Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn: Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården Aftalens parter:

Boligselskabet AKB, København v/KAB HAB II v/DAB

Københavns Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra:

Den 1. januar 2017

Underskrifter:

For Boligselskabet AKB, København

Dato Navn

For HAB II

Dato Navn

For Københavns Kommune

Dato Navn

Aftaledokumenter

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Lands- byggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisati- oner i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaf- taler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kun- ne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale:

- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2)

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5)

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6

- En milepælsplan for den samlede projektperiode

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra ▇▇▇▇://▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.▇▇

- Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra ▇▇▇▇://▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇▇.▇▇

- Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt

- Et kommissorium for bestyrelsen

1. Formål med den boligsociale indsats

Den boligsociale indsats i København

Den boligsociale helhedsplan skal arbejde indenfor rammerne af kommuneplan 2015 og Politik for Udsatte Boligområder. Den boligsociale indsats skal bidrage til at løfte Køben- havns udsatte boligområder og medvirke til at opfylde ambitionen om, at alle boligområ- der i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet.

Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammenhængende by med trygge og socialt velfungerende bo- ligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje.

Boligsocial helhedsplan 2017 - 2020

Formålet med den boligsociale helhedsplan for Lundtoftegade, Titanparken og Lundtofte- gården er, at medvirke til at områderne i højere grad bliver en del af det omgivende sam- fund. Helhedsplanen skal arbejde indenfor rammerne af Landsbyggefondens udmeldte målsætninger om at ’skabe tryghed og trivsel’ og ’medvirke til at bryde den negative so- ciale arv’. Beboerne skal støttes i at tage hånd om deres eget liv, så de får mulighed for at profitere af – og bidrage til – fællesskabet. Det skal ske ved:

• At støtte en tidlig indsats i udsatte familier med henblik på at bryde den negative so- ciale arv

• At støtte udsatte beboere via brobygning til det offentlige system

• At medvirke til at forbedre uddannelsesniveauet blandt unge og bygge bro til ar- bejdsmarkedet

• At medvirke til at øge familiernes evne til at give deres børn en god opvækst

• At arbejde forebyggende for at hindre unge i at havne i kriminalitet

• At styrke bæredygtige netværk og frivilligt arbejde

2. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og priorite- re på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafde- linger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.

Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styre- gruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.

Overordnet organisering på byniveau og bydelsniveau

Den overordnede organisering af den boligsociale indsats med en bydækkende bestyrelse og fem bydelsbestyrelser er beskrevet i en aftale mellem Landsbyggefonden, KK og de københavnske boligorganisationer. Det er i aftalen fastlagt, at ændringer i de enkelte del- aftaler skal forelægges bydelsbestyrelsen.

Med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden har de københavnske boligorganisationer etableret et fælles sekretariat (organisatorisk forankret i FSB), som skal sekretariatsbe- tjene den bydækkende bestyrelse og bydelsbestyrelserne.

Der udarbejdes nærmere retningslinjer for, hvordan boligorganisationerne og koordina- torfunktionen i kommunens Teknik- og Miljøforvaltning spiller sammen med fællessekre- tariatet i forberedelsen af og opfølgningen på møder.

Lokal organisering

Projektsekretariatet har til huse i Lundtoftegade, der er den største af de tre boligafdelin- ger. Der er en satellit bemandet med en fast medarbejder i Titanparken, og i Lundtofte- gården stiller afdelingen et lokale til rådighed for at skiftende medarbejdere i helhedspla- nen kan betjene afdelingens beboere.

Følgegrupper:

I hver af de tre boligafdelinger etableres en følgegruppe. Afdelingerne beslutter selv, om følgegruppen alene skal bestå af afdelingsbestyrelsesmedlemmer, eller om følgegruppen skal være åben for interesserede beboere. Følgegrupperne drøfter hvordan helhedspla- nens initiativer bedst implementeres i de respektive afdelinger. Helhedsplanens projektle-

der er ansvarlig for indkaldelse til møder i følgegrupperne 2-4 gange om året. For at sikre

et godt samspil mellem det boligsociale arbejde og den daglige drift, deltager en repræ- sentant for den lokale driftsorganisation også i følgegrupperne.

Koordinationsforum:

Koordinationsforum består af de tre følgegrupper og formålet med forummet er at ud- veksle erfaringer mellem afdelingerne om den boligsociale indsats, drøfte helhedsplanens tværgående initiativer og behovet for eventuelle justeringer af indsatsen samt afklare eventuelle udfordringer i samarbejdet mellem de tre afdelinger, f.eks. i forhold til res- sourcefordeling, fysisk placering af de tværgående aktiviteter og andre forhold af fælles interesse. Også her deltager repræsentanter for den lokale driftsorganisation. Endvidere deltager den boligsociale koordinatorfunktion fra de to boligorganisationer i møderne i koordinationsforum. Helhedsplanens projektleder er ansvarlig for at indkalde koordinati- onsforum som minimum 2 gange om året. Det ene møde i koordinationsforum er et årligt statusmøde, hvori helhedsplanens øvrige medarbejdere også deltager for at bidrage til drøftelserne af helhedsplanens forskellige indsatsområder.

Andre fora

Efter behov kan der etableres arbejdsgrupper og praksisnetværk, hvori der kan deltage medarbejdere fra helhedsplanen, beboerrepræsentanter og samarbejdspartnere, afhæn- gig af det specifikke formål.

Kommunikation og koordinering mellem lokale og centrale fora

Det er den boligsociale koordinatorfunktion i den administrerende boligorganisation, KAB, der har ansvaret for, at der sker en afrapportering af fremdriften i helhedsplanen til by- delsbestyrelsen og den bydækkende bestyrelse efter de til enhver tid gældende retnings- linjer, ligesom det er den boligsociale koordinatorfunktions opgave at sikre, at ønsker til ændringer i den boligsociale indsats fra helhedsplanens følgegrupper og koordinationsfo- rum kommunikeres videre til bydelsbestyrelsen i det omfang, der er behov for at foretage ændringer i gældende delaftaler.

Omvendt skal den boligsociale koordinatorfunktion i KAB også sikre, at beslutninger truf- fet i den bydækkende bestyrelse eller bydelsbestyrelsen kommunikeres tilbage til hel- hedsplanens følgegrupper og koordinationsforum.

3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryg- hedssituation

En fælles helhedsplan

Denne helhedsplan omhandler boligafdelingerne Lundtoftegade, Titanparken og Lundtof- tegården. De tre boligområder er forskellige hvad angår størrelse, historie, traditioner og erfaringer med frivilligt arbejde etc. Men de har en relativ ens beboersammensætning, slås med mange af de samme boligsociale udfordringer og skal i vid udstrækning samar- bejde med de samme kommunale aktører om løsningen af udfordringerne.

Det er baggrunden for, at Boligselskabet AKB, København (der ejer Lundtoftegade og Ti- tanparken), DAB (der ejer Lundtoftegården) og Københavns Kommune ser muligheder i et samarbejde om en fælles boligsocial helhedsplan.

Lundtoftegade har haft en relativ omfattende boligsocial indsats siden midten af

1990’erne, primært finansieret af Landsbyggefonden. Titanparken har haft ansat en social

vicevært siden 2014, ligeledes med støtte fra Landsbyggefonden. Lundtoftegården, der er den mindste af de tre boligafdelinger med små 90 boliger og ca. 300 beboere, har ikke hidtil har haft en boligsocial indsats. Derfor skal der i helhedsplanens første år bruges ekstra ressourcer på at være til stede i afdelingen for nærmere at afdække de boligsocia- le udfordringer og skabe et godt fundament for indsatsen.

De tre bebyggelser rummer tilsammen knapt 1.100 boliger og huser over 2.500 beboere. De ligger alle på Ydre Nørrebro - Lundtoftegade og Lundtoftegården tæt på hinanden, vest for Nørrebrogade, og Titanparken et stykke længere væk, øst for Nørrebrogade, på den anden side af Tagensvej.

Lundtoftegade befinder sig på kanten af regeringens ’ghetto-liste’ og er røget ind og ud af listen et par gange. På den senest offentliggjorte liste (december 2015) er Lundtoftegade igen ude, men der er dog tale om marginaler, og der skal derfor kun ske små forskydnin- ger i de boligsociale nøgletal, før bebyggelsen igen risikerer at få ghetto-stemplet. De boligsociale udfordringer er ikke mindre i de to andre boligafdelinger, der er omfattet af den fælles helhedsplan, og når de ikke har optrådt på ghetto-listen, skyldes det primært, at de har under 1.000 beboere (’mindstemålet’ for en såkaldt ghetto).

Fælles for de tre boligafdelinger er, at der er en høj koncentration af beboere uden for arbejdsmarkedet, og at mange unge ikke får sig en uddannelse og derfor er i særlig risiko for at havne på varig offentlig forsørgelse ligesom deres forældre.

Alle tre boligområder, men især Lundtoftegade, rummer også mange socialt udsatte og skrøbelige beboere, der har svært ved at magte hverdagen og skal have særlig støtte for at kunne drage nytte af tilbuddene i det offentlige system.

Det er ligeledes kendetegnende for de tre afdelinger, at mange forældre har svært ved at hjælpe deres børn med at navigere i det danske samfund. Ofte mangler de f.eks. forstå- else for værdien af, at deres børn deltager i organiserede fritidstilbud – og mangler må- ske også økonomiske muligheder. Resultatet er, at mange børn ikke går i fritidshjem og fritidsklub eller til kontingentkrævende fritidsaktiviteter og derfor tilbringer meget tid i boligområdet og på gaden med risiko for tidligt at få en gadeorienteret livsstil med en øget risiko for at havne i kriminalitet. De unge i gademiljøet er med til at skabe utryghed blandt de øvrige beboere.

Professionel rådgivning og brobygning til kommunen og andre offentlige institutioner og myndigheder vil være centrale metoder i helhedsplanen, ligesom der er behov for at støt- te grupper af beboere i at etablere fællesskaber, der kan styrke boligområdets sammen- hængskraft og beboernes lyst og evne til at støtte hinanden.

De fælles udfordringer gør, at de tre boligafdelinger kan høste fordele af et samarbejde om indsatsen trods de geografiske afstande, ligesom de kan profitere af, at de får en fæl- les platform for det strategiske samarbejde med kommunen.

Der er behov for en indsats inden for alle de fire indsatsområder, der er meldt ud af Landsbyggefonden.

Tryghed og trivsel

Der findes ikke specifikke undersøgelser af beboernes tryghed og trivsel i de tre boligom- råder, som er omfattet af helhedsplanen.

Men Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse giver en indikation af, hvor trygge/utrygge, beboerne i bydelen generelt føler sig. Og netop ▇▇▇▇ Nørrebro er den by- del i København, hvor den oplevede utryghed er allerstørst. Andelen af utrygge beboere på Ydre Nørrebro er i 2016 mere end dobbelt så høj, som den er i København som helhed

– og for første gang siden 2009 er utrygheden i bydelen igen stigende.

Blandt de beboere på Ydre Nørrebro, der føler sig utrygge, er det især cykeltyverier (70

%) og andre former for tyveri (55 %), ballade på gaden (54 %), støjgener (53 %) og frygt for at blive generet af grupper af unge (51 %), der bekymrer dem (flere svarmulig- heder). Det er især på stier, i grønne områder/parker/legepladser og på gaden, at bebo- erne føler det utrygt at færdes.

Den oplevede utryghed står i kontrast til antallet af anmeldelser om borgervendt krimina- litet. For alle kriminalitetstyper er niveauet – stadig ifølge kommunens tryghedsundersø- gelse fra 2016 – faktisk lavere på Ydre Nørrebro end i byen som helhed. Når så mange beboere i bydelen – 14 % – alligevel føler sig utrygge, så kan det forklares med, at men- nesker, der kan siges at være socialt udsatte, generelt føler sig mere utrygge end andre (forskningsbaseret viden, refereret i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog).

De tre boligområder oplever alle perioder, hvor grupper af unge skaber utryghed blandt andre beboere. I nogle tilfælde er det unge med tilknytning til bandemiljøet og hashhan- delen i området; i andre tilfælde blot unge, der søger sammen i grupper og opfører sig – eller opleves som – støjende og provokerende eller truende.

Dårligt naboskab og langvarige konflikter – om f.eks. støj – kan have en meget negativ indflydelse på den enkeltes trivsel i boligområdet. Især i Lundtoftegade bor der mange psykisk syge beboere, misbrugere m.fl., som er med til at sætte deres præg på dagligli- vet i afdelingen, Nogle af dem har en støjende og/eller grænseoverskridende adfærd, der giver anledning til nabostridigheder og utryghed.

I den hidtidige boligsociale indsats har de sociale viceværter i Lundtoftegade og Titanpar- ken på årsbasis taget sig af henholdsvis ca. 40 og ca. 25 sager om nabostridigheder (iføl- ge SOVI, KAB’s fælles registreringssystem og database for sociale viceværter). Hvor mange af disse sager, der involverer psykisk syge og misbrugere, er ikke registreret, men den sociale vicevært i Lundtoftegade vurderer, at det drejer sig om op imod to tredjedele af sagerne, mens det skønnes at være en noget mindre andel i Titanparken.

Økonomisk utryghed hører også med til billedet af beboerne i de tre boligafdelinger. Fryg- ten for at blive sat på gaden på grund af huslejerestance er en del af virkeligheden for de økonomisk dårligst stillede beboere. Antallet af udsættelser på grund af huslejerestancer har ganske vist været faldende de senere år, bl.a. takket være den indsats, som gælds- rådgivere, sociale viceværter m.fl. har ydet – i KAB-fællesskabet som helhed har faldet været på ca. 65 % siden 2012, i DAB har faldet været knapt så entydigt – men man må forudse, at indførelsen af det ’moderne’ kontanthjælpsloft m.m. vil få antallet af udsæt- telser til at stige igen. Under alle omstændigheder vil det få drastiske konsekvenser for et stort antal økonomisk dårligt stillede familiers levevilkår.

Det er især den voldsomme reduktion i boligsikringen, som giver anledning til bekymring. Flere end 3.500 af de ca. 7.000 almene familieboliger i Boligselskabet AKB, København –

altså mere end halvdelen af husstandene – modtager i dag boligsikring. Og i næsten halvdelen af disse husstande ligger boligsikringen på mellem 2.000 og 3.500 kr. pr. må-

ned. I HAB II modtager ca. 300 af selskabets 813 familieboliger i gennemsnit kr. 2.466 kr. pr. måned i boligsikring. For begge selskaber gælder det dog, at ikke alle modtagere af boligsikring er kontanthjælpsmodtagere og dermed omfattet af de nye stramninger. Ifølge KAB’s centrale gældsrådgivning, der hvert år er i kontakt med hundredevis af fami- lier, udgør boligsikringen for mange familier en så stor andel af deres disponible rådig- hedsbeløb, at den reduktion, der vil ske som følge af lovændringerne, uundgåeligt vil få konsekvenser for f.eks. børnenes sundhedstilstand og deres muligheder for at deltage i kontingentkrævende fritidsaktiviteter.

Hvor godt man trives, og hvor tryg man føler sig er tæt forbundet med kvaliteten af de sociale netværk i lokalområdet (forskningsbaseret viden, refereret i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog).

Der er stor forskel på, hvordan de sociale netværk fungerer i de tre boligafdelinger. I Lundtoftegade er der en lang tradition for, at frivilligt drevne trivselsklubber og lignende har spillet en central rolle i mange beboeres hverdag – ikke mindst de beboere, der har det svært i livet – og bebyggelsen er kendt for at være meget rummelig. Blandt de frivil- lige og i afdelingsbestyrelsen oplever man dog, at det efterhånden er svært at rekruttere og fastholde nye frivillige. I Titanparken og Lundtoftegården er der ikke samme lange tradition for frivilligt drevne initiativer, men der er begge steder et stort ønske om at styrke det frivillige engagement.

Derfor er der behov for en tosidet indsats, som på den ene side tager fat om en række af de konkrete forhold, der kan give anledning til mistrivsel og utryghed i boligområdet (kriminalitet i nærmiljøet, nabostridigheder, konflikter med ungegrupperinger, risikoen for udsættelse etc.), og på den anden side styrker den sociale sammenhængskraft ved at igangsætte forskellige aktiviteter, som engagerer beboerne i forpligtende fællesskaber og udvikler stærke sociale netværk.

Den kriminalpræventive indsats

Ifølge de boligsociale nøgletal fra januar 2015 er kriminaliteten markant højere blandt beboerne i helhedsplanens tre boligafdelinger end i kommunen som helhed. Det gælder både i forhold til antal sigtede, antal sigtelser og antal kriminalretslige afgørelser (tallene dækker alle beboere over 15 år – altså også voksne).

Ser vi alene på ungdomskriminaliteten blandt de 10-17 årige, viser data fra Landsbygge- fondens portal, at der i årene 2011 – 2014 skete en markant stigning i andelen af børn og unge fra Lundtoftegade, som blev sigtet for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. Over de fire år steg andelen fra 3,1 % til 4,5 %, mens den i Københavns Kommune som helhed faldt fra 2,1 % til 1,6 % i samme periode. Eller sagt med andre ord: Sandsynligheden for, at et barn eller en ung fra Lundtoftegade blev sigtet var i 2014 næsten tre gange så høj som i resten af kommunen. Men i 2015 skete der et markant fald i Lundtoftegade, så andelen nåede ned på 1,7 % – stort set som det kommunale gennemsnit på 1,6 %. Det er uklart, om der er tale om et sammen- fald af tilfældigheder eller begyndelsen på en positiv udvikling. (I skrivende stund (juni 2016) er det endnu ikke muligt at få adgang til tilsvarende oplysninger om de unge i de to andre boligafdelinger via Landsbyggefondens portal).

Lundtoftegade oplever aktuelt (juni 2016) udfordringer med unge fra bandemiljøet, som sælger hash i udkanten af boligområdet, og der er visse tegn på, at der foregår en rivali- sering mellem forskellige grupperinger om magten over det lukrative hashmarked i om-

rådet.

Der er behov for, at den boligsociale indsats er opmærksom på unge, der er i særlig risiko for at blive radikaliseret og trukket ind i ekstremistiske miljøer. Via samarbejdet med kommunens antiradikaliseringsenhed, VINK, ved vi, at radikaliserede miljøer aktivt søger at rekruttere unge gennem opsøgende arbejde i boligafdelingerne i området. Vi ved også, at flere unge fra området flirter med radikaliserede miljøer, og vi ved, at der er mindst ét eksempel på, at en ung har været i Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Medarbejdere i VINK og andre professionelle, der er tæt på de unge i området, bekræfter en gængs op- fattelse. Nemlig, at det især er usikre, sårbare og rodløse unge, som måske i forvejen allerede er involveret i kriminalitet, der føler sig tiltrukket af de radikaliserede miljøer, bl.a. fordi de dér – ligesom i bandemiljøet – oplever at få den anerkendelse og respekt, som de har savnet.

Generelt ved vi, at unge har større risiko for at blive involveret i kriminalitet, hvis de ikke får en ungdomsuddannelse, ligesom en gadeorienteret livsstil med let adgang til stoffer og omgang med andre unge på kant med loven udgør en risikofaktor (forskningsbaseret viden, refereret i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog).

Derfor er der behov for, bl.a. via det lokale SSP-samarbejde, at få identificeret de unge fra boligområderne, som er i særlig risiko for at havne i kriminalitet eller i radikaliserede miljøer, og gøre en særlig målrettet indsats for at trække dem væk fra gaden og ind i positive normfællesskaber samt motivere og støtte dem i at få en uddannelse og et ar- bejde; i første omgang måske et fritidsjob (se også afsnittet ’Uddannelse og beskæftigel- se’). Udover denne brede forebyggende indsats er der behov for at bygge bro til kommu- nens antiradikaliseringsenhed, hvis helhedsplanens medarbejdere bliver opmærksomme på unge, der viser tegn på radikalisering.

Uddannelse og beskæftigelse

Helt overordnet er de tre boligafdelinger kendetegnet ved, at der er en høj koncentration af beboere uden for arbejdsmarkedet, og at mange unge enten ikke kommer i gang med en uddannelse eller ikke gennemfører den.

De boligsociale nøgletal taler deres eget tydelige sprog. Blandt de 18-29 årige er der en stor gruppe unge, der ikke har fuldført nogen anden uddannelse end folkeskolen og heller ikke er i gang med en uddannelse. I 2014 gjaldt det for ca. 24 % i Lundtoftegade, 45 % i Lundtoftegården og 24 % i Titanparken. I Københavns Kommune som helhed gjaldt det kun for 9,6 %. Der er med andre ord fortsat en meget stor uddannelseskløft.

Disse tal kan suppleres med data (2016) fra kommunens UU-vejledning, som viser, at der er blandt de 15-24 årige i de tre boligafdelinger er en restgruppe på 10 %, som hver- ken er i uddannelse eller i beskæftigelse1. Samme data viser, at der blandt de 15-24 åri- ge er 43 % i Lundtoftegade, der har gennemført en uddannelse, mens tallet for hele Kø- benhavn er 57 %. Samtidig med at der er 47 % unge i samme aldersgruppe, der er i gang med en uddannelse mod 31 % i Københavns kommune som helhed. Disse tal viser altså, at der er en udfordring i at fastholde i unge i den påbegyndte uddannelse og få dem til at gennemføre dem.

1 De 10 % svarer til de unge som figurer i UU’s datasystemer. Til sammenligning er tallet for København 11%. Dette tal

skal kvalificere med viden fra BIF omhandlende målgruppen.

Med et snit på kun 5,0 i dansk og matematik har de unge fra Lundtoftegade et karakter- gennemsnit på kun to tredjedele af gennemsnittet for alle i unge i 9. klasse i Københavns Kommune (kilde: Landsbyggefondens portal)

En væsentlig årsag til, at de unge har svært ved at bide sig fast i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er, at de allerede i folkeskolen er blevet hægtet af, fagligt og so- cialt. Deres kundskaber i dansk og matematik er ofte så ringe, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Data fra Landsbyggefondens portal viser, at de un- ge fra Lundtoftegade, som i 2015 gik i 9. klasse, havde et karaktergennemsnit i dansk og matematik, der kun var på to tredjedele af gennemsnittet i Københavns Kommune. Hvis man ser på tværs af den femårige periode fra 2011 til 2015 ligger karaktergennem- snittet i dansk og matematik forholdsvist stabilt på 5.

Andre statistiske data antyder dog, at det muligvis begynder at gå den rette vej for Lund- toftegades unge: Den positive udvikling med stigende karakterer ved folkeskolens af- gangseksamen, som man ellers har set i såvel København som det øvrige land igennem de seneste fem år, er nu muligvis så småt ved at slå igennem i Lundtoftegade. Ved af- gangseksamen er det samlede karaktergennemsnit for de unge fra Lundtoftegade, der er tilknyttet grunddistriktsskolerne, steget fra 4,71 i gennemsnit ved afgangseksamen i sko- leåret 2013/2014 til 5,38 i skoleåret 2014/2015. Gennemsnitstallene er dog baseret på et meget lille antal unge, så det er endnu for tidligt at sige, om der er tale om et tilfældigt udsving eller begyndelsen på en positiv udvikling. Under alle omstændigheder er det vig- tigt at gøre en indsats for, at det faglige gab til jævnaldrende unge i København mindskes i de kommende år2.

En relativ høj fraværsprocent i skolen bidrager formentlig til det lave faglige niveau trods ovenstående fremgang. Data fra Københavns Kommune viser, at fraværet blandt børnene fra Lundtoftegade i skoleåret 2014/2015 var meget tæt på 8 %, mens det i kommunen som helhed var på ca. 7 % (kommunen har ikke genereret tilsvarende data for helheds- planens to andre boligafdelinger).

En boligsocial indsats for at styrke børnene skolemæssigt er sædvanligvis baseret på et tæt samarbejde med den lokale folkeskole. Men et eventuelt samarbejde besværliggøres af, at de skolesøgende børn i Lundtoftegade (vi har ikke tal for de to andre boligområder) er fordelt på et stort antal folkeskoler og privatskoler. Ifølge tal fra Børne- og Ungdoms- forvaltningen går kun ca. 1/3 af børnene i distriktsskolen, mens resten er fordelt på 35

skoler – primært folkeskoler, men også nogle privatskoler. På mange af skolerne går der

2 Karaktergennemsnittet ved afgangseksamen i Københavner var på 6,58 for skoleåret 2014/2015.

kun 1-2 børn fra Lundtoftegade (kun syv børn går i øvrigt på muslimske friskoler).

Uddannelseskløften kan langt hen ad vejen tilskrives negativ social arv. De boligsociale nøgletal dokumenterer, at forældregenerationen i de tre boligafdelinger gennemgående har et lavt uddannelsesniveau. Blandt beboerne i den erhvervsaktive alder svinger ande- len, der har grundskolen som højeste uddannelse (eller har uoplyst uddannelse), således mellem 35 og 40 % ifølge de boligsociale nøgletal for 2015. Det betyder, at mange foræl- dre har svært ved at hjælpe deres børn med skolegangen rent fagligt. For børn og foræl- dre med indvandrerbaggrund er der ofte også en sproglig barriere. Børnene risikerer der- for tidligt at sakke bagud i skolen. Ofte mangler forældrene også viden om mulighederne i det danske uddannelsessystem og har derfor svært ved at vejlede deres børn i forhold til uddannelsesvalg efter grundskolen.

Det faktum, at mange forældre i de tre boligområder står uden for arbejdsmarkedet – og i mange tilfælde aldrig rigtig har været inden for – betyder, at de ikke har en arbejds- identitet, og at de mangler viden om hverdagens rutiner på en arbejdsplads, som de kan videregive til deres børn. Blandt de tre afdelingers beboere i den erhvervsaktive alder svinger andelen, der står helt udenfor arbejdsmarkedet, således mellem 36 og 45 % iføl- ge de boligsociale nøgletal for 2015. Netop fordi de mangler kendskab til arbejdsmarke- det, kan de også have svært ved at hjælpe deres børn med f.eks. at søge et fritidsjob. Og fra forskning ved vi, at netop et fritidsjob kan være en vigtig ballast for disse børn senere i livet, fordi de her opbygger en arbejdsidentitet og lærer de mange skrevne og uskrevne regler og normer, der gælder på en arbejdsplads.

Statistiske data taler deres eget tydelige sprog om, hvad den sociale arv betyder: Det er især ’uddannelsesfremmede’ unge (dvs. unge hvor ingen af forældrene har en uddannel- se udover folkeskolen), der er i høj risiko for at aldrig at gennemføre en erhvervskompe- tencegivende uddannelse. På samme måde er det især unge, hvor ingen af forældrene har en gymnasial uddannelse, som ikke får en videregående uddannelse.

Og uddannelse bliver helt central i bestræbelserne på at undgå, at en ny generation af unge fra de udsatte boligområder i hovedstadsområdet havner på offentlig forsørgelse. Prognoser, som kommunens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF) har adgang til, viser nemlig, at der i 2024 vil være et overskud på ca. 100.000 ufaglærte i regionen, som der ikke er job til. Prognoser viser samtidig, at der vil mangle ca. 60.000 faglærte job i regionen, hvilket skaber barrierer for væksten i det private erhvervsliv.

En indsats skal derfor fokusere på at matche arbejdsmarkedets faktuelle efterspørgsel med de unges behov for uddannelse og job, dvs. fokusere på at anvende de særligt gode praktikplads-, job- og karrieremuligheder i brancher, der mangler faglært arbejdskraft.

Der skal være et særligt fokus på erhvervsuddannelser. En ansættelse som lærling eller elev indebærer en indtægt betydeligt højere end SU, hvilket kan være en væsentlig moti- vationsfaktor. Desuden profiterer uddannelsesfremmede unge erfaringsmæssigt i højere grad af den praksisnære uddannelsesform end af undervisning i et klasselokale. Men det helt centrale er, at den unge allerede under uddannelsen tilegner sig de arbejdsmarkeds- kompetencer og det netværk, der skaber de bedste forudsætninger for job som nyuddan- net. Endelig tilegner den unge sig hurtigt en faglig identitet og et tilhørsforhold til det danske samfund som værn mod kriminalitet og radikalisering, ligesom sociale og andre barrierer erfaringsmæssigt glider i baggrunden.

Derfor er der med andre ord brug for en håndholdt vejledende indsats overfor disse unge, der ikke af egen drift kan skaffe sig et fritidsjob og har svært ved at finde en relevant vej

ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, ligesom der kan være brug for fag- lig og anden form for støtte for at fastholde de unge i uddannelse eller beskæftigelse.

Men der er herudover også behov for en tidlig indsats med støtte og faglig hjælp allerede i folkeskolen for at undgå, at uddannelsesfremmede børn og unge tidligt marginaliseres i forhold til uddannelsessystemet.

Forebyggelse og forældreansvar

Lundtoftegade, Lundtoftegården og Titanparken har alle en høj andel af børn og unge, sammenlignet med kommunen som helhed. I de tre boligområder var der pr. 1. januar 2015 i alt 723 børn under 18 år. Heraf var 335 fra 0-6 år og 388 fra 7-18 år.

Hvad angår brugen af pasningstilbud er det især i vuggestuealderen og i fritidshjem- og fritidsklubalderen, at boligafdelingerne halter efter det kommunale gennemsnit, hvorimod andelen af børn, der går i børnehave, ligger tæt på det kommunale snit (undtagen Titan- parken). Se nedenstående skema over brugen af pasningstilbud i forskellige aldre:

Når børn ikke kommer i vuggestue, viser undersøgelser, at de ofte allerede har et sprog- ligt efterslæb i 3-års alderen – et efterslæb, som de har svært ved at indhente, og som derfor kan komme til at påvirke deres skolegang og fremtidige uddannelsesmuligheder i negativ retning. Denne sammenhæng er senest dokumenteret af BL i en rapport om de udsatte boligområder fra 2014, baseret på omfattende statistisk data fra AE-rådet.

Alle tre boligområder har mange familier, både med dansk og med anden etnisk bag- grund, der har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen – såvel økonomisk som socialt, og mange fører en isoleret tilværelse. Det sætter sit negative præg på familielivet og børnenes opvækst, og det mærkes tydeligt i de tre boligområder.

Der er behov for støtte til forældrene i de tre boligområder til at få hverdagen til at fun- gere, mestre forældrerollen og give dem viden og indsigt, der sætter dem i stand til at hjælpe deres børn med at navigere i det danske samfund. I de forløbne helhedsplaner i Lundtoftegade og Titanparken har der været gode erfaringer med familierettede indsat- ser, som støtter forældrene og bygger bro til det kommunale system.

Derfor vil disse indsatser blive videreført og samtidig vil der være større fokus på at give forældrene mere viden om deres ansvar som forældre, så de i højere grad tager del i de- res børns opvækst og fremtidsmulighede

4. Fælles tværgående målinger

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via ▇▇▇.▇▇▇.▇▇.

	Lundtoftegade	Titanparken	Lundtoftegården	Kommunen
1-2 årige	57,5 %	55,6 %	77,8 %	82,8 %
3-5 årige	90,5 %	74,2 %	95,5 %	91,4 %
6-9 årige	59,0 %	42,6 %	59,5 %	73,1 %
10-14 årige	40,2 %	36,8 %	34,3 %	50,2 %

Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale ind- satser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de mål- grupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlæg- ges nærværende aftale.

5. Indsatsområder

Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsafta- le samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er in- volveret i indsatsen.

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) par- terne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Måle- ne skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.

Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.).

Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisio- nen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1).

5.1 Tryghed og trivsel

Formål:

At skabe boligområder, der er trygge at færdes i – og hvor beboerne inddrages i udviklin- gen af bæredygtige netværk og aktiviteter, der kan øge trivslen og medvirke til at give plads til alle. Udsatte beboere skal støttes, så de bliver bedre til at tage hånd om deres eget liv og i stand til at søge hjælp de rigtige steder. De får på den måde bedre mulighed for at profitere af fællesskabet - og på længere sigt selv bidrage til det.

Specifikke målsætninger: • At fremme tryghed og trivsel blandt beboerne • At styrke naboskab og social sammenhængskraft • At styrke forståelse og tillid mellem generationerne i boligområdet • At forebygge og håndtere nabostridigheder, så de ikke ender med påtaler eller udsæt- telser på grund af klager • At undgå at beboere sættes ud af deres bolig på grund af huslejerestance • At styrke frivilligheden og beboernes engagement og ansvar for deres boligområde Målgrupper: Som udgangspunkt alle beboere, men dele af indsatsen retter sig primært mod de mest udsatte beboere.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Højst 9 % af beboerne på Ydre Nørrebro føler sig i 2020 utrygge (fælles mål for helhedsplanerne og KK for Ydre Nørrebro)	Københavns Kommunes tryghedsun- dersøgelse
Antallet af udsættelser på grund af huslejerestan- ce må i 2020 ikke være højere end i 2017	Statistiske data fra boligorganisatio- nerne (opgøres for første gang ved udgangen af 2017 på grund af usik- kerhed om kontanthjælpsreformens virkning)
Antallet af påtaler på grund af naboklager er i 2020 lavere end i 2016	Statistiske data fra boligorganisatio- nerne (tallet for 2016 opgøres ved helhedsplanens start i 2017)
Klubber og aktivitetsgrupper i de tre boligafdelin- ger oplever en samlet tilvækst i antallet af frivilli- ge på 10 % pr. år	Årlig survey gennemført som telefon- interview af helhedsplanens projekt- leder med kontaktpersonerne for klubber og aktivitetsgrupper i de tre boligafdelinger, første gang primo 2017

5.2 Kriminalpræventiv indsats

Formål:

Forebygge kriminalitet blandt børn og unge og modarbejde unges tiltrækning til radikalise- rede miljøer ved at arbejde forebyggende med børn, unge og deres forældre i samarbejde med professionelle aktører og rollemodeller fra lokalområderne. Trække børn og unge væk fra gaden og ind i positive fritidsaktiviteter.

Specifikke målsætninger:

• At reducere børn og unges gadeorienterede livsstil

• At færre børn og unge tiltrækkes af de kriminelle og radikaliserede miljøer

• At reducere kriminaliteten blandt de 10-17 årige

• At flere børn benytter sig af etablerede fritidstilbud • At flere børn og unge får et lommepenge- eller fritidsjob Målgrupper: • Kriminalitetstruede børn fra 10-17 år • Børn og unge, der ikke benytter etablerede fritidstilbud
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At andelen af unge i alderen 10-17 år, der bliver sigtet efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, i 2020 er fastholdt på under 2 %, svarende til niveauet i 2015	Landsbyggefondens portal
At der inden medio 2017 er etableret et velfunge- rende samarbejdsforum mellem helhedsplanen og lokale aktører fra de tre kommunale forvaltninger SOF, BUF og TMF om kriminalpræventive aktivite- ter	Helhedsplanens logbøger
At andelen af børn og unge i alderen 10 – 14 år, der benytter kommunale klubtilbud i 2020 er øget til det kommunale gennemsnit på ca. 50 % fra henholdsvis 40 % i Lundtoftegade og 36 % i Ti- tanparken i 2015 (tal ej opgjort for Lundtoftegår- den af diskretionshensyn)	Boligsociale nøgletal

5.3 Uddannelse og beskæftigelse

Formål:

Formålet er at bryde en negativ social arv ved at støtte og vejlede børn og unge fra ud- dannelsesfremmede familier til at gennemføre en uddannelse.

Gennem en målrettet og tværgående indsats med fokus på de unge i målgruppen, skabes den nødvendige opbakning til, at unge uden job og uddannelse med succes kan påbegyn- de og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Specifikke mål:

- Restgruppen af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, skal reduce- res

- Andelen af unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse skal øges

- Andelen af unge, der dropper ud af en påbegyndt ungdomsuddannelse, skal redu- ceres

- Ungeledigheden skal falde - Andelen af unge med erhvervskompetencegivende uddannelser skal øges Målgrupper: - Børn og unge i alderen 13 – 17 år, der har svært ved at skaffe sig fritids- eller lommepengejob af egen drift - Unge i alderen 15 – 29 år med særlig fokus på de unge fra uddannelsesfremmmede familier, som hverken er i job eller uddannelse - Unge i alderen 15 – 29 år, der er identificeret som i særlig risiko for at havne i kri- minalitet eller radikaliserede miljøer
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Andelen af 15-24-årige i boligområdet der har færdiggjort en uddannelse (43 % i 2016) oversti- ger andelen der er i gang (47 % i 2016) således at fordelingen ligner gennemsnittet i København i 2020. (København: 57 % færdige og 31 % i gang i 2016)	Halvårlig BUF statusopgørelse
Ungeledigheden blandt 18-29-årige i boligområdet er reduceret fra 15 % (ca. 64 unge) i 2016 til gennemsnittet i København i 2020. (København: Ungeledigheden blandt 18-29-årige var 9,4 % i 2016)	Halvårlig BIF statusopgørelse
Andelen af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke i gang med en uddannelse falder fra 17,3 % i 2015 (ca. 24 unge) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andel af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 9,8 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antal- let fra 24 unge i 2015 til ca. 13 unge (i 2015- tal)).	Landsbyggefondens indikatordatabase
Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 17,8 % i 2015 (ca. 54 personer) til gennemsnittet i Køben- havn i 2020.	Landsbyggefondens indikatordatabase

(København: Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 8,2 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antal- let fra 54 personer i 2015 til ca. 25 personer (i 2015-tal)).

5.4 Forebyggelse og forældreansvar
Formål:
Formålet er at bryde en negativ social arv ved at styrke forældrene som forældre og rol- lemodeller, så de blive bevidste om deres ansvar som forældre og bliver bedre i stand til at være vejledere og rådgivere for deres børn i forhold til trivsel, udvikling, sundhed, fri- tidsliv, skolegang, uddannelsesvalg etc. At øge forældrenes forståelse for værdien af, at deres børn går i kommunale dagtilbud og deltager i organiserede fritidstilbud. Specifikke målsætninger: • At styrke forældrenes kompetencer til at støtte og vejlede deres børn i forhold til skole, uddannelse m.v. • At skabe bedre vilkår for trivsel i børnefamilierne og forebygge negativ social arv • At skabe brobygning mellem udsatte familier og det offentlige system • At reducere antallet af undersøgelsessager (§ 50 og 51) • At øge andelen af børn, der går i vuggestue (fra Lundtoftegade og Titanparken) • At øge andelen af børn, der går i børnehave (fra Titanparken) • At øge andelen af børn, der går i fritidshjem (fra alle tre afdelinger) Målgrupper: Børn, unge og deres forældre
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Andelen af undersøgelsessager (§ 50 og 51) i So- cialforvaltningen blandt børn og unge (unikke børn) i alderen 0 - 17 år er i 2020 reduceret fra 4,23 % i 2015 til det kommunale gennemsnit på 2,81 %. (Svarende til et fald på 11 unikke børn – fra 31 til 20 børn)	Data fra SOF
Andelen af børn fra Lundtoftegade og Titanpar- ken, der går i vuggestue, er i 2020 øget fra hhv. 57 % og 55 % i 2015 til det kommunale gennem-	Boligsociale nøgletal

snit på 82 %
Andelen af børn fra Titanparken, der går i børne- have, er i 2020 øget fra 74 % i 2015 til det kom- munale gennemsnit på 91 %	Boligsociale nøgletal
Andelen af børn fra Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården, der går i fritidshjem/SFO er i 2020 øget fra hhv. 59 %, 42 % og 59 % i 2015 til det kommunale gennemsnit på 73 %	Boligsociale nøgletal

6. Lokal evaluering

Der er ikke påtænkt gennemført særlige lokale evalueringer.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den bo- ligsociale indsats.
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	Kr. 13.500.000
Lokal medfinansiering	Kr. 4.500.000
Samlet budget for den boligsociale indsats	Kr. 18.000.000

8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser

Den boligsociale indsats skal i videst mulig omfang spille sammen med og supplere ker- nedriften i kommunen og boligorganisationerne. Den boligsociale indsats må som ud- gangspunkt ikke igangsætte parallelaktiviteter, der konkurrerer med allerede eksisteren- de aktiviteter i lokalområdet og tilbud fra kommune, frivilligorganisationer og boligafde- linger.

9. Underretning

De involverede parter har pligt til at underrette hinanden om ethvert forhold, der har di- rekte betydning for gennemførelsen af helhedsplanens aktiviteter.

Alle aktivitetsansvarlige har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i aktiviteterne

i form af statusnotater el. lign. (den konkrete afrapporteringsform aftales i bydelsbesty- relsen). Af afrapporteringerne skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, som kan

komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen.

10. Konflikthåndtering

Såfremt der opstår uenigheder/konflikter imellem de parter, der står for gennemførelsen af helhedsplanens aktiviteter, søges disse først løst af de direkte involverede selv. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau.

Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det den administrerende boligorganisations ansvar at forelægge den givne problemstilling for bydelsbestyrelsen, der så træffer afgø- relse i sagen.

Er der tale om en uenighed/konflikt, der har mere principiel eller politisk karakter, kan bydelsbestyrelsen vælge at forelægge sagen for den bydækkende boligsociale bestyrelse.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården

Aftalens parter:

Boligselskabet AKB, København v/KAB Boligsocial konsulent

▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 3838 1886 / ▇▇▇@▇▇▇-▇▇▇▇▇.▇▇

Boligselskabet HAB II v/DAB Bestyrelseskonsulent

▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 77 32 02 59 / ▇▇▇@▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇

Afdelingsbestyrelserne i Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården

Børne og Ungeforvaltningen ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇

▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇: 2720 4344 / ▇▇▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Ungdomsskolen Afdelingschef

▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: ▇▇▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Socialforvaltningen

Borgercenter Voksne, Bolig- og beskæftigelsesenheden (boligrådgivere, mentorer)

▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇

▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇: 26 73 48 99 / ▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Problemkompleks for indsatsområdet:

Der findes ikke specifikke undersøgelser af beboernes tryghed og trivsel i de tre boligområder, som er omfattet af helhedsplanen.

Men Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse giver en indikation af, hvor trygge/utrygge, beboerne i bydelen generelt føler sig. Og netop Ydre Nørrebro er den bydel i København, hvor den oplevede utryghed er allerstørst. Andelen af utrygge beboere på Ydre Nørrebro er i 2016 mere end dobbelt så høj, som den er i København som helhed – og for første gang siden 2009 er utrygheden i bydelen igen stigende.

Blandt de beboere på Ydre Nørrebro, der føler sig utrygge, er det især cykeltyverier (70

Den oplevede utryghed står i kontrast til antallet af anmeldelser om borgervendt kriminalitet. For alle kriminalitetstyper er niveauet – stadig ifølge kommunens tryghedsundersøgelse – faktisk lavere på Ydre Nørrebro end i byen som helhed. Når så mange beboere i bydelen – 14 % – alligevel føler sig utrygge, så kan det forklares med, at mennesker, der kan siges at være socialt udsatte, generelt føler sig mere utrygge end andre (forskningsbaseret viden, refereret i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog).

De tre boligområder oplever alle perioder, hvor grupper af unge skaber utryghed blandt andre beboere. I nogle tilfælde er det unge med tilknytning til bandemiljøet og hashhandelen i området; i andre tilfælde blot unge, der søger sammen i grupper og opfører sig – eller opleves som – støjende og provokerende eller truende.

Dårligt naboskab og langvarige konflikter – om f.eks. støj – kan have en meget negativ indflydelse på den enkeltes trivsel i boligområdet. Især i Lundtoftegade bor der mange psykisk syge beboere, misbrugere m.fl., som er med til at sætte deres præg på dagliglivet i afdelingen, Nogle af dem har en støjende og/eller grænseoverskridende adfærd, der giver anledning til nabostridigheder og utryghed.

I den hidtidige boligsociale indsats har de sociale viceværter i Lundtoftegade og Titanparken på årsbasis taget sig af henholdsvis ca. 40 og ca. 25 sager om nabostridigheder (ifølge SOVI, KAB’s fælles registreringssystem og database for sociale viceværter). Hvor mange af disse sager, der involverer psykisk syge og misbrugere, er ikke registreret, men den sociale vicevært i Lundtoftegade vurderer, at det drejer sig om op imod to tredjedele af sagerne, mens det skønnes at være en noget mindre andel i Titanparken.

Økonomisk utryghed hører også med til billedet af beboerne i de tre boligafdelinger. Frygten for at blive sat på gaden på grund af huslejerestance er en del af virkeligheden

for de økonomisk dårligst stillede beboere. Antallet af udsættelser på grund af huslejerestancer har ganske vist været faldende de senere år, bl.a. takket være den indsats, som gældsrådgivere, sociale viceværter m.fl. har ydet – i KAB-fællesskabet som helhed har faldet været på ca. 65 % siden 2012, i DAB har faldet været knapt så entydigt

– men man må forudse, at indførelsen af det ’moderne’ kontanthjælpsloft m.m. vil få antallet af udsættelser til at stige igen. Under alle omstændigheder vil det få drastiske konsekvenser for et stort antal økonomisk dårligt stillede familiers levevilkår.

Det er især den voldsomme reduktion i boligsikringen, som giver anledning til bekymring. Flere end 3.500 af de ca. 7.000 almene familieboliger i Boligselskabet AKB, København – altså mere end halvdelen af husstandene – modtager i dag boligsikring. Og i næsten halvdelen af disse husstande ligger boligsikringen på mellem 2.000 og 3.500 kr. pr. måned. I HAB II modtager ca. 300 af selskabets 813 familieboliger i gennemsnit kr.

2.466 kr. pr. måned i boligsikring. For begge selskaber gælder det dog, at ikke alle modtagere af boligsikring er kontanthjælpsmodtagere og dermed omfattet af de nye stramninger. Hvor mange der er kontanthjælpsmodtagere og dermed omfattet af de nye regler er dog usikkert. Ifølge KAB’s centrale gældsrådgivning, der hvert år er i kontakt med hundredevis af familier, udgør boligsikringen for mange familier en så stor andel af deres disponible rådighedsbeløb, at den reduktion, der vil ske som følge af lovændringerne, uundgåeligt vil få konsekvenser for f.eks. børnenes sundhedstilstand og deres muligheder for at deltage i kontingentkrævende fritidsaktiviteter.

Der er stor forskel på, hvordan de sociale netværk fungerer i de tre boligafdelinger. I Lundtoftegade er der en lang tradition for, at frivilligt drevne trivselsklubber og lignende har spillet en central rolle i mange beboeres hverdag – ikke mindst de beboere, der har det svært i livet – og bebyggelsen er kendt for at være meget rummelig. Blandt de frivillige og i afdelingsbestyrelsen oplever man dog, at det efterhånden er svært at rekruttere og fastholde nye frivillige. I Titanparken og Lundtoftegården er der ikke samme lange tradition for frivilligt drevne initiativer, men der er begge steder et stort ønske om at styrke det frivillige engagement.

Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Formål:

At skabe boligområder, der er trygge at færdes i – og hvor beboerne inddrages i udviklingen af bæredygtige netværk og aktiviteter, der kan øge trivslen og medvirke til at give plads til alle. Udsatte beboere skal støttes, så de bliver bedre til at tage hånd om

deres eget liv og i stand til at søge hjælp de rigtige steder. De får på den måde bedre

mulighed for at profitere af fællesskabet - og på længere sigt selv bidrage til det. Specifikke målsætninger: • At fremme tryghed og trivsel blandt beboerne • At styrke naboskab og social sammenhængskraft • At styrke forståelse og tillid mellem generationerne i boligområdet • At forebygge og håndtere nabostridigheder, så de ikke ender med påtaler eller udsættelser på grund af klager • At undgå at beboere sættes ud af deres bolig på grund af huslejerestance • At styrke frivilligheden og beboernes engagement og ansvar for deres boligområde Målgrupper: Som udgangspunkt alle beboere, men dele af indsatsen retter sig primært mod de mest udsatte beboere.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Højst 9 % af beboerne på Ydre Nørrebro føler sig i 2020 utrygge (fælles mål for helhedsplanerne og KK for Ydre Nørrebro)	Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse
Antallet af udsættelser på grund af huslejerestance må i 2020 ikke være højere end i 2017	Statistiske data fra boligorganisationerne (opgøres for første gang ved udgangen af 2017 på grund af usikkerhed om kontanthjælpsreformens virkning)
Antallet af påtaler på grund af naboklager er i 2020 lavere end i 2016	Statistiske data fra boligorganisationerne (tallet for 2016 opgøres ved helhedsplanens start i 2017)
Klubber og aktivitetsgrupper i de tre boligafdelinger oplever en samlet tilvækst i antallet af frivillige på 10 % pr. år	Årlig survey gennemført som telefoninterview af helhedsplanens projektleder med kontaktpersonerne for klubber og aktivitetsgrupper i de tre boligafdelinger, første gang primo 2017
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
• Forebyggelse af udsættelser • Håndtering af nabostridigheder og klagesager • Trivselsakademiet • Naboskaberne • Fra hårnet til internet

Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
Den boligsociale indsats skal i videst mulig omfang spille sammen med og supplere kernedriften i kommunen og boligorganisationerne. Den boligsociale indsats må som udgangspunkt ikke igangsætte parallelaktiviteter, der konkurrerer med allerede eksisterende aktiviteter i lokalområdet og tilbud fra kommune, frivilligorganisationer og boligafdelinger.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	3.121.000
Lokal medfinansiering	1.154.000
Samlet budget for indsatsområdet	4.275.000
Konflikthåndtering og underretning:
De involverede parter har pligt til at underrette hinanden om ethvert forhold, der har direkte betydning for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter. Alle aktivitetsansvarlige har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne i form af statusnotater el. lign. (den konkrete afrapporteringsform aftales i bydelsbestyrel- sen). Af afrapporteringerne skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, som kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen. Såfremt der opstår uenigheder/konflikter imellem de parter, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de direkte involverede selv. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det boligorganisationens ansvar at forelægge den givne problemstilling for bydelsbestyrelsen, der så træffer afgørelse i sagen. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har mere principiel eller politisk karakter, kan bydelsbestyrelsen vælge at forelægge sagen for den bydækkende boligsociale bestyrelse.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):
Delaftalen kan ændres, hvis boligorganisationen og den eller de parter, der er involveret i den pågældende aktivitet, er enige herom. Ved justeringer/mindre ændringer i delaftalen orienteres bydelsbestyrelsen blot. Ved behov for større ændringer i delaftalen forelægges disse bydelsbestyrelsen til godkendelse efter fælles indstilling fra boligorganisationen og den eller de parter, der er involveret i den pågældende aktivitet. Det er boligorganisationen, der rent praktisk orienterer og foretager indstillinger til bydelsbestyrelsen.

Delaftalen gælder fra:

1. januar 2017

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Forebyggelse af udsættelser (CFBU: Økonomisk rådgivning og forebyggelse af udsættelser)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

De udsættelsestruede beboere, som de sociale viceværter kommer i kontakt med, kan groft sagt opdeles i to grupper:

• Den ene gruppe – og det er langt den største – har komplekse problemstillinger, hvor økonomien kun er ét blandt mange problemer. Det er typisk beboere, som har været på langvarig offentlig forsørgelse. De har måske psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer og kan være ensomme og isolerede. De kan have svært ved at overskue hverdagen, deres bolig er måske groet til, og økonomien sejler. Ofte ønsker eller magter de ikke kontakten til det offentlige system og får derfor ikke den hjælp, de har brug for eller krav på. Gruppen tæller også sårbare indvandrer- og flygtninge- familier, som har svært ved at overskue og navigere i det kommunale system.

• I den anden gruppe – den mindste – er økonomien det eneste problem eller i hvert fald det umiddelbart største og mest påtrængende problem. Det kan være beboere, der er kommet i en pludselig økonomisk klemme pga. en social begivenhed (arbejdsløshed, skilsmisse eksempelvis), eller beboere, der handler økonomisk uansvarligt og ’glemmer’ at betale deres husleje. Men det kan også være beboere, der risikerer at miste deres bolig pga. offentlige besparelser og regelændringer som f.eks. de bebudede reduktioner i boligsikringen.

Når en beboer står for at skulle sættes ud af sin bolig, er boligorganisationen forpligtet til at orientere kommunen herom.

Den sociale vicevært koordinerer med boligorganisationen og med de kommunale boligrådgivere, hvem der i det enkelte tilfælde henvender sig til den udsættelsestruede beboer/familie. Beboerne tilbydes hjælp og får hjælp, hvis de ønsker det.

I forbindelse med udredningen af en udsættelsessag, viser der sig ofte en række problemer og udfordringer, som beboeren skal have hjælp til for at undgå, at det ender i en restancesag igen måneden efter. Den sociale vicevært prioriterer sammen med beboeren problemerne og diskuterer løsninger. Det kan tage lang tid for den sociale vicevært at opnå en tillidsfuld relation og dermed få adgang til at hjælpe beboeren.

Afhængig af sagen kan varigheden af udredningen variere, ligesom det kan variere hvor hurtigt det lykkes at opnå de resultater, der gør beboeren/familien i stand til at klare sig fremadrettet. Det er således ofte en mindre del af tiden, der går med at håndtere det, der konkret var anledningen – nemlig risikoen for en udsættelse.

Den sociale vicevært er et koordinerende bindeled mellem beboeren, boligorganisationen

og kommunale aktører og andre aktører i beboerens liv. Den sociale vicevært hjælper beboeren med at prioritere i problemkomplekset, så beboeren kan begynde at overskue sit eget liv og handle derefter. Den sociale vicevært hjælper beboeren ved at være brobygger/bisidder i forhold til de mange kommunale aktører og hjælper beboeren til at indgå i lokale netværk ved at være brobygger til f.eks. væresteder, kirke og foreningsliv. Først og fremmest skal de udsatte beboere have hjælp i forhold til at udrede den aktuelle situation, få overblik over regninger, aftaler m.v. Over en periode skal beboeren selv opnå større overblik over og styring af eget liv. Erfaringen er, at længden af denne periode kan variere meget (en generel erfaring, som også er refereret i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog). Ofte er anledningen til den sociale viceværts først møde med beboeren ikke, at den pågældende aktuelt er udsættelsestruet. Anledningen kan være en henvendelse fra bekymrede naboer eller fra ejendomskontoret, som har opdaget, at lejligheden er groet til. I Lundtoftegade og Titanparken har de sociale viceværter også god erfaring med at spotte problemramte beboere/familier ved at gennemgå forbruget på lejlighedernes vedlige- holdelseskonti. Trækker lejeren ikke på vedligeholdelseskontoen gennem flere år, kan det være et signal om, at lejligheden er ved at gro til. Og det er så anledning til, at den sociale vicevært aflægger beboeren et besøg, i første omgang for at orientere om muligheden for at få lejligheden istandsat over vedligeholdelseskontoen. Dette første møde er ofte starten på et forebyggende arbejde, som kan forhindre, at beboeren måske senere ender i en udsættelsessag eller i en nabostrid.
Formål:
At forebygge og forhindre fogedudsættelser via udredning af økonomi og økonomisk rådgivning til direkte udsættelsestruede og ved at have et åbent tilbud til beboere om rådgivning og vejledning.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1 er beboere med komplekse problemstillinger, hvor økonomien kun er ét blandt mange problemer. Målgruppe 2 er beboere, der har økonomien som primært problem. Beboere der ikke kan overskue deres økonomiske situation, og beboere der kommer i økonomisk klemme, f.eks. som følge af det ’moderne’ kontanthjælpsloft.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
De sociale viceværter forhindrer 2 udsættelser pr. måned	SoVi (KAB’s registreringssystem for sociale viceværter)



Organisering, ansvar og rollefordeling:
De sociale viceværter har ansvar for altid at afklare, hvordan kommunale aktører er involveret i en sag, inden de selv handler i sagen. Den sociale vicevært henvender sig derfor altid først til de kommunale boligrådgivere. Social vicevært 1 skønnes at skulle anvende i gennemsnit 18,5 timer pr. uge til forebyggelse af udsættelser, håndtering af nabostridigheder og klagesager og anden form for rådgivning og støtte til særligt udsatte beboere. Da der som regel er tale om komplekse og sammenvævede problemstillinger giver det ikke mening at differentiere yderligere i timeforbruget i forhold til indsatsen i forhold til de særligt udsatte beboere. For social vicevært 2 skønnes timeforbruget til de samme opgaver at ligge på 9,25 timer pr. uge i gennemsnit.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Håndtering af klager og nabostridigheder (CFBU: Konflikthåndtering og mægling)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Når en beboer modtager en påtale fra ejendomskontoret som følge af en naboklage, orienteres beboeren samtidig om, at man kan søge hjælp hos den sociale vicevært til at få bilagt striden.

De fleste sager håndterer ejendomskontoret eller driftspersonalet, og i mange tilfælde rådgiveres beboerne til selv at løse deres konflikt. Nogle sager bliver dog så voldsomme og langvarige, at de er svære for beboerne selv at håndtere, og i nogle tilfælde bliver de også til så stor gene for de øvrige beboere, at det er hensigtsmæssigt, at en social vicevært går ind i sagen.

Sociale viceværter kan tilbyde 1:1 eller 2:2 mæglinger. De kan også holde møder med parterne hver især, og de kan afholde opgangsmøder/gruppemæglinger, når der er mange beboere involveret på kryds og tværs.

Det er en generel erfaring, at boligorganisationernes skriftlige påtaler til beboere kun i nogle tilfælde virker. I andre tilfælde er de i bedste fald virkningsløse – og i værste fald bidrager de til at eskalere en nabostrid ved at udløse nye klager og modklager.

Ofte handler det derfor om at undgå, at en nabostrid ender i en formel skriftlig klage og en deraf følgende påtale fra boligorganisationen til en af stridens parter, fordi det fastlåser

de involverede beboere i positioner, som de har svært ved selv at komme ud af igen.

Har den sociale vicevært derimod mulighed for at komme ind og mægle endnu inden striden er blevet til en formel klagesag, er det erfaringen, at der ofte kan skabes en gensidig forståelse parterne imellem.

Når de sociale viceværter hører om nabostridigheder, enten fra de berørte beboere selv, fra deres naboer eller fra driftsmedarbejdere, opsøger de derfor de involverede beboere med henblik på at afklare, om de ønsker hjælp til at håndtere deres uenigheder.

Når særligt udsatte beboere er involveret i konflikten, viser de sig ofte at have andre typer af problemer, og der indledes parallelt med konflikthåndteringen en udredning of denne beboers situation, så beboeren kan få mere støtte til at bo på en måde, som ikke er til gene eller virker truende overfor andre beboere. En del af løsningen kan også være at støtte beboeren i at blive bedre i stand til at tage del i fællesskabet i boligområdet eller i bydelen.

Konflikthåndtering og mægling er tidskrævende, fordi medarbejderen er nødt til at skabe tryghed omkring processen ved at holde formøder med de involverede, og i nogle tilfælde skal der holdes flere mæglingsmøder og/eller opfølgningsmøder (CFBU’s Inspirations- og videnskatalog).

Hvad enten den sociale vicværts første møde med beboeren skyldes en huslejerestance, en nabostrid eller en helt tredje årsag, så vil mødet ofte resultere i, at der åbnes en hel Pandoras æske af problemstillinger, som måske vedrører mange aspekter i hele familiens livssituation.

Derfor kan det være vanskeligt at rubricere den sociale viceværts arbejde i forhold til de fire indsatsområder i helhedsplanen – der kan være indblandet elementer af både trivsel og tryghed, kriminalpræventiv indsats, forebyggelse og forældreansvar og uddannelse og beskæftigelse. Det er udtryk for, at den boligsociale indsats arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang – både i forhold til boligområdet og i forhold til den enkelte beboer/familie. Men fordi udgangspunktet for de sociale viceværters involvering oftest handler om enten tryghed og trivsel eller forebyggelse og forældreansvar, så er det også i disse to indsatsområder, at udgifterne til de sociale viceværter og deres arbejde hovedsageligt er placeret i helhedsplanens budget.

Formål:

At tage hånd om tryghed og naboskab ved at tilbyde hjælp til konflikthåndtering.

Målgruppe(r):

Målgruppe 1 er beboere, der involveres i nabostridigheder, og som ikke er i stand til selv at håndtere dem.

Målgruppe 2 er udsatte beboere, der har særlig svært ved at indrette sig og overholde husordenen, og som typisk også har andre typer af problemer.

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:

(OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)

Succeskriterier:	Datakilde:
De sociale viceværter har 25 afsluttede konfliktmæglinger pr. år	SoVi (KAB’s registreringssystem for sociale viceværter)




Organisering, ansvar og rollefordeling:
Sociale viceværter har ansvar for altid at afklare, hvordan kommunale aktører er involveret i en sag, inden de selv handler i sagen. Den sociale vicevært henvender sig derfor altid først til de kommunale boligrådgivere. De sociale viceværter skal også sikre sig, at deres medvirken er afstemt med administrationen i boligorganisationerne. Social vicevært 1 skønnes at skulle anvende i gennemsnit 18,5 timer pr. uge til forebyggelse af udsættelser, håndtering af nabostridigheder og klagesager og anden form for rådgivning og støtte til særligt udsatte beboere. Da der som regel er tale om komplekse og sammenvævede problemstillinger giver det ikke mening at differentiere yderligere i timeforbruget i forhold til indsatsen i forhold til de særligt udsatte beboere. For social vicevært 2 skønnes timeforbruget til de samme opgaver at ligge på 9,25 timer pr. uge i gennemsnit.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Naboskaberne – en projektlederuddannelse (CFBU: Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Med udgangspunkt i ønsket om at styrke de frivillige beboere og ruste dem til at sætte aktiviteter i gang og engagere andre i deres projekter etableres en lille projektlederuddannelse, kaldet ’Naboskaberne’.

Naboskaberuddannelsen etableres med udgangspunkt i erfaringer fra et tilsvarende initiativ i bebyggelsen Taastrupgaard, hvor man har opnået positive resultater med at understøtte beboerinitiativer og motivere beboere til at yde en frivillig indsats i boligområdet – til glæde og gavn for dem selv og deres afdeling.

Naboskaberne har dér medvirket til at synliggøre nogle af de mange ressourcer, der findes i afdelingen, og har på mange måder medvirket til at øge beboernes tryghed og

trivsel og dermed deres oplevelse af bebyggelsen som et godt sted at bo og leve.

Uddannelsesforløbet

Et kort uddannelsesforløb for frivillige og engagerede beboere, som giver dem en række basale redskaber til at udvikle og gennemføre deres egne projekter eller enkeltstående events.

Det sker med udgangspunkt i det koncept, som Taastrupgaard har udviklet for uddan- nelse af beboere, der har vist interesse for at være med til at udvikle deres kvarter, og som har ressourcer til at gennemføre uddannelsesforløbet og være primus motor på aktiviteter i området.

Naboskaberuddannelsen giver deltagerne:

• Nogle basale projektværktøjer

• Indsigt i egen rolle som projektleder

• Nogle elementære konflikthåndteringsværktøjer

• Grundlæggende krav til budgetter og regnskabsaflæggelse

De beboere, der får mulighed for at gennemgå Naboskaberuddannelsen, forpligter sig til efterfølgende at realisere en projektidé i boligområdet til gavn og glæde for dem selv og andre beboere. Til gengæld tilbydes deltagerne – udover et kursusbevis – en ’start-pakke’ i form af et økonomisk tilskud og hjælp til selvhjælp fra helhedsplanens medarbejdere til at realisere deres projektidé. Den maximale start-hjælp er på 3.000 kr. pr. projektidé, og der udarbejdes et sæt retningslinjer, der præciserer hvilke vilkår der gælder for tilskuddet.

Der gennemføres som minimum et uddannelsesforløb hvert år i helhedsplanens løbetid, og et af disse kan eventuelt tilrettelægges som et særligt modul for medlemmer af afdelingsbestyrelsen.

Aktiviteten Naboskaberne handler i øvrigt om at:

• Identificere forskellige beboeres interesser og motivere dem til aktivt at udfolde dem til gavn for flere af boligområdernes beboere

• Tilbyde råd og vejledning, f.eks. til foreningsdannelse

• Hjælpe beboere med ansøgninger til puljer og fonde

• Understøtte beboerdrevne aktiviteter i forhold til kommunikation,

Formål:

Som det fremgår af CFBU’s Inspirations- og videnskatalog, er netværksfremmende aktiviteter en oplagt arena for at arbejde med beboernes frivillige engagement, motivation og ansvar, når det handler om at gøre en forskel for boligområdet.

