Flis leveringsaftale
Flis leveringsaftale
ID#232 BiomassAuctions
1. Parter og formål
1.1 Imellem
Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Frederiksberg 1D
4470 Svebølle
CVR nr.: 00000000
Tlf. 0000 0000
xxxxxxxx@xxxx.xx (Herefter benævnt: Køber) og
Vinder af auktions ID#232
Kontaktoplysninger m.v. fremgår af opsummering CVR nr.: XXXXX
(Herefter benævnt Leverandøren)
er der d.d. indgået følgende Flis leveringsaftale.
2. Formål og aftalegrundlag
2.1 Aftalens formål er at fastlægge betingelser og vilkår for levering og aftagning af flis imellem Leverandøren og Køberen.
2.2 Ud over betingelserne og vilkårene ifølge denne aftale gælder endvidere Bilag 1 Standard betingelser for flis levering, revideret 9. august 2023. Begge parter er i besiddelse af et eksemplar af leveringsbetingelserne.
2.3 I tilfælde af konflikt mellem denne aftale og leveringsbetingelserne, er det denne aftales bestemmelser, der er gældende.
3. Parternes leverings- og aftageforpligtelser
Varmeværket producerer varme med både solceller og en kedler på træflis. Produktionen tilrettelægges, således varmeværket anvender billigste indsatsfaktor.
Den kontraktlige mængde er 500 ton.
Den kontraktlige mængde skal leveres i perioden fra 1. oktober 2023 til 31. marts 2024.
Flisen skal være af en karakter der i struktur holder normen Mellem til Xxxx Skovflis. Fugtindholdet i den leverede flis skal ligge fra 30% fugt og må ikke overstige 50%.
Askeindholdet må ikke overstige 2% målt på tørbasis. Energipil og-poppel accepteres ikke.
Træflisen må ikke indeholde frisk løv/nåle.
Levering udenfor værkets åbningstid skal aftales med varmeværket.
4. Flistransport og levering
Flisen skal leveres i de af varmeværkets anviste lempegrave og følge den af varmeværkets meddelte leveringsplan.
Varmeværket meddeler leverandøren senest torsdagen før leveringsugen den ønskede mængde der skal leveres.
Chaufføren skal udtage en repræsentativ prøve af hvert leveret træk flis til analyse af fugt. Tidsrum hvor der kan leveres:
Mandag – torsdag kl. 07.00 – 16.00 Fredag kl. 07.00 – 12.00 Ellers efter nærmere aftale
Varmeværket kan lempe op til 3 træk flis pr dag. Ved fuldlast anvendes ca 1 træk flis pr dag.
5. Flis prisen
Basispris fastsættes på auktion id#232 angives i XX,XX kr./GJ ekskl. moms og øvrige afgifter, frit leveret hos køber. Basisprisen reguleres ikke.
Energiindholdet for træflisen til afregning korrigeres for fugt efter følgende formel: Hn = 19,0 – (0,21447 x F)
Hvor Hn er den nedre brændværdi i GJ/ton, og F er træflisens fugtighed i vægtprocent af totalvægten.
6. Afregning af flis og fakturering
6.1 Køber udarbejder ved udgangen af hver måned en opgørelse (afregningsgrundlag) over det leverede energiindhold. Afregningsgrundlaget fremsendes på mail til leverandøren.
6.2 Købers afregning med Leverandøren for faktisk leverede mængder flis, sker 30 arbejdsdage efter modtaget faktura.
6.3 Ved overskridelse af betalingsfristen beregnes morarente efter rentelovens regler.
6.4 Leverandøren fremsender en gang pr. måned, en faktura ud fra købers opgørelse jfr. afsnit
6.5 Leverandøren skal sammen med den månedlige faktura fremsende dokumentation for træflisens bæredygtighed inklusive oplysninger om transportafstand fra flisens ophav, biomassekategori og -type.
7. Særlige vilkår, bæredygtighedsdokumentation og indberetning
7.1 Parterne har aftalt, at følgende vilkår skal være gældende for parternes leveringsforhold.
Den leverede flis skal til enhver tid overholde Bekendtgørelse om biomasseaffald
xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/00
Flisen til enhver tid skal opfylde kravene i henhold til bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. se Håndbogen xxxxx://xxx.xx/xxxxx/xxx.xx/xxxxx/XxxxXxx/xxxxxxxxxx.xxx
Såfremt der er mangelfulde data, som varmeværket skal indberette til Energistyrelsen, er leverandøren forpligtiget til at efterlevere de manglende data uden ekstra beregning.
8. Løbetid og opsigelse
8.1 Denne aftale løber fra underskrift til 31. marts 2024, hvorefter aftalen ophører uden yderligere varsel.
8.2 Den kontraktlige mængde træflis skal leveres i perioden 1. oktober 2023 til 31. marts 2024.
9. Underskrifter
9.1 Denne aftale udfærdiges i to originale eksemplarer, hvoraf Leverandøren og Køberen hver modtager et eksemplar.
Den / 2023 | Den / 2023 | |
For Køber: | For Leverandøren: | |
Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab | XXX XXXX |