Oplæg til rammeaftale Specialundervisning 2013

KKR

NORDJYLLAND

Oplæg til rammeaftale Specialundervisning 2013

INDLEDNING 3

1. SAMMENDRAG AF RAMMEAFTALEN 4

2. BAGGRUND FOR RAMMEAFTALEN 6

2.1 Lovgrundlag 6

2.2 Årshjul for indgåelse af det kommende års rammeaftale 7

2.3 Justering af rammeaftalen 9

2.3.1 Permanent ændring af tilbud; jævnfør årshjulet 9

2.3.2 Akut, permanent ændring af tilbud; udenfor aftalte årshjul 10

2.3.3 Åben og tidlig dialog ved eventuelle ændringer i rammeaftalen 10

2.4 SÆRLIGT VEDRØRENDE VISO 11

3. UDVIKLINGSSTRATEGI 12

3.1 FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR RAMMEAFTALE 2013 12

3.1.1 Fælles mål og visioner for borgerne 12

3.1.2 Fælles mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt samarbejdet med brugerorganisationerne 12

3.1.3 Fælles mål og visioner for den faglige indsats og udvikling 13

3.1.4 Fælles mål og visioner for samarbejdet mellem kommunerne og Region Nordjylland 13

3.2 Udviklingsbehov og –tendenser 14

3.2.1 Fokusområder i 2012 15

3.2.2 Fokusområder i 2013 16

3.3 Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud 16

3.3.1 Specialundervisningsområdet 17

4. STYRINGSAFTALE 18

4.1 Tilbudsviften i Nordjylland 18

4.1.1 Tilbuddenes målgrupper og organisering 18

4.2 Rammeaftalen – principper og forpligtelser 21

4.2.1 Tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab 21

4.3 Generelle aftaler om økonomi 22

4.3.1 Særlige aftaler vedrørende kommunikationsområdet 22

4.3.2 Visitations- og bevillingsprocedurer for ydelser på kommunikationsinstitutterne 24

5. BILAG 1 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ CENTER FOR DØVBLINDHED OG HØRETAB 26

6. BILAG 2 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE 27

7. BILAG 3 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ DEN SIKREDE INSTITUTION KOMPASSET 34

8. BILAG 4 AFTALEMODEL FOR KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE 35

9. BILAG 5 STYRINGSAFTALE FOR SOCIALOMRÅDET 41

Indledning

Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er et centralt planlægnings- og udvik- lingsværktøj og aftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nord- jylland. Aftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud på specialundervisningsområdet til borgerne.

Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2013 og omfatter de af Region Nordjylland drevne lands- og landsdelsdækkende undervis- ningstilbud til børn og unge under 18 år jævnfør lov om folkeskolen § 20 stk. 3 og for voksne jævnfør lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 2 samt undervisnings- tilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jævnfør lov om specialunder- visning for voksne § 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres og- så i sammenhæng med lov om social service (SEL) og fremgår således af rammeafta- len for socialområdet.

Formålet med rammeaftalen er at sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, så borgerne i regionen dels modtager de tilbud de har behov for, dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet.

Som dialog- og planlægningsværktøj er rammeaftalen desuden et centralt værktøj til at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, idet aftalen også har til formål at sikre, at der sker den bedst mulige udnyttelse af tilbuddene på rammeaftalens område.

Rammeaftalen er udarbejdet gennem et samarbejde mellem kommunerne og Regio- nen med afsæt i de 11 kommuners tilbagemeldinger om det forventede behov for til- bud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund af de ændringer, som Region Nordjylland som driftsherre har indmeldt til rammeaftalen for 2013. Regionen har ef- ter anmodning fra Kontaktudvalget varetaget koordineringen af rammeaftalen.

I rammeaftalen omtales Nordjyllands geografiske område som regionen, mens Region Nordjylland refererer til organisationen ”Region Nordjylland”. Rammeaftalens tilbud på specialundervisningsområdet varetages af Specialsektoren i Region Nordjylland.

1. Sammendrag af rammeaftalen

Kapitlet omfatter en kort sammenfatning af rammeaftalens indhold, samt de princip- per som kommunerne og Region Nordjylland er enige om, skal være gældende for rammeaftalen 2013.

I forbindelse med strukturreformen blev rammeaftalen på specialundervisningsområ- det indført som et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj. Rammeaftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland og har som hovedmål at sikre, at der er en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Et andet hovedformål er at bidrage til et smidigt og tillidsfuldt samarbejde kommu- nerne imellem samt mellem kommunerne og Region Nordjylland.

Rammeaftalens tilbud

Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2013 og omfatter Region Nordjyllands tilbud på specialundervisningsområdet, herunder:

▪ Center på Døvblindhed og Høretab

▪ Institut for Syn og Hørelse

▪ Taleinstituttet

Dermed omfatter rammeaftalen de af Region Nordjylland drevne undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jævnfør lov om folkeskolen § 20 stk. 3 og for voksne jævnfør lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jævnfør lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også i sam- menhæng med SEL og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet (ydelsernes fordeling på lovområderne fremgår af bilag 1 og 2).

Mål og visioner

Kommunerne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret mål og visioner for, hvordan specialundervisningsområdet skal udformes i regionen. Der er formuleret mål og visioner for borgerne, der skal sikre, at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet uanset, om tilbuddet leveres af en kommune eller Region Nordjylland. Der skal tages afsæt i den enkelte borgers ønsker, behov og muligheder. Der er ligeledes udarbejdet mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt for den faglige indsats og udvikling. Endelig er der formuleret visioner for det fremtidige samarbejde mellem kommuner og Region Nordjylland.

Udviklingsbehov og forpligtelser

Som led i de kommunale indmeldinger har kommunerne tilkendegivet forventninger om en uændret efterspørgsel på Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse i 2013.

For Taleinstituttet har kommunerne i 2011 givet indmeldinger, der giver anledning til et forventet fald i kommunernes efterspørgsel på 2.619.624 kr. i forhold til den på

daværende tidspunkt forventede efterspørgsel på 25.440.455 kr. i 2011. Idet de aftal- te ændringer først sættes i værk den 1. oktober 2012 er forventningerne til kommu- nernes anvendelse af Taleinstituttet som følger i 2012: 24.781.970 kr. og i 2013: 22.820.831 kr.

I 2012 er der på baggrund af indmeldingerne i 2011 påbegyndt en afklaringsproces vedrørende Taleinstituttet med henblik på indgåelse af en fælles aftale om det fremti- dige Taleinstitut, således at instituttet fremadrettet er i stand til at levere de aftalte ydelser på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde.

I det andet halvår af 2012 indgås der en aftale om, hvordan afklaringsprocessen fort- sættes i 2013, samt hvilke vilkår der skal være gældende for Taleinstituttet i 2013.

Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for 2013. Indtil der er indgået nye aftalevilkår for Taleinstituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet.

Region Nordjyllands forsyningspligt fastlægges årligt i den indgåede rammeaftale. Re- gion Nordjylland er forpligtiget til at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af Re- gionens undervisningstilbud på baggrund af kommunernes efterspørgsel.

Såfremt en kommune efterspørger et tilbud til en borger med meget specielle behov, har Region Nordjylland mulighed for i samarbejde med den kommune, der efterspør- ger tilbuddet, at aftale etablering af et konkret specialtilbud. Det kan være i form af et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning, eller ved aftale om særydelser/tillægsydelser i relation til et eksisterende tilbud under rammeaftalen. Begge dele kan etableres in- denfor rammeaftalen og kræver således ikke en justering af rammeaftalen.

For at opnå den nødvendige smidighed og fleksibilitet i mulighederne for at reagere på ændrede behov hos brugerne af de regionale specialundervisningstilbud samt ændrin- ger i efterspørgslen efter pladser, er det aftalt, at Region Nordjylland i rammeaftalens periode kan foretage midlertidige ændringer af tilbud i form af kapacitetstilpasninger. Dette kan ske uden at medføre en justering af rammeaftalen.

Generelle aftaler om økonomi

Omkostninger på Region Nordjyllands tilbud, der er omfattet af den regionale forsy- ningsforpligtelse på specialundervisningsområdet, finansieres fuldt ud af kommuner- ne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som Region Nordjylland og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om.

Rammeaftalen indeholder specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Der er indgået en styringsaftale herfor.

2. Baggrund for rammeaftalen

I dette kapitel redegøres der for rammeaftalens lovgrundlag; herunder hvilke parter, der er forpligtet af rammeaftalen og hvilke områder, der er reguleret af rammeaftalen. Der redegøres ligeledes for hvilket materiale, der danner baggrund for udarbejdelse af rammeaftalen og hvorledes kommunal overtagelse af tilbud samt justering af ramme- aftalen skal håndteres. Kapitlet afsluttes med en oversigt over tidsplan for indgåelse af rammeaftalen.

2.1 Lovgrundlag

Strukturreformen betyder, at myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret på specialundervisningsområdet er samlet i kommunen. Med dette ansvar har de enkelte kommuner ansvaret for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud samt ansvar for at sikre relevante specialundervisningstilbud til borgerne samt ansvar for at finansiere disse tilbud.

Denne rammeaftale indgås i henhold til følgende lovgrundlag:

• Lov nr. 378 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen og lov om spe- cialundervisning for voksne (forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud)

• Lov om folkeskolen §47 stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010 (herefter kaldet folkeskoleloven)

• Lov om specialundervisning for voksne § 6 stk. 3, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 658 § 6h stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011

• Lovbekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 (herefter kaldet bekendtgørelse om rammeaftaler på specialundervisningsområdet)

Rammeaftalens parter

Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen samt Regionsrådet i Region Nordjylland. Aftalen skal være godkendt af parterne senest den 15. oktober 2012.

Rammeaftalen regulerer

Regionsrådets forpligtelse i forhold til kommunalbestyrelserne i regionen er at stille det aftalte antal pladser til rådighed ved de regionale undervisningstilbud i det kom- mende kalenderår.

Rammeaftalens baggrundsmateriale

Rammeaftalen udarbejdes på baggrund af udviklingstendenser og behov for kvalitets- udvikling på nærmere angivne målgrupper i henhold til folkeskoleloven og lov om spe- cialundervisning for voksne. Endelig kan Region Nordjylland ved en særskilt driftsher- reindmelding give udtryk for ændringer i forhold til udbud samt kvalitet og indhold i tilbuddene.

Kommunal overtagelse af tilbud

Kontaktudvalget skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er regionale undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, som bør drives af beliggen- hedskommunen.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for kommunernes eventuelle overtagelse af disse undervisningstilbud, herunder hvorvidt undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale.