Naboskaberne har netop fokus på at fremme øget tryghed og trivsel i afdelingen ved at netværk og naboskab mellem beboerne styrkes. Samtidig med at beboerne tilegner sig nye færdigheder og kompetencer, fremmes deres tilhørsforhold til boligafdelingerne.

Målgruppe(r):

Som udgangspunkt er Naboskaberuddannelsen et tilbud til alle beboere, der har lyst til at gøre en frivillig indsats i deres boligområde, enten gennem foreningsarbejde eller som et

korterevarende projekt. Men helhedsplanens medarbejdere skal gøre en særlig indsats for at motivere de beboergrupper, som i dag ikke er så aktive i deres afdeling, f.eks. de unge.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Naboskaberuddannelsen gennemføres mindst en gang om året i helhedsplanens løbetid med minimum 6 beboere pr. hold	Logbog, helhedsplanen
Deltagere på Naboskaberuddannelsen realiser hver minimum en projektidé/aktivitet i boligområdet til gavn og glæde for dem selv og andre beboere	Logbog, helhedsplanen

Organisering, ansvar og rollefordeling:
Det er helhedsplanens medarbejdere – med netværksmedarbejderen som tovholder – der har ansvaret for at rekruttere deltagere til Naboskaberuddannelsen og tilrettelægge uddannelsesforløbet. Der søges etableret et samarbejde med enten URK eller Frivillignet om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Trivselsakademiet (CFBU: Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Trivselsakademiet er et netværk, der skal stimulere, inspirere og motivere beboere til at gøre en indsats, der fremmer trivslen og det gode naboskab i deres boligområde.

▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ drevne initiativer i boligområderne har en tendens til – efter en tid – at lukke sig om sig selv, og kan derved – stik imod hvad der måske oprindeligt var hensigten – medvirke til, at forskellige beboergrupper isolerer sig i forhold til hinanden.

De ’gamle’ frivillige i boligområderne føler ofte, at det kan være svært at få en ny generation af frivillige til at tage et ansvar, men de ’gamle’ mangler i nogle tilfælde også en forståelse for, at nye generationer udøver frivillighed på en anden måde og har andre krav og forventninger til det at være frivillig.

Trivselsakademiet skal især have fokus på aktiviteter, der bygger bro mellem forskellige

beboergrupper og derigennem styrker den sociale sammenhængskraft i bebyggelserne (bridging – ikke bonding, jf. CFBU’s Inspirations- og videnskatalog). Trivselsakademiet skal med udgangspunkt i pier-to-pier tankegangen bl.a. tilbyde beboerne: • Tværgående netværksmøder og temaarrangementer for frivillige/aktive beboere med henblik på at udvikle en stærk frivilligkultur i afdelingerne. Det kan ske med udgangspunkt i debatoplæg fra egne rækker eller udefrakommende om f.eks.: • Hvordan rekrutterer vi nye frivillige – og hvordan holder vi fast i dem? • Hvad vil det sige at have en god frivilligkultur? • Hvordan får vi fat i de unge? • Hvordan skaber vi plads til dem, der gerne vil være frivillige på en anden måde end den traditionelle danske foreningsfrivillighed • Hvordan bruger vi de sociale medier og nye kommunikationsplatforme i det frivillige arbejde i afdelingerne? • Hvordan……? • Inspirationsbesøg i andre boligområder for at møde beboere, der har gjort en positiv forskel i deres lokalområde • Anderledes og praksisorienterede kursustilbud, der skal give interesserede beboere viden og værktøjer til at realisere netop de aktiviteter, som de gerne vil have gennemført i deres boligområde (f.eks. grønne initiativer, madprojekter, motionsprojekter) • Arrangementer, der giver anerkendelse til beboere, som på frivillig basis gør en indsats for at fremme trivslen • Nyhedsbreve og digital formidling af frivillige aktiviteter
Formål:
At stimulere, inspirere og motivere beboere til at gøre en indsats, der fremmer trivslen i deres boligområder. At skabe stærke frivilligmiljøer omkring afdelingernes beboerhuse og fælleslokaler
Målgruppe(r):
Som udgangspunkt er Trivselsakademiet et tilbud til alle beboere, der har lyst til at gøre noget aktivt for trivslen i deres boligområde. Men helhedsplanens medarbejdere skal gøre en særlig indsats for at motivere de beboergrupper, som i dag ikke er så aktive i deres afdeling.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Hvert halvår gennemføres der mindst et inspirationsbesøg og et kursustilbud	Logbog
Der gennemføres netværksmøder/tema- arrangementer for frivillige/aktive beboere	Logbog

mindst seks gange om året
Der udsendes årligt mindst fire nyhedsbreve	Logbog
Frivillige foreninger/aktivitetsgrupper i afdelingerne oplever hvert år en samlet netto-tilvækst i antallet af frivillige	Projektlederen laver en årlig henvendelse til kontaktpersonerne for afdelingernes foreninger/aktivitetsgrupper

Organisering, ansvar og rollefordeling:
Netværksmedarbejderen er den primære tovholder på trivselsakademiets aktiviteter. Det forventes, at netværksmedarbejderen vil anvende i gennemsnit 12,5 timer pr. uge på aktiviteter i trivselsakademiet. Trivselsakademiets aktiviteter gennemføres i et samarbejde med en arbejdsgruppe, bestående af medlemmer fra afdelingsbestyrelserne og frivillige fra afdelingerne.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Fra hårnet til internet

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Projektet bygger på den antagelse, at man kan skabe øget tryghed i et boligområde, hvis beboere, der giver anledning til utryghed, kan gøre noget positivt for dem, der føler sig utrygge.

Det er veldokumenteret, at ældre mennesker er dem, der oftest føler sig utrygge, ligesom det er velkendt, at unge – især når de optræder i flok – kan give anledning til utryghed (frygt for at blive generet af grupper af unge nævnes som en af de hyppigste årsager til utryghed på Ydre Nørrebro i kommunens nyeste tryghedsundersøgelse).

’Fra hårnet til internet’ er en aktivitet, som tidligere med succes er blevet gennemført i det store almene boligområde Kærene i Rødovre. Her har unge ’rødder’ fra kvarteret fået et lille ’pædagogisk grundkursus’ på den lokale ungdomsskole for at kunne undervise ældre beboere i boligområdet i brug af mobiltelefoner og internettet.

Resultatet af kurset, som blev udbudt af den boligsociale indsats i Kærene, er – udover at de ældre er blevet i stand til at sms’e og bruge internettet – at der er opstået en positiv relation mellem de ældre og nogle af de unge, som tidligere gav anledning til utryghed.

De unge har også givet udtryk for stolthed over, at de har kunnet bidrage med noget

positivt til lokalområdet. Det er med inspiration fra projektet i Rødovre, at helhedsplanen i tæt samarbejde med ungdomsskolen og den kommunale fritids-/ungdomsklub i Lundtoftegade vil udvikle et tilbud til unge, der rækker lidt længere og skal give de unge et reelt kompetenceløft, som de ikke blot vil kunne gøre nytte af i projektet, men som også kan give dem nye muligheder i forhold til f.eks. fritidsjob. De unge skal i ungdomsskolens regi gennemgå et kursusforløb, der både skal give dem undervisningspædagogiske værktøjer og træning og de nødvendige IT-færdigheder. Målet på kort sigt er, at de skal være i stand til at undervise ældre beboere og andre beboere med svage IT-færdigheder. På lidt længere sigt er målet, at de med den ballast, de har fået via deres deltagelse i ungdomsskolens kursusforløb og den erfaring, de har fået via deltagelsen i projektet, udvider deres muligheder i forhold til at få et spændende og meningsfyldt fritidsjob. Det er aftalt mellem parterne, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for ungdomsskolen, klubben og helhedsplanen, som skal modne projektidéen yderligere; herunder afdække om der er et marked for, at de unge tilbyder deres undervisningskompetencer til grupper udenfor boligafdelingerne. Derved kunne projektet måske danne afsæt for unges iværksætteri.
Formål:
At give unge et kompetenceløft, der udvider deres muligheder for at få et spændende og meningsfyldt fritidsjob. At give unge en oplevelse af at blive anerkendt for at gøre noget positivt for beboere i deres boligområde. At øge trygheden blandt ældre og sårbare beboere ved at skabe en positiv relation til unge, som giver anledning til utryghed. At styrke ældre beboeres IT-kompetencer og derigennem bidrage til at flere ældre kan betjene sig selv på internettet
Målgruppe(r):
Unge i alderen 15-17 år (primær målgruppe) samt ældre beboere fra afdelingerne (sekundær målgruppe).
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Der gennemføres hvert år et kursusforløb i ungdomsskolens regi for minimum 12 unge fra boligområderne	Ungdomsskolens deltagerregistrering
Der gennemføres hvert år minimum 3 beboerkurser for ældre beboere og andre	Helhedsplanens logbog

beboere fra boligområderne med svage IT- færdigheder i brug af mobiltelefoni og IT med minimum 8 deltagere pr hold
De unge oplever, at de færdigheder, de har erhvervet, har styrket dem fagligt og øget deres selvværd	Fokusgruppeinterview gennemført af helhedsplanens børne- og ungemedarbejder
Deltagerne på beboerkurserne tilkendegiver, at de efter kurset er blevet bedre til at navigere på internettet og er i stand til at betjene sig selv på udvalgte offentlige hjemmesider	▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, som udfyldes af deltagerne ved afslutningen af beboerkurserne
Deltagerne på beboerkurset tilkendegiver, at de har fået en positiv relation til de unge undervisere	▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇, som udfyldes af deltagerne ved afslutningen af beboerkurserne
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for ungdomsskolen, klubben og helhedsplanen, som skal modne projektidéen yderligere. Ungdomsskolen bidrager med op til 120 timer årligt til undervisning af de unge, design af beboerkurser, faglig feedback m.v. Fritids-/ungdomsklubben og helhedsplanens børne- og ungemedarbejder rekrutterer unge til projektet og skal under forløbet motivere og fastholde de unge. Helhedsplanens børne- og ungemedarbejder faciliterer arbejdsgruppen og er praktisk tovholder mellem samarbejdsparterne. Børne- og ungemedarbejderen kan bruge op til 6 timer om ugen på projektet De sociale viceværter rekrutterer ældre beboere og andre beboere med svage IT- færdigheder til beboerkurserne.

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Helhedsplanen for Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården 2017-2020.

Aftalens parter:

AKB, København v/KAB Boligsocial Konsulent

▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 3838 1886 / ▇▇▇@▇▇▇-▇▇▇▇▇.▇▇

HAB 2 v/DAB

Bestyrelseskonsulent

▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: Telefon: ▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ / ▇▇▇@▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇

SOF Borgercenter Børn og Unge ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇

▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

SOF Center for forebyggelse og rådgivning Centerchef

▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇-Hansen ▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Børne og Ungeforvaltningen ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇

▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇: ▇▇▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Teknik og Miljøforvaltningen

Konstitueret enhedschef Bemandede Legepladser Nord

▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇: 4049 42 68 / ▇▇▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Problemkompleks for indsatsområdet:

Ser vi alene på ungdomskriminaliteten blandt de 10-17 årige, viser data fra Landsbyggefondens portal, at der i årene 2011 – 2014 skete en markant stigning i andelen af børn og unge fra Lundtoftegade, som blev sigtet for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. Over de fire år steg andelen fra 3,1 % til 4,5 %, mens den i Københavns Kommune som helhed faldt fra 2,1

% til 1,6 % i samme periode. Eller sagt med andre ord: Sandsynligheden for, at et barn eller en ung fra Lundtoftegade blev sigtet var i 2014 næsten tre gange så høj som i resten af kommunen. Men i 2015 skete der et markant fald i Lundtoftegade, så andelen nåede ned på 1,7 % – stort set som det kommunale gennemsnit på 1,6 %. Det er uklart, om der er tale om et sammenfald af tilfældigheder eller begyndelsen på en positiv udvikling. (I skrivende stund (juni 2016) er det endnu ikke muligt at få adgang til tilsvarende oplysninger om de unge i de to andre boligafdelinger via Landsbyggefondens portal).

Lundtoftegade oplever aktuelt (juni 2016) udfordringer med unge fra bandemiljøet, som sælger hash i udkanten af boligområdet, og der er tegn på, at der foregår en rivalisering mellem forskellige grupperinger om magten over det lukrative hashmarked i området.

Der er behov for, at den boligsociale indsats er opmærksom på unge, der er i særlig risiko for at blive radikaliseret og trukket ind i ekstremistiske miljøer. Via samarbejdet med kommunens antiradikaliseringsenhed, VINK, ved vi, at radikaliserede miljøer aktivt søger at rekruttere unge gennem opsøgende arbejde i boligafdelingerne i området. Vi ved også, at flere unge fra området flirter med radikaliserede miljøer, og vi ved, at der er mindst ét eksempel på, at en ung har været i Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Medarbejdere i VINK og andre professionelle, der er tæt på de unge i området, bekræfter en gængs opfattelse. Nemlig, at det især er usikre, sårbare og rodløse unge, som måske i forvejen allerede er involveret i kriminalitet, der føler sig tiltrukket af de radikaliserede miljøer, bl.a. fordi de dér – ligesom i bandemiljøet – oplever at få den anerkendelse og respekt, som de har savnet.

Derfor er der behov for, bl.a. via det lokale SSP-samarbejde, at få identificeret de unge fra boligområderne, som er i særlig risiko for at havne i kriminalitet eller i radikaliserede miljøer, og gøre en særlig målrettet indsats for at trække dem væk fra gaden og ind i positive normfællesskaber samt motivere og støtte dem i at få en uddannelse og et arbejde; i første omgang måske et lommepenge- eller fritidsjob (se også indsatsområdet ’Uddannelse og beskæftigelse’). Udover denne brede forebyggende indsats er der behov for at bygge bro til kommunens antiradikaliseringsenhed, hvis helhedsplanens medarbejdere bliver opmærksomme på unge, der viser tegn på radikalisering.
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:
Formål:
Forebygge kriminalitet blandt børn og unge og modarbejde unges tiltrækning til radikaliserede miljøer ved at arbejde forebyggende med børn, unge og deres forældre i samarbejde med professionelle aktører og rollemodeller fra lokalområderne og her- igennem trække børn og unge væk fra gaden og ind i positive fritidsaktiviteter og i lommepenge- og fritidsjob. Specifikke målsætninger: • At reducere børn og unges gadeorienterede livsstil • At færre børn og unge tiltrækkes af de kriminelle og radikaliserede miljøer • At reducere kriminaliteten blandt de 10-17 årige • At flere børn benytter sig af etablerede fritidstilbud • At flere børn og unge får et lommepenge- eller fritidsjob Målgrupper: • Kriminalitetstruede børn og unge • Børn og unge, der ikke benytter etablerede fritidstilbud, eller som selv har svært ved at skaffe sig et lommepenge- eller fritidsjob
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At andelen af unge i alderen 10-17 år, der bliver sigtet efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, i 2020 er fastholdt på under 2 %, svarende til niveauet i 2015	Landsbyggefondens portal
At der inden medio 2017 er etableret et velfungerende samarbejdsforum mellem helhedsplanen og lokale aktører fra de tre kommunale forvaltninger SOF, BUF og TMF om kriminalpræventive aktiviteter	Helhedsplanens logbøger
At andelen af børn og unge i alderen 10 – 14 år, der benytter kommunale klubtilbud i 2020 er øget til det kommunale gennemsnit på ca. 50 % fra henholdsvis 40 % i Lundtoftegade og 36 % i Titanparken i 2015 (tal ej opgjort for	Boligsociale nøgletal

Lundtoftegården af diskretionshensyn)
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
Omdrejningspunktet for den kriminalpræventive indsats i helhedsplanens regi er at trække de unge væk fra gademiljøet ved at tilbyde dem attraktive alternativer. Unge, der er identificeret som i særlig risiko for at havne i kriminalitet eller radikaliserede miljøer, er derfor en særlig prioriteret målgruppe i indsatsområdet ’Uddannelse og beskæftigelse’ (se dette). Det handler om at hjælpe de unge med et lommepenge- eller et fritidsjob og – på lidt længere sigt – at guide dem videre ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og netop fordi vi betragter uddannelse og beskæftigelse til de unge – i første omgang i form af et lommepenge- eller fritidsjob – som et centralt værktøj i det kriminalpræventive arbejde, er der - som det fremgår af ovenstående skema – formuleret tre fælles succeskriterier for indsatsområderne ’Kriminalpræventivt arbejde’ og ’Uddannelse og beskæftigelse’. Den kriminalpræventive indsats understøttes også af aktiviteter under indsatsområdet ’Forebyggelse og foældreansvar’, der sigter på at styrke forældrene som forældre og rollemodeller, så de bliver bedre i stand til at støtte deres børn i forhold til bl.a. fritidsliv, skolegang og uddannelsesvalg. Herudover skal den nedenfor beskrevne aktivitet, ’Aktiviteter i ydertimerne’, bidrage til de opstillede mål og succeskriterier. Der er i skrivende stund (september 2016) usikkerhed om, hvorvidt den hidtidige kommunale fritidsguideordning under Kultur- og Fritidsforvaltningen vil blive videreført efter august 2017. Hvis der politisk sikres opbakning til at videreføre ordningen er boligorganisationerne positive overfor at overføre midler fra brobyggerordningen til fritidsguideordningen, og der skal i så fald udarbejdes en særskilt aktivitetsbeskrivelse og tilhørende succeskriterier.
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
Generelt skal den boligsociale indsats supplere og understøtte kernedriften i kommune og boligorganisationer. Helhedsplanen har en central rolle som brobygger til eksisterende tilbud og aktiviteter. Indsatsen indenfor dette konkrete indsatsområde supplerer den kriminalpræventive indsats, som i forvejen foregår i kommunalt regi, primært via det lokale SSP-samarbejde. Det er afgørende for resultaterne af indsatsen, at man benytter det lokale SSP-netværk til at identificere de grupper af børn og unge, der kan profitere af den indsats, der gennemføres i helhedsplanens regi; hvad enten det drejer sig om den mere beskæftigelses- og uddannelsesrettede del af den kriminalpræventive indsats eller den aktivitetsorienterede del af indsatsen. Hvad angår den beskæftigelses- og uddannelsesrettede del af helhedsplanens indsats overfor kriminalitetstruede unge, skal den supplere den fælles rådgivningsindsats, som 18+ centrene og Københavnertemaet yder til unge.

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	2.823.000 kr.
Lokal medfinansiering	883.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	3.706.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
De involverede parter har pligt til at underrette hinanden om ethvert forhold, der har direkte betydning for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter. Alle aktivitetsansvarlige har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne i form af statusnotater el. lign. (den konkrete afrapporteringsform aftales i bydelsbestyrel- sen). Af afrapporteringerne skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, som kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen. Såfremt der opstår uenigheder/konflikter imellem de parter, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de direkte involverede selv. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det boligorganisationens ansvar at forelægge den givne problemstilling for bydelsbestyrelsen, der så træffer afgørelse i sagen. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har mere principiel eller politisk karakter, kan bydelsbestyrelsen vælge at forelægge sagen for den bydækkende boligsociale bestyrelse.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):
Delaftalen kan ændres, hvis boligorganisationen og den eller de parter, der er involveret i den pågældende aktivitet, er enige herom. Ved justeringer/mindre ændringer i delaftalen orienteres bydelsbestyrelsen blot. Ved behov for større ændringer i delaftalen forelægges disse bydelsbestyrelsen til godkendelse efter fælles indstilling fra boligorganisationen og den eller de parter, der er involveret i den pågældende aktivitet. Det er boligorganisationen, der rent praktisk orienterer og foretager indstillinger til bydelsbestyrelsen.
Delaftalen gælder fra:
1. januar 2017

Aktivitetsnavn:

Fritidsaktiviteter i ydertimerne for 7-17-årige (CFBU: Fritidsaktiviteter i boligområdet)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Boligområderne har stigende udfordringer med børn og unge, som savner noget at tage sig til om aftenen og i weekenden, når f.eks. klubber og andre fritidstilbud er lukkede.

Det resulterer jævnligt i konflikter mellem grupper af børn og unge og de voksne i boligområdet, der kan opleve børn og unges adfærd som støjende, provokerende og i nogle tilfælde truende.

Det resulterer i nogle tilfælde også i, at unge tidligt begynder at hænge ud på gaden med risiko for at tilegne sig en gadeorienteret livsstil med let adgang til stoffer og kontakt til de kriminelle miljøer i kvarteret.

