ANALYSE
2022
Morsø Klimaråd BASIS-
ANALYSE
KLIMA- OG ENERGIUDLEDNINGER
Udarbejdet af: Xxx-Xxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx, Morsø Kommune og Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxx, Thy-Mors Energi
Klimaråd Mors- basisanalyse
Indhold
Overordnet målsætning om reduktioner på Mors 10
Udvikling på landsplan 1990-2020 15
Nationale målsætninger for jordbrugssektoren 16
Dyrehold, planteavl og arealanvendelse 16
Planteavl & arealanvendelse 24
Udvikling på landsplan fra 1990 til 2020 38
Nationale og regionale målsætninger for energi- og varmesektoren 38
Udvikling af energiforbruget på Mors 40
Undersøgelse af energiproduktion og forbrug i Mors 43
1990 til 2020: Fra import til eksport 46
Status for elproduktionen i 2020 46
Delkonklusion for elproduktion og forbrug 53
Grundlag for beregning af reduktionspotentialer: Elproduktion og forbrug 54
Havvindmøller vs. landvindmøller 55
Priser for forskellige VE-teknologier 56
Socioøkonomisk effekt af landvindmøller 56
Fjernvarme og individuel opvarmning af boliger og fritidshuse 59
Opvarmning produktion og forbrug igennem tiden 59
Status for opvarmning i 2020 60
Individuel opvarmning på Mors 61
CO2-udledning fra opvarmning 64
Potentiale for udvidelse af fjernvarmen i Morsø kommune 65
CO2-effekt ved konvertering 69
Delkonklusion for fjernvarme og individuel opvarmning 71
Grundlag for beregning af reduktionspotentiale: Opvarmning for boliger og fritidshuse 71
Historisk gennemgang og udvikling 73
CO2-udledning fra erhvervslivet 75
Kortlægning af forbrug og behov for erhverv på Mors 77
Delkonklusion for industrien 78
Grundlag for beregning af reduktionspotentialer: Erhvervet 78
Grundlag for beregning af reduktionspotentialer: Biogas 79
Nationale og regionale målsætninger for transportsektoren 80
Historisk gennemgang og udvikling 80
Brændstofanvendelse til transporten 81
CO2-udledning fra transportformer 82
Delkonklusion for transport 83
Alternativer til fossilt brændstof i transportsektoren 84
Grundlag beregning af reduktionspotentialer: Transport 85
Opsamling på undersøgelse af energiproduktion og forbrug i Mors 87
Reduktionspotentialer - Energi 88
En systemisk tilgang til reduktion af drivhusgasser på Mors 92
FNs Klimapanels seneste rapport viser, at det haster med at reducere klimaudledningerne, og at det er af afgørende betydning at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C eller maksimalt 2 °C i år 2100 som aftalt i Parisaftalen. Det tegner dog til, at den temperaturstigning allerede nås i første halvdel af dette århund- rede, og hvis ikke vi formår at reducere udledningerne kraftigt inden for de nærmeste år, vil temperaturstig- ningerne føre til markante og irreversible forandringer i jordens økosystemer og dermed vores livsbetingel- ser1. Alle reduktioner er derfor vigtige, også det vi I fællesskab kan opnå på Mors.
I EU og nationalt er der de senere år indgået en række aftaler og vedtaget love, der forpligter Danmark som nation, og som kun kan indfris, hvis der handles lokalt. Herunder skitseres de europæiske, nationale og regi- onale love og aftaler, der har betydning for klimaindsatsen på Mors.
Figur 1. Fra globale til lokale klimaindsatser
I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget. Den fastsætter at der skal være klimaneutralitet i 2050. der- udover sætter den krav om:
• At EU's udledning af drivhusgasser reduceres med 55 procent i 2030 i forhold til 1990.
• At andelen af vedvarende energi af EU’s energiforbrug øges med mindst 40-45 procent i 2030.
• At energieffektiviteten i EU øges med mindst 38-40 procent i 20302.
Fit for 55 er EU's klimaprogram, der sigter mod klimaneutralitet i 2050 og 55% reduktion i 2030 med forslag til ny lovgivning inden for følgende områder: Energieffektivitet, vedvarende energi, Energibeskatning, CO2- emissionsnormer for biler og varevogne, nye brændstoffer til fly og skibe, infrastruktur og alternative driv- midler, arealanvendelse og skovbrug, emissions-handelssystem mm.
EU står også bag taksonomiforordningen, der er et klassifikationssystem, der definerer hvornår en investe- ring kan karakteriseres som bæredygtig. Mange investorer, herunder fx pensionsfonde, har et øget fokus på bæredygtighed i deres investeringer, hvilket vil medføre, at de større virksomheder og deres
1 IPCC, 2022: Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, xxxxx://xxx.xxxx.xx/xx- port/ar6/wg2/downloads/report/IPCC_AR6_WGII_FullReport.pdf
2 xxxxx://xxx-xxx.xxxxxx.xx/xxxxx-xxxxxxx/XX/XXX/XXX/?xxxxXXXXX:00000X0000&xxxxxXX
underleverandører vil opleve skærpede krav til dokumentation af deres klima- og miljøpåvirkning, såfremt de vil have de store institutionelle investorer med om bord3.
Folketinget vedtog i 2020 Danmarks første klimalov. Klimaloven fastsætter, at Danmark skal reducere udled- ningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i 1990 og at Danmark, med øje for Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius, skal være et klimaneutralt samfund i senest 20504.
For at kunne leve op til klimaloven, blev en klimahandlingsplan offentliggjort. Klimahandlingsplanen består af sektorstrategier, igangsatte initiativer til inddragelse af erhvervsliv og civilsamfund og indikatorer for de for- skellige sektorer5. Desuden er regeringen kommet med udspillet ”Danmark kan mere II”, der har til formål at gøre Danmark uafhængigt af russisk gas gennem en massiv udbygning af biogas og vedvarende energi6.
Til udmøntning af klimaloven og Danmark kan mere II er der indgået en række aftaler i folketinget, herunder:
- Aftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien, der indeholder aftale om energiøer, mar- kedsdrevet udbygning af solceller og landvind, omstilling af industrien, støtte til biogas, energieffek- tiviseringer, omlægning af varmeafgifter, grøn skattereform, fremme af udnyttelse af overskuds- varme, udfasning af individuelle olie- og gasfyr, grøn fjernvarme, bæredygtighedskrav til biomasse til energi, grøn transportpulje, transport, og udvikling af bedriftsregnskaber i landbruget7.
- Aftale om grøn omstilling af de danske landbrug. Der blev fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorernes udledning af drivhusgasser på 55-65 % i 2030 i forhold til udledningen i 19908.
- Klimaplan for affaldssektoren og cirkulær økonomi, der skal reducere udledningen gennem større grad af genanvendelse9.
- Aftale om fremtidens elnet, der skal sikre udrulningen af et el-net, der modsvarer fremtidens øgede behov bl.a. gennem øget fleksibilitet til net-virksomhederne i teknologivalg og ny regulering af leve- ringskvalitet10.
- Aftale om grøn skattereform, der inddrager markedskræfterne i jagten på reducerede udledninger af klimagasser gennem en ny CO2-afgift og omlægning af energiafgifterne11.
- Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, der har til formål at udvide Danmarks produktion af ved-
varende energi til det firedobbelte, så der ikke bare kan leveres til danskernes behov, men også ek- sporteres til Europa. Derudover skal fossile brændsler udfases som kilde til rumvarme12.
3Klimaloven (xxxxxxxxxxxxxxx.xx)
4 xxxxx://xxxx.xx/Xxxxx/0/0/xxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxxxxx-xx-xxxxxxxx.00.00.0000xxx.xxx
5 xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx/0000/xxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx-0000
6 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxx-xx/
7 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxx-xx-xxxxxxxx-xx-0000.xxx
8 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxx_x.xxx
9 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/0000/xxxxxxxxxxx.xxx
10 xxxxx://xxxx.xx/Xxxxx/000000000000000000/Xx%00xxxxxxxx%00xx%00xxxxxxxxxxxxxx%00xxxxxxxxxxxxxxx%00xxx%00xx- derst%C3%B8ttelse%20af%20den%20gr%C3%B8nne%20omstilling%20og%20elektrificeringen_a.pdf
11 file:///C:/Users/dhl/Downloads/aftaletekst-groen-skattereform.pdf
12 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xx-xxxxx.xxx
- Aftale om udvikling af fremme af brint og grønne brænd- stoffer, som angiver et mål om 4-6 GW elektrolyseka- pacitet, hvor det skal kunne dokumenteres, at det
er baseret på vedvarende energi. Der forventes en betydelig efterspørgsel efter PtX brænd- stoffer både nationalt og internationalt.
Aftalen rummer en hensigtserklæ- ring om samplacering af energi- produktionsanlæg og -stor- forbrugere som fx PtX-an-
læg13
Figur 2. Regeringens køreplan for et grønt Danmark fra 2021
I region Nordjylland, har vi en drivhusgasudledning pr. indbygger, der ligger væsentligt højere end landsgen- nemsnittet. Dette skyldes i høj grad, at Nordjylland producerer store mængder af fødevarer og byggemateri- aler, der forbruges udenfor Nordjylland. Også regionalt arbejdes der derfor på at nedbringe udledningerne af drivhusgasser.
Den Fælles Nordjyske Klimaambition blev i 2021 vedtaget på tværs af Region Nordjylland og de 11 Nordjyske Kommuner. En del af den fælles nordjyske klimaambition er, at alle kommuner deltager i projekterne DK2020 og Grøn Energi Nordjylland (GEN2040), hvorigennem der skal laves klimahandlingsplaner og en samlet stra- tegisk energiplan for regionen. Målet med GEN2040 er, at Nordjylland skal være Danmarks grønne energi- region og være selvforsynende med vedvarende energi i 204014.
I 2021 blev 7 regionale vækstteams sat til at undersøge, hvordan regeringen bedst kunne investere i lokale erhvervsfyrtårne, så hele landet kunne komme godt igennem coronakrisen. I Nordjylland havde vækstteamet fokus på CO2-lagring. I maj 2021 præsenterede de deres anbefalinger: Nordjylland skal være en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise verden de store klimagevinster såvel som de store vækst- og beskæftigelsesmuligheder, der kan høstes ved at videreudvikle, sammentænke, anvende og
13 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xx-xxxxx-xx-xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx.xxx
14 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx/xx-xx
eksportere nye grønne teknologier. Ambitionen er at fange, genbruge eller lagre CO2 fremfor at udlede den og at producere fremtidens grønne brændstoffer og andre produkter med indfanget CO2 og brint15.
På Mors tror vi på at samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem mod reduktioner i udledninger på en måde, så det kan skabe udvikling og gavne det lokale erhvervsliv. Derfor har vi etableret et klimaråd, der repræsenterer nogle af de vigtigste sektorer, når vi taler om at reducere udledningerne af klimagasser: Det drejer sig om varme- og elforsyning, jordbrug, transport, industri, erhvervslivet mere bredt og drikke- og spil- devandsforsyning.
Konkret består klimarådet af følgende organisationer:
Fjordland
Fjordland er en fusion af Landboforeningen LimȠord, LandboThy og Lemvig-egnens landboforening, og har 210 ansatte, der servicerer og repræsenterer foreningens medlemmer og kunder. Foreningen er også en stor rådgivningsvirksomhed, der rådgiver indenfor bl.a. økonomi, planteavl, miljø, jura, ledelse, byggeri, kvæg- og svinerådgivning16.
Thy-Mors Energi
Thy-Mors Energi er et andelsselskab med ca. 44.000 andelshavere, og forsyner Mors med el og fibernet. Thy- Mors Energi ejer el- og fiberinfrastrukturen, og arbejder på altid at være på forkant med udviklingen, så infra- strukturen matcher behovet for el og internet17.
Nykøbing Mors Fjernvarme
Nykøbing Mors Fjernvarmeværk A.m.b.a leverer varme til ca. 382.000 kvadratmeter hos 1.940 forbrugere i midtbyen og den nordlige del af Nykøbing. 50 % af varmen produceres på værkets naturgasdrevne motorer, som driver hver sin el-generator, der producerer strøm til elnettet. 35 % af varmen produceres af værkets elkedel. 15 % af værkets varmeproduktion leveres af solvarmeanlæg18.
Sønder Herreds Kraftvarmeværk
Er etableret for at forsyne mindre landsbyområder på Syd-Mors med kollektiv varmeforsyning, og råder over fire varmeværker i henholdsvis Frøslev, Ørding, Hvidbjerg og Øster Assels. Kraftvarmeværket forsyner mere end 600 borgere19.
Morsø Forsyning
Koncernen består af 4 selvstændige selskaber, Morsø Forsyning A/S, Morsø Spildevand A/S, Morsø Vand A/S og Morsø Varme A/S. Morsø Forsyning står for driften af vandværker, tre renseanlæg, et Ƞernvarmeanlæg og ledningsnet til vand, varme og spildevand. Et stort anlægsarbejde med nye kloakker, renovering af pumpesta- tioner, rør og renseanlæg er i gang og vil også fortsætte fremover. Det vil forbedre vandmiljøet og forebygge oversvømmelser fra kloakkerne. Morsø Forsyning drifter 3 renseanlæg som er placeret i Nykøbing, Karby og
15 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx
18 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/
Langtoftegaard. Fjernvarmeanlægget forsyner 138 aftagere i Nykøbing med varme herunder en række store institutioner20.
DI Thy-Mors
DI Thy/Mors er en af DI’s 18 regionalforeninger og repræsenterer medlemsvirksomheder i Thy og på Mors, som spænder fra fremstilling, service og transport til handel, IT og rådgivning. Formålet med DI Thy/Mors er at skabe bedre vilkår for virksomhederne. I tæt samarbejde med de kommunale politikere og embedsmænd arbejder foreningen bl.a. for, at kommunale skatter og afgifter er konkurrencedygtige, at virksomhederne mø- des med god dialog og et højt serviceniveau, at der er mulighed for at byde ind på kommunale opgaver som pleje, rengøring og kørsel, og ikke mindst at virksomhederne har mulighed for at finde de medarbejdere, de har brug for21.
Limfjordens Bioenergi
Biogasanlægget har eksisteret siden 2009, og er udvidet i 2018. Anlægget har kapacitet til at aftage 200.000 ton biomasse om året, som består af gylle fra kvæg og svin, hønsegødning og andet organisk materiale. Der produceres 120 GWh/år. Gassen opgraderes og bruges i naturgasnettet22.
Morsø Vognmandsforening
Morsø Vognmandsforening er en forening af vognmænd på Mors. I dag er der 22 aktive medlemmer af for- eningen med i alt cirka 80 lastbiler. Morsø Vognmandsforening er medlem af DHL Dansk Logistik og Transport og Arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv23.
Morsø Erhvervsråd
Morsø Erhvervsråd er en selvstændig interesseorganisation, som er operatør for den samlede erhvervsfrem- meindsats på Mors for Morsø Kommune. Morsø Erhvervsråd er sat i verden for at fremme medlemmernes og erhvervslivets interesser og samarbejde med erhvervslivet og Morsø Kommune, om løsninger til gavn for virksomhederne, iværksætteriet samt en positiv erhvervsudvikling på Mors24.
Klimarådet skal afdække konkrete handlemulighederne på Mors og komme med anbefalinger til Kommunal- bestyrelsen for at få skabt de bedst mulige rammebetingelser for at kunne reducere udledningen af drivhus- gasser i kommunen, samtidig med at der kan skabes vækst og arbejdspladser på Mors.
Målet er, at der i 2050 ikke skal udledes flere drivhusgasser, end der optages, som følge af den produktion og det energiforbrug, der foregår på Mors. Et delmål på vejen er at reducere udledningerne set i forhold til 1990 med 70 %. Det er et ambitiøst mål, der kræver en fælles, integreret indsats, hvor alle sektorer gør, hvad de kan.
For at kunne løse opgaven er det vigtigt at vide, hvorfra udledningerne stammer, hvordan udviklingen har været indenfor de sektorer, der bidrager til udledningerne, hvilke tendenser, der ses, og hvilke virkemidler, vi allerede har i værktøjskassen, og hvor stor en effekt de har. Dermed er der et grundlag for at beslutte, hvordan vi kan komme tættere på målet.
20 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/
21 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxx-xxxxxxxxxxxxxxxx/XX-Xxx-Xxxx/
22 xxxxx://xxxxxxx.xx/x/xxxxx/xxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx
23 xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxx
Overordnet målsætning om reduktioner på Mors
For Morsø Kommune kan status på reduktionsmålene for henholdsvis 2030 og 2050 ses på Figur 3. Figuren viser, at fra 1990-2020 har Morsø Kommune opnået en reduktion på 48 %, hvilket svarer til 239.000 ton CO2e. For at nå 70 %-målet skal der indenfor de kommende 8 år opnås reduktioner svarerende til 113.000 ton CO2e eller 22 %.
Figur 3 - Status på CO2-reduktionsmål på Mors
I de følgende kapitler bliver reduktionerne fra husdyrhold, planteavl, arealanvendelse, industrielle processer, affalds- og spildevandshåndtering, energisektoren og transporten beskrevet. Der gives en status for udled- ningerne i 2020, og vi beskriver forskellige tiltag til at opnå reduktioner og sætter dem i forhold til målsætnin- gerne.
Denne basisanalyse er inddelt i 3 dele, som er inddelt på samme måde, som de klima- og energiregnskaber, der ligger til grund for analysen, når vi taler om reduktion af udledninger af klimagasser.
Del 1: Klimaregnskab
Her redegøres der for udledninger af klimagasser fra dyrehold, planteavl, arealanvendelse, affald, spildevand og industrielle processer
Del 2: Energiregnskab
Her redegøres der for elproduktion og forbrug på Mors, energiforbruget til opvarmning i form af Ƞernvarme og individuel opvarmning, produktionserhvervenes energiforbrug, transport og biogaspotentialet set som energikilde.
Del 3: Samlede reduktionspotentialer for Morsø kommune
Her konkluderes på den nuværende udvikling mod reduktionsmålet for Morsø Kommune, og der gives en samlet beskrivelse af forventelige CO2-reduktioner i fremtiden.
Først kommer der dog et kort afsnit om metoden bag denne rapport.
Basisanalysen bygger på den viden vi har i dag om, hvilke kilder der udleder drivhusgasser, og hvordan udvik- lingen har været siden basisåret 1990. Udledningerne er som hovedregel produktionsbaserede, dvs. at de redegør for de udledninger der sker i forbindelse med den landbrugs- og industrielle produktion, der sker indenfor Mors’ geografiske udstrækning. Udledninger fra energiproduktion er baseret på det lokale forbrug, mens udledninger fra øvrigt forbrug i form af varer, der er produceret andre steder, ikke indgår i opgørelsen.
Basisanalysen bruger som udgangspunkt energi- og klimaregnskaber udarbejdet af PlanEnergi som grundlag. Alle kommuner i regionen bruger PlanEnergis regnskaber, så det er muligt at sammenligne kommunerne på tværs. Energi- og Klimaregnskaberne følger FN’s Klimapanels og de nationale principper for opgørelse af kli- maeffekter af forskellige aktiviteter.
Overordnet er der et klimaregnskab og et energiregnskab:
Klimaregnskabet redegør for udledningerne fra dyrehold, planteavl, arealanvendelse, industrielle processer, affalds- og spildevandshåndtering. Her dannes forskellige drivhusgasser som kuldioxid (CO2), og fx metan og lattergas, der omregnes til CO2-ekvivalenter (CO2e) på baggrund af deres drivhuseffekt sammenlignet med CO2. Hertil bruges nationale omregningsfaktorer. De seneste regnskabstal er fra 2018. Ved fremskrivning til 2020 er tilføjet ændringer i lokale datainput, der vurderes at have væsentlige effekt på de samlede klimaud- ledninger, og der er opdateret til CRF-tabelværdier fra NIR2022(2020) . Nedenfor redegøres for de specifikke ændringer for de forskellige sektioner af klimaregnskabet.
Dyrehold:
• Antallet af mink er ændret til 0 grundet aflivning som følge af COVID19-pandemien
• Antallet af alle andre dyretyper forudsættes uændret ift. 2018
• Mængden af svine- og kvæggylle til biogas er ændret jf. regnskab LimȠordens Bioenergi fra 2020
• Andelen af staldsystemer med miljøteknologier (forsuring, køling, hyppig udslusning, varmeveksler) er opdateret jf. lokal analyse.
Planteavl:
• Afgrødefordeling og gødningsmængder forudsættes uændret ift. 2018
• Udbytter pr. ha er opdateret til 2020
• Arealanvendelsen på kulstofrige jorde er opdateret til 2020 Arealanvendelse:
• Arealanvendelse er opdateret på baggrund af lokale GIS-kort fra Morsø Kommune og GIS-kort udle- veret fra DCA. Baggrunden for opdateringen er udtagning af ca. 400 ha kulstofrige lavbundsjorde.
Industrielle processer, Affalds- og spildevandhåndtering:
• Indbyggertal er opdateret til 2020
Energiregnskabet beskriver udledningerne fra brændselsforbruget indenfor Mors. Regnskabet redegør for energiforbruget og CO2-udledningen fra transportsektoren, varmeforsyningen, det almene elforbrug og fra industrien. De seneste regnskabstal er fra 2020. Desuden er der inddraget data fra Cowi, Danmarks statistik, Ålborg Universitet og fra 9 virksomheder på Mors i arbejdet.
Reduktionspotentialer for klimaudledninger tager udgangspunkt i DCAs rapport om virkemidler i landbruget udgivet i 2018 samt virkemiddelkatalog fra PlanEnergi udgivet i 2020. Hvor muligt og relevant er der suppleret
med viden fra andre kilder. Listen er ikke udtømmende, og der udvikles løbende på nye teknologier, ligesom vidensgrundlaget for reduktionspotentialet for kendte teknologier forbedres.
Klima- og energiregnskaberne kan fortælle os, hvordan udviklingen har været fra 1990 og frem til 2018/2020, men for at kunne sige noget om udviklingen fremadrettet skal der bruges fremskrivninger – ikke mindst af energibehovet i fremtiden, men også af produktionserhvervenes udvikling og af arealanvendelsen. Hertil bru- ges nationale fremskrivningsdata, bl.a. fra nationale målsætninger fx Danmark kan mere II, Energistyrelsen årlige fremskrivninger og Regeringens klimapartnerskaber. Der er etableret 14 partnerskaber med forskellige sektorer i erhvervslivet, der kommer med anbefalinger til at nå 70 % reduktion i 2030. Endvidere har Concito udgivet notater, bl.a. om, hvordan man bør indregne fx landbrugsaftalen i sine fremskrivninger.
Klima- og energiregnskaberne bygger på et væld af forskellige datakilder. Nogle af inputdataene er målte data og derfor meget præcise, mens andre er udtryk for nationale gennemsnit, og derfor behæftet med usikker- hed.
Klimaregnskaberne er baseret på data fra det centrale hysdyrregister, gødningsregnskabsdata, Landbrugs- styrelsens leverandørregister for gødningsleverancer, planteavlsdata, statistik over høstudbytter, ompløj- ningshyppigheder mv25.
Antallet af husdyr et opgjort som producerede dyr, dvs. at for smågrise fx tælles alle de grise, der er produ- ceret på et år. I forhold til udledninger fra dyr, opgøres de som såkaldte “årsdyr”, der er betegnelsen for det antal dyr af en given art og type som i gennemsnit findes på bedriften på årsbasis26.
I regnskabet antages det, at en bedrifts husdyrgødning bruges i bedriftens egen planteavl. En stor del af ud- ledningerne er beregnede data baseret på internationale og nationale beregningsfaktorer fx i relation til, hvor stor en andel af en fodertype, der omdannes til metan i dyrenes fordøjelse, hvor mange afgrøderester, der bliver i marken med mere27. Det er ganske enkelt ikke muligt at foretage præcise målinger af de konkrete udledninger. Derfor er tallene forbundet med en vis usikkerhed, og da det er et felt, hvor der sker stor udvik- ling og foretages meget forskning, er der også stor sandsynlighed for, at beregningsmetoderne løbende æn- dres i takt med, at vores viden øges.
Energiregnskabet er baseret på målerdata, data fra Energinet, Energistyrelsens energistatistik og Danmarks statistik. Præcisionen går fra meget høj til estimater baseret på indbyggertal, hvor der kan være større afvi- gelser i forhold til den reelle udledning. Dertil kommer beregningsusikkerheder i forhold til fx forskellige fyrs virkningsgrad, tab i distributionsnettet mm.28.
Samlet set er regnskaberne udtryk for den bedst tilgængelige viden på nuværende tidspunkt.
25 PlanEnergi, 2021. Baggrundsnotat. Regnskab for kommuner for sektorerne landbrug, skovbrug og anden arealanven- delse, affalds- og spildevandshåndtering, industrielle processer og produktanvendelse.
26 PlanEnergi, 2021. Baggrundsnotat. Regnskab for kommuner for sektorerne landbrug, skovbrug og anden arealanven- delse, affalds- og spildevandshåndtering, industrielle processer og produktanvendelse.
27 PlanEnergi, 2021. Baggrundsnotat. Regnskab for kommuner for sektorerne landbrug, skovbrug og anden arealanven- delse, affalds- og spildevandshåndtering, industrielle processer og produktanvendelse.
28 PlanEnergi, 2022. Baggrundsnotat. Energiregnskaber for kommuner i Region Nordjylland 2020
Klimaudledninger dækker over udledninger fra dyrehold, planteavl, arealanvendelse, affald, spildevand og tilfældige brande og industrielle processer.
Figur 4 viser sammensætningen af klimaudledninger i Morsø Kommune i 2020. Landbrugssektoren i form af husdyrhold, planteavl samt arealanvendelse til landbrugsjord29 bidrager med 94 % af klimaudledningerne for Morsø Kommune og 72 % af de samlede udledninger inkl. udledninger fra energisektoren. Udledninger fra affald, spildevand og tilfældige brande udgør under 2 % af de samlede udledninger, mens udledninger fra industrielle processer udgør under 1 %.
Figur 4 Overblik over Klimaudledninger i 2020
29 Eksklusiv arealer til permanent græs
Udvikling på landsplan 1990-202030
Sektoren for landbrug eksklusiv arealanvendelse bidrager i 2020 med 27.1 % af den totale drivhusgasemis- sion i Danmark. Siden 1990 er drivhusgasemissionen fra landbruget faldet med 15.5 %. Faldet skyldes hoved- sageligt et fald i emissionen af lattergas (N2O), mens emissionen af metan (CH4) er stort set uændret. Emissi- onen af N2O er faldet med 24.8 % siden 1990, hvilket skyldes en lang række miljøpolitiske virkemidler med formål at begrænse tabet af kvælstof til vandmiljøet. Dette har medført et fald i udskillelsen af kvælstof fra husdyr, bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen samt et fald i anvendelsen af handelsgødning. Emissionen af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet med 8.9 % siden 1990 grundet et faldende antal kvæg. Emissionen fra gødningshåndtering er dog i samme periode steget med 18.5 %. Dette skyldes, at der er sket en overgang fra traditionelle staldsystemer med fast gødning til flere gyllebaserede staldsystemer med højere emissioner. Samlet set er CH4 emissionen fra landbrug faldet med 0,3 % siden 1990.
Sektoren for arealanvendelse afviger fra de andre sektorer ved, at den både udleder og optager klimagasser. Sektoren som helhed er estimeret til at være en nettoudleder med 4,3 % af den samlede danske emission i 2020. Emissioner/optag fra sektoren fluktuerer baseret på forhold (især klimatiske) i det enkelte år. Generelt har skov været et nettooptag, mens landbrugsjorde og græsarealer har været nettokilder. Grunden til at land- brug og græsarealer har været kilder er et betydeligt areal med drænede organiske jorde. Emissionen fra drænede organiske landbrugsjorde udgør 9,9 % af den samlede drivhusgasemission i 2020.
Sektoren for affald og spildevand er en begrænset kilde til udledninger af drivhusgasser i Danmark og bidra- ger som helhed med 2.9 % af den samlede nationale udledning i 2020. Siden 1990 er emissionen fra sektoren faldet med 36,2 %. Faldet skyldes primært, at metan-emissionen fra deponier er faldet med 65,1 % siden 1990, hvilket skyldes et forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald og et generelt fald i mængderne af deponeret affald pga. stigende affaldsforbrænding og genanvendelse. Emissioner fra biologisk affaldsbe- handling er til gengæld steget siden 1990 (1059 % for metan og 228 % for lattergas), hvilket skyldes en sti- gende popularitet af kompostering og biogasbehandling som affaldsbehandlingsmetoder. Metan-emission fra spildevandsbehandling er steget med 28,7 % siden 1990, men lattergas-emission er faldet med 38,6 %.
Sektoren for industrielle processer, der omfatter udledninger fra industrielle processer og produktanven- delse udover udledning fra forbrændingsprocesser, udgør i 2020 4,6 % af de nationale drivhusgasemissioner i Danmark. Den største kilde er cementproduktion, der bidrager med 3 % af den totale emission i 2020. Emis- sionen fra cementproduktionen er steget med 39 % siden 1990. Indtil 2004 var den andenstørste kilde latter- gas fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvormed latter- gas-emissionen fra industrielle processer faldt drastisk.
30 NIR 2022
Nationale målsætninger for jordbrugssektoren
I 2021 vedtog regeringen en aftale om grøn omstilling af de danske landbrug. Der blev fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorernes udledning af drivhusgasser på 55-65 % i 2030 i forhold til udledningen i 199031.
Aftalen bygger på 7 hovedprincipper:
1. Landbruget skal udvikles og ikke afvikles
2. Landbruget skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at det er økonomisk bæredygtigt
3. Landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbringes mest muligt under hensyn til en fortsat bæ- redygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, be- skæftigelse, sammenhængskraft og social balance
4. Udledningen af næringsstoffer skal nedbringes for at forbedre vandmiljøet
5. Landbrugsproduktion skal ske under hensyntagen til natur og biodiversitet
6. Landbruget skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet
7. Landbruget skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og mil- jøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport
Aftalen indeholder et implementeringsspor og et udviklingsspor. Implementeringssporet beskriver de virke- midler, der er veldokumenterede, mens udviklingssporet peger på virkemidler, der endnu ikke er modne til generel implementering. Kun en mindre del af målsætningen om 55-65% reduktioner inden 2030 kan findes i implementeringssporet. Derfor genbesøges aftalen i 2023, hvor der forhåbentlig kan tilføres nye virkemidler til værktøjskassen. Her arbejdes der med grøn bioraffinering, herunder pyrolyse og græsprotein, fodertilsæt- ning, der kan nedbringe metan-udslippet fra dyrenes fordøjelse, gylle- og gødningshåndtering, udviklingen af marine virkemidler som ålegræs og tang og omlægning til en højere andel af plantebaserede fødevarer32.
Desuden er der indgået aftale om bedriftsspecifikke klimaopgørelser i landbruget, der har til hensigt at styrke den målrettede regulering fremadrettet33.
CONCITO anbefaler, at man I kommunerne alene tager afsæt i implementeringssporet, der medfører en re- duktion på ca. 9% i forhold til 1990, når man beregner reduktionspotentialet34.
For at opfylde EU's vandrammedirektiv er der vedtaget en række vandområdeplaner, der har til formål at sikre en god økologisk tilstand i søer, vandløb og indre farvande. Disse har også en potentiel klimaeffekt idet, de understøtter udtag af kvælstofsrige lavbundsjorde og ekstensivering af driften35.
Dyrehold, planteavl og arealanvendelse
I Morsø Kommune udgøres 78 % af arealanvendelsen af landbrugsjord, hvilket gør Morsø kommune til et af de mest landbrugsintensive kommuner i Danmark. Se Figur 5. Landbruget er det næststørste private erhverv
31 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxx_x.xxx
32 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxx_x.xxx
33 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxx-xx-xxxxxxxx-xx-0000.xxx
34 CONCITO, 2021.Notat om landbrugsaftalen.
35 xxxxx://xxx.xx/xxxxx-xxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/
i Morsø kommune og beskæftiger ca. 12,5 % af de privatbeskæftigede i kommunen36. 10 % af arealanvendel- sen er bebyggelse, der især udgøres af hovedbyen Nykøbing Mors, der er hjem for godt 9.000 af kommunens knap 21.000 indbyggere. Den resterende bebyggelse udgøres af en række mindre landsbyer og spredte gårde. Med et skovareal svarende til 4 % af kommunens areal hører Morsø Kommune samtidig til blandt landets skovfattige kommuner. Den resterende arealanvendelse udgøres af permanent græs (3 %), periodiske vådom- råder (3 %) og permanente vådområder (2 %).
Figur 5 Arealanvendelse i Morsø kommune i 2020
Landbruget på Mors udledte i 2020 189.423 ton CO2e. 58 % af udledningerne fra landbruget stammer fra dyrehold, mens udledninger fra planteavl og arealanvendelse tilsammen udgør 42 % (Figur 6).
36 DST ”Beskæftigede (ultimo november) efter område, branche (DB07) og tid 2020”. Minus O, P, QA, QB, R, S, X. 805
ud af 6386.
Figur 6 CO2e-udledninger fra landbruget
Dyreholdets udledninger er fordelt på vomgasser (metan) samt metan- og lattergasemissioner fra gylle (Figur 7). 83 % af udledningerne udgøres af metan - enten fra vomgasser eller fra kvæg- og svinegylle. 43 % af ud- ledninger fra dyreholdet stammer fra kvægproduktionen. Heraf stammer den største udledning fra kvæg fra vomgasser, der udgør 70 % af udledningerne fra kvægproduktionen. For svin er den største udledningskilde metan fra staldsystemer, der udgør 63 % af de samlede udledninger fra svineproduktionen. 40 % af dyreen- hederne i Morsø kommune udgøres af kvæg, mens 59 % udgøres af svin. (Tabel 1).
Figur 7 Dyreholdet udledninger i Morsø kommune fordelt på typer. Tabel 1 Fordelingen af husdyr i landbruget.
Type | Antal producerede dyr | Dyreenheder (DE) | Procent (DE) |
Kvæg | 17.930 | 10.518 | 40 % |
Svin | 1.342.952 | 15.548 | 59 % |
Fjerkræ | 658.340 | 218 | 1 % |
Andet | 880 | 218 | 1 % |
Fodringsmæssige tiltag til kvæg
Der arbejdes intensivt på udvikling af nye fodertyper, der kan reducere udledningen af metan i vomgasser fra kvæg. Ved fx at øge andelen af kraftfoder, fedt og letfordøjeligt grovfoder i foderrationen til malkekvæg kan
emission af metan fra vomgasser reduceres. Aarhus Universitet vurderer her et reduktionspotentiale på 8 % for malkekvæg og 4 % for opdræt af malkekvæg.37 I februar 2022 blev det første metan-reducerende fodertil- sætning til malkekvæg, Bovaer – også kaldet 3-NOP, godkendt af EU. Bovaer kan reducere metan-udledningen fra vomgasser med ca. 30 % for malkekøer og op til 90 % for kødkvæg.38 Herudover rapporteres i forskningen om potentialer for tang på op til 98 % reduktion39. Regnes med 30 % reduktion af vomgasser for kvæg uanset kvægtype er reduktionspotentialet for Morsø kommune 9.596 ton CO2e ved 100 % implementering i kvæg- produktionen. Implementering i kvægproduktionen er afhængig af det økonomiske potentiale for landman- den og afhænger således af prissætning, effekt, krav fra aftagere og CO2-afgifter. Ved brug af nye fodertyper eller additiver til reduktion af udledning af metan fra vomgasser, er det vigtigt at være opmærksom på, at dette virkemiddel kan resultere i et øget metan-indhold og dermed udledningspotentiale fra gyllen40.
Biogas og staldteknologier
Et effektivt virkemiddel til reduktion af udledningen af metan fra kvæg- og svinegylle er forgasning af gyllen på biogasanlæg. Den samlede gylleressource i form af kvæg- og svinegylle i Morsø kommune udgjorde i 2020 641.785 t, hvoraf svinegylle udgjorde 71 % (Tabel 2). Reduktionspotentialet ved bioforgasning varierer for de forskellige gylletyper pga. af forskelle i metan-indhold og reduktionsfaktor. I 2020 blev 47 % af kvæggyllen og 8 % af svinegyllen udnyttet til biogas svarende til en CO2e-reduktion på 1.363 t for kvæggylle og 655 t for svinegylle.
Tabel 2 Kvæg- og svinegylleressourcen og udnyttelse til biogas i Morsø kommune i 2020
Gylletype | Total mængde1 | Metan-udledning1 | Udnyttet biomasse2 | Reduktionsfaktor bio- forgasning3 | CO2e-reduk- tion2 |
Kvæggylle | 186.594 t | 283 t | 47 % | 0,41 | 1.363 t |
Svinegylle | 455.191 t | 1380 t | 8 % | 0,25 | 655 t |
1 2018 tal, 22020 tal, 3Pt. findes ikke reduktionsfaktorer for andre biomasser end kvæg- og svinegylle.
Tabel 3 Reduktionsfaktorer (kg CO2e pr ton gylle) for bioforgasning + staldteknologier
Teknologi | Kvæggylle | Svinegylle |
Forgasning | 15,53 | 18,95 |
+ gyllekøling | 15,53 | 56,67 |
+ hyppig udslusning | 27,09 | 53,60 |
1 Tilpasset efter 41 tabel 6.2 og 6.8 efter metan-indhold for gylletyper i Morsø kommune.
I Tabel 4 er vist reduktionspotentialet for bioforgasning alene samt bioforgasning + hyppig udslusning af den totale gylleressource i Morsø kommune. Restpotentialet for den uudnyttede gylleressource i Morsø kommune
37 Virkemiddelkatalog fra PlanEnergi
38 Mælkeritidende | EU godkender klimapulver til køer (xxxxxxxxxxxxxxx.xx)
39 Viden syntese om blå biomasse
40 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
41 Biogasproduktions konsekvenser for drivhusgasudledning i landbruget, DCE 2016
kan heraf beregnes til 9.506 t CO2e ved bioforgasning alene og 27.437 t CO2e ved bioforgasning + hyppig udslusning.
Tabel 4 Reduktionspotentiale for den totale gylleressource ved forgasning og forgasning + hyppig udslusning.
Gylletype | Total mængde1 | Forgasning | Forgasning + hyppig udslusning |
Kvæggylle | 186.594 t | 2.897 t CO2e | 5.055 t CO2e |
Svinegylle | 455.191 t | 8.627 t CO2e | 24.400 t CO2e |
Total | 641.781 t | 11.524 t CO2e | 29.455 CO2e |
En optælling af staldteknologier i Morsø Kommune viser at 17 % af arealet med svinestalde har gyllekøling, mens 4 % har hyppig udslusning. Ingen kvægstalde i Morsø kommune har etableret staldteknologier til reduk- tion af emissioner. Gyllekøling er ikke aktuel i kvægstalde, da kvægstalde er åbne og har en gennemsnitstem- peratur i gyllekanaler, som er tæt på omgivelsernes temperatur, hvilket begrænser effekten af gyllekøling42. Hyppig udslusning forventes implementeret i eksisterende slagtesvinesvinestalde samt nye so- og smågrise- stalde i takt med miljøtilsyn fra kommunen, mens gyllekøling udelukkende vil kunne implementeres i takt med nybyggeri. Gyllekøling er energikrævende og økonomien afhænger i høj grad af, at varmen kan udnyttes til rumopvarmning, hvorfor virkemidlet primært er relevant for svinestalde på bedrifter med smågrise43.
En tredje staldteknologi, der er interessant som klimavirkemiddel til reduktion af metan-udledning er forsu- ring af gylle med svovlsyre i stald og under lagring. Forsuring er dog ikke ønskværdig i samspil med bioforgas- ning, da det forhindrer anvendelse af gyllen til biogasproduktion44. Forsuring benyttes ikke i eksisterende kvæg- og svinestalde i Morsø kommune.
Både gyllekøling, hyppig udslusning og forsuring er kendte teknologier til reduktion af ammoniaktab fra stald og lager. Ammoniaktab udgør en indirekte kilde til lattergas, og reduktion af ammoniaktabet vil derfor redu- cere indirekte lattergasudledninger. Desuden øges gyllens kvælstofværdi og denne kan således substituere handelsgødning, og dermed også have en effekt på den direkte udledning af lattergas. Denne substituering er også en forudsætning for, at reduktionen af de indirekte lattergasudledninger er effektiv. Pt. findes reduk- tionsfaktorer for lattergasemission ved brug af forsuring i kvæg- og svinestalde, gyllekøling i svinestalde og hyppig udslusning for mink (Tabel 5)45. I mangel på dokumenterede reduktionsfaktorer for lattergasudledning ved hyppig udslusning i svinestalde og kvægstalde, forudsættes i beregninger af dette, at der kan antages tilnærmelsesvis samme forhold mellem reduktionsfaktorer for lattergasudledning som ved reduktion af me- tanudledning for de to teknologier. For lattergasudledning ved hyppig udslusning regnes således med en re- duktionsfaktor på 20 % i svinestalde og på 10 % i kvægstalde.
Tabel 5 Miljøteknologier - reduktionspotentiale for lattergas.
Teknologi | Dyretype | Sted | Reduktion af lattergas1 |
Gyllekøling | Svin | Stald | 20 % |
Hyppig udslusning (2 gange/uge) | Mink | Stald | 27 % |
Forsuring | Kvæg | Stald | 50 % |
Lager | 49 % | ||
Udbringning | 49 % | ||
Svin | Stald | 64 % |
42 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget 43 DCA rapport 130, virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget 44 DCA rapport 130 Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget 45 Klimastatus- og fremskrivning 2022 (KF22), Energistyrelsen
Lager | 40 % | ||
Udbringning | 40 % |
1 Klimastatus- og fremskrivning 2022 (KF22), Dataark – Landbrug, Tabel 8, Energistyrelsen
Bioforgasning af gylleressourcen bidrager udover reduktion af metan-udledning fra landbruget også til reduk- tion af udledningen fra energisektoren ved fortrængning af naturgas fra ledningsnettet. Denne reduktion er ikke medtaget i dette afsnit, men udgør en væsentlig del af potentialet ved bioforgasning (ca. 60 kg CO2e pr. GJ produceret)46. Reduktionspotentialet ved fortrængning af naturgas opgøres i handlingskataloget for øvrig energi.
Afgasning af gylle i biogasanlæg øger desuden kvælstofudnyttelsen af den udbragte gylle, hvilket giver mulig- hed for at reducere anvendelsen af handelsgødning og dermed udledningerne af lattergas.
Reduktion af dyrebestanden
Dyrehold for produktion af kød og mælkeprodukter udleder flere klimagasser, optager mere areal og kræver et højere ressourceinput (fx vand og energi) end produktion af planter til fødevarer. Figur 8 viser klimaaftryk- ket for udvalgte landbrugsprodukter. Der ligger derfor et stort reduktionspotentiale i at omlægge landbrugs- produktionen fra dyrehold til planteavl.
Figur 8 CO2e-udledning pr. kg fødevare fordelt på frugt og grønt, øvrige plantebaserede fødevarer og animalske fødevarer.47
Heri ligger dog det dilemma, at hvis forbruget og dermed efterspørgslen ikke sænkes tilsvarende vil en reduk- tion af det danske dyrehold blot flytte produktionen til andre lande. Figur 9 viser en sammenligning af klima- aftrykket for produktion af svinekød for 11 lande48. Heraf ses det, at der ikke er nogen signifikant forskel på
46 Virkemiddelkatalog fra PlanEnergi
47 Klimavenlige madvaner 2019_rev1.pdf (xxxxxxx.xx)
48 Dansk husdyrproduktion med i stort klima-førerfelt | CONCITO
klimaudledninger fra svineproduktionen mellem Danmark, Holland, Tyskland, USA, England, Polen, Frankrig og Sverige, mens Italien og Spanien kun har en marginalt højere udledning, hvorfor en flytning af produktion mellem disse lande vil betyde ingen eller en marginal ændring i den globale klimaudledning. Flyttes produk- tionen derimod til Brasilien, der har en markant højere klimaudledning fra klimaproduktionen, vil den globale udledning fra svineproduktion øges.
Figur 9 Udledningen af CO2e pr. kg svinekød imellem 11 lande baseret på hhv. udledninger direkte fra produktion og COC fra arealan- vendelse. Landene er delt ind i tre farveområder: Blå, grøn og gul. Landene inden for et farveområde er så tætte i deres udledninger, at de pga. datausikkerhede ikke kan skelnes skarpt fra hinanden.
Danmarks position i førergruppen skyldes især et fordelagtigt klima med lavere udendørs gennemsnitstem- peratur, idet højere gennemsnitstemperaturer øger udledningen af metan fra stald og lager. For eksempel kan Spaniens forskel til Danmark forklares næsten udelukkende ved forskelle i lufttemperatur.
Analysen konkluderer, at så længe der er en stigende efterspørgsel på svinekød og mejeriprodukter på ver- densplan, så afhjælper en dansk reduktion i drivhusgasser ved at neddrosle den hjemlige animalske produk- tion ikke meget på de globale udledninger. Analysen konkluderer samtidig, at til trods for de mange produk- tionsjusteringer som en lang årrække af miljøkrav har medført, trods den markante teknologiske udvikling, og til trods for det kølige klima, der naturligt minimerer metan-udledning fra lagre under nordiske forhold, så har Danmark ikke lagt sig markant i førertrøjen i forhold til eksempelvis lande under varmere klimatiske for- hold49.
49 Dansk husdyrproduktion med i stort klima-førerfelt | CONCITO
Figur 10 Afgrødefordeling i Morsø kommune.
I klimaregnskabet er udledning af lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2) i forbindelse med gødningsanvendelse tilregnet sektoren for planteavl, mens udledning og optag af kulstof (C) i forbindelse med hhv. nedbrydning og opbygning af kulstoflagre i jorden er tilregnet sektoren for arealanvendelse.
73 % af udledningen fra planteavlen i Morsø kommune stammer fra tildeling af kvælstofholdig gødning (Figur 11) - enten i form af direkte lattergas-udledning ved tildeling af organisk gødning (32 %), handelsgødning (24
%) eller gødning fra dyr på græs (3 %) eller som indirekte lattergas-udledning i form af mineraliseret nitrogen (N), der udvaskes til vandmiljøet (9 %) eller N der fordamper som ammoniak eller kvælstofoxider (5 %). Hertil kommer yderligere 5 % fra tildeling af kulstofholdige gødninger - primært kalkning. De resterende 22 % af udledningen fra planteavl stammer fra direkte lattergas-udledninger fra afgrøderester, der bliver på jorden efter høst (16 %), og N der emitterer fra dyrket kulstofrig jord (6 %).
Figur 11 Udledning fra planteavl.
Lager og emission af kulstof fra arealanvendelse afhænger af:
• Mængden af levende biomasse over og under jorden
• Mængden af død biomasse
• Tykkelsen af skovbund (kun for arealer med skov)
• Kulstofindholdet i jordbunden
Af disse er især kulstofindholdet i jorden af særlig betydning, hvor der skelnes mellem mineralske jorde med et indhold af organisk kulstof (OC for organic carbon) under 6 % OC og kulstofrige jorde med over 6 % OC. Kulstofrige jorde inddeles desuden i jorde med 6-12 % OC og > 12 % OC. De kulstofrige jorde findes især på lavbundsjorde, der tidligere har ligget under vand, hvor iltfrie forhold har bevirket, at døde planter i stedet for at blive nedbrudt, er blevet ophobet i jorden som kulstofrig tørv, der dermed har fungeret som et effektivt kulstoflager. Når jorden drænes og dyrkes, kommer ilten i kontakt med den kulstofrige tørv, der nedbrydes, hvorved kulstoflageret frigives, indtil jorden har nået en ligevægt, der for landbrugsjord ligger på 1,5-3 % OC.
For Morsø Kommune gælder det, at 98 % af kulstofudledningen fra arealanvendelse til landbrug stammer fra dyrkning af organiske lavbundsjorde (Figur 12). Dette skal ses i sammenligning med at organiske lavbundsjord kun udgør 4 % af det samlede landbrugsareal.
Figur 12 Udledning fra arealanvendelse til landbrug.
Udtagning af kulstofrige lavbundsarealer med ophør af dræn
Udledningen af drivhusgasser fra drænede kulstofrige lavbundsarealer kan reduceres, hvis arealerne genover- svømmes. Effekten omfatter både en reduktion i udledningen fra nedbrydning af det kulstofrige tørvelag samt reduktion i udledning fra sparet gødning. Fra genoversvømmede tørvejorde, vil der desuden ske en øget pro- duktion og emission af metan, som dannes ved den anaerobe nedbrydning af tørvelaget. Dette bidrag over- skygges dog af det klimapositive bidrag fra reduktionen i den aerobe nedbrydning af tørven, samt bidraget fra ekstensivering af dyrkede arealer. Hertil kommer en reduktion i brændstofforbrug til landbrugsmaskiner. Effekten afhænger af kulstofindholdet samt arealanvendelsen før udtagning og ophør af dræn. Tabel 6 viser reduktionseffekten for de forskellige sektorer på forskellige jordtyper og arealanvendelse50.
50 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Tabel 6 Effekt ved udtagning og ophør af dræn (ton CO2e/ha/år).
Sektor | >12 % OC | 6-12 % OC | ||
Om- drift | Perm. græs | Om- drift | Perm. græs | |
Arealanvendelse (reduceret CO2/N2O fra nedbrydning + øget CH4) | 38,84 | 26,44 | 13,88 | 8,60 |
Planteavl (sparet N-gødning, fordampning, udvaskning) | 0,95 | 0,90 | 0,95 | 0,89 |
Energi (reduceret brændstofforbrug) | 0,40 | 0,40 | 0,40 | 0,40 |
I alt | 40,19 | 27,74 | 15,23 | 9,89 |
I forbindelse med den første vandplan fra 2009 og de efterfølgende vandområdeplaner er der identificeret og udpeget 1821 ha lavbundsjorde til udtagning, hvoraf 975 ha er kulstofrige jorde (Figur 13 og Tabel 7). Udtag- ning af 667 ha (heraf 426 ha kulstofrig jord) udpeget i forbindelse med Vandplan (2009-2015) er realiseret i årene 2016-2020. I 2020 er der 896 ha drænede kulstofrige lavbundsjorde tilbage i Morsø kommune, sva- rende til 2 % af kommunens samlede areal, hvoraf 634 ha har et kulstofindhold på 6-12 % OC og 262 ha har et kulstofindhold på over 12 % OC. Udtagning af 244 ha (heraf 75 ha kulstofrig jord) udpeget i Vandområde- plan II (2015-2021) forventes realiseret inden 2030, mens 910 ha (heraf 474 ha kulstofrig jord) udpeget i Vandområdeplan III (2021-2027) forventes udtaget inden 2050. Der således fra 2020 og frem planlagt udtag- ning af 61 % af de resterende kulstofrige drænede jorde i Morsø kommune, svarende til en samlet CO2e- reduktion på 12.671 ton, heraf 1.345 ton inden 2030.
Tabel 7 Realiseret og planlagt udtagning af lavbundsarealer i Morsø kommune siden 2009.
Periode | Status | Total | Kulstofrige | 6-12 % OC1 | >12 % OC1 | CO2e-reduktion2 |
Vandplan (2009-2015) | Udtaget | 667 ha | 426 ha | 251 ha | 175 ha | 9.582 ton CO2e |
Vandområdeplan II (2015-2021) | Udtages <2030 | 244 ha | 75 ha | 63 ha | 12 ha | 1.345 ton CO2e |
Vandområdeplan III (2021-2027) | Udtages <2050 | 910 ha | 474 ha | 278 ha | 196 ha | 11.326 ton CO2e |
Planlagt udtagning efter 2020 | 1.154 ha | 549 ha | 341 ha | 208 ha | 12.671 ton CO2e |
1 Organic Carbon, 2 Antaget 80 % omdrift og 20 % permanent græs på arealer før udtagning til lavbundsareal med ophør af dræn.
I forbindelse med realisering af de planlagte udtagningsprojekter udtages samtidig 585 ha mineralske jorde. Effekten af dette beregnes som effekten ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorde minus effekten ved redu- ceret CO2 og N2O fra nedbrydning, der er særligt høj for kulstofrige jorde. I stedet kan anvendes en kulstof- lagringseffekt på 500 kg CO2/ha, som opgivet for mineralsk under braklægning. Herved fås en effekt på 1,85 t CO2e/ha for udtagning af arealer i omdrift og 1,80 t CO2e/ha for udtagning permanente græsarealer. Regnes med samme fordeling mellem omdrift og permanent græs som i tabel 6 fås en effekt på 1.113 ton CO2e.
Figur 13 Kulstofrige drænede jorde i Morsø kommune samt realiserede og planlagte udtagningsprojekter.
Realisering af de planlagte udtagningsprojekter forudsætter opbakning fra lodsejere, der ejer de udpegede arealer. Da der kan være store omkostninger forbundet for lodsejere ved ophør af dræn og dyrkning af land- brugsarealer, er en vigtig forudsætning for realisering af de planlagte udtagningsprojekter, at de berørte lods- ejere kan kompenseres for udtagning af deres jorde til lavbundsprojekter. Som det fremgår af ovenstående, har der historisk været et godt samarbejde mellem Morsø Kommune og lodsejere, der har resulteret i bety- delige udledningsreduktioner (tabel 7). Motivationen for lodsejere til at deltage i fremtidige udtagningspro- jekter trues imidlertid grundet ny lovgivning, der reducerer lodsejernes muligheder for at blive kompenseret for udtagning af jorde til lavbundsprojekter. Den 1. juli 2022 trådte et forbud i kraft mod gødskning, sprøjtning og omlægning af §3-arealer, som er beskyttede naturarealer. Samtidig har Landbrugsstyrelsen meddelt, at styrelsen fra 2023 ikke vil give kompensation til landbrugsarealer, der har status som natur. Konsekvenserne af de to ting kan meget sandsynligt være, at lodsejere fremadrettet ikke vil kunne modtage kompensation for frivillig deltagelse i udtagningsprojekter på disse typer arealer. Dette er kritisk for gennemførelse af udtag- ningsindsatsen fremover, da mange af de arealer, som er egnede til realisering af udtagningsprojekter, vil blive omfattet af §3-forbuddet og udfasningen af kompensation til naturarealer. For de planlagte udtagningspro- jekter i Morsø kommune forventes 50 % af projekterne at være berørt af den nye lovgivning.
Braklægning
Braklægning af et areal indebærer, at arealet ikke dyrkes i en periode på mindst et år og maksimalt fire år. Arealet må i denne periode ikke jordbearbejdes, gødskes, sprøjtes eller afgræsses, og der må ikke høstes afgrøder. Lovgivningen pålægger ikke et nærmere defineret plantedække, men oftest vil dette være græsdo- mineret. Plantedækket skal slås en gang årligt, men biomassen må ikke Ƞernes fra arealet. Effekten af brak- lægning er ikke veldefineret, hvilket til dels skyldes få målinger på N-udvaskningen fra brak, og dels at brak- perioden kan afsluttes på mange måder, hvilket vil påvirke udvaskningen. Effekten afhænger bl.a. af jordtype og klima, plantedække samt brakkens alder og levetid. Århus Universitet estimerer en gennemsnitlig reduk- tion på lattergasudledning som følge af ophørt gødning (602 kg CO2e/ha), reduceret energiforbrug i form af sparet brændstof (1087 kg CO2e/ha) samt kulstoflagring (500 kg CO2e/ha). Samlet set en gennemsnitlig effekt af kortvarig braklægning på 2.189 kg CO2e/ha). Brakarealer medregnes ikke som en del af bedriftens harmo- niareal, hvorfor der i områder med store dyretætheder vil være et lavere potentiale sammenlignet med om- råder med lavere dyretætheder.51 I EU’s landbrugspolitik er der lagt op til, at minimum 4 % af omdriftsarealet skal udlægges til såkaldt ikke-produktive arealer fra 2023. Det vil imidlertid ikke kun være brak-arealer, der betragtes som ikke-produktive arealer, men også fx bræmmer langs vandløb, søer og fortidsminder, eksiste- rende markkrat og nye småbiotoper. Bekendtgørelser med de detaljerede krav er endnu ikke offentliggjort, hvorfor en estimering af det berørte areal pt. ikke er muligt. 52
Skovrejsning
Kulstofoptag ved skovrejsning er meget forskelligt og afhænger bl.a. af:
• Jordbunden og lokale vækstvilkår (nedbør, temperatur)
• Træart og forvaltning (plantning, tilgroning, hjælpetræer)
• Alder af den rejste skov (lille optag i ny skov med små træer)
51 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
52 Nyt krav om 4 pct. ikke-produktive arealer i 2023. Hvad er op og ned? (xx.xx)
Ny skovrejsning, som den er gennemført siden 1990, vil have en gennemsnitlig kulstofbinding på ca. 12 t CO2e/ha/år. Danmark har et nationalt mål om fordobling af skovarealet i 1990 indenfor en trægeneration (80- 100 år). 53
Overføres det nationale mål for skovrejsning til Morsø Kommune svarer dette til en forøgelse af skovarealet fra 4 % til 8 % eller 1.331 ha ny skov. Reduktionseffekten vil her 15.972 ton CO2e.
Omlægning fra korndyrkning til græsproduktion
Ved omlægning fra korndyrkning til græs, vil der ske en hurtig opbygning af kulstof i jorden over de første par år, hvorefter raten vil falde og opbygningen vil være mere konstant. Dette skyldes, at der især i de første år vil være en meget stor opbygning af kulstof i græssets rodsystem. Den årlige opbygning af kulstof under græs vil kunne fortsætte over en meget lang periode (mere end 100 år), og det målte kulstofindhold under græs er typisk 50 til 100 % højere end for jord med enårige afgrøder i omdrift.54 Aarhus Universitet har undersøgt ændringen i drivhusgasudledning ved omlægning fra vinterhvede til kløvergræs eller rajgræs ved forskellige slætsystemer og gødningsniveauer.55 Generelt opnås den største klimaeffekt (-3,5 ton CO2e/ha) ved flerårigt kløvergræs og lavt gødningsniveau. For rajgræs gælder dog, at kulstoflagringen anslås at være lavere ved et lavt gødskningsniveau (under 200 kg N/ha), da produktionen her er mindre og dermed er tilbageførsel af kulstof til jorden også mindre. Undersøgelsen sammenligner også ændring i tørstofudbytte sammenlignet med vinterhvede. Den mindste afvigelse fra udbyttet i vinterhvede fås ved 1-2-årigt kløvergræs og et gød- ningsniveau på 240 kg N/ha. Ændringen i tørstofudbytte ift. vinterhvede er her -0,1 ton/ha, mens der opnås en klimaeffekt på -2,3 ton CO2e/ha. Regnes med omlægning af 10 % af arealet med vinterhvede i Morsø kom- mune svarer dette til en CO2e-reduktion på 4.412 CO2e.
Afgrøde | Slætsystem | Gødskning (kg N/ha | Ændring i tør- stofudbytte | Ændring i driv- husgasudled- ning |
Kløvergræs | 1-2 år | 0 | -2,7 | -3,4 |
240 | -0,1 | -2,3 | ||
3-8 år | 0 | -4,7 | -3,5 | |
240 | -2,1 | -2,3 | ||
Rajgræs | 1-2 år | 150 | -2,5 | -1,6 |
300 | -0,5 | -2,0 | ||
450 | 0,9 | -1,3 | ||
575 | 1,4 | -0,6 | ||
3-8 år | 150 | -4,5 | -1,7 | |
300 | -2,5 | -2,1 | ||
450 | -1,1 | -1,3 | ||
575 | -0,6 | -0,7 |
Tabel 8. Ændringer i årlige tørstofudbytter og nettoudledninger af drivhusgasser ved omlægning fra vinterhvede på lerjord til græs.56
Efterafgrøder
Mellem- og efterafgrøder er effektive virkemidler til at øge indlejring af kulstof i jorden og til at reducere kvælstofudvaskning. Efterafgrøder har desuden en eftervirkning, så landmanden kan reducere kvælstofgød- ningen. Effekten af efterafgrøder varierer ift. jordtype og nedbørsmængde, hvor effekten er størst på sandjord og ved øget nedbørsmængde. Aarhus Universitet vurderer en reduktionseffekt på 800 kg CO2e pr. ha lerjord.57
53 Virkemiddelkatalog fra PlanEnergi
54 Levering_Biomasseproduktion_i_Limfjordsopland.pdf (xx.xx)
55 Græsdyrknings_klima_og_milø_effekter_29012015.pdf (xx.xx)
56 Græsdyrknings_klima_og_miljøeffekter_29012015.pdf (xx.xx)
57 Virkemiddelkatalog fra PlanEnergi
Arealet med efter- og mellemafgrøder i Morsø kommune var i 2017 1.272 ha.58 Som følge af øgede krav til efterafgrøder forventes en fordobling af arealet med efterafgrøder fra 2018 til 2030.59 For Morsø kommune svarer dette til en reduktion på 1.017 ton CO2e.
Nitrifikationshæmmere
Den direkte lattergasudledning fra tilførsel af kvælstofgødning skyldes i især to mikrobiologiske processer i jorden, såkaldt nitrifikation og denitrifikation. Ved nitrifikation omdannes ammonium tilført med kvælstof- gødningen til nitrat. Ved denitrifikation omdannes nitrat til frit kvælstof. Ved begge processer frigives lattergas til atmosfæren (Figur 14). Ved nitrifikation øges desuden risikoen for udvaskning, idet nitrat har en langt hø- jere risiko for udvaskning end ammonium.60
Figur 14 Forsimplet illustration af kvælstofkredsløbet i jorden, hvor nitrifikation hæmmes.61
En række syntetiske stoffer, såkaldte nitrifikationshæmmere, er udviklet til at hæmme det første trin i oxida- tionen af ammonium tilført med gødning. Nitrifikationshæmmere forventes således at kunne begrænse både den direkte lattergasudledning ved nitrifikation/denitrifikation samt den indirekte lattergasudledning fra ud- vaskning. AU vurderer en samlet reduktionseffekt på hhv. 2,1 og 1,9 kg CO2e/kg NH3-N for hhv. handelsgød- ning og gylle. Tabel 9 viser kvælstofmængder i gødning samt et estimat for reduktionspotentiale for nitrifika- tionshæmmere i Morsø kommune. Der foreligger endnu ingen dokumentation for reduktion af direkte latter- gasudledning under danske forhold, hvilket vil være en forudsætning for at lade effekter indgå i den nationale opgørelse.62
Tabel 9 Kvælstofmængder i gødning og estimeret reduktionspotentiale for nitrifikationshæmmere.
Gødningstype | Total-N | % NH3-N | NH3-N | Reduktionsfaktor | CO2e-reduktion2 |
Handelsgødning | 2.507 ton | 60 %1 | 1504 ton | 2,1 kg CO2e/kg NH3-N | 3.158 ton |
Husdyrgødning | 3.406 ton | ||||
- heraf svinegylle (71 %) - heraf kvæggylle (29 %) | 2418 ton 988 ton | 69 %2 50 % | 1668 ton 494 ton | 1,9 kg CO2e/kg NH3-N | 4.108 ton |
I alt | 7.266 ton |
58 Klimaregnskab fra PlanEnergi, Bilag 5a,
59 Klimastatus og fremskrivning 2022 (KF22), Energistyrelsen
60 Xxxxxxxxxxxxx.xx, Miljøeffekter af nitrifikationshæmmere (xxxxxxxxxxxxx.xx)
61 Xxxxxxxxxxxxx.xx
62 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
1Baseret på ammonium-N i solgt handelsgødning i 201463. 2Baseret på 64
Øget anvendelse af nitrifikationshæmmere i planteproduktionen forudsætter, at der er udsigt til merudbytte (eller samme udbytte med mindre tilførsel af handelsgødning), eller at der gennem regulering stilles krav om anvendelse af nitrifikationshæmmere. Praktiske forsøg viser typisk positive tendenser i forhold til N-optagelse og udbytte ved udbringning sammen med ammoniumholdige gødninger og en international meta-analyse har ved sammenstilling af mange forsøg, påvist en signifikant bedre N-udnyttelse. Litteraturen vedrørende økotoksikologiske effekter for nitrifikationshæmmere er meget begrænset. Samfundsmæssig accept af brug af nitrifikationshæmmere til fødevareproduktion må forventes at kræve forsøgsmæssig dokumentation af ri- sici for udvaskning og biologiske effekter.65
Præcisionslandbrug
Ved præcisionslandbrug forstås teknologier, der tillader en mere behovsbestemt variation i tildelingen af in- put (fx gødning, pesticider og vanding) på tværs af marken. I forhold til udledninger af klimagasser, er det især tildelingen af kvælstofgødning, der er interessant, da denne er kilde til lattergasemissioner. Præcisionsjord- brug beskrives ofte som en metode til at øge effektiviteten i jordbruget, altså at producere den samme mængde med mindre indsats, eller en større mængde med samme indsats. I forhold til udledninger af latter- gas, afhænger reduktionspotentialet således af, om der vil ske en reduktion i den samlede kvælstofanvendelse med det samme opnåede udbytte eller om der med den samme kvælstofanvendelse vil opnås et øget ud- bytte, fx ved at N sparet i et område af marken omfordeles til områder med øget behov. I en dansk kontekst, hvor der er loft over kvælstofanvendelse, vurderer AU, at positionsbestemt gødskning kun i mindre grad vil reducere den samlede anvendte kvælstofmængde, men i stedet føre til en omfordeling af gødningen på land- brugsarealet, hvilket medfører en mindre reduktion i N-udvaskningen. Det samlede reduktionspotentiale for reduceret kvælstofanvendelse vurderes til 18-36 kg CO2e/ha 66. Med et samlet areal til planteavl på 26.724 giver det et reduktionspotentiale på 481-962 ton.
Reduceret jordbearbejdning
Reduceret jordbearbejdning omfatter mange forskellige jordbearbejdningsmetoder med reduceret arbejds- og energiindsats. Det er tidligere i mange undersøgelser fundet at reduceret jordbearbejdning (især direkte såning) øger jordens kulstofindhold i topjorden (0-20 cm). Effekten på det samlede jordprofil er dog mere tvivlsom, og der indregnes derfor ikke en klimaeffekt fra reduceret jordbearbejdning i den nationale opgørelse af klimagasser. Den største drivhusgaseffekt fra reduceret jordbearbejdning kommer jf. Aarhus Universitet fra mindsket energiforbrug. Her beregnes en effekt på 31-91 kg CO2 pr ha. for pløjefri dyrkning og 100 kg pr. ha ved direkte såning med en gennemsnitlig værdi for reduceret jordbearbejdning på 40 kg CO2 pr. ha. Med et samlet areal til planteavl på 26.724 giver det et reduktionspotentiale på 1.069 ton.
Pyrolyse og returnering af biokul til jorden
Der forskes i øjeblikket indgående i teknologiudvikling til pyrolyse, der betragtes som en af de fremtidstekno- logier, der skal bidrage markant til reduktion af landbrugets udledninger, hvis målet om nulreduktion skal nås i 205067. Pyrolyse kan omdanne forskellige biomasser såsom overskudshalm og fiberfraktion fra gylle til biokul samt pyrolysegas og -olie. En betydelig del af biomassens oprindelige indhold af kulstof vil herefter være bun- det i kullet og kan derved potentielt agere som kulstoflager. Biokul kan tilsættes landbrugsjord, såfremt det
63 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
64 Kvælstofvirkning af gylle, Grøn Viden, Markbrug 270, 2003, tabel 1, GV_270_Markbrug (xx.xx)
65 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget 66 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget 67 Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, Folketinget oktober 2021
ikke indeholder stoffer, der er problematiske for miljøet. Aarhus Universitet vurderer her et lagringspotentiale på 13,5 ton C pr. ha ved tilførsel af 20 ton biokul pr. ha. Til sammenligning opnås ved nedmuldning af halm en kulstoflagring på 6,6 ton C pr. ha, dvs. en øget lagringseffekt på 6.9 ton C pr. ha ved bjergning og pyrolyse af halmressourcen inden den tilbageføres til marken som biokul68. Herudover har en række internationale ana- lyser dokumenteret en reduktion i lattergasudledning fra dyrket jord på ca. 28 ±16 % ved tilsætning af biokul. Det udestår dog stadig at dokumentere denne effekt under danske markforhold.
Realisering af kulstoflagringspotentialet ved tilførsel af biokul til landbrugsjorden forudsætter, at der opføres pyrolyseanlæg, der kan producere de nødvendige mængder af biokul, samt at de nødvendige biomasser er til rådighed for produktionen. Aarhus Universet vurderer, at der fra den del af halmbiomassen, der er tilgængelig til energiformål (106 ton tørstof) kan produceres biokul til 10.000 ha landbrugsjord – på landsplan, svarende til 0,4 % af Danmarks samlede dyrkede arealer69,70. En af de store attraktioner ved pyrolyseteknologien er imidlertid, at den kan anvendes på alle biomasser. Et mere præcist estimat for potentialet for Morsø kommu- nen forudsætter derfor en mere præcis opgørelse af tilgængelige biomasser på Mors samt estimat for udbyt- tet på biokul ved pyrolyse. Regnes med tilsætning af biokul til 1 % af arealet med planteavl på Mors opnås en kulstoflagrende effekt på 13.228 ton CO2e.
Tilsætning af biokul til landbrugsjorden kan potentielt have en jordforbedrende effekt såsom øget pH og evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. En positiv effekt af biokul på høstudbytte (ca. 10 % stigning) er dokumenteret i meta-analyser på tværs af jordtyper og afgrøder, men vil være mest forekommende på jorder med høj udvaskning, lav pH og lavt indhold af næringsstoffer og organisk kulstof. Der er endnu ikke etableret en operativ forretningsmodel for biokul i Danmark, men baseret på pilotanlæg anslås, at en mindstepris for biokul fra halm vil være i størrelsesorden 15.000 kr./ha.71
Politisk er der nationalt vedtaget ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” med en række initiativer, der sigter mod en klimaneutral affaldssektor inden 2030.
68 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget 69 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget 70 Danmarks statistik
71 DCA rapport 130, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
Figur 15 Udledninger fra affald og spildevand.
67 % af udledningen fra affaldssektoren stammer fra bortskaffelse af fast affald, der omfatter metan-udled- ning fra fast affald deponeret på deponianlæg (Figur 16). 32 % stammer fra biologisk behandling af fast affald, der omfatter metan- og lattergasudledninger fra kompostering af have- og parkaffald, organisk affald fra hus- holdninger, slam og hjemmekompostering af hav- og vegetabilsk madaffald samt anerob omsætning på bio- gasanlæg i form af utilsigtet metan-udslip og flaring. <1 % af emissioner i affaldssektoren stammer fra afbræn- ding af biomasse, da al forbrænding af kommunalt, industrielt, medicinsk og farligt affald mv. i Danmark fore- går med energiudnyttelse, og dermed rapporteres under energisektoren. Den samlede udledning fra affald udgør 2753 t CO2e.
Figur 16 Udledninger fra affald.
Drivhusgasser fra spildevand omfatter udledning af metan og lattergas fra spildevandsbehandlings-processer og fra udløbsspildevand. Metan-emission fra spildevandsbehandling opstår ved anaerobe behandlings-pro- cesser på kommunale renseanlæg, men lattergas-emission fremkommer ved anaerobe såvel som aerobe be- handlingsprocesser. Ifølge opgørelsen stammer 93 % af udledningen fra husholdnings-spildevand, mens 7 % stammer fra industrielt spildevand (Figur 17). Den samlede udledning fra spildevand udgør 689 t CO2e.
Figur 17 Udledninger fra spildevand.
På Mors udgør sektoren for affald, spildevand mv. som nævnt under 2% af de samlede udledninger. Håndte- ringen af affald følger gældende nationale regler, og der er ingen affaldsforbrændingsanlæg på Mors. Der er derfor begrænsede handlingsmuligheder udover de nationale initiativer.
Udledning fra industrielle processer omfatter udledning fra industrielle processer og produktanvendelse ud- over forbrændingsprocesser. Sektoren inkluderer emissionskategorierne mineralsk industri, kemisk industri, metalindustri, brug af brændstof og opløsningsmiddel, ozonerstattende produkter samt anden produktfrem- stilling og anvendelse. Udledningen kvantificeres enten ved identifikation og opgørelse fra specifikke punkt- kilder eller ved fordeling af den samlede nationale emission pr. indbygger i kommunen. Da der ikke er identi- ficeret særlige punktkilder for udledning via industrielle processer på i Morsø kommune indgår der i regnska- bet for Morsø kommune kun udledning i de underkategorier, hvor udledningen er opgjort ved fordeling af den nationale emission pr. indbygger. Figur 18 viser den beregnede udledning for industrielle processer i Morsø kommune. Den samlede udledning fra industrielle processer udgør 1877 t CO2e.
Da udledningen fra industrielle processer udgør under 1 % af den samlede udledning af klimagasser i Morsø kommune, og der tillige ikke er identificeret særlige punktkilder i kommunen, vurderes det, at der ikke er noget nævneværdigt reduktionspotentiale i denne sektor.
Energiregnskabet indeholder udledninger forbundet med energiforbrug og -produktion på Mors, herunder energiforbrug til opvarmning, produktionserhverv og transport.
Udvikling på landsplan fra 1990 til 202072
Drivhusgasemissionerne fra energisektoren udgjorde 65,3 % af de samlede CO2e emissioner i 2020 eksklusiv arealanvendelse og er dermed den sektor med størst udledninger nationalt. Fra 1990-2020 har drivhusgas- emissionerne i sektoren faldet med 72 %, som primært er bundet i reduktion af anvendelsen af fossile brændsler (kul og naturgas) og en stigning i andelen af vedvarende energi. Drivhusgasemissionerne fra trans- portsektoren er derimod steget med 11,5 % siden 1990, hvilket primært stammer fra den voksende vejtrafik. Dog blev udledningerne af emissionerne reduceret i 2019-2020, hvilket formodning er forbundet med restrik- tionerne i forhold til COVID-19 pandemien.
Nationale og regionale målsætninger for energi- og varmesektoren
Med regeringsudspillet ”Danmark kan mere II” er der sat et massivt politisk fokus på energisektoren i Dan- mark. Hovedpointen i udspillet er, at Danmark og Europa skal gøres uafhængige af russiske gasressourcer, at det er en løftestang for den grønne omstilling herhjemme og en eksportmulighed i forhold til Europa og resten af verden. Hovedelementerne er, at naturgas skal udfases og erstattes af el eller biogas. Udrulningen af Ƞern- varme skal accelereres, der skal produceres mere vedvarende energi, både i form af flere hav- og landvind- møller og solceller, der skal ske en øget beskatning af CO2, der skal eksporteres grøn teknologi, og den grønne omstilling hos forbrugere og producenter skal understøttes med forskellige puljer73. Der er, som nævnt i ind- ledningen, indgået en række politiske aftaler på tværs af partierne i Folketinget, der skal bidrage til at realisere udspillet.
Aftalen om grøn omstilling af energisektoren og industrien indeholder initiativer til øget udbygning af solceller og landvind, omstilling af industrien, støtte til biogas, energieffektiviseringer, omlægning af varmeafgifter, fremme af udnyttelse af overskudsvarme, udfasning af individuelle olie- og gasfyr, grøn Ƞernvarme, bæredyg- tighedskrav til biomasse til energi, grøn transportpulje, transport, mm. Aftalens mål skal nås gennem forskel- lige udbud og tilskudspuljer, rådgivning og gennem regulering i form af nye krav og afgiftsomlægninger74.
Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 har til formål at udvide Danmarks produktion af vedvarende energi til det firedobbelte, så der ikke bare kan leveres til danskernes behov, men også eksporteres til Europa. Derudover skal fossile brændsler udfases som kilde til rumvarme. Virkemidlerne er i denne aftale bl.a. en screening af egnede områder til storskala energiproduktion, analysearbejde, der skal mindske lovgivnings- mæssige barrierer, lempelser i planloven, og udarbejdelse af modeller for statsligt engagement, lokale gevin- ster og udviklingsperspektiver i udbud af områder til VE. KL er involveret i screeningsarbejdet med at finde egnede områder, og forventede forpligtende målsætninger for kommunerne. Regeringen skal igangsætte ana- lysearbejder med henblik på udbygning af transmissionsnettet, hvor der også tages hensyn til den fremtidige
72 Xxxxxxx, X.-K., Xxxxxxxx, M.S., Xxxxxxx, X., Xxxxxxx, M., Xxxxxxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, M.H., Xxxxxxxxxx, X., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxx, X., Xxxxx, X.X., Xxxxxxxxx, V.K., Xxxx-Xxxxxx, X., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxx, I., Xxxxx-Xxxxxxx, N., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxx, S.B., Xxxxxxx, X., & Xxxxxx, M.G. 2022. Denmark's National Inventory Report 2022. Emission Inventories 1990-2020 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 969 pp. Scientific Report No. 494 xxxx://xxx0.xx.xx/xxx/XX000.xxx
73 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxx-xx/
74 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxx-xx-xxxxxxxx-xx-0000.xxx
udvikling, sikring af arealer til udbygning af elnettet og bedre borgerbeskyttelse samt modeludvikling for bedre monitorering og fremskrivning af elnetkapaciteten i Danmark75.
Det er aftalepartiernes politiske ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der op- varmes af gasfyr. Virkemidler er et stop for nyinstallation af gasfyr, hvis det er muligt uden at bryde EU-regler, planlagt nedlukning eller konvertering af dele af gasdistributionsnettet, styrket rådgivning til forbrugerne, for- enkling af godkendelsesprocessen for Ƞernvarmeprojekter, justering af finansieringsvilkår for Ƞernvarmesel- skaberne mv.76.
Aftale om udvikling af fremme af brint og grønne brændstoffer angiver et mål om 4-6 GW elektrolysekapaci- tet, hvor det skal kunne dokumenteres, at det er baseret på vedvarende energi. Der forventes en betydelig efterspørgsel efter PtX brændstoffer både nationalt og internationalt. Virkemidlerne er her primært udbud, tilskudspuljer og etableringen af en taskforce til at afhjælpe reguleringsmæssige udfordringer. Aftalen rum- mer desuden en hensigtserklæring om samplacering af energiproduktionsanlæg og -storforbrugere af el som fx PtX-anlæg77.
Der er indgået en bred aftale om grøn skattereform for industri, der indeholder følgende initiativer: Ny CO2- afgift, lempelser af elafgift, fond til grøn omstilling, initiativer til at styrke grønt erhvervsliv og aftale om gen- besøg78. Aftalen giver produktionsvirksomhederne et øget incitament til at omstille produktion i en mere bæ- redygtig retning, men fordrer også et øget udbud af vedvarende energi, idet en større grad af energiforbruget beskattes via en CO2-afgift fremfor en el-afgift. Dermed vil en stabil forsyning af CO2-neutral energi kunne styrke produktionsvirksomhedernes konkurrenceevne. Aftalen indfører også en pulje til fangst og lagring af CO2.
Der er altså en lang række nationale initiativer, der enten er søsat eller under udvikling, som kommer til at forme energiproduktion og -forbrug, varmeforsyning og industri i de kommende år.
Som nævnt i indledningen er der også ambitiøse regionale målsætninger på energifronten: Målet med Grøn Energi Nordjylland er, at Nordjylland skal være Danmarks grønne energi-region og være selvforsynende med vedvarende energi i 204079. Desuden anbefaler det regionale vækstteam, at Nordjylland skal være en inter- national foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise verden de store klimagevinster såvel som de store vækst- og beskæftigelsesmuligheder, der kan høstes ved at videreudvikle, sammentænke, anvende og eksportere nye grønne teknologier80.
Men hvordan ser det egentlig ud med energisektoren på Mors? De følgende afsnit redegør for energiregn- skabets tal for Mors, herunder den udvikling der er sket siden 1990.
75 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xx-xxxxx.xxx
76 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xx-xxxxx.xxx
77 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xx-xxxxx-xx-xxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx.xxx
78 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxx-xxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxx- danmark-i-2030/
79 xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx/xx-xx
80 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx
Udvikling af energiforbruget på Mors
Alle anvender energi uanset om man er på arbejde, kører bil, laver mad derhjemme eller er på cafe. På Figur 19 og Figur 20 er forbruget opdelt på fire forskellige forbrugskategorier. Som det ses, har fordelingen af ener- giforbruget været stabil over tid.
Nettoenergiforbrug fordelt på
forbrug, 1990
9%
8%
Boliger og
fritidshuse
Virksomheder
54%
Landbrug
29%
Transport
Nettoenergiforbrug fordelt på
forbrug, 2020 (TJ)
10%
9%
Boliger og
fritidshuse
Virksomheder
53%
Landbrug
28%
Transport
Joule er en måleenhed for energi, uanset form. Dvs. at strøm, bevægelse, masse og andet kan måles i
joule. Dette gør denne enhed anvendelig til at sammenligne energien af forskellige elementer. Konverterin- gen af watt til joules kan ses herunder:
1 watt-time (Wh) = 3,6 kWs = 3,6 kJ
1 kilowatt-time (kWh) = 1000 Wh = 3,6 MJ
1 megawatt-time (MWh) = 1000 kWh = 3,6 GJ
1 gigawatt-time (GWh) = 1000 MWh = 3,6 TJ
Nettoenergiforbrug for 1990 og 2020
700
600
500
400
300
200
100
0
Nettoenergiforbrug - 1990
Nettoenergiforbrug - 2020
TJ
Figur 21 - Nettoforbrug fordelt på energityper for 1990 og 2020, TJ
I 1990 var det samlede nettoenergiforbrug på 1958 TJ/år, hvor det i 2020 var 1675 TJ/år. Dette viser en over- ordnet reduktion på nettoforbruget på 14,5 % siden 1990. På Figur 21 er forbruget af forskellige energityper illustreret, og det ses, at forbruget har forandret sig meget på tre årtier. Største forandring er anvendelsen af brændselsolie, hvor der blev forbrugt 656 TJ/år i 1990 og kun 95 TJ/år i 2020. Derimod er forbruget af el, fuelolie, biomasse og solvarme steget i den samme årrække.
Bruttoenergiforbrug: Fossil og VE, 1990-2020
3.000
2.500
2.000
1.500
Fossil
VE
1.000
500
0
1990
2020
Energiforbruget kan også opdeles i kategorierne vedvarende energi og fossile brændsler. Figur 22 viser, at anvendelsen af fossile brændsler er faldet fra 2.773 TJ/år til 967 TJ/år, hvilket svarer til et fald på 65 %. Anven- delsen af vedvarende energikilder er øget markant i perioden fra 1990-2020, fra 419 TJ/år til 1.734 TJ/år, hvilket er en stigning på 314 %. Denne stigning i vedvarende energi stammer fra en øget produktion af strøm fra solcelleanlæg og vindmøller, som kan ses på Figur 23.
TJ/år
Figur 22 - Bruttoenergiforbrug opdelt på vedvarende energi og fossile brændsler, Mors, 1990 – 2020
TJ produktion fra vindkraft og solcelleanlæg
800
759
692
700
659
600
500
472
400
300
200
100
63
0
1990
2010
2016
2018
2020
TJ/år
Figur 23 - TJ-produktion af vindkraft og solcelleanlæg
Figur 24 - Status på Brændselsrelaterede udledninger
De forskellige energiformer kan udlede CO2, når de bliver anvendt. Pga. forandringerne, som ses i Figur 21 og Figur 22, har CO2 udledningen forandret sig. Figur 24 viser at i 1990 var de brændselsrelaterede udledninger
263.000 ton CO2(e). I perioden fra 1990 til 2020 blev udledningerne reduceret med ca. 200.000 ton CO2(e). Den primære reduktion stammer fra opsætning af vedvarende elproduktion, som især er fremkommet gen- nem opsætning af vindmøller. Samlet er der i perioden opnået en reduktion på 75 %. Produktionen af vedva- rende energi og de tilbageværende forbrugsrelaterede udledninger vil blive redegjort for i det følgende afsnit.
Undersøgelse af energiproduktion og forbrug i Mors
Som opgjort i Figur 24, så fordeler nettoenergiforbruget på Mors sig over seks forskellige energityper. Her dækker elektricitet og biomasse ca. 59 % af energibehovet på tværs af sektorer, mens fossile brændstoffer som benzin, diesel og naturgas udgør ca. 30 %. Inden for Morsø Kommunes geografiske afgrænsning baserer både el- og gasproduktion sig på vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Følgende afsnit analyser det eksisterende niveau for den lokale energiproduktion.
Elproduktionen i Danmark har gennem de sidste 35 år udviklet sig fra få centrale kraftvarmeværker, fordelt i hele landet, til at bestå af flere decentrale kraftværker. Denne udvikling kan ses på Figur 25, hvor decentrale kraftværker som land- og havvindmøller ses på næsten alle dele af danmarkskortet.
Figur 25: Oversigtskort over Danmarks El-infrastruktur anno 1985 og 2015.81
Denne udvikling har haft stor påvirkning på elproduktionen, og på landsplan er udledningen af CO2 fra elpro- duktion reduceret markant. 2020 var et rekordår for grøn energi i Danmark: 80 % af elproduktionen på lands- plan var af vedvarende energikilder, bestående primært af vind- og solenergi82.
Figur 26 viser vindressourcerne i Europa. Den mørke lilla farve viser områderne med størst potentiale, som blandt andet inkluderer Nordvestjylland. Zoomer vi tættere på Danmark, kan Morsø Kommunes
81 Kort fra Energistyrelsen: Download færdige kort | Energistyrelsen (xxx.xx)
82 Rekordår: Strømmen har aldrig været grønnere | Dansk Energi
vindressourcer ses tydeligere på Figur 27, hvor hele kysten på Mors er markeret med grøn. Med andre ord, så har Mors gode forhold for udnyttelse af vindenergi til elproduktion, og som en del af det nordvestjyske område ligger Mors i Nordeuropas bedste vindfelt.
Når det omhandler solenergi, så er solindstråling og solskinstimer afgørende faktorer for udbyttet fra solcel- leanlæg. Landsgennemsnittet for solskinstimer lå i 2020 på 151,59 timer. Mors havde et gennemsnit på 145,82 solskinstimer i 2020.
Figur 28 viser den fotovoltaiske effekt for Danmark, hvilket er det potentielle energiudbytte, der kan nyttig- gøres gennem solenergi. Figur 28 viser også, at effekten er lavest i Midtjylland og højere langs kysterne. På Figur 29 viser hele Mors og at den fotovoltaiske effekt er størst midt på Mors, men overordnet er der lille forskel i det samlede område.
83 Vindkort over Vesteuropa (xxxxxxxxxxx.xx)
84 Vindressourcekort for Danmark – med eksport til GIS-system, EMD international, 2021: Vindressourcekort for Dan- mark GIS-format (xxx-xxxxxxxxxxxxx.xxx)
Figur 28 - Fotovoltarisk effekt for Danmark85
Figur 29 - Fotovoltarisk effekt for Mors85
1990 til 2020: Fra import til eksport
I 1990 var det lokale elforbrug på 534 TJ for Morsø Kommune. Behovet blev dækket af ca. 120 TJ lokal produ- ceret energi, og det resterende energibehov blev importeret fra centrale kraftværker, svarende til 414 TJ. Den lokalproducerede elektricitet kom fra vindenergi samt kraftvarmeværker, hvis primære brændsel var natur- gas. Dermed udledte den lokalproducerede elektricitet 9.167 ton CO2 i 1990 fra Ƞernvarme- og kraftværkerne.
Den importerede elektricitet, hvis primære brændsel i 90’erne var kul, med supplement fra olie og naturgas86, resulterede i en CO2-udledning på ca. 90.000 ton (Figur 30). Dermed var den samlede udledning i Mors ca.
99.000 ton CO2 i 1990.
Figur 30 - CO2 udledning, fordelt, fra elproduktionen, 1990
Status for elproduktionen i 2020
I 2020 var elforbruget på øen steget til 623 TJ (dette inkluderer elforbruget, nettab og elforbrug til Ƞernvar- meproduktion), mens den lokale produktion af el steg til 789 TJ. Det vil sige, at der blev nettoeksporteret 165 TJ elektricitet til andre kommuner, som var produceret af vedvarende energi og fossile brændsler. Elforbruget i perioden fra 1990 til 2020 er dermed steget med ca. 17 %, mens elproduktionen lokalt er steget med ca. 557 %. Denne betyder at Mors blevet nettoeksportør af elektricitet, som medfører Mors fortrænger CO2 fra det samlede elsystem og bidrager dermed til den grønne omstilling på nationalt plan. Denne nettoek- sport resulterer i et positivt bidrag til det samlede CO2-regnskab for energisektoren på ca. 13.000 ton (Figur 31).
86 Hvor kommer strømmen fra | Energinet
Figur 31 - CO2 udledning, fordelt, fra elproduktionen, 2020
I 2020 kom 96 % af den lokalproducerede elektricitet fra vedvarende kilder som vindmøller og solcelleanlæg. Som illustreret på Figur 32, så produceres en mindre del af den lokale elproduktion fortsat fra kraftvarme. Den ”Lokalt producerede el (VE)” sølje i Figur 31 kan ses uddybet i Figur 32, hvor 85 % den lokal producerede el blev produceret af vindmøller.
Elbalance i 2020
11%
4%
Kraftvarme
Vindenergi Solenergi
85%
Figur 32 - Illustration af elproduktionen på Mors i 2020, fordelt på brændsel (TJ/år)
Ud fra dette kan det konkluderes, at elforbruget på Mors er steget mellem 1990-2020, samtidig med at den primære energiproduktion i perioden er skiftet fra fossile til vedvarende teknologier.
I denne opgørelse bliver der kun arbejdet med vindmøller, som har en kapacitet på >25 kW, dvs. at husstands- vindmøller ikke er inddraget i opgørelsen.
I 1980’erne startede opsætningen landvindmøller, hvis forsatte udvikling har medført, at der i dag står 83 vindmøller på Mors med en samlet kapacitet på 78 MW. Se Figur 33 for placeringerne af vindmøllerne.
Figur 33. Placering af vindmøller og solcelleanlæg på Mors
Møllebestanden fordelt på opsættelsesår og effekt
20
1.
2.
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Årstal
Antal MW
På Figur 34 vises året for opsætning, antal og effekt for vindmøllebestanden på Mors.
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Som vist på Figur 34, så er møllebestanden på Mors blevet udvidet væsentlig i to perioder: I Periode 1 blev der opsat mange vindmøller med forskellig effekt. Den højeste effekt for en enkeltstående vindmølle i denne periode var 1,75 MW, mens den laveste kapacitet var 225 kW. Gennemsnitlig for perioden var produktions- kapaciteten på 0,9 MW/vindmølle fordelt på 63 stk. vindmøller. Den samlede produktionskapacitet tilføjet i Periode 1 anløber dermed til 56,3 MW. I Periode 2 blev der derimod installeret seks vindmøller med en kapa- citet på 3 MW i 2014, og dermed en kapacitetstilføjelse på 18 MW.
Jf. Energistyrelsen, så afhænger levealderen af en vindmølle af to forskellige faktorer87: Kapacitet og placering. Energistyrelsen har derudover vurderet forskellige levetider for vindmøller:
- Vindmøller med <=599 kW har en levetid mellem 35-40 år.
o I dette dokument vil der blive arbejdet med en levetid på 38 år.
- Vindmøller med 600-1499 kW har en levetid mellem 35-40 år.
o I dette dokument vil der blive arbejdet med en levetid på 38 år.
- Vindmøller med >=1500 kW har en levetid på 25 år.
Gennemsnitsalderen på de eksisterende vindmøller på Mors er 22 år, og den ældste vindmølle, som forsat producerer, blev nettilsluttet i 1987. Derfor må det forventes, at visse vindmøller vil blive nedtaget frem mod 2030, og i særdeleshed frem mod 2050.
87 Microsoft Word - Udfasning af eksisterende vindmøller på land.docx (xxx.xx)
Reduktion af MW produktion pga. nedtagelse af vindmøller
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Kapasitet i 2020 Resterende kapasitet i
2030
67
78
MW
Figur 35 viser, at 17 % af de nuværende vindmøller vil blive nedtaget mellem år 2022-2030, hvilket er en reduktion på 14 stk. vindmøller. Nedtagelsen af disse vindmøller vil medføre en reduktion på 11 MW i pro- duktionskapaciteten, som kan ses på Figur 36.
Resterende vindmøller efter
2030
17%
Nedtaget mellem
2022-2030
83%
Resterende
overlevende vindmøller i 2030
Figur 35 - Andel af vindmøller som forventes nedtaget jf. Ener- gistyrelsens vurderinger for levetid. |
Figur 32 illustrerer, at 85 % af Morsø Kommunes elproduktion stammer fra vindmøller. Vindmøller og energi- produktionen herfra er derfor betydende for den samlede CO2-udledning i energisektoren. Sker der en ned- gang i antal vindmøller, vil det derfor også påvirke regnskabet negativt frem til 2030 (Efter 2030, hvor impor- teret/eksporteret strøm forventes at være produceret af 100 % vedvarende energi, vil godtgørelser ikke fremgå i regnskabet). Antallet af ældre møller er betydeligt, men kapaciteten pr. enhed er marginal, som vist på Figur 34. Hvis der ikke planlægges ny elproduktion baseret på vedvarende kilder, så vil andelen af el-import fra nationale og internationale kraftværker stige, hvilket vil påvirke Morsø kommunes CO2-regnskab negativt frem til 2030.
Nedtagelse af vindmøller fra 2020-2041
60
90
80
50
70
40
60
50
30
40
20
30
20
10
10
0
0
<=599 kW
600-1499kW
>=1500 kw
MW
Antal
MW
For at belyse nedtagelsen af fremtidige vindmøller yderligere, vil der ske en markant reduktion frem mod 2040, som illustreret på Figur 37. Det ses også, at antallet af vindmøller på Mors i 2020 er 83 stk., hvorimod alle nuværende vindmøller være nedtaget i 2041 pga. endt levetid.
Figur 37 - Nedtagelse af vindmøller, på grund af endt levetid, fra år 2020 til år 2041
Den forventede levetid for vindmøller vil frem mod 2030 have en indflydelse på områdets samlede CO2-ud- ledning og elproduktion. Som skitseret i Figur 37, så har specielt to opsætningsperioder gjort den nuværende elproduktionsplatform til et afgørende element for det samlede CO2-regnskab for Mors. I perioden fra 1997- 2003 er der opsat 63 stk. vindmøller. Disse vindmøller står for ca. 76 % af den samlede bestand. I 2030 vil disse møller have en alder på mellem 27 og 34 år. Den fremskredne alder vil, som det er visualiseret i Figur 37, resultere i nedgang af samlet produktionskapacitet. Specielt i år 2028, 2036 og 2038 vil nedgangen af produktionskapaciteten have en betydelig indflydelse på områdets evne til at producere energi fra vindmøller. Ultimativt betyder denne udvikling, at områdets elproduktion fra vindmøller vil være fuldstændig afviklet i 2041.
Denne udvikling medfører et behov for at igangsætte modværge-foranstaltninger, der sikrer en tidssvarende og vedvarende elproduktion på Mors. En 100 % afvikling af vindenergi frem mod 2041 modarbejder den sam- lede målsætning om at reducere områdets CO2-udledninger i 2030 med 70 %, og CO2-neutralitet i 2050.
Antal ny installeret solceller med installeret effekt
500
30.000
1. 2.
450
25.000
400
350
20.000
300
250
15.000
200
10.000
150
100
5.000
50
0
-
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Anlæg installeret
Akumuleret effekt
Antal
Effekt (kW)
Fra 2010-2020 har der primært været installeret husstandssolcelleanlæg. Året med flest installerede hus- standsanlæg var i 2012, hvor blev der installeret 462 stk. solcelleanlæg med en gennemsnitlig produktionska- pacitet på 6 kW. Disse anlæg er fremhævet i Periode 1 på Figur 38, hvor søjlen viser det høje antal installerede solcelleanlægsamt den lave effekt. I 2019 blev der installeret et markanlæg med en kapacitet på 33 MW88. Markanlæggets effekt kan ses i Periode 2 på Figur 38, hvor linjen er på sit højeste på trods af det lave antal installerede solcelleanlæg. Figuren viser hermed, at et højt antal solcelleanlæg ikke nødvendigvis medfører høj effekt.
I 2020 blev der samlet set produceret 14.584 MWh fra områdets 698 solcelleanlæg. Af denne produktion leverede markanlægget 85 % af den samlede produktion.
Akumuleret effekt af solcelleanlæg ved endt levetid
800
35.000
700
30.000
600
25.000
500
20.000
400
15.000
300
10.000
200
100
5.000
0
-
2040 2041 2042 0000 0000 0000 2046 2047 2048 2049 2050 2051
Antal
Akumuleret effekt (kW)
Antal
Akumuleret effekt (kW)
Solcelleanlæg har en gennemsnitlig anslået levetid på 30+ år89, hvilket vil sige, at det første anlæg, som blev opsat i 2010, forventes udtaget af produktion i 2040. Figur 39 illustrerer, hvordan produktionen fra områdets eksisterende solcelleanlæg forventes at levere vedvarende energi frem mod 2050 og nedtagelsen af solcelle- anlæg pga. endt levetid.
Figur 39 - Andel af solcelleanlæg som forventes nedtaget pga. endt levetid.
Figur 39 viser det samlede antal solcelleanlæg på Mors fra år 2040 samt den samlede effekt. Graften viser udviklingen i antallet af solcelleanlæg og deres effekt frem mod 2051 hvor solcelleanlægget formodes nedta- get pga. endt levetid. I år 2049 falder den akkumuleret effekt fra 25.891 kW til 114 kW, pga. nedtagelsen af markanlægget.
Delkonklusion for elproduktion og forbrug
Det kan konkluderes, at den nuværende lokale elproduktion består af vindenergi, solenergi og kraftvarme.
Områdets 83 vindmøller står for ca. 85 % af samlede årlige elproduktion på Mors, mens de 698 solcelleanlæg varetager ca. 11 %. Dermed stammer 96 % af den samlede lokale elproduktion fra vedvarende produktions- anlæg. Gennemsnitsalderen for vindmøllerne er 22 år, og jf. Energistyrelsens fremskrivninger for vindmøller på land forventes en teknisk levetid for de enkelte anlæg at være mellem 25-38 år. 20 % af vindmøllerne vil dermed nå enden af deres forventede tekniske levetid inden 2030. Gældende for den samlede vindmølle produktionsplatform er, at ingen af de nuværende vindmøller forventes at producere vedvarende energi på Mors efter 2041. Denne udvikling medfører et behov for at igangsætte modværgeforanstaltninger, der sikrer en tidssvarende vedvarende elproduktion på Mors.
89 Solceller (xxx.xx) og Anlæggets levetid (xxxxxxxxxx.xx)
Områdets solcelleanlæg består primært af taganlæg på private tage, mens der i 2019 blev opført et større markanlæg ved Sindbjerg. Markanlægget har været en markant tilføjelse til den lokale elproduktion, og med en årlig produktion på ca. 10.000 MWh, er det ubetinget den største bidragsyder til elproduktion fra solcelle- anlæg. De resterende 697 taganlæg producerer ca. 4.500 MWh. Alle solcelleanlæg er opsat efter 2010, og Energistyrelsen forventer, at anlæggene kan producere energi i mindst 30 år. En del af solcelleanlæggene vil derfor nedtaget fra år 2040, mens markanlægget må forventes at være i drift indtil minimum 2049. Bidraget fra solenergi på Mors understøtter den kortsigtede målsætning om 70 % reduktion af CO2 inden 2030, dog bør der igangsættes yderligere foranstaltninger frem mod 2050 for at kunne opnå CO2-neutralitet.
Generelt for elproduktionen på Mors kan det konkluderes, at der er behov for at modernisere den eksiste- rende produktionsplatform af vindmøller og solcelleanlæg, og at der fortsat bør arbejdes for at reducere an- delen af naturgas i kraftvarmeanlæggene. Pga. produktionsenhedernes alder er der derfor et akut behov for at planlægge for ny vedvarende elproduktion, både for at kunne indfri 2030 målet og i særdeleshed for at kunne opnå CO2-neutralitet i 2050.
Grundlag for beregning af reduktionspotentialer: Elproduktion og forbrug
Baseret på de nationale målsætninger, så er el-behovet i Danmark stigende. Der skal derfor opsættes mere vind- og solenergi for at kunne efterleve det formodede fremtidige behov.
I Danmark kan mere II var der beskrevet ”Solcelleparker og landvindmøller kan levere billig grøn energi hurtigt i årene frem mod 2030. Derfor skal der mere fart på udbygningen. Regeringen har som ambition at firedoble den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.90”
Derudover blev der også beskrevet i Regeringens Klimapartnerskab for Energi og Forsyning: ”Da en række af de større CO2-reduktionstiltag forventes at medføre en omstilling ved hjælp af elektrificering, forventes et øget elektricitetsbehov. […] Energi- og forsyningssektoren vurderer, at Danmarks samlede elektricitetsbehov ca. vil fordobles fra 35 TWh i 2019 til 71 TWh i 2030.91”
Yderligere beskrev Energistyrelsen i deres Klimastatus og -fremskrivning 2022 at ”Det samlede danske elfor- brug forventes at stige markant i fremskrivningsperioden frem mod 2035. Elforbruget forventes at stige fra ca. 35 TWh i 2019 til ca. 54 TWh i 2030, hvilket svarer til en stigning på 53 pct. Frem mod 2035 forventes elforbruget at stige yderligere til ca. 62 TWh, svarende til en stigning på 75 pct. ift. 2019.92”
Med disse målsætninger og statussen for Mors’ nuværende energisystem er det nødvendigt, at opsætningen af nye vindmøller og solcelleanlæg skal ske løbende: Både for at opretholde den nuværende energiproduktion og yderligere opsætning af energiproducerende anlæg for at opfylde fremtidige energibehov på øen. Derfor er det nødvendigt at undersøge muligheden for opsætning af nye anlæg – for at følge regeringens anbefalinger, for at opnå de nationale målsætninger, og for at udnytte de stedbundne ressourcer på Mors, som gør disse teknologier særligt velegnede her.
90 Danmark kan mere II, Regeringen, april 2022
91 Klimapartnerskab Energi og Forsyning, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020
92 Klimastatus og -fremskrivning 2022 | Energistyrelsen (xxx.xx)
Havvindmøller vs. landvindmøller
80 % af Danmarks befolkning har en positiv holdning til vindmøller, men samtidig er der modstand mod at opstille vindmøller i borgernes nærområde93. NIMBY93 (Not in My Backyard) mentaliteten medfører forslag om at opstille vindmøller på havet og dermed væk fra beboelse. Dog lægger de nationale aftaler op til en kraftig udbygning af både hav- og landvind. Derudover er der konsekvenser ved kun at placere vindmøller på havet, som kan medføre store udfordringer for energisektoren94.
Hvis størstedelen af vindmøllebestanden er placeret i eks. Nordsøen (som har store energipotentialer pga. vinden) kan det give udsving i elproduktionen95. Dette kan forekomme hvis vinden aftager, hvilket resultere i en reduktion af den producerede strøm. Ligeledes kan en storm tvinge tætplacerede havvindmøller til at stoppe. For at opretholde elproduktionen, når dette sker, er det nødvendigt, at der bliver produceret el af andre enheder, andre steder: Hertil kan landvindmøller bidrage til denne stabilitet. Nuværende havvindmøl- leparker er placeret rundt om i det danske farvand, se Figur 40. Disse vindmølleparker producerer 35 %96 af den samlede elproduktion i Danmark.
Figur 40 - Etablerede havvindmølleparker i Danmark.97
Der er økonomiske konsekvenser ved at bygge havvindmøller fremfor landvindmøller: Transporten af strøm og net udbygning for havvindmøller, har større omkostninger, end hvis vindmøllerne var bygget på land98. Ved at placere vindmøllerne tæt på forbrugerne, så reduceres transporten af el og det eksisterende elnet kan
93 Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder, produceret af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2013 – link: Intended for (xx.xx)
94 Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet? - Viden om vind 95 Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet? - Viden om vind 96 Etablerede havvindmølleparker i Danmark | Energistyrelsen (xxx.xx) 97 Etablerede havvindmølleparker i Danmark | Energistyrelsen (xxx.xx)
98 Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet? - Viden om vind og Vindmøller som løftestang for lokal udvikling
i udkantsområder, produceret af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2013 – link: Intended for (xx.xx)
anvendes, fremfor at nettet skal udbygges. Derved kan landvindmøller resultere i en lavere elpris og dermed lavere tariffer99, som kan være til gavn for forbrugerne og øge konkurrenceevnen i området100.
Priser for forskellige VE-teknologier
Klimarådet har lavet et estimat for priserne for solceller, hav- og landvind i 2030, der opgør alle omkostnin- gerne der opstår under anlæggenes levetid. Omkostningerne opgøres som LCOE, dvs. ”Omkostninger er an- givet pr. produceret enhed energi som gennemsnit over den tekniske levetid, hvilket også kaldes levelized cost of energy”101. Sammenligning af afregningsprisen og LCOE for de forskellige teknologier kan ses på Figur 41. Det kan ses, at selvom havvind og sol har en højere afregningspris, så kan de ikke dække deres omkostninger via markedsprisen. Det betyder, at den billigste VE-teknologi til at producere el i 2030 forventes at være land- vind jævnfør Klimarådets analyse101.
Figur 41 - LCOE og afregningspris for sol, land- og havvind i 2030.101
De beskrevne faktorer illustrerer, at energisystemet i Danmark ikke kan bestå af havvindmøller alene, men at det kræver en balance mellem hav- og landvindmøller102.
Det er også relevant at beskrive, hvilke lokaløkonomiske fordele, det kan have at opstille landvindmøller på Mors, særligt hvis der skabes mulighed for lokalt ejerskab103.
Socioøkonomisk effekt af landvindmøller
I de politiske aftaler vedrørende vedvarende energi, lægges der op til at, de lokaløkonomiske gevinster ved opsætning af nye energianlæg skal sikres. Det er der god grund til, hvis der skal være lokal opbakning for vindmølleprojekterne – det gælder både for et kommunalt perspektiv og fra et borgerperspektiv.
Vindmøllers økonomiske effekt på et lokalområde er ofte et diskussionsemne. Den økonomiske effekt er me- get afhængig af, hvilken ejerskabsmodel der er etableret for den pågældende vindmølle. For at anskueliggøre lokalværdien for en tilsvarende vindmølle, opstilles herunder to scenarier; et med 100 % ejerskab indenfor kommunegrænsen, og et med 100 % ejerskab uden for kommunens grænse.
99 Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet? - Viden om vind
100 Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder, produceret af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2013 – link: Intended for (xx.xx)
101 Udbygning og støttebehov for vedvarende energi frem mod 2030 - Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Fremti- dens vedvarende energi, produceret af Klimarådet, december 2017
102 Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet? - Viden om vind
103 Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder, produceret af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2013 – link: Intended for (xx.xx)
Økonomien i et vindmølleprojekt er forskelligt fra det første år og årene derefter, hvilket primært skyldes anlægsfasen og omkostningerne forbundet med det. Derfor vil værdien der bliver skabt efter år 1 kun blive præsenteret104. I begge scenarier er det forudsat, at 10 % af fremstillingen af vindmøllen sker lokalt. 100 % af anlægs- og vejentreprenører er lokale og endeligt, at 50 % af service og drift sker lokalt. Disse forudsætninger er vigtige, da de påvirker beskæftigelsen i lokalområdet104.
Den økonomiske forskel på en 100 % lokalt ejet mølle og en mølle, hvor ejerskabet ligger uden for kommunen, viser, at der er en økonomisk forskel på ca. 3 mio. kr./år. 104 Scenarierne er baseret på pristal fra 2020104.
>=1500 kW produktion en levetid på 25 år105.
Ejerskabsfordeling | Økonomisk indkomst fra år to | Samlet økonomisk indkomst fra en vindmølle efter 25 års produktion |
100 % lokalt ejet | 3.375.098 kr./år | 84.377.450 kr. |
0 % lokalt ejet | 424.442 kr./år | 10.611.050 kr. |
På Tabel 10 kan det ses, at hvis en enkelt vindmølle er 0 % lokalejet så mister lokalområdet ca. 74 mio. kr. over en 25-årig periode.
De to største vindere ved lokalt ejede vindmøller vil i første omgang være de direkte ejere, altså borgere og lokale virksomheder. Kommunerne vil kun opleve en marginal direkte forskel i hvorvidt ejerskabet er forankret lokalt eller ej. Til gengæld vil den økonomiske vækst der skabes gennem lokalejede projekter over tid have meget stor betydning for de økonomiske udviklingsmuligheder i lokalområdet104.
Samlet betyder det, at nye vindmølleprojekter vil påvirke lokaløkonomien positivt, hvis ejerskabet ligger lo- kalt. Sammenholder man dette med Morsø Kommunes stedsbundede ressourcer, så er der store økonomiske potentialer forbundet med udviklingen af landvindmølleprojekter104.
Udover den direkte økonomiske effekt af vindmølleprojekter, så kan projekterne også påvirke række andre socioøkonomiske effekter positivt104. I et lokalområde kan vindmølleprojekter føre til, at lokalbefolkningen imødekommer nye teknologier, hvilket kan føre til lokale innovative løsninger. Det er eks. Set i Thisted Kom- mune, hvor det Nationale Testcenter for Store Vindmøller, Dansk Bølgeenergi Center og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er placeret. Det er ligeledes noget der er observeret flere steder i verden, eks. Udvik- lede de lavtemperaturer turbinedele i Quebec, Canada på baggrund af et vindmølleprojekt104.
Da CO2-regnskaber i større grad får sin plads i erhvervslivet, og den grønne omstilling får en imagemæssig værdi såvel som en økonomisk værdi for produktionsvirksomheder, kan kommuner med VE-projekter og - planer medvirke til, at energitunge organisationer flytter til området, hvilket kan medføre nye arbejdsplad- ser104. Der er altså ikke kun i den grønne omstilling, at vindmøller har relevans. Under de rette forudsætninger kan de have en meget stor positiv indvirkning på den lokale udvikling104.
Konklusionen er, at ved at udvide elproduktionen på Mors med landvindmøller kan overskuddet fra det lokale ejerskab lede til lokale udviklingsprojekter og innovative initiativer, som kan fremme beskæftigelsen på om- rådet. Det kan være projekter indenfor landbrug, maritime erhverv, turisme, handelslivet eller byggesektoren
104 VE-outlook Thy og Mors – Vejen til en bæredygtig fremtid, skrevet af Xxxxxxx Xxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxx, 2020. Link:
ve-outlook-thy-mors (xxxxxx.xx)
105 Microsoft Word - Udfasning af eksisterende vindmøller på land.docx (xxx.xx)
alt efter lokale potentialer og behov106. Derudover vil Mors opleve faste indtjeninger over flere årrækker, selv ved blot et par få landvindmøller, som kan komme hele lokalområdet til gavn.
106 Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder, produceret af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2013 – link: Intended for (xx.xx)
Fjernvarme og individuel opvarmning af boliger og fritidshuse
Opvarmning af bygninger og brugsvand kan stamme fra to forskellige kilder: Fra individuel opvarmning eller Ƞernvarmenettet. Hvorvidt der bliver anvendt den ene eller anden, afhænger af placeringen og alderen af bygningen, samt afstanden til andre bygninger. I de følgende afsnit vil varmeproduktion og forbrug på Mors blive beskrevet.
Opvarmning produktion og forbrug igennem tiden
Bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1990
2010
2016
2018
2020
Individuel opvarmning
Kollektiv el- og varmeforsyning
TJ/år
Som illustreret på Figur 42, så er opvarmningen på Mors primært kommet fra individuelle kilder. Den samlede bruttoenergiforbrug i 1990 var på 1.366 TJ/år, mens den i 2020 var på 1.011 TJ/år. Det svarer til en reduktion på 26 %.
Figur 42 - Bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder.
Bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder - Fordelt på fossilebrændsler og VE
1.000
800
Individuel opvarmning - Fossil
600
400
200
Individuel opvarmning - VE
Kollektiv el- og varmeforsyning - Fossil Kollektiv el- og varmeforsyning - VE
0
1990
2010
2016
2018
2020
TJ/år
Figur 42 viser det samlede bruttoenergiforbrug for energi fra vedvarende energi og fossile brændsler. Figur 43 viser detaljeret, hvordan bruttoenergiforbruget er fordelt på vedvarende energi og fossile brændsler.
Figur 43 - Bruttoenergiforbrug fordelt på omsætningsenheder, samt fossilebrændsler og XX.
Figur 43 viser, at 57 % (svarende til 783 TJ/år) af det anvendte bruttoenergiforbrug kom fra den individuelle opvarmning fra fossile kilder i 1990, mens 68 % (svarende til 684 TJ/år) kom fra individuelle opvarmning fra vedvarende energikilder i 2020. Anvendelsen af fossile brændsler i den kollektive varmeforsyning gik fra 20 % (svarende til 269 TJ/år) af det samlede forbrug til blot 1 % (svarende til 11 TJ/år) i 2020. Dette viser en tendens til højere anvendelse af vedvarende energikilder til opvarmning. Vedvarende energikilder består af biogas eller biomasse såsom halm, brænde/træflis og træpiller.
Nettoenergiforbrug af varme fordelt på anlægstype
700
600
500
400
300
200
100
0
1990 2020
TJ/år
Denne udvikling kan også illustreres via nettoenergiforbruget af varme fordelt på anlægstype, se Figur 44.
Figur 44 - Nettoenergiforbrug af varme fordelt på anlægstype
Det højeste nettoenergiforbrug i 1990 var oliefyr, mens der ses en markant reduktion i 2020. Samtidig ses en stigning i anvendelsen af træpille- og stokerfyr og individuelle varmepumper. Anvendelsen af naturgasfyr er dog også steget fra 1990-2020.
I 2020 var nettoenergiforbruget på 735 TJ for varme i boliger og fritidshuse, for både individuel- og kollektiv opvarmning. Fordelingen ses på figuren herunder:
Kollektiv opvarmning; 113
Individuel opvarmning; 622
Figur 45 - Sum af nettoforbrug for boliger og fritidshuse, enhed: TJ
Opvarmningsmetode for boliger og fritidshuse
4000
3631
Fjernvarme
3500
Individuel opvarmning med naturgas
3000
2500
Individuel opvarmning med olie
2000
1500
Individuel opvarmning med træpille- og
biomassefyr
Elvarme
1000
500
Varmepumpe
0
Øvrige ovne
2020
Antal
Det fremgår, at den individuelle opvarmning står for det primære nettoforbrug, svarende til 85 %. Den reste- rende del er nettoforbruget for Ƞernvarmen.
Figur 46 viser, at de hyppigst anvendte varmekilde i boligerne og fritidshusene i Morsø Kommune er Ƞern- varme, mens individuel opvarmning med naturgas eller olie er de næstmest anvendte.
Udvikling af individuel opvarmningsformer på Mors
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
3913
2532
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Varmepumpe
Elvarme
Individuel opvarmning med olie Individuel opvarmning med naturgas
Individuel opvarmning med træpille- og biomassefyr
Antal
Udviklingen i opvarmningsformer siden 2010 kan ses på Figur 47.
2329 | ||
2438 | ||
1098 | 1075 | |
357 | 983 | |
76 | 548 | |
Figur 47 - Udvikling af antal individuelle opvarmningsformer på Mors.
Figur 47 viser at antallet af boliger med varmepumper er steget, mens antallet af oliefyr er faldet. Udviklingen af grønne opvarmningsformer er svagt stigende, men der er fortsat en høj andel af fossile brændsler i den individuelle opvarmning. Antallet af gasfyr er steget med ca. 20 stk. om året siden 2010. Der ses dog en stigning i antallet af træpille- og biomassefyr. Både varmepumper og træpillefyr anses i 2020 regnskabet som CO2-neutrale. Det skyldes dels anvendelse af vedvarende energi for varmepumperne, samt at træ som brænd- sel i 2020 regnskabet ikke antages at belaste klimaregnskabet negativt.
Fordelingen i forskellige opvarmningsteknologier for Morsø Kommune og Danmark er vist på Tabel 11.
Tabel 11 - Opvarmningsmetoder for boliger og fritidshuse, både for Morsø Kommune og Danmark, 2020
Morsø Kommune | Danmark | |||
Antal | Procent | Antal | Procent | |
Fjernvarme | 3.631 | 31 % | 1.895.652 | 61 % |
Individuel opvarmning med olie | 2.438 | 21 % | 225.620 | 7 % |
Individuel opvarmning med naturgas | 2.532 | 22 % | 435.935 | 14 % |
Individuel opvarmning med pille- og biomassefyr | 983 | 9 % | 95.342 | 3 % |
Varmepumpe | 548 | 5 % | 115.062 | 4 % |
Elvarme | 1.075 | 9 % | 290.336 | 9 % |
Øvrige ovne | 294 | 3 % | 42.279 | 1 % |
Uoplyst | 39 | 0,3 % | 13.119 | 0,4 % |
SUM | 11.540 | 100 % | 3.113.345 | 100 % |
Sammenlignes landsgennemsnittet for opvarmningsteknologier, så afviger Mors på en række områder. Blandt andet er andelen af boliger, som er tilsluttet et kollektivt Ƞernvarmenet, kun halvt så udbredt på Mors som i resten af Danmark.
Som det ses i Tabel 11, så var 3.631 boliger og fritidshuse tilsluttet Ƞernvarmenettet på Mors i 2020. Figur 49 viser at der totalt blev forbrugt 230TJ i 2020, mens det reelle forbrug, hvor nettabet er fraregnet, var på 174TJ.
Figur 48 - Fjernvarmebalance i 1990. |
Den tilførte energi til varmeproduktionen i 2020 stammer fra fem forskellige processer, som ses på Figur 50. Den mest anvendte anlægstype er kedel, efterfulgt af elpatroner og kraftvarme.
Figur 50 - Produktion til fjernvarmebalance, produktion fordelt på anlægstype, 2020.
Processerne kræver forskellige inputs for at kunne producere varme. Disse inputs kommer fra ressourcer, som ses på Figur 51.
Fjernvarmeproduktionen i 2020, fordelt på brændsler
1%
11%
Naturgas
Ikke opgraderet biogas
25%
El (varmepumper, elpatroner)
53%
Solenergi
Overskudsvarme
10%
Figur 51 – Fjernvarmeproduktion i 2020, fordelt på brændsler.
Figur 51 viser, at over halvdelen af de anvendte ressourcer er naturgas: Kraftvarme brugte 69TJ naturgas, mens kedel brugte 85TJ. Det er dog nødvendigt at præcisere, at naturgassen i Figur 51 er en blanding af na- turgas og opgraderet biogas. Dette skyldes, at kategorien reelt er ledningsgas fra naturgasnettet, som består af en blanding af disse gasser. De resterende ressourcer kommer fra vedvarende kilder (primært vind og sol) eller overskudsvarme fra industrielle processer.
CO2-udledning fra opvarmning
Ethvert energiforbrug, som indebærer afbrænding af brændsler, medfører CO2-udledninger. Både i den indi- viduelle og kollektive opvarmning på Mors er det primære brændsel enten naturgas eller træpiller. CO2-re- duktionerne stammer bl.a. i reduktionen i naturgasforbruget og en øget anvendelse af solvarme og træpiller. De regnskabstekniske opgørelser for disse udledninger har udviklet sig meget siden 1990, som kan ses på Figur 52. Det skyldes primært at andelen af lokal produceret biogas giver en regnskabsteknisk reduktion og at biomasse, som f.eks. træpiller, ikke er forbundet med en CO2-udledning i regnskabet. Det betyder dog ikke at der ikke udledes CO2, men blot at denne udledning ikke belaster energi- og klimaregnskabet i sin nuvæ- rende opgørelse. På landsplan var andelen af biogas i det samlede danske gassystem ca. 21,2 % biogas. Den resterende gas var fortsat naturgas107.
107 Biogassen sætter ny rekord (xxxxx.xx)
CO2-udledning fordelt på omsætningsenheder
70
60
58
50
40
30
24 23
20
15
18 18
12
11
9
10
1
0
1990
2010
2016
2018
2020
Individuel opvarmning
Kollektiv el- og varmeforsyning
1.000 tons CO2
Figur 52 - CO2 udledninger for både individuel opvarmning og fjernvarme.
I det nuværende regnskab kan aflæses, at udledningen fra individuel opvarmning er reduceret med 85 %, mens den kollektive varmeforsyning har reduceret udledningerne med 96 %. Dette understreger nødvendig- heden af at få konverteret flere husstande fra individuelle opvarmningsløsninger til den kollektive varmefor- syning, pga. forskellen på de forbundne CO2-udledninger. Dog, som det er vist i Tabel 11 på side 62, udgør andelen af individuel opvarmning og ovne fortsat mere end 55 % af de anvendte opvarmningsteknologier på Mors. CO2-udledningerne er desuden nemmere at få indfanget og håndteret, når det stammer fra en enkelt kilde, såsom en Ƞernvarmeproduktion.
Potentiale for udvidelse af fjernvarmen i Morsø kommune
Morsø kommune har igangsat en undersøgelse af potentialet for udvidelse af Ƞernvarmen i Morsø kommune, herunder særligt konvertering af de nuværende gasområder samt omlægning af Ƞernvarmeproduktionen til mere klimavenlige energikilder. I den forbindelse har rådgivningsfirmaet COWI udarbejdet en rapport, der belyser selskabs- og brugerøkonomien ved udlægning af Ƞernvarme til de nuværende gasområder samt min- dre landsbyer udenfor de kollektive forsyningsområder, hvor der hverken er mulighed for Ƞernvarme eller individuel gas, og hvor opvarmningen primært er baseret på olie og i mindre grad på biomasse og varmepum- per.108 Arbejdet danner grundlag for den kommende varmeplan i Morsø kommune, der udpeger områder til kollektiv forsyning som forsyningsvirksomhederne herefter byder ind på med konkrete projektforslag.
Figur 53 viser den nuværende varmeplan for Morsø kommune med områder udlagt til kollektiv forsyning med hhv. individuel gasforsyning (gul) og Ƞernvarme (grøn).
108 Scenarieanalyser for fjernvarmeforsyning af gasområder og øvrige landsbyer på Mors, COWI, 2022
Den kollektive varmeforsyning i Nykøbing Mors er i dag opdelt i to Ƞernvarmeområder i hhv. det nordøstlige og det sydvestlige Nykøbing Mors, mens resten af byen er udlagt som individuelle gasområder (Figur 53). De to Ƞernvarmeområder har i dag et samlet varmebehov på 60.582 MWh og et samlet restpotentiale på ca.
7.400 MWh. Fjernvarmeforsyningen i Nykøbing Mors består af en blanding af gas, el og solenergi, hvor gas udgør ca. 57 %. Der er i 2022 givet godkendelse til etablering af hhv. en flis- og en halmkedel til de to Ƞern- varmeforsyninger, hvorefter andelen af gas vil blive reduceret til ca. 16 %. Gasområderne i Nykøbing Mors har tilsammen et varmebehov på 39.967 MWh, der fordelt på opvarmningskilder som vist i Tabel 12.
Tabel 12 Varmebehov i Nykøbing Mors gasområder109
For at belyse selskabsøkonomien ved at konvertere gasområderne i Nykøbing Mors til Ƞernvarme samt om- lægning af Ƞernvarmen til mere klimavenlige energikilder er der regnet på likviditetsvirkningen ved nedlæg- ning af gasmotorer og gaskedler i den nuværende Ƞernvarmeforsyning samt udvidelse af varmeproduktionen med en 5 MW varmepumpe og en 10 MW elkedel (Figur 54). Analysen er udarbejdet på baggrund af prisni- veauet i 2021 og en variabel Ƞernvarmetarif på 500 kr./MWh ekskl. moms. Under disse forudsætninger vil der efter 20 år være en akkumuleret likviditetsvirkning på ca. 77 mio. kr. svarende til ca. 2.300 kr. pr. konverteret gaskunde pr. år.
Af landsbyerne i Morsø kommune er der i dag Ƞernvarmeforsyning i Frøslev, Xxxxx, Xxxxxx Hvidbjerg, Øster Hvidbjerg, Redsted, Øster Assels og Ørding. Det 8 landsbyer har i dag et samlet restpotentiale på ca. 4.000 MWh.
109 Scenarieanalyser for fjernvarmeforsyning af gasområder og øvrige landsbyer på Mors, COWI, 2022
110 Scenarieanalyser for fjernvarmeforsyning af gasområder og øvrige landsbyer på Mors, COWI, 2022
For at belyse brugerøkonomien ved udvidelse af Ƞernvarmenettet til øvrige landsbyer i Morsø kommune er den årlige omkostning ved Ƞernvarme beregnet for et hus på 130 m2 og et varmeforbrug på 16,5 MWh årligt for 19 landsbyer samt erhvervsområdet Erslev Industri (Figur 55). Af de undersøgt områder ligger 10 i nuvæ- rende gasområder (Erhvervsområde Erslev Industri, Øster-Jølby, Erslev, Vils, Sundby, Tødsø, Lødderup-Fredsø, Centrum, Solbjerg, Sønder Solbjerg). I beregningerne er taget udgangspunkt i gennemsnitlige el- og gaspriser for 2021.
Figur 55 Brugerøkonomi ved fjernvarme for landsbyer i Morsø kommune.111
Til sammenligning er forbrugerøkonomien ved individuel naturgas og varmepumpe beregnet til hhv. 23.632 kr./år og 31.484 kr./år ved 2021 prisniveau (Tabel 13). Af Tabel 13 se også, at gas- og elpriser har ændret sig markant de sidste 2 år, og at forbrugerbesparelsen ved omlægning til Ƞernvarme stiger med stigende priser på el og brændsel.
CO2-effekt ved konvertering
Etableres Ƞernvarme i hele Nykøbing Mors samt i de 19 landsbyområder og industriområdet præsenteret i Figur 55, og hvis restpotentialet i de nuværende Ƞernvarmeområder realiseres, vil et varmebehov på ca.
70.000 MWh blive konverteret fra fossil energi til mere klimavenlig Ƞernvarme. Figur 56 og Figur 57 viser, hvordan konverteringen vil påvirke CO2-emissionen fra hhv. den individuelle opvarmning og Ƞernvarmeforsy- ningen frem til 2042.
Figur 56 CO2-emission for individuel opvarmning ved konvertering til fjernvarme.113
Figur 57 CO2-emission for fjernvarmeproduktionen ved konvertering samt omlægning til fossilfri produktion.114
Delkonklusion for fjernvarme og individuel opvarmning
Den samlede varmeforsyning på Mors består primært af individuelle løsninger, idet individuel opvarmning med olie-, gas- og træpillefyr samt øvrige ovne står for 55 % af de samlede installationer. Individuelle varmepumper og elvarme står for ca. 14 %, mens Ƞernvarmen står for ca. 31 %. Den nuværende struktur betyder, at afhængigheden til fossile brændselstyper (primært naturgas) fortsat er høj i varmesektoren.
Hver gang et fossilt brændsel brændes af, udledes CO2 og andre partikler til atmosfæren, og den nuværende decentrale opvarmningsstruktur med mange individuelle løsninger er klimamæssig uhensigtsmæssig set i for- hold til kollektive opvarmningsløsninger, som anvender grønne energikilder.
Analyser fra COWI peger på, at der på Mors fortsat er et betydeligt uforløst Ƞernvarmepotentiale, som dels vil være med til at fortrænge naturgasforsynede områder, men også tilbyde et billigere kollektivt alternativ til mange af de borgere med individuelle løsninger.
Grundlag for beregning af reduktionspotentiale: Opvarmning for boliger og fritidshuse
For at opnå grønnere opvarmningsmetoder for bebyggelse, så er anbefalingerne tydelige: Anvendelsen af kollektive opvarmningsmetoder skal fremmes, mens individuelle løsninger så vidt muligt skal udfases, især dem, der bruger fossile brændsler.
I Danmark kan mere II står der: ”Vi skal have husholdningerne over på grøn fiernvarme de steder, hvor fiern- varmen er den bedste løsning. Det kan være i størrelsesordenen 30-50 pct. af husholdningerne. Det skal ske løbende og senest i 2028”90.
Dertil blev der også givet anbefalinger for enkelte husstande, der også fremadrettet ligger uden for et kollek- tivt forsyningsområde: ”I de områder vil de enkelte husstande skulle overveje andre veje til grøn forsyning. Det skønnes, at det for omkring 20 pct. af husholdningerne vil være attraktivt med varmepumper inden 2030
- og på sigt endnu flere. Der vil stadig være gasfyr tilbage i 2030. Løsningen for dem er, at gasforsyningen gøres 100 pct. Grøn”90.
Dertil blev der beskrevet disse målsætninger beskrevet i Klimapartnerskab for Energi og Forsyning91:
- Udfasning af 95 % oliefyr og 70 % naturgasfyr til individuel opvarmning.
o De resterende gasfyr anvender biogas.
- Udfasning af naturgas i decentral fjernvarme.
- Erstatning af kul, olie og naturgas i fjernvarmen.
Dette understreger, at udvidelsen af Ƞernvarmenettet på Mors er et væsentligt virkemiddel, og i god tråd med de nationale målsætninger og baseret på analysen fra COWI også en samfundsøkonomisk og brugerøkono- misk gevinst. Den største reduktion opnås, hvis der er adgang til vedvarende energikilder herunder grøn gas og VE i form af strøm, både til den individuelle og kollektive opvarmning.
Slutteligt, potentialerne ved anvendelsen af overskudsvarmen fra erhverv og industri til Ƞernvarmen har fået ny opbakning, ifølge en ny rapport fra DI Energi. Xxxx bliver der beskrevet at ”det samlede overskudsvarme- potentiale i Danmark er ca. 9.000 GWh/år., […] overskudsvarmepotentialet fra erhverv og industri i Danmark udgør ca. 3.000 GWh/år.”115. Hvis denne energi kan anvendes og blive inkorporeret i Ƞernvarmenettet, så styrker det udviklingen mod et grønnere opvarmningssystem på Mors.
115 DI Energi, Overskudsvarme: Overskudsvarmen er der – hvordan får vi udnyttet den?, april 2022
Historisk gennemgang og udvikling
Mors har historisk set være et udpræget landbrugsområde. I 1958 var 87 % af øen udlagt til landbrug. Dog betød udviklingen i 70’erne, at handel, liberale erhverv og fremstillingsvirksomhederne overtog antallet af ansatte116 og i 1990 var 26,3 % af virksomhederne på Mors industrivirksomheder117. I 2009 var antallet af private arbejdspladser i Morsø Kommune 1.301 stk., mens det i 2017 var faldet til 1.128118. Figur 58 viser udviklingen og fordeling af årsværk for forskellige brancher.
Figur 58 - Årsværk i de 10 største brancher i Morsø Kommune.119
Som Figur 58 viser, så var landbrug, skovbrug og fiskeri den største branche på Mors på et stabilt niveau på ca. 700 årsværk. Dernæst kom bygge- og anlægsbranchen, som beskæftigede ca. 600 årsværk, som havde en stigning over to år. Detailhandlen er den tredje-største branche, målt på årsværk, som havde oplevet et fald på 4,9 %, hvilket var en større reduktion end i sammenligningskommunerne.
000 0000-0000 i Morsø Kommune | xxx.xx – Trap Danmark
000 0000-0000 i Morsø Kommune | xxx.xx – Trap Danmark
118 Erhverv og beskæftigelse - Kommuneplan 2021 - 2033 - Morsø Kommune (xxxxx.xx)
119 PowerPoint-præsentation (xxx.xx)
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Nettoenergiforbrug, fordelt på 1990 og 2020
455
256
45
64
76
28
61
92
94 90
3
5
2
3
1990 2020
TJ
Ud fra nettoenergiforbruget er det tydeligt, at fremstillingsvirksomhederne har størst forbrug, særligt i 1990, som kan ses på Figur 59. I 1990 var det samlede nettoenergiforbrug på 687 TJ, hvoraf fremstillingsvirksomhe- derne stod for 66 %. Dernæst kom landbruget med 14 % og detail- og engroshandel med 9 % som de næst- største forbrugere. Ligeledes, i 2020 så er fremstillingsvirksomhederne forsat den største forbruger.
Figur 59 - Nettoenergiforbrug, fordelt på virksomhederne i 1990 og 2020.
Herunder vil hver af erhvervsgrupperne blive beskrevet og deres udvikling fra 1990-2020:
Offentlige service har øget deres energiforbrug med 43 %, som bunder i en forøgelse af strømforbruget og opvarmning fra Ƞernvarmen.
Privat service har haft en stigning på 174 %, som er pga. en stigning af strømforbruget og opvarmning fra Ƞernvarmen.
Detail- og engroshandel har øget deres energiforbrug med 51 %, pga. forøgelse af strømforbruget og opvarm- ning fra Ƞernvarmen.
Bygge- og anlægsvirksomhed har øget deres energiforbrug med 55 %, pga. en forøgelse af strømforbruget og opvarmning fra Ƞernvarmen.
Fremstillingsvirksomhed har reduceret deres energiforbrug med 44 %, som primært er pga. en reduktion i forbruget af naturgas (hertil også LPG), elforbrug og brændselsolie.
Gartneri har øget deres energiforbrug med 22 %, pga. en forøgelse af deres Ƞernvarmeforbrug.
Landbrug har reduceret deres energiforbrug med 5 %, pga. en reduktion af deres strømforbrug.
Nettoforbruget kan opdeles i fem typer brændselsforbrug, som kan ses på Figur 60. Forbruget af fuelolie er steget med 242 %, LGP og petroleum er steget med 37 % og elforbruget er steget med 52 % i perioden fra 1990-2020. Slutteligt er anvendelsen af naturgas er faldet med 49 % og ligeledes er brændselsolieforbruget faldet med 87 %. Denne reduktion kan potentielt stamme fra energieffektivisering i virksomhedernes proces- ser. Dog er reduktionen så stor, at effektivisering ikke alene kan forklare reduktionen. Udflytning af
350
Brændselsforbrug (TJ) fordelt for virksomheder i 1990 og 2020
329
300
250
200
167
150
100
46
58
50
26
36
3
5
13
7
0
El
LPG og petroleum
Fuelolie
Brændselsolie
Naturgas
1990 2020
TJ
energitunge virksomheders aktiviteter vil medføre en samlet reduktion i energibehov og dermed også resul- tere i CO2-reduktioner. I 1993 lukkede Morsø Jernstøberi og flyttede produktionen ud af Nykøbing. Deres processer krævede temperaturer på omkring 1500 grader CO, hvilket er meget energikrævende. Ligeledes luk- kede Danish Crown deres slagteri afdeling i Nykøbing Mors ned i 2008120. Dermed kan det argumenteres for, at en kombination af udflytning af aktiviteter og energieffektivisering har medført et reduceret energiforbrug for virksomhederne på Mors.
Figur 60 - Brændselsforbrug (TJ) fordelt på brændselstyper, fordelt på 1990 og 2020.
CO2-udledning fra erhvervslivet
I 1990 var erhvervslivets udledning på 25.564 ton CO2, mens den var på 16.109 ton CO2 i 2020. Udledningerne er illustreret på Figur 61.
120 Danish Crown lukker slagteri på Mors | TV2 Nord
CO2 udledninger fordelt for virksomheder i 1990 og 2020
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
El
LPG og petroleum
Fuelolie
Brændselsolie
Naturgas
1990 2020
CO2
Figur 61 - CO2-udledning fordelt på virksomheder i 1990 og 2020.
CO2 udledninger fordelt på virksomhedstyper
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Offentlig
service Privat service
Detail- og
engroshandel
Bygge- og
anlægsvirkso mhed
Fremstillings-
virksomhed
Gartneri
Landbrug
CO2-emissioner (1.000 ton)
Figur 61 viser at størstedelen af reduktionerne kom fra reduktioner af anvendelsen af naturgas og brændsels- olie. Figur 62 viser, at ændringerne i energibehovet for fremstillingsvirksomhederne har frembragt en reduk- tion på ca. 10.000 ton CO2, ift. 1990 niveau.
1990 | 1,5 | 2,0 | 1,1 | 0,002 | 21 | 0,23 | 0,075 | |
2020 | 0,9 | 1,2 | 0,7 | 0,004 | 13 | 0,13 | 0,077 | |
1990 | 2020 |
Figur 62 - CO2-udledning fordelt på virksomhedstyper, fra 1990 og 2020.
På trods at offentlige- og privat service, samt detail- og engroshandel har haft en stigning af nettoforbruget, som kan ses på Figur 59, er deres udledninger faldet. Dette er fordi størstedelen af deres nettoenergiforbrug er strøm: I 1990 var der ikke mange vindmøller og meget af den importerede strøm kom fra kraftværker som
var produceret af 100 % fossile brændsler. Derimod i 2020 var der flere vindmøller på Mors, som producerede grøn strøm.
Kortlægning af forbrug og behov for erhverv på Mors
I samarbejde med Dansk Industri er der gennemført en rundspørge blandt 9 af de mest energitunge fremstil- lingsvirksomheder på Mors, hvori de blev spurgt til deres naturgas-, LPG og olieforbrug. Formålet var her at validere tallene fra energiregnskabet samt at få en indikation på, hvor meget af det fossile forbrug, der bliver anvendt på højtemperaturprocesser. Rundspørgen hos virksomhederne viste, at forbruget af det samlede fossile energiforbrug for de 9 virksomheder andrager 126 TJ, svarende til 70 % af det fossile energiforbrug opgjort i det oprindelige regnskab for fremstillingsvirksomheder. Det samlede naturgasforbrug for de 9 virk- somheder er opgjort til 50 TJ, svarende til 44 % af det samlede forbrug for fremstillingsvirksomheder i ener- giregnskabet. Det samlede forbrug af olie for de 9 virksomheder er opgjort til 46 TJ, hvilket er ca. 40 % højere end oprindeligt opgjort i energiregnskabet. Det samlede forbrug af LPG for de 9 virksomheder er opgjort til 30 TJ, hvilket er over tre gange så meget, som oprindeligt opgjort i energiregnskabet. Det er 89 % af de an- vendte ressourcer, som bliver brugt på højtemperatursprocesser, som dermed dominerer anvendelsen af de fossile energikilder i industrien. Men en relativ stor andel af virksomheder meldte tilbage at naturgas fortsat var den primære opvarmningskilde til rumvarme.
I regnskabet, der ligger bag tallene i ovenstående gennemgang er værdierne for olie- og LPG-forbrug opdate- ret til, hvad der svarer til forbruget for de 9 virksomheder, idet det antages, at størstedelen af industrivirk- somheder, der anvender olie og LPG til højtemperaturprocesser er medtaget i denne analyse. LPG-forbruget er i den oprindelige analyse opgjort som en fordeling af landsgennemsnittet pr. indbygger, hvilket forklarer den meget store forskel på det oprindelig regnskab og analysen. At naturgasforbruget i de 9 virksomheder udgør under halvdelen af det samlede naturgasforbrug for fremstillingsvirksomhederne i regnskabet forklares ved, at også en stor andel de virksomheder, der ikke anvender højtemperatur processer i deres produktion, anvender naturgas til rumvarme.
Det samlede energiforbrug for industrien bestod primært af fossile brændsler, herunder naturgas. For at un- dersøge dette forbrug dybere, blev 9 lokale fremstillingsvirksomheder adspurgt om deres naturgas- og olie- forbrug, samt hvorledes de anvendte disse ressourcer i deres produktion, for at afgøre om der kan anvendes alternative energikilder i stedet for.
Det viste sig, at 89 % af ressourcerne blev brugt på højtemperatursprocesser, som er dyre at elektrificere. Det er teknisk muligt at elektrificere højtemperatursprocesser, dog er det langt dyrere at anvende elektricitet pga. omkostningerne ved investering i nye anlæg og fordi elektricitet er et dyrere ”brændsel” end gas121. Derimod vil det være økonomisk billigere for virksomhederne af erstatte deres anvendte fossile brændsel med et grøn alternativt, såsom at konvertere fra at anvende naturgas til biogas121. Derfor kan det forventes, at for at Ƞerne fossile brændsler i erhvervet, så skal der overvejes andre kilder til energi, såsom brint, biogas eller andet.
Langt størstedelen af det fossile forbrug er koncentreret hos få virksomheder: Derved kan kommunikationen mellem disse virksomheder og Morsø Kommune muliggøre etablering af infrastruktur for grønnere energikil- der til virksomhedernes højtemperatursprocesser, så at udfasningen af fossile brændsler kan muliggøres. Der- ved kan det konkluderes at via kommunikation med disse virksomheder og deres behov, er det muligt at planlægge for alternative energikilder, så målet for 70 % CO2-reduktion i 2030 kan nås.
Grundlag for beregning af reduktionspotentialer: Erhvervet
Erhvervslivet på Mors har forandret sig meget siden 1990, via reduceret nettoforbrug og CO2-udledning. Dog kan der gøres mere for at opnå reduktionerne til 2030, hvortil der er udarbejdet anbefalinger til tiltag for energiintensiv industri og produktionsvirksomheder af Regeringens klimapartnerskaber: 122,123
- Skift til biogas
o Skift fra fossile brændsler til biogas i højtemperaturs-processer, der ikke kan elektrificeres.
- Øget anvendelse af overskudsvarme
o Yderligere udnyttelse af den store mængde CO2-neutrale overskudsvarme, som ikke benyttes.
- Energieffektivisering
o Optimering af processer og investering i mere energieffektivt maskineri, der kan reducere brugen af især naturgas og strøm.
- Elektrificering og rumvarme
o Elektrificering af maskiner, der kører på naturgas og skift fra gasfyr til fjernvarme eller var- mepumper.
Disse tiltag vil kunne gøre meget for at reducere udledningerne, men det afhænger af om disse anbefalinger passer til virksomhederne på Mors, da diverse processer i virksomhederne kan kræve høj/lav temperaturer mm., som kun er opnåelig med bestemte typer ressourcer.
En kortlægning af forbruget og behovet af virksomhederne i Mors nødvendigt, for at definere om disse anbe- falinger er opnåelige.
121 Bilag 1: Baggrund for højtemperaturprocesser - Baggrundsnotat for Grøn Industrianalyse, udarbejdet af Energistyrel- sen, 2021. Kilde: bilag_1_-_baggrund_for_hoejtemperaturprocesser.pdf (xxx.xx)
122 PowerPoint Presentation (xxxx.xx)
123 afrapportering-produktionsvirksomheder-16-mar-final-2.pdf (xxxx.xx)
”Biogas ”-afsnittet er skrevet ift. energiproduktion, for andet information se afsnit Dyrehold på side 19.
Biomasse kan anvendes til at producere eks. højtemperaturer eller drive industrielle processer. Biomasse dækker over en blanding af diverse organiske materialer, såsom: Husdyrgødning, biobrændstof/energiafgrø- der, halm, brænde/træflis, træpiller/træaffald og organisk affald fra industrier eller husholdninger. I 2020 blev der anvendt 129 TJ husdyrgødning, 41 TJ biobrændstof/energiafgrøder, 26 TJ halm og 192 TJ organisk affald fra industrien til at producere 387 TJ opgraderet biogas. Den mængde biogas blev anvendt i gasledningsnet- tet. På Figur 63 kan gasbehovet for Morsø Kommune for 2020 ses, samt hvor gassen blev anvendt. Det ses, at biogas kan opfylde en stor del af gasbehovet på øen. Anvendelsen af biogas fremfor naturgas har medført til en reduktion på 26.000 ton CO2.
Figur 63 – Fordeling af anvendt biogas og naturgas i 2020.
For at afgøre, om der er mere potentiale i at producere større mænger opgraderet biogas, er det nødvendigt at undersøge det nuværende niveau at udnyttet biomasse. I 2020 var der produceret 641.785 ton kvæg- og svinegylle, hvoraf 47 % af kvæggyllen og 8 % af svinegyllen blev udnyttet, hvilket viser et stort potentiale for øget produktion af biogas.
Det kan konkluderes, at der er store potentialer i at anvende biogas fremfor naturgas, særligt pga. reduktionen af udledt CO2. Ligeledes er der store potentialer for at kunne producere mere opgraderet biogas på Mors, baseret ud fra det store uudnyttede biomassepotentiale. Den grønne gas, som produceres på Mors, er ikke alene med til at fortrænge fossile alternativer i det samlede danske gasnet, men betyder også en regnskabs- teknisk hjælpende hånd i form af CO2-kompensation.
Grundlag for beregning af reduktionspotentialer: Biogas
Biogas er nødvendig for at Danmark kan udfase anvendelsen af naturgas. Dette behov har Danmark kan mere II beskrevet således: ”Til realisering af 70 %-målsætningen skal biogasproduktionen udbygges med 8,9 TWh fra 4,4 TWh i 2019 til 13,3 TWh i 2030. De 13,3 TWh biogasproduktion svarer til det samlede, forventede naturgasforbrug i Danmark i 2030124”. Ud fra dette, skal Danmark øge biogasproduktionen med ca. 200 %,
124 Danmark kan mere II, Regeringen, april 2022
hvilket illustrerer behovet for at Morsø Kommune får udnyttet biomassepotentialet fuldt og får udbygget den lokale biogasproduktion: Både for at bidrage til at opnå den nationale målsætning, men også for at muliggøre lokal udvikling og styrke erhvervslivet på øen.
Nationale og regionale målsætninger for transportsektoren
Regeringen har sammen med støttepartierne indgået en aftale om grøn omstilling af vejtransporten, der in- deholder en ambition om 1 mio. elbiler på vejene inden 2030, et stop for salg af nye fossile biler senest 2030, en omlægning af registreringsafgiften, så den udover bilens værdi også fastsættes ud fra dens CO2-udledning, en pulje til grøn transport mm.125
Masterplan for bæredygtig mobilitet
Kontaktudvalget i Nordjylland godkendte den 6. marts 2020 ”Masterplan for Nordjylland – fælles om bære- dygