag 6.
Der gennemføres en overtagelsesprøve for hver Delleverance, som nærmere forudsat i Bilag 6. Overtagelsesprøven omfatter det, som leveres i den pågældende Delleverance samt integration med og Afhængigheder til eventuelle tidligere Delleverancer. Der foretages som udgangspunkt ikke test af funktionalitet mv., som er godkendt i en tidligere overtagelsesprøve, medmindre dette er angivet i Bilag 6, eller Kunden kan påvise en særlig anledning hertil.
Overtagelsesprøvens procedurer, indhold og godkendelseskriterier er fastsat i Bilag 6.
Ved Egentlige Ændringer og Optioner, der bestilles til levering som en Selvstændig Opgave, jf. punkt 6.3 og punkt 14.3, skal overtagelsesprøven også omfatte integration til den oprindelige Leverance.
Kunden kan ikke nægte godkendelse af en overtagelsesprøve under henvisning til, at godkendelseskriterierne til Øvrige Krav ikke er opfyldt. Såfremt godkendelseskriterierne til Øvrige Krav ikke er opfyldt, behandles dette som en Fejl, som anføres i Fejllisten, jf. punkt 7.2.
Driftsprøven gennemføres for hver Delleverance, der er overtaget af Kunden.
Ved Egentlige Ændringer og Optioner, der bestilles til levering som en Selvstændig Opgave, jf. punkt 6.3 og punkt 14.3, skal driftsprøven tillige omfatte den oprindelige Leverance.
Driftsprøvens procedurer, indhold og godkendelseskriterier er fastsat i Bilag 6.
Kunden skal påbegynde driftsprøven senest [20] Arbejdsdage efter, at overtagelsesprøve er godkendt. I modsat fald bortfalder driftsprøven for den pågældende Delleverance, hvis Kunden ikke påbegynder prøven senest 15 Arbejdsdage efter modtagelse af Meddelelse med påkrav fra Leverandøren. Meddelelse med påkrav kan fremsættes efter udløbet af fristen for påbegyndelse af prøven og skal indeholde angivelse af, at manglende påbegyndelse af driftsprøven medfører bortfald af prøven. Kunden skal med et varsel på mindst 10 Arbejdsdage give Leverandøren Meddelelse om tidspunktet for prøvens påbegyndelse.
Under driftsprøven er Leverandøren berettiget til løbende at optimere Leverancen, i det omfang det måtte være nødvendigt, samt afhjælpe eventuelle konstaterede Fejl.
Driftsprøven skal omfatte mindst 20 Arbejdsdage i træk, hvori Leverancen har været i Drift med normale funktioner.
Ved forhold, som Leverandøren ikke bærer risikoen for, og som hindrer Leverancens normale brug, skal der gøres et ophold i driftsprøven. Derefter skal fristen for driftsprøven forlænges med lige så mange Arbejdsdage, som er tabt ved afbrydelsen. Det tabte antal Arbejdsdage skal, hvis de ikke udgør hele tal, forhøjes til det nærmeste højere antal hele Arbejdsdage.
Parterne skal samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning samt hver især yde en særdeles betydelig indsats for at opnå det bedst mulige resultat. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved gennemførelse af et projekt baseret på agil udvikling.
Parterne har gensidigt en forpligtelse til uden ugrundet ophold og i henhold til de aftalte beslutningsprocesser at påpege eventuelle åbenbare Fejl i materiale udarbejdet af den anden Part samt øvrige forhold, der kan have betydning for Projektets rette gennemførelse i overensstemmelse med Tidsplanen og Kontrakten i øvrigt.
Parterne skal loyalt deltage i den aftalte samarbejdsorganisation, jf. punkt 8.3 og Bilag 7, i hele Projektets løbetid.
Parterne skal løbende og med kort varsel træffe forretningsmæssige beslutninger af betydning for Projektets gennemførelse. Parterne skal organisatorisk være understøttet hertil.
Parterne skal sikre tilstedeværelse af den fornødne bemyndigelse og beslutningskompetence hos Parternes projektdeltagere under hele projektforløbet med henblik på at sikre den fornødne dialog og fremdrift i Projektet, herunder i relation til håndtering af tvister, jf. punkt 37.3.1.
I Bilag 8 og Bilag 9 kan der være stillet nærmere krav til Parternes beslutningskompetence.
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af Projektet og opfyldelse af Kontrakten samt med henblik på at formidle det nødvendige samarbejde, etablerer Parterne en samarbejdsorganisation med deltagelse af repræsentanter fra Leverandøren og Kunden samt eventuelle andre.
Samarbejdsorganisationen, herunder struktur og roller samt bemyndigelser er beskrevet i Bilag 7.
Leverandøren forestår styringen af Projektet via den daglige projektledelse og har initiativpligten i samarbejdet mellem Parterne, men Kunden forudsættes at have en aktiv rolle i projektstyringen, jf. punkt 3.2.3. Samarbejdet Parterne imellem er et fælles ansvar, som varetages på alle relevante niveauer i Projektet. Styregruppen har det øverste ledelsesansvar i Projektet, jf. Bilag 7.
Kravene til Parternes rapportering er beskrevet i Bilag 7.
I Bilag 8 og Bilag 9 er det fastlagt, hvilke medarbejdere Parterne har allokeret til Projektet. Medarbejdernes ansvar og roller i forbindelse med gennemførelse af Projektet er angivet i Bilag 7. Nøglemedarbejdernes kompetencer og kvalifikationer er angivet i Bilag 8 og Bilag 9.
Leverandørens projektleder, øvrige nøglemedarbejdere og medarbejdere i øvrigt samt eventuelle underleverandører, der deltager i Projektet, skal alle være i besiddelse af de fornødne kompetencer og kvalifikationer, herunder relevant og nødvendig uddannelse, viden og erfaring, i forhold til at kunne varetage deres roller i forbindelse med Projektets gennemførelse.
Navnlig skal Leverandørens projektleder være i besiddelse af dokumenteret projektledelsesuddannelse samt konkret erfaring fra andre projekter, der er gennemført under anvendelse af den Agile Metode.
Leverandøren er forpligtet til i hele Projektets løbetid at opretholde den til udførelse af Leverancen relevante og fornødne kapacitet og viden, herunder i form af tilstrækkelige og kvalificerede medarbejdere.
Kan Leverandøren ikke udføre Leverancen med den aftalte kvalitet, eller indtræder der forsinkelse eller risiko for forsinkelse i relation til Absolutte Krav, som ikke er begrundet i Kundens forhold, er Leverandøren forpligtet til at tilpasse sin bemanding, herunder i nødvendigt omfang at allokere yderligere eller andre medarbejderressourcer. Ændring i projektbemandingen, herunder udskiftning af medarbejdere, er reguleret i punkt 8.4.3 og punkt 8.4.3.1.
Leverandøren skal til enhver tid og uden ugrundet ophold på Kundens forlangende kunne dokumentere de anvendte medarbejderes kompetencer og kvalifikationer eller eventuelle andre forhold af betydning enten for Leverandørens evne til at varetage Leverancens udførelse eller for kvaliteten af Leverancen. Hvis Dokumentation ikke fremvises på Kundens forlangende, er Leverandøren på Kundens forlangende forpligtet til at genoprette forholdene, herunder kan Kunden forlange, at Leverandøren inddrager underleverandører.
Kundens projektleder, øvrige nøglemedarbejdere og medarbejdere i øvrigt, der deltager i Projektet, skal være i besiddelse af de fornødne kompetencer og kvalifikationer, herunder fornødent kendskab til og forståelse for Kundens forretningsaktiviteter og Forretningsmæssige Mål og Behov samt fornøden beslutningskompetence i forhold til at kunne varetage deres roller i forbindelse med Projektets gennemførelse.
Kunden er forpligtet til i hele Projektets løbetid at opretholde den til opfyldelse af Kundens forpligtelser efter Kontrakten relevante og fornødne kapacitet og viden, herunder i form af tilstrækkelige og nødvendige medarbejderressourcer på de relevante niveauer i Kundens organisation.
Kunden skal endvidere medvirke i forbindelse med Leverancens udførelse i det i punkt 10 og Bilag 9 beskrevne omfang.
Af hensyn til fremdriften og kvaliteten i arbejdet samt af hensyn til det tætte daglige samarbejde Parterne imellem skal Parterne i videst muligt omfang undgå udskiftning af medarbejdere på Projektet.
Parterne må ikke reducere antallet af medarbejdere beskæftiget med udførelse af Leverancen, hvis dette bringer Leverancens kvalitet eller Projektets færdiggørelse i overensstemmelse med Tidsplanen i fare.
Hver Part skal uden ugrundet ophold orientere den anden Part skriftligt i forbindelse med nøglemedarbejderes fratræden eller fravær. Den orienterende Part skal i sådanne tilfælde udpege en efterfølger eller midlertidig afløser med mindst samme eller tilsvarende kompetencer og kvalifikationer, jf. Bilag 8 og Bilag 9.
Hver Part skal efter den anden Parts anmodning inden [20] Arbejdsdage udskifte en medarbejder, herunder en nøglemedarbejder, såfremt den anden Parts anmodning er saglig og rimeligt begrundet, f.eks. i væsentlige samarbejdsvanskeligheder eller medarbejderens manglende kompetencer og kvalifikationer.
Parterne skal sikre, at nye medarbejdere lever op til kvalifikationskravene, jf. punkt 8.4.1 og 8.4.3 samt Bilag 8 og Bilag 9, og at de har mindst samme eller tilsvarende kompetencer og kvalifikationer som udskiftede medarbejdere. Udskiftningen må ikke have indvirkning på Parternes evne til at varetage udførelse af opgaverne i Projektet, herunder indebære, at Leverancens færdiggørelse forsinkes.
Hver Part afholder alle omkostninger i forbindelse med udskiftning af Partens medarbejdere.
Leverandøren kan ikke forud for godkendelse af driftsprøve for den sidste Delleverance udskifte sin projektleder eller de i Bilag 8 anførte øvrige nøglemedarbejdere uden Kundens skriftlige samtykke og uden forudgående fremsendelse af CV for den pågældende nye nøglemedarbejder til Kunden, medmindre udskiftningen skyldes medarbejderens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, orlov, længerevarende sygdom eller lignende omstændigheder, som Leverandøren ikke har indflydelse på. Kunden kan ikke nægte et sådant samtykke uden rimelig grund.
Leverandøren kan heller ikke reducere antallet af nøglemedarbejdere beskæftiget med udførelse af Leverancen eller begrænse nøglemedarbejdernes reelle deltagelse i Leverancens udførelse uden Kundens skriftlige samtykke. Kunden kan ikke nægte et sådant samtykke, hvis Leverandøren kan dokumentere, at behovet for den eller de pågældende nøglemedarbejderes deltagelse i Leverancens udførelse tilsvarende er reduceret.
Eventuelle vederlagsmæssige konsekvenser af en udskiftning er angivet i Bilag 8.
Kundens eventuelle udskiftning af sin projektleder eller de i Bilag 9 anførte øvrige nøglemedarbejdere forudsættes at ske således, at den fastlagte struktur og rollefordeling ved forudsatte opgaver, ansvar og kompetencer mv. for samarbejdsorganisationen kan fortsætte uændret.
Kan Leverandøren sandsynliggøre, at Kundens udskiftning af en nøglemedarbejder medfører, at de aftalte leveringstidspunkter for Leverancen ikke kan overholdes, eller at andre leveringsvilkår påvirkes, kan udskiftningen alene ske ved, at Kunden fremsætter en ændringsanmodning, jf. punkt 6.3.3.2.
Gennemførelse af Projektet under anvendelse af den Agile Metode forudsætter indsigt hos Parterne i forhold til håndtering af et it-projekt med agilt forløb samt indsigt i den anvendte Agile Metode. De nærmere krav til Parternes indsigt er specificeret i punkt 9.1 og punkt 9.2 samt Bilag 8 og Bilag 9.
Leverandøren skal have indsigt i den Agile Metode, herunder erfaring med styring og gennemførelse af it-projekter baseret på agile forløb samt konkret erfaring med anvendelse af den anvendte Agile Metode fra andre it-projekter.
