GÆLDER INDGAAEDE AFTALER NU IKKE FOR 1. DISTRIKT?
N<? 13 5. Juli 1943 43. Aargang
GÆLDER INDGAAEDE AFTALER NU IKKE FOR 1. DISTRIKT?
Det kunde lyde mærkeligt inkonsekvent fra Redaktionens Side at spørge, om indgaaede Aftaler ikke gælder for 1. Distrikt. Det har i hvert Fald hidtil været en almfndelig anerkendt Leveregel at overholde, hvad man var blevet enig om. Dette har været anset som noget selvfølgeligt. En Aftale var en Aftale, og den maatte holdes.
Saaledes har det været for os andre. Adskil lige Medlemmer har været utilfredse med, at dette eller hint udviklede sig anderledes end paaregnet, da der blev aftalt Regler om ved kommende Forhold. Men der har ikke været nogen Vej udenom. Trods de bristede Forud sætninger har Personalet maattet respektere den paagældende Aftale. Herpaa er der mange Eksempler.
Det ser imidlertid ud til, at 1. Distrikts Ma skintjeneste er kommet paa Tanke om, at det kun er Personalet, som skal overholde de mel lem dette og Distriktet trufne Aftaler, medens den anden Part i Aftalen - Distriktet - skulde staa frit og roligt kunne paastaa, at Lokomotiv mændene ikke blot skal finde sig i Tilside sættelse af, hvad en udtrykkelig Aftale til sikrer dem, men desuden være indforstaaet med at faa Irettesættelser, hvis de gør opmærksom paa Aftalebrud.
Noget saadant kan naturligvis ikke staa uimodsagt, og da Organisationen nu i flere Maaneder forgæves har ventet paa, at den nævnte Opfattelse fra 1. Distrikts Side skulde blive tilbagekaldt, ser vi os nødsaget til her i Bladet at beskæftige os med Spørgsmaalet om Respekten for Aftaler.
Som det er almindeligt ved hvert Køreplan skifte, fik de forskellige Afdelinger i 1. Di strikt ogsaa i Maj 1942 tilstillet de af Distrik� tet udarbejdede Forslag til Kørselstordelinger. Efter eventuelt at være ændret som Følge af direkte Forhandlinger eller Korrespondance mellem Tillidsmændene og Distriktets Maskin tjeneste blev Kørselsfordelingerne fastlagt. Her med var der mellem Distriktet og de respektive Afdelinger truffet en Aftale om Tjenesten for Lokomotivpersonalet ved de enkelte Depoter;
d. v. s. en Aftale om, hvornaar Lokomotivmæn dene i de forskellige Ture skulde have Tjene ste - hvilke Tog de da skulde køre - og hvor naar de var fri. Og i vor mangeaarige Virk somhed som Tillidsmand har vi hidtil aldrig hørt nogen for Alvor hævde, at den saaledes trufne Aftale kunde overholdes eller tilsidesæt tes af Distriktet efter Forgodtbefindende. Men der foreligger altsaa nu et saadant Tilfælde.
Ved et sjællandsk Depot var Tjenesten for
11 Sæt Personale fastlagt i en Kørselsforde ling, vi kan kalde for Tur 31, og den var tilrette lagt saaledes, at 6. Dagen og 11. Dagen i Turen var Fridage; Resten var Tjenestedage af for skellig Længde.
Gennem Distriktets Forslag og Afdelingsfor mandens Underskrift paa den paagældende Turs Godkendelse var der truffet en Aftale, som paa den ene Side garanterede Distriktet Personale til de og de bestemte Tog og paa den anden Side bl. a. tilsikrede Personalet Fridage paa 2 bestemte Dage (6. Dagen og 11. Dagen)'. Uheldigvis sker der saa det, at vedkom mende Depots Lokomotivmester Søndag den 13.
131
December manglede Mandskab. Han satte da en Mand, som skulde have Fridag, til at ud føre Køretjeneste. Det er jo altid kedeligt at miste en Fridag, men særligt trist er det, naar det drejer sig om en Søndagsfridag; thi 2 Søn dagsfridage paa 11 Uger - hvilket svarer til 9 a 10 paa et Aar, hvortil kommer de faa Fri dage, som falder paa Helligdage - er jo ikke meget. Det er derfor let forstaaeligt, at det var noget særdeles ubehageligt, som ramte ved kommende Kollega; han havde maaske forud tilrettelagt, hvorledes han og hans Familie skulde tilbringe Søndagen, f. Eks. med Jule forberedelser. Trods dette maatte han altsaa til Tjeneste paa sin Søndagsfridag. Han begyndte Kl. 5 om Morgenen, og efter en Pause hjemme sluttede han Kl. 19 i København, hvorfra der næste Dag returneredes til Hjemstedet.
Tilfældet vilde, at den Mand, hvis Søndags
fridag saaledes blev inddraget, netop var Afde lingsformanden, altsaa ham som paa sine Kam meraters Xxxxx havde truffet Aftalen med Di striktet om Fordelingen af Tjeneste, Frihed
m. m. for det Personale, der kørte i vedkom mende Tur. Det er derfor den naturligste Sag a� Verden, at han ventede paa at faa en Er statningsfridag, men han ventede forgæves. Henvendelser til Lokomotivmesteren gav et negativt Resultat, og da han skrev til Distrik tet, fik han til sin - og vor - store Over raskelse en Reprimande i Stedet for Løfte om Godtgørelse for den inddragne Fridag. En af Distriktets Kontorpersonale afsendte en saa lydende Skrivelse:
"Maskindepotet anmodes om at gøre den paa gældende opmærksom paa, at selv om man kommer til at forrette Tjeneste paa en Fridag, der ligger i fast Tur, er det ikke dermed givet, at man i dette Kvartal har mistet en Fridag. I dette Tilfælde er det ikke sket, eftersom XX har haft 15 Fridage i Okto ber Kvartal og kun har Krav paa 13. Det kan i De cember Maaned eventuelt have været et Tjeneste tidsspørgsmaal (Overarbejde), men Meddelelse her om skulde have været Distriktet i Hænde senest den
8. Januar 1943 (se Ma. A 12, ny Lok. 37). Depotet bedes henstille til XX, at han læser Ordre A an gaaende Fridage, Tjenestetid og Overarbejde.•
Vi tør roligt vædde et stort Beløb paa, at der ikke er nogen inden for vor Medlemskreds, som vil tro paa Rigtigheden heraf, og vi kan til føje, at der næppe er ret mange i hele vort Land, som vil kunne forstaa, at en Mand, der beder om at faa godtgjort en Søndagsfridag,
man har taget fra ham - en af de faa Søndags fridage paa et helt Aar - han faar i Stedet for en Paamindelse om at studere sine Regle menter. Det er lige til at lave en Revysketch over.
Efter at Organisationen havde faaet Sagen til Behandling, tilskrev den d. 16. Marts i Aar
1. Distrikt og anmodede om, at den inddragne Fridag maatte blive godtgjort, ligesom Distrik tet blev bedt om at svare i den allernærmeste Fremtid. Det maatte derfor være berettiget inden ret lang Tids Forløb at forvente Svar i Sagen; det er nemlig i Forhandlingsreglerne fastsat, at en skriftlig Henvendelse til Distrik tet skal besvares senest inden 1 Maaneds For løb - Generaldirektoratet har 2 Maaneders Frist - men endnu 3½ Maaned efter Fremsen delsen af Organisationens Skrivelse er der sta dig intet Svar modtaget i Sagen. Det er dette, som foranlediger, at Spørgsmaalet nu tages frem til nærmere Belysning.
Naar - som det i nærværende Tilfælde er ubestrideligt - Distriktet og den Loko motivmand, Sagen drejer sig om, har truf fet en Aftale om, at 6. Dag og 11. Dag i Tur 31 skal være Fridage, og at Turens Personale paa de øvrige Dage skal udføre visse nærmere angivne Tjenester, skulde der ikke kunne her ske den allermindste Tvivl om, at denne Aftale skal overholdes saavel fra Distriktets som fra Personalets Side. Det vilde være absurd, hvis Personalet i en fastlagt Tur kunde paalægges yderligere Tjenester og tildeles færre Fridage efter Distriktets eller vedkommende Lokomo tivmesters Skøn. Tænk, hvilke Forhold, der vilde opstaa. De Mennesker, Lokomotivmeste ren eller Maskiningeniøren syntes om, kunde maaske "nøjes med" at køre det, som var fast lagt i Turen og kunde maaske ogsaa naadigst blive tilstaaet de fast aftalte Fridage, men ve dem, der var mindre afholdt! De kunde til en hver Tid risikere dels at faa Tjeneste udover det fastlagte og dels at faa færre Fridage end aftalt. Retsbegrebet i Danmark er imidlertid ikke sunket saa lavt, at saadanne Forhold skul de kunne tolereres.
