INDHOLDSFORTEGNELSE
Forsyning Helsingør Varme A/S Almindelige bestemmelser for fjernvarme
Forsyning Helsingør Varme A/S
INDHOLDSFORTEGNELSE
side
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 3
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 3
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning 4
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg 8
5. Måling af fjernvarmeforbrug, herunder anvendelse af fjernaflæsning 10
7. Tilsyns – og klagemyndighed m.v 12
8. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne 13
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v
1.1 Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering er gældende for leveringsforholdet mellem Forsyning Helsingør Varme A/S, Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Helsingør og ejeren af ejendommen, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarme- forsyningen, samt for lejere, hvor der i henhold til 1.2 er aftalt et direkte kundefor- hold.
Efterfølgende benævnes forsyningsselskabet som Forsyning Helsingør Varme A/S og ejeren samt lejere med et direkte kundeforhold som kunden.
1.2 Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte kunde findes et selv- stændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig varmemåler, der ejes af Forsyning Helsingør Varme A/S, skal betaling for varme - på ejerens anmodning - ske i et direkte kundeforhold mellem Forsyning Helsingør Varme A/S og kunden, uanset om kunden er ejer, andelsbolighaver eller lejer.
Hæftelse for betaling af lejeres/andelsbolighavers løbende betalinger kan ikke på- lægges ejendommens ejer.
Øvrige leveringsforhold mellem en ejer og dennes lejere er Forsyning Helsingør Var- me A/S uvedkommende.
1.3 Det retslige forhold mellem Forsyning Helsingør Varme A/S og kunden er foruden gennem "Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering" fastlagt gennem ”Ved- tægter” (forbrugerejede fjernvarmeværker), ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmele- vering”, ”Takstblad”, ”Aftale om fjernvarmelevering” og ”Velkomstbrev”.
1.4 Der henvises i øvrigt også til de til enhver tid gældende fælles leveringsbetingelser for Forsyning Helsingør A/S, der er tilgængeligt på Forsyning Helsingørs hjemmeside xxx.xx.xx,hvorfra det kan downloades.
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning
2.1 Såfremt andet ikke er fastsat i den kommunale varmeplanlægning, og såfremt tekni- ske og økonomiske hensyn ikke er til hinder herfor, kan der etableres fjernvarmefor- syning.
Forsyning Helsingør Varme A/S afgør i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.
2.2 Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skrift- ligt til Forsyning Helsingør Varme A/S af ejeren af ejendommen. I områder med til- slutningspligt giver kommunen pålæg om, hvornår tilslutning senest skal finde sted.
2.3 Ejeren stiller den fornødne plads til rådighed til brug for etablering af hovedhaner og hovedmålerarrangement m.v. Der må sikres Forsyning Helsingør Varme A/S let ad- gang til måleraflæsning og vedligeholdelse, jf. 5.1.
2.4 Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger m.v. på ejendommens område, for at fjernvarmestikledningen kan etableres, skal dette ske på ejerens foranledning, og omkostningerne hertil påhviler ejeren.
2.5 Forsyning Helsingør Varme A/S er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjern- varmeledninger gennem ejendommens grund, kælder m.v. til forsyning af ejendom- men samt til eventuel forsyning af andre ejendomme, for så vidt der derved ikke ska- bes væsentlige hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse.
Forsyning Helsingør Varme A/S etablerer og vedligeholder dette ledningsnet. Forsy- ning Helsingør Varme A/S er ansvarlig for skader, der sker som følge af dette led- ningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor Forsyning Helsingør Varme A/S til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer.
Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan Forsyning Helsingør Varme A/S anvende ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven.
2.5.1. Videreførsel af stikledning
Det er ikke tilladt kunden at bygge ovenpå stikledningen eller at ændre terræn over/omkring stikledningen i væsentligt omfang. Må kunden nødvendigvis foretage tilbygning over stikledningen, overgår stikledningen til husets interne installation, og der etableres hovedhaner og måler i skab ved den nye tilbygning for kundens reg- ning.
Hvis kunden ønsker at foretage til- eller nybygning på en sådan måde, at de eksiste- rende fjernvarmeledninger til forsyning af andre fjernvarmeforbrugere er til hindring herfor, skal Forsyning Helsingør Varme A/S udføre og bekoste de herved nødvendige ændringer, med mindre der er ydet ulempegodtgørelse for ledningernes tilstedevæ-
relse. Kunden er i alle tilfælde forpligtet til at anvise en anden egnet placering på ejendommen.
Det er kundens ansvar, at stikledning og installation til en hver tid efter etableringen opfylder de almindelige og tekniske leveringsbestemmelser for Forsyning Helsingør Varme A/S.
Giver forhold hos kunden anledning til flytning af stikledningen, udføres arbejdet af Forsyning Helsingør Varme A/S efter aftale med ejeren og for dennes regning, jf.
2.10
Tilslutningsbidrag
2.6 Ejeren betaler tilslutningsbidrag, jf. Forsyning Helsingør Varme A/S takstblad, for at blive tilsluttet varmeforsyningen. Bidragene skal betales, inden stikledningen etable- res.
Standard investeringsbidrag
2.7 Forsyning Helsingør Varme A/S anvender regler fastsat i en vejledning om standard- tariffer udarbejdet af Dansk Fjernvarme. Energitilsynet har principielt taget stilling til disse standardtariffer, hvilket betyder, at anmeldelser, der følger standardtarifferne, godkendes uden særlig efterprøvelse. Der foretages en automatisk regulering af dis- se tariffer, jf. Energistilsynets afgørelse af 31. oktober 2005.
2.8 Såfremt der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på be- regning af investeringsbidraget, har ejeren pligt til, inden ændringen, skriftligt at meddele dette til Forsyning Helsingør Varme A/S. I sådanne tilfælde kan Forsyning Helsingør Varme A/S opkræve supplerende investeringsbidrag. Forsyning Helsingør Varme A/S forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmåling.
Byggemodningsbidrag
2.9 Forsyning Helsingør Varme A/S bestyrelse/ledelse kan beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder. Byggemodnings- bidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre Forsyning Helsingør Varme A/S faktiske omkostninger til etablering af hovedledninger i udstykningsområdet. Evt. opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af Forsyning Helsingør Varme A/S takstblad og skal betales inden etablering af hovedledningen.
Stikledning/stikledningsbidrag
2.10 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendom- mens hovedhaner, benævnes i det følgende som "stikledningen".
Forsyning Helsingør Varme A/S fastsætter stikledningens placering efter aftale med ejeren, under hensyntagen til tekniske forhold. Bidraget skal betales, inden stikled- ningen etableres.
2.11 Stikledningen afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med hovedha- ner i ejendommens varmerum eller et andet let tilgængeligt rum.
Stikledningen inkl. hovedhaner etableres, ejes og vedligeholdes af Forsyning Helsin- gør Varme A/S.
2.12 Forsyning Helsingør Varme A/S kan etablere fælles stikledning til flere ejendomme med selvstændige varmemålere, hvis Forsyning Helsingør Varme A/S finder det hen- sigtsmæssigt.
2.13 Varmeveksleren anskaffes og vedligeholdes af kunden, hvis varmeffekten er mindre end 36 kW. Denne forsyningsaftale benævnes Type B.
Ved en varmeeffekt større end 36 kW kan kunden vælge at lade Forsyning Helsingør Varme A/S levere, eje og vedligeholde varmeveksleren. Produkt, størrelse m.v. be- stemmes af Forsyning Helsingør Varme A/S. Denne forsyningsaftale benævnes Type
A. Vekslerstørrelse beregnes ud fra fjernvarme temperatursæt angivet i DS469, med- mindre kunden eller dennes rådgiver (Autoriseret VVS´er eller ingeniør) specifikt på- peger forhold, som giver grund til andet temperatursæt.
2.14 Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af Forsy- ning Helsingør Varme A/S efter nærmere aftale med kunden. De faktiske udgifter hertil betales af kunden.
2.15 Forsyning Helsingør Varme A/S har til enhver tid ret til at reparere eller udskifte led- ningsnet på en kundens ejendom.
Efter udførte anlægs- og reparationsarbejder foretager Forsyning Helsingør Varme A/S retablering i henhold til "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering" og til- nærmelsesvis til samme standard som før arbejdets påbegyndelse.
2.16 Ejerskifte
Den hidtidige ejer er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil ejerforholdet ophører eller overgår til den nye ejer. Den hidtidige ejer skal drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i den hidtidige ejers forpligtel- ser over for FH, med de rettigheder og pligter der følger af værkets vedtægter, almin- delige leveringsbestemmelser mv.
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. 1.1 og 1.2, mellem Forsyning Hel- singør Varme A/S og en lejer som kunde, skal lejerskifte ligeledes meddeles skriftligt af ejer til FH før lejerskiftet. Den hidtidige lejer er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som variable bidrag efter måler i henhold til Forsyning Helsingørs opgørelse, indtil slutaflæsning er foretaget i forbindelse med fraflytningen.
Såfremt der ikke modtages meddelelse om ny lejer, er ejeren forpligtet til at betale såvel faste bidrag som variable bidrag efter måler, indtil FH modtager meddelelse om ny lejer.
For yderligere oplysninger og forhold henvises til fælles leveringsbetingelser, der findes på Forsyning Helsingørs hjemmeside, xxx.xx.xx.
Udtrædelsesvilkår
2.17 Ejere indtrådt før 1. januar 2010:
Ejere, der er indtrådt før 1. januar 2010, kan udtræde af Forsyning Helsingør Varme A/S med 18 måneders skriftligt varsel til et regnskabsårs udløb.
Ejere indtrådt fra og med den 1. januar 2010:
Ejere, der er indtrådt fra og med den 1. januar 2010, kan udtræde af Forsyning Hel- singør Varme A/S med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse.
Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.
2.18 På udtrædelsestidspunktet er der pligt til at betale:
a. Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen
b. Eventuelt skyldige bidrag
c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelings- ledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet
d. Forsyning Helsingør Varme A/S omkostninger ved eventuel fjernelse af selska- bets ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning.
e. Beløb svarende til den nedskrevne andel af stikledingen nyværdi
Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye kunder, kan der endvidere hos den udtrædende kunde opkræves:
f. En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på opsigelsestidspunktet på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Energitilsynet. Godtgørel- sen beregnes som den udtrædendes andel af Forsyning Helsingør Varme A/S samlede anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Den udtrædendes andel af Forsyning Helsingør Varme A/S anlægsudgifter, med fra- drag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af den udtrædende ejers andel af Forsyning Helsingør Varme A/S samlede registrerede tilslutningsværdi, afgiftsplig- tige areal, rumfang, hedeflade etc., i regnskabsåret inden opsigelsen.
2.19 En udtrædende ejer har ikke krav på nogen andel af Forsyning Helsingør Varme A/S formue.
2.20 Hvis leveringsforholdet ophører, har Forsyning Helsingør Varme A/S efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende, og har fortsat adgang til drift, ef- tersyn og reparation af dette. Hvis ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og
omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås en aftale, kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven anvendes.
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg
3.1 Varmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand), med en temperatur, der af Forsyning Helsingør Varme A/S kan reguleres såvel efter årstiderne som in- denfor døgnet, jf. "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering".
3.2 Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejendommens varmeinstallation. kunden er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget.
3.3 Ejendommens varmeinstallation (varmeanlæg og vandvarmer respektive varmevek- sler) skal dimensioneres, styres, reguleres og overvåges således, at fjernvarmevandet afkøles i henhold til "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering".
3.4 Kunden er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering. Såfremt kunden udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af anlægget, således at der derved påføres Forsy- ning Helsingør Varme A/S tab eller ulemper, og kunden ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er Forsyning Helsingør Varme A/S berettiget til at bringe forhol- dene i orden for kundens regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt i orden.
3.5 Til enhver udførelse af arbejder på ejendommens varmeinstallation bør anvendes firmaer med autorisation som VVS-installatør, der tillige er registreret i Fjernvarme- branchen registreringsordning for servicemontører (også kaldet FjR-ordningen).
3.6 Forsyning Helsingør Varme A/S har pligt til at søge opretholdt en regelmæssig forsy- ning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand. Forsy- ning Helsingør Varme A/S forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at standse forsyningen ved udførelse af nytilslutninger, ledningsændringer og reparationer. Større ledningsarbejder vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige fyringssæson.
Kortvarige, nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden var- sel.
I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i for- brugerkøb gælder købelovens og aftalelovens regler, og Forsyning Helsingør Varme A/S er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Over for erhvervsdri- vende er Forsyning Helsingør Varme A/S ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagt- somhed fra Forsyning Helsingør Varme A/S side. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne driftstabsforsikring.
3.7 Forsyning Helsingør Varme A/S personale er i rimeligt omfang til rådighed for kun- den med information om fjernvarmeanlæggets etablering, drift og betjening samt på- visning af eventuelle fejl.
3.8 Forsyning Helsingør Varme A/S personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, mod behørig legitimation, til enhver tid have adgang til alle dele af ejendommens varmeanlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbry- delse.
3.9 Kunden er - såfremt det skyldes fejl eller forsømmelser fra hans side - ansvarlig for beskadigelse af Forsyning Helsingør Varme A/S ejendom.
3.10 Forsyning Helsingør Varme A/S er til enhver tid berettiget til at ændre leveringskon- ditioner, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Leveringsændringer skal meddeles både til lejere med direkte kundeforhold og til ejer med et varsel, jf. 8.3.
Såfremt de ovenfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende ejeren, påhviler udgifterne hertil denne.
Påføres ejendommen herved urimelige forsyningsforhold eller udgifter, skal ejeren være berettiget til at udtræde af Forsyning Helsingør Varme A/S, uden at der derved skal betales udtrædelses godtgørelse eller afbrydelsesomkostninger.
4. Tariffer
4.1 Afregning af bidrag af enhver art, der indgår som led i fjernvarmeforsyningen, finder sted efter de til enhver tid gældende og til Energitilsynet anmeldte tariffer.
Forsyning Helsingør Varme A/S udarbejder tariffer under hensyntagen til Energitilsy- nets retningslinjer om kostægte tariffastsættelse, og tarifferne vil til enhver tid frem- gå af Forsyning Helsingør Varme A/S taksblad.
4.2 Kunden er forpligtet til at meddele Forsyning Helsingør Varme A/S enhver ændring, der har indflydelse på afregningen.
4.3 Forsyning Helsingør Varme A/S er forpligtet til at oplyse såvel ejer som lejer med direkte kundeforhold om tariffer og om ændringer af disse.
5. Måling af fjernvarmeforbrug, herunder anvendelse af fjernaflæsning
5.1 Forsyning Helsingør Varme A/S leverer det for afregning mellem kunde og Forsyning Helsingør Varme A/S nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering og skal have fri og uhindret adgang til måleren.
5.2 Uden Forsyning Helsingør Varme A/S godkendelse må hovedmålere ikke flyttes. De ved hovedmålere og hovedhaner anbragte plomber må kun brydes af Forsyning Hel- singør Varme A/S personale eller af Forsyning Helsingør Varme A/S dertil be- myndigede personer.
5.3 Den leverede måler er kalibreret og verificeret af akkrediteret laboratorium inden levering hos kunden.
5.4 Hovedmålere anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres måle- område har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider de i fastsatte maksimalt til- ladelige afvigelser for målere og/eller i henhold til de i DS/EN nr. 1434 angivne grænseværdier.
Xxxxxx har til enhver tid ret til at forlange måleren kontrolleret ved tvivl om evt. må- lerfejl. Hvis målerens visning ligger indenfor de acceptable grænser for målerunøjag- tighed, afholder kunden eller den, der har ønsket afprøvningen omkostningerne til prøvningen. Hvis målerens visning ligger udenfor de acceptable grænser for måler- unøjagtighed, afholder Forsyning Helsingør omkostningerne til prøvning.
Er der fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af måleren regi- strerede og det sandsynlige forbrug, kontrolleres måleren for eventuelle fejl. Forsy- ning Helsingør fastsætter i det tilfælde forbruget efter de til enhver tid gældende reg-
ler for beregnet forbrug. Betalingen reguleres i overensstemmelse hermed. Såfremt kunden kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tager Forsyning Helsingør hensyn til det i fastsættelsen af forbruget.
Reklamationer over et for stort forbrug meddeles skriftligt til Forsyning Helsingør snarest efter, at et sådant forbrug er konstateret.
5.5 Måleren betragtes som en del af ejendommen. Kunden er forpligtet til at lade måle- ren være omfattet af ejendommens brandforsikring.
Har Forsyning Helsingør ikke fået adgang til en måler, kan Forsyning Helsingør kræve adgang med fogedens hjælp. Kan adgang til måler kun opnås med fogedens hjælp, skal kunden betale de omkostninger, der er forbundet hermed.
Forsyning Helsingør er berettiget til at udskifte målere, når Forsyning Helsingør vur- derer, det er påkrævet.
Såfremt kunden tror eller har kendskab til, at måleren er beskadiget, registrerer for- kert eller står stille, skal kunden omgående underrette Forsyning Helsingør herom.
5.6 Fjernaflæsning af målere
Forsyning Helsingør Varme A/S anvender, hvor det vurderes muligt, fjernaflæsning af målere. Ved fjernaflæsning forstås enhver form for aflæsning af måleren, der kan fo- retages af forsyningens personale uden kundens medvirken.
Kunden skal, hvor dette kan gøres uden gener og uden udgift for kunden, give mu- lighed for dataoverførsel gennem kundens adgang til telenet, bredbånd el. lign.
Kunden kan ikke kræve, at Forsyning Helsingør betaler for anvendelse af kundens adgang til telenet, bredbånd el. lign. til brug for fjernaflæsning.
Forsyning Helsingør foretager selv aflæsning ved installationer, hvor måleren er fjernaflæst. Af hensyn til sikring af bl.a. energioptimering og øget forsyningssikker- hed, foretager Forsyning Helsingør hyppige fjernaflæsninger.
Kunden vil blive informeret om tidspunktet for årsaflæsningen til brug for afregning af kunden. Dette vil ske f.eks. via forudgående aconto regning, dagspressen, samt Forsyning Helsingørs hjemmeside xxx.xx.xx. Efter fjernaflæsningen er foretaget, vil kunden blive underrettet om resultatet via årsafregningen.
Kunden kan endvidere løbende indhente aflæsningsoplysninger på Forsyning Helsin- gørs hjemmeside.
Konstateres der afvigelse mellem målerens stand på tælleværket og den fjernaflæste værdi, er det målerens tælleværk, der er gældende. Det vil da være måleren hos kun- den, som forbruget skal afregnes efter.
5.7 Personoplysninger indhentet i forbindelse med fjernaflæsning
Forsyning Helsingør har via fjernaflæsning adgang til at indhente og behandle visse personoplysninger om kunden. Forsyningens indhentning og behandling af oplysnin- ger sker i overensstemmelse med de gældende regler for behandling af personoplys- ninger (pt. lov om behandling af personoplysninger, lov nr. 429 af 31. maj 2000, med senere ændringer).
Forsyning Helsingørs behandling af personoplysninger og data, der er fremkommet via fjernaflæsning, sker således i overensstemmelse med reglerne om god databe- handlingsskik.
De indsamlede oplysninger og data slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er relevante for Forsyning Helsingør.
For mere information om Forsyning Helsingørs persondatapolitik, se Forsyning Hel- singørs hjemmeside xxx.xx.xx.
6. Betaling m.v.
For oplysninger om betalingsbetingelser, restance, inddrivelse henvises til fælles le- veringsbetingelser, som kan ses og downloades på Forsyning Helsingørs hjemmeside xxx.xx.xx
7. Tilsyns – og klagemyndighed m.v.
For god ordens skyld skal nævnes, at Tilsyns- og klagemyndigheden på energiområdet er:
Energitilsynet
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet efter energiforsyningslovene, hvilket vil sige kontrol med priser og generelle leveringsbestemmelser.
Energiklagenævnet Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
1360 København K
Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i enkeltsager. Energiklagenævnets afgørelser er endelige administrative afgørelser.
Forbrugerklager kan rettes til: Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbruger- klager, som eksempelvis klager over målere, restanceinddrivelse, flytteafregning, ejerskifte m.v.
8. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
8.1 Nærværende "Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering” er vedtaget af:
Bestyrelsen for Forsyning Helsingør Varme A/S den 5. november 2015 og anmeldt til Energitilsynet den 18. december 2015.
Bestemmelserne træder i kraft den 01. januar 2016.
8.2 Forsyning Helsingør Varme A/S er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
8.3 Ændringer
Meddelelse om ændringer af ”Vedtægter”, ”Almindelige bestemmelser for fjernvarme- levering”, ”Tekniske leveringsbestemmelser” og ”Takstblad” sker ved direkte henven- delse til ejer/lejer. Meddelelse herom gives pr. brev eller via opkrævnin- ger/regningerne.
Aktuel information om Forsyning Helsingør Varme A/S til enhver tid gældende ved- tægter m.v. kan ses på Forsyning Helsingørs hjemmeside xxx.xx.xx eller fås ved henvendelse til Forsyning Helsingør Varme A/S.