2.2 Årshjul for indgåelse af det kommende års rammeaftale

På baggrund af lovændringer (jævnfør lov nr. 378 af 28. april 2012) overgik ansvaret for koordineringen af rammeaftalen for specialundervisningsområdet til kommunerne den 1. maj 2012. Det er dog besluttet i Kontaktudvalget, at Regionen færdiggør ar- bejdet med udarbejdelsen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet for 2013, således at kommunerne først overtager opgaven med udarbejdelsen af rammeaftalen for 2014.

Rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2013 skal være politisk godkendt se- nest den 15. oktober 2012, hvorefter kommunerne i Nordjylland overvaretager koor- dineringen af rammeaftalen for 2014.

Den Administrative Styregruppe for specialundervisningsområdet har i 2011 besluttet at nedlægge koordineringsgruppen for specialundervisningsområdet, således at opga- verne overdrages til styregruppen. Styregruppen for specialundervisningsområdet har dermed ansvaret for koordineringen af ydelser på både social- og specialundervis- ningsområdet i forhold til Institut for Syn og Hørelse samt Taleinstituttet.

Årshjulet for udarbejdelsen af rammeaftalen for 2014

Rammeaftalerne indgås for 1 år ad gangen. For at sikre, at der skabes balance mel- lem udbud og efterspørgsel er der på baggrund af lovgivningen udarbejdet et årshjul for udarbejdelse af rammeaftalen imellem de 11 kommuner i regionen og Region Nordjylland.

Det er grundlæggende for udarbejdelsen af kommende års rammeaftaler, at der skel- nes mellem indmeldinger fra myndigheder som efterspørgere på tilbud (her alene de 11 kommuner i regionen) og fra driftsherren (her alene Region Nordjylland) som ud- bydere af tilbud.

Formålet hermed er, at de to sæt af oplysninger via aftalerne i årshjulet kan sam- menholdes og konklusionerne/konsekvenserne kan indarbejdes i det kommende års rammeaftaler med henblik på at skabe yderligere balance mellem udbud og efter- spørgsel.

Samtidig kan det ikke udelukkes, at driftsherren, som beskrevet i ovenstående, midt i en aftaleperiode kan få et akut opstået behov for i helt specielle tilfælde at foretage permanente ændringer i rammeaftalen.

I regionen har kommunerne og Region Nordjylland indgået aftale om følgende årshjul for udarbejdelsen af rammeaftalen for 2014 med opstart den 15. oktober 2012:

15. oktober 2012 – 1. juni 2013 Proces vedrørende udviklingsstrategien.

Opfølgning og evaluering af foregående års ram- meaftale og samarbejdet mellem kommuner og Region Nordjylland.

Mødeaktivitet i Den Administrative Styregruppe med henblik på udarbejdelse af udviklingsstrategi- en der skal være fastlagt senest den 1. juni året før rammeaftalens ikræfttræden.

1. juni – august 2013 Afslutning af arbejdet med rammeaftalen med fo-

kus på udarbejdelsen af styringsaftalen.

Drøftelser mellem kommuner og Region Nordjyl- land af indhold til det kommende års rammeaftale vedrørende styringsaftalen. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter med frist for indgåelse den

15. oktober.

August – september 2013 Region Nordjylland indsender takster for det kom-

mende års aftale primo august. Taksterne drøftes i Den Administrative Styregruppe og Kontaktudval- get.

Driftsherren tilkendegiver eventuelle forslag til ændringer i førstkommende overslagsår1, således at kommunerne og Region Nordjylland i deres budgetlægning har mulighed for at indarbejde eventuelle afledte konsekvenser i de respektive budgetter.

Kontaktudvalget behandler takster og udkast til rammeaftale til anbefaling om politisk godkendelse i kommuner og Region Nordjylland.

1 Det vil f.eks. sige, at i forbindelse med budgetlægning af 2014 skal ændringer med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalerne i overslagsåret 2015 videreformidles til de øvrige kommuner og Region Nord- jylland.

15. oktober 2013 Rammeaftalen skal være politiske godkendt af de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

Den endelige rammeaftale offentliggøres på kom- munernes og Region Nordjyllands hjemmeside, jævnfør § 5 og § 9 i BEK nr. 381 af 28. april 2012.

2.3 Justering af rammeaftalen

Rammeaftalen er i al væsentlighed et planlægnings- og udviklingsværktøj for kommu- nerne som myndighed/efterspørgere af tilbud og for Regionen som driftsherre.

Som led i udarbejdelsen af rammeaftalens udviklingsstrategi foretages der et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller undervisningstilbud.

Driftsherren af et tilbud omfattet af rammeaftalerne (det vil reelt sige Region Nordjyl- land på specialundervisningsområdet) indmelder forslag til permanente ændringer, hvis driftsherren ser et behov for at foretage permanente ændringer af et tilbud i form af en varig udvidelse/nedjustering af et pladsantal, ændring af målgruppe eller ind- hold/kvalitet på et tilbud.

Permanente ændringer skal aftales som en justering af rammeaftalen og skal som ud- gangspunkt følge proceduren som beskrevet i årshjulet; jævnfør kapitel 2.2. side 7 og kapitel 2.3.1. side 9.

I helt særlige og specielle tilfælde kan der opstå et akut behov for at ændre i aftalen henover aftaleperioden; jævnfør kapitel 2.3.2. side 10.

2.3.1 Permanent ændring af tilbud; jævnfør årshjulet

Som udgangspunkt skal en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne indgå i det aftalte årshjul, som er nærmere gennemgået i kapitel 2.2. side 7.

En driftsherre kan således have ønske om at ændre permanent i et tilbud, hvor årsa- gen til ændringen er en del af en mere langsigtet strategi og kan f.eks. hænge sam- men med driftsherrens strategier i øvrigt, f.eks. som en del af fysiske ændringer i til- buddet, ændringer i efterspørgslen på sigt, serviceniveau m.v.

Permanente ændringer skal meldes ind til Den Administrative Styregruppe i kvartalet efter budgetvedtagelsen for det kommende budgetår, således at de permanente æn- dringer kan indgå i processen vedrørende udarbejdelsen af udviklingsstrategien.

Det antages, at permanente ændringer til tilbud omfattet af rammeaftalerne fra driftsherresiden indarbejdes som en del af rammeaftalerne og årshjulet herfor, idet ændringer af permanent karakter alt andet end lige ofte vil være et produkt af en driftsherrers strategiske og politiske overvejelser.

En driftsherre kan ikke træffe afgørelse om en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne, men må lade ændringen indgå som en del af det kommende års

rammeaftale, således at der sikres et samlet overblik over ændringerne i forhold til den regionale forsyningspligt (udbuddet) og myndighedernes efterspørgsel.

2.3.2 Akut, permanent ændring af tilbud; udenfor aftalte årshjul

I helt specielle, uforudsete og ekstraordinære tilfælde kan en driftsherre af et tilbud omfattet af rammeaftalerne få et akut behov for en permanent ændring, der netop på grund af akut-situationen ikke kan afvente proceduren i det normale årshjul. I dette tilfælde henvises der til styringsaftalen.

2.3.3 Åben og tidlig dialog ved eventuelle ændringer i rammeaftalen

Xxxxxxxxx, justeringer o.l. indenfor årshjulet.

Som udgangspunkt er der fastsat en proces i forbindelse med kommunernes og Regi- on Nordjyllands udveksling af oplysninger m.v. Denne proces følger af årshjulet, som i kraft af driftsherreindmeldinger samt kommunernes tilbagemeldinger for budgetved- tagelser - med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalen - er med til at kortlægge og synliggøre kommunernes og Region Nordjyllands planer og intentioner på politisk og strategisk niveau for det kommende år samt de tre efterfølgende budgetår.

Årshjulet skal tage højde for kommunernes politiske og strategiske overvejelser i form af ændringer i den kommunale efterspørgsel og driftsherreindmeldinger. Overvejel- serne afklarer de overordnede forventninger til udviklingen af kvalitet samt omfanget af de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Herudover redegøres der for de æn- dringer, udviklingstiltag og det behov kommunerne og regionen har, som samtidig kan have en betydning for andre kommuner og regioner.

Udover det fastlagte årshjul skal kommunerne og Region Nordjylland løbende oriente- re hinanden om de langsigtede politiske strategiske overvejelser igennem året.

Xxxxxxxxx, justeringer o.l. udenfor årshjulet.

Såfremt en kommune eller Region Nordjylland foretager en større ændring udenfor årshjulet i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner2 og Region Nordjylland orienteres så tidligt som muligt – og senest når beslutningen er truffet. En tidlig og åben dialog er i den forbindelse central, hvorfor der samtidig lægges vægt på bilaterale drøftelser mellem de berørte parter så tidlig som muligt i processen.

En åben og tidlig dialog skal også gøre sig gældende i tilfælde, hvor der er tale om fundamentale ændringer, eksempelvis nedlæggelse af et tilbud. Tidlig dialog med de berørte parter er også her af central betydning for, at den videre proces forløber hen- sigtsmæssigt.

2 Med øvrige kommuner, tænkes specielt på de omkringliggende kommuner og de kommuner der særlig bliver berørt af den eventuelle ændring.

2.4 Særligt vedrørende VISO

VISO er en statslig videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og –udvikling samt sikre specialrådgivning og vejledning af borgere og kommuner i de mest komplicerede og specielle enkeltsager.

Region Nordjylland driver tilbud, der udover deres almindelige daglige drift og tilbud også er VISO-leverandører; det vil sige, at der ved en visitation via VISO kan ydes blandt andet specialrådgivning via de pågældende institutioner.

Følgende institutioner i Region Nordjylland er VISO-leverandører indenfor specialun- dervisningsområdet:

• Center for Døvblindhed og Høretab

• Taleinstituttet

Der kan læses mere om Specialsektorens VISO-leverandører på Region Nordjyllands- hjemmeside: xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxxx/XXXX

3. Udviklingsstrategi

3.1 Fælles mål og visioner for rammeaftale 2013

Kommunerne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret en række mål og visi- oner, der danner udgangspunkt for udviklingen af specialundervisningsområdet i regi- onen.

I kapitlet præsenteres hvilke mål og visioner kommunerne og Region Nordjylland er enige om skal være gældende dels for borgerne, dels for bruger- og pårørendesamar- bejdet, dels for den faglige indsats og udvikling samt for samarbejdet mellem ramme- aftalens parter. Mål og visioner er nævnt i vilkårlig rækkefølge og er således ikke ud- tryk for en prioritering.

3.1.1 Fælles mål og visioner for borgerne

Kommunerne og Region Nordjylland vil i fællesskab arbejde for:

• At borgerne får de tilbud, de har behov for inden for rammeaftalens område.