Vi tilstaar gerne, at vi ikke har været i Stand til at begribe 1. Distrikts Fremgangs maade i den her omtalte Sag. Naar et Forhold er saa soleklart, som det foreliggende, idet det hviler paa en fast Aftale, burde enhver Diskus sion eller Misforstaaelse være overflødig.
132
For ikke at skabe Misforstaaelser ønsker vi at tilføje, at det kun er i 1. Distrikt, man har den her omtalte mærkværdige Opfattelse. I det nordlige Jylland blev en Lokomotivmand be ordret til at køre paa sin Xxxxxx Søndag den 7. Marts. Dette blev paatalt over for vedkommen de Maskinsektion, der ikke behøvede hverken 1, 2 eller 3 Maaneder til sit Svar, men straks kunde meddele, at man var indforstaaet med, at de faste Fridage ikke bør inddrages. Naar det beklageligvis alligevel var sket, skyldtes det særlig vanskelige Forhold. Og det maa til føjes, at vedkommende Lokomotivmand fik sin Søndagsfrihed erstattet faa Xxxx efter. Vi kan tillige oplyse, at en Lokomotivmand i det syd
lige Jylland mistede en Fr��ag Søndag den 3. Januar; for hans Vedkommende gælder det ligeledes, at 2. Distrikt intet Øjeblik spekule rede paa, at han ikke skulde have den godt gjort.
1. Distrikt er saaledes alene om at mene, at man kan træffe en Aftale med Personalet om deres Tjenester og Fridage og derefter bryde den uden paa mindste Maade at give nogen Er statning. Ingen her i Landet vilde uden at gøre Indsigelse give Afkald paa en Søndagsfridag og da slet ikke, naar man Aaret igennem kun har et yderst beskedent Xxxxx af disse, men 1. Distrikt har som her omtalt ment, at man ikke engang skylder en Mand, der har kørt paa en Søndagsfridag, Tak herfor eller blot et høfligt Svar paa hans Henvendelse, men at en Irette sættelse i Stedet for Godtgørelse er bedre paa sin Plads.
Forventelig sker der snart en Ændring i dette Forhold.
VELFÆRDSFORHANDLING I 2. DISTRIKT
PROTOKOL
over
Forhandlingen den 27. Maj 1943 mellem 2. Distrikt og de 4 Jernbaneorganisationers Udvalg vedrørende Forbedringer af Personalets Opholds- og Tjeneste- lokaler.
Til Stede var: For 2. Distrikt: Distriktschef L. G.
V. Humle, Banebestyrer H. C. M. Tvenge, Maskin bestyrer C. H. Krag, Signalinspektør X. Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxx, Xxxxxxxx X. X. Xxxxxxxx.
For Generaldirektoratet: Ingeniør X. X. X. Xxxx xxxxxx.
For Organisationerne: Forretningsfører Xx. Pe dersen, Pakmester N. C. T. Xxxxxx, Xxxxxxxxxx I. K.
F. Xxxxxx, Xxxxxxxxxxxxx P. From Xxxxxx, Xxxxxxxx
X. X. Xxxxxxxxxxx, Lokomotivfører Soph. Xxxxxx, Lokomotivfører X. Xxxx, Maskinarbejder I. P. Niel sen.
Distriktschefen: Bød Velkommen. Distriktets Midler er ogsaa denne Gang meget begrænsede. Til Behandling idag foreligger 74 forskellige Forslag. En Del af disse Forslag maa gaa ud paa Grund af Materialemangel. Rør til Vandledninger, Ledninger til elektriske Installationer, Søm og flere andre Ting kan ikke skaffes for Tiden. Distriktet kan gaa med til et Beløb paa omkring 25 000 Kr. Haaber paa det anførte Grundlag at kunne opnaa en Ordning med Organisationerne. Vil bede Banebestyreren gennem gaa de foreliggende Forslag.
Forretningsfører Xx. Xxxxxxxx: Takker for Di striktets altid velvillige Forstaaelse af Personalets Ønsker ved Velfærdsforanstaltninger. Vil bede om, at de ældste Krav maa blive imødekommet først.
Xxxxxxxxxxxx Xxxxxx: Omtalte følgende Forslag:
Nr. 1. Brande. Forbedring af Lokaleforholdene for Vognopsynspersonalet, koster ca. 3 000 Kr., kan efter Distriktets Formening ikke med tages i Aar.
2. Tønder. Bedre Lokaler for Vognopsynsper sonalet, koster 3 000 Kr., udføres i Aar.
3. Padborg. Bedre Lokaler til Vognopsynsper sonalet, koster 4 000 Kr., kan ikke medtages i Aar.
4. Fredericia. Bedre Lokaler til Vognopsyns personalet paa saavel 1) Ankomst- som 2) Afgangsristen, koster 18 000 Kr., forelægges Generaldirektoratet.
5. Xxxxxxxxxx. Indretning af W. C. i Posterne I og II, udskydes paa Grund af Materiale- mangel.
6. Xxxxxxxxxx. Indretning af Skabsrum for Sta tionspersonalet. Koster 2 300 Kr., udføres i Aar.
7. Xxxxxxxxxx. Bygning af et Cykleskur, koster 1 800 Kr., udføres i Aar.
8. Nyborg. Cykleskuret ved Færgehavnen øn skes lukket. Koster 1 100 Kr., ændres til Op sætning af et Stakit med Laage aflaaset med Kupelaas, koster da kun 400 Kr. Udføres.
9. Randers G. Forbedring af Personalets Op holdsværelser paa Godsekspeditionen. Un der Udførelse.
" 10. Sønderborg. Nyt Portørværelse paa Vare huset. Forelægges Generaldirektoratet.
" 11. Graasten. Indlægning af Vand og Opsætning af Vaskekumme i Portørværelset. Koster 400 Kr. Udføres i Aar.
" 12. Kolding. Indretning af W. C. i Post II, koster 2 500 Kr. Udskydes paa Grund af Materiale mangel.
" 13. Padborg. Ændring af Opholdslokalerne for Pladspersonalet. Udføres, naar Varehusud videisen er fuldført, under Forudsætning af Generaldirektoratets Sanktion.
" 14. Aalborg. Bygning af Opholdsværelse for Rangerformænd og Pladslederne, koster 14 000 Kr. Forelægges Generaldirektoratet.
Nr. 15. Ryomgaard. Installation af W. C. for Perso nalet og Kontor for Pakhusoverportører og Vognskriver. Koster 6 500 Kr. Det vedtoges at reducere Forslaget til Indlægning af W. C. i Varehuset. Udgift ca. 1 500 Kr. Forelægges Generaldirektoratet.
" 16. Aarhus. Opholds- og Kontorbygning paa Emballagepladsen, koster 4 000 Kr. Udføres i Aar.
" 17. Aarhus. (Rangerbgd.) Udvidelse af Læskure paa 2. Ryg. Forelægges Generaldirektoratet.
" 18. Aarhus. Opholdsrum for Rangermesteren paa østlige Plads. Koster 6 000 Kr., kan ikke medtages i Aar.
" 19. Brande. Udvidelse af Portørværelset. Under Udførelse.
,, 20. Varde. Udvidelse af Overportør- og Portør værelset (subsidiært gennemgribende Re staurering af Lokalerne). Koster 2 000 Kr., udføres i Aar.
" 21. Aalestrup. Forbedring af Opholdsværelse paa Varehuset. Koster 350 Kr. Medtages i Aar paa Driftskontoen.
" 22. Varde. Bygning af et Cykleskur. Koster 500 Kr., udføres i Aar.