Kunden skal have indsigt i den anvendte Agile Metode, herunder organisatorisk være understøttet til at anvende den Agile Metode og samarbejdsformen indeholdt heri til gennemførelse af Projektet.
Leverandøren skal på baggrund af det i Bilag 9 angivne rådgive Kunden om en eventuel utilstrækkelig indsigt i forhold til at gennemføre Projektet under anvendelse af den Agile Metode. Kundens projektdeltagere skal inden påbegyndelse af den første Iteration i Projektet med henblik på at tilvejebringe den fornødne indsigt gennemføre det i Bilag 3 beskrevne uddannelsesforløb i den anvendte Agile Metode. Vederlag for gennemført uddannelsesforløb betales med de i Bilag 14 anførte beløb, jf. punkt 20.
Kunden har et medansvar for Projektets gennemførelse, og Kunden er forpligtet til at deltage aktivt i Projektet som forudsat i den Agile Metode og som angivet i Kontrakten, jf. punkt 5, punkt 8, punkt 10.2 - punkt 10.4 samt Bilag 7 og Bilag 9.
Med henblik på at sikre Projektets fremdrift, skal Kunden afsætte den fornødne tid og dedikere nødvendige medarbejderressourcer på alle relevante niveauer i Kundens organisation gennem hele projektforløbet samt yde medvirken i form af deltagelse i samarbejdsorganisationen, jf. punkt 8 og Bilag 7.
Kunden er ansvarlig for indholdet og prioriteringen af Kravlisten, herunder for, at de enkelte krav i Kravlisten er beskrevet med tilstrækkelig klarhed. Kunden skal løbende beskrive samt prioritere og omprioritere, herunder tilføje, fravælge og ændre, sine krav i Kravlisten med henblik på at sikre, at udviklingsprocessen udmønter sig i leverancer med den største forretningsmæssige værdi for Kunden. Kundens prioritering af Kravlisten sker på baggrund af Leverandørens rådgivning og estimering og skal være afstemt med Kundens egen organisation.
I Bilag 9 er Kundens kompetencer angivet, og Kundens deltagelse skal leveres på det deri anførte kompetenceniveau.
Henvendelser fra Leverandøren skal besvares uden ugrundet ophold, medmindre andet er aftalt.
Herudover skal Kunden yde almindelig medvirken i det omfang, man kan forvente i et projekt af denne karakter og af dette omfang.
Kunden skal deltage i den løbende planlægning og udførelse af Interne Test og prøver, jf. punkt 7.
Omfanget af Kundens samt eventuel tredjemands deltagelse ved afvikling af Interne Test og prøver, herunder i hvilket omfang Xxxxxx er forpligtet til at stille relevante data til rådighed til brug for afprøvning, er nærmere beskrevet i Bilag 6, Bilag 7 og Bilag 9. Karakteren af Kundens samt eventuel tredjemands deltagelse er beskrevet i Bilag 7.
I Bilag 9 er det angivet, i hvilket omfang Kunden herudover er forpligtet til at deltage i opfyldelsen af Kontrakten, herunder ved at stille oplysninger, Dokumentation, lokaler, udstyr, systemer, udviklings- og testmiljø mv. til rådighed.
Leverandøren kan rådgive og anmode Kunden om at deltage i opfyldelsen af Kontrakten ved at stille Standardprogrammel til rådighed for Leverancen. De nærmere retningslinjer herfor er angivet i Bilag 9. Leverandørens anvendelse af sådant Standardprogrammel er at sidestille med Leverandørens anvendelse af underleverandører, jf. punkt 11 og punkt 23.8.
De tidsmæssige krav til Kundens deltagelse er angivet i Bilag 9 og er tillige overordnet angivet i Tidsplanen (Bilag 1).
Angivelserne i Bilag 9 skal alene opfattes som forventninger til Kundens deltagelse baseret på Leverandørens erfaringer fra tidligere projekter. Anvendelsen af den Agile Metode og individuelle forhold hos Xxxxxx, som ikke er detaljeret beskrevet i bilagene, indebærer, at der under forløbet kan opstå behov for justeringer heri, både angående omfang og indhold, herunder i form af en udvidelse af omfanget af Kundens deltagelse.
Leverandøren skal løbende påse, at Kunden deltager i Projektet som aftalt og estimeret i Bilag 9, eller som det kan forventes. Leverandøren skal straks give skriftlig besked til Kunden, såfremt Kunden ikke deltager i Projektets gennemførelse som aftalt og estimeret i Bilag 9, eller som det kan forventes. Kunden skal straks give skriftlig og begrundet underretning til Leverandøren, når Kunden må forudse, at der vil indtræde risiko for forsinkelse i relation til Kundens deltagelse.
Leverandørens eventuelle samarbejdspartnere, der bidrager til Projektet, er at anse som underleverandører.
Leverandørens anvendelse af underleverandører indebærer ingen begrænsning i Leverandørens ansvar for opfyldelse af kravene i Kontrakten.
Leverandørens anvendelse af underleverandører fremgår af Bilag 8.
Leverandøren kan ikke uden Kundens skriftlige samtykke overlade Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til andre underleverandører end dem, der er angivet i Bilag 8. Kunden kan ikke nægte et sådant samtykke uden rimelig grund.
Udskiftning af eventuelle nøglemedarbejdere hos underleverandører, der indgår i Leverandørens projektteam, skal ske efter retningslinjerne i punkt 8.
Selvom Kunden har samtykket i anvendelsen af en bestemt underleverandør, kan Kunden i alle forhold rette henvendelse til Leverandøren.
Leverandøren skal levere på de i Bilag 3 anførte lokaliteter.
Leverandøren skal levere de enkelte Delleverancer i overensstemmelse med Tidsplanen (Bilag 1), herunder Projekt-, Leverance og Aktivitetsplanerne.
Forud for kontraktindgåelsen er de aftalte leveringstidspunkter for de enkelte Delleverancer og den samlede Leverance fastlagt i Bilag 1, medmindre andet er fastlagt i Bilag 1. Leverandørens overordnede tidsestimater for udførelsen af de enkelte Iterationer er efterfølgende indarbejdet i Tidsplanen, jf. punkt 5.1.2.
Leverandøren skal løbende opdatere Tidsplanen (Bilag 1), herunder med Projekt-, Leverance- og Aktivitetsplanerne, som led i anvendelsen af den Agile Metode, jf. punkt 5.2.1, samt som konsekvens af Parternes aftaler om Egentlige Ændringer til Leverancen, jf. punkt 6.3. En opdateret version af Tidsplanen skal til enhver tid være elektronisk tilgængelig for både Kunden og Leverandøren. Leverandøren skal sikre tilsvarende tilgængelighed for tidligere versioner af Tidsplanen.
Eventuel Vedligeholdelse samt Drift og support skal leveres fra de tidspunkter, der er angivet i Bilag 10 og Bilag 12.
Egentlige Ændringer, der senere bestilles til levering som en Selvstændig Opgave, jf. punkt 6.3, skal leveres i henhold til den tidsplan, der aftales herfor. Optioner, der leveres som en Selvstændig Opgave, skal leveres på det i Optionen angivne tidspunkt.
Ved Meddelelse med et varsel på mindst [20] Arbejdsdage har Xxxxxx ret til efter drøftelse med Leverandøren at udskyde Projektet og som følge heraf de i Tidsplanen (Bilag 1) aftalte leveringstidspunkter. Kundens udskydelsesret kan ikke overstige [60] Arbejdsdage.
Såfremt Xxxxxx ønsker at udskyde Projektet, kan Leverandøren betinge udskydelsen af, at Kunden godtgør Leverandøren dennes rimelige omkostninger forbundet med udskydelsen. Leverandørens rimelige omkostninger opgøres efter retningslinjerne fastlagt i Bilag 14.
Leverancen er opdelt i Delleverancer som nærmere beskrevet i Tidsplanen (Bilag 1) og Leverancebeskrivelsen (Bilag 3).
Delleverancerne kan Ibrugtages af Kunden fra Overtagelse.
Herudover kan Kunden ekstraordinært Ibrugtage en Delleverance helt eller delvist efter det i Tidsplanen (Bilag 1) aftalte tidspunkt for godkendelse af overtagelsesprøven, selvom prøven ikke er bestået. Det er en betingelse for Kundens Ibrugtagning, at årsagen, til at overtagelsesprøven ikke bestås som godkendt, ikke skyldes Xxxxxx. Kunden er herefter forpligtet til at erlægge en forholdsmæssig del af betalingen, der er knyttet til godkendelse af overtagelsesprøven i overensstemmelse med betalingsplanen i Bilag 14. Kundens brug kan alene ske, såfremt dette ikke medfører væsentlig ulempe for Leverandørens færdiggørelse af de Absolutte Krav, der er omfattet af Delleverancen, og for gennemførelse af den aftalte overtagelsesprøve, medmindre Kunden kan godtgøre, at Ibrugtagning er nødvendig for at imødegå væsentlige tab.
En Delleverance er overtaget af Kunden, når overtagelsesprøven for Delleverancen som helhed er skriftligt godkendt af Kunden, jf. punkt 7.4. For Egentlige Ændringer og Optioner, der bestilles til levering som en Selvstændig Opgave, jf. punkt 6.3 og punkt 14.3, sker Overtagelse, når Kunden til Leverandøren har afgivet Meddelelse, hvori overtagelsesprøven godkendes. Kunden er forpligtet til at udstede godkendelse, når godkendelseskriterierne er opfyldt, jf. Bilag 6.
I tilfælde af, at Absolutte Krav omfattet af Delleverancen har Afhængigheder til Absolutte Krav, som ikke er leveret, sker Kundens Overtagelse af en Delleverance dog betinget, idet den endelige Overtagelse af Delleverancen først sker, når det eller de Absolutte Krav, hvortil Afhængigheden består, efterfølgende er overtaget af Kunden.
Såfremt der sker Ibrugtagning af hele eller dele af en Delleverance før Overtagelse af Delleverancen, uden at betingelserne i punkt 13.1 er opfyldt, har Leverandøren ret til ved Meddelelse at anmode Kunden om at ophøre med denne brug. Såfremt Kunden ikke efterkommer anmodningen inden 20 Arbejdsdage, anses Delleverancen for overtaget af Kunden.
Leverandøren bærer risikoen for en Delleverance indtil Overtagelse af den pågældende Delleverance. Såfremt der er sket Ibrugtagning af Delleverancen eller en del heraf forud for Overtagelse, overgår risikoen for de respektive dele af Delleverancen til Kunden fra Ibrugtagningen.
For eventuelt udstyr gælder dog, at Leverandøren kun bærer risikoen indtil Installationsdagen.
Efter Kontraktens underskrivelse kan Kunden bestille levering af Optioner efter nedenstående retningslinjer.
Kunden kan bestille de i Bilag 3 indeholdte Optioner til levering samtidig med og som en del af en eller flere af Delleverancerne. Fristerne for bestilling er indeholdt i Bilag 3. Såfremt Kunden bestiller en Option inden for de angivne frister, bliver det af Optionen omfattede at betragte som en del af den pågældende Delleverance og skal i enhver henseende behandles som om, Optionen oprindeligt var indgået i Delleverancen, herunder med hensyn til afprøvning, Overtagelse og vederlag, medmindre andet er angivet i Bilag 3.
De af Optionen omfattede krav indgår herefter i Kravlisten på linje med de allerede i Kravlisten indeholdte krav. Optionen indgår således som et led i Projektet ved den detaljerede planlægning af de enkelte Delleverancer og Iterationer.
Ved bestilling af Optioner, som ikke bestilles som en del af Leverancen, sker sådan levering som en Selvstændig Opgave. Kunden kan bestille de i Bilag 3 indeholdte Optioner som en Selvstændig Opgave. Fristerne for bestilling er indeholdt i Bilag 3.
Leverandøren er herefter forpligtet til at udvikle og implementere de af Optionen omfattede krav under anvendelse af den Agile Metode (Bilag 7) og i overensstemmelse med det i punkt 5.2 anførte. Kontraktens bestemmelser finder i øvrigt anvendelse for forhold, der ikke er reguleret i Bilag 3.
Ved opgørelse af bod, erstatning mv. sker dette på baggrund af det aftalte vederlag for den Selvstændige Opgave, og eventuelle garantisvigt eller anden form for misligholdelse relateret til disse Optioner behandles uafhængigt af Leverancen i øvrigt.
Leverandøren påtager sig at udføre vedligeholdelse og support af en Delleverance fra Overtagelse af den pågældende Delleverance, medmindre andet er angivet i Bilag 10, jf. punkt 12.2.2.
For Egentlige Ændringer og Optioner, der bestilles til levering som en Selvstændig Opgave, jf. punkt 6.3 og punkt 14.3, skal vedligeholdelse og support udføres fra Overtagelse af den pågældende Selvstændige Opgave, medmindre andet er angivet i Bilag 10.
Det nærmere omfang af vedligeholdelse og support og udførelse heraf er specificeret i Bilag 10. Vedligeholdelse af Programmel omfatter altid også den hertil hørende Dokumentation, jf. dog punkt 23.8.
Kunden er ikke forpligtet til at foretage opdatering med nye Versioner eller Releases. Såfremt en sådan opdatering er en forudsætning for Leverandørens opfyldelse af servicemål, er dette angivet i Bilag 10 med antal Versioner/Releases, som Kunden maksimalt kan være bagud. Endvidere kan en sådan opdatering være en forudsætning for Leverandørens pligt til fejlafhjælpning som led i vedligeholdelsesordningen, jf. Bilag 14.
Vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse med God it-skik og af kvalificeret personale, der har kendskab til Leverancen. Bestemmelserne i punkt 3.2.7, punkt 18 og punkt 19 om kvalitetssikring, audit og sikkerhed finder tilsvarende anvendelse, bortset fra krav til indsigt.
Tidsfrister for Leverandørens påbegyndelse af fejlafhjælpning fremgår af Bilag 11, jf. dog punkt 23.8 vedrørende tredjepartsprogrammel.
Kategoriseringen af en Fejl afhænger særligt af, om Fejlen er kritisk for løsning af Kundens opgaver og for opfyldelse af Leverancebeskrivelsen, samt om Fejlen kan omgås. Ved omgåelse forstås blandt andet anvendelse af andre og/eller yderligere indtastninger eller funktioner samt Kundens benyttelse af ændrede arbejdsprocesser.
Fejl kategoriseres af Parterne i fællesskab i forbindelse med Kundens rapportering af Fejlen. Ved uenighed om kategorisering af Fejlen finder bestemmelserne i punkt 37.2 anvendelse. Indtil der er truffet afgørelse i tilfælde af uenighed om kategorisering af den rapporterede Xxxx, skal Leverandøren afhjælpe denne i forhold til Kundens kategorisering.
Tidsfristerne for påbegyndt og gennemført fejlafhjælpning regnes fra det tidspunkt, hvor Leverandøren har modtaget Kundens fyldestgørende reklamation, jf. Bilag 10, til det tidspunkt, hvor Leverandøren henholdsvis har påbegyndt afhjælpning eller har afhjulpet Fejlen samt afgivet underretning herom til Kunden, jf. Bilag 10. Såfremt Leverandøren efter aftale med Kunden anvender fjerndiagnose, anses fejlafhjælpning for påbegyndt på det tidspunkt, hvor Leverandøren har etableret eller forsøgt at etablere den aftalte forbindelse.
Fejlafhjælpning og andre vedligeholdelsesarbejder skal planlægges og udføres, så de er til mindst mulig gene for Kunden.
I tilfælde af vedligeholdelsesarbejder, der udføres på Leverandørens initiativ, og i de tilfælde, hvor det ikke på forhånd er fastlagt, hvornår Leverandøren skal udføre vedligeholdelse, skal Kunden så vidt muligt varsles derom mindst 10 Arbejdsdage i forvejen, jf. Bilag 10.
Kunden kan kræve, at vedligeholdelsesarbejder finder sted uden for Kundens normale arbejdstid. Fremgår andet ikke af Bilag 10 eller Bilag 14, betaler Kunden i så fald et ekstra vederlag derfor i overensstemmelse med Bilag 14, uanset årsagen til vedligeholdelsesarbejdet.
Såfremt vedligeholdelsesarbejder nødvendiggør en hel eller delvis afbrydelse af Kundens brug uden for eventuelle aftalte servicevinduer, skal Leverandøren indhente Kundens tilladelse dertil, forinden afbrydelse finder sted. Nægter Xxxxxx at tillade en sådan afbrydelse straks efter Leverandørens anmodning derom, er dette at betragte som en af Kunden anmodet udskydelse af det pågældende vedligeholdelsesarbejde. Såfremt den udskudte vedligeholdelse er årsag til manglende opfyldelse af servicemål, jf. Bilag 11, eller andre krav, er Leverandøren ikke ansvarlig derfor i den periode, som vedligeholdelsen udskydes.
Leverandøren skal ved fejlafhjælpning holde Kunden løbende underrettet om status for denne.
Såfremt Leverandøren skal varetage Drift eller tilbyder dette som en Option, er ydelsen og vilkårene herfor nærmere beskrevet i Bilag 12. Heri er tillige angivet fristen for udnyttelse af en eventuel Option.
Bestemmelserne i punkt 3.2.7, punkt 18 og punkt 19 om kvalitetssikring, audit og sikkerhed finder tilsvarende anvendelse, bortset fra krav til indsigt.
Driften varetages af de enkelte Delleverancer og varetages fra Overtagelse af en Delleverance.
Kunden kan, såfremt det ikke er aftalt, at Leverandøren varetager Driften, til enhver tid overlade Driften til en af Kunden valgt tredjemand. Såfremt Leverandøren har særlige krav til - eller der i øvrigt gælder særlige forudsætninger for - en sådan Drift ved tredjemand, skal dette være angivet i Bilag 12. Sådanne krav må ikke være urimelige og skal være begrundede. Kunden er indforstået med, at Leverandøren kan stille begrundede rimelige og saglige krav til tredjemands Drift som forudsætning for opfyldelse af de servicemål, som Leverandøren skal opfylde under Kontrakten. Disse krav skal ligeledes være angivet i Bilag 12.
Leverandøren indestår for at stille nødvendig Dokumentation og Kundespecifikt Programmel til rådighed for tredjemand til brug for Driften, medmindre andet er anført i Bilag 12.
Servicemålene har til formål at opstille krav til svartid, reaktionstid og tilgængelighed. Servicemålene er fastsat i Bilag 11.
Servicemålene omfatter Leverancen, herunder også Øvrige Krav, som ikke er bortfaldet, jf. punkt 5.2.1.1.
Servicemålene omfatter hele Leverancen, medmindre andet er udtrykkeligt angivet i Bilag 11.
Servicemålene skal være opfyldt fra Overtagelse af de enkelte Delleverancer, medmindre andet fremgår af Bilag 11.
Ved uenighed mellem Parterne om kategorisering af en Fejl, eller om kravene til servicemål er opfyldt, finder punkt 37.2 anvendelse.
Bilag 11 kategoriserer manglende opfyldelse af svartid og reaktionstid i forskellige fejlkategorier (fejlkategori I, II, III, IV eller V) samt angiver en vægtningsværdi for hver fejlkategori. Såfremt der gælder forskellige krav for de enkelte Delleverancer, er dette også angivet i Bilag 11.
Manglende opfyldelse af krav til svartid og reaktionstid i en kalendermåned må ikke overstige de i Bilag 11 angivne vægtede summer.
Kunden har ret til i hele Kontraktens løbetid at kontrollere Leverandørens arbejde med henblik på at afdække risici for overskridelse af Tidsplanen (Bilag 1) og de afgivne tids- og vederlagsestimater, jf. punkt 5.1.2, med henblik på at afdække, om Leverandøren opfylder Kontraktens krav til løbende kvalitetssikring af arbejdet, jf. punkt 3.2.7, og med henblik på Leverandørens opfyldelse af kravene til sikkerhed, jf. punkt 19. Kunden kan herunder kræve, at auditor får adgang til Leverandørens kildekode med henblik på at kontrollere kvaliteten heraf. I tilknytning hertil kan Xxxxxx anmode Leverandøren om for samtlige aktiviteter, der direkte eller indirekte bidrager til Kontraktens opfyldelse, herunder Kundens deltagelse, at udarbejde en detaljeret ressourceplan.
Audit kan også omfatte en kontrol af, hvorvidt Leverandøren opfylder kravene til indsigt, jf. Bilag 8, herunder hvorvidt manglende opfyldelse af kravene til indsigt kan have betydning for Leverandørens opfyldelse af Kontrakten.
Leverandøren har ret til i hele Kontraktens løbetid at kontrollere, hvorvidt Kundens deltagelse sker i henhold til kravene til indsigt, jf. Bilag 9, herunder hvorvidt manglende opfyldelse af kravene til indsigt kan have betydning for Leverandørens opfyldelse af Kontrakten.
Audit gennemføres af en uvildig sagkyndig, der udpeges i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 37.2. Den uvildige sagkyndige afgørelse er endelig og bindende for begge Parter.
Tvister om fortolkning af Kontrakten og andre juridiske spørgsmål kan ikke afgøres af den sagkyndige.
Audit skal ske med 10 Arbejdsdages varsel via Meddelelse og maksimalt fire gange årligt. Omkostningerne til den uvildige sagkyndige afholdes af den rekvirerende Part, jf. dog nedenfor.
Såfremt Leverandøren har overskredet en frist for Overtagelse, driftsprøve, eller Leverandøren erkender at ville komme til at overskride en sådan frist, kan der gennemføres audit hos Leverandøren ud over det anførte maksimale antal gange pr. år. Omkostningerne til den uvildige sagkyndige afholdes i dette tilfælde af Leverandøren.
Hver Part er forpligtet til i rimeligt omfang og uden særskilt vederlag at yde auditor den bistand, der er nødvendig til gennemførelse af audit, herunder ved at give auditor adgang til relevante lokaliteter og oplysninger.
Audit indebærer ingen begrænsning i Leverandørens ansvar for at opfylde kravene i Kontrakten. Såfremt en gennemført audit giver anledning til ændringer i Kontrakten, gennemføres disse i overensstemmelse med punkt 6 og punkt 36.3.
Audit skal så vidt muligt tilrettelægges, så den er til mindst mulig gene for Kontraktens opfyldelse.
Leverandøren, dennes medarbejdere, underleverandører og disses medarbejdere skal implementere og overholde de krav til sikkerhed, der er angivet i Bilag 3, i forbindelse med Kontraktens opfyldelse. Såfremt en opfyldelse af disse krav indebærer krav til Kundens deltagelse, ud over de aktiviteter, Kunden i forvejen forventes selv at håndtere på baggrund af egne forskrifter og arbejdsrutiner, skal Leverandøren angive det i Bilag 9.
Alle priser er angivet i danske kroner. I vederlaget er inkluderet de på kontrakttidspunktet gældende afgifter, bortset fra moms. Ved ændring af danske afgifter eller ved indførelse af nye afgifter skal priserne reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at Leverandøren stilles uændret.
Priserne er faste, medmindre andet er angivet i Bilag 14.
I vederlaget er inkluderet forsikring indtil Overtagelse for eventuelt udstyr dog kun indtil Installationsdagen.
I vederlaget er inkluderet transport, fortæring og ophold for Leverandørens ansatte, medmindre andet er anført i Bilag 14.
Leverancevederlaget omfatter det aftalte vederlag for Leverancen, jf. Bilag 14, punkt 2. En specifikation af leverancevederlaget samt øvrige vederlag, herunder vederlag for vedligeholdelse og drift, er anført i Bilag 14.
Ved Egentlige Ændringer og Optioner, der leveres som en Selvstændig Opgave, jf. punkt 6.3 og punkt 14.3, fastsættes et selvstændigt vederlag i overensstemmelse med retningslinjerne fastlagt i Bilag 14.
Ved opgørelse af leverancevederlaget efter punkt 29, punkt 37.3.4.1 og punkt 25.2.1 i relation til det fastlagte vederlag for en Delleverance eller Selvstændig Opgave medregnes dog eventuelle løbende betalinger for anvendelse af Standardprogrammel for fire år regnet fra Overtagelse.
