Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi
Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. 2. oktober 2020
Der indgås følgende aftale mellem parterne for Klimaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020:
Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi
Med Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 blev følgende aftalt:
”Partierne er enige om at stille lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi samt krav til dokumentation og verifikation. Kravene skal understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som muligt under hensyntagen til forsyningssikkerheden. De konkrete krav aftales mellem partierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.”
Opfølgende aftale
Aftaleparterne er enige om at stille ambitiøse lovkrav om bæredygtighed af træbio- masse til energi samt krav til dokumentation og verifikation. Biomasse står for ho- vedparten af den vedvarende energi, der benyttes i Danmark, og det er vigtigt, at den anvendte biomasse er så bæredygtig som muligt. Bæredygtighedskravene skal derfor i videst mulige omfang mindske risikoen for, at der anvendes ikke-bæredyg- tig produceret biomasse i Danmark. Kravene er samtidig formuleret fleksibelt af hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser.
Aftaleparterne er enige om, at kravene skal bidrage til, at træbiomasse i Danmark kommer fra steder, hvor skovenes kulstoflagre og –dræn opretholdes og at udled- ningerne i produktionskæden samtidig begrænses. Kravene vil dermed bidrage til den globale klimaindsats samt til opnåelse af europæiske klimamål.
Lovkravene til bæredygtighed skal implementere mindstekrav til skovbiomasse i et revideret direktiv for vedvarende energi (VE-II direktivet). Derudover vil kravene indeholde supplerende danske lovkrav, der skal holde niveauet fra den frivillige brancheaftale om bæredygtighed af træpiller og flis til el og fjernvarme, der har ek- sisteret i Danmark siden 2014. Aftaleparterne er derudover enige om at gå et skridt længere. Herunder omfatte flere aktører og en større del af biomassen, bl.a. producenter og importører af træpiller, brænde og briketter til bl.a. private hus- holdninger. Derudover stilles der danske lovkrav til træbiomasse, der ikke er fra skove.
Endelig vil aftaleparterne skærpe kravene til klimabæredygtighed i forhold til bran- cheaftale og direktiv. Der stilles krav om, at der ikke bruges skovbiomasse fra lande med faldende kulstoflager i skovene, med mindre der er tale om træ fra skovcertificerede skove eller restprodukter. Formålet er at sikre klimabæredygtig
heden af biomasse fra skov så meget som muligt, herunder at der ikke sker dedi- keret hugst af hele træer til energi fra områder, hvor skovkulstoflageret falder, og hvor skovene ikke dokumenteret drives bæredygtigt.
Bæredygtighedskriterierne følges op af en analyse i 2023, der overordnet skal vur- dere bæredygtigheden af energisektorens forbrug af biomasse og evaluere kravene. Analysen vil bl.a. give grundlag for en beslutning i aftalekredsen om, hvorvidt alle værker og al industri kan omfattes af bæredygtighedskravene fra 2025, og om visse krav bør justeres, herunder om der skal indføres sociale bæredygtighedskrav.
Ministeren gives med det kommende lovforslag hjemmel til at sænke grænserne og omfatte flere aktører fra 2025 betinget af aftalekredsens accept i 2023.
Den konkrete udmøntning af kravene fremgår af boks 1.
Boks 1
Bæredygtighedskrav til træbiomasse
Krav, der er mere ambitiøse end VE-direktivet, er markeret med fed.
Forslag til nye lovkrav Omfattede aktører: Fra 2021:
• Alle el- og varmeanlæg over 5 MW,
• Industrianlæg over 20 MW,
• Importører og producenter af over 20.000 tons træpiller/år
Fra 2023:
• Alle el- og varmeanlæg over 2,5 MW,
• Industrianlæg over 2,5 MW.
• Importører og producenter af over 5000 tons træpiller/år, brænde og briketter pr. år.
Klima-, energi- og forsyningsministeren gives hjemmel til at sænke grænserne yderligere og dermed om- fatte flere aktører fra 2025 efter aftalekredsens accept.
Omfattede biomas- Primære biomasser fra skove
ser: Rester fra træindustrien, Træbiomasse fra ikke-skov.
Bæredygtighedskrav Krav om lovgivning eller systemer på kildeområdeniveau, der sikrer lovlighed, genplantning, at udlagte naturbe- skyttelsesområder beskyttes, at fældning tager hensyn til jordkvalitet og biodiversitet med det formål at minimere negative virkninger, samt at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.
Krav om at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter.
Klimabæredygtighed Krav til klimabæredygtighed i VE-II
- LULUCF og kulstof- a) Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer:
lagre
(Både krav i VE-II og ekstra dansk krav skal opfyldes. Mht. VE-II: a skal opfyldes. Hvis ikke a kan opfyldes, kan b anvendes.
i) er part i Paris-aftalen
ii) har forelagt et nationalt bestemt reduktionsmål (NDC) for FN, der medregner arealsektoren (LULUCF) eller
iii) har love om at bevare/øge kulstoflagre og –dræn og det dokumenteres, at emissioner fra LULUCF ikke overstiger optag
b. Der er indført systemer på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i
skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.
Fsva. ekstra dansk
krav skal a, b eller c opfyldes)
Ekstra dansk krav til klimabæredygtighed, der skal bidrage til, at skovkulstoflagrene ikke går tilbage på
kortere og mellemlang sigt (a, b eller c skal opfyldes):
a.
b.
c.
Det skal dokumenteres at skovkulstoflageret ikke går tilbage enten for i) oprindelseslandet ii) eller
for kildeområdet
Kildeområdet skal være skovcertificeret Kun restprodukter må anvendes
CO2 besparelseskrav Krav til CO2-besparelse i produktionskæden sammenlignet med fossil energi:
75 pct. fra 2021 og
80 pct. fra 2025 og
83 pct. fra 2028
for omfattede aktører.
Dokumentation og Krav om indberetning af biomasseforbrug, biomassetype og geografisk oprindelse, krav om dokumentation. Aktø-
kontrol rerne kan bruge certificeringsordninger som dokumentation. Verifikation af en 3. part.
Anm.
- Kravene skal konkretiseres nærmere bl.a. ud fra EU Kommissionens guidelines og implementing acts, og implementering vil ske inden for rammerne af EU-retten.
- Kravene skal implementere VE-IIs krav til skovbiomasse. Implementering af VE-IIs krav til landbrugsbio- masse og anden biomasse håndteres særskilt.
- Rækkevidden af hjemlen til at sænke grænserne yderligere og dermed omfatte flere aktører fra 2025 fastsæt- tes ifm. lovarbejdet.
- Det vil fremgå af lovforslag, at ministeren kun kan sænke grænserne yderligere og dermed omfatte flere ak- tører fra 2025 efter forelæggelse for aftalekredsen.
Aftaleparterne noterer sig, at denne aftale skønnes at give let forøgede varmepriser for hhv. erhverv og husholdninger svarende til omkring 28 mio. kr. og 52 mio. kr. i 2030. Aftaleparterne noterer sig også, at denne aftale er en udløber af Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020, hvoraf følgende fremgår ”Aftalen medfører ikke fordyrelser for borgere og virksomheder samlet set”.
Aftaleparterne er parate til at genbesøge aftalen, hvis aftalen viser sig at have util- sigtede konsekvenser.
Herudover noterer parterne, at det fremgår af Klimaaftale for energi og industri mv. af
22. juni 2020, at ”Aftalepartierne er enige om, at der skal ses på konsekvenserne ved på sigt at begrænse forbruget af træbiomasse til el- og varmeproduktion - herunder effekter på forsyningssik- kerheden og omkostningerne for forbrugerne. Der igangsættes en analyse af relevante tiltag og konsekvenserne ved disse. På den baggrund vil regeringen komme med et oplæg til drøftelse.”
Aftalepartierne vil løbende blive orienteret om analysen i form af delrapporterin- ger.