,, 23. Aalestrup. Installation af Vand- og Haand vask i Opholdsværelset paa Varehuset. Ko ster 150 Kr., udføres i Aar.
,, 24. Struer. Haandvask og Trykvand i Post I. Koster 1300 Kr., udskydes paa Grund af Materialemangel.
" 25. Svendstrup-ElJidshøj. Bygning af Læskur i km 238,5. Koster 2 200 Kr. Drøftes næste Aar.
" 26. Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx. Bygning af et Læskur i km 243,5. Koster 2 200 Kr. Drøftes næste Aar.
,, 27. Skive-H. Spise- og Opholdslokale for Tele grafpersonalet i Værkstedsbygningen. Koster 2 000 Kr. Udføres i Aar.
,, 28. Ulfborg. Indlæg af Lys og Vand samt Op stilling af Vaskekumme i Kolonnehuset. Ko ster 2 800 Kr., udskydes paa Grund af Ma terialemangel.
,, 29. Hjerm. Indlæg af elektrisk Lys i Kolonne huset for Personalet i Ko!. 252. Koster 300 Kr. Udskydes paa Grund af Materialeman gel.
,, 30. Viborg. Nyt Svellehus til Lager og Opholds bygning for Telegrafpersonalet. Koster 7 000 Kr. Forelægges Generaldirektoratet.
31. Brande. Indretning af Opholdslokale for Te legrafpersonalet. Under Udførelse.
.. 32. Vejen. Vand i Kolonnehuset til Ko!. 221, samt Anbringelse af Tøjskabe. Koster 750 Kr. Vandindlæg udføres. Koster 300 Kr. Spørgsmaalet Tøjskabe forelægges General direktoratet af Organisationerne.
" 33. Gørding. Indlægning af Vand i Kolonnehuset til Ko!. 225 samt Anbringelse af Tøjskabe. Koster 900 Kr. Vandindlæg udskydes paa Grund af Materialemangel. Spørgsmaalet
Tøjskabe forelægges Generaldirektoratet af Organisationerne.
Nr. 34. Sommersted. Indlæg af Vand i Ko!. 379' Op holdsrum. Koster 450 Kr. Udskydes til Ud førelse i Forbindelse med W. C. Installation.
,, | 36. |
,, | 37. |
.. | 38. |
" | 39. |
.. | 40. |
,, | 41. |
" | 42. |
" | 43. |
" | 44. |
" | 45. |
,, | 46. |
" 35. Tørsbøl. Bræddegulv i Ko!. 392' Opholdsrum og i Baneformandens Kontor. Koster 350 Kr. Udføres af Bøgeparket i Aar.
Thyregod. Indlæg af elektrisk Lys i Kolon nehuset paa Stationspladsen. Koster 400 Kr. Udskydes paa Grund af Materialemangel.
JelJing. Bræddegulv i Opholdsrummet i Ko lonnehuset paa Stationen. Koster 200 Kr. Ud føres af Bøgeparket i Aar.
Hammerum. Indlæg af elektrisk Lys i Kolon nehuset for Ko!. 280. Koster 300 Kr. Udsky des paa Grund af Materialemangel.
Tarm. Indlæg af elektrisk Lys og Trykvand samt Opstilling af Vaskekumme i Kolonne huset for Ko!. 240. Koster 1 400 Kr. Udsky
des paa Grund af Materialemangel.
Tarm. Installation af elektrisk Lys i Vagt hytten ved Vogterhus 59 a. Koster 250 Kr. Udføres i Aar.
Give. Installation af ·elektrisk Lys i Kolonne huset paa Give Station. Koster 450 Kr. Ud skydes paa Grund af Materialemangel.
Struer. Opstilling af 1 a 2 Vaskekummer i Kolonnens Opholdsbygning. Koster 100 Kr. Udføres i Aar.
Støvring. Bygning af et nyt Opholdslokale for Kolonne 201. Koster 5 500 Kr. Forelægges Generaldirektoratet.
Grenaa. Indretning af 4 Hvileværelser for udenbys Togpersonale. Forelægges General direktoratet, eventuelt medtages ogsaa et Værelse for Lokomotivpersonalet.
Tinglev. Indretning af nye Hvileværelser med Adgang til Haandvask og W. C. for udenbys Togpersonale. Forelægges General direktoratet.
Fredericia. Adgang til opvarmet Opholds rum paa Perron 4 for Togpersonalet, der venter paa Tog. Koster 2 000 Kr. Kan ikke tiltrædes af Distriktet, da der bliver indret tet et Opholdsrum paa Perron 2 i Funger kiosken, og i Nødstilfælde kan henvises til Lokomotivpersonalets Opholdsrum paa Per ron 4.
,, 47. Brande. Installation af W. C. i eller ved Byg ningen med stedligt Togpersonales Skabs- og Skrivestue. Koster 1 200 Kr. Kan ikke med tages i Aar.
" 48. Brande. Indretning af Opholdsrum med Lys og Varme paa Perronen, hvor Togpersonalet kan opholde sig, naar de venter paa Tog. Koster 2 100 Kr., kan ikke tiltrædes af Di striktet. En Personvogn opstilles.
" 49. Herning. Opførelse af et Hus med Lys og Varme til Brug for Togpersonalet, der ven ter paa Tog. Koster 2 400 Kr. Kan ikke til trædes af Distriktet.
134
DANSi < . LOKOMOTIV TlDENDE
Nr. 50. Nykøbing M. Indlæg af Vand i Togper sonalets Opholdsværelse. Koster 500 Kr. Medtages i Aar paa Driftskontoen.
" 51. Aalborg. Indretning af Cykleskur med Plads til 50 Cykler ved Maskindepotet. Kostei 2 700 Kr. Forelægges Generaldirektoratet.
,, 52. Assens. Ændring af Vindue i Lokomotiv
personalets Opholdsstue. Koster 150 Kr. Ud føres i Aar.
,, 53. Assens. Indretning af Kontor for Depotfor standeren. Koster 10 000 Kr. Forelægges Gfi neraldirektoiatet.
" 54. Brande. Indretning af Cykleskur med Plads til 50 Cykler. Koster 1 250 Kr. Udføres i Aar, dog kun til 40 Cykler.
,, 55. Herning. Udvidelse af Cykleskuret ved Ma skindepotet. Koster 700 Kr. Udføres i Aar.
,, 56. Herning. Indretning af Læseværelse i Ma
skindepotet. Koster 5 500 Kr. Forelægges Generaldirektoratet.
,, 57. Nyborg. Yderligere Udvidelse af Cyklesku rene ved Lokomotivremisen. Koster 3 000 Kr. Kan ikke medtages i Aar.
,, 58. Odense. Installation af W. C. ved Maskin depot. Tages op af Generaldirektoratet paa Konto W. C.-Installation m. m.
" 59. Sønderborg. Installering c1.f Centralvarme i Opholdsbygningen ved Maskindepotet. Ko ster 7 000 Kr. Udskydes paa Grund af Ma terialemangel.
" 60. Thisted. Installering af W. C. i Kælderetagen i Opholdsbygningen ved Maskindepotet. Ko ster 2 000 Kr. Forelægges Generaldirekto ratet.
,, 61. Vejle. Indretning af Skabsværelse for Loko motivførere. Koster 3 000 Kr. Med Anven delse af nuværende Skabe reduceres Udgif ten til 2 000 Kr. Udføres i Aar.
,, 62. Vejle. Døren til Lokomotivførernes Opholds stue flyttes, saaledes at der fremkommer en lille Entre. Koster 250 Kr. Udføres i Aar.
" 63. Vejle. Linoleum paa Gulvet i Opholdsstue i Remisen. Udskydes paa Grund şf Materiale ma.ngel.
,, 64. Vejle. Indretning af Kontor for Depotforstan deren. Koster Kr. 1 600. Kan ikke tiltrædes af Distriktet.
,, 65. Nyborg. W. C. paa 2. Sal, Nyborg nye Sta tion. Koster 1 600 Kr. Under Udførelse.
,, 66. Tommerup. Vand og Vaskekumme i Hvile værelser for fremmed Togpersonale. Koster 700 Kr. Udføres i Aar.
,, 67. Tinglev. Samme Forslag som Nr. 45.
,, 68. Esbjerg. Istandsættelse af Hvileværelse. Ko ster 50 Kr. Udføres i Aar paa Driftskontoen.
,, 67. Viborg. W. C. i Hovedbygningen. Forelæg ges Generaldirektoratet.
, 70. Sommersted. Indlæg af Trykvand i Stations kontoret. Koster 550 Kr. Udskydes til Ud førelse i Forbindelse med W. C.-Installation.
" 71. Esbjerg. Tætning af Vinduer i Frokoststueų samt Indretning af Luftventil .med Snoretræk.
Koster 200 Kr. Udføres i Aar paa Driftskon toen.
Nr. 72. Odense. Indlæg af W. C. ved Remisen. Ko ster 1 000 Kr. Samme Forslag som Nr. 58.
,, 73. Horsens. Spisestue for Remisearbejdere. Ko ster 1 000 Kr. Udføres i Aar.
74. Tønder. Forbedring af Gas- og Vandinstal lation i Opholdsbygningen for fremmed og stedligt Togpersonale. Koster Kr. 800. Ud føres i Aar.
Herefter er der disponeret over et Beløb paa 28 800 Kr.
Distriktschefen: Undtagelsesvis kan vi gaa med til saa stort et Beløb i Aar. Haaber Organisationer ne er tilfredse med Resultatet.
Forretningsfører Xx. Xxxxxxxx: Takker paa samt lige Organisationers Vegne Distriktschefen for den udviste Imødekommenhed og vil, da det er sidste Gang, vi har den Glæde at forhandle med Hr. Bane bestyr_er Tvenge, bringe Banebestyreren vor oprig tigste Tak for den Venlighed og Imødekommenhed, Banebestyreren gennem de mange Aar ha.r vist Or ganisationerne og Personalet.
Hermed sluttede Forhandlingen.
sign. X. Xxxxx. sign. P. From Hansen.
D. J. A.s Aarsmøde.
Danske Jernbaners Afholdsselskab afholdt den
19. Juni Aarsmøde i Fredericia. I Anledning af at det den 3. Marts i Aar var 40 Aar siden, Afholds selskabet stiftedes, var Mødet denne Gang gjort særligt festligt og højtideligt. Af de 117 Medlemmer, som i 1903 stiftede D. J. A., lever endnu 13 - een af dem, Togfører X. X. Xxxxxxx, Ar., er endnu i ak tiv Tjeneste - de var alle indbudt som Aarsmødets Gæster, men to udeblev paa Grund af svigtende Xxxxxxx.
Foruden de her nævnte Veteraner samt Repræ sentanter fra Kredsene var der mødt Gæster fm Jii.rnvii.gsmii.nnens Helnykterhetsforbund (Sverige). Dansk Jernbane Forbund, Jernbaneforeningen, Mo torførernes Afholdsforbund, Danske Privatbaners Kontorforening og fra vor Organisation ligesom og saa. Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx var til Stede. Til Aars mødet var fremsendt Blomster og telegrafiske Hil sener fra en Række Organisationer og Enkeltper soner.
Et særligt Punkt paa Dagsordenen "Mindehøj tidelighed for afdøde Medlemmer" formede sig me get højtideligt. Ikke alene ved Formandens, Over assistent Xxxxxxxx varmtfølte Xxxxxxxx om de af døde, men ogsaa ved Fru Xxxxxxxx smukke og stemningsfulde Solosang før og efter Formandens Tale.
Vandrebanneret, som tildeles den Kreds, der i det forløbne Aar har haft den procentvis største Tilgang af nye Medlemmer, overraktes Holstebro Kredsen.
Det vedtoges at bibeholde et i 1942 vedtaget
.13!)
midlertidigt Ekstrakontingent til Hovedkassen paa
1 Kr. aarlig.
Et Forslag om at oprette et Nordisk Jernbane Afholdsforbund omfattende Norge, Sverige, Finland og Danmark henvistes til Hovedbestyrelsen.
Formanden genvalgtes med Akklamation.
I Forbindelse med Aarsmødet afholdtes en Ju bilæumsfestmiddag, i hvilken ogsaa Generaldirektør
X. Xxxxxxx og Redaktør Xxxxxx Xxxxx deltog. Om Aftenen var der Aftenunderholdning og fælles Kaffe bord. Den 40. Aars Mærkedag for Danske Jernbaners Afholdsselskab forløb saaledes paa en smuk og vær- dig Maade. J. H.
FRA MEDLEMSKREDSEN
Efter Kongressen.
Kongressen 1943 er overstaaet. For dem, der overværede den, og for Medlemmerne hjemme i Afdelingerne, kunde der maaske nok være et eller andet, man havde tænkt sig anderledes, end det blev. Jeg tænker paa de mange Forslag fra Afde lingerne, som fik en Skæbne, man ikke havde drømt om.
Afdelingerne afholder jo i god Tid Generalfor samlinger. Xxx disse drøfter og diskuterer man de Forslag, som foreligger. De af disse, der vedtages, fremsendes saa til Kongressen i Haab om at vinde Tilslutning der. Til sidst venter man saa at se H. B. fremsætte de Tanker og Xxxxxxxx, der er nedlagt i de forskellige Forslag, paa de rigtige Steder.
Men hvorledes gaar det for mange Forslags Ved kommende? De bliver enten taget tilbage eller hen viste til H. B. eller paa Formandens Henstilling for kastet af Kongressen. Saaledes gaar det Kongres efter Kongres, og jeg tror ikke, at det just var den Skæbne, Medlemmerne hjemme i Afdelingerne havde tænkt sig med de Forslag, de i sin Tid paa Generalforsamlingen havde vedtaget. Nu er jeg godt klar over, at nogle Forslag skal faa den Skæbne, jeg her har skrevet om. Alt kan jo ikke være fuld endt, men jeg synes, at Procenten af Forslag, som ikke kan passere Kongressen, bliver større og større. Mon ikke der alligevel i nogle af dem var noget, som kunde bruges, noget som kunde bringe Gavn og Glæde ud til Lokomotivmændene Landet over, hvis Forslagene fik nøjere Eftersyn og Gennemgang. Paa Kongressens Dagsorden forelaa forskellige Forslag angaaende Nattjenesten. En Natprocent beregning ønskedes indført, og da der ikke i vore Tjenestetidsregler staar noget om, hvormange af de 208 Timer, der maa være Nattjeneste, er det meget naturligt, at Afdelingerne beskæftiger sig med dette Spørgsmaal og prøver paa at fremsætte nogle For slag til deres Kongres. Man kunde imidlertid ikke anbefale at sætte disse Forslag til Afstemning. Kunde man saa ikke have fundet en Form for et Forslag, der handlede om dette Emne, som Kon gressen havde samlet sig om, for det havde sande lig ikke været nogen Skam, om Lokomotivmænde nes Kongres havde vedtaget saadan et Forslag; thi
paa dette Punkt er det den almindelige Mening, at Lokomotivmændene har det strengt, og at der til trænges en Ændring.
Forslagene angaaende dette Spørgsmaal blev kun henvist til H. B., og saa maa vi jo vente og se paa, hvad der kommer ud af det.
Paa Hjælpefondens Generalforsamling foregik der noget, som det daværende Repræsentantskab ikke var klar over eller havde taget Stilling til. Undertegnede skulde efter Xxx afgaa som Repræ sentantskabsmedlem, og der blev foreslaaet Gen valg. Et X. X. Xxxxxx protesterede imidlertid imod, at der kunde foreslaas eller vælges en Lokomotiv fører. Han motiverede det med, at da jeg var valgt som Motorførernes Repræsentant, skulde det ogsaa nu være en Motorfører, der skulde vælges. Kon gressen gav H. B. Medlemmet Ret, og der blev valgt en Motorfører.
Senere hen paa Kongressen skulde der vælges Landsoplysningsudvalgsmedlemmer og 1 Revisor. De to Mand, der her blev valgt, var i sin Tid valgt som Lokomotivfyrbødere, og efter den Linie, man havde anlagt paa Hjælpefondsgeneralforsamlingen. skulde der selvfølgelig ogsaa her foreslaas to Loko motivfyrbødere, men under dette Punkt var der in gen, som skred ind, heller ikke H. B. Medlemmet, nu var man pludselig blevet tavs.
