Salgs- og leveringsbetingelser.
Salgs- og Leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser.
Nedennævnte salgs- og leverings- betingelser kommer til anvendelse, såfremt ikke andet skriftligt er aftalt mellem Bopil A/S, Bopil Aqua A/S og køber.
1.0 Tilbud, accept og ordrebekræftelse
1.1. Når intet andet er angivet, er et tilbud kun bindende for Bopil, såfremt det accepteres inden 30 dage fra datering af Bopils tilbud.
1.2. Såfremt en ordrebekræftelse afviger fra købers ordre ved tillæg, indskrænkning eller forbehold og køber ikke vil acceptere disse ændringer, skal denne inden 8 dage give meddelelse herom til Bopil. I modsat fald er alene Bopils ordrebekræftelse gældende.
2.0 Risikoens overgang
2.1. Risikoen overgår til køber ved varens levering. Levering sker ab Bopils lager jævnfør Incoterms 2020. Sker forsendelse med fremmed fragtfører, sker levering dog ved overgivelse til sådan fragtfører.
3.0 Leveringstid og forsinkelse
3.1. Bopil er berettiget til at udskyde leveringsdatoen, såfremt overskridelse heraf nødvendiggøres af forhold, som Bopil ikke er herre over.
3.2. Såfremt den angivne leveringstid overskrides væsentligt, og efter at køber har givet Bopil, et varsel på 14 dage, er denne berettiget til at hæve købet, medmindre der foreligger force majeure. Ved væsentlig forsinkelse kan køber kræve erstatning, såfremt køber dokumenterer, at der fra Bopils side er udvist et forhold, som kan tilregnes denne som groft uagtsomt. En evt. erstatning kan dog aldrig overstige leverancens værdi.
4.0 Reklamation m.v.
4.1. Køber er forpligtet til at undersøge varen ved modtagelsen. Reklamationer skal fremsættes skriftlig inden 7 dage fra modtagelsen.
5.0 Mangler
5.1. Bopil påtager sig i en periode af 6 på hinanden følgende måneder efter levering har fundet sted, at foretage omlevering eller reparation efter eget valg, når det foreligger mangler ved leverancen, som skyldes konstruktion, materiale eller fremstilling.
5.2. Afhjælpning omfatter ikke tilfælde, hvor manglen skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, mere intensiv anvendelse af leverancen end aftalt eller som kan anses forudsat ved aftalens indgåelse ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden skriftligt samtykke eller ekstraordinære klimatiske påvirkninger.
5.3. Køber skal returnere de mangelfulde varer til Bopil og fremsendelse af de mangelfulde dele sker for købers regning og risiko. Omkostningerne ved montering og afmontering er ikke omfattet af afhjælpningsretten.
5.4. Såfremt køber selv kan udføre afhjælpning på sin plads er Bopils afhjælpningsforpligtelse efter denne bestemmelse opfyldt ved fremsendelse af ny eller repareret del. Fremsendelse fra Bopil til køber sker i så fald for Bopils regning og risiko.
5.5. Bopil yder afhjælpningsret for dele af leverancen, som er udskiftet eller repareret, på samme vilkår og under samme forudsætning som for den oprindelige leverance. Bopils afhjælpningsforpligtelser gælder dog ikke for nogen del af leverancen udover 1 år fra levering til køberen.
5.6. Efter at risikoen for leverancen er gået over til køber, har Bopil intet ansvar for de mangler udover de forpligtelser, der er fastsat i nærværende bestemmelse. Køberen kan således aldrig hæve, forlange erstatning eller gøre anden misligholdelsesbeføjelse gældende. Bopil fraskriver sig endvidere udtrykkeligt ansvaret for ethvert indirekte tab som f.eks. driftstab, tidstab, avancetab e.l., som manglen måtte have påført køber.
5.7. Bopil forbeholder sig ret til en mer- eller mindre levering på 10% af bestilt mængde.
5.8. Bopils eventuelle ansvar, kan dog endeligt aldrig overstige leverancens værdi.
6.0 Produktansvar (ansvar for leverancens skadeforvoldelse)
6.1. Forvolder en leverance fra Bopil skade, er Bopil i forhold til køber ansvarlig for personskade, såfremt det dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse udvist af Bopil.
6.2. Bopil har i forhold til køber intet ansvar for skade på løsøre eller fast ejendom.
6.3. Bopil har under ingen omstændigheder ansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller andet indirekte eller afledt tab.
6.4. Idet omfang Bopil måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand efter reglerne om produktansvar eller almindelige erstatningsregler, er køberen forpligtet til at holde Bopil skadesløs i det omfang, et sådant ansvar rækker ud over de ovenfor fastsatte grænser.
Køberen er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskravene mod Bopil i anledning af skade som påståes forvoldt af en fejl ved en af Bopils leverancer.
6.5. Hvis en tredjemand fremsætter krav om erstatningsansvar mod en af parterne, skal denne part straks underrette den anden herom.
7.0 Priser
7.1. Samtlige priser angives ab Bopils lager, således at køber betaler fragt.
8.0 Betaling
8.1. Bopils betalingsbetingelser er som anført på fakturaen.
8.2. Betaler køber ikke rettidigt, tilskrives der renter fra fakturaens dato. Renten er 1,5% pr. påbegyndt måned og tilskrives det skyldige beløb ultimo hver måned.
9.0 Ejendomsforhold
9.1. Bopil forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil betaling har fundet sted.
10.0 Købers annullering af ordrer
10.1. For visse varegrupper har køber mulighed for på særlige vilkår og mod betaling af et særsklit gebyr, at annullere en ordre eller udskyde leveringstiden herfor, såfremt skriftlig aftale herom på forhånd er indgået med Bopil.
11.0 Kataloger, beskrivelser m.v.
11.1. Enhver oplysning angående vægt, dimensioner, kapacitet og tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce
m.v. er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i de omfang, der udtrykkeligt henvises til dem i tilbud og/eller ordrebekræftelse.
12.0 Købers eventuelle specifikke krav
12.1. Specifikke krav fra køber er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftede af Bopil.
13.0 Købers økonomiske forhold
13.1. Såfremt køber ikke overholder de aftalte betalingsbetingelser for tidligere leverancer, eller såfremt der efter aftalens indgåelse indtræder omstændigheder, der giver Bopil anledning til begrundet tvivl om købers betalingsevne, er Bopil berettiget til at annullere ikke effektuerede ordrer.
14.0 Tvister
14.1. Retsforhold ifølge nærværende med tilhørende bilag og disses fortolkning afgøres efter dansk ret.
14.2. Bopil har ret til at afgøre hvorvidt tvister, som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, skal afgøres ved voldgift eller domstol. Ved afgørelse efter voldgift gælder reglerne i lov om voldgift. Retten i Sønderborg vedtages som værneting ved domstolsafgørelse.