Når børn og unge oplever, at de mangler noget at tage sig til om aftenen og i weekenden, kan det groft sagt tilskrives to forhold:

• At de ikke er opmærksomme på de tilbud, som faktisk allerede findes i aften- og weekendtimerne; at de ikke har lyst til at deltage i dem eller ikke har råd til det – måske kombineret med, at deres forældre mangler forståelse for betydningen af, at de deltager i fritidstilbud og derfor ikke prioriterer deres børns deltagelse i betalingskrævende fritidsaktiviteter

• At der rent faktisk mangler tilbud til nogle børn og unge, fordi de tilbud, der eksisterer, i særlig grad appellerer til bestemte grupper af børn og unge

Derfor er der behov for en to-sidet indsats, der retter sig mod begge de nævnte forhold:

• Børn og unge (og i nogle tilfælde også deres forældre) skal informeres om og motiveres til at deltage i de tilbud, der faktisk findes, f.eks. på den bemandede legeplads (der har udvidet sine åbningstider i ydertimerne), i Nørrebrohallen og i det frivillige foreningsliv i lokalområdet Helhedsplanen vil afsætte ressourcer til, at brobyggere (unge, der selv kommer fra kvarteret) ansættes til bl.a. at guide andre børn og unge til fritidstilbud og særlige arrangementer og events i området som f.eks. de kommunale feriecamps, Nørrebroløbet og den lokale kulturfestival ’24 timer’. Brobyggerne skal til en vis grad erstatte den indsats, der hidtil er blevet udført af den kommunalt understøttede fritidsguideordning (men som nedlægges med udgangen af 2016). Indsatsen skal ske sideløbende med den holdningsprægende indsats under indsatsområdet ’Forebyggelse og forældreansvar’ (Familierådgivning, Forældrecaféer m.v.), der sigter på at styrke forældrenes forståelse for deres børns opvækstvilkår i det danske samfund og motivere forældrene til at støtte deres børn i at have et aktivt fritidsliv

• Vi skal have identificeret de børn og unge, der ikke føler, at der er aktivitetstilbud, som appellerer til dem, og som derfor hænger ud på gaden. Sammen med børnene og de unge – og samarbejdspartnere i lokalområdet – skal vi søge at udvikle nogle aktiviteter, der kan holde dem væk fra gaden og i stedet aktivere dem i positive normfællesskaber.

Helhedsplanen skal være platform og facilitere et sådant lokalt samarbejde med de

aktører – såvel kommunale som civilsamfundsaktører – der i forvejen er i direkte kontakt med børn og unge i boligområdet, og som hver især kan bidrage med viden og/eller ressourcer, der er vigtige; både i forhold til at kunne guide unge til eksisterende aktiviteter og i forhold til at kunne udvikle nye aktiviteter, der kan holde børnene og de unge væk fra gaden.

Selv vil helhedsplanen afsætte betydelige arbejdsressourcer til denne indsats, både i form af en børne-/ungemedarbejder, der får det som en af sine primære arbejdsopgaver, og i form af de før nævnte brobyggere.

Nye aktivitetstilbud kan enten være enkelstående arrangementer eller events, f.eks. et fodboldstævne, eller det kan være aktiviteter, der er tilbagevendende. Der kan være tale om idrætsaktiviteter eller andre aktiviteter. Det afgørende er, at aktiviteterne appellerer til målgruppen.

Aktiviteterne kan foregå såvel i boligområderne som i haller, biblioteker, kulturhuse mv. i lokalområdet, så børn og unge vænnes til at bruge bydelens faciliteter og derigennem også får kendskab til – og måske lyst til – at benytte eksisterende aktivitetstilbud de pågældende steder.

Aktiviteterne skal have et dobbeltsigte: Dels skal de, som flere gange nævnt, medvirke til at holde børn og unge væk fra den mere betændte del af gademiljøet, og dels skal aktiviteterne skabe nye rum for mødet mellem børn/unge og de voksne ressourcepersoner, der arbejder med målgruppen. Det kan f.eks. dreje sig om de opsøgende medarbejdere fra Københavnerteamet og CAN. Det kan også dreje sig om medarbejdere fra det kommende klubtilbud i Lundtoftegade, som igennem aktiviteterne får mulighed for at møde børn og unge fra boligområdet, opbygge relationer til dem og skabe den tillid, som kan være afgørende for, at børnene og de unge er villige til at tage imod de tilbud om støtte til f.eks. jobsøgning, som klubben vil tilbyde. Og endelig kan det dreje sig om helhedsplanens egne medarbejdere – den boligsociale ungevejleder og

børne-/ungemedarbejderen, der begge får en platform for arbejdet med områdets børn og unge.

Ved at forskellige aktører puljer viden og eventuelt ressourcer sammen, er det håbet, at der kan åbnes for en ny udnyttelse af ressourcerne. Det er hensigten at bygge videre på erfaringerne fra det uformelle og uformelle samarbejde, som helhedsplanen længe har haft med fritids- og klubtilbud under BUF, Københavnerteamet og Gadeplan CAN under SOF, de bemandede legepladser under TMF samt Kultur N (Københavns Kommunes kultur- og fritidstilbud på Nørrebro) under KFF.

Samarbejdsrelationerne er altså langt fra nye, men der er et ønske om, at samarbejdet i højere grad målrettes.

Formål:

Det er formålet at flere unge har et positivt og aktivt fritidsliv. Det skal ske ved:

- At udvikle et samararbejde mellem de aktører i lokalområdet, der har direkte kontakt med målgrupperne

- At informere om, motivere og guide børn og unge til at benytte de tilbud, der

allerede findes i ydertimerne og derigennem fremme tilslutningen til lokale fritidstilbud - At holde børn og unge væk fra gademiljøet ved at udvikle aktiviteter i ydertimerne for og sammen med børnene og de unge – og derigennem også skabe et rum for mødet mellem børn/unge og de voksne ressourcepersoner, der arbejder med målgruppen
Målgruppe(r):
Primær 7-13 årige, der af forskellige årsager ikke anvender det etablerede fritidsliv Sekundær 14-17 årige, der af forskellige årsager ikke anvender det etablerede fritidsliv Børn og unges forældre
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At mindst 20 nye børn hvert år bliver brugere af eksisterende fritidstilbud i lokalområdet	Helhedsplanens logbøger
At der inden medio 2017 er etableret 3 nye aktivitetstilbud i ydertimerne med hver mindst 20 deltagere pr. uge	Helhedsplanens logbøger
At mindst 15 unge årligt opnår et kommunalt fritidsjob i mindst seks måneder, fra medio 2017	Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejleder (fælles mål med aktiviteten Fritidsjob under indsatsområdet ’Uddannelse og beskæftigelse’)
At mindst 10 unge årligt opnår et ordinært fritidsjob i mindst seks måneder	Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejleder (fælles mål med aktiviteten Fritidsjob under indsatsområdet ’Uddannelse og beskæftigelse’)
Mindst 5 unge i alderen 13 – 14 år og mindst 5 særligt udsatte unge 15 – 17 årige årligt har haft et lommepengejob i mindst 3 måneder	Data fra helhedsplanen (fælles mål med aktiviteten Lommepengejob under indsatsområdet ’Uddannelse og beskæftigelse’)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen vil påtage sig en koordinerende rolle, og der er afsat 12,5 timer ugentligt til helhedsplanens børne- og ungemedarbejders koordinering og medvirken i gennemførelse af aktiviteter. Herudover afsætter helhedsplanen midler til at kunne ansætte 4 unge brobyggere hver 4 timer om ugen til dels at guide børn og unge til eksisterende aktiviteter i ydertimerne og dels at medvirke ved gennemførelsen af særlige aktiviteter i ydertimerne. Men hvis aktiviteterne skal have et reelt perspektiv i forhold til de unge, så er det afgørende, at de øvrige aktører, som har direkte kontakt med dele af målgruppen, investerer tid og kræfter i samarbejdet med helhedsplanen. Hensigten er, at parterne mødes to gange årligt til koordinerende møder, som indkaldes

af helhedsplanen. Her drøftes behov, muligheder og konkrete initiativer. Følgende kommunale aktører forventes at skulle deltage løbende i de to koordinerende møder

• Relevante fritidsinstitutioner i og omkring boligafdelingerne for de 7-17 årirge, BUF

• Københavnerteamet og CAN, SOF

• Den bemandede legeplads, TMF

Herudover kan andre parter inddrages ad hoc efter behov.

Forankring:

Fritidsaktiviteter i ydertimerne skal gennemføres i tæt samarbejde med blivende aktører i byområdet og understøtte kernedriften og fremme tilslutningen til lokale fritidstilbud.

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Helhedsplan for Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården 2017 - 2020

Aftalens parter:

Boligselskabet AKB, København v/KAB Boligsocial konsulent

▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: ▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 3838 1886 / ▇▇▇@▇▇▇-▇▇▇▇▇.▇▇

Boligselskabet HAB II v/DAB Bestyrelseskonsulent

▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 77 32 02 59 / ▇▇▇@▇▇▇▇▇▇▇▇.▇▇

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef for ”Jobparate Unge”

▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 23 65 58 93/ ▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Børne- og Ungdomsforvaltningen (UU)

Centerchef for Ungdommens uddannelsesvejledning ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇: 20 15 89 31/ ▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Problemkompleks for indsatsområdet:

Disse tal kan suppleres med data (2016) fra kommunens UU-vejledning, som viser, at der er blandt de 15-24 årige i de tre boligafdelinger er en restgruppe på 10 %, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse1. Samme data viser, at der blandt de 15-24 årige er 43 % i Lundtoftegade, der har gennemført en uddannelse, mens tallet for hele København er 57 %. Samtidig med at der er 47 % unge i samme aldersgruppe, der er i gang med en uddannelse mod 31 % i Københavns kommune som helhed. Disse tal viser altså, at der er en udfordring i at fastholde i unge i den påbegyndte uddannelse og få dem til at gennemføre dem.

Med et snit på kun 5,0 i dansk og matematik har de unge fra Lundtoftegade et karaktergennemsnit på kun to tredjedele af gennemsnittet for alle i unge i 9. klasse i Københavns Kommune (kilde: Landsbyggefondens portal)

En væsentlig årsag til, at de unge har svært ved at bide sig fast i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er, at de allerede i folkeskolen er blevet hægtet af, fagligt og socialt. Deres kundskaber i dansk og matematik er ofte så ringe, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Data fra Landsbyggefondens portal viser, at de unge fra Lundtoftegade, som i 2015 gik i 9. klasse, havde et karaktergennemsnit i dansk og matematik, der kun var på to tredjedele af gennemsnittet i Københavns Kommune.

Hvis man ser på tværs af den femårige periode fra 2011 til 2015 ligger karaktergennem- snittet i dansk og matematik forholdsvist stabilt på 5.

Andre statistiske data antyder dog, at det muligvis begynder at gå den rette vej for Lundtoftegades unge: Den positive udvikling med stigende karakterer ved folkeskolens afgangseksamen, som man ellers har set i såvel København som det øvrige land igennem de seneste fem år, er nu muligvis så småt ved at slå igennem i Lundtoftegade. Ved afgangseksamen er det samlede karaktergennemsnit for de unge fra Lundtoftegade, der er tilknyttet grunddistriktsskolerne, steget fra 4,71 i gennemsnit ved afgangseksamen i skoleåret 2013/2014 til 5,38 i skoleåret 2014/2015. Gennemsnitstallene er dog baseret

på et meget lille antal unge, så det er endnu for tidligt at sige, om der er tale om et

1 De 10 % svarer til de unge som figurer i UU’s datasystemer. Til sammenligning er tallet for København 11%. Dette tal skal kvalificere med viden fra BIF omhandlende målgruppen.

tilfældigt udsving eller begyndelsen på en positiv udvikling. Under alle omstændigheder er det vigtigt at gøre en indsats for, at det faglige gab til jævnaldrende unge i København mindskes i de kommende år2.

En boligsocial indsats for at styrke børnene skolemæssigt er sædvanligvis baseret på et tæt samarbejde med den lokale folkeskole. Men et eventuelt samarbejde besværliggøres af, at de skolesøgende børn i Lundtoftegade (vi har ikke tal for de to andre boligområder) er fordelt på et stort antal folkeskoler og privatskoler. Ifølge tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen går kun ca. 1/3 af børnene i distriktsskolen, mens resten er fordelt på 35 skoler – primært folkeskoler, men også nogle privatskoler. På mange af skolerne går der kun 1-2 børn fra Lundtoftegade (kun syv børn går i øvrigt på muslimske friskoler).

Uddannelseskløften kan langt hen ad vejen tilskrives negativ social arv. De boligsociale nøgletal dokumenterer, at forældregenerationen i de tre boligafdelinger gennemgående har et lavt uddannelsesniveau. Blandt beboerne i den erhvervsaktive alder svinger andelen, der har grundskolen som højeste uddannelse (eller har uoplyst uddannelse), således mellem 35 og 40 % ifølge de boligsociale nøgletal for 2015. Det betyder, at mange forældre har svært ved at hjælpe deres børn med skolegangen rent fagligt. For børn og forældre med indvandrerbaggrund er der ofte også en sproglig barriere. Børnene risikerer derfor tidligt at sakke bagud i skolen. Ofte mangler forældrene også viden om mulighederne i det danske uddannelsessystem og har derfor svært ved at vejlede deres børn i forhold til uddannelsesvalg efter grundskolen.

Det faktum, at mange forældre i de tre boligområder står uden for arbejdsmarkedet – og i mange tilfælde aldrig rigtig har været inden for – betyder, at de ikke har en arbejdsidentitet, og at de mangler viden om hverdagens rutiner på en arbejdsplads, som de kan videregive til deres børn. Blandt de tre afdelingers beboere i den erhvervsaktive alder svinger andelen, der står helt udenfor arbejdsmarkedet, således mellem 36 og 45

% ifølge de boligsociale nøgletal for 2015. Netop fordi de mangler kendskab til arbejdsmarkedet, kan de også have svært ved at hjælpe deres børn med f.eks. at søge et fritidsjob. Og fra forskning ved vi, at netop et fritidsjob kan være en vigtig ballast for disse børn senere i livet, fordi de her opbygger en arbejdsidentitet og lærer de mange skrevne og uskrevne regler og normer, der gælder på en arbejdsplads.

Statistiske data taler deres eget tydelige sprog om, hvad den sociale arv betyder: Det er især ’uddannelsesfremmede’ unge (dvs. unge hvor ingen af forældrene har en uddannelse udover folkeskolen), der er i høj risiko for at aldrig at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. På samme måde er det især unge, hvor ingen af forældrene har en gymnasial uddannelse, som ikke får en videregående uddannelse.

Og uddannelse bliver helt central i bestræbelserne på at undgå, at en ny generation af unge fra de udsatte boligområder i hovedstadsområdet havner på offentlig forsørgelse.

Prognoser, som kommunens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF) har adgang

2 Karaktergennemsnittet ved afgangseksamen i Københavner var på 6,58 for skoleåret 2014/2015.

til, viser nemlig, at der i 2024 vil være et overskud på ca. 100.000 ufaglærte i regionen, som der ikke er job til. Prognoser viser samtidig, at der vil mangle ca. 60.000 faglærte job i regionen, hvilket skaber barrierer for væksten i det private erhvervsliv.

Der skal være et særligt fokus på erhvervsuddannelser. En ansættelse som lærling eller elev indebærer en indtægt betydeligt højere end SU, hvilket kan være en væsentlig motivationsfaktor. Desuden profiterer uddannelsesfremmede unge erfaringsmæssigt i højere grad af den praksisnære uddannelsesform end af undervisning i et klasselokale. Men det helt centrale er, at den unge allerede under uddannelsen tilegner sig de arbejdsmarkedskompetencer og det netværk, der skaber de bedste forudsætninger for job som nyuddannet. Endelig tilegner den unge sig hurtigt en faglig identitet og et tilhørsforhold til det danske samfund som værn mod kriminalitet og radikalisering, ligesom sociale og andre barrierer erfaringsmæssigt glider i baggrunden.

Derfor er der med andre ord brug for en håndholdt vejledende indsats overfor disse unge, der ikke af egen drift kan skaffe sig et fritidsjob og har svært ved at finde en relevant vej ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, ligesom der kan være brug for faglig og anden form for støtte for at fastholde de unge i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er herudover også behov for en tidlig indsats med støtte og faglig hjælp allerede i folkeskolen for at undgå, at uddannelsesfremmede børn og unge tidligt marginaliseres i

forhold til uddannelsessystemet.

Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Formål:

Formålet er at bryde en negativ social arv ved at støtte og vejlede børn og unge fra uddannelsesfremmede familier til at gennemføre en uddannelse.

Gennem en målrettet og tværgående indsats med fokus på de unge i målgruppen, skabes den nødvendige opbakning til, at unge uden job og uddannelse med succes kan påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Specifikke mål:

- Restgruppen af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, skal reduceres

- Andelen af unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse skal øges

- Andelen af unge, der dropper ud af en påbegyndt ungdomsuddannelse, skal reduceres

- Ungeledigheden skal falde

- Andelen af unge med erhvervskompetencegivende uddannelser skal øges

Målgrupper:

- Børn og unge i alderen 13 – 17 år, der har svært ved at skaffe sig fritids- eller lommepengejob af egen drift

- Unge i alderen 15 – 29 år med særlig fokus på de unge fra uddannelsesfremmmede familier, som hverken er i job eller uddannelse

- Unge i alderen 15 – 29 år, der er identificeret som i særlig risiko for at havne i

kriminalitet eller radikaliserede miljøer
	Datakilde:
Andelen af 15-24-årige i boligområdet der har færdiggjort en uddannelse (43 % i 2016) overstiger andelen der er i gang (47 % i 2016) således at fordelingen ligner gennemsnittet i København i 2020. (København: 57 % færdige og 31 % i gang i 2016)	Halvårlig BUF statusopgørelse
Ungeledigheden blandt 18-29-årige i boligområdet er reduceret fra 15 % (ca. 64 unge) i 2016 til gennemsnittet i København i 2020. (København: Ungeledigheden blandt 18-29-årige var 9,4 % i 2016)	Halvårlig BIF statusopgørelse
Andelen af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke i gang med en uddannelse falder fra 17,3 % i 2015 (ca. 24 unge) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andel af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 9,8 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra 24 unge i 2015 til ca. 13 unge (i 2015- tal)).	Landsbyggefondens indikatordatabase
Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 17,8 % i 2015 (ca. 54 personer) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 8,2 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra 54 personer i 2015 til ca. 25 personer (i 2015-tal)).	Landsbyggefondens indikatordatabase
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte

mål/målinger:

1. Fritidsjob

2. Uddannelsesaftaler (praktikpladser)

3. Formidling om uddannelse og job til unge og forældre

4. Lommepengeprojekt

5. Etablering af studienetværk, ung-til-ung mentoring, lektie-/studiecaféer m.v.

Indsatsen suppleres/understøttes af initiativer under indsatsområdet ’Forebyggelse og forældreansvar’, der sigter på at styrke forældrenes evne til at hjælpe deres børn med at navigere i det danske samfund. Indsatsen er endvidere tæt forbundet med initiativer under indsatsområdet ’Kriminalpræventiv indsats’, der sigter på at identificere unge, der er i særlig risiko for at havne i kriminalitet eller radikaliserede miljøer, og tilbyde disse unge attraktive alternativer.

Medarbejderressourcer

Til det samlede indsatsområde i helhedsplanen medgår følgende ressourcer:

• En halvtids boligsocial ungevejler (18,5 timer pr. uge – fifty-fifty deleordning med FSB’s helhedsplan på Nørrebro) organisatorisk forankret i UU, men placeret i det boligsociale sekretariat i boligområdet

• En netværksmedarbejder fra helhedsplanen (11,5 timer pr. uge), der skal medvirke til etablering af studienetværk, ung-til-ung mentoring, lektie-/studiecaféer m.v.

• En børne-/ungemedarbejder (11,5 timer pr. uge), der skal bistå børn og unge fra afdelingerne i at få lommepengejob

Udover de ressourcer, der indgår i indsatsområdet fra helhedsplanens side, så vil et kommende kommunalt klubtilbud i Lundtoftegade, afsætte 15 timer pr. uge til at hjælpe unge (under 18 år) i gang med fritidsjob, uddannelse m.v. Foreløbig er der tale om en 2- årig indsats i klubregi.

Boligsocial ungevejleder med tilknytning til BIF og UU

Der ansættes en boligsocial ungevejleder i UU København. Med ansættelsen i UU København følger personaleansvaret for ungevejlederen med de deraf følgende forpligtigelser og rettigheder. Ungevejlederen placeres lokalt i det boligsociale sekretariat i boligområdet og arbejder med unge beboere i målgruppen i det tilhørende boligområde. Lederen af den boligsociale helhedsplan har den daglige opgaveledelse af ungevejlederen, med de deraf følgende rettigheder. For en nærmere beskrivelse af delingen af ledelsen af ungevejlederen henvises til samarbejdsaftalen mellem UU København og boligorganisationen.

Ungevejlederen har primært ansvar for den opsøgende indsats over for områdets 15-29- årige uden uddannelse og job. Ungevejlederens lokale placering i boligområdet medfører,

at indsatsen i højere grad kan gøres direkte og opsøgende over for målgruppen bl.a. gennem tilstedeværelse, hvor de unge opholder sig f.eks. i klubber, væresteder i området

og i det offentlige rum.

Endvidere opsøger ungevejlederen unge i målgruppen gennem adgang til registreringer på de unge i BIF og/eller UU, hvor status for den enkelte unge fremgår. Hvis en ung bliver en del af målgruppen vil denne fremgå af registret og ungevejlederen vil kunne opsøge den unge, herunder på dennes hjemmeadresse.

Snitflader og opgavefordeling med 15-timers vejlederen i det kommende kommunale klubtilbud skal afklares, inden den boligsociale ungevejleder ansættes.

Ungevejlederen arbejder med fokus på fritidsjob og uddannelsesaftaler (praktikpladser), men bidrager også til uddannelses- og jobvejledning i planlægningsfasen, herunder at kvalificere øvrige, relevante aktiviteter i den boligsociale helhedsplan. Ungevejleder varetager indsatsen i et tæt samarbejde med BIF. På denne måde sikres en gensidig ressourceudnyttelse på tværs af de to fagforvaltninger og de boligsociale medarbejdere i helhedsplanen.

For at ungevejlederen skal kunne opnå de fastsatte succeskriterier er det vigtigt at arbejde med at fastholde de unge i job og uddannelse. Dette sker ved at holde kontakten til de unge over længere tid ved,

• At ungevejlederen ikke bare skal formidle fritidsjob, men også matche og følge op indtil stabilt ansættelsesforhold, herunder som bisidder til jobsamtalen (eller vejlede andre aktører om formidling, match og opfølgning)

• At ungevejlederen skal støtte den unge i overgangen fra fritidsjob til uddannelse – med særligt fokus på grundforløb på en erhvervsuddannelse. Der er fokus på uddannelser, der afspejler den unges faglige og personlige kvalifikationer og fører til en uddannelse med gode jobmuligheder

• At ungevejlederen skal sikre overgangen til BIF’s praktikpladsformidling, bl.a. som bisidder til matchsamtalen i Ungecentret. Herefter tager BIF over, hvis den unge vurderes som egnet kandidat, mens ungevejleder fortsat støtter de unge, der ikke vurderes som egnede kandidater. BIF’s indsats indebærer match, evt. aftale om mentor, forudgående virksomhedspraktik mv. og opfølgning indtil stabilt uddannelsesforløb. BIF har erfaring med, at den overvejende andel af uddannelsesfremmede unge ikke på eget initiativ skaffer sig en uddannelsesaftale og derfor har behov for ungevejlederens bisidderrolle, primært for at sikre fastholdelse og støtte til det videre forløb for de unge, der ikke vurderes som egnede kandidater.

Da et af målene med indsatsen er at indgå uddannelsesaftaler mellem unge og private virksomheder med henblik på at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetence- givende uddannelse, lægger vi i projektet vægt på, at den unge vurderes ud fra, om vedkommende er i stand til at efterleve de krav og forventninger en læreplads i en privat virksomhed stiller til den enkelte unge.

Netværksmedarbejder

Den i helhedsplanen ansatte netværksmedarbejder har som delopgave at indgå i et samarbejde med ungevejlederen om etablering af studienetværk, ung-til-ung mentoring, lektie-/studiecaféer og lignende initiativer, der kan understøtte unge, som påbegynder en

ungdomsuddannelse, fagligt og socialt. Ungevejlederens opgave er at afdække de specifikke behov blandt boligområdets unge for sådanne understøttende initiativer og i

samarbejde med netværksmedarbejderen og evt. eksterne parter at udvikle relevante tilbud. Endvidere skal ungevejlederen gennem sin løbende kontakt til de unge formidlede de lektie-/studiecafé-tilbud og lignende, der måtte blive etableret.

Netværksmedarbejderen har ansvaret for selve etableringen af lektie-/studiecaféer og for rekrutteringen af unge frivillige fra lokalområdet som undervisere, evt. i samarbejde med ekstern part (f.eks. en frivilligorganisation).

Til opgaven forventes det, at netværksmedarbejderen i gennemsnit skal bidrage med 11,5 timer pr. uge.

Se yderligere under aktivitet 5: Etablering af lektie-/studiecaféer og ung-til-ung mentoring m.v.

Børne- og ungemedarbejder

Den i helhedsplanen ansatte børne- og ungemedarbejder har som delopgave at bistå børn og unge fra afdelingerne med at få lommepengejob, etableret i helhedsplanens regi, delvist for eksterne fondsmidler (helhedsplanen har fået tilsagn fra TrygFonden om tilskud til dækning af børn og unges lønudgifter i lommepengejob).

Børne- og ungemedarbejderen skal – sammen med sine kollegaer i helhedsplanen og lokale samarbejdspartnere – forsøge at spotte børn og unge, der kunne have glæde af et lommepengejob, motivere disse børn og unge og – efter aftale med deres forældre – hjælpe dem med at få et lommepengejob og støtte dem i at holde fast i jobbet.

Til opgaven forventes det, at børne- og ungemedarbejderen i gennemsnit skal bidrage med 11,5 timer pr. uge.

Se yderligere under aktivitet 4: Lommepengeprojekt

Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:

Den boligsociale indsats vil arbejde tæt sammen med UU-vejledningen og Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen i forhold til unges uddannelse og beskæftigelse. Dette sker blandt andet igennem ansættelsen af den boligsociale ungevejleder, forankret i UU-vejledningen.

Samarbejdet om den boligsociale ungevejleder bidrager til en ekstraordinær indsats for unges uddannelse og beskæftigelse. Den boligsociale ungevejleder har, med den særlige tilknytning til UU og BIF, en indgang til de to forvaltningers systemer, herunder både BIF´s fritidsjobformidling og UU’s redskaber i forhold til bl.a. virksomhedspraktik. Den boligsociale ungevejleder vil deltage i et bydækkende netværk af boligsociale ungevejledere fra de boligsociale indsatser, for herved at sikre videndeling og erfaringsudveksling på tværs, samt input fra de to fagforvaltninger.

Ungevejlederen får, igennem den organisatoriske forankring i UU, adgang til de

kommunale systemer i arbejdet med de unge. Herunder til afdækning af målgruppe, og til dosering af indsatsen, i form af fritidsjobs, uddannelsesaftaler og viden om

uddannelser og praktikker. Der opnås følgende fordele ved den boligsociale ungevejleders tilknytning til Københavns Kommune gennem ansættelse i UU: • Digital systemadgang til data om unge i målgruppen • Adgang til eksisterende og velafprøvede værktøjer inden for kommunale fritidsjob og uddannelses- og karrierevejledning • Adgang til relevant kompetenceudvikling • Deltagelse i professionelt og fagligt fællesskab i form af et ungevejlederteam, deltagelse i UU’s møder for medarbejdere • Adgang til netværk og viden om EKI (exitprogram), SSP og SSP+, Ungeprojektet m.v. • Tæt kobling til de ordinære UU-opgaver på grundskoleområdet og ungeområdet. • Som repræsentant for samarbejdet og netværket mellem BIF og BUF opnår ungevejlederen endvidere en smidig håndtering af den enkelte unges forløb Det er baggrunden for, at ungevejleders primære opgave er ordinære fritidsjob og samspil med jobcentret om uddannelsesaftaler. Samtidig er det lige så centralt i delaftalen, at de lokale aktører aktivt understøtter indsatsen.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	2.952.000 kr.
Lokal medfinansiering	825.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	3.777.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver

bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Nørrebro.

Delaftalen gælder:

Fra 1. januar 2017

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

1. Fritidsjob (CFBU: Fritidsjobprojekter)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Med fokus på 15-19-årige gennemføres fritidsjobformidling til alle unge, der inden for den opsøgende indsats efterspørger hjælp til et fritidsjob. Der tilbydes to typer af fritidsjob: kommunale fritidsjob og ordinære fritidsjob (overvejende i private virksomheder).

Kommunale fritidsjob: Der etableres kommunale fritidsjob i lokale eller nærliggende institutioner, typisk afgrænsede opgaver inden for institutionens kernedrift som bogopstilling på bibliotek, i en tidsbegrænset periode på højst seks måneder, indtil den unge vurderes parat til et ordinært fritidsjob. Ungevejlederen laver aftaler om job i de lokale kommunale institutioner og services, mens lønnen finansieres af BIF, der også varetager lønudbetaling. Der udpeges ansvarlig på institutionen, der varetager etablering, match og opfølgning. Ungevejleder rådgiver i etableringsfasen de kommunale institutioner, gerne i samspil med boligsociale medarbejdere, for at etablere job, som lokale unge efterspørger, men også kan magte. Ungevejleder kan efter behov vejlede om match og opfølgning. Med input fra de kommunale institutioner varetager det boligsociale sekretariat jobannoncering.

Ansvaret for denne indsats påhviler den boligsociale ungevejleder.

Ordinære fritidsjob: BIF varetager fritidsjobformidlingen, dvs. sikrer, at jobcentrets virksomhedskontakt udnyttes til at aftale fritidsjob, der placeres på en hjemmeside. Der etableres så vidt muligt en bred vifte fritidsjob, overvejende i private virksomheder, der

afspejler de unges ønsker til uddannelse og job. Der er dog samtidig fokus på det

centrale formål: At den unge tilegner sig generelle arbejdsmarkedskompetencer, der forudsættes bredt i det videre uddannelses- og karriereforløb3. Den boligsociale ungevejleder varetager match, herunder efter behov bisidderrolle under jobsamtalen, og opfølgning indtil stabilt forløb, herunder efter behov kontakt til forældre. Ungevejleder anvender BIF’s fritidsjobformidling, men erfaringerne fra den hidtidige fritidsjobindsats i Lundtoftegadekvarteret viser, at det er vigtigt, at ungevejlederen derudover har et stærkt kontaktnet til små lokale virksomheder. Ansvaret for denne indsats påhviler den boligsociale ungevejleder i tæt samarbejde med BIF.
Formål:
At modne unge fra uddannelsesfremmede familier i boligområdet til efterfølgende at kunne gennemføre en uddannelse og varetage et job
Målgruppe(r):
• 15-19 årige i boligområdet uden job og uddannelse
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Mindst 20 unge opnår årligt får et kommunalt fritidsjob i mindst seks måneder, fra medio 2017	Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejleder
Mindst 15 unge opnår årligt et ordinært fritidsjob i mindst seks måneder	Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejleder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ansættelse af ungevejleder Der ansættes en ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer. Der udarbejdes en ansættelseskontrakt med en uddybende jobbeskrivelse og løn- og arbejdsvilkår
Forankring:
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder og evt.

3 Der er endvidere accept af, at fritidsjobmuligheder er begrænsede grundet sikkerhedsforhold og obligatoriske kompetencekrav i en række brancher, f.eks. bygge og anlæg, transport m.fl. Der sigtes udelukkende på ordinære fritidsjob, der aflønnes af virksomheden. Der fokuseres på et stabilt ansættelsesforløb, indtil den unge er parat til en praktikplads, eller evt. andet erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb.

effektiviseringskrav. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag.

Aktivitetsnavn:

2. Uddannelsesaftaler – praktikpladser (CFBU: Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Den boligsociale Ungevejleder anvender BIF’s praktikpladsindsats4 til at formidle konkrete muligheder for en uddannelsesaftale til unge. BIF gennemfører i praktikpladsindsatsen matchsamtaler med den unge, for en vurdering af den unge som egnet kandidat. Herefter præsenteres den unge for virksomheden, dvs. sendes til jobsamtale efter forudgående match med virksomhedens profil. Der kan aftales uforpligtende virksomhedspraktik på 4-6 uger, så virksomheden og den unge kan se hinanden an, inden der indgås en for begge parter forpligtende uddannelsesaftale, evt. delaftale for ét trin på uddannelsen.

Uddannelsesaftalen indebærer, at den unge ansættes som lærling eller elev på overenskomstfastsatte løn- og arbejdsvilkår. Den evt. forudgående virksomhedspraktik er ulønnet, dvs. at unge med tilknytning til jobcentret får udbetalt ydelse som hidtil under praktikken, mens der kun i begrænset omfang kan sikres ydelse til unge uden for jobcentret. BIF varetager opfølgning indtil stabilt uddannelsesforløb, herunder anvendelse af redskaber som mentor, hjælp til gældssanering og boligstøtte, sideløbende undervisning i grundfag o.l.

Ungevejlederen kan, grundet tilknytningen til kommunen, på baggrund af en faglig vurdering, henvise unge til matchsamtaler hos BIF. Ungevejlederen leder således fra den opsøgende indsats ind til de kommunale services. Hvis ungevejlederen vurdere det givende, kan han/hun være bisidder for den unge ved matchsamtalen.

Ungevejleder rådgiver de unge for at understøtte overgangen til et job som elev eller lærling, herunder vejlede om optag på grundforløb, overgangskrav på uddannelsens hovedforløb, mulighed for omvalg til anden uddannelse med lavere krav til grundfag eller til uddannelser med særligt gode muligheder for uddannelse og høj beskæftigelsesgrad som nyuddannet mv. Målgruppen for denne indsats er derfor både unge, der endnu ikke har et grundforløb, og unge med grundforløb, der har behov for at blive hjulpet videre i uddannelse, enten i deres nuværende eller en ny uddannelse.

Der er fokus på en bred vifte af de 104 erhvervsuddannelser, der især efterspørges af arbejdsmarkedet og hvor den efterfølgende beskæftigelsesgrad er høj5. Der er dog samtidig særlig fokus på bygge- og anlægsrelevante erhvervsuddannelser via

Københavnermodellen som delelement i BIFs praktikpladsindsats. Københavnermodellen

4 Aktiviteten bygger på BIFs praktikpladsindsats, dvs. den ekstraordinære rekrutteringsservice, BIF tilbyder private virksomheder godkendt til praktikophold for match med 18-29-årige københavnere med gennemført grundforløb, der vurderes som egnede kandidater.

5 Fokus på en bred vifte opretholdes samtidig i en hensyntagen til unges uddannelses- og jobønsker, der

erfaringsmæssigt sigter på en bred vifte brancher, men også for at skabe grundlag for den unges realistiske uddannelsesvalg. En høj andel blandt de unge kan ikke efterleve krav til grundfag på den ønskede uddannelse og må træffe et valg om enten at tilegne sig nødvendigt niveau eller vælge anden uddannelse, der afspejler aktuelt niveau.

er indskrevet i hovedaftalen og indebærer, at hhv. BIF og de almene boligorganisationer i København er gensidigt forpligtet til hhv. at udmønte og anvende BIFs rekrutteringsservice i alle almene byggesager, både renovering og nybyggeri6. Med Københavnermodellen sigtes i videst muligt omfang på unge i de udsatte boligområder under forudsætning af, at BIF har kontakt til dem. Det er en central opgave for ungevejleder løbende at formidle unge med afsluttet grundforløb til matchsamtale i BIF ifm. aktuelle jobåbninger til lærlinge og elever.
Formål:
• At øge antal og andel unge i boligområdet i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse med fokus på erhvervsuddannelse • At de unge vælger en uddannelse, de har forudsætninger for at gennemføre.
Målgruppe(r):
• 15-29-årige unge i boligområdet uden uddannelse og job
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At alle 15-29-årige i boligområdet med gennemført grundforløb på en erhvervsuddannelse tilbydes matchsamtale i BIF	Cpr.nr.-baserede, halvårlige opgørelser, der varetages af ungevejleder. Samt halvårlige cpr.nr.-baserede statusopgørelse, BIF varetager
At 15 unge får en uddannelsesaftale årligt	Opgjort af BIF/helhedsplanen
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ansættelse af ungevejleder Der ansættes en ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer. Der udarbejdes en ansættelseskontrakt med en uddybende jobbeskrivelse og løn- og arbejdsvilkår
Forankring:
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to

6 Det indgår i Københavnermodellen, at BIF deltager i et byggemøde for præsentation af BIF’s rekrutteringsservice for hoved- og underentreprenører. Forinden har BIF afdækket, hvilke entreprenører, der er godkendt til praktikophold for hvor mange lærlinge til hvilke uddannelser, hvor mange, der p.t. er ansat og hvornår de pågældende uddannelsesaftaler udløber. Derudover medbringer BIF en liste over unge københavnere med gennemført grundforløb, som BIF har kontakt til og har vurderet som egnede kandidater. Entreprenører, der ikke er godkendt til praktikophold, tilbydes administrativ support for praktikgodkendelse. Udover de almene byggesager tilbydes Københavnermodellen fremadrettet i alle kommunale byggesager som frivilligt alternativ til sociale klausuler.

fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder, evt. effektiviseringskrav og konjunkturudvikling. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag..

Aktivitetsnavn:

3. Formidling om uddannelse og job til unge og deres forældre (CFBU: Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Aktiviteten tager afsæt i et presserende behov for at gøre de faktuelt gode uddannelses- og jobmuligheder synlige og konkrete for de unge og deres forældre. Dvs. både pege på de uddannelser, der især efterspørges på arbejdsmarkedet og derfor indebærer særligt gode jobmuligheder, men også konkrete uddannelseskrav. Det er central, at denne aktivitet gennemføres i øjenhøjde med de unge og deres forældre via de boligsociale aktører i området

Der er som med de øvrige aktiviteter fokus på erhvervsuddannelser, men også på videregående uddannelser. Ift. videregående uddannelser vægtes formidling af adgangskvotienter og den efterfølgende beskæftigelsesgrad.

Ungevejlederem bidrager i et tæt samarbejde med BIF med input til og medvirker i den løbende planlægning og gennemførelse af events, og til at kvalificere lokale aktiviteter i en målrettet uddannelses- og jobformidling.

I samarbejde med de øvrige medarbejdere i helhedsplanen drøftes og fastlægges løbende events i en rullende halvårsplanlægning, der drøftes for en tilpasning til hver helhedsplan. Nedenfor er oplistet mulige eksempler:

• Besøg på C.G. ▇▇▇▇▇▇-byggeplads for unge og deres forældre for selvoplevet erfaring for de gode muligheder for uddannelsesaftale som struktørlærling og en månedsindtægt på 50.000 kr. som færdiguddannet

• Oplæg af arabisktalende, kvindelig bygningskonstruktør, der videregiver erfaring om uddannelse og jobbet som projektleder for et større renoveringsarbejde på uddannelsesevent i den lokale fritidsklub

• Oplæg af driftschef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ med ansvar for butiks-, bager- og slagterelever, der fortæller Bydelsmødre om karriere- og jobmuligheder, herunder præference for elever med anden etnisk baggrund, idet koncernen gerne ser kundekredsen afspejlet blandt personalet

• Lærlingetræf i regi af helhedsplanen (enten i beboerhuse eller ved temaarrangementer), hvor lærlinge med uddannelsesfremmed baggrund fortæller om deres vej fra grundskole til uddannelsesaftale

Ungevejlederen kan arbejde med unge med erhvervskompetencegivende uddannelse,

hvis der er tid, når arbejdet med den oprindelige målgruppe tillader det. Det kan således give mening, at ungevejlederen også hjælper unge med en

erhvervskompetencegivende uddannelse i job, herunder ved henvisning til BIF kernedriften, men det er ikke ungevejlederens primære opgave.
Formål:
At sikre aktuel viden om de gode uddannelses- og jobmuligheder blandt boligområdets unge uden uddannelse og job, deres forældre og lokale aktører med kontakt til de unge
Målgruppe(r):
15-29-årige unge uden uddannelse og job i boligområdet, deres forældre og lokale aktører med kontakt til de unge.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Der er gennemført 2 events om året for unge med 40 unge fra boligområdet	Den boligsociale ungevejleders logbog
Der er gennemført 2 events om året for forældre med i alt 40 deltagere fra boligområdet	Den boligsociale ungevejleders logbog
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Der ansættes en ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer. Der udarbejdes en ansættelseskontrakt med en uddybende jobbeskrivelse og løn- og arbejdsvilkår.
Forankring:
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder, evt. effektiviseringskrav og konjunkturudvikling. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag.

Aktivitetsnavn:

4. Lommepengeprojekt (CFBU: Lommepengeprojekt)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Lommepengejob kan være det allerførste skridt i arbejdet med at modne udsatte børn og unge til senere at kunne gennemføre en uddannelse og/eller varetage et job.

Helhedsplanens børne- og ungemedarbejder har som en af sine opgaver at formidle lommepengejobs i form af kortvarige ansættelser (3-6 mdr.) til unge fra området, som ikke er klar til et egentligt fritidsjob - enten fordi de er for unge (13 – 14 år) eller fordi de

er særligt udsatte og derfor har svært ved at konkurrere på lige fod med andre unge på

samme alder. Lommepengestillingerne etableres i lokale virksomheder, lokale institutioner, i det boligsociale sekretariat samt - hvis muligt - i den lokale drift. Konkrete opgaver i det boligsociale sekretariat kan være indkøb, børnepasning ophængning af opslag etc. I virksomheder og institutioner etableres stillingerne, så de ikke er konkurrerende med reelle stillinger samt med henblik på etablering af deciderede fritidsjobs. De unge gennemfører et jobsøgningsforløb og prøver - måske for første gang – at skrive en ansøgning og gennemføre en jobsamtale. Behovet for støtte fra børne- og unge- medarbejderen vil være forskelligt fra ung til ung og tilpasses altid den enkelte. Når de har fået et job bliver de grundigt introduceret til jobbet og virksomheden, og de får hjælp til frikort, bankkonto og andre formalia. De unge modtager løbende supervision og støtte til at udvikle sig i lommepengejobbet, og til efterfølgende at finde et ordinært fritidsjob. Børne- og ungemedarbejderne er opsøgende overfor virksomheder, og det er vigtigt at sikre sig virksomhedens åbenhed overfor at ansætte unge fra udsatte boligområder samt at der er kollegaer og voksne medarbejdere på arbejdspladsen til at støtte op. CFBU anser lommepengeprojekter som en klargøring af unge til at varetage et fritidsjob, idet evalueringer viser, at unge der har haft lommepengejob også formår at fastholde et ordinært fritidsjob efterfølgende.
Formål:
Det er på kort sigt formålet at styrke børn og unge til at kunne påtage sig et fritidsjob på almindelige vilkår og til at føle større ejerskab for deres boligområde samt stolthed omkring det at have et job. På sigt er formålet at styrke de unge ift. at klare sig bedre i skolen, på en uddannelse samt på arbejdsmarkedet, og således bryde negativ social arv. Et job er et godt alternativ til at hænge ud på gaden og kan medvirke til forebyggelse af kriminalitet.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1 er særligt udsatte unge på 13-14 år, der på grund af deres unge alder og arbejdsmarkedsregler har svært ved at få et ordinært fritidsjob. Målgruppe 2 er særligt udsatte unge 15-17 årige, som typisk går på specialskoler og/eller har diagnoser, og som derfor har svært ved at konkurrere på lige fod med andre unge på samme alder. I forhold til begge målgrupper er det et mål at inddrage forældrene, fordi det ikke er givet, at de kender til arbejdsmarkedskultur og kan støtte deres barn. Forældrene informeres om de unges vagtskema, mødetider, kontrakt, løn osv. I nogle tilfælde introduceres forældrene også til arbejdspladsen.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At mindst 5 unge i alderen 13 – 14 år og mindst 5 særligt udsatte unge 15 – 17 årige	Helhedsplanens registrering

har årligt haft et lommepengejob i mindst 3 måneder
At den unge opnår selvstændighed og imødekommende fremtoning, sociale og kollegiale kompetencer samt mødestabilitet	Kompetenceudviklingsskemaer udfyldt af arbejdsgiver og helhedsplan før jobbet påbegyndes samt efter afslutning

Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen har ansvaret for at rekruttere de unge, udfylde ansættelsesformular, følge op på korrekt lønudbetaling etc. Og overodnet supervision af den unge. Helhedsplanen har ansvar for, at der findes lønmidler til stillingerne i 3-6 måneder, enten ved at trække på de bevilgede midler fra Trygfonden eller ved, at der i afdelingernes drift oprettes småjob, som de unge må og kan varetage. Helhedsplanen har ansvar for at de deltagende virksomheder og institutioner er engagerede og har forståelse for projektets overordnede formål samt har et reelt ønske om at guide og støtte den unge. Ved evt. ansættelse i driften vælges en kontaktperson, som har ansvar for tildeling af opgaver etc. til den unge. Ved ansættelse i lokal virksomhed eller institution har arbejdsgiveren det daglige ansvar for opgaver til den unge samt ansvar for at afregne deres månedlige udgifter ved at sende regning på lønudgifter til helhedsplanen. Børne- og ungemedarbejderen forventes at anvende i gennemsnit 11,5 timer pr. uge til indsatsen.

Aktivitetsnavn:

5. Etablering af studienetværk, ung-til-ung mentoring, lektie-/studiecaféer m.v. (CFBU: Lektiecaféer og Rollemodelprojekter)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Der er stort frafald fra ungdomsuddannelserne. Og der er forskningsmæssigt belæg (refereret i CFBU’s videns- og inspirationskatalog) for, at frafaldet generelt er størst blandt unge, der kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har nogen uddannelse. Både fagligt og socialt har disse unge det svært på skoler og i uddannelsesinstitutioner, og i de udsatte boligområder færdes de ofte blandt andre unge, som heller ikke kommer fra hjem med tradition for uddannelse. Der udvikler sig derfor ofte en kultur, hvor det er almindelig accepteret ikke at gå i gang med en uddannelse efter folkeskolen eller at droppe ud af uddannelsen igen og i stedet måske hænge på gaden.

Det er baggrunden for ønsket om at etablere et miljø i boligafdelingerne, hvor frivillige unge rollemodeller fra lokalområdet støtter yngre unge fagligt og socialt i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Rollemodellerne kan f.eks. være unge, der selv kommer fra

hjem, hvor forældrene ikke har kunnet give dem den nødvendige hjælp, men som alligevel er lykkedes med at gennemføre en ungdomsuddannelse og måske nu er i gang med en videregående uddannelse. Altså unge, der kender barriererne og har en forståelse for, hvad andre unge kæmper med og imod (pier-to-pier tankegangen). Ved at etablere studienetværk og studiecaféer, hvor de unge fra boligområdet kan mødes, kan de ikke alene få en faglig støtte fra lidt ældre unge. Der kan også skabes et rum/en kultur, hvor de unge støtter hinanden i at holde fast i deres uddannelse. Altså gøre uddannelse til en del af en vinder-kultur i boligområdet. Studienetværk, studiecaféer o.lign, kan f.eks. etableres i samarbejde med større frivillig- organisationer og eller uddannelsesinstitutioner eller i et tværgående samarbejde med andre boligområder i bydelen. Studiecafé-tilbuddet kan evt. udvides med et ung-til-ung tilbud, hvor unge stiller sig til rådighed som en slags mentor for en yngre ung, som går på en ungdomsuddannelse. Indsatsen kan således indeholde en række elementer, og hvilke konkrete elementer der realiseres vil afhænge af, hvilke behov der identificeres (jf. ovenstående).
Formål:
Formålet er at støtte unge fra uddannelsesfremmede familier, der påbegynder en ungdomsuddannelse, fagligt og socialt og derigennem bidrage til, at de unge ikke dropper ud af uddannelsen.
Målgruppe(r):
Unge, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og som ikke kan få den nødvendige støtte og opbakning fra deres hjem og deres netværk.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At mindst 20 unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, hvert år deltager i studienetværk eller studiecaféer	Registrering foretaget af helhedsplanen
At de unge, der deltager i studienetværk eller studiecaféer oplever, at det styrker dem fagligt	Survey blandt deltagerne gennemført af netværksmedarbejderen

Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ungevejlederens opgave er at afdække de specifikke behov blandt boligområdets unge for sådanne understøttende initiativer og i samarbejde med netværksmedarbejderen og evt. eksterne parter at udvikle relevante tilbud. Endvidere skal ungevejlederen gennem sin løbende kontakt til de unge formidlede de lektie-/studiecafé-tilbud og lignende, der måtte

blive etableret.

Via det faglige netværk med andre ungevejledere i lokalområdet, kan ungevejlederen afdække mulighederne for tværgående samarbejde med andre boligområder i bydelen om studiecafétilbud o.lign., som der måske er tilstrækkeligt ungeunderlag til i den enkelte bebyggelse.

Netværksmedarbejderen har ansvaret for selve etableringen af studienetværk, lektie-

/studiecaféer og for rekrutteringen af unge frivillige fra lokalområdet som undervisere, evt. i samarbejde med ekstern part (f.eks. en frivilligorganisation).

Boligafdelingerne stiller gratis egnede lokaler til rådighed for aktiviteterne.

Netværksmedarbejderen forventes at anvende i gennemsnit 11,t timer pr. uge til opgaven.

Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældre- ansvar

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Helhedsplan for Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården 2017-2020.

Aftalens parter:

Boligselskabet AKB, København v/KAB Boligsocial Konsulent

▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 3838 1886 / ▇▇▇@▇▇▇-▇▇▇▇▇.▇▇

Boligselskabet HAB II v/DAB Bestyrelseskonsulent

▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇:

SOF Borgercenter Børn og Unge ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇

▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇: 2686 4008 / ▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Børne og Ungeforvaltningen ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇

▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇: 2720 4344 / ▇▇▇▇▇▇@▇▇▇.▇▇.▇▇

Problemkompleks for indsatsområdet:

Lundtoftegade, Lundtoftegården og Titanparken har alle en høj andel af børn og unge,

sammenlignet med kommunen som helhed. I de tre boligområder var der pr. 1. januar 2015 i alt 723 børn under 18 år. Heraf var 335 fra 0-6 år og 388 fra 7-18 år.

Hvad angår brugen af pasningstilbud er det især i vuggestuealderen og i fritidshjem- og fritidsklubalderen, at boligafdelingerne halter efter det kommunale gennemsnit, hvorimod andelen af børn, der går i børnehave, ligger tæt på det kommunale snit (undtagen Titanparken). Se nedenstående skema over brugen af pasningstilbud i forskellige aldre.

Når børn ikke kommer i vuggestue, viser undersøgelser, at de ofte allerede har et sprogligt efterslæb i 3-års alderen – et efterslæb, som de har svært ved at indhente, og som derfor kan komme til at påvirke deres skolegang og fremtidige uddannelses- muligheder i negativ retning. Denne sammenhæng er senest dokumenteret af BL i en rapport fra 2014 om de udsatte boligområder, baseret på omfattende statistisk data fra AE-rådet.

Alle tre boligområder har mange familier, både med dansk og med anden etnisk baggrund, der har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen – såvel økonomisk som socialt, og mange fører en isoleret tilværelse. Det sætter sit negative præg på familielivet og børnenes opvækst, og det mærkes tydeligt i de tre boligområder.

Der er behov for støtte til forældrene i de tre boligområder til at få hverdagen til at fungere, mestre forældrerollen og give dem viden og indsigt, der sætter dem i stand til at hjælpe deres børn med at navigere i det danske samfund. I de forløbne helhedsplaner i Lundtoftegade og Titanparken har der været gode erfaringer med familierettede indsatser, som støtter forældrene og bygger bro til det kommunale system.

Derfor vil disse indsatser blive videreført og samtidig vil der være større fokus på at give forældrene mere viden om deres ansvar som forældre, så de i højere grad tager del i deres børns opvækst og fremtidsmulighede

Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Formål:

Formålet er at bryde en negativ social arv ved at styrke forældrene som forældre og rollemodeller, så de blive bevidste om deres ansvar som forældre og bliver bedre i stand til at være vejledere og rådgivere for deres børn i forhold til trivsel, udvikling, sundhed, fritidsliv, skolegang, uddannelsesvalg etc.

At øge forældrenes forståelse for værdien af, at deres børn går i kommunale dagtilbud og deltager i organiserede fritidstilbud.

Specifikke målsætninger:

	Lundtoftegade	Titanparken	Lundtoftegården	Kommunen
1-2 årige	57,5 %	55,6 %	77,8 %	82,8 %
3-5 årige	90,5 %	74,2 %	95,5 %	91,4 %
6-9 årige	59,0 %	42,6 %	59,5 %	73,1 %
10-14 årige	40,2 %	36,8 %	34,3 %	50,2 %

• At styrke forældrenes kompetencer til at støtte og vejlede deres børn i forhold til skole, uddannelse m.v. • At skabe bedre vilkår for trivsel i børnefamilierne og forebygge negativ social arv • At skabe brobygning mellem udsatte familier og det offentlige system • At reducere antallet af undersøgelsessager (§ 50 og 51) • At øge andelen af børn, der går i vuggestue (fra Lundtoftegade og Titanparken) • At øge andelen af børn, der går i børnehave (fra Titanparken) • At øge andelen af børn, der går i fritidshjem (fra alle tre afdelinger) Målgrupper: Børn, unge og deres forældre
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Andelen af undersøgelsessager (§ 50 og 51) i Socialforvaltningen blandt børn og unge (unikke børn) i alderen 0 - 17 år er i 2020 reduceret fra 4,23 % i 2015 til det kommunale gennemsnit på 2,81 %. (Svarende til et fald på 11 unikke børn – fra 31 til 20 børn)	Data fra SOF
Andelen af børn fra Lundtoftegade og Titanparken, der går i vuggestue, er i 2020 øget fra hhv. 57 % og 55 % i 2015 til det kommunale gennemsnit på 82 %	Boligsociale nøgletal
Andelen af børn fra Titanparken, der går i børnehave, er i 2020 øget fra 74 % i 2015 til det kommunale gennemsnit på 91 %	Boligsociale nøgletal
Andelen af børn fra Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården, der går i fritidshjem/SFO er i 2020 øget fra hhv. 59 %, 42 % og 59 % i 2015 til det kommunale gennemsnit på 73 %	Boligsociale nøgletal
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Familierådgivning

2. Mødregrupper 3. Dialogmøder for forældre 4. Baba – fædre for forandring
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
Ovennævnte aktiviteter bygger videre på og supplerer det arbejde, som allerede sker i kommunalt regi. Der vil være tale om en styrkelse af indsatser, hvor helhedsplanen får en udviklende og bidragende rolle ift. at igangsætte nye initiativer, tilrettelægge, agere tovholder samt brobygge til det kommunale system. Den kommunale indsats vil bidrage og have ansvar for at sikre fagligheden samt i mange tilfælde være den primære udførende.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	3.069.000 kr.
Lokal medfinansiering	1.294.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	4.363.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
De involverede parter har pligt til at underrette hinanden om ethvert forhold, der har direkte betydning for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter. Alle aktivitetsansvarlige har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne i form af statusnotater el. lign. (den konkrete afrapporteringsform aftales i bydelsbestyrel- sen). Af afrapporteringerne skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, som kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen. Såfremt der opstår uenigheder/konflikter imellem de parter, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de direkte involverede selv. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det boligorganisationens ansvar at forelægge den givne problemstilling for bydelsbestyrelsen, der så træffer afgørelse i sagen. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har mere principiel eller politisk karakter, kan bydelsbestyrelsen vælge at forelægge sagen for den bydækkende boligsociale bestyrelse.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):
Delaftalen kan ændres, hvis boligorganisationen og den eller de parter, der er involveret i den pågældende aktivitet, er enige herom.

Ved justeringer/mindre ændringer i delaftalen orienteres bydelsbestyrelsen blot. Ved behov for større ændringer i delaftalen forelægges disse bydelsbestyrelsen til godkendelse efter fælles indstilling fra boligorganisationen og den eller de parter, der er involveret i den pågældende aktivitet.

Det er boligorganisationen, der rent praktisk orienterer og foretager indstillinger til bydelsbestyrelsen.

Delaftalen gælder fra:

Den 1. januar 2017.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Familierådgivning (CFBU: Rådgivning og brobygning til kommunale aktører for sårbare forældre)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Familierådgivningen er et tilbud om rådgivning til udsatte børnefamilier i helhedsplanens tre boligområder og varetages af familierådgiveren og de sociale viceværter, der således får indsigt i familiernes sociale problematikker og støtter familierne til at få dem løst.

Hovedparten af børnefamilierne er af anden etnisk herkomst end dansk og har ikke indsigt i den kultur og de forventninger, som børnene møder i daginstitutionerne, i skolen, i foreningslivet mv. Ofte kender forældrene heller ikke de forventninger, som stilles til dem som forældre, forsørgere og forbilleder for deres børn.

Familierne får rådgivning om opdragelse, trivsel i skolen (vejledning i at støtte barnet og indgå aktivt i barnets skolegang, herunder skole-hjem-samarbejdet) i boligområdet og i selve familien (med fokus på strukturering af hverdagen og forsøger- og forældrerollen).

Familierådgivningen består af flere elementer:

1. Anonyme personlige samtaler med forældrene

2. Studiekredse, som bliver sammensat efter emne og relevans

3. Støtte i kontakten til offentlige myndigheder

4. Brobygning til offentlige tilbud såsom familiekurser i regi af socialforvaltningen.

Familierådgivningen foregår i boligområderne, og mange af familierne har allerede, via tidligere indsatser, opbygget tillid til såvel de sociale viceværter i Lundtoftegade og Titanparken som familierådgiveren i Lundtoftegade, som er udlånt af socialforvaltningen. I Lundtoftegade lejer Socialforvaltningen sig ind i et lokale i beboerkontoret, hvor familierådgiveren afholder samtaler med beboerne. I Titanparken og Lundtoftegården vil de sociale viceværter have Åben Rådgivning for beboerne. Familierådgiveren og de sociale

viceværter opbygger og opretholder den gode kontakt til familierne via forskellige tiltag

for børnefamilierne såsom FamilieSjov, møder med kvindenetværk, familieture og familieferier. Derudover gennemføres debatcaféer og mødregrupper, som er beskrevet som selvstændige aktiviteter i denne delaftale.

Familierådgiveren vil i samarbejde med den sociale vicevært i Titanparken tilrettelægge studiekredse for udvalgte familier, hvor forældrene får viden om relevante emner. Det kan f.eks. være et forløb om opdragelse, hvor forældrene får redskaber til at undgå konflikter, sætte grænser uden brug af vold samt kommunikere med en anderkendende tilgang.

Studiekredsene vil blive tilrettelagt, så det passer til familierne og de vil variere i længde og tidspunkter afhængig af emne, deltagerantal mv. Studiekredsene vil blive afholdt i Lundtoftegade og Titanparken. Her vil indgå børnepasning og servering af mad, idet det vil være en medvirkende forudsætning for at rekruttere og fastholde forældrene.

I Lundtoftegade vil der en gang om måneden være FamilieSjov for børn og forældre med tilbud om rytmik, kreativt værksted eller lignende for børnene og aftensmad for hele familien. Den vil blive gennemført af medarbejderne fra områdesekretariatet og familierådgiveren ligesom frivillige beboere inddrages i de praktiske gøremål. På denne måde får familierne en mulighed for at opsøge medarbejderne og lære dem at kende under uformelle forhold.

Der har ikke tidligere været en helhedsplan i boligområdet Lundtoftegården, så her vil den første fase bestå i skabe en indledende dialog med beboerne. Helhedsplanens medarbejdere vil være til stede i området og gennemføre mindre aktiviteter, så de kan danne sig et indtryk over beboernes konkrete behov.

Mange af de udsatte forældre har en vis skepsis overfor det offentlige system og vil helst ikke fortælle om deres udfordringer til kommunale medarbejdere fra f.eks.

Socialforvaltningen. Familierådgivningen har derfor også en stor opgave i at fungere som brobygger mellem udsatte familier og det offentlige system. En stor del af rådgivningen vil handle om at støtte forældrene i kontakten til det offentlige system, så familierne får den hjælp, de har brug for. Hvor det har relevans vil familierne således blive henvist til Socialforvaltningens særligt tilrettelagte familiekurser og andre tilbud.

Familierådgivningen vil samarbejde og koordinere med relevante aktører såsom Socialforvaltningen, daginstitutioner, sundhedsplejen m.fl.

Sammenfattende kan man sige, at familierådgivningen er opbygget omkring fire mål:

1. Skabe bedre vilkår for trivsel i børnefamilierne og forebygge negativ social arv.

2. Skabe kontakt og tillid til udsatte børnefamilier, så de åbner sig og opsøger hjælp.

3. ▇▇▇▇▇▇ forældrene i at tage ansvar for deres børns opvækst, trivsel og uddannelse.

4. Skabe brobygning mellem udsatte familier og det offentlige system.

Formål:

Det er formålet, at børn og forældre opnår bedre trivsel ved at styrke forældrenes viden

og give dem konkrete redskaber til at støtte deres børn. Det er hensigten at styrke forældrenes kompetencer til at støtte og vejlede deres børn i forhold til trivsel, udvikling, sundhed, fritidsliv, skolegang, uddannelsesvalg etc. Ligeledes vil forældrene blive vejledt i, hvorledes de kan støtte deres børn i at begå sig i sociale sammenhænge. Forældrene skal have redskaber til børneopdragelse og til at være aktive medspillere i deres børns liv.
Målgruppe(r):
Familierådgivningen er et tilbud for udsatte familier med børn fra 0 til 18 år
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
40 forældre/familier om året modtager rådgivning	Registrering ved familierådgiver og sociale viceværter
Minimum to forløb med studiekredse gennemføres om året med 8 deltagere.	Registrering ved familierådgiver og sociale viceværter.
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Familierådgivningen varetages af helhedsplanens to sociale viceværter samt en familierådgiver, som p.t. er udlånt af den anonyme rådgivning under BBU i Socialforvaltningen. Den nuværende familierådgiver, udlånt af Socialforvaltningen, er ansat i et seniorjob, der udløber med udgangen af september 2018. Fra 1. oktober til 2018 og til helhedsplanens udløb pr. 31. december 2020 afsætter helhedsplanen midler til at kunne ansætte en familierådgiver i en 24 timers stilling. Familierådgiverens organisatoriske forankring fra 1. oktober 2018 drøftes mellem boligorganisationerne og kommunen. Familierådgiveren bidrager med op til 12,5 time, social vicevært 1 med op til 9,25 time og social vicevært 2 med 11 timer. De to sociale viceværter og familierådgiveren vil mødes en gang om måneden for at koordinere indsatsen og sparre om tiltag for at støtte familierne. Den sociale vicevært i Titanparken vil have den primære kontakt til beboerne i Titanparken og vil arbejde videre med de familier, der allerede er kontakt til samt fokusere på at brede indsatsen ud til øvrige familier med behov. Familierådgiveren vil have base i Lundtoftegade og vil have den primære kontakt til beboerne i Lundtoftegade og Lundtoftegården angående børneopdragelse og problematikker, som handler om børnenes trivsel. Familierådgiveren har også sin gang i Socialforvaltningen og kan således bidrage til alle tre områder med f.eks. henvisning af familier til forvaltningens særligt indrettede familiekurser mv. Den sociale vicevært i Lundtoftegade vil arbejde med den rådgivning og vejledning til familierne i Lundtoftegade og Lundtoftegården, der kan være udover børnenes generelle trivsel og opdragelse. Det kan eksempelvis være familiens behov for støtte i forbindelse med kontakten til offentlige myndigheder herunder jobcenter, Udbetaling Danmark,

Borgerservice mm, da erfaringen viser, at sårbare familier har svært ved at overskue og forstå kommunikationen med det offentlige system. Derudover vil den sociale vicevært have kontakt til familien angående huslejerestancer, gæld og andre økonomiske spørgsmål.

Begge sociale viceværter vil støtte familierne i forhold til de problemer, de kan have i forbindelse med lejemålet og ”det at bo alment”. Erfaringen viser, at det ofte er problemer, som kan være altoverskyggende og tapper familierne for ressourcer. Det vil ske i tæt samarbejde med ejendomskontorerne.

Samarbejdet mellem de sociale viceværter og familierådgiveren vil foregå i en tæt dialog med sparring og rum for fortsat udvikling af indsatsen. Organisering af indsatsen i boligområderne vil være forskellig, således vil snitfladen mellem den sociale vicevært i Lundtoftegade og familierådgiveren fremstå mere skarp, da der er et øget samarbejde omkring den enkelte familie fremfor samarbejdet med den sociale vicevært i Titanparken, hvor kontakten til – og arbejdet med familierne primært varetages af den sociale vicevært.

Samarbejdet mellem de sociale viceværter og familierådgiveren samt organiseringen af indsatsen vil skabe en helhedsorienteret tilgang til familierne, således vil alle aspekter af de sociale problemer, som den enkelte familie kan have bliver belyst, og familierne vil få den fornødne støtte, så fremadrettede sociale problemer kan forebygges.

Aktivitetsnavn:

Mødregrupper (CFBU: Fremskudt sundhedspleje og mødregrupper)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Mødregrupperne er en fortsættelse af en aktivitet, som blev oprettet som et pilotprojekt under den forrige helhedsplan i Lundtoftegade. Her samarbejder sundhedsplejen og familierådgivningen om en tværkulturel mødregruppe for gravide kvinder og kvinder, der har børn i alderen 0 - 8 år. Aktiviteten fortsættes i Lundtoftegade, hvor tilbuddet også tilbydes mødre fra Lundtoftegården. Sundhedsplejen faciliterer en kvindegruppe i Vermundsgade, og tilbuddet her vil også være for mødre fra Titanparken.

Kvinderne mødes en formiddag om ugen i lokaler stillet til rådighed af boligafdelingen eller en kommunal institution. Kvinderne rekrutteres til mødregruppen via sundhedsplejen og den anonyme familierådgivning, ligesom de boligsociale medarbejdere og øvrige lokale aktører bidrager til at skabe kendskab til tilbuddet.

Mødregrupperne er målrettet udsatte familier, som ikke har ressourcer til at indgå i de traditionelle mødregrupper, hvor kvinderne selv er værter på skift. Sundhedsplejen og familierådgivningen rekrutterer mødre fra udsatte familier, der er præget af f.eks. lav indkomst, uddannelse og sprogvanskeligheder. De udsatte familier har særlig behov for

støtte og viden med henblik på at forebygge omsorgssvigt, understimulering eller

trivselsproblemer hos børnene.

Familierådgiveren og sundhedsplejersken fungerer som gruppeledere og skaber et rum for at reflektere og debattere med andre ligestillede, så kvinderne blandt andet får øje på egne værdier og bliver inspireret til at afprøve nye handlekompetencer især med fokus på børneopdragelse og kommunikation i hjemmet.

Kvinderne får oplæg om kost, tandpleje, daginstitutioner, sprogstimulering, opdragelse mv. Oplægsholderne giver også redskaber til at opdrage børnene og løse konflikter på en anerkendende måde. Gruppelederne følger op fra gang til gang på kvindernes erfaringer med at bruge de nye redskaber og får kvinderne til at reflektere over måder at styrke barnets opvækst. Kvinderne får således også vejledning i, hvordan de kan inddrage fædrene i den fælles opdragelse af barnet.

Det er vigtigt, at mødrene opbygger en omsorgsfuld og afstemt tilknytning til deres børn, så børnenes modstandskraft styrkes. Specielt i barnets første år, er dets tilknytning til forældrene afgørende for udviklingen af et robust nervesystem og for barnets tillid til sig selv og sine omgivelser.

Kvinderne støttes gennem en bevidstgørelse af deres værdier og handlekompetencer som mødre. Det sker gennem oplæg og dialog samt opfølgning på kvindernes erfaringer i at bruge nye metoder til opdragelse og kommunikation i hjemmet.

Helt konkret foregår mødregruppen i et tre timers forløb om formiddagen, hvor gruppelederne byder velkommen med the, kaffe, brød og frugt. Gruppelederne igangsætter en indledende snak om, hvordan det går, og hvad er sket siden sidst. Denne snak får tid til at udvikle sig, så kvinderne i dialogen får vejledning og svar på deres spørgsmål. Herefter får kvinderne et oplæg om et emne, som de selv har været med til at vælge. Oplægsholder er enten en af gruppelederne eller en fagperson udefra, som stilles til rådighed af forvaltningerne.

Gruppelederne evaluerer og skriver logbog for dagens mødregruppe i en halv til en hel time, efter kvinderne er gået, med henblik på opfølgning og udvikling af mødregruppen.

Formål:

Mødregrupperne har følgende mål:

1. At styrke barnets sociale, sundhedsmæssige og emotionelle udvikling

2. At støtte i at tage ansvar for deres børns opvækst og styrke deres kompetencer som forældre og som opdragere

Målgruppe(r):

Gravide samt mødre med børn i alderen 0 – 8 år.

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:

(OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)

Succeskriterier:	Datakilde:
12 kvinder er tilknyttet mødre gruppen pr. år, heraf halvdelen fra helhedsplanens område	Logbøger ved sundhedsplejersken
80% af kvinderne giver udtryk for, at de har fået større viden om det danske børnesyn og flere handlekompetencer i børneopdragelsen.	Intern survey gennemført af sundheds- plejersken og familierådgiveren blandt de deltagende kvinder


Organisering, ansvar og rollefordeling:
Familierådgiveren p.t. udlånt af BBU i Socialforvaltningen planlægger, gennemfører og evaluerer mødregruppen i Lundtoftegade i samarbejde med en sundhedsplejerske fra BUF. Familierådgiveren vil bidrage med op til 6,25 time pr. uge til aktiviteten. Sundhedsplejen i BUF faciliterer kvindegruppen i Vermundsgade, og den sociale vicevært vil opsøge og motivere kvinder fra Titanparken til at benytte tilbuddet. Sundhedsplejen vil oplyse den sociale vicevært om familier i målgruppen, så kendskabet til relevante familier øges og flest mulige kan modtage tilbuddet om mødregruppen i ▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇. Forvaltningerne stiller fagpersoner med temabaseret viden til rådighed til at holde oplæg.

Aktivitetsnavn:

Debatcaféer for forældre (CFBU: Temaarrangementer for forældre)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Debatcaféer for forældre sigter på at øge forældrenes viden om forhold, som har betydning for deres børns opvækst. I alle tre boligområder er der mange familier af anden etnisk herkomst end dansk, som savner viden om, hvordan det danske samfund fungerer, og hvordan de kan tage ansvar for deres børn. Der vil blive taget temaer og problemstillinger op, som kan give forældrene viden og redskaber til at opdrage og støtte deres børn. Forældrene har mange spørgsmål, som handler om socialforvaltning, skole- hjem-samarbejde, opdragelse, besøg fra politiet, redskaber til at håndtere konflikter osv..

Udfordringerne i boligområderne viser også, at forældrene ikke kender de uskrevne regler for at bo alment. Det handler f.eks. om, at forældrene skal tage ansvar for børnene, når de opholder sig uden for hjemmet. I alle tre boligområder er der udfordringer med mindre børn, som færdes uden opsyn - ofte til sent på aftenen. Forældrene efterspørger også

redskaber til at tale med deres teenagebørn om f.eks. uddannelse, rygning og rusmidler,

og hvordan de kan forebygge, at de unge kommer i berøring med kriminalitet. Debatcaféerne vil blive afholdt en gang om måneden (ni måneder om året) og foregå på skift mellem de tre boligområder. De sociale viceværter og familierådgiveren vil i fælleskab stå for koordinering og afholdelse af møderne og udvælge emner på baggrund af forældrenes behov og ønsker. Forvaltningerne vil stille fagkompetente ansatte til rådighed som oplægsholdere. Eksempler på temaer er børns sundhed, teenagere i familier, dagtilbud for børn 0-5 år, opdragelse, betydning af underretninger, digital mobning og radikalisering. Det kan være en stor udfordring at rekruttere og fastholde forældrene til debatcaféerne. Derfor vil børnepasning og servering af mad indgå efter behov.
Formål:
Dialogmøderne arrangeres som et supplement til familierådgivningen, som er beskrevet i denne delaftale, men med en bredere målgruppe, der omfatter alle forældre i områderne. Debatcaféerne har tre mål: 1. Skabe bedre vilkår for trivsel i børnefamilierne og forebygge negativ social arv. 2. ▇▇▇▇▇▇ forældrene i at tage ansvar for deres børns opvækst, trivsel og uddannelse. 3. Skabe brobygning mellem udsatte familier og det offentlige system.
Målgruppe(r):
Debatcaféernes emner er målrettet forældre i helhedsplanens tre områder.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Minimum 20 forældre/forældrepar deltager i dialogmøder, som holdes ni gange om året	Helhedsplanens Logbøger
80 % af de deltagende forældre giver udtryk for, at har fået større viden om det danske børnesyn og flere handlekompetencer i børneopdragelsen.	Intern evaluering, del af logbog at evaluere hvert dialogmøde.


Organisering, ansvar og rollefordeling:

De sociale viceværter og familierådgiveren udarbejder program for debatcaféerne. Familierådgiveren bidrager med op til 6,25 timer pr. uge til debatcaféer, familiesjov m.v. Social vicevært 1 bidrager med 9,25 timer og social vicevært 2 med 7,5 timer.

Forvaltningerne i Københavns Kommune bidrager med fagpersoner som oplægsholdere.

Aktivitetsnavn:

Baba – Fædre For Forandring

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

I det sociale arbejde i mange udsatte boligområder efterlyses det, at fædrene spiller en større positiv rolle som forældre. På Nørrebro har man traditionelt rigtig god kontakt til kvinder i de udsatte familier igennem diverse netværksaktiviteter og arbejdet med bydelsmødre.

Der kan være mange faktorer, der er afgørende for at fædre ikke bidrager så aktivt som forældre. Nogle mænd er traumatiserede af krig og/eller af at leve i eksil, nogle er udenfor arbejdsmarkedet og har mistet terræn som familiens forsørger. Dette kan betyde, at fædrene har vanskeligt ved at udfylde rollen som autoriteten i hjemmet og/eller overkompenserer for denne på uheldig vis. Samtidig oplever mange mænd et misforhold mellem de kulturelle forventninger, der er til mænd i hhv. deres oprindelsesland og det danske samfund, og som vanskeliggør det for dem at udfylde rollen som far. Det er derfor relevant, både af hensyn til børnene og deres fædre, at forsøge at støtte fædrene i at være deltagende i deres børns liv.

Baba – Fædre For Forandring retter sig mod etniske minoritetsfædre med det formål, at fædrene involverer sig mere i deres børns liv og i lokalsamfundet. Initiativet er støttet af Fonden for socialt ansvar.

Allerede i efteråret 2016 starter et tværgående projekt på Nørrebro, hvor de tre helhedsplaner 1. Lundtoftegade, 2. ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ og 3. Indre Nørrebro samarbejde med ▇▇▇▇ – Fædre for Forandring om et pilotprojekt. Projektet har til formål at styrke fædres deltagelse i børns liv, og projektet tager udgangspunkt i fædrenes motivation for i højere grad at deltage i deres børns liv.

Dette projekt vil blive videreført i et fortsat samarbejde med ovennævnte helhedsplaner og med inddragelse af fædre fra Lundtoftegården og Titanparken.

Projektets fortsættelse vil afhænge af, at det skaber genklang hos fædrene, idet de vil være ambassadører for en fortsættelse og en succes.

Fædrene rekrutteres lokalt og gennemgår et 6 - 9 mdr. lang uddannelse, der giver dem redskaber og viden til at tage ansvar for deres børns opvækst.

Læringsforløbet består af:

Opstartsweekend, hvor de frivillige arbejder med deres egen rolle som far, og hvor de etablerer det stærke fællesskab, som indsatsen herefter bygger videre på. 8 lørdage (eventuelt 16 hverdagsaftener) hvor fædrene samler op på deres egen udvikling og den forandring, de har skabt hos andre siden sidst, giver hinanden sparring på dilemmaer og udfordringer, samt indgår i dialog med en repræsentant (gæst) fra 'systemet'. Det er hensigten, at projektet skal skabe forandring på to niveauer. For det første ved, at de fædre, der deltager i forløbet, selv forandrer sig – i holdninger, handlinger og vaner – og påtager sig et større ansvar for deres børns opvækst. For det andet ved, at deltagerne gennem deres netværk og deres almindelige dialog med andre fædre i området er med til at udfordre den traditionelle faderrolle i deres miljø. Ved indledningen til forløbet indgås en ’kontrakt’ med deltagerne, hvor fædrene hver især forpligter sig til at deltage som forældre i frivillige arrangementer i boligområdet og/eller aktiviteter, der støtter op om deres børns fritidsliv. Helhedsplanens medarbejdere vil bidrage med hjælp til kontakt til fædre i boligområderne samt bidrage med aktivitetsmidler til gennemførelse af uddannelsen.
Formål:
Baba fædre er rettet mod etniske minoritetsfædre med det formål, at fædrene involverer sig mere i deres børns liv og i lokalsamfundet. Metoden er ressourcebaseret og tager udgangspunkt i, at alle fædre ønsker at være den bedst mulige far for deres børn. Aktiviteten har tre formål: 1. At sætte fokus på faderen som primær omsorgsperson og fremme fædres aktive forældreskab og deraf følgende øget almen trivsel og positiv udvikling hos børn og unge. 2. Flere fædre tilegner sig viden om og opnår kompetencer i at mestre deres børns trivsel, skolegang, fritidsliv og valg af uddannelse. 3. At forpligte fædrene til at deltage i frivillige arrangementer og aktiviteter, der støtter op om deres børns fritidsliv
Målgruppe(r):
Fædre med primært anden etnisk baggrund end dansk til børn mellem 0 og 18 år.

Succeskriterier:	Datakilde:

5 fædre fra de tre boligområder rekrutteres i løbet af 2017/18 til et uddannelsesforløb.	Data fra Baba – Fædre For Forandring
4 fædre gennemgår hele uddannelses- forløbet.	Data fra Baba – Fædre For Forandring
De 4 fædre, der gennemgår hele uddannelsesforløbet, har hver deltaget i 3 frivillige arrangementer i boligområdet eller i 3 aktiviteter, der støtter op om deres børns fritidsliv	Data fra Baba – Fædre For Forandring

Organisering, ansvar og rollefordeling:
Det er Baba – Fædre For Forandring, som har ansvaret for at gennemføre forløbet. Helhedsplanens medarbejdere vil medvirke til at rekruttere fædre til forløbet, og der er afsat op til 3 timer ugentligt (social vicevært 2) til koordinering af samarbejdet mellem Baba og helhedsplanen.

Forankring:
Aktiviteten forankres i Baba – Fædre For Forandring og vil i praksis blive gennemført af ▇▇▇▇. Helhedsplanen vil bistå med kontakt til fædrene, stille lokaler til rådighed til møder og undervisning samt aktivitetsmidler som tilskud til uddannelsen af et nyt hold fædre.

Budgetark for boligsocial indsats inden for 2015-18-midlerne (OBS: hele tusinde kr. i ▇.▇▇.)

Start boligsocial indsats 01-01-2017

Slut boligsocial indsats 31-12-2020

Boligområde/områdenavn Lundtoftegade AKB, København

Jnr: 102703

Udgiftsposter	Projektperiode					Samlede udgifter	Finansiering
	2017	2018	2019	2020	2021		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)		Medfinansiering kommune		Evt. anden lokal medfinans.
								Kontant	Timer, lokaler	Kontant	Timer, lokaler
Tværgående administrationsudgifter
Udgiftspost	Udgiftstype
Udarbejdelse af helhedsplan	4. Konsulentbistand fra boligorg.	70					70	70
Økonomistyring	1. Administrativ bistand fra boligorg.	38	38	38	38		152	152
Projektrådgivning og sparring	4. Konsulentbistand fra boligorg.	56	56	56	56		224	224
Alm. lokale kontorholds- og mødeudgifter	5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv.	109	109	109	109		436	436
Personaleadministration af 5 medarb.	1. Administrativ bistand fra boligorg.	135	135	135	135		540	540
Boligsocialt sekretariat	9. ▇▇▇▇▇ (efter aftale med LBF)	118	117	117	117		469	352	58	59
Inventar	6. Lokale anskaffelser	25	0	0	0		25	25
Revision	7. Revision	6	6	6	6		24	24
Administrationsbidrag til kommunen (1,9 %)	3. Mødedeltagelse fra kommunen	86	86	86	86		344			342
IT (lille brugerpakke til 5 medarb)	1. Administrativ bistand fra boligorg.	16	16	16	16		64	64
Sum	659	563	563	563	0	2.348	1.887	0	58	0	401	0
1. Tryghed og trivsel
Projektleder - 25 % af personaleomk Husleje, rengøring m.v. Kursusmidler (1,5 medarbejdere)	▇▇▇▇▇ af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	181 42 15	160 42 15	163 42 15	167 42 15		671 168 60	645 60	26	168
Supervision, andel af omkostninger (1,5 medarbejder)	8	8	8	8		32	32
Social vicevært 1 - 50 % (18,5 timer)	313	283	288	293		1.▇▇▇	▇▇▇	▇▇▇
Social vicevært 2 - 25 % (9,25 timer)	157	142	144	147		590	485	105
Netværksmedarbejder - 50 % (18,5 timer)	313	283	288	293		1.177	567	210		400
Aktivitetsmidler (understøtte frivllighed)	100	100	100	100		400	400
Sum	1.129	1.033	1.048	1.065	0	4.275	3.156	551	168	400	0	0
2. Kriminalpræventiv indsats
Projektleder - 25 % af personaleomk Huleje, rengøring m.v. Kursusmidler (1 medarbejder)	▇▇▇▇▇ af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	181 42 10	160 42 10	163 42 10	167 42 10		671 168 40	645 40	26	168
Supervision, andel af omkostninger (1 medarbejder)	5	5	5	5		20	20
Børne-/ungemedarbejder - 50 % (18,5 timer)	313	283	288	293		1.177	567	210		400
Social vicevært 2 - 25 % (9,25 timer)	157	142	144	147		590	485	105
Aktivitetsmidler	75	75	75	75		300	300
Brobyggere - løn til brobyggere	185	185	185	185		740	740
Sum	968	902	912	924	0	3.706	2.▇▇▇	▇▇▇	▇▇▇	400	0	0

Udgiftsposter	Projektperiode					Samlede udgifter	Finansiering
	2017	2018	2019	2020	2021		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)	Medfinansiering kommune		Evt. anden lokal medfinans.
3. Uddannelse og beskæftigelse
Projektleder - 25 % af personaleomk Husleje, rengøring m.v. Kursusmidler (1,75 medarbejdere)	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	181 42 18	160 42 18	163 42 18	167 42 18	671 168 72	645 72	26 168
Supervision, andel af omkostninger (1 medarbejder) Ungevejleder - 50 % (18,5 timer) Netværksmedarbejder - 31 % (11,5 timer) Børne-/ungemedarbejder - 31 % (11,5 timer) Aktivitetsmidler	9 275 194 194 69	9 275 175 175 69	9 275 178 178 69	9 275 181 181 67		36 1.100 728 728 274	36 1.100 399 399	129 129	200 200
	9 275 194 194 69	9 275 175 175 69	9 275 178 178 69	9 275 181 181 67		36 1.100 728 728 274	274		200 200
Sum	982	923	932	940	0	3.777	2.925	284 168	400	0	0
4. Forebyggelse og forældreansvar
Projektleder - 25 % af personaleomk Husleje, rengøring m.v. Kursusmidler (2 1/4 medarbejdere)	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	181 42 23	160 42 23	163 42 23	167 42 23		671 168 92	645 92	26 168
Supervision, andel af omkostninger (2 1/4 medarbejder) Social vicevært 1 - 50 % (18,5 timer) Social vicevært 2 - 50 % (18,5 timer) Aktivitetsmidler Familierådgiver - 65 % (24 timer)	12 313 313 86 0	12 283 283 86 70	12 288 288 86 320	12 293 293 86 340		48 1.177 1.177 344 730	48 614 614 344 730	210 210	354 354
Sum	970	959	1.222	1.256	0	4.407	3.087	446 168	708	0	0
Lokal evaluering
I alt	0	0	0	0	0	0	0	0 0	0	0	0

Fordeling af medfinansiering i alt								1.622 730	1.908	401
Total	4.708	4.380	4.677	4.748	0	18.513	13.852	2.352	2.309		0

Balance 0

Medfinans. 25 %

Boligsocial beredskabsplan

Område for beredskabsplan

Lundtoftegade Kontaktpersoner

Lederen af den boligsociale indsats: Kundechef ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇

SSP kontakt for området: [udfyldes med navn og kontaktoplysninger]

Formål

Den boligsociale beredskabsplan skal medvirke til, at akut opstået uro håndteres på en hurtig, hensigtsmæssig og velkoordineret måde. Den boligsociale beredskabsplan sikrer, at den boligsociale helhedsplan har en konkret plan at handle ud fra, hvis en akut situation skulle opstå.

Beredskab

I København beskriver SSP akutberedskabet (vedhæftet), der dækker hele kommunen, en organisering af, hvordan akut opstået uro konkret håndteres.

SSP Bestyrelsen, SSP Sekretariatet eller den lokale SSP Ledergruppe kan samle SSP netværket til en drøftelse og vurdere behov for en akutberedskabsplan eller akutberedskabsmøder. Alle parterne i SSP kan via SSP sekretariatet eller den lokale ledergruppe bede om, at der indkaldes til et akutberedskabsmøde.

Fremadrettet vil lederen af den boligsociale indsats indgå som fast og ligeværdig ekstern part i en akutberedskabsplan, hvis drøftelserne ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Helhedsplanen orienteres efterfølgende,

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata

Document Metadata

Table of Contents