Hvorledes det kan gaa til, at den Slags Ting kan passere paa en Kongres, forstaar jeg ikke rigtigt. Der blev paa samme Kongres talt saa meget om xxxx Xxxxxx, men paa dette Punkt er Linierne sande lig ikke helt rene, og naar Vedkommende H. B. Medlem ikke formaaede at føre sin store Sag til Bunds, syntes jeg, at han skulde have ladet være med at give Bolden op, naar han alligevel ikke forstod at sætte den i Maal.
Derfor vil jeg gerne anbefale, at man paa næste Kongres· Dagsorden oplyser, hvilken Kategori, der skal foreslaas under de forskellige Valg, for har det H. B. Medlem Ret i sin Fremfærd, saa synes jeg, at der mangler en Oplysning paa Dagsordenen som den, jeg her har nævnt.
København, i Juni 1943.
Xxxx X. Xxxxxxxxxxx.
Kære C. C. I Du, som har deltaget i en meget lang Række Kongresser og i 9 Aar har haft Sæde i Hovedbestyrelsen, ved da, at Kongresserne er vore øverste kompetente Forsamlinger; det er der, Stand punkterne tages. Du selv har jo aarelang Erfaring herfor, og saa kan det jo ikke nytte noget at grub lisere bagefter. Kongressen har talt. Det maa vi alle rette os efter.
Det er forkert, naar du mener, at den Revisor, der i Xxx blev genvalgt, egentlig var Lokomotivfyr bøderrepræsentant. Da Lokomotivfører Th. Xxxx xxx i 1941 ikke ønskede Genvalg, valgtes en Loko motivfyrbøder til Revisor; hermed gled Xxx. Xxxxx xxx automatisk over til at være Lokomotivfører repræsentant; det er da saa ligetil.
Red.
I 36
LOKOMOTIV�DAMPVOGNEN SOM FORLØBER FOR AUTOMOBILET
Naar der tænkes paa Automobilet, og særligt som det var i de første Aar, saa maa Lokomotiv Dampvognen ikke glemmes; thi den var i Virkelig heden Forløber for Automobilet.
En Lokomotiv-Dampvogn for almindelige Lande veje blev i 1863 bygget til Jarlen af Caithnes. Han brugte den, som man bruger Automobilet, til at befordre sin Hustru og sig selv samt Passagerer og Bagage. Paa to Dage tilbagelagde Lokomotiv Dampvognen uden Vanskeligheder 250 km ad en Landevej med lange, stejle Bakker og kørte ofte
Engelsk Lokomotiv-Dampvogn fra 1863.
24 km/T, uden der overhovedet opstod nogen Tan ke om Xxxx ved den efter Datidens Begreber meget hurtige Landevejskørsel. Jarlen af Caithnes tilkendegav sin store Forundring over og Tilfreq.s hed med Lokomotiv-Dampvognen. Illustreret Pano rama, et Familiemagasin, som udkom i 1863, bragte vedføjede Billede af Lokomotiv-Dampvognen og ytrede den Forhaabning, ,,at de planlagte Forbed ringer ret snart maatte føre til det tiltænkte Maal". De Forventninger, man dengang satte til Loko motiv-Dampvognen, er som bekendt rigeligt gaaet i
Opfyldelse.
Die Lokomotive.
47 AAR VED D.S. B.
Erindringer og Tidsbilleder
fra 1886 til 1933.
Det er besynderligt nok meget lidt Litteratur, der foreligger om de danske Statsbaners Historie. Forlængst afdøde Maskinbestyrer Xxxxxxxx udgav i sin Tid nogle Erindringer fra Banernes første Tid indtil 1882; man havde ventet en Fortsættelse, men den kom ikke. Den paagældende Bog indeholdt naturligvis fortrinsvis en Omtale af Forholdene ved Maskintjenesten. Nu har fhv. Trafikinspektør X. X. Xxxxxxx udgivet et Bind Jernbaneerindringer; de strækker sig over Perioden 1886-1933.
Det er særligt Livet paa Stationskontorer og muntre Episoder herfra, som præger Bogen, men der er ogsaa Omtale af politiske Tildragelser deri, f. Eks.
Forfatterens Tvangsforflyttelse fra Bramminge, fordi en Rigsdagsmand var utilfreds med hans politiske Virksomhed der, og han havde da ingen ingen Fag forening at kunne henvende sig til om Støtte. Bogen· er inddelt i 159 Afsnit, der alle er holdt i en knap Form og skrevet i et let Sprog. Den kan læses med Udbytte og Fornøjelse af enhver Jernbanemand, navnlig bør de unge ikke forsømme denne Lejlig hed til at sætte sig ind i Livet og Forholdene in denfor Banerne, saaledes som det har formet sig for den foregaaende Generation. Dette kan være lærerigt til Bedømmelse af Udviklingen.
Dersom Salget af den nu udkomne 1. Del viser sig tilstrækkeligt stort til at dække Udgiveromkost ningerne, vil Forfatteren udgive en 2. Del af sine Erindringer.
Vi kan anbefale Bogen, der er paa 160 Sider, til alle interesserede Xxxxxxxxx. Den kan faas ved Henvendelse til Forfatteren, X. X. Xxxxxxx, Xxxxxx xxxxx 00, Xxxxxx xx. Charlottenlund. Bogladeprisen er Kr. 3,25, men Jernbanefolk (herunder Pensioni ster og Enker) kan, naar mindst 2 Bøger bestilles og Betaling derfor indsendes til Forfatteren, faa den til en Partipris af Kr. 2,25 pr. Stk. frit tilsendt.
BOGHANDELEN »FREMAD«
flyttet til nye og moderne Omgivelser.
Kort før forrige Verdenskrigs Udbrud begyndte Socialdemokratiets Bog- og Papirhandel i København sin Virksomhed under Navnet "Fremad". Det var en gammel Tanke, som dermed realiseredes. Gen nem adskillige Aar havde ledende Folk indenfor Arbejderbevægelsen syslet med Planer om Opret: telse af en Bog- og Papirhandel, hvorfra alle Led indenfor Arbejdernes Kreds kunde blive betjent. Den drivende Kraft i det forudgaaende Arbejde var Th. Stauning. Han blev da ogsaa Bestyrelsens før ste Formand.
Krigs- og Efterkrigsaarene var svære og van skelige for den nye Bog- og Papirhandel. Men
,,Fremad" arbejdede sig langsomt og støt fremad. I Aarenes Løb skete der mange Ud,videlser af Forretningen og Forlaget i Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00; men Pladsmanglen var efterhaanden blevet saa stor, at Ledelsen maatte se sig om efter nye Lokaler. For et Aars Tid siden købte man saa Ejendommen Xxxxxxxxxxxx 00, og sidst i April Maaned flyttede
,, Fremad" ind.
I Dag raader Boghandelen "Fremad" over yp perlige Lokaler og en Ejendom, der er tilstrækkelig stor til at kunne tage adskillige Udvidelser. Man faar for saa vidt et godt Indtryk af Omgivelsernes Størrelse, naar man ved, at "Fremad" i sine nye Lokaler raader over 1185 Meter Reol- og Hyldeplads. En anden og nok saa vigtig Side af "Fremad" s Virksomhed er Forlaget. Før "Fremad" tog Opgaven op, var man i det store og hele henvist til, hvad de borgerlige Forlag i Ny og Næ fandt for godt at udsende om og for Arbejderbevægelsen. Og det
137
var ikke Alverden. Der var jo ikke Profit at hente
€ler i videre Omfang. Paa dette Felt har "Fremad" haft en meget vigtig Mission. Masser af de Pjecer og Bøger, Forlaget gennem Aarene har udsendt,
havde næppe set Dagens Lys, hvis ikke "Fremad"
havde eksisteret, og Xxxxxxxx af inden- og uden landske Forfattere, som har faaet deres Skrifter og Romaner ud hos "Fremad", gaar op i mange Hun dreder.
Et stort Opsving i Udgivelserne fulgte med Xxxx xxxxxx af Arbejdernes Oplysnings Forbund. De kend te og populære Studiekredshaandbøger er for de flestes Vedkommende udsendt i adskillige Oplag. "Fagforeningskundskab" f. Eks. alene i 6 Oplag med et samlet Oplag paa 30 000 Eksemplarer. Og i sam me Forbindelse maa endnu en Ting fremhæves: Bøgernes Prisbillighed. Den store og smukke Bog om Xxxxxxxx, der kom knap halvtredie Maaned efter hans Død, kostede under Halvdelen af den gængse Bogladepris! Det er ganske vist kun et Eksempel, men det gælder hele "Fremad"s Bogproduktion. At denne Gren af "Fremad"s Virksomhed ikke har væ ret helt ringe og betydningsløs, faar man bedst Be greb om, naar man ved, at det samlede Oplag paa
.. Fremad"-Bøger har passeret 2 Millioner Eksem plarer.
"Fremad" hører til et af Arbejderkooperationens
mange og gode Foretagender. Aktiekapitalen inde haves af Socialdemokratisk Forbund i Danmark. Overskudet kommer ingen uvedkommende i Hænde. "Fremad" er fuldt konkurrencedygtig. En Lov til 15
Øre, en indbunden Gavebog, en Rulle Film, lige gyldig hvad indenfor Bog- og Papirvarebranchen.
,,Fremad" henvender ingen sig forgæves til. Adres sen er: Xxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx X.
Vejlekassen.
Meld Dem ind i Statsbanepersonalets priv. gens. Hjælpekasse (Vejlekassen), som ledes af Jernbaneorga nisationerne.
Stiftet 1873, statsanerkendt og statskontrolleret. Ud betaler ved Død omgaaende 800-560 Kr. efter Indmel delsesalderen.
Kontingent 1 Kr. maanedlig, som fradrages paa Løn ningslisten, Kontingentfrihed for gamle Medlemmer. Yderligere Forbedringer vil kunne gennemføres om gan ske faa Aar.
Nemmeste Form for Forsikring. Ingen Ulejlighed ved Opkrævning, Forflyttelse, Forfremmelse, Navneforan dring, Pensionering m. v.
Over 14 000 Medlemmer - udbetalt over 4½ Mil!. Kr. - opsparet Formue ca. 2½ Mil!. Kr. med en aarlig Rente paa ca. 110 000 Kr.
Optagelsesbegæring kan afgives til Kredsformanden eller en af Organisationernes Tillidsmænd, hos hvem nær mere Oplysning faas.
Optagelsesbegæring indsendes portofrit som Tjene stesag til: Forretningsføreren for Hjælpekassen, Køben havns Hovedbanegaard.
Efterlysning.
Ved Returneringen af de til Udsmykning af Kongres salen benyttede Afdelingsfaner har Esbjerg Afdelinger ikke modtaget et Stykke Lærred, der benyttedes til Beskyttelse af Fanedugen. Fra Forsamlingsbygningens Personale hævdes det bestemt, at alt, som fandtes ved Fanerne, er afsendt; der kan derfor tænkes den Mulig hed, at bemeldte Stykke Lærred ved en Fejltagelse er sendt til en forkert Afdeling. Da saadant Lærred i Øje blikket er uerstatteligt, bedes de respektive Afdelinger venligst efterse, om der maatte være sendt dem et Stykke Lærred som her omtalt og som ikke tilhører dem. I be kræftende Fald bedes Foreningens Kontor underrettet.
JUB][LÆJER
Den 7. Juli 1943 kan Lokomotivfører Xxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx 00, Xxxxxxx, fejre sit 25 Aars Jubilæum som Lokomotivmand. Xxxxxxxxx blev Aspirant i Viborg den
7. Juli 1918, forfremmedes den 1. August 1919 til Loko motivfyrbøder samme Sted; 1. Juli 1935 blev han Motor fører II i Aarhus og den 1. November 1935 Motorfører I i Tønder, derfra blev han den 1. September 1936 forflyt tet til Randers, den 1. Maj 1941 blev Xxxxxxxxxxx forfrem met til Lokomotivfører i Brande, han søgte tilbage til Randers og kom hertil den 1. Juli 1941.
Xxxxxxxxx er kendt som en rolig og pligtopfyldende Lokomotivmand samt et godt og interesseret Organi sationsmedlem. Han sidder for Tiden i Afdelingsbesty relsen som Sekretær. Tak for godt Samarbejde. Afdelin gen bringer Xxxxxxxxx vor hjerteligste Lykønskning og Ønsket om Held' og Lykke i Fremtiden.
X, X.
Den 21. Juli kan Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxxx, Ka lundborg, fejre sit 25 Aars Jubilæum ved D. S. B.
Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx er gennem mange Aars Arbejde som Tillidsmand for en af Organisationens Af delinger kendt som en dygtig og saglig Mand, der gen nem sin noble Optræden kun skabte sig Venner.
Lokomotivmesteren kom til Kalundborg i Aaret 1937 og har i de forløbne Xxx virket her til alles Tilfredshed. Xxxxxxxxx mødes til Gengæld for korrekt og nobel Op træden med megen Sympati. Vi, som dagligt har Sam-
138
arbejde med Xxxxxxxxx, kan ikke tilbageholde en Tak for veludført Gerning her.
Vi ønsker hjertelig til Xxxxx og takker for godt og fordrageligt Samarbejde. Jubilaren ønskes en lys og lyk- kelig Fremtid. A M.
Taksigelser.
Hjertelig Tak for venlig Deltagelse ved vor kære Fader, pens. Lokomotivfører L. H. Xxxx'x Død og Begra velse, Tak til Kolleger, som bar Far til Graven, og til Lokomotivfører X. Xxxxxxxx for de smukke Mindeord. Tak for Fanens Tilstedeværelse og for sign. Kranse fra Brande og Herning Afdelinger.
Kamma og Xxxxx Xxxx, Brande.
Mine Børn og jeg takker af Hjertet for den varme Deltagelse, der fra alle Sider vistes os ved vor kære Mors og Hustrus Død og Begravelse.
Lokomotivfører X. Xxxxxxxxx, Xx.
Bortrejste Jernbanelæger.
Jernbanelæge Sv. Thygesen, Xxxxxxxx Xxxxxxx 000, Xxxxxxxxx, er bortrejst fra den 22. Juni-20. Juli d. A. Hans Praksis varetages i nævnte Tidsrum af Læge Xxxx X. Xxxxxxxxxx, der afholder Konsultation i Jern banelægens Konsultationslokale, Xxxxxxxx Xxxxxxx 000,
til sædvanlig Tid.
Jernbanelæge Xxxxxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx 0, Xxxxxxxxx, er bortrejst fra den 21. Juni-7. August d. A. Hans Praksis varetages i nævnte Tidsrum af Læge
X. Xxxxx, der afholder Konsultation i Jernbanelægens Konsultationslokale, Vestre Boulevard 4, til sædvanlig Tid.
Jernbanelæge Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Bispeparken
4, København, er bortrejst fra den 26. Juni-10. Juli d. A.
Jernbanelægens Praksis varetages i nævnte Tidsrum af Læge Xxx Xxxxx Xxxx (Telefon Øbro 6940). der afholder Konsultation i Doktor Xxxxxxxxx Konsultationslokale, Xxxx xxxxxxxxxxxxxx 0, Telefon Taga 164 x, Kl. 12-13 og Fre dag Kl. 19-20.
Jernbanelæge X. Xxxxx, Lyngby, er bortrejst fra den 1.-24. Juli d. A.
Hans Praksis varetages i nævnte Tidsrum af Lægerne Lemche og Xxxxx.
Jernbanelæge X. X. Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxx 00, Xxx benhavn er bortrejst fra den 1. Juli d. A. i ca. 1 Maaned. Hans Praksis varetages i nævnte Tidsrum af Læge
X. X. Xxxxxx, der afholder Konsultation i Jernbane lægens Konsultationslokale, Xxxxxxxxxxxxx 00, til sæd vanlig Tid.
Anmodning om Sygebesøg fremsættes som sædvanlig gennem Jernbanelægens Telefon, Central 8233, inden Kl. 9, og ellers gennem Xxxxxx Xxxxxxx Telefon, Valby 5544 X.
Jernbanelæge Backer, 6. A Lægedistrikt, er bortrejst fra 24. Juni-31. Juli 1943.
