BETINGET UDBYGNINGSAFTALE
Bilag 4
BETINGET UDBYGNINGSAFTALE
for ”LEVANTKAJ VEST”
mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7
1013 København K (herefter benævnt B&H)
og Københavns Kommune Rådhuset
1599 København V (herefter benævnt KK)
B&H og KK benævnes også ”part”, samlet ”parterne”.
Baggrund
Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af forslag til lokalplan ”Levantkaj Vest i Nordhavn” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbyg- ningsaftaler om infrastruktur.
Lokalplanforslaget omfatter et område i Københavns Nordhavn og omfatter del af ejendom- men xxxx.xx. 2, Frihavnskvarteret, del af xxxx.xx. XX, Udenbys Klædebo Kvarter, dele af umatrikulerede arealer beliggende i Udenbys Klædebo Kvarter og Frihavnskvarteret samt alle parceller, der efter 1. juli 2013 udstykkes i området.
Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for udviklingen af det eksisterende industri- og havneområde mellem Skudehavnen og Orientbassinet til et kompakt kvarter i overensstem- melse med den overordnede vision om Nordhavn som fremtidens bæredygtige by.
Lokalplanforslaget vil bl.a. muliggøre at der kan etableres et skolebyggeri.
B&H har med henblik på at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommu- neplanens rammebestemmelser og lokalplanerne for det pågældende område, samt sikre en højere kvalitet af skolevejen opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jfr. bilag A.
I udbygningsaftalen forpligter B&H sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturanlæg bestående af en etablering af cykelsti og fortov langs Sundkrogsgades østside samt cykelbane langs Sundkrogsgades vestside.
”Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
§ 1
Infrastrukturanlæg
B&H forpligter sig til i forbindelse med gennemførelse af bebyggelsesplanen iht. bestemmel- serne i lokalplan ”Trælastholmen at etablere følgende fysiske infrastrukturanlæg (”Anlæg- get”) i og uden for lokalplanens område:
Anlægget:
1. Sundkrogsgade (1. etape/midlertidigt anlæg)
Etablering af cykelsti og fortov langs Sundkrogsgades østside mellem Lüdersvej og ”Roernes kanal”, som principielt vist på Bilag B samt cykelbane langs Sundkrogsga- des vestside mellem Lüdersvej og ”Roernes kanal”.
Arbejdet skal tilrettelægges og udføres efter nærmere aftale med KK og efter de krav og an- visninger, der stilles af relevante myndigheder.
Inden påbegyndelse af etablering af Anlægget skal et detailprojekt godkendes af KK.
Anlægget udføres i god håndværksmæssig kvalitet, så de kan godkendes af KK og i overens- stemmelse med god byggeskik og efter KKs anvisninger.
Anlægget skal være offentligt tilgængeligt.
§ 2
Tidsplan og etableringsfrist
For at sikre en hensigtsmæssig udførelse og færdiggørelse af alle arbejder aftaler parterne følgende tidsplan.
Anlægget nr. 1 – ”Sundkrogsgade” skal være etableret senest samtidig med ibrugtagningstil- ladelse til nybyggeri eller en del heraf i lokalplanområdet ”Levantkaj Vest”.
§ 3
Ejerskab til Infrastrukturanlægget
3.1. B&Hs ejerskab
B&H ejer Anlægget nævnt i § 1, punkt 1 når disse er færdiganlagt i overensstemmelse med aftalens § 1 samt de nærmere krav i lokalplan ”Levantkaj Vest i Nordhavn” og samtlige for- nødne myndighedstilladelser foreligger.
B&H sørger for at indkalde KK i sin egenskab af aftalepart til afleveringsforretningen med B&Hs entreprenør samt til eventuel efterfølgende gennemgang efter udbedring af mangler konstateret ved afleveringen. B&H har pligt til at sikre, at KKs konstaterede mangler ved An- lægget inkluderes i entreprenørens mangelsafhjælpning.
Efterfølgende drift og vedligehold af Anlægget nævnt i § 1 punkt 1 påhviler alene B&H.
3.2. Krav i forhold til de Infrastrukturanlæg som B&H skal eje
B&H er forpligtet til at sikre, at B&Hs entreprenører og rådgivere stiller garanti i henhold til AB 92, ABT 93 og ABR 89 over for B&H.
B&H er forpligtet til at sikre, at de entreprenører, der etablerer Anlægget for B&H, er forplig- tet til at deltage i aflevering samt 1 og 5 års eftersyn i henhold til AB92, ABT 93 og foretage udbedringer af de fejl og mangler, entreprenøren i henhold til AB92, ABT 93 kan gøres an- svarlig for.
§ 4
Garantistillelse
Da B&H er ejet af Staten og KK, xxxxxxx B&H ingen garanti for sine forpligtelser.
B&H hæfter på anfordringsvilkår for sine forpligtelser i henhold til nærværende udbygnings- aftale. B&H er således forpligtet til, på skriftlig anfordring fra KK at betale de af KK forlang- te beløb i det omfang disse vedrører omkostninger, som KK skal afholde eller har afholdt til opfyldelse af forpligtelser, der påhviler B&H i henhold til denne aftale, og som B&H ikke har levet op til.
§ 5
Misligholdelse
Dansk rets almindelige regler finder anvendelse.
§ 6
Betingelser
Nærværende aftale er fra KK’s side betinget af endelig politisk vedtagelse i Borgerrepræsen- tationen.
Nærværende aftale er fra begge Parters side betinget af, at aftalen vedtages i uændret form i Borgerrepræsentationen samtidig med Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af det tilhørende lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg uden væsentlige ændringer af betydning for de til denne aftale knyttede matrikler.
§ 7
Udbud
B&H er forpligtet til ved indgåelse af kontrakter med tredjemand om etablering af Anlægget at overholde de udbudsretlige regler, som er hjemlet ved Rådets Direktiv 2004/17 og 2004/18 samt ved lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven), i det omfang disse regler måtte finde anvendelse.
B&H forpligter sig til at erstatte ethvert tab, som KK måtte lide som følge af B&H’s eventuel- le overtrædelser af udbudsreglerne, herunder pålagt erstatning til tredjemand, pålagt økono- misk sanktion samt dækning af modparts og egne sagsomkostninger i forbindelse med en sag ved Klagenævnet for Udbud eller en domstol.
§ 8
Overdragelse af forpligtelser
B&H kan kun overdrage sine forpligtelser til 3. part mod, at B&H fortsat står som garant for overholdelse af forpligtelserne over for KK.
§ 9
Klage/søgsmål
Såfremt den delvise ophævelse af planen er af et omfang og karakter, som er af væsentlig be- tydning for aftalen som helhed, kan en part dog træde tilbage fra aftalen i sin helhed.
§ 10
Offentliggørelse
Nærværende aftale offentliggøres i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herom. Der kan i øvrigt meddeles aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.
BILAG:
Bilag A: Opfordring af 22. maj 2013 fra B&H om indgåelse af udbygningsaftale med KK. Bilag B: Udkast til Principskitse af 16. maj 2013
København, den
/ - 2013 / - 2013
Udviklingsselskabet By & Havn I/S Københavns Kommune