• At sikre tilbuddenes tilgængelighed for borgerne samt at minimere omfanget af ventetider til tilbuddene.

• At der som minimum skal tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov.

• At sikre borgere med særlige behov et specialiseret undervisningstilbud.

• At sikre gennemsigtighed og åbenhed for borgerne om det enkelte tilbud.

• At sikre at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet.

• At sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser.

3.1.2 Fælles mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt sam- arbejdet med brugerorganisationerne

Omdrejningspunktet for indsatsen på specialundervisningsområdet er afhængig af et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene og om brugernes æn- drede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Nordjylland fortsat arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på to niveauer:

Relevante brugerrepræsentanter inviteres til dialog med repræsentanter for såvel kommunerne som Region Nordjylland i forbindelse med den indledende proces om- kring forberedelse af den årlige rammeaftale.

Det blev i 2008 etableret et regionalt netværk, Handicap Netværk Nord, der består af repræsentanter fra de kommunale handicapråd og Det Regionale Kontaktforum om handicap. Kommunerne og Region Nordjylland har et tæt samarbejde med netværk både i forbindelse med planlægningen af den årlige temadag for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd, men også i andre relevante sager der vedrører rammeaf- talesamarbejdet.

Kommunerne og Region Nordjylland ønsker således fortsat at invitere brugerorganisa- tioner og -repræsentanter til dialog om tilbuddene, der er omfattet af rammeaftalen. Dette skal blandt andet ske ved fortsat at inddrage Handicap Netværk Nord og Det Regionale Kontaktforum om handicap i relevante sammenhænge.

Af de lovpligtige krav til retningslinjer for inddragelse af brugerorganisationerne frem- går det, at kommunalbestyrelserne i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstra- tegien sørger for, at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget.

Ønsket om dialog med brugerorganisationerne er et supplement til opfyldelse af de lovpligtige krav til retningslinjer for bruger- og pårørendeinddragelse, herunder arbej- det i de lokale kommunale handicapråd. Målet er at drøfte mere overordnede udvik- lingstendenser og ønsker for regionen mellem brugerrepræsentanter, kommuner og Region Nordjylland.

3.1.3 Fælles mål og visioner for den faglige indsats og udvikling

Der er brug for, at der udvikles en fælles kommunal og regional strategi i relation til planlægning og udvikling af rammeaftalekonceptet. Der sættes fokus på de opgaver, der binder indsatsen overfor borgerne sammen, således at borgerne oplever, der er en koordinering af undervisningsindsatsen og en sammenhæng i de tilbud, de modta- ger uanset om det er en kommune eller Region Nordjylland, der har forsyningsansva- ret.

Kommunerne og Region Nordjylland vil i et tæt samarbejde derfor fortsat arbejde for:

• At kvaliteten i tilbuddene sikres gennem løbende vedligeholdelse og faglig ud- vikling af tilbuddene.

• At samarbejde omkring metodeudvikling med henblik på at frembringe evidens baseret viden om kvaliteten af indsats, resultater og indsatsen på specialunder- visningsområdet styrkes.

• At der arbejdes på at sikre tilgængelighed af viden og specialrådgivning på tværs af kommuner og Region Nordjylland, herunder at der sikres et godt sam- arbejde med VISO.

3.1.4 Fælles mål og visioner for samarbejdet mellem kommunerne og Region Nordjylland

Mulighederne for at omsætte de ovenstående fælles mål og visioner til handlinger, der har en reel betydning for borgerne, forudsætter et bevidst valg af det gode samarbej- de.

Målet er at skabe et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjyl- land om koordinering og udvikling af tilbud samt ydelser, som indgår i rammeaftalen, i overensstemmelse med den fastlagte rollefordeling mellem kommunerne og Region Nordjylland. Der er enighed om et tæt og tillidsfuldt samarbejde, præget af gensidige informationer og dialog.

Kommunerne i Den Administrative Styregruppe repræsenteres som ”efterspørgere” af tilbud/ydelser mens Region Nordjylland repræsenteres som ”udbyder” af til- bud/ydelser.

Den Administrative Styregruppes hovedopgave er:

▪ At drøfte strategiske problemstillinger i relation til rammeaftalen,

▪ At udarbejde forslag til årlig rammeaftale på specialundervisningsområdet

▪ At sikre dialog og enighed om den endelige rammeaftale

▪ At koordinere aftaleforhold for kommunikationsinstitutterne

Den Administrative Styregruppe indstiller et endeligt udkast til rammeaftale til god- kendelse i Kontaktudvalget for regionen Nordjylland med henblik på efterfølgende godkendelse i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.

3.2 Udviklingsbehov og –tendenser

Udvikling af nye tilbud og løbende opdatering og ændring af de eksisterende tilbud er reguleret via rammeaftalen. Som det fremgår af bekendtgørelsen om rammeaftaler på specialundervisningsområdet skal rammeaftalens udviklingsstrategi udarbejdes på baggrund af kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser om behovet for pladser. Som en del af udviklingsstrategien skal der indgå et samlet skøn over beho- vet for regulering i antallet af pladser eller undervisningstilbud.

I det følgende rettes der fokus på det fremtidige samarbejde og de udviklingstenden- ser, som kommunerne har beskrevet i deres kommunale indmeldinger for 2012 og 2013.

For Taleinstituttet har kommunerne i 2011 givet indmeldinger, der giver anledning til et forventet fald i kommunernes efterspørgsel på 2.619.624 kr. i forhold til den på daværende tidspunkt forventede efterspørgsel på 25.440.455 kr. i 2011. Idet de aftal- te ændringer først sættes i værk den 1. oktober 2012 er forventningerne til kommu- nernes anvendelse af Taleinstituttet som følger i 2012: 24.781.970 kr. og i 2013: 22.820.831 kr.

I 2012 er der på baggrund af indmeldingerne i 2011 påbegyndt en afklaringsproces vedrørende Taleinstituttet med henblik på indgåelse af en fælles aftale om det fremti- dige Taleinstitut, således at instituttet fremadrettet er i stand til at levere de aftalte ydelser på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde.

Under afklaringsprocessen i 2012 har der været udfordringer med at forene kommu- nernes ønsker til den fremtidige opgavevaretagelse med det der er realiserbart i for- hold til at drive Taleinstituttet fagligt og økonomisk bæredygtigt. Disse udfordringer har bevirket, at det ikke har været muligt at udarbejde et forslag til aftale vedrørende Taleinstituttet, der kan indarbejdes i rammeaftalen for 2013.

I det andet halvår af 2012 indgås der en aftale om, hvordan afklaringsprocessen fort- sættes i 2013 samt hvilke vilkår der skal være gældende for Taleinstituttet i 2013.

Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for 2013. Indtil der er indgået nye

aftalevilkår for Taleinstituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet.

Afklaringsprocessen i 2013 varetages i fortsættelse af processen i 2012, hvor der blev gennemført en drøftelse af forskellige modeller for den fremtidige opgavevaretagelse på området. Drøftelserne i 2012 medførte ikke en afklaring af hvilken model, der fremadrettet skal sikre den faglige og økonomiske bæredygtighed på området.

I den videre afklaringsproces kan nye tilgange i forhold til opgavedelingen og opgave- løsningen, organisering og samarbejdet mellem Taleinstituttet og de enkelte kommu- ner blive undersøgt og vurderet. Eksempelvis kan det undersøges, hvorvidt en form for netværksorganisering kan være hensigtsmæssig.

Parallelt hermed kan samarbejdet mellem kommunerne og Taleinstituttet fortsat ud- vikles indenfor rammerne af rammeaftalen og aftales gennem de bilaterale aftaler, som kan indgås indenfor kommunikationsinstitutområdet (jfr. bilag 4).

Af hensyn til kommunernes ønske om et beredskab på området må nye tilgange som aftales i de bilaterale aftaler ikke medføre en risiko for en underminering af forsy- ningssikkerheden på området.

Ligesom i det foregående år er kommunerne blevet bedt om at angive eventuelle æn- dringer i efterspørgslen i 2013 i forhold til Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse. Regionen har ikke modtaget indmeldinger, hvori der angi- ves forventninger om ændringer i efterspørgslen. Regionen forventer derfor ikke æn- dringer i efterspørgslen i forhold til Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse i 2013.

På Center for Døvblindhed og Høretab har der i 2012, ligesom i 2011, været opmærk- somhed på en faldende efterspørgsel i forhold til specialiserede undervisningstilbud til børn med høretab. Tidlig screening har i kombination med den teknologiske udvikling på området - specielt med hensyn til Cochlear Implant - betydet en mærkbar nedgang i antallet af døve og hørehæmmede børn der henvises til de specialiserede undervis- ningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab. I takt med den faldende efter- spørgsel har der været en markant stigning i efterspørgsel på specialrådgivning ved Småbørnsvejledningen på specialundervisningsområdet. Antallet af sager er steget fra 24 i 2006 til 41 sager i 2010. På den baggrund blev det i 2011 besluttet, at rådgiv- nings- og vejledningsfunktionen i Småbørnsvejledningen styrkes og opnormeres med en konsulentstilling i 2012.

3.2.1 Fokusområder i 2012

På baggrund af Dialoggruppens evaluering i 2011, er der blevet vedtaget en ny afta- lemodel for kommunikationsinstitutterne; Institut for Syn og Hørelse og Taleinstituttet (se bilag 4: Aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne). Aftalemodellen trådte i kraft i 2012 og medfører væsentlige ændringer af betalingsmodellernes sammensæt- ning. Fra 2012 finansieres Institutternes ydelser i væsentligt større omfang gennem time- eller enhedstakst, mens der foretages en væsentlig reduktion i antallet af ydel- ser, der er omfattet af objektiv finansiering, hvor finansieringen sker på baggrund af kommunernes befolkningsandel i regionen.

Den nye aftalemodel kan ikke sikre en faglig bæredygtighed på de højt specialiserede ydelser, såfremt kommunerne foretager væsentlige reduktioner i efterspørgslen. Den Administrative Styregruppe anbefaler derfor, at der i 2012, med afsæt i den nye afta- lemodel, fokuseres på kommunikationsinstitutternes forudsætning for at bevare en økonomisk og faglig bæredygtighed for de ydelser, der forventes leveret af institutter- ne.

3.2.2 Fokusområder i 2013

Som det fremgår ovenfor har der i 2012 været opmærksomhed på en faldende efter- spørgsel i forhold til specialiserede undervisningstilbud til børn med høretab, hvor tid- lig screening i kombination med den teknologiske udvikling på området - specielt med hensyn til Cochlear Implant – har betydet en mærkbar nedgang i antallet af døve og hørehæmmede børn der henvises til de specialiserede undervisningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab.

I 2013 bringes der fokus på udviklingen i antallet af døve og hørehæmmede børn, der henvises til de specialiserede undervisningstilbud på Center for Døvblindhed og Høre- tab.

I 2013 bringes der derudover fokus på afklaringsprocessen vedrørende Taleinstituttet. Afklaringsprocessens indhold afklares i det andet halvår af 2012, hvor der indgås afta- le om, hvordan afklaringsprocessen fortsættes i 2013.

3.3 Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud

I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud i regionerne og de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune.

Dette er nødvendigt, idet de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes tværregionalt Tilbuddene i regionen udgøres af specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til unge.

Formålet er at sikre, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser på landsplan, samt at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden.

Såfremt en kommunalbestyrelse har overtaget et af de omhandlede tilbud, overtages også koordineringsforpligtelsen.

Danske regioner har i samarbejde med de fem regioner udarbejdet en beskrivelse af de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Beskrivelsen kan findes på Danske Regioners hjemmeside (xxx.xxxxxxxx.xx)

3.3.1 Specialundervisningsområdet

Målgrupperne til tilbuddene er fysisk eller psykisk handicappede, herunder synshandi- cappede, hørehandicappede og personer med både syns- og hørehandicap.

Indholdet i tilbuddene kan eksempelvis være dagtilbud, specialrådgivning og special- undervisning – eventuelt tilrettelagt som et kostskoleophold.

Den mellemregionale koordinering indebærer, at regionsrådene samordner kapacite- ten og sammensætningen af tilbuddene samt størrelsen af taksterne.

På specialundervisningsområdet driver Region Nordjylland 1 landsdækkende tilbud:

• Center for Døvblindhed og Høretab, er et landsdækkende tilbud og omfatter:

• undervisnings-, bo- og dagtilbud til børn, unge og voksne med døvblind- hed (landsdækkende).

• en specialskole, fritidstilbud, voksenundervisning samt børnehave og vej- ledningscenter for børn og voksne med høretab (landsdelsdækkende).

• Materialecentret (landsdækkende).

På de lands- og landsdelsdækkende tilbud defineres behovet for pladser ikke alene af behovet for pladser i de nordjyske kommuner. Således forudsættes, at kommunalbe- styrelser og regionsråd sikrer indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdels- dækkende undervisningstilbud i regionerne.

4. Styringsaftale

Dette kapitel indeholder specifikke vilkår vedrørende specialundervisningsområdet mens der henvises til styringsaftalen for socialområdet vedrørende generelle vilkår, der ligeledes er gældende for specialundervisningsområdet. Styringsaftalen for social- området er vedlagt som bilag 5.

I det følgende redegøres der for tilbudsviften i Nordjylland, herunder tilbuddenes mål- grupper og organisering. Derudover redegøres der for generelle aftaler om økonomi, særlige aftaler vedrørende kommunikationsinstitutterne, visitations- og bevillingspro- cedurer for ydelser på kommunikationsinstitutterne, sagsgang med fri henvendelses- ret på Institut for Syn og Hørelse samt tidsfrister og procedurer for visitation og ind- skrivning på Center for Døvblindhed og Høretab.

4.1 Tilbudsviften i Nordjylland

I det følgende gives der indledningsvist en overordnet beskrivelse af specialundervis- ningsområdets målgrupper og organisering. De beskrevne tilbud er de specialunder- visningstilbud, der drives af Region Nordjylland og som er omfattet af Regionens for- syningsforpligtelse.

Den konkrete beskrivelse af de enkelte tilbud og deres målgrupper samt pladsantallet og rådgivnings- og undervisningsydelserne fremgår af bilag 1: Oversigt over ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab, bilag 2: Oversigt over ydelser på kommunika- tionsinstitutterne og bilag 3: Oversigt over ydelser på Den Sikrede Institution Kom- passet.

4.1.1 Tilbuddenes målgrupper og organisering

Center for Døvblindhed og Høretab

Center for Døvblindhed og Høretab er et lands- og landsdelsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med høretab eller døvblindhed. Center for Døvblindhed og Høretab driver en række tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Nedenfor redegøres der for tilbuddene på specialundervisningsområdet.

Tilbuddets indhold og organisering vedrørende børn, unge og voksne med høretab samt eventuelt yderligere funktionsnedsættelser:

Center for Døvblindhed og Høretab er organiseret med en række afdelinger og tilbud målrettet mennesker med høretab:

▪ Vejledning til småbørn

▪ Skoletilbud, elevhjem og skolefritidsordning til skolebørn

▪ Skolerådgivning med vejledning og rådgivning i forhold til elever med høretab i lokale skoler

▪ Undervisning af voksne med høretab og voksne med behov for at lære tegn- sprog

▪ Xxxxxx for professionelle, forældre og pårørende

Center for Døvblindhed og Høretab driver herudover det landsdækkende center: Dø- veskolernes materialecenter, der udvikler, producerer og udgiver undervisnings-, in- formations og vejledningsmaterialer til og om mennesker med høretab, døvblinde mennesker samt professionelle på områderne.

Tilbuddets indhold og organisering vedrørende børn, unge og voksne med døvblind- hed:

Center for Døvblindhed og Høretab er organiseret med en række afdelinger og tilbud målrettet døvblinde mennesker:

▪ Skoletilbud, skolefritidsordning og døgntilbud til skolebørn

▪ Døgn-, undervisnings og aktivitetstilbud til unge

▪ Døgn-, undervisnings og aktivitetstilbud til voksne

▪ Konsulentbistand vedrørende målgruppen

Institut for Syn og Hørelse

Instituttets overordnede målgrupper er:

▪ Unge og voksne hørehæmmede og tinnitusramte, hvortil der tilbydes rådgiv- ning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler.

▪ Børn, unge og voksne med alvorligt nedsat syn eller blinde, hvortil der tilbydes rådgivning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler.

▪ Personer med væsentlig nedsat tale-, syns-, læse- eller skrivefunktion og deraf følgende kommunikationshandicap, hvortil der tilbydes rådgivning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler.

Institut for Syn og Hørelse tilbyder rådgivning, vejledning og undervisning til personer med høre- eller synsnedsættelse eller andre kommunikationsvanskeligheder som følge af en varig funktionsnedsættelse.

Vejledningen og rådgivningen er desuden rettet mod pårørende og personale og andre med kontakt til målgrupperne.

Instituttet består af en afdeling for syn og kommunikationsteknologi og en høreafde- ling.

Mens syns- teknologiområdet henvender sig til alle aldersgrupper, gælder høretilbud- det kun målgruppen efter afsluttet folkeskoleforløb.

Hovedformålet for instituttets virke er at udrede de begrænsninger som funktionsned- sættelserne sætter i forhold til dagligt liv i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i fritiden, og at medvirke til løsninger, der i videst muligt omfang kan afhjælpe den en- kelte.

Det samlede institut er en tværfaglig sammensat enhed, hvor kompetencer og viden anvendes på tværs af afdelinger og i forhold til løsninger i de enkelte sager.

Taleinstituttet:

Taleinstituttets tilbyder en bred vifte af ydelser til børn, unge og voksne med kommu- nikationsvanskeligheder, udviklingsmæssige vanskeligheder eller følger efter både medfødt og erhvervet hjerneskade. Taleinstituttets ydelser varetages opdelt på tre afdelinger:

▪ Tale- sprogafdeling, voksne

▪ Tale- sprogafdeling, børn

▪ Hjerneskadeafdeling

Udgangspunktet for Taleinstituttets tilbud er en helhedsorienteret tilgang, hvor ydel- serne er individuelt tilrettelagte og målrettet den enkeltes specifikke behov, og udfø- res i et tværfagligt samarbejde mellem talepædagoger, neuropsykologer, speciallære- re, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og socialpædago- ger.

Taleinstituttets overordnede målgrupper er:

▪ Voksne med tale-sprogproblemer, som f.eks. stemme-, stamme- og artikulati- onsproblemer. Der tilbydes udredning og specialiseret undervisning samt råd- givning og vejledning til borgere, deres pårørende, arbejdsgivere, arbejdsplad- ser og professionelle netværk.

▪ Børn og unge med stemme-, stamme- og tale-sprog vanskeligheder samt ud- viklingsmæssige forstyrrelser, hvortil der tilbydes udredning og undervisning af børnene samt rådgivning, vejledning og supervision til forældre, relevante fag- personer samt PPR.

▪ Xxxx, unge og voksne med kognitive, følelsesmæssige, sociale og fysiske følger efter hjerneskade. Der tilbydes neuropsykologisk udredning og rehabilitering, herunder genoptræning, rådgivning, vejledning, specialiseret undervisning, ar- bejdsafklaring og behandling. Der tilbydes desuden rådgivning og vejledning af pårørende, netværk og fagprofessionelle, samt mulighed for langtidsopfølgning på børn op til voksenalderen.

Taleinstituttet varetager derudover rådgivning vedrørende hjælpemidler til personer med talevanskeligheder / kognitive vanskeligheder. Instituttet instruerer i brugen af hjælpemidlerne samt indsamler og formidler ny viden inden for området til brugere og professionelle.

Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb

Ud over ovenstående driver Regionen særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb (STU) efter individuel aftale med kommunerne. På nuværende tidspunkt driver Regio- nen særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb på Center for Døvblindhed og Hø- retab og Behandlingscentret Østerskoven. Der fremgår nærmere information om ind- holdet af STU-forløbene på tilbuddenes hjemmesider, henholdsvis:

- Center for Døvblindhed og Høretab: xxxx://xxx.xxx.xx.xx

- Behandlingscentret Østerskoven: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/

4.2 Rammeaftalen – principper og forpligtelser

I kapitlet nedenfor redegøres der for tidsfrister og procedurer for visitation og ind- skrivning på Center for Døvblindhed og Høretab.

4.2.1 Tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab

Der gælder særlige tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning til undervis- nings- og vejledningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab efter folkeskolelo- vens § 20 stk. 3 og lov om specialundervisning for Voksne § 1 stk.2.

Specialundervisning for børn

Visitationsgangen til skoletilbuddet fra august på Center for Døvblindhed og Høretab efter folkeskolelovens § 20, 3 er i hovedtræk som følger:

Senest:

1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen

15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen

Der skal desuden ske meddelelse om udskrivning eller fortsættelse i tilbuddet inden den 1. februar.

Specialundervisning for voksne

Visitationsgangen til undervisningstilbud for voksenundervisning på Center for Døv- blindhed og Høretab og undervisning af unge og voksne på Center for Døvblindhed og Høretab efter lov om Specialundervisning for voksne § 1,2 er i hovedtræk som følger:

Center for Døvblindhed og Høretab (hørehandicapområdet): Optagelse august / janu- ar.

Senest:

1. marts/1. oktober Ansøgningsskema indgives til kommunen

1. april/1. november Kommunen indsender matchningsskema til Regionen

15. maj/15. december Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regio- nen

Center for Døvblindhed og Høretab (døvblindeområdet): Optagelse august Senest

1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen

15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regio- nen

Betalingsaftalen for både børn og voksne har et opsigelsesvarsel på løbende måned +

3 måneder. Den købende kommune er forpligtet til at afregne for den købte plads, uanset om pladsen i løbet af perioden bliver tom – dog kan en anden elev efter aftale mellem kommune og Region placeres i den ledige plads.

Få nærmere information om tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Regionens hjemmeside på internetadressen xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxxx/

4.3 Generelle aftaler om økonomi

I forbindelse med rammeaftalen på socialområdet er der indgået en styringsaftale med fælles retningslinjer for finansiering og takstberegning. Der er enighed om, at denne styringsaftale ligeledes er gældende for specialundervisningsområdet. Styrings- aftalen for socialområdet fremgår af bilag 5.

Mens rammeaftalen indeholder de specificerede takster for kommunernes køb af plad- ser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydel- ser, fastsætter styringsaftalen principperne for omkostningsberegninger og betalings- modeller på specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for om- kostningsberegninger og betalingsmodeller. Dette sikrer ensartede og sammenhæn- gende vilkår for de tilbud, der varetager ydelser inden for begge rammeaftaleområ- der.

4.3.1 Særlige aftaler vedrørende kommunikationsområdet

På kommunikationsområdet er der indgået en særlig aftalemodel for Taleinstituttet og Institut for Syn og Hørelse, hvori der redegøres for baggrund og principper for struk- turering af ydelsespakker og betalingsmodeller samt model for henvisning på kommu- nikationsinstitutterne i Region Nordjylland (se bilag 4).

For Taleinstituttet indgås der i det andet halvår af 2012 en aftale om, hvordan afkla- ringsprocessen vedrørende instituttet fortsættes i 2013 samt hvilke vilkår der skal være gældende for instituttet i 2013. Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeafta- len for 2013. Indtil der er indgået nye aftalevilkår for instituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet, herunder aftalemodel- len for kommunikationsinstitutterne.

Aftalemodellen omfatter to betalingsmodeller; takst og trækningsret, hvor sidstnævn- te alene anvendes på Institut for Syn og Hørelse. Ydelser med trækningsret sikrer, at der stilles et basisberedskab til rådighed for borgere og ansatte på tværs af kommu- nerne og ydelserne er en forudsætning for leverancen af de takstfinansierede ydelser. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg. Ydelserne kan alene fravælges såfremt kommunen ikke forventer at benytte de takstfinansierede ydelser på henholdsvis høre- eller synsom- rådet på Institut for Syn og Hørelse.

Ved trækningsretten opkræves de tilmeldte kommuner kvartalsvist en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel. Ydelser med takst afregnes månedsvist.

Som det fremgår af oversigten over ydelser i bilag 2, er der fri henvendelsesret på følgende ydelser på Institut for Syn og Hørelse:

- 2.A Småbørn (0-6 år) - Syn og handikapteknologi

- 2.B Skolebørn (6-18 år) - Syn og handikapteknologi

- 2.C Unge & voksne - Høre, syn og handikapteknologi

- 2.D Børn & voksne - medicinsk-optisk øjenlidelser

Den frie henvendelsesret gør det muligt for borgere at henvende sig til instituttet ved- rørende indledende udredning og eventuel kortvarig aktivitet uden forudgående visita- tion inden for en årlig ramme på op til 5 timer. Taleinstituttets ydelser er ikke omfat- tet af fri henvendelsesret med mindre andet aftales mellem instituttet og de enkelte kommuner.

Der kan hvert år indgås bilaterale aftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner. I de bilaterale aftaler kan kommunerne bl.a. foretage til- og fravalg af ydelser med trækningsret med virkning for de efterfølgende år. De bilaterale aftaler giver derudover mulighed for at indgå nærmere aftale omkring fravalg af takstfinan- sierede ydelser, samt indgåelse af aftaler omkring vilkårene for fri henvendelsesret samt øvrige vilkår i forhold til borgernes henvendelsesprocedure på institutterne.

Den konkrete sammensætning af ydelsespakker, betalingsmodeller og takster fremgår af bilag 2. Aftalemodellen er nærmere beskrevet i bilag 4.

Med henblik på en forenkling af de administrative sagsgange mellem institutter, kommuner og region er der i 2010 blevet implementeret en række anbefalinger, her- under bl.a.:

▪ en tilpasning vedrørende håndtering af afbrudte forløb, hvor institutterne gi- ver kommunerne besked, når der opstår udeblivelser eller afbrudte forløb

▪ forenkling af afregningsproceduren gennem kvartalsvis ácontobetaling på ydelse 2.C på Institut for Syn og Hørelse. Forenklingen sikrer et reduceret tidsforbrug i forhold til afregningen i kommunalt regi. Med ordningen betaler kommunerne ved slutningen af hvert kvartal et ácontobeløb baseret på sid- ste års forbrug. Tiltaget er udgiftsneutralt for kommunerne, idet der, når året er omme, afregnes efter kommunens faktiske forbrug. Ydelserne har tidligere medført mange afregninger på små beløb og forenklingen forventes at medføre at antallet fakturaer årligt reduceres fra ca. 15.500 fakturaer i alt pr. år til fem fakturaer for den enkelte kommune pr. år.

▪ Udsending af kvartalsoversigter til de enkelte kommuner med oversigt over den enkelte kommunes forbrug for indeværende år. Oversigterne omfatter:

▪ Udgifter (kr.) på ydelsesniveau

▪ Udgifter (kr.) på CPR-nummer niveau

▪ Faktiske udgifter (kr.) for áconto-ydelser på CPR-niveau

▪ ændring af proceduren for bevilling af hjælpemidler på Institut for Syn og Hørelse, der hidtil har udsendt 2500 faglige vurderinger årligt i forbindelse med bevilling af hjælpemidler fra den fælleskommunale hjælpemiddelpulje.

Dette er ændret således, at der månedsvist udsendes en liste over borgere, som har fået udlånt hjælpemidler midlertidigt. Listen, der indeholder bor- gernes stamoplysninger bilægges de midlertidige udlånserklæringer fra bor- gerne. Kommunerne kan på denne baggrund permanentgøre udlånene og udsende bevillingsbreve til borgerne. Omlægningen medfører, at der admini- strativt spares udsendelse og behandling af minimum 1800 individuelle fag- lige vurderinger årligt og medfører dermed en reduceret administrationsbyr- de for kommunerne og instituttet.

▪ udarbejdelse af fælles skabelon for anmodning om bevilling af ydelser på in- stitutterne samt ny skabelon for udredningerne på Institut for Syn og Hørel- se

4.3.2 Visitations- og bevillingsprocedurer for ydelser på kommunikationsin- stitutterne

Der er udarbejdet fælles procedurer for visitation og bevilling for institutterne, gæl- dende fra 2008. Procedurerne beskriver, hvordan sagsgangene skal være i samspillet mellem borger, kommune og kommunikationsinstitut.

I forbindelse med ydelser med trækningsret er kun borger og institut involveret. For ydelser med takstfinansiering opereres der med to hovedtyper af sagsgange:

▪ sagsgang med fri henvendelsesret

▪ sagsgang hvor kommunen henviser

Sagsgang med fri henvendelsesret på Institut for Syn og Hørelse

Som det fremgår aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne (bilag 4) er der fri henvendelsesret på enkelte af instituttets ydelser. Sagsgangen med fri henvendelses- ret er den mest almindelige sagsgang for kommunikationsydelserne. Der kan være 6 trin i denne type sagsgang:

1. Borgerens henvendelse

2. Rådgivning, udredning og kortvarig aktivitet (under 5 timer)

3. Ansøgning om visitation og anmodning om bevilling fra kommunen

4. Meddelelse af afgørelse om visitation og bevilling til borger og institut

5. Iværksættelse af ydelse

6. Eventuel ny visitation og bevilling

Sagsgang når kommunen henviser

I nogle tilfælde kan et sagsforløb starte ved, at kommunen ønsker at visitere til et for- løb, hvor udredningen allerede er foretaget. Det kan f.eks. være tilfældet på PPR- området, hvor der rettes henvendelse til det pågældende institut via et henvisnings- skema, der kan findes på det enkelte instituts hjemmeside.

Efter en indledende kontakt med det pågældende institut starter sagsgangen i givet fald ved trin 4.

Generelt vedrørende begge sagsgange

Alle sagsgange foregår så vidt muligt elektronisk. Kontakt mellem kommune og insti- tut foregår via en kommunal kontaktperson, kommunen har udpeget.

Særligt vedrørende børneområdet på Institut for Syn og Hørelse:

For småbørn og skoleelever kan der indgås en 1-årig visitationsaftale, idet der kan være mange enkelt-henvendelser i løbet af et år, der typisk kan løses umiddelbart ved en kort samtale eller ved en kortvarig indsats.

I forbindelse med de 1-årige visitationsaftaler modtager kommunerne kvartalsvise opgørelser over forbruget, som tilfældet ved de øvrige takstfinansierede ydelser på institutterne.

Flere oplysninger om sagsgangene kan findes på under menuen ”Anvendelse af regio- nens tilbud” på xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxxx eller kan fås ved henvendelse til det en- kelte institut.

5. Bilag 1 Oversigt over ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab

Oplysninger om tilbud/ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2013.

I de følgende skemaer beskrives de enkelte tilbud/ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab, som er omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2013. Beskrivelsen er udarbejdet på ydelsesniveau. Opgørelsen er opdelt på målgrupper, og det vil således være muligt at se det samlede antal pladser, der er til rådighed for målgruppen på Center for Døvblindhed og Høretab i 2013.

Lands- og landsdelsdækkende ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab

Målgruppe	Ydelse	Lovgrundlag	Pladsantal	Bel.pct.	Takst	Enhed	Budget 2013
Undervisningstilbud til børn og unge under 18 år	Materialecentret (obj. finansieret)	FSL § 20/LSV § 1	1	100,0	7.800.990	Styk	7.800.990
	Skoleafd. - Børn med høretab (obj. finansieret)	FSL § 20, stk. 3	1	100,0	1.352.611	Styk	1.352.611
	Skoleafd. - Børn med høretab	FSL § 20, stk. 3	4	95,0	1.101	Dag	1.526.554
	Skoleafd. - Børn med høretab m. ydr. funk.nedsæt.	FSL § 20, stk. 3	12	98,0	1.463	Dag	6.279.683
	Skoleafd. for døvblinde børn (obj. finansieret)	FSL § 20, stk. 3	1	100,0	1.652.270	Styk	1.652.270
	Skoleafd. for døvblinde børn	FSL § 20, stk. 3	11	96,2	1.943	Dag	7.506.013
Undervisningstilbud til voks- ne	Skoleafd. - Voksne med høretab	LSV § 1, stk. 2	2.520	98,0	332	Time	818.995
	Skoleafd. for døvblinde unge	LSV § 1, stk. 2	6	95,0	1.449	Dag	3.014.742
	Skoleafd. for døvblinde voksne	LSV § 1, stk. 2	36	98,0	176	Dag	2.262.685

I forhold til ovenstående objektivt finansierede ydelser henvises der i øvrigt til nedenstående bekendtgørelse for infor- mation om finansiering, takstberegning og fordelingskriterier:

• Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne (BEK nr. 447 af 19/05/2006)

Den faktiske fordeling herunder prisen for den enkelte kommune kan findes på Regionens hjemmeside: xxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx

6. Bilag 2 Oversigt over ydelser på kommunikationsinstitutterne

I de følgende skemaer er det beskrevet, hvilke ydelsespakker kommunikationsinstitutterne tilbyder på specialundervis- ningsområdet til borgere med tale-, høre-, syns- og kommunikationsvanskeligheder. På baggrund af sammenlægningen af Høreinstituttet og Institut for Syn og Teknologi til Institut for Syn og Hørelse samt på baggrund af evalueringen af kommunikationsinstitutterne i 2010 er der blevet udarbejdet nye og mere overskuelige oversigter over ydelserne på In- stitut for Syn og Hørelse og Taleinstituttet.

På kommunikationsområdet er der udviklet en særlig finansieringsmodel vedrørende ydelser fra Taleinstituttet og Insti- tut for Syn og Hørelse. Finansieringsmodellen kombinerer 2 betalingsmodeller:

• På Institut for Syn og Hørelse anvendes trækningsret i forbindelse med ydelser med anonym rådgivning / vejled- ning, hjælpemiddeludstillinger o. lign. som ikke kan registreres på CPR-nummer.

• På begge institutter anvendes takstfinansiering ved en række veldefinerede ydelsespakker.

For ydelser med trækningsret gælder det, at kun kommuner, der har tilmeldt sig, kan bestille ydelserne. Ved træknings- ret opkræves de tilmeldte kommuner en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres be- folkningsandel i regionen.

Der er fri henvendelsesret for borgere til ydelser på Institut for Syn og Hørelse til ydelse 2A, 2B, 2C og 2D. I forbindelse med ydelser med takstfinansiering omfatter den frie henvendelsesret indledende udredning, rådgivning og eventuel kortvarig aktivitet inden for en årlig ramme på op til 5 timer pr. borger uden forudgående visitation.

Mange ydelser leveres efter flere lovgivninger og er omfattet af begge rammeaftaler. Den samme ydelse kan indeholde udredning, rådgivning, specialpædagogisk bistand, hjælpemidler, undervisning m.m. Sådanne ydelser kan ikke leveres efter 1 lovområde alene, men leveres som en samlet ydelse.

Den konkrete sammensætning af ydelsespakker og betalingsmodeller fremgår af den følgende oversigt.

For yderligere oplysninger om finansieringsmodellen henvises til aftalemodellen i bilag 4. Detaljerede ydelsesbeskrivel- ser kan findes på de enkelte institutters hjemmeside.

Ydelseskatalog for Institut for Syn og Hørelse

Ydelsesnavn	Målgruppe	Beskrivelse	Lovgrundlag	Anslået for- deling på lovgrundlag		Normering (timer)	Takst (kr.)	Enhed	Finansierings- form
				SEL	FSL/ LSV
1A Generel rådgivning	Personer med nedsat syn,	Generel vejledning	SEL §§ 5,
og information	hørelse eller andre kommuni- kationsvanskeligheder, samt	og rådgivning.	10, 11 og 12 FSL § 20	70%	30%		2.589.202	Styk	Trækningsret
	pårørende og professionelle.		LSV § 1
2A Småbørn (0-6 år) - Syn og ASK	Småbørn (0-6 år). Syn og alternativ supplerende kommunikation (ASK). (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer)	Rådgivning, vejled- ning og undervis- ning. Afprøvning af hjæl- pemidler.	SEL §§ 5, 10, 11, 112 og 113 FSL § 20	80%	20%	1.120	869	Time	Takst
2B Skolebørn (6-18 år) Syn og ASK	Xxxxxxxxx (6-18 år). Syn og alternativ supplerende kommunikation (ASK). (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer)	Rådgivning, vejled- ning og undervis- ning. Afprøvning af hjæl- pemidler.	SEL §§ 5, 10, 11, 112 og 113 FSL § 20	20%	80%	2.320	869	Time	Takst
2C Unge & voksne – Høre	Unge og voksne. Høre. (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer)	Rådgivning, vejled- ning og undervis- ning. Afprøvning af hjæl- pemidler.	SEL §§ 5, 10, 12, 112 og 113 LSV § 1	60%	40%	8.900	869	Time	Takst (a conto)
2C Unge & voksne - Syn og ASK	Unge og voksne. Syn og alternativ supplerende kommunikation (ASK). (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer)	Rådgivning, vejled- ning og undervis- ning. Afprøvning af hjæl- pemidler.	SEL §§ 5, 10, 12, 112 og 113 LSV § 1	60%	40%	8.680	869	Time	Takst (a conto)

Ydelsesnavn	Målgruppe	Beskrivelse	Lovgrundlag	Anslået for- deling på lovgrundlag		Normering (timer)	Takst (kr.)	Enhed	Finansierings- form
				SEL	FSL/ LSV
2D Børn & voksne - medicinsk-optisk øjen- lidelser	Børn og voksne med medi- cinsk-optisk definerede øjenli- delser. (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer)	Rådgivning og vej- ledning. Afprøvning af hjæl- pemidler.	SEL §§ 5, 10, 12, 112	100%		1.058	869	Time	Takst
2E Voksne med høre-, syns- eller ASK- problemer	Voksne med høre-, syns- eller alternativ supplerende kom- munikationsproblemer.	Kommunikations- undervisning.	LSV § 1		100%	909	869	Time	Takst
3A Hjælpemiddelpulje - Optiske og IT- hjælpemidler	Fælleskommunal hjælpemid- delpulje. Syns- og teknologiområde, optiske hjælpemidler, IT- hjælpemidler.	Forsyning og ser- vicering af hjælpe- midler.	SEL §§ 112 og 113	100%			13.880.507	Styk	Trækningsret
3B Hjælpemiddelpulje - Øvrige synshjælpe- midler	Fælleskommunal hjælpemid- delpulje. Syns- og teknologiområde, øvrige synshjælpemidler.	Forsyning og ser- vicering af hjælpe- midler.	SEL §§ 112 og 113	100%			1.548.602	Styk	Trækningsret
3C Hjælpemiddelpulje - Undervisningsmate- rialer og tekniske hjælpemidler	Fælleskommunal hjælpemid- delpulje. Syns- og handikappede børn, særlige undervisningsmateria- ler og tekniske hjælpemidler.	Forsyning og ser- vicering af hjælpe- midler.	FSL § 20		100%		553.629	Styk	Trækningsret

Den budgetterede belægningsprocent er for de objektivt finansierede ydelser (1A og 3A -3C) 100% og de timebaserede ydelser (2A –2E) 95%. Den faktiske fordeling af de objektivt finansierede ydelser herunder prisen for den enkelte kommune kan findes på Regionens hjemmeside: xxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx.

Ydelseskatalog for Taleinstituttet

Område/målgruppe	Ydelseskategori	Indhold/beskrivelse	Normering (timer)	Timetakst (kr.)
Hjerneskadeområdet Tilbud til børn, unge og voksne, med kognitive, kommunikati- onsmæssige, følelsesmæssige, sociale og fysiske følger efter en erhvervet hjerneskade. Målgruppe: Børn, unge og voksne med følger efter en erhvervet hjer- neskade. Skaden skal være lægeligt diagnosticeret, opstået pga. traume og sygdom, fær- digbehandlet og ikke- progredierende. Der har været tale om normalt intellektuelt funktionsniveau forud for skadens opståen. Lovgivning: Ydelserne kan leveres efter: - Lov om social service - Folkeskoleloven - Lov om specialundervisning for voksne - Lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats - Lov om aktiv socialpolitik	1A Sagsgennem- gang/visitationsbi- stand	Helhedsorienteret vurdering af indsatsmuligheder i forhold til den enkelte borgers vanskeligheder. Der indhentes journaloplysninger og gennemføres samtale med den ramte samt evt. pårørende. Sagsgennemgangen inddrager alle relevante forhold omkring borgerens situation og indeholder rådgivning og vejledning i forhold til den enkeltes behov. Der udfærdiges en skriftlig rapport til kommunen, der indeholder konkrete forslag til videre foranstaltning, herunder behov for yderligere specialiserede undersøgelser.	10.062	915
	1B Udredning og undersøgelse	Alle undersøgelser bygger på en helhedsorienteret, neuropsykologiskbaseret tilgang. De iværksættes på baggrund af kommunal bevilling og målrettes den enkeltes indivi- duelle behov. Undersøgelser kan rekvireres såvel enkeltvis som i kombination, hvor de udføres i tæt koordinerede forløb i tværfagligt sammensatte teams.
	1C Undervisning og rehabilitering	Et forløb tilrettelægges på baggrund af den enkelte borgers specifikke behov, og inde- holder en eller flere af nedenstående elementer: - talepædagogisk undervisning - kognitiv træning - praktisk træning - samtaleterapi - fysio-/ergoterapeutisk behandling - konditions- og styrketræning - specialrådgivning - træning af sociale færdigheder - socialfaglig rådgivning - inddragelse af pårørende og/eller arbejdsplads m.fl. Forløb kan tilrettelægges som individuelt eller gruppebaseret forløb såvel som en kom- bination heraf, afhængigt af hvad der vurderes at give den største effekt, og kan gives med varierende intensitet.
	1D Rådgivning, vejledning og su- pervision	Tilkøbsydelser i forhold til personer med erhvervet hjerneskade, f.eks.: Ydelser målrettet interessentgrupper, f.eks. pårørende eller professionelle, herunder: supervision til kommunale professionelle, skræddersyede kursus/uddannelsesforløb, Tematisk rådgivning og sparring, Fagspecifik supplering af kommunens egne tilbud, udvidet visitationsbistand. m.v.

Område/målgruppe	Ydelseskategori	Indhold/beskrivelse	Normering (timer)	Timetakst (kr.)
Tale-/sprogområdet, Voks- ne Tilbud til voksne med specifik- kesprogvanskeligheder. Målgruppe: 1: Voksner med stemmevan- skeligheder 2: Voksne med stammen/løbsk tale 3: Strubeløse 4: Mundhuleoperede 5: Dysartri 6:Parkinson Lovgivning: - Lov om specialundervisning for voksne	2A Sagsgennem- gang/visitationsbi- stand	Helhedsorienteret specifik vurdering af indsatsmuligheder i forhold til den enkelte borgers vanskeligheder. Der indhentes journaloplysninger og gennemføres samtale med klienten samt evt. pårørende. Sagsgennemgangen inddrager alle relevante forhold omkring borgerens situation, og indeholder rådgivning og vejledning i forhold til den enkeltes behov. Der udfærdiges en skriftlig rapport til kommunen, der indeholder konkrete forslag til videre foranstaltning,	5.942	915
	2B Udredning og undersøgelse	Specifik logopædisk udredning af målgruppen. Udredning med henblik på logopædisk diagnose, og forslag til foranstaltning. Udredningen munder ud i et skriftligt oplæg med forslag til videre foranstaltning
	2C Undervisning	Specialiseret undervisning med udgangspunkt i borgerens specifikke behov og res- sourcer og tilrettelægges, så forløbet bliver så optimalt som muligt. Undervisningen er ofte individuel, men kan også foregå i mindre grupper efter behov. Fysioterapeut og psykolog kan inddrages i begrænset omfang, hvor det vurderes at have en positiv effekt på det videre undervisningsforløb.
	2D Rådgivning, vejledning og su- pervision	Tilkøbsydelser i forhold til personer med stemme/stamme vanskeligheder, f.eks.: Ydelser målrettet interessentgrupper, f.eks. pårørende eller professionelle, herunder: supervision til kommunale professionelle, skræddersyede kursus/uddannelsesforløb, tematisk rådgivning og sparring, fagspecifik supplering af kommunens egne tilbud, udvidet visitationsbistand

Område/målgruppe	Ydelseskategori	Indhold/beskrivelse	Normering (timer)	Timetakst (kr.)
Tale-/sprogområdet, Børn Tilbud til småbørn og skole- børn, der har tale-sprog van- skeligheder eller andre udvik- lingsmæssige vanskeligheder, Målgruppe: Børn med: - Dysfasi (vanskeligheder i tale-sprogudvikling) - Dysfonologi (udtalevanskelig- heder) - Generelle og multiple funkti- onsnedsættelser - Oralmotoriske problemstillin- ger - Læbe- ganespalte - Stammen - Stemmevanskeligheder - udviklingsmæssige vanskelig- heder (f.eks. ADHD, autismespek- trum forstyrrelser og medfødte hjerneskader) Lovgivning: Ydelserne kan leveres efter: - Lov om social service - Folkeskoleloven	3A Sagsgennem- gang/visitationsbi- stand	Helhedsorienteret vurdering af indsatsmuligheder i forhold til det enkelte barns van- skeligheder på baggrund af PPR's udredninger. Rådgivning og vejledning i forhold til den enkeltes specifikke behov. Der udfærdiges en skriftlig rapport til PPR.	9.232	915
	3B Xxxxxxxxx og undersøgelse	Udredning ved børneafdelingens neuropsykolog, talepædagog, pædagog, ergo- og fysioterapeut. Alle undersøgelser bygger på en helhedsorienteret, neuropsykologiskbaseret tilgang. En undersøgelse iværksættes på baggrund af henvendelse fra PPR og målrettes det enkelte barns behov. Undersøgelser kan rekvireres enkeltvis såvel som i kombination og kan foregå i bar- nets nærmiljø og/eller på Taleinstituttet. Derudover tilbydes det gruppebaserede observationsforløb, en samtidig tværfaglig udredning af barnets vanskeligheder. Gennem observationer, test og screeninger afdækkes og beskrives barnets sprogfunk- tioner, sansemotoriske udvikling, intellektuelle funktionsniveau og sociale udvikling. Der laves en tværfaglig rapport, som sendes til forældre, PPR og egen læge, og afhol- des afslutningskonference for hvert barn. Undervisningen kan foregå i barnets nærmiljø og/eller på Taleinstituttet.
	3C Undervisning	Intensiv undervisning, enkeltvis eller i gruppeforløb, baseret på Taleinstituttets enkelt- udredninger, observationsgruppeforløb eller PPR udredning. Undervisningen er rettet mod det enkelte barns sproglige vanskeligheder samt generel stimulering og orientering. Afprøvning af alternative kommunikationshjælpemidler. Videoanalyse. Der udfærdiges statusrapport ved endt undervisning, samt gives vejledning til foræl- dre, fagpersonale og PPR.
	3D Rådgivning, vejledning og su- pervision	Tilkøbsydelser i forhold til børn med tale/sprogproblemer, f.eks.: ydelser målrettet interessentgrupper, f.eks. pårørende eller professionelle, herunder: supervision til kommunale professionelle, skræddersyede kursus/uddannelsesforløb, Tematisk rådgivning og sparring, fagspecifik supplering af kommunens egne tilbud, udvidet visitationsbistand

Den budgetterede belægningsprocent for Taleinstituttets ydelser er 95%.

Som det fremgår af aftalemodellen for Taleinstituttet og Institut for Syn og Hørelse (se bilag 4) varetages institutternes ydelser i henhold til lovgivningen på social- og specialundervisningsområdet, men kan ligeledes varetages i henhold til lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Dette gælder som en generel mulighed på tværs af kommunikationsinstitutter- ne. Rammerne for kommunernes anvendelse af institutternes ydelser på beskæftigelsesområdet konkretiseres gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter.

7. Bilag 3 Oversigt over ydelser på Den Sikrede Institution Kompasset

Oplysninger om tilbud/ydelser på Den Sikrede Institution Kompasset omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2013.

Nedenfor fremgår de tilbud/ydelser på Den Sikrede Institution Kompasset, som er omfattet af rammeaftalen for special- undervisningsområdet 2013. Beskrivelsen er udarbejdet på ydelsesniveau. Opgørelsen er opdelt på målgrupper og det vil således være muligt at se det samlede antal pladser, der er til rådighed for målgruppen på Den Sikrede Institution Kompasset i 2013.

Målgruppe	Ydelse	Lovgrundlag	Pladsantal	Bel. pct.	Takst	Enhed	Budget 2013
Undervisningstilbud til unge under 18 år	Kompasset - Undervisning	FSL § 20, stk. 4	8	100	863	Dag	2.519.932

8. Bilag 4 Aftalemodel for kommunikationsinstitutterne

Dette bilag til rammeaftalerne for social- og specialundervisningsområdet beskriver baggrund og principper for strukturering af ydelsespakker og betalingsmodeller samt model for henvisning på kommunikationsinstitutterne i Region Nordjylland.

Ønsket med aftalemodellen er med virkning fra 2012, at styrke det eksisterende sam- arbejde mellem Regionen og kommunerne og skabe fleksible vilkår for valg og leve- ring af kommunikationsinstitutternes ydelser. Derudover skal den nye aftalemodel sikre en overskuelig ydelses- og takststruktur, hvor ydelserne i højere grad finansie- res på baggrund af ren takstfinansiering.

Aftalemodellen skal sikre, at den øgede forskellighed i efterspørgslen blandt kommu- nerne imødekommes og understøtte en retfærdig og gennemsigtig finansiering af ydelserne, hvor den enkelte kommune alene betaler, for de ydelser den bruger. Sam- tidig skal modellen sikre en hensigtsmæssig balance mellem ønsket om mere direkte kommunal indflydelse på de enkelte ydelsesforløb og hensynet til at minimere medgå- et tid til administration.

Historisk baggrund

Kommunikationsinstitutterne i Nordjyllands Amt var indtil strukturreformens ikraft- træden amtsligt finansieret og var organiseret på en sådan måde, at der var fri hen- vendelsesret på alle kommunikationsinstitutternes ydelser. Den hidtidige amtslige praksis blev videreført i 2007 efter aftale med kommunerne. Siden 2008 har kommu- nikationsinstitutterne været omfattet af tre betalingsmodeller, herunder:

1) en kombinationsmodel med takst og abonnement

2) trækningsret

3) enheds- eller timetakst

Derudover omfattede aftalemodellen fri henvendelsesret på generelle rådgivningsydel- ser samt indledende udredning og eventuel kortvarig aktivitet på op til 6 timer. I rammeaftalerne for 2011 fremgår der en nærmere beskrivelse af de tre betalingsmo- dellers indhold samt vilkårene for den fri henvendelsesret (se bilag 5 i rammeaftalen for socialområdet 2011 og bilag 3 i rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2011).

I december 2008 besluttede Den Administrative Styregruppe, at der skulle foretages en evaluering af kommunikationsområdet med henblik på rammeaftalerne for 2011. Hovedformålet med processen var, at:

• skabe dialog med henblik på at få tilpasset og optimeret samarbejdet inden for rammerne af den daværende aftale, og

• skabe et kvalificeret grundlag for anbefalinger til, på hvilke områder den aftal- te model eventuelt skal ændres i forbindelse med rammeaftalerne for 2012

Til dette formål blev der nedsat en Dialoggruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne i regionen, kommunikationsinstitutterne og Specialsektorens administra- tion. Den Administrative Styregruppe tilsluttede sig i november 2009 Dialoggruppens anbefalinger til justeringer inden for rammerne af den daværende aftalemodel, der blev fastholdt uændret med virkning for 2011.

I juni 2010 besluttede Den Administrative Styregruppe, at Dialoggruppen i efteråret 2010 skulle foretage en evaluering af aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne med henblik på rammeaftalerne for 2012. Nærværende aftalemodel er blevet udar- bejdet på baggrund af Dialoggruppens evaluering og anbefalinger.

Opsummering af aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne

Aftalemodellen medfører bl.a. følgende ændringer i forhold til den tidligere aftalemo- del:

- kombinationsmodellen med takst og abonnement bortfalder

- antallet af ydelser der er omfattet af den fri henvendelsesret reduceres på Insti- tut for Syn og Hørelse og ophører på Taleinstituttet med mindre andet aftales bilateralt mellem de enkelte kommuner og Taleinstituttet

- omfanget af timer i den fri henvendelsesret reduceres fra 6 til 5 timer på Insti- tut for Syn og Hørelse

- omfanget af trækningsretten reduceres på Institut for Syn og Hørelse mens trækningsretten bortfalder som betalingsmodel på Taleinstituttet

Med henblik på at skabe mere fleksible vilkår for valg og levering af ydelser på kom- munikationsinstitutterne, bortfalder abonnementsordningen i aftalemodellen fra og med 2012. Med abonnementsordningens bortfald vil de ydelser, der i 2011 er omfattet af abonnementsordningen, overgå til finansiering gennem enheds- eller timetakst i 2012.

Ydelserne der var omfattet af abonnementsordningen vurderes fortsat at kunne beva- res og udbydes med enheds- eller timetakstfinansiering.

På Taleinstituttet ophører trækningsretten som finansieringsform, idet alle ydelser der hidtil er blevet finansieret gennem trækningsretten indregnes i timetaksten. Ydelserne overgår dermed til finansiering gennem de ydelser, der er omfattet af enheds- eller timetakst. Ydelserne, der hidtil har været omfattet af trækningsretten, omfatter bl.a. daglig borgerbetjening via telefon, mail og personligt fremmøde. Derudover varetages der faglig rådgivning og servicering af kommunernes personale og eksterne fagfolk, hvor indsatsen ikke kan henføres til en klientsag eller egentlig ydelse.

I det følgende beskrives aftalemodellens konstruktion samt kommunikationsinstitut- ternes betalingsmodeller med takstfinansiering og trækningsret samt vilkårene for den frie henvendelsesret.

Aftalemodellens konstruktion

Den nye aftalemodel består af aftalevilkår på 3 niveauer, herunder:

- niveau 1: der omfatter vilkår på tværs af kommunikationsinstitutterne,

- niveau 2: der omfatter specifikke vilkår for det enkelte institut

- niveau 3: der omfatter områder hvor vilkårene fastsættes gennem bilaterale samarbejdsaftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner

Aftalemodellens niveau 1 omfatter aftalevilkår vedrørende enheds- og timetakst mens niveau 2 omfatter aftalevilkår vedrørende trækningsretten og den fri henvendelsesret. Aftalemodellens niveau 1 og 2 er obligatoriske for alle kommuner med mindre andet aftales på niveau 3, som ikke er i modstrid med betingelserne på niveau 1 og 2.

Aftalemodellens niveau 3 omfatter ligeledes vilkår vedrørende trækningsretten og den fri henvendelsesret. Aftalevilkårene på niveau 3 afklares gennem bilaterale samar- bejdsaftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner. Derudover kan samarbejdsaftalerne bl.a. omfatte specifikke aftalevilkår omkring placeringen af loka- ler og lokal repræsentation og træffetider i de enkelte kommuner samt andre forhold, der sikrer et hensigtsmæssigt samspil mellem kommunerne og institutternes admini- stration.

For at tydeliggøre hvilket niveau aftalevilkårene vedrører, henvises der løbende i afta- lemodellen til aftalemodellens 3 niveauer.

Sammenhængen mellem aftalemodellens 3 niveauer kan illustreres som vist neden- for:

Niveau 1	Aftalevilkår der gælder på tværs af kommunikationsinstitutterne
Niveau 2	Aftalevilkår for Institut for Syn og Hørelse (ISH)				Aftalevilkår for Taleinstituttet (TI)
Niveau 3	Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune A	Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune B	Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune C	Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune D	Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune A	Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune B	Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune C	Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune D

Aftaleforløb

De 3 aftaleniveauers forskellige indhold medfører, at der er forskellige aftaleforløb i forhold til de enkelte aftaleniveauer. Nedenfor beskrives rammerne for aftaleforløbene med angivelse af tidspunkt og parter i forhold til aftaleforløbene for de 3 niveauer.

Aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 1 og 2 kan fra og med 2012 drøftes i regi af Den Administrative Styregruppe. Med mindre Den Administrative Styregruppe vurde- rer, at der bør foretages ændringer i forhold til aftalevilkårene i aftalemodellens ni- veau 1 og 2, fortsætter disse uændret med virkning for rammeaftalerne for det kom- mende år.

Aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 3 kan årligt indgås gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter. Aftalevilkårene i de bilaterale aftaler kan, hvis dette aftales, have virkning for en årrække indtil aftaleparterne øn- sker ændringer af den bilaterale aftale.

Muligheden for at indgå bilaterale aftaler på niveau 3 med virkning for en årrække medfører en forenkling i forhold til de hidtidige rammer for indgåelse af aftaler. Indtil 2012 har kommunerne hvert år foretaget bindende til- og framelding i forhold til ydel- ser med trækningsret og abonnement. Gennem de bilaterale aftaler på niveau 3 kan kommunerne fra 2012 foretage til- og fravalg af ydelser med trækningsret med virk- ning for de efterfølgende år indtil aftaleparterne ønsker ændringer af den bilaterale aftale. De bilaterale aftaler giver derudover mulighed for at indgå nærmere aftaler omkring fravalg af takstfinansierede ydelser, samt indgåelse af aftaler omkring vilkå- rene for fri henvendelsesret samt øvrige vilkår i forhold til borgernes henvendelses- procedure på institutterne.

Trækningsretten (ydelser vedrørende generel information)

På Taleinstituttet ophører trækningsretten som finansieringsform, idet alle ydelser, der hidtil er blevet finansieret gennem trækningsretten indregnes i timetaksten.

På Institut for Syn og Hørelse (niveau 2) reduceres antallet af ydelser, der er omfattet af trækningsretten. Dette medfører at de ydelser, der ikke fortsat omfattes af træk- ningsretten, enten overgår til finansiering gennem time- eller enhedstakst eller ind- regnes i timetaksten. Trækningsretten omfatter ydelser med anonym rådgivning / vej- ledning, hjælpemiddeludstillinger o. lign. som ikke kan registreres på CPR-nummer. Ydelserne finansieres efter objektive kriterier på baggrund af kommunernes befolk- ningstal.

Trækningsretten omfatter ydelsespakke 1.a. i oversigten over ydelser på Institut for Syn og Hørelse.

Ydelserne med trækningsret på Institut for Syn og Hørelse sikrer, at der stilles et ba- sisberedskab til rådighed for borgere og ansatte på tværs af kommunerne og ydelser- ne er en forudsætning for leverancen af de takstfinansierede ydelser. Ydelserne leve- res som obligatoriske ydelser med mindre, at den enkelte kommune foretager et ak- tivt fravalg. Ydelserne kan alene fravælges såfremt kommunen ikke forventer at be-

nytte de takstfinansierede ydelser på henholdsvis høre- eller synsområdet på Institut for Syn og Hørelse (niveau 3).

Den kommunale hjælpemiddelpulje på synsområdet ved Institut for Syn og Hørelse

Den kommunale hjælpemiddelpulje på Institut for Syn og Hørelse (ydelse 3a, 3b og 3c) finansieres fortsat gennem objektive kriterier. Ydelse 3a finansieres på baggrund af de enkelte kommuners andel af syns- og teknologibrugere i instituttets database mens ydelse 3b og 3c finansieres efter objektive kriterier på baggrund af kommuner- nes befolkningstal. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser til kommunerne med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg (niveau 2).

Kommunernes til- og fravalg af ydelserne i den kommunale hjælpemiddelpulje og ydelser med trækningsret foretages gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og institut for Syn og Hørelse (niveau 3). Til- eller fravalget af ydelserne kan ske med fortløbende effekt indtil andet aftales.

Enheds- og timetakst (cpr-relaterede ydelser)

I aftalemodellen overgår en række ydelser fra finansiering gennem abonnement/takst og trækningsret til finansiering gennem enheds- og timetakst.

Enheds- og timetaksten bevares som betalingsmodel således, at de ydelser der i dag finansieres gennem takstberegning fortsat finansieres gennem enheds- eller time- takstberegning. Som det fremgår ovenfor, overgår de ydelser, der hidtil har været omfattet af abonnementsordningen til finansiering gennem enheds- eller timetakst. Enheds- og timetakst, omfatter fakturérbar sagstid eller konsulenttid.

På Taleinstituttet indregnes de ydelser der før 2012 er blevet finansieret gennem trækningsretten i timetaksten (niveau 2).

Betalingsmodellen videreføres desuden med følgende principper vedrørende afregning af køretid (niveau 1). Ved institutternes varetagelse af kommunikationsydelserne medgår der tid til transport vedrørende personalets køretid fra institutternes hoved- adresser eller satellit adresser til de enkelte kommuner eller borgernes hjemadresse. Køretiden indregnes ikke i taksten men afregnes i stedet efter forbrugt køretid på al- mindelig timetakst. Faktureret køretid vil fremadrettet fremgå som særskilt timeopgø- relse i forbindelse med sagens afslutning.

Institutternes ydelser varetages i henhold til lovgivningen på social- og specialunder- visningsområdet, men kan ligeledes varetages i henhold til lovgivningen på beskæfti- gelsesområdet. Dette gælder som en generel mulighed på tværs af institutterne (ni- veau 1). Rammerne for kommunernes anvendelse af institutternes ydelser på beskæf- tigelsesområdet konkretiseres gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter (niveau 3).

Fri henvendelsesret Institut for Syn og Hørelse

På Institut for Syn og Hørelse er der fri henvendelsesret således, at borgere kan tilby- des udredning og eventuel kortvarig aktivitet, der afvikles inden for en årlig ramme på maksimalt 5 timer pr. borger (niveau 2).

Den fri henvendelsesret giver borgerne mulighed for at henvende sig direkte til Insti- tut for Syn og Hørelse uden indledningsvist at henvende sig til kommunen. Den fri henvendelsesret sikrer en nem og smidig adgang for borgerne, hvilket sikrer at forløb med kortvarig aktivitet udføres med et minimum af medgået tid til administration. Dette gælder særligt for Institut for Syn og Hørelse, hvor størsteparten af udrednings- forløbene har en kort varighed.

Gennem den bilaterale aftale mellem de enkelte kommuner og instituttet kan der eventuelt aftales en tilpasning af den øvre grænse for den fri henvendelsesret, eller foretages et fravalg af den fri henvendelsesret (niveau 3).

På Taleinstituttet er der generelt ikke fri henvendelsesret, men der kan indgås bila- terale aftaler mellem Taleinstituttet og de enkelte kommuner omkring fri henvendel- sesret i forhold til instituttets enkelte ydelser. Vilkårene for den fri henvendelsesret på Taleinstituttet reguleres dermed gennem bilaterale aftaler mellem Taleinstituttet og de enkelte kommuner (niveau 3).

9. Bilag 5 Styringsaftale for socialområdet