Hans Praksis varetages i Tidsrummet 24. Juni-12. Juli af Læge Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxx 0, Telf. Valby 1001, Konsultationstid: 121/2-14 samt Onsdag Kl. 18-19, og i Tidsrummet 13. Juli-31. Juli af Xxxxxx Xxxxx Xxxx, der afholder Konsultation paa Jernbane lægens Bopæl til sædvanlig Tid.
:-.�:. ···\::··.·.. ,··.
:,
::::
D.S. B. Propaganda.
Den 27. Xxxx holdt Generaldirektør X. Xxxxxxx et Ra dioforedrag om Godstransportvanskelighederne. Han hen viste bl. a. til, at det af Hensyn til Godsbefordringens Betydning for Land og Folk ikke er muligt at ·skaffe Lokomotiver til Dubleringer i den personførende Xxxxxx. Som Følge deraf gentog Generaldirektøren Henstillingen til Befolkningen om at undgaa alle ikke nødvendige Rejser.
I Tilslutning her til har Statsbanerne nu i Dagspres sen indledet en Serie Annoncer, der paa iøjnefaldende og munter Maade holder den nævnte Henstilling frem for Publikum.
Stærk Efterspørgsel efter Færge Adgangsbilletterne
Rejsende, som ønskede at sikre sig Færge-Adgangs billet til de første Julidage, har i flere Tilfælde givet Møde ved Københavns Hovedbane·gaard allerede Afte nen før disse. Billetter kunde faas udleveret og har "overnattet" der, saa der om Morgenen har været en lang Kø af ventende. Enkelte har været saa forsynlige at tage Liggestol og Sovepose med. Der er ogsaa nævnt Eksempler paa, at Manden har staaet i Køen Natten igennem for dernæst, naar han om Morgenen skulde paa Arbejde, at blive afløst af Hustruen.
Injuriesag efter Skænderi i et Tog.
Nordre Birks Ret har for nylig behandlet en Episode, som udspilledes den 15. Oktober f. A. i et Tog, hvor der var opstaaet Skænderi mellem to Herrer om Retten til at belægge Pladser i Kupeen. Den ene af de paagældende havde brugt injurerende Udtryk og idømtes herfor 5 Dagsbøder å 25 Kr. samt 250 Kr. i Sagsomkostninger.
Banearbejder dræbt.
Den 21. Juni skulde et Godstog fra København und tagelsesvis ind i Spor 4 paa Holte St. i Stedet for Spor 3 som normalt. Xxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx, som var be skæftiget i Spor 4, blev underrettet om denne Foran dring, men han maa aabenbart have glemt den. Han fortsatte uanfægtet sit Arbejde, da Toget bag ham kørte frem ad Sporet, og han flyttede sig ikke efter Lokomotiv førerens Advarselssignal med Dampfløjten. Lokomotiv føreren maatte derfor bremse sit Tog op, men det kunde ikke standses paa den korte Afstand. Banearbejderen blev dræbt paa Stedet.
139
DANSK LOKOMOTIV TIDENDE
Dræbt af Motortog.
Paa Lille-Værløse Station forsøgte en Dame den 12. Juni at springe paa Toget efter at dette havde sat sig i B•�vægelse mod København. Hun forfejlede Springet, faldt ned mellem Tog og Perronkant og blev stærkt kvæstet. Falck bragte hende til Amtssygehuset, hvor det bl. a. xxxxxxxxxxxxx, at hun havde knust en Fod og faaet en svær Hjernerystelse samt beskadiget Ryggen.
Togforsinkelse paa Grund af Afsporing.
Morgentoget fra Thisted Kl. 10,22 blev forleden for sinket 1½ Time. Aarsagen var en Afsporing umiddelbart foran Lokomotivremisen, saa det var umuligt at faa en ny Maskine ud af Xxx. Man maatte derfor rekvirere Hjælpemaskine fra Struer. Først da denne kom til, kunde Toget afsendes.
En Træstamme paa Skinnerne.
Paa Vej mod Sønderborg opdagede Lokomotivføreren paa et af Mommark-Banens Tog den 21. Juni, at der laa en svær Træstamme i Sporet. Det lykkedes ham at stand se Xxxxx, hvilket sikkert har været et Held; thi den paagældende Træstamme - der var faldet af en Blok vogn, som havde passeret en Overkørsel paa Stedet - var saa svær, at 4 Heste ikke kunde rokke den. Man maatte rekvirere Zonens Kranvogn for at faa fjernet Træstammen.
Godstog i Flammer.
Da et Godstog den 20. Juni befandt sig mellem Sæby og Dybvad opstod der Ild i Tørvene paa Lokomotivets Tender. Ilden forplantede sig .til Togstammen, hvor �den antændte Togets 3. Vogn, som indeholdt 500 tomme Fiskekasser. Medens Ild og Røg stod fra Togstammen, rullede den ind paa Dybvad Station, og Brandvæsenet blev tilkaldt.
Inden det lykkedes at faa Bugt med Xxxxx, var Xxxxxx med Fiskekasserne imidlertid brændt, saa kun Xxxxxxxx lettet og Xxxxxxx var tilbage.
Foden klippet af af Toget.
Paa Banelinien Stevnstrup-Randers er der den 16. Juni sket en Paakørselsulykke, som har kostet en 1½ Aars Dreng Førligbeden. Drengen havde formentlig leget paa Banelinien, hvor hans Xxx fandt ham liggende med
Paa Hobro Station gik den 38-aarige Lagerarbejder Johs. Xxxxxx Xxxxxx fra Aarhus Pinselørdag over Spo rene bag om et paa Stationen holdende Tog. Han saa ikke et indkørende Motortog og traadte direkte ud foran dette. Lokomotivføreren satte straks sine Bremser i Virk somhed, men den paakørte blev slæbt ca. 20 Mete1 henad Skinnerne, inden Toget standsedes. Han blev uhyg geligt tilredt og dræbt paa Xxxxxx. Hovedet var fuldstæn digt skilt fra Kroppen.
Tilbagekaldt Forflyttelse:
Den Lokomotivfyrbøder i Gedser E. R. Xxxxxxxxx meddelte Forflyttelse efter Ansøgning fra 1.-6.-43 til Københavns Godsbgd. er efter Ansøgning tilbagekaldt.
Afsked:
Lokomotivfører X. X. Xxxxxxxxx, Xxxxxx, paa Grund af Svagelighed med Pension fra 30.-6.-43.
Lokomotivfører X. Xxxxxxx, Xxxxxx, efter Ansøgning paa Grund af Svagelighed med Pension fra 31.-8.-43. Lokomotivfører H. J. S. Xxxxxxxx, Xxxxxx, efter Xxxxxx ning paa Grund af Alder med Pension fra 30.-9.-43.
Lokomotivfører V. M. Treu, Kbhavns Godsbgd., efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra 30.-9.-43,
Paaskønnelse:
Generaldirektoratet har udtalt sin bedste Tak og Xxxx skønnelse over for Lokomotivførerne X. Xxxxxxxxx, Es bjerg, og V. H. K. Knigge, Fredericia, i Anledning af udvist god Agtpaagivenhed og Konduite under en farlig Situation paa Brørup Station den 4.-12.-42.
Dødsfald blandt Pensionister:
pens. Lokomotivfører L. M. H. Loft, Brande, den 20.-5.
-43.
pens. Lokomotivfører X. Xxxxxxxxxx, Aarhus, den 13.- 6.-43.
pens. Lokomotivmester I X. X. X. Xxxxxx, Xxxxxx, den 13.-6.-43.
overkørt Fod; desuden havde han faaet forskellige andre
haarde Knubs. Mærkeligt nok havde han ikke lidt større
Xxxxxxx, og det haabes, at hans Liv kan reddes.
Xxxxx-Xxxxx dræbt paa Stationspladsen.
Den 19. Juni havde Lederen af Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx tion i Xxxxxxxxx været beskæftiget med at læsse en Be boelsesvogn op paa en Jernbanevogn; han sludrede der efter noge; Tid med Beboerne oppe i Beboelsesvognen, og da han gik ned, maa han været gaaet bag om Jern banevognen, hvortil der netop rangeredes med nogle andre Vogne. Han kom derved i Klemme mellem Buf ferne og fik Xxxxxxxxxxx knust. Døden indtraadte kort efter at den tilskadekomne var indlagt paa Hospitalet.
Foreningen af Pensionister
ved De Danske Statsbaner afholdt Generalforsamling Xxxxxxxxxx Xxxxxx den 6. Juni 1943.
Formanden, Stationsforstander Jyrd, mindedes de
Xxxxxx Xxx døde Xxxxxxxxx og aflagde Beretning om Virksomheden siden sidste Generalforsamling. Herunder gjordes Rede for det Arbejde, som var udført for at faa varetaget Pensionisternes Interesser ved Revisionen af Tjenestemandsloven. I den Forbindelse gaves der en Oversigt over de Spørgsmaal, som har Adresse til Pen sionisternes Forhold og som under Lovens Behandling i
140
Lønningskommissionen krævede Opmærksomhed. - Der blev gjort Rede for de mere betydende Sager, som i Aarets Løb havde foreligget, og givet en Orientering om· Grænse- og Tvivlstilfælde i Pensionsordningen, samt for Tildelingen af Reguleringstillæg i de forskellige Sat ser m.v.
Foreningens Medlemsantal er nu ca. 3600. Tilgang i Aarets Løb ca.600.
Af Regnskabet fremgik, at Foreningens Formue nu er Kr. 12 754,74. Driftsregnskabet balancerede med Kr. 5448,57.
Beretning og Regnskab godkendtes enstemmigt.
Der blev vedtaget nedenanførte Lovændringer, som bl. a. bestemmer, at Foreningen fremtidig kun optager Medlemmer, som ved deres Afsked stod tilsluttet en af de fire forhandlingsberettigede Organisationer.
De efter Tur afgaaende Bestyrelsesmedlemmer gen valgtes enstemmigt.
I Henhold til fornævnte Beslutning er Lovene ændret saaledes:
§ 2.
• Adgang til at være Medlem har følgende, der faar
· Pension fra Statsbanerne:
1. Pensionister, der er indmeldt før den 6. Juni 1943.
2. Pensionister, der ved deres Afsked var Medlem af Dansk Jernbaneforbund, Dansk Lokomotivmands For ening, Jernbaneforeningen eller Værksteds- og Re misearbejdernes Fællesorganisation.
3. Enker, hvis Mænd ikke var Medlem af Foreningen, men ved Død før Pensionering eller ved Afsked med Pension var Medlem af en af de under Punkt 2 nævnte Organisationer. (Medlemmernes Enker se
§ 4) ••
§ 5.
I første Linie tilføjes efter .der• Ordene • uden Til læg•.
§ 10.
1. Punktum er ændret saaledes:
.,Kassereren fører Foreningens Regnskab og Karto tek".
Bestyrelsen.
Xxxxxx X. Xxxxxxxx,
Falkevej 8., Telefon 101.
CONDITORI OG BAGERI
,,LA BELLA"
Blomater- 01 Kranaeforretnln1 anbefales de ■rede Medlemmer.
Xxxxxxxxxxx 00
Fredericia. Tlf. 598
ved Gartner Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx 00.
LEDIG
H. 0 L S E N H O L M E L U N D
KULIMPORT
XXXXXXX OG GULDSMED
A. 8ASTI ANSEN •
Fest- og Jubilæumsgaver
Xxxxxxxxxxx 0 Telefon 227
RÆNDEH
ELEFON 95
Gulvtæpper • Gardiner • Sengeudstyr.
Telf.169
FREDERICIA Telf. 714
BYENS ENESTE SPECl.lll.FORRETNIN6
DEN FOLKELIGE FORSAMLINGSBYGNING FREDERICIA. X.XXXXXX.X.XX
(lige overfor Landsoldaten)
Store Bal- og Selskabslokaler.
Telefon 85. VALD. PETERSEN Telefon 85
Landbomejeriet anbefales
Prinsesseg. 45 • Telf. 369. Varerne bringes overalt.
Arbejdernes Aktiebageri A/s
Telefon 602
Køb altid Brød fra Arbejdernes Aktiebageri
REDAKTION: Soph. Xxxxxx og X. Xxxx, førstnævnte ansvarhavende. Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx X. Telefon Central 7708.
Udgaar 2 Gange mdl. - Abonnementspris: Kr. 8 aarlig.
Danmarka1ede a. Udatyraforretnln1. Telefon 91:5.
Fredericia Mineralvandsfabrik
Farvebøtten
Citronvand og Apollinaris Prøv CHAMPANET
v. Xxxxxx Xxxxxxx
Danmarllscade 2a - TIi. 1337 - Fredericia
Tapet, Malervarer, Rullegardiner, Voksdug og Linoleum
ANNONCE-EKSPEDITION:
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx X. Telefon Central 7708 - Kontortid Kl.10-16.
Tegnes paa alle Postkontorer i S-ka-nd-ina-vie-n.·------------Po-stk-on-to-20-54-1. --------
Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx 00.
I
X Xxxxxxxxxxx
fra P. M. BRUUN'• Kanerl■terl. (Ved A. M.. Xxxxxxxx.)
Sp';;;,.':;;";;•P�:!';';:",,';;m.
• Direkte Salgfra Drivhus.
Telefon 346 NYBORG Telefon 346
ENGELSK BEKLÆDNINGS-MA INGAS
Xxxxxxxx xxxxxxxx
TeIefon
Ingen Bntlkslele, derfor
550
BILU6STE PRISER
Sadelmager- og Møbelforretnine
Nørregade anbefales af D. L. Y,
NYBORG KULIMPORT
LILLE-KONGEGADES KIOSK
Xxxxx,m,nt P•• •Il• U,r,bl•d•
& Nyborg Cicborietørreri A/s
Telefon 15 og 23
f•l•�•mm,r I •Il• Anl,dnlng,r Telt. 464 A.. IVERSEN
Strandvejens
Kød� og Paalægsforretn.
I. Tørgensen.
Nyborrr6
Læderhandel •
� mine- J/aur og h•r mane Priser.
Johs. Xxxxxxxx'x
ræs a�b;:1:: ning
•��• y kf t ·
�
DREVS �e�ra�, �ø�eg d , Xxx Xxx xx
� �
�
Alt i :·�:i;:;:;"���er
o:g
Skoma:gerartikler til Glas-, Porcellain- ...og U�dstyrsforretning. �·
d'Hrr. Lokomotivmænd.
7
Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx
anbefales
Østervemb
,_ billi�o-ste-P-rise-r. -��Telefon Nr. 26. N;)'.b_pi:_g, Telefon Nr. 189. --.
Nyborg Jernstøberi - Xxxx X. Xxxxxx & Co.
A ktle■el■kab
Kakkelovne • Komfurer • Bygningsstøbegods
Telefon 00 00 000 Slet Byen■ Industri
LEDIG
Hansen & Xxxxxx
Elektrlake ln ■tall■t■rer , Tit. 368
Lys. Kraft. Raclio. Lysekroner og Skærme
Centralcafeen
Godt Madsted - rimelige Priser - god Betjening
Ny Vært. Telt. 183 Xxxxxx Xxxxxxxxx, Nyborg
X. Xxxxxxxx•Xxxxxx
Nybor:g Tlf. 33
Bøger -- Papir -- Musik
) ♦ V
A/s C. F. Schalburg
NYBORG
Grundla1t 7. Juni 1817
♦ LARSENS EFTF. A/s
XXXXX XXXXXXXX
Køb
smukt
:�.'et
Tapeter
Struer Tapet- og Fanehandel,
li
Tlf.165. Chr. Neergaard. Tlf. 165.
Blomster og Kranse
HUSK
Banegaardskiosken
LEDIG
Telefon 29 - Helsingør X. XXXXXXXX Medlem af X. 8·
J. Cbrlslenaen
Struer Telf. 30
KUL
KORES
KAAS&.SØRENSEN
Indehaver: 6. X. Xxxxx
BRÆNDE
======================== ::==:::=----i
For Synet en Vinding, Køb Brillen hos Sinding I
X. X. XXXXXXX
Xxxxxxxxx 0
1. Kl.s Herreskrædderi.
BRIKETTER HELSINGØR
HELSINGØR DAGBLAD
0 prettet 1867
Helsingør og Oplands mest udbredte Blad
Telefon 119.
leverandør til Vare- og Landbrugslotferle!
Telefoner: Helsingør 10 • 977
Telefon 21 = Tttlefon 21