BILAG 1
1. januar 2020
BILAG 1
Sendetider mv. for de regionale TV 2-virksomheders programmer i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023
På grundlag af ”Aftale mellem TV 2 DANMARK og regionerne om sendetider med virkning fra 1. marts 2003” indgået den 7. februar 2003 samt tillæg hertil af 7. oktober 2003, 27. august 2007 (med senere ændringer) fastlægges følgende om de tidspunkter, hvor TV 2 DANMARK A/S skal stille sendetid til rådighed for de regionale TV 2-virksomheders programmer:
1. De regionale TV 2-virksomheders nyhedsudsendelse mandag – fredag kl. 17.12 Nyhedsudsendelsen har en varighed på 2:50 minutter. Hvis TV 2 DANMARK A/S ikke har udnyttet den regionale reklameblok, programsat til kl. 17.14.50-17.18.00 fuldt ud, forlænges de regionale nyhedsprogrammer med op til 3:10 minutter.
2. De regionale TV 2-virksomheders nyhedsudsendelse mandag – fredag kl. 18.20 Nyhedsudsendelsen har en varighed på 3:50 minutter. Hvis TV 2 DANMARK A/S ikke har udnyttet den regionale reklameblok, programsat til kl. 18.23.50-18.26.00 fuldt ud, forlænges de regionale nyhedsprogrammer med op til 2:10 minutter.
3. De regionale TV 2-virksomheders nyhedsudsendelse lørdag og søndag kl. 18.15 Nyhedsudsendelsen har en varighed på 3:50 minutter. Hvis TV 2 DANMARK A/S ikke har udnyttet den regionale reklameblok, programsat til kl. 18.18.50-18.21.00 fuldt ud, forlænges de regionale nyhedsprogrammer med op til 2:10 minutter.
4. De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelse søndag – fredag kl. 19.30.00 Udsendelsen har en varighed på 23:50 minutter. Hvis TV 2 DANMARK A/S ikke har udnyttet den regionale reklameblok, programsat til kl. 19.53.50-19.57.00 fuldt ud, forlænges de regionale nyhedsprogrammer med op til 3:10 minutter. Afkortes eller nedlægges den regionale reklameblok permanent, tilfalder sendetiden de regionale TV 2-virksomheder.
5. De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelse lørdag kl. 19.30.00 Udsendelsen har en varighed på 11:50 minutter. Hvis TV 2 DANMARK A/S ikke har udnyttet den regionale reklameblok, programsat til kl. 19. 41.50-19.45.00 fuldt ud, forlænges de regionale nyhedsprogrammer med op til 3:10 minutter. Afkortes eller nedlægges den regionale reklameblok permanent, tilfalder sendetiden de regionale TV 2-virksomheder.
Dok. nr.
18/03547-45
6. De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelse mandag – torsdag kl. 22.00 Udsendelsen har en varighed på 12 minutter. Hvis TV 2 DANMARK A/S ikke har udnyttet den regionale reklameblok, programsat til kl. 22.12.00-22.13.00 fuldt ud, forlænges de regionale nyhedsprogrammer med op til 1 minut. Indtil videre har TV 2 DANMARK A/S besluttet at undlade at udsende den regionale reklameblok.
Hvis de regionale TV 2-virksomheder måtte ønske det, kan de regionale nyhedsprogrammer derfor indtil videre forlænges med op til 1 minut. Afkortes eller nedlægges den regionale reklameblok permanent, tilfalder sendetiden de regionale TV 2-virksomheder.
7. Flytning af sendetid af blivende karakter
De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser nævnt ovenfor under punkt 4, 5 og 6 skal altid ligge i umiddelbar tilknytning til TV 2 DANMARK A/S’ hovednyhedsudsendelser kl. 19.00 og kl. 21.30.
De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser kan kun flyttes eller nedlægges efter gensidig aftale mellem TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2- virksomheder.
Såfremt TV 2 DANMARK A/S’ korte nyhedsudsendelser kl. 17.00 og kl. 18.00 nedlægges, skal der ske en tilsvarende nedlæggelse af den regionale nyhedsudsendelse. Såfremt der sker en flytning af TV 2 DANMARK A/S’ korte nyhedsudsendelser, skal den regionale nyhedsudsendelse flytte med.
8. Flytning og afkortning af de regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser Flytning og afkortning af de regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser som nævnt ovenfor under punkt 5, 6 og 7 sker efter gensidig aftale mellem TV 2 DANMARK A/S’ programplanlægger og de regionale TV 2-virksomheders talsmand.
Efter gældende praksis kan dette finde sted ved større direkte transmissioner af sportsbegivenheder og ved ekstraordinære nationale og internationale begivenheder. Som hovedregel forskubbes de regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelser, idet de regionale TV 2-virksomheder bevarer fuld sendetid.
Hvis der skæres i en regional hovedudsendelse, forsøges den nedskårne tid lagt til den anden regionale hovedudsendelse.
Hvis dette ikke er muligt, og det derfor bliver nødvendigt at nedskære sendetiden i en regional hovedudsendelse, kan den regionale reklameblok i tilknytning til den regionale hovedudsendelse bortfalde. Der kan maksimalt skæres 9 timer på et år af de regionale hovedudsendelser. TV 2 DANMARK A/S skal så tidligt som muligt varsle ændringer over for de regionale TV 2-virksomheders talsmand.
9. Julen
De regionale TV 2-virksomheder sender ikke juleaften.
Juledag og 2. juledag sender de regionale TV 2-virksomheder en nyhedsudsendelse af normal varighed efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelser kl. 18 og 19.
Nytårsaften sender de regionale TV 2-virksomheder en nyhedsudsendelse af 5 minutters varighed efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelse kl. 19.
Nytårsdag sender de regionale TV 2-virksomheder en nyhedsudsendelse af 15-17 minutters varighed (afhængig af om TV 2 DANMARK A/S har udnyttet den regionale reklameblok fuldt ud), når TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelse kl. 19, og statsministerens nytårstale er rundet af. Sendetiden aftales i god tid før december.
De øvrige juledage og andre helligdage sender de regionale TV 2-virksomheder normalt efter TV 2 DANMARK A/S’ nyhedsudsendelser kl. 18, 19 og 21.30, forudsat TV 2 DANMARK A/S sender nyhedsudsendelser på disse tidspunkter.
10. Kommunalvalg
a) Før valget
I de sidste to uger op til valget forlænges den regionale hovedudsendelse kl. 22.00 med 10 minutter mandag til torsdag. Dagen før valgdagen forlænges 22.00- udsendelsen med 10 minutter.
Denne udvidelse af 22.00-udsendelsen genforhandles i forbindelse med kommunalvalget i 2021.
b) Valgdag og valgaften
TV 2 DANMARK A/S stiller efter nærmere aftale sendetid til rådighed for de regionale TV 2-virksomheder, så de kan udsende nyheder i TV 2s morgenflade.
TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder samarbejder derudover fast om følgende, idet omfanget og placeringen af den regionale sendetid aftales efterfølgende:
17.00 – 19.00 Kommunalvalg.
På valgaftenen placeres den regionale sendetid således:
19.30 – 23.00 De regionale TV 2-virksomheder
23.00 – 23.20 TV 2 DANMARK A/S (NYHEDERNE)
23.20 – 00.00 De regionale TV 2-virksomheder
00.00 – 00.20 TV 2 DANMARK A/S (NYHEDERNE)
Såfremt de regionale TV 2-virksomheder ønsker det, tildeles de endvidere sendetid efter kl. 00.20. Eventuelt yderligere samarbejde omkring afviklingen af selve
valgaftenen aftales mellem de regionale TV 2 -virksomheder og TV 2 DANMARK A/S senest to måneder før valgdagen.
Der kan kun afvikles reklamer på valgaftenen efter gensidig aftale mellem TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder.
c) Dagen efter valget
De regionale TV 2-virksomheder sender regionale nyheder med en varighed af 3 minutter i forbindelse med nyhedsudsendelserne i TV 2 DANMARK A/S’ morgenflade kl. 6.30, 7.30, 8.30, 9.30 og 10.30.
Der aftales ekstra nyhedsudsendelser og ekstra regionale nyhedsudsendelser mellem kl. 17.00 og kl. 18.00 og mellem kl. 18.00 og kl. 19.00. Sendetiden aftales mellem de regionale TV 2-virkomheder og TV 2 DANMARK A/S senest to måneder før valgdagen.
De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelse, der efterfølger TV 2 DANMARK A/S’ kl. 19 nyheder, forlænges til samlet 28-30 minutter (afhængig af om TV 2|DAN-MARK A/S har udnyttet den regionale reklameblok fuldt ud). De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelse kl. 22.00 forlænges med 10 minutter.
11. Folketingsvalg
a) Før valget
Den regionale hovedudsendelse kl. 22.00 forlænges med 10 minutter mandag til torsdag i den sidste uge op til valget.
De regionale TV 2-virksomheders udsendelse ”Det sidste ord” placeres dagen før valget kl. 18.14 – 18.55.
b) Valgdag og valgaften
TV 2 DANMARK A/S stiller efter nærmere aftale sendetid til rådighed for de regionale TV 2-virksomheder, så de kan udsende nyheder i TV 2s morgenflade.
TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder samarbejder derudover fast om følgende, idet omfanget og placeringen af den regionale sendetid aftales efterfølgende:
17.00 – 19.00 Folketingsvalg.
På valgaftenen sender de regionale TV 2-virksomheder på TV 2, såfremt det kan indpasses i TV 2 DANMARK A/S’ sendestrategi.
c) Dagen efter valget
De regionale TV 2-virksomheder sender regionale nyheder med en varighed af 3 minutter i forbindelse med nyhedsudsendelserne i TV 2 DANMARK A/S’
morgenflade kl. 6.30, 7.30. 8.30, 9.30 og 10.30.
De regionale TV 2-virksomheder skal som minimum sikres 40 minutters ekstra sendetid mellem kl. 16.00-19.00.
De regionale TV 2-virksomheders hovedudsendelse kl. 22.00 forlænges med 10 minutter.