Såfremt der er aftalt et incitamentsprogram for Leverandøren, er dette beskrevet i Bilag 15.
Kunden skal betale leverancevederlaget i overensstemmelse med det i Bilag 14 anførte.
Såfremt der ved overtagelsesprøven konstateres Fejl vedrørende Absolutte Krav og/eller Øvrige Krav, som ikke hindrer godkendelse af overtagelsesprøven, tilbageholdes en rimelig og forholdsmæssig andel af det vederlag, der skulle betales ved godkendelse af prøven, indtil Fejlene er afhjulpet, eller listen over Fejl på anden måde er afsluttet ved aftale mellem Parterne. Den andel, som tilbageholdes, er nærmere beskrevet i Bilag 14.
Vederlag for vedligeholdelse, support og betaling for anvendelse af Standardprogrammel skal betales af Kunden som angivet i Bilag 14.
Kunden er dog tidligst forpligtet til at betale 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
For betalinger, som erlægges forud for Overtagelse (acontobetalinger), bortset fra vederlag for Ibrugtagning forud for Overtagelse, er det en betingelse for betaling, at Leverandøren forud har stillet fuld og uigenkaldelig anfordringsgaranti fra anerkendt pengeinstitut eller forsikringsselskab til sikkerhed for tilbagebetaling af beløbet. Anfordringsgarantien skal forelægges Kunden til godkendelse. Garantien frigives, når den pågældende Leverance er leveret til Kunden.
Fakturering skal ske elektronisk og opfylde de i medfør af Bekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 af lov om offentlige betalinger mv. med de til enhver tid gældende senere ændringer fastsatte krav samt kravene i den til enhver tid gældende momslov, jf. Bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven, som ændret, vedrørende fakturaers indhold (§ 40) og elektroniske fakturaer (§ 45).
En frist for fakturering betyder, at de elektroniske fakturaer skal være tilgængelige for Kunden i det elektroniske betalingssystem inden fristens udløb.
Kundens EAN-nummer er: [Indsættes af Kunden].
Faktureringen sker som anført i Bilag 14.
Under forudsætning af, at eventuelle krav til Kundens it-miljø er opfyldt, jf. punkt 4, samt at Kunden yder den forudsatte medvirken, jf. punkt 10 og Bilag 9, garanterer Leverandøren, at Leverancen, vedligeholdelse og eventuel Drift opfylder alle de i Kontrakten stillede krav til det leverede og God it-skik. Såfremt dette ikke er tilfældet, påhviler det Leverandøren uden yderligere vederlag og inden for de i Kontrakten fastsatte tidsfrister, jf. Bilag 1, at levere det, der er nødvendigt for at opfylde Kontrakten.
Leverandøren garanterer, at udstyr og Programmel opfylder de krav til funktion, kapacitet, arkitektur, sikkerhed, grænseflader og integration, som fremgår af Leverancebeskrivelsen (Bilag 3) samt Kontrakten i øvrigt, herunder Bilag 16 for så vidt angår Programmel.
Leverandøren garanterer, at der for Kundespecifikt Programmel anvendes designmetoder, kvalitetsstandarder, programmeringssprog og programudviklingsværktøjer i overensstemmelse med God it-skik.
Leverandøren garanterer, at det leverede Programmel er dækket af de i Bilag 16 anførte licenser.
Såfremt Kunden har stillet krav om bestemt Programmel, bærer Kunden risikoen for Fejl og for ekstraordinære omkostninger ved Leverandørens opfyldelse af Leverandørens vedligeholdelsesforpligtelser, der må tilskrives sådant Programmel, og som ikke burde være undgået af Leverandøren.
Såfremt kravet alene vedrører en bestemt slags Programmel i almindelighed, bærer Kunden dog kun risikoen for Fejl og ekstraordinære vedligeholdelsesomkostninger, i den udstrækning Leverandøren ikke ved sit valg af det konkrete Programmel har eller burde have forudset sådanne Fejl eller ekstraordinære vedligeholdelsesomkostninger.
Leverandøren garanterer ved udførelse af ydelser i henhold til Kontrakten at anvende tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer samt at være i besiddelse af de aftalte kompetencer og den fornødne indsigt i forhold til at gennemføre Projektet under anvendelse af den Agile Metode, jf. Bilag 8.
Leverandøren garanterer, at estimater udarbejdes på professionel og forsvarlig vis, og for så vidt angår vederlags- og tidsestimater under anvendelse af den i Bilag 14 angivne metode.
Kunden garanterer at deltage aktivt i Projektet som beskrevet i Kontrakten, jf. punkt 10 og Bilag 7 samt ved sin deltagelse at anvende tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer.
Kunden garanterer endvidere at opfylde de i Bilag 9, jf. punkt 9.2, angivne krav til indsigt i forhold til at gennemføre Projektet under anvendelse af den Agile Metode.
Såfremt det er en forudsætning for Kundens opfyldelse af de i Bilag 9, jf. punkt 9.2, angivne krav til indsigt, at Kunden har deltaget i et uddannelsesforløb i den anvendte Agile Metode, er dette angivet i Bilag 3.
Såfremt det er en forudsætning for Kundens anvendelse af Leverancen, at Kundens brugere har deltaget i et af Leverandøren anbefalet og gennemført uddannelsesforløb, er dette angivet i Bilag 9.
Leverandøren garanterer, at Leverancen og eventuel Drift kan ændres i overensstemmelse med retningslinjerne i punkt 6 og 14 samt det, der i Bilag 3 er beskrevet som en mulig Option eller Egentlig Ændring af Leverancen eller i Bilag 16 som en yderligere funktionalitet.
Endvidere garanterer Leverandøren, at Optioner og aftalte ændringer ikke indskrænker Leverancens eksisterende egenskaber i forhold til opfyldelse af Kundens Behovsopgørelse (Bilag 3), herunder Leverancens egnethed i forhold til Kundens Forretningsmæssige Mål og Behov, eller hindrer/begrænser Leverancens fortsatte opfyldelse af kravene i Kontrakten, medmindre andet er angivet i Bilag 3 eller følger af aftalen om den pågældende Option eller ændring.
Leverandøren garanterer at integrere ændringer leveret af tredjemand med Leverancen, såfremt ændringens tekniske løsning opfylder krav til grænseflader mv. fastsat i Bilag 3 samt God it-skik i øvrigt. Leverandøren vederlægges særskilt herfor.
Kunden har ret til selv eller ved tredjemand at udføre vedligeholdelse eller ændringer af Programmel, medmindre andet er anført i Bilag 16, jf. punkt 31.
I det omfang Xxxxxx har ret til selv eller ved tredjemand at udføre vedligeholdelse eller ændring af Programmel, jf. punkt 31, garanterer Leverandøren:
At Programmellet er udført på en hensigtsmæssig måde, således at tredjemand kan udføre vedligeholdelse og ændringer uden uforholdsmæssigt stort forbrug af ressourcer under forudsætning af, at den pågældende tredjemand har de kvalifikationer, som sædvanligvis må forventes ved en opgave af den pågældende art.
At Programmellet og leveret udstyr er udformet således, at vedligeholdelse og ændringer vil kunne udføres af tredjemand ved anvendelse af Standardvedligeholdelses- og Standardudviklingsværktøjer, medmindre andet er angivet i Bilag 16.
At - dersom det i Bilag 16 er fastsat, at vedligeholdelse og ændringer ikke kan ske ved anvendelse af Standardvedligeholdelses- og Standardudviklingsværktøjer - vil Leverandøren i overensstemmelse med punkt 31.2 og punkt 31.3.1.1 stille de fornødne vedligeholdelses- og udviklingsværktøjer mv. til rådighed for Kunden eller en af Kunden valgt tredjemand til brug for opgaven.
Leverandøren hæfter for underleverandørers leverancer og ydelser efter Kontrakten på ganske samme måde som for sine egne forhold, dog med nedenstående begrænsninger.
Såfremt Xxxxxx som følge af Leverandørens rådgivning har indgået licensaftale om brug af Tredjeparts Standardprogrammel direkte med licensgiveren, jf. punkt 10.4, anses licensgiveren også som underleverandør.
Såfremt der er tale om en Fejl i Tredjeparts Standardprogrammel, som Leverandøren ikke burde have erkendt eller forudset på tidspunktet for Kontraktens indgåelse, og som har karakter af en Fejl i Programmellet i forhold til underleverandørens specifikationer (programfejl) og ikke en Fejl i forhold til kravene til Leverancen i Kontrakten (systemfejl), gælder følgende begrænsninger i Leverandørens afhjælpningspligt:
Leverandøren skal straks rapportere Xxxxxx til producenten af Standardprogrammellet og indhente dennes bekræftelse på, at forholdet er accepteret som en fejlrapportering. Leverandøren skal med passende mellemrum følge op på fejlrapporteringen og rapportere tilbage til Kunden.
Leverandøren skal gøre sit yderste for at reducere problemets omfang, herunder anvise relevant omgåelse.
Når tredjemand har leveret en rettelse af den pågældende eller eventuelt andre Fejl eller har anvist relevant omgåelse, skal Leverandøren straks sørge for orientering af samt installation hos Kunden, hvor dette i øvrigt er en del af den aftalte vedligeholdelse.
Ovenstående begrænsning i Leverandørens udførelse af fejlrettelser omfatter ikke det Programmel, der er særskilt undtaget i Bilag 3. Programmel fra Leverandørens koncernforbundne selskaber kan ikke undtages herfra. Begrænsningen indebærer ingen begrænsning i kravene til godkendelse af overtagelsesprøve eller driftsprøve eller i Kundens andre misligholdelsesbeføjelser.
Leverandøren garanterer, at de i Bilag 11 anførte servicemål opretholdes fra Overtagelse af de enkelte Delleverancer og indtil ophør af vedligeholdelsesforpligtelsen. Såfremt der gælder særlige servicemål for en eventuel ibrugtagningsperiode forud for Overtagelse for de enkelte Delleverancer, er dette angivet i Bilag 11.
Til opretholdelse af de garanterede servicemål skal Leverandøren udføre forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse som angivet i punkt 15.
Leverandøren garanterer, at det leverede ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder.
Det er en forudsætning for garantien, at Kunden ved Meddelelse straks giver Leverandøren underretning herom, når Xxxxxx bliver opmærksom på eventuelle rettighedskrænkelser, og at Kunden bistår Leverandøren under sagen i fornødent omfang.
Leverandøren garanterer, at leverede ydelser og leverancer opfylder relevante præceptive regler samt de i Bilag 3 anførte deklaratoriske regler, således som disse foreligger ved Kontraktens indgåelse, henholdsvis på tidspunktet for bestilling af en ændring og en Option.
Det er angivet i Bilag 10, i hvilket omfang indførelse af nye regler efter kontraktindgåelse er omfattet af Leverandørens vedligeholdelsesordning.
Garantiperioden for en Delleverance og en Selvstændig Opgave er på et år, der løber fra Overtagelse for den pågældende Delleverance eller Selvstændige Opgave. Garantierne vedrørende tredjemands rettigheder, jf. punkt 23.10, og overholdelse af regler, jf. punkt 23.11, gælder uden tidsbegrænsning.
Garantiperioden for en Delleverance, der er Overtaget betinget af Afhængigheder, udløber dog først et år efter endelig Overtagelse. Eventuelt udstyr vil dog altid være undergivet en garantiperiode på et år regnet fra Ibrugtagning af udstyret. Hvor producenten af det pågældende udstyr giver en længerevarende garanti, skal Leverandøren sikre Xxxxxx den fulde garantiperiode fra producenten.
Afhjælpning af Fejl er undergivet garanti indtil udløbet af den oprindelige garantiperiode, dog mindst i tre måneder regnet fra tidspunktet for afhjælpningen.
Vedligeholdelse og andre løbende ydelser er undergivet garanti. Eventuelle krav vedrørende disse ydelser skal fremsættes inden et år fra levering af de pågældende ydelser.
