Aftale mellem
Aftale mellem
[Udfyldes med abonnentens CVR -nummer samt navn og adresse]
og
CVR-nummer 19 55 21 01 SKAT
Xxxxxxxxxxx 000,
2100 København Ø
om abonnement på oplysninger i indkomstregisteret
Journalnummer.: [Udfyldes med dato]
Indholdsfortegnelse
1.3 Afgrænsning af abonnementsaftalen 3
1.10 Abonnementsaftalens varighed 4
Bilag: | Overskrift |
1 | Abonnentens lovhjemmel, specifikation af adgang til data osv. |
1 Indledning
Denne aftale er indgået efter § 7 stk. 4 i lov om et indkomstregister samt § 15 stk. 1 og 3 samt § 16 stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister.
1.1 Parterne
Aftalens parter er [Udfyldes med CVR-nummer samt navn på abonnenten] (herefter benævnt abonnenten) og CVR-nummer 19 55 21 01, SKAT. Abonnentens eventuelle administrative SE- numre, som er omfattet af aftalen, fremgår af bilag 1.
I denne aftale er ”SKAT” og ”told- og skatteforvaltningen” synonymer. Herefter benævnt SKAT. SKAT optræder som dataansvarlig for indkomstregistret i denne aftale.
1.2 Aftalens formål
Aftalen har til formål at beskrive adgang til oplysninger i indkomstregistret for en abonnent, som efter § 7, stk. 1 i lov om et indkomstregister med hjemmel i anden lovgivning har adgang til op- lysninger i registret. Abonnentens hjemmel i anden lovgivning fremgår af bilag 1.
1.3 Afgrænsning af abonnementsaftalen
Abonnenten har alene adgang til de oplysninger, som er nødvendige og relevante for formålet med adgangen, og oplysningerne må alene anvendes i overensstemmelse hermed. De oplys- ninger, som abonnenten har adgang til, fremgår af bilag 1.
1.4 Omkostninger
Abonnenten betaler ikke særskilt for oplysninger, som stilles til rådighed, efter denne aftale.
Data stilles vederlagsfrit til rådighed i ubearbejdet stand. Fysisk præsentation, tolkning, sam- menstilling, summering o. lign. af data sker hos abonnenten eller den af abonnenten valgte da- tabehandler, og omkostninger hertil afholdes af abonnenten.
1.5 Ansvar
Abonnenten er ansvarlig for egne nødvendige anmeldelser og tilladelser fra Datatilsynet samt for at overholde de til enhver tid gældende regler i persondataloven, egen særlovgivning samt Datatilsynets henvisninger/rådgivning.
Dataansvar overgår til abonnenten på det tidspunkt, hvor denne eller dennes databehandler modtager data fra indkomstregistret.
Abonnenten er forpligtiget til skriftligt at meddele SKAT ændringer i abonnentens navn, CVR- el- ler SE-nummer, adresse eller ejerforhold.
Udarbejdelse af nye versioner eller forekomster af bilag 1 sker, uden ændring af denne aftale, i samarbejde mellem SKAT og abonnenten eller den part, som abonnenten lader sig repræsente- re ved.
Ansvar for præsentation, tolkning, sammenstilling, summation mv. påhviler abonnenten.
Abonnenter med terminaladgang til indkomstregistret skal meddele indkomstregistret de indbe- retninger eller ændringer, som ikke automatisk tilgår registret. Indberetning skal foretages efter SKATs nærmere bestemmelser.
1.6 Dataadgang mm.
Data stilles til rådighed elektronisk via en eller flere servicegrænseflader i et offentligt standard- format fastsat af SKAT efter aftale med Videnskabsministeriet.
Oplysningerne stilles til rådighed i umiddelbar forlængelse af, at de er modtaget og valideret. I det omfang SKAT er vidende om tekniske problemer eller andre forhold som påvirker en abon- nents adgang til eller anvendelse af oplysninger i indkomstregisteret, oplyser SKAT abonnenten
herom, eksempelvis via SKATs hjemmeside.
Abonnenten kan indgå aftale med databehandler om etablering af den rent praktiske adgang til oplysninger i indkomstregistret. Adgangen er betinget af anvendelse af virksomhedscertifikat.
Dataadgang er krypteret i ’https’ og etableres i en online synkron og/eller asynkron kommunika- tionsløsning.
SKAT stiller et testmiljø til rådighed for abonnenten eller dennes databehandler. Det sker på samme vilkår og betingelser som anført i nærværende aftale.
1.7 Autorisation
Den enkelte abonnent eller dennes Databehandler e. lign. skal tillige tilmelde sig anvendelse af de i bilagene anførte servicegrænseflader på TastSelvErhverv hos SKAT.
Når der ønskes adgang til oplysningerne, verificerer SKAT, at der er indgået aftale om adgang for det angivne formål, og om der er oprettet aftale om adgang til den anvendte servicegrænse- flade for den enkelte abonnent eller dennes Databehandler e. lign.
Hvis abonnenten har valgt at lade databehandler tilmelde sig anvendelsen af de i bilag 1 anførte servicegrænseflader, skal abonnenten autorisere databehandler til at optræde på dennes vegne via den såkaldte ’revisorordning’ i TastSelvErhverv.
1.8 Force Majeure
I det omfang andet ikke er bestemt i aftalen eller ved lov, finder dansk rets alm. regler om force majeure sted.
1.9 Tvister
Abonnementsaftalen er undergivet dansk ret. Hvis der skulle opstå tvist mellem parterne i an- ledning af denne aftale, skal en sådan konflikt søges afgjort ved forhandling.
1.10 Abonnementsaftalens varighed
Aftalen om abonnement har virkning fra aftalens underskrift. Abonnementsaftalen er gældende, indtil der indgås en anden aftale mellem parterne, eller aftalens bortfald ved ændret lovgivning.
Dato: Dato:
SKAT: Abonnenten: