Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019.
Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019.
Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxx og Xxxx Xxxxxx (fremover samlet benævnt: Parterne) indgår følgende aftale om Budgetforslag 2016 samt overslagsårene 2017– 2019.
Indledning:
Parterne er enige om den overordnede økonomi i budget 2016, herunder fordelingen mellem drift og anlæg.
Partier og enkeltmedlemmer kan være uenige i prioriteringen af enkeltprojekter, men parterne konstaterer, at der er flertal både for det samlede anlægsbudget og for de enkelte projekter.
Der er derfor enighed om at foretage følgende ændringer i Budgetforslag 2016-2019:
Parterne er enige om at fravige den økonomiske politik, således at:
• Kommunen indfrier gæld i 2015, finansieret af kassen, i størrelsesordenen 46 xxx.xx. Herved nedsættes den ikke-disponerede kassebeholdning til et aktuelt niveau på ca. 225 xxx.xx.
Det betyder, at afdrag på gælden nedsættes fra et nettoafdrag på 50 xxx.xx. i 2016 til et nettoafdrag på afrundet 34 xxx.xx.
• Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejder derfor forslag til en revideret økonomisk politik.
Såfremt kommunen ved finansloven får tilbageført en andel af omprioriteringsbidraget, vil de tildelinger af budgetbeløb, der fremgår nedenfor, blive revurderet.
Budgetbalance:
Der er enighed om, at udgiftsniveauet fra 2017 og fremefter skal tilpasses for at sikre budgetbalance.
Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsætter i oktober 2015 opgaven med at udarbejde et forslag til at reducere driftsudgifter i overslagsårene 2017-2019. For at sikre budgetbalance, skal der fremkomme et forslag om reduktioner i størrelsesordenen 150 xxx.xx.
Ordførende direktør har ansvaret for at koordinere arbejdet med forslag til reduktioner, der fremsættes til drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Direktion og koncernledelse tilrettelægger en proces, som sikrer, at medarbejdere og ledere deltager i udarbejdelsen af forslag. Der kan hentes ekstern bistand til arbejdet.
Økonomi- og Erhvervsudvalget lægger et forslag til reduktioner frem på byrådets målseminar i februar 2016. Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter i ”Oplæg til Målaftale” (rammeudmelding), hvilke af de foreslåede reduktioner, der skal indarbejdes i forslag til budget.
Sikrer de valgte forslag ikke balance i budgettet, vil Økonomi- og Erhvervsudvalget indarbejde en generel reduktion af fagudvalgenes budgetrammer.
DRIFT
I nedenstående anføres alle beløb afrundet til millioner med 1 decimal.
Midtjysk Brand og Redning:
I 2016 afsættes en pulje på 2,0 xxx.xx. til Midtjysk Brand & Redning, på bevilling 16 Tværgående aktiviteter. Heraf skønnet 0,8 xxx.xx. til indfasning på driften og 1,2 til investeringer. Puljen udmøntes, når budgettet for beredskabet er endeligt vedtaget.
Fremover nedlægges budgettet på bevilling 13 Brand og Redning samt afsat anlægsbudget og der indarbejdes i stedet for, under Økonomi- og Erhvervsudvalget, et budget til betaling af en årlig udgift pr. indbygger til Midtjysk Brand & Redning.
Uddannelse – arbejdsmarked og flygtninge
Uddannelse:
Silkeborg Kommune har en ambition om uddannelse til alle unge, og der sættes særligt fokus på udsatte unge. Hovedparten af de unge, der står uden job, har heller ikke en uddannelse, og uddannelse er første skridt på vejen til en fast plads på arbejdsmarkedet.
Parterne ønsker udarbejdet en strategi med en beskrivelse af en vifte af sammenhængende og målrettede indsatser, som støtter flere udsatte unge i at komme i gang med - og gennemføre - en ungdomsuddannelse - eller et andet kvalificeret uddannelsestilbud, hvis ordinær uddannelse ikke er en mulighed. Strategien skal favne de eksisterende aktiviteter, der bør fortsætte, og give forslag til nye aktiviteter, der kan hjælpe flere i uddannelse. Aktiviteterne kan med fordel understøtte kommunens strategi om udvikling af gode faciliteter til udendørsaktiviteter og -sport.
Strategiarbejdet forankres politisk i Arbejdsmarkedsudvalget, der samarbejder med eksterne parter og vidensaktører inden for unge- og uddannelsesområdet, herunder grundskolen, ungdomsuddannelserne, produktionshøjskolen, de særlige ungdomsuddannelser, faglige organisationer, erhvervsliv mv. Desuden indgår repræsentanter fra gruppen af udsatte unge i skabelsen af nye indsatser.
Strategien fremlægges til politisk godkendelse i begyndelsen af 2016, og Arbejdsmarkedsudvalget orienterer Byrådet om status i midten af 2016.
Til at sætte nye aktiviteter i gang afsættes på bevilling 66 Arbejdsmarked – overførselsudgifter i 2016 1,0 xxx.xx.
STU
Til særlig tilrettelagt undervisning (STU) på bevilling 74 Handicap - voksne tilføres 3,0 xxx.xx., og modsvarende reduceres bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler med 3,0 xxx.xx.
Flygtninge
På baggrund af den stigende tilgang af flygtninge gennem de senere år ønsker Silkeborg Kommune at styrke indsatsen for at få flere nytilkomne flygtninge i arbejde.
Der arbejdes med området i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Integrationsteamet, Integrationsrådet og eksterne samarbejds-/sparringspartnere. Der er tilført økonomiske midler til opnormering på det beskæftigelsesmæssige område med medarbejdere, der skal sikre, at de lovgivningsmæssige rammer overholdes, og at der koordineres med eksterne interessenter med det formål at sikre god integration, og dermed medvirke til at flere kommer hurtigere i beskæftigelse.
Der er på baggrund af fagligt samarbejde, erfaringer på tværs og anden inspiration udarbejdet en strategi på området, som er forankret og vedtaget i Arbejdsmarkedsudvalget. Strategien indeholder relevante bud på tiltag, der skal medvirke til det fortsatte arbejde med at få flere flygtninge i arbejde. Målet er at øge andelen af flygtninge, der kommer i arbejde fra de nuværende 13 procent til 26 procent.
Arbejdet med strategien fortsætter, og der etableres samarbejde omkring strategien med et bredt netværk af interessenter: Erhvervsfolk, frivillige organisationer, foreningslivet og andre, for at kunne operere på en bredere pallette af muligheder; etablering af kontakt til virksomheder, mentorstøtte (både i forhold til sociale og beskæftigelsesrettede indsatser), etablering af frivillige tilbud omkring økonomi og støtte til nydanske iværksættere med videre.
Strategiplanen følges tæt og forelægges løbende Arbejdsmarkedsudvalget. Derudover planlægges opfølgning på temadagen i begyndelsen af 2016, hvor også erhvervsliv, faglige organisationer og borgere inddrages. Et Advisory Board forventes etableret.
Arbejdsmarkedsudvalget orienterer Byrådet om status i midten af 2016.
Der afsættes i 2016 på bevilling 61 Arbejdsmarked – service 1,0 xxx.xx. til igangsættelse af nye aktiviteter.
Serviceområderne:
Ældremilliarden, hvor Silkeborg Kommunes andel udgør 15,4 xxx.xx., er desuden efter aftale mellem borgmesteren og udvalgsformænd tilført bevilling 73 Ældreområdet med 14,8 xxx.xx. og bevilling 52 Sundhedsområdet med 0,6 xxx.xx.
Til ældreområdet på bevilling 73 Ældreområdet tilføres 5,0 xxx.xx. til at imødegå særlige problemstillinger.
Til familieområdet på bevilling 43 Børn og Familie tilføres 3 mio. kr. til delvist at imødegå budgetudfordringer.
Til vederlagsfri fysioterapi på bevilling 52 Sundhedsområdet tilføres 2,0 xxx.xx. til delvist at imødegå budgetudfordringer.
Til bostøtte på bevilling 51 Social Service tilføres 3,0 mio. kr., og modsvarende reduceres bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler med 3 xxx.xx.
I forbindelse med arbejdet med budgettet for 2017 revurderes den nuværende demografimodel for tildeling af midler til serviceområderne, ved ændringer i befolkningstallet. Modellen tilrettes med henblik på modernisering og gennemskuelighed.
Udendørsaktiviteter og fritid:
Svømmeanlæg
Parterne tilkendegiver, at der på sigt skal bygges et svømmecenter med et 50 m bassin på Søholt, som afløser for Svømmecenter Nordvest. Frem mod budgetseminaret i august 2016 udarbejder Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i dialog med svømmeklubben et konkret forslag, herunder om der skal være tale om et OPP-lignende projekt.
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget udarbejder forslag til at renovere de nuværende søbade ved Almind sø, så standarden på omklædningsfaciliteter og toiletforhold moderniseres og sikres mod hærværk og uønsket brug. Forslaget skal være klar i maj 2016, så det kan indarbejdes i oplægget til anlægsbudgettet.
Direktionen igangsætter arbejde med en videre afklaring af de planmæssige, miljømæssige, vejtekniske, parkeringsmæssige og økonomiske forhold omkring etablering af et bynært vandaktivitetsområde (primært open water swimming og leisure aktiviteter) i forbindelse med parkeringspladsen nedenfor Jyske Bank. I den forbindelse skrinlægges det foreslåede søbad på Odden. Afklaringen fremlægges på budgetseminaret i august 2016.
Parterne er enige om, at der ikke fra Silkeborg Kommunes side arbejdes videre med Multicenter Silkeborg på Sanistål-grunden (svømning, cykling, idrætsaktiviteter).
Andre aktiviteter
Der afsættes under Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget på bevilling 34 Kultur og Fritid en årlig pulje på 1,3 xxx.xx. til senere udmøntning efter aftale mellem budgetforligspartierne.
Motorvejens indvielse
I forbindelse med Silkeborgmotorvejens åbning i 2016 afsættes 1 mio. kr. til aktiviteter.
Beløbet afsættes til at markere åbningen og fejringen af, at et rekordstort anlægsarbejde nu afsluttes med succes, samt til at lancere nogle af de nye vækstmuligheder, som SilkeborgMotorvejen giver.
Klima og miljø
Silkeborg Kommune har fokus på klima og miljø og ønsker i de kommende år at arbejde videre med initiativer på området, der kan bidrage til et bedre klima.
ANLÆG
Nordre Skole:
Parterne ønsker, at der bygges en 500 m2 rå-bygning (kulturhus), hvor Nordre Skole ligger i dag. Der gives i 2015 en anlægsbevilling på 12 mio. kr. på bevilling 34 Fritid og Kultur.
Den nuværende Nordre Skole rives ned, og der disponeres et areal til nye boliger til voksne med svær udviklingshæmning (3x12 boliger), som opføres i 2017-2018. Anlægsprojektet for boliger til
voksne med svær udviklingshæmning indgår i anlægsbudgettet. Den resterende grund søges solgt til byggeri af private boliger.
Kulturhuset, der opføres i samarbejde med Lokalrådet, skal så vidt muligt rumme alle (foreningsaktiviteter) aktiviteter i Alderslyst. Det betyder, at Ny Kjærsgård nedlægges og sælges enten som bygning eller som byggemulighed. De aktiviteter, som i dag naturligt er placeret på Sølystskolen ventes at fortsætte. Det gælder også Rosengårdscenterets aktiviteter. Direktionen tager initiativ til at udarbejde en projektplan, der lægges frem for Økonomi- og Erhvervsudvalget.
FINANSIERING
Aftalens finansiering:
Nettoeffekten af de tekniske ændringsforslag (på bevilling 16 Tværgående Aktiviteter) medgår til finansiering af denne aftale, 2016: xx mio. kr. Desuden medgår positiv bundlinje samt afsatte puljer, primært ældremilliarden, i budgetforslaget fra 1. behandlingen til finansiering. Herudover medgår budgetmidler fra 2015 til finansieringen.
TILKENDEGIVELSER
Parterne er enige om at stemme for de tekniske ændringsforslag og egne ændringsforslag, samt stemme imod alle andre ændringsforslag.
Parterne er enige om, at Silkeborg Kommune skal yde sit bidrag til, at KL kan overholde økonomiaftalen med regeringen. Parterne er derfor enige om at foretage flytninger af beløb m.v., såfremt det bliver nødvendigt af hensyn til, at KL kan overholde økonomiaftalen med regeringen.
Silkeborg, den xx. september 2015
Venstre …………………………………………….
Socialdemokraterne …………………………….………………
Dansk Folkeparti ………………………………………………
Det Konservative Folkeparti……………………………………………..
Socialistisk Folkeparti ……………………………………………..
Radikale Venstre ………………………………………………
Liberal Alliance ………………………………………………
Xxxx Xxxx ………………………………………………
Xxxx Xxxxxx ………………………………………………