Såfremt Leverandørens udførelse af ydelser under Kontrakten indebærer behandling af personhenførbare oplysninger, er Leverandøren til enhver tid forpligtet til at sikre, at gældende dansk persondatalovgivning overholdes, særligt persondataloven (lov nr. 421 af 31. maj 2000 med senere ændringer) og - hvis Kunden er en offentlig myndighed - sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse 528/2000 med senere ændringer).
I det omfang Leverandørens udførelse af ydelser under Kontrakten indebærer, at Leverandøren behandler personhenførbare oplysninger, handler Leverandøren således som databehandler alene efter instruks fra Kunden som dataansvarlig, og reglerne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, gælder ligeledes for behandlingen af personoplysninger ved Leverandøren. Leverandøren må ikke behandle personoplysningerne til andre formål end dem, som Kunden har fastsat, ligesom Leverandøren ikke må behandle personoplysningerne efter instruks fra andre end Xxxxxx.
Leverandøren skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen. Dette gælder også, hvis behandlingen af personoplysninger hos Leverandøren sker ved anvendelse af hjemmearbejdspladser.
Hvis Leverandøren er etableret i en anden EU-medlemsstat, skal de bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i lovgivningen i den EU-medlemsstat, hvor Leverandøren er etableret, derudover gælde for Leverandøren. Hvis Leverandøren er etableret i en anden EU-medlemsstat, skal Leverandøren således overholde både de danske sikkerhedskrav i persondataloven og sikkerhedskravene i Leverandørens hjemland.
Leverandøren skal på Kundens anmodning give Kunden tilstrækkelige oplysninger til, at Kunden kan overholde sine forpligtelser som dataansvarlig efter persondatalovgivningen, herunder forpligtelser over for registrerede (såsom indsigtsretten) og forpligtelsen til at påse, at Leverandøren har truffet de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Leverandøren skal i den forbindelse foranledige, at en uafhængig tredjepart, en gang om året, afgiver en revisionserklæring til Xxxxxx om de persondataretlige sikkerhedsmæssige forhold hos Leverandøren.
Leverandøren har pligt til at deltage i eventuelle drøftelser med Datatilsynet og indarbejde eventuelle anbefalinger og/eller påbud mv. fra tilsynet vedrørende behandling af personoplysninger som led i udførelsen af Leverandørens ydelser under Kontrakten.
I tilfælde af sikkerhedsbrist skal Leverandøren uden unødigt ophold give Kunden Meddelelse herom.
Det påhviler Leverandøren at give en begrundet Meddelelse til Xxxxxx, straks når Leverandøren må forudse, at der vil indtræde risiko for, at Leverandøren misligholder sine forpligtelser efter Kontrakten, herunder at et vederlags- og/eller tidsestimat ikke kan overholdes, jf. punkt 5.2.1.1, eller der i øvrigt er risiko for forsinkelse eller for, at Kontrakten ikke i øvrigt bliver rigtigt opfyldt.
Såfremt en af de i Tidsplanen (Bilag 1) anførte frister for Overtagelse overskrides som følge af Leverandørens forhold, betaler Leverandøren en bod for hver påbegyndt Arbejdsdag, som den aftalte frist overskrides. Ved bortfald af betinget Overtagelse af en Delleverance som følge af manglende godkendelse af overtagelsesprøven for en Delleverance, hvortil der var Afhængigheder fra den betinget overtagne Delleverance, ifaldes bod for begge Delleverancer fra tidspunktet for overskridelse af fristen for Overtagelse af den Delleverance, hvortil der var Afhængigheder.
Boden udgør […] % af det fastlagte vederlag for den Delleverance eller Selvstændige Opgave, der er omfattet af forsinkelsen, pr. påbegyndt Arbejdsdag.
Såfremt driftsprøven som følge af Leverandørens forhold ikke kan gennemføres med det aftalte resultat i overensstemmelse med fristen herfor, jf. Bilag 1, betaler Leverandøren en bod for hver påbegyndt Arbejdsdag, som den aftalte frist overskrides.
Boden udgør […] % af det fastlagte vederlag for den Delleverance eller Selvstændige Opgave, der er omfattet af forsinkelsen, pr. påbegyndt Arbejdsdag.
Den samlede bod for forsinkelse vedrørende en Delleverance eller Selvstændig Opgave kan ikke overstige […] % af det fastlagte vederlag for den pågældende Delleverance eller Selvstændige Opgave.
Påløbet bod betales ugevis efter påkrav fremsat i Meddelelse fra Kunden. Har Leverandøren ikke senest 12 måneder efter den aftalte frist modtaget Meddelelse herom fra Xxxxxx, bortfalder Xxxxxxx ret til bod.
For de dele af Leverancen, der er omfattet af vedligeholdelsesordningen, påhviler det Leverandøren at afhjælpe Fejl i Leverancen som led i denne ordning i overensstemmelse med punkt 15 og punkt 17 samt Bilag 10.
For de øvrige ydelser gælder, at Leverandøren skal sørge for afhjælpning af Fejl, såfremt det er nødvendigt for, at driftsprøven kan bestås, eller såfremt der reklameres over en Fejl inden for garantiperioden.
Leverandørens afhjælpningspligt gælder Fejl både ved Absolutte Krav og Øvrige Krav, som ikke er bortfaldet, jf. punkt 5.2.1.1.
Når Leverandøren har foretaget afhjælpning, skal Leverandøren give underretning herom til Xxxxxx.
Såfremt der er uenighed om, hvorvidt der foreligger en Fejl, eller hvorvidt Leverandørens afhjælpning er fyldestgørende, afgøres spørgsmålet i overensstemmelse med punkt 37.3.
Der henvises i øvrigt til de i punkt 23.8 indeholdte begrænsninger i Leverandørens af-hjælpningspligt i relation til tredjepartsprodukter.
Såfremt servicemålene i Bilag 11 overskrides, betaler Leverandøren en bod i henhold til principperne anført i Bilag 11.
Den samlede bod for manglende opfyldelse af servicemål i en måned kan ikke overstige […] % af vedligeholdelsesvederlaget for den pågældende måned.
Påløbet bod betales månedsvis efter påkrav fremsat i Meddelelse fra Kunden. Har Leverandøren ikke senest 12 måneder efter månedens udløb modtaget Meddelelse herom fra Xxxxxx, bortfalder Xxxxxxx ret til bod for den pågældende måned.
Hvis mangler ikke indenfor rimelig tid er afhjulpet, og manglen bevirker en værdiforringelse, har Kunden ret til forholdsmæssigt afslag. Ved beregning af den relevante værdiforringelse, der udgør afslaget, skal der tages hensyn til den nytteværdi, som Kunden ikke kan udnytte som følge af Fejlen.
For forhold, der udløser betaling af bod, kan et forholdsmæssigt afslag kun kræves i det omfang, Kunden dokumenterer en værdiforringelse ud over den betalte bod.
Kunden kan ophæve Kontrakten helt eller delvist, såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse.
For ophævelse på grund af Xxxxxxx er det en betingelse, at Manglerne ikke inden for rimelig tid er afhjulpet, jf. herunder Bilag 11 om krav til reaktionstid og tilgængelighed. Fejl, der vedrører manglende opfyldelse af Øvrige Krav ved Overtagelse, indgår ikke i vurderingen af, om der foreligger væsentlig misligholdelse, jf. punkt 7.4. Manglende opfyldelse af servicemål vurderes i forhold til Leverancen, herunder også Øvrige Krav, som ikke er bortfaldet, jf. punkt 5.2.1.1.
Kundens ophævelse kan alene ske med virkning for den eller de konkrete Delleverancer, for hvilke der foreligger væsentlig misligholdelse, samt for fremtidige Delleverancer. Ophævelse kan således ikke ske med virkning for Delleverancer, som Xxxxxx allerede har overtaget. Dette gælder dog ikke, hvor Overtagelsen er sket betinget, jf. punkt 13.2, og Delleverancen har Afhængigheder til Absolutte Krav, der ikke på ophævelsestidspunktet er leveret ved Overtagelse af en Delleverance, eller Delleverancen har Afhængigheder til Absolutte Krav omfattet af en Delleverance, for hvilken der foreligger væsentlig misligholdelse.
Leverandørens misligholdelse af sine eventuelle driftsforpligtelser kan ikke begrunde en ophævelse for Kontraktens øvrige ydelser. Er der i Bilag 12 aftalt en uopsigelighedsperiode for Leverandøren, gælder dette dog kun, såfremt Kunden kan få varetaget Drift af tredjemand på normale forretningsmæssige vilkår.
Såfremt Leverandøren væsentligt misligholder vedligeholdelsesforpligtelserne i garantiperioden, er Kunden berettiget til at ophæve Kontrakten helt eller delvist. Ophævelsen omfatter aftalen om at yde vedligehold og support eller dele heraf samt eventuelle fremtidige Delleverancer. Herudover kan ophævelsen alene omfatte den eller de Delleverancer, der konkret og af betydning i forhold til funktionaliteten er væsentligt berørt af Leverandørens misligholdelse, samt for hvilke garantiperioden endnu ikke er udløbet. Ved vurderingen af, om funktionaliteten er væsentligt berørt, skal det tages i betragtning, om funktionaliteten kan genoprettes, hvis vedligeholdelsen overdrages til tredjemand. Efter garantiperiodens udløb omfatter ophævelsen alene aftalen om at yde vedligehold og support eller dele heraf.
Som væsentlig misligholdelse, der berettiger Xxxxxx til at ophæve Kontrakten helt eller delvist i henhold til punkt 26.1, anses bl.a. følgende:
En samlet overskridelse af fristerne for Overtagelse og godkendt driftsprøve for en Delleverance med mere end [40] Arbejdsdage.
Såfremt Leverandøren på et givent tidspunkt i to på hinanden følgende opgørelsesperioder pådrager sig maksimal bod for manglende overholdelse af servicemål, jf. punkt 25.3.2. Dette gælder uanset den manglende overholdelse af servicemål kan henføres til Fejl ved Absolutte Krav og/eller Øvrige Krav, som ikke er bortfaldet, jf. punkt 5.2.1.1.
Leverandørens konkurs, såfremt konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Kunden uden ugrundet ophold tilkendegiver, at boet indtræder i Kontrakten.
Leverandøren tages under rekonstruktionsbehandling.
Leverandørens åbning af forhandlinger om akkord eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare.
Leverandørens ophør med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare.
Såfremt en uvildig sagkyndig ved audit, jf. punkt 18, har truffet afgørelse om, at Leverandørens manglende opfyldelse af de i Bilag 8 angivne krav til indsigt har væsentlig betydning for Leverandørens forsinkelse i forhold til Tidsplanen (Bilag 1) eller for at levere uden væsentlige Mangler, og Leverandøren ikke ved en fornyet audit ved den uvildige sagkyndige har dokumenteret, at kravene til Leverandørens indsigt er opfyldt inden en af den uvildige sagkyndige fastsat frist, er Kunden berettiget til at hæve for så vidt angår den pågældende Delleverance og fremtidige Delleverancer, jf. dog punkt 26.1 om ophævelse ved Afhængigheder.
Såfremt der sker overskridelse af aftalt Overtagelse for en Egentlig Ændring eller en Option, der leveres som en Selvstændig Opgave, jf. punkt 6.3 og punkt 14.3, med mere end [30] Arbejdsdage, er Kunden endvidere berettiget til helt eller delvis at hæve aftalen om den pågældende Egentlige Ændring eller Option.
Ved ophævelse skal Leverandøren straks tilbagebetale de af Kunden indbetalte beløb vedrørende de dele af Leverancen, der omfattes af ophævelsen, uden fradrag for værdinedgang eller almindelig brug.
Kunden skal tilbagelevere de af ophævelsen omfattede dele af Leverancen i den stand, hvori de findes hos Kunden. Kunden er erstatningsansvarlig for tab, der skyldes en brug af Leverancen, der ikke kunne være forventet. Leverandøren skal varetage demontering.
Kunden er dog berettiget til at benytte dele af Leverancen, indtil alternative løsninger kan anskaffes. I så fald tilbagebetales de af Kunden indbetalte beløb, for det som omfattes af ophævelsen, først, når tilbagelevering finder sted.
For perioden fra ophævelse og indtil tilbagelevering finder sted, betaler Kunden et rimeligt vederlag for den nytte, Kunden har haft af de pågældende dele af Leverancen, herunder for eventuel Ibrugtagning forud for Overtagelse. Ved tilbagelevering af dele af Leverancen fastsættes nytteværdien som udgangspunkt som summen af eventuelt driftsvederlag, vederlag for vedligeholdelse og løbende betalinger for anvendelse af Programmel (eller en eventuel forholdsmæssig andel af en fast engangsbetaling). Disse vederlag og afgifter betales forholdsmæssigt i forhold til den berigelse, Kunden har ved brugen.
Ved ophævelse beholder Kunden de dele af Leverancen, som ikke omfattes af ophævelsen, samt eventuelle rettigheder knyttet hertil, på de vilkår som i øvrigt gælder efter Kontraktens punkt 31 og Bilag 16. Kunden kan endvidere ikke kræve tilbagebetaling af erlagt vederlag for sådanne dele af Leverancen.
Kunden kan kræve, at Leverandøren reetablerer forholdene vedrørende eventuelle tidligere overtagne Delleverancer, der ikke omfattes af ophævelsen, såfremt den fulde funktionalitet vedrørende disse Delleverancer ikke længere foreligger som følge af forhold ved den del af Leverancen, for hvilken der foreligger væsentlig misligholdelse.
For den del af Leverancen, der omfattes af ophævelsen, bortfalder aftale om vedligeholdelse og eventuel Drift ved tilbagelevering. Leverandøren er fortsat forpligtet til at vedligeholde og varetage eventuel Drift af de dele af Leverancen, som ikke er omfattet af ophævelsen, på hidtidige vilkår, dog således at Leverandørens vederlag reduceres forholdsmæssigt. Leverandøren kan dog kræve vedligeholdelses- og/eller eventuelt driftsvederlag for den resterende del af Leverancen reguleret i det omfang, at dette er rimeligt begrundet.
Ved ophævelse af en Delleverance ophører brugsretten, med de undtagelser der fremgår af nærværende punkt 26.2.2, til det Programmel med tilhørende Dokumentation, der er omfattet af ophævelsen. Brugsretten ophører på tidspunktet for Leverandørens tilbagebetaling af de beløb, Kunden har indbetalt vedrørende Programmellet, jf. punkt 31.1.
Kunden er alene forpligtet til at foretage en tilbagelevering af Programmel mv., i det omfang den fulde funktionalitet vedrørende eventuelle tidligere overtagne Delleverancer, der ikke er omfattet af ophævelsen, ikke berøres heraf. I tilfælde af, at brugsretten til det Programmel mv., der er omfattet af en ophævelse vedrørende en given Delleverance, er afgørende for, at Kunden kan anvende en eller flere tidligere leverede Delleverancer, der ikke omfattes af ophævelsen, bevarer Kunden således brugsretten til Programmellet mv., medmindre Leverandøren reetablerer forholdene vedrørende disse Delleverancer. Kundens udnyttelse af funktionaliteter i sådan Programmel udløser vederlag i overensstemmelse med det i Bilag 14 og Bilag 16 anførte.
Såfremt Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til Kontrakten, er Leverandøren berettiget til rente i overensstemmelse med rentelovens regler.
Leverandøren er endvidere berettiget til at ophæve Kontrakten for så vidt angår bestemte ydelser og/eller en konkret Delleverance samt fremtidige Delleverancer, såfremt Leverandøren over for Kunden har afgivet påkrav ved Meddelelse om, dels at Kunden på nærmere specificeret måde har misligholdt sine betalingsforpligtelser vedrørende den pågældende Delleverance, dels at manglende betaling inden [40] Arbejdsdage vil medføre, at Kontrakten ophæves for så vidt angår den pågældende Delleverance samt fremtidige Delleverancer, og såfremt Kunden ikke har opfyldt sine betalingsforpligtelser inden fristens udløb.
Deltager Kunden ikke i Projektet som forudsat i den Agile Metode og som angivet i Kontrakten, herunder med den fornødne indsigt, jf. punkt 5, punkt 9 og punkt 10 samt Bilag 9, og medfører Kundens manglende deltagelse mv., at en eller flere af de i Tidsplanen (Bilag 1) aftalte tidsfrister for afprøvning og test forsinkes, er Leverandøren berettiget til en udskydelse af efterfølgende tidsfrister for afprøvning og test med et til forsinkelsen svarende antal dage. Kunden skal derfor på Leverandørens anmodning i overensstemmelse med ændringsproceduren i punkt 6.3.3 fremsætte en ændringsanmodning med henblik på udskydelse af efterfølgende tidsfrister for afprøvning og test med et til forsinkelsen svarende antal dage. Kundens udskydelsesadgang, jf. punkt 12.2.4, reduceres endvidere tilsvarende.
Anmodning om udskydelse skal afgives skriftligt til Xxxxxx, når Leverandøren kan forudse, at Tidsplanen (Bilag 1) som følge af Xxxxxxx forhold vil blive overskredet, dog skal anmodningen afgives senest tre Arbejdsdage efter, at forsinkelsen er konstateret. Afgives anmodningen efter udløbet af denne frist, vil alene de tidsfrister, der indtræder efter tidspunktet for begæringens modtagelse hos Xxxxxx, kunne udskydes.
Manglende anmodning om udskydelse af tidsfrister medfører, at forsinkelsen ikke kan henregnes til Kunden.
Leverandøren er, i det omfang Leverandøren skriftligt har anmodet Kunden om udskydelse af tidsfrister, berettiget til i sit vederlag at medtage omkostninger til dækning af direkte, dokumenterede merudgifter, som Leverandøren påføres som følge af forsinkelse forårsaget af Kundens manglende deltagelse, ligesom Leverandøren har krav på renter af eventuelle udskudte betalinger som følge af forsinkelsen.
Såfremt Kundens manglende deltagelse mv. udgør en væsentlig misligholdelse af Kundens forpligtelser efter Kontrakten, er Leverandøren endvidere berettiget til at opsige Kontrakten for så vidt angår den konkrete Delleverance, som er forsinket som følge af Kundens manglende deltagelse, samt fremtidige Delleverancer, såfremt Leverandøren over for Kunden har afgivet påkrav ved Meddelelse om, dels at Kunden på nærmere specificeret måde har misligholdt sine forpligtelser efter Kontrakten, dels at manglende udbedring heraf inden [20] Arbejdsdage vil medføre, at Kontrakten opsiges for så vidt angår den pågældende Delleverance samt fremtidige Delleverancer, forudsat at Kunden ikke har opfyldt sine forpligtelser efter Kontrakten inden fristens udløb.
Medmindre andet fremgår af Kontrakten, udelukker rettigheder og beføjelser efter Kontrakten ikke andre rettigheder og beføjelser, som tilkommer Parterne efter lov eller sædvane.
Parterne er erstatningspligtige i det omfang, der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag og der er lidt et tab.
For forhold, der udløser betaling af bod eller forholdsmæssigt afslag, kan erstatning kun kræves i det omfang, Kunden dokumenterer et tab ud over bodsbeløbet eller det forholdsmæssige afslag. Erstatning og eventuelt bodsbeløb eller forholdsmæssige afslag tilsammen er dog under alle omstændigheder begrænset til leverancevederlaget.
Såfremt en uvildig sagkyndig ved audit, jf. punkt 18, har truffet afgørelse om, at en Parts manglende opfyldelse af kravene til indsigt, jf. punkt 9, har haft betydning for Partens væsentlige misligholdelse af Kontrakten, forhøjes maksimum for den samlede erstatning og bod eller reduktion af vederlag med […] %.
Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab. Følgeskader og indirekte tab anses ikke at omfatte: a) Kundens omkostninger til Standardprogrammel efter en delvis ophævelse, såfremt disse omkostninger ligger ud over nødvendige omkostninger forbundet med Kundens brug af Delleverancer, som ikke er omfattet af ophævelsen, [b)…c)……]. Tab af data anses for indirekte tab, bortset fra tilfælde hvor dette skyldes Leverandørens Drift eller anden datahåndtering, hvor dette er omfattet af Kontrakten.
Foranstående begrænsninger gælder kun, såfremt tabet ikke kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende Part.
Leverandøren har et produktansvar for produkter, der er leveret eller produceret af Leverandøren. Leverandøren er forpligtet til at opretholde produktansvarsforsikring fra indgåelsen af Kontrakten og indtil fem år efter Overtagelse af den sidste Delleverance. Produktansvaret for tingskade er beløbsmæssigt begrænset til kr. 5 millioner pr. skadestilfælde.
For de dele af Leverancen, for hvilke der er tegnet aftale om vedligeholdelse eller Drift, opretholdes produktansvarsforsikringen i hele vedligeholdelses- og driftsperioden.
Hverken Leverandøren eller Kunden skal anses for ansvarlig over for den anden Part for så vidt angår forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved Kontraktens underskrift, henholdsvis en aftale om ændringer, burde have taget i betragtning (herunder strejker) og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som Parten ikke burde have undgået eller overvundet.
Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure-situationen varer. Såfremt en tidsfrist for Leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet Meddelelse herom til den anden Part senest fem Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt. Meddelelsen skal indeholde en vurdering af den forventede varighed af force majeure-situationen.
Den Part, der ikke er ramt af force majeure, er berettiget til at annullere Kontrakten helt eller delvis, såfremt aftalt Overtagelse overskrides med 60 Arbejdsdage som følge af force majeure. Annullering kan alene ske med virkning for den eller de konkrete Delleverancer, der er berørt af force majeure-situationen samt for fremtidige Delleverancer. Annullering kan således ikke ske med virkning for Delleverancer, som Xxxxxx allerede har overtaget, medmindre Delleverancen har Afhængigheder til Absolutte Krav, der ikke på annulleringstidspunktet er leveret ved Overtagelse af en Delleverance.
I tilfælde af sådan annullering tilbageleverer begge Parter snarest muligt, hvad de har modtaget fra den anden Part i forhold til det der er omfattet af annullationen, og der består derefter ingen yderligere krav mellem Parterne. Herudover kan Xxxxxx annullere en aftale om vedligeholdelse eller eventuel Drift med virkning for fremtidige ydelser, såfremt Leverandøren er forhindret i at levere disse ydelser som følge af force majeure i en periode på 20 Arbejdsdage inden for en periode på tre måneder.
Leverandøren og/eller eventuelle underleverandører har ophavsret til Programmel og Dokumentation i overensstemmelse med ophavsretslovens bestemmelser herom.
Kunden erhverver brugsret til Programmel og Dokumentation, herunder Programmel og Dokumentation der er tilpasset eller ændret i henhold til punkt 6 og/eller vedligeholdt i henhold til punkt 15.
Brugsretten omfatter rettigheder til at foretage den for brugen af Programmellet nødvendige kopiering og ændring, herunder sikkerhedskopiering, fejlrettelse og dekompilering med henblik på at opnå interoperabilitet, i overensstemmelse med ophavsretslovens § 36 og § 37.
I det omfang Leverandøren ikke varetager Driften, omfatter brugsretten tillige de rettigheder til bl.a. kopiering og ændring, der er nødvendige for, at Kunden kan overlade Driften af Leverancen til tredjemand.
I øvrigt er brugsrettens kvalitative indhold samt kvantitative, geografiske og tidsmæssige omfang fastsat i Bilag 16 for så vidt angår både Standardprogrammel og Kundespecifikt Programmel, begge med tilhørende Dokumentation. I det omfang Bilag 16 ikke indeholder oplysninger om Kundens brugsret, er der ingen begrænsninger herfor.
Bilag 16 regulerer desuden Kundens adgang til at overdrage brugsretten til tredjemand, ud over de i punkt 33 nævnte tilfælde.
Det i Bilag 16 anførte kan ikke medføre, at Leverancebeskrivelsen ikke opfyldes, eller at det i nærværende punkt 31 anførte fraviges. Dette gælder uanset, om licensaftalerne i Bilag 16 er indgået mellem Leverandøren og Kunden eller mellem underleverandører og Kunden. Formålet med Bilag 16 er primært, som led i Leverandørens licensstyring for Kunden, at fastlægge brugsrettens nærmere indhold i overensstemmelse med Leverancebeskrivelsen og nærværende punkt 31.
Det skal være oplyst i Bilag 16, hvilke af Programmellets funktionaliteter der falder inden for Leverancebeskrivelsen. I det omfang Bilag 16 ikke indeholder disse oplysninger, anses alle Programmellets funktionaliteter at falde inden for Leverancebeskrivelsen.
De vederlagsmæssige konsekvenser af udnyttelse af Programmellets enkelte funktionaliteter inden for Leverancebeskrivelsen skal være oplyst i Bilag 16. I det omfang disse oplysninger ikke fremgår af Bilag 16, udløser udnyttelsen intet vederlag.
Hvis der er andre konsekvenser af Programmellets udnyttelse inden for Leverancebeskrivelsen end de vederlagsmæssige, herunder f.eks. forpligtelser til offentliggørelse af ændringer, skal det være oplyst i Bilag 16. Såfremt sådanne konsekvenser ikke er oplyst, kan de ikke tillægges retsvirkning i forholdet mellem Xxxxxx og Leverandøren.
Leverandøren skal skadesløsholde Kunden, såfremt Kunden bliver mødt med krav fra tredjepart på grundlag af licensbestemmelser, der ikke er oplyst eller strider mod oplysningerne i Bilag 16. Dette gælder dog ikke i det omfang, tredjemands krav vedrører udnyttelse af Programmel uden for Leverancebeskrivelsen.
Brugsretten til henholdsvis Standardprogrammel og Kundespecifikt Programmel med tilhørende Dokumentation er desuden beskrevet i punkt 31.2 og punkt 31.3. Det er angivet i Bilag 3, i hvilket omfang Programmellet er Standardprogrammel.
Brugsretten overgår ved Overtagelse. For Programmel og Dokumentation, som Kunden i henhold til punkt 13.1 og/eller Bilag 14 har betalt forud for Overtagelse, overgår brugsretten dog på betalingstidspunktet.
I tilfælde af ophævelse ophører brugsretten til det Programmel med tilhørende Dokumentation, der er omfattet af ophævelsen.
Brugsretten ophører på tidspunktet for Leverandørens tilbagebetaling af Xxxxxxx indbetalte beløb, herunder ved udbetaling af anfordringsgarantien, jf. punkt 22.1 og punkt 26.2.
Det er angivet i Bilag 16, hvorvidt Xxxxxx har ret til selv eller ved tredjemand at vedligeholde, herunder ændre, Standardprogrammel med tilhørende Dokumentation.
Hvis Xxxxxx har ret til selv eller ved tredjemand at udføre vedligeholdelse, skal Leverandøren stille de nødvendige redskaber, herunder nødvendig kildekode og ikke-standardvedligeholdelsesværktøjer, til rådighed for Kunden. De nærmere betingelser for Kundens benyttelse af redskaberne til vedligeholdelse er fastsat i Bilag 16.
I det omfang Xxxxxx selv eller tredjemand har adgang til at vedligeholde Standardprogrammel med tilhørende Dokumentation, erhverver Kunden brugsret, jf. punkt 31.1, til det vedligeholdte Standardprogrammel med tilhørende Dokumentation.
Leverandøren opnår ingen rettigheder til de ændringer, der er foretaget af Xxxxxx selv eller ved tredjemand.
Kunden har ret til selv eller ved tredjemand at foretage ændringer, herunder vedligeholdelse, af Kundespecifikt Programmel med tilhørende Dokumentation, jf. dog punkt 6.4 vedrørende ændringer uden Leverandørens samtykke.
Leverandøren skal stille de nødvendige redskaber, herunder kildekode samt ikke-standardvedligeholdelsesværktøjer og ikke-standardudviklingsværktøjer, til rådighed for Kunden eller tredjemand. Tilrådighedsstillelsen skal ske vederlagsfrit, i det omfang Leverandøren har ophavsretten, og herudover på samme licensvilkår som dem, der gælder for Leverandøren. Disse licensvilkår skal være angivet i Bilag 16. Betalingen skal være angivet i Bilag 14 og i Bilag 16.
Kunden må kun benytte de redskaber, der er stillet til rådighed i henhold til afsnittet ovenfor, til at vedligeholde, drifte eller videreudvikle det Kundespecifikke Programmel.
Kunden har i den forbindelse ret til at stille redskaberne til rådighed for andre Offentlige Institutioners ændringer i overensstemmelse med punkt 31.3.2.
Kunden erhverver brugsret, jf. punkt 31.1, til det ændrede Kundespecifikke Programmel med tilhørende Dokumentation.
Leverandøren opnår ingen rettigheder til de ændringer, der er foretaget af Xxxxxx selv eller ved tredjemand.
Kunden kan ikke overdrage sine ændringer til andre, herunder andre Offentlige Institutioner. Dette gælder dog ikke ændringer, der består i fejlrettelser og integration til eksisterende og nye systemer.
Medmindre andet udtrykkeligt er angivet i Bilag 16 og/eller Bilag 6, og i det omfang Kunden ikke allerede har adgang til kildekoden, jf. punkt 31.3.1.1, skal Leverandøren med faste intervaller og senest umiddelbart efter Kundens godkendelse af en overtagelsesprøve, der omfatter Kundespecifikt Programmel, foretage sådanne foranstaltninger, der gør kildekoden herfor tilgængelig for Kunden i tilfælde af Leverandørens misligholdelse.
Såfremt der er stillet krav om tilgængeliggørelse i Bilag 6 til brug for gennemførelsen af Interne Test, fremgår de nærmere krav til tilgængeliggørelsens hyppighed og praktiske gennemførelse af Bilag 6.
I tilfælde af Leverandørens misligholdelse erhverver Kunden de rettigheder til kildekoden, der er nødvendige for Leverancens gennemførelse.
Medmindre andet udtrykkeligt er angivet i Bilag 16, skal Leverandøren indgå aftale om brug af Kundespecifikt Programmel med tilhørende Dokumentation med enhver anden Offentlig Institution, der måtte ønske det.
Aftalen skal indgås på samme vilkår som dem, der følger af Kontrakten, bortset fra punkt 31.3.1.1. Andre Offentlige Institutioners adgang til at foretage eller få foretaget ændringer er begrænset til fejlrettelser og integration til eksisterende og nye systemer.
Leverandøren har ved indgåelse af Kontrakten ikke påtaget sig nogen forpligtelser over for andre Offentlige Institutioner til at udføre ændringer af det Kundespecifikke Programmel.
Hvis Leverandøren udfører ændringer af det Kundespecifikke Programmel til opfyldelse af en anden Offentlig Institutions særlige behov, er Leverandøren berettiget til et vederlag herfor. Hvis Leverandøren ikke kan levere en ønsket ændring på rimelige og sædvanlige vilkår, kan den Offentlig Institution selv foranstalte ændringen udført.
Kunden kan stille den til det Kundespecifikke Programmel hørende Dokumentation, vedligeholdelses- eller udviklingsværktøjer m.v., som Leverandøren har overdraget til Kunden under Kontrakten, til rådighed for en anden Offentlig Institution til brug for fejlrettelse og integration til eksisterende og nye systemer samt ændringer i henhold til foregående afsnit, 2. punktum.
Den Offentlige Institution erhverver samme brugsret til ændringer med tilhørende Dokumentation som den, der gælder efter Kontrakten.
Leverandøren opnår ingen rettigheder til ændringer, som Leverandøren ikke selv har foretaget.
Kunden har ret til at gøre brug af andet materiale beskyttet af immaterielle rettigheder, der ikke udgør Programmel eller Dokumentation, i det omfang det er nødvendigt dels i forbindelse med Kundens almindelige brug af Leverancen dels ved genudbud af Kontrakten eller udbud af drift og vedligeholdelse af den af Kontrakten omfattede Leverance.
Parterne skal iagttage tavshed efter nedenstående retningslinjer. Tavshedspligten gælder også efter Kontraktens ophør uanset årsagen hertil.
Leverandøren og dennes medarbejdere skal iagttage ubetinget tavshed for så vidt angår oplysninger om Xxxxxxx, brugernes eller andres forhold og data, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af Kontrakten. Leverandøren skal pålægge eventuelle underleverandører, deres medarbejdere og andre, der bistår Leverandøren i forbindelse med opfyldelse af Kontrakten, en tilsvarende forpligtelse.
Leverandøren må medtage Kunden på en simpel referenceliste, men må derudover ikke uden Kundens forudgående samtykke bruge Kunden som reference.
Kunden afgør efter drøftelse med Leverandøren, hvorledes Kontraktens indgåelse offentliggøres, og Leverandøren må således ikke uden Kundens forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om Kontrakten eller offentliggøre noget om Kontraktens indhold.
Kunden og Kundens medarbejdere skal iagttage tavshed i overensstemmelse med gældende regler for ansatte i den offentlige forvaltning. Konsulenter og andre, der bistår Kunden, pålægges tilsvarende forpligtelse, for så vidt angår oplysninger om Leverandørens forhold, som gælder for Leverandøren i relation til oplysninger om Kundens forhold.
Xxxxxx har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter Kontrakten til en anden Offentlig Institution, når de opgaver, som Kunden hidtil har varetaget, overgår til en anden Offentlig Institution. Dette gælder uanset, hvad der måtte fremgå af Bilag 16.
Leverandøren kan ikke uden Kundens skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge Kontrakten til tredjemand. Samtykke vil alene blive meddelt, såfremt dette kan ske under iagttagelse af gældende udbudsregler herfor, og såfremt der ikke i øvrigt foreligger væsentlige forhold, der taler imod en overdragelse.
Kunden kan på et hvilket som helst tidspunkt med et skriftligt varsel på mindst [20] Arbejdsdage ved opsigelse vælge helt eller delvist at udtræde af Kontrakten med virkning for fremtidige leverancer.
Ved Kundens udtræden bortfalder begge Parters forpligtelser til videre opfyldelse af Kontrakten, jf. dog punkt 35 vedrørende Leverandørens forpligtelser ved Kontraktens ophør.
Medmindre Kunden bestemmer andet, er Leverandøren dog forpligtet til fortsat at udføre vedligeholdelse og support samt eventuel Drift relateret til Delleverancer, der måtte være overtaget af Kunden på tidspunktet for Kundens udtræden, dog således at Leverandørens vederlag herfor reduceres forholdsmæssigt. Leverandøren kan dog kræve vedligeholdelses- og/eller eventuelt driftsvederlag for fremtidige ydelser reguleret i det omfang, at dette er rimeligt begrundet. Parterne kan opsige vedligeholdelse og support samt eventuel Drift relateret til disse Delleverancer efter retningslinjerne i punkt 34.2 og punkt 34.3.
For udtræden betaler Xxxxxx et vederlag til Leverandøren. Vederlaget er fastsat i Bilag 14.
Hvis Kunden vælger at udtræde af Kontrakten på et tidspunkt, hvor dele af Leverancen er overgået til afprøvning som del af næste Delleverance, jf. punkt 7.2, skal de pågældende dele af Leverancen i vederlagsmæssig sammenhæng anses for godkendt og overtaget af Kunden.
Ved betaling af vederlag til Leverandøren erhverver Kunden rettigheder til Leverancen, således som denne foreligger på tidspunktet for Kundens udtræden af Kontrakten, efter retningslinjerne i punkt 31 og Bilag 16. Reglerne i punkt 26.2 om opgørelse ved ophævelse finder tilsvarende anvendelse.
Leverandøren kan ved Meddelelse opsige vedligeholdelse og support for hele Leverancen med et varsel på tolv måneder til den første i en måned, dog tidligst til udløb fire år efter Overtagelse af den sidste Delleverance. Dog kan Leverandøren ved Meddelelse opsige vedligeholdelse og support af Tredjeparts Standardprogrammel, såfremt producenten heraf ophører med at udbyde vedligeholdelse og support i Danmark. Sådan opsigelse skal ske med mindst tre måneders varsel og har tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor producenten ophører med vedligeholdelse og support.
Kunden kan ved Meddelelse opsige vedligeholdelse og support for hele Leverancen med et varsel på seks måneder til den første i en måned, dog tidligst til udløb ét år efter Overtagelse af den sidste Delleverance, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i Bilag 10.
Kunden kan ved Meddelelse opsige vedligeholdelse og support for dele af Leverancen, som angivet i Bilag 10 med et varsel på seks måneder til den første i en måned, dog tidligst til udløb af garantiperioden for den pågældende Delleverance, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i Bilag 10. I tilfælde af delvis opsigelse af vedligeholdelse og support nedsættes vederlaget for vedligeholdelse med de beløb, der er anført i Bilag 14 for de dele af Leverancen, der omfattes af opsigelsen. Endvidere bortfalder de garanterede servicemål, i det omfang dette er angivet i Bilag 11.
Såfremt Leverandøren varetager Driften, jf. punkt 16, kan vedligeholdelse for hele Leverancen dog kun opsiges, hvis Driften opsiges til ophør samtidig med vedligeholdelsen.
Såfremt Leverandøren varetager Driften af Leverancen, kan Kunden ved Meddelelse særskilt opsige Driften med det varsel, der er angivet i Bilag 12.
Såfremt Klagenævnet for Udbud erklærer Kontrakten for uden virkning og påbyder den kontraherende myndighed at bringe Kontrakten til ophør inden for en af klagenævnet fastsat frist, er Kunden berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud. Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er Kunden berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for Leverandøren under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og Leverandøren skal i så fald efterleve disse.
Såfremt der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag, og Leverandøren har lidt et tab, har Leverandøren krav på erstatning eller anden form for godtgørelse som følge af, at beslutning om at tildele Kontrakten annulleres, eller at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Kunden har videreført i opsigelsen. Dog har Parterne aftalt, at indirekte tab ikke erstattes, jf. punkt 29. Endelig er erstatningen begrænset i overensstemmelse med maksimeringen i Kontraktens punkt 29.
Såfremt Leverandøren på tidspunktet for kontraktindgåelse havde eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker, at beslutning om tildeling af Kontrakten annulleres eller at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Leverandøren ikke over for Kunden rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at beslutning om tildeling af Kontrakten annulleres eller at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Kunden har videreført i opsigelsen.
Leverandøren er ved Kontraktens hele eller delvise ophør, uanset ophørsgrunden, forpligtet til i rimeligt og nødvendigt omfang at bistå Kunden i forbindelse med Kundens hjemtagelse og/eller ved Kundens overdragelse til andre leverandører eller myndigheder. Bistanden skal ydes hurtigst muligt og i det omfang, det er muligt, inden ophørstidspunktet.
Leverandøren skal herunder loyalt bistå Kunden i forbindelse med Kundens planlægning og gennemførelse af et eventuelt genudbud og i den forbindelse stille de nødvendige medarbejderressourcer til rådighed. Leverandøren skal endvidere i rimeligt og nødvendigt omfang samarbejde med en eventuel ny leverandør i forbindelse med overgang af ydelserne efter Kontrakten til denne.
Efter ophørstidspunktet og indtil overgangen til en eventuel ny leverandør mv. eller hjemtagelsen er effektueret, skal Leverandøren fortsat levere ydelserne efter Kontrakten på de i Kontrakten og Bilag 13 angivne vilkår og til de i Bilag 14 angivne priser, medmindre andet aftales.
Det nærmere indhold af Leverandørens forpligtelser ved ophør er beskrevet i Bilag 13.
Leverandøren er berettiget til vederlag for udøvet bistand som fastsat i Bilag 14, medmindre Kontraktens ophør skyldes Leverandørens misligholdelse.
Bestemmelser i udbudsmaterialet, i Leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende forudgående materiale, der ikke er medtaget i Kontrakten, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.
Tilsvarende gælder viden om ydelser, der skal leveres under Kontrakten, Kundens it-miljø mv., som en Part måtte have erfaret som led i et tidligere samarbejde. Dog har hver af Parterne i denne situation en udvidet forpligtelse til at søge afklaring af ethvert forhold, som måtte give anledning til tvivl på grundlag af en sådan viden.
Henvisninger til Kontrakten eller til en bestemmelse heri omfatter også de til Kontrakten hørende bilag, henholdsvis de bilag, der er relevante for den pågældende bestemmelse. Henvisning til et bilag omfatter også bilagets eventuelle underbilag. Bestemmelser i Kontrakten har forrang frem for bestemmelser i bilag, hvorfor bestemmelser indeholdt i et bilag, som strider mod Kontraktens bestemmelser, ikke tillægges retsvirkning.
Såfremt der på kontraktindgåelsestidspunktet i et bilag er modstrid mellem et af Kunden anført krav og Leverandørens overordnede besvarelse heraf, har Kundens krav forrang. Dette indebærer dog ikke en begrænsning i Leverandørens forpligtelse til at levere det yderligere, der på kontraktindgåelsestidspunktet måtte fremgå af Leverandørens overordnede besvarelse af Kundens krav i forhold til Kundens krav.
Medmindre andet fremgår af Bilag 7, skal enhver Meddelelse sendes til de relevante personer og på de angivne kontaktoplysninger, som hver af Parterne til enhver tid måtte have givet Meddelelse om. De relevante personer og kontaktoplysninger vedrørende Kontrakten er angivet i Bilag 8 og Bilag 9.
Ændring i ovennævnte oplysninger sker ved Meddelelse til den anden Part, hvorefter Parterne i henhold til punkt 36.3 ændrer Kontrakten.
Nærværende punkt 36.3 vedrører ikke kontraktstyring ved de former for ændringer, der foretages i form af en Agil Tilpasning, jf. punkt 6.2. Kontraktstyring ved Agile Tilpasninger er reguleret i punkt 6.2.2 og Bilag 5.
Parterne foretager herudover i fællesskab kontraktstyring baseret på følgende hovedprincipper:
Alle Egentlige Ændringer og Optioner til Kontrakten og/eller tilhørende bilag skal foreligge i skriftlig form ved opdatering af selve Kontrakten og/eller selve bilagene, der underskrives af begge Parter.
Alle Egentlige Ændringer og Optioner til Kontrakt og bilag skal kunne dokumenteres med fuld sporbarhed, f.eks. ved ændringsmarkering, versionshistorik og lignende.
Leverandøren har initiativpligten til at sikre denne kontraktstyring.
Kontrakten er undergivet dansk ret.
Såfremt der er uenighed om kategorisering af en Fejl, eller hvorvidt kravene til servicemål er opfyldt i en bestemt periode, jf. punkt 15, punkt 16 og punkt 17, kan hver af Parterne henvise spørgsmålet til Xxxxxxx og Leverandørens projektledere, der da sammen afgør uenigheden. Kan der ikke opnås enighed mellem Parternes projektledere, skal tvisten søges løst ved forhandling i et af Parterne nedsat konfliktløsningsorgan, jf. punkt 37.3.1.1.
Hvis enighed fortsat ikke opnås, kan hver af Parterne anmode Det Danske Voldgiftsinstitut om at udmelde en uvildig sagkyndig, der afgør spørgsmålet endeligt og bindende for begge Parter.
Tvister om fortolkning af Kontrakten og andre juridiske spørgsmål kan ikke afgøres af den sagkyndige. Den sagkyndige træffer afgørelse om fordelingen af sit honorar på Parterne under hensyntagen til afgørelsens udfald.
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem Parterne i forbindelse med Kontrakten, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten i overensstemmelse med proceduren beskrevet i nærværende punkt 37.3. Forhandlinger indledes indledningsvist på det niveau i samarbejdsorganisationen, hvor tvisten er opstået. Forhandlingerne eskaleres til næste niveau i samarbejdsorganisationen på begæring af en Part, såfremt Parterne ikke inden for en periode på […] Arbejdsdage fra tvistens opståen har opnået en løsning.
Såfremt tvisten ved eskalation til Kundens og Leverandørens projektledere ikke inden for en periode på […] Arbejdsdage fra tvistens henvisning til dem kan opnå en løsning ved forhandling, eller såfremt det er deres fælles opfattelse, at en løsning ikke vil kunne opnås i forbindelse med forhandlingerne, kan hver af Parterne ved Meddelelse begære tvisten henvist til forhandling i et af Parterne nedsat konfliktløsningsorgan.
Hver af Parterne har i forbindelse med Kontraktens indgåelse angivet de personer med bemyndigelse til at træffe bindende beslutninger på vegne af Parten i relation til opståede tvister, der skal repræsentere den respektive Part i konfliktløsningsorganet. Repræsentanterne er angivet i Bilag 8 og Bilag 9.
Medlemmerne af konfliktløsningsorganet skal senest […] Arbejdsdage efter tvistens henvisning mødes med henblik på forhandling om en løsning af tvisten. Såfremt konfliktløsningsorganet ikke opnår enighed om en løsning af tvisten på dette møde, skal konfliktløsningsorganet afholde et nyt møde inden for yderligere en periode på […] Arbejdsdage.
Hvis enighed ikke kan opnås i konfliktløsningsorganet, og der er uenighed om fortolkningen af Kontraktens bestemmelser, kan hver Part anmode en uafhængig tredjepart om at afgive en vejledende udtalelse om spørgsmålet.
Hvis enighed ikke kan opnås i konfliktløsningsorganet, skal tvisten på begæring fra en Part søges løst ved mediation ledet af en af Parterne i fællesskab udpeget mediator. Hvis Parterne ikke inden [5] Arbejdsdage, efter at en af Parterne har begæret tvisten løst ved mediation, har opnået enighed om valg af mediator, kan enhver af Parterne anmode Danske IT-advokater (DITA) om at udpege en mediator. Mediation gennemføres i givet fald i overensstemmelse med Danske IT-advokaters mediationsprocedure.
Hvis enighed ikke kan opnås i konfliktløsningsorganet, kan hver af Parterne indbringe tvisten til endelig afgørelse ved voldgift efter bestemmelserne i henholdsvis punkt 37.3.4.1 eller punkt 37.3.4.2.
Stedet for voldgiftsretten er i den kommune, hvor Kunden er registreret.
Såfremt der er tale om en tvist, hvor værdien for hver af Parterne ikke overstiger […] mio. kr. med tillæg af vederlag for vedligeholdelse og eventuel Drift, afgøres tvisten ved voldgift efter "Regler om forenklet voldgiftsproces ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Ved opgørelse af vederlag for vedligeholdelse og eventuel Drift beregnes et vederlag for disse for fire år fra Overtagelse af den sidste Delleverance.
Voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med "Regler om forenklet voldgiftsproces ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Voldgiftsdommeren udpeges af Det Danske Voldgiftsinstitut. Parterne kan senest samtidig med udløbet af fristen for indklagedes svar i fællesskab bringe en voldgiftsdommer i forslag. Parterne er enige om i fællesskab at søge at udpege en voldgiftsdommer efter indhentet indstilling fra Danske IT-advokater (DITA).
I tilfælde, der ikke er omfattet af punkt 37.2 eller punkt 37.3.4.1, afgøres tvisten ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut".
Voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Når tvisten skal afgøres af tre voldgiftsdommere, kan klageren i sit klageskrift komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Indklagede kan i sit svar komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i forslag af Det Danske Voldgiftsinstitut, medmindre Parterne inden udløb af fristen for indklagedes svar i fællesskab foreslår en formand. Parterne er enige om i fællesskab at søge at udpege en formand efter indhentet indstilling fra Danske IT-advokater (DITA).
Parterne skal i perioden, hvori konfliktløsning pågår, jf. punkt 37.2 og punkt 37.3, fortsat opfylde deres forpligtelser efter Kontrakten, herunder fortsætte arbejdet med udvikling af Leverancen.
Kontrakten er kun bindende for Kunden under forudsætning af, at der opnås fornøden bevillingsmæssig hjemmel. Fornøden bevillingsmæssig hjemmel skal være opnået senest på det i Bilag 1 angivne tidspunkt. Ellers er Leverandøren fritstillet.
Kontrakten underskrives i to originale eksemplarer, hvoraf Parterne hver modtager et eksemplar.
Sted: Sted:
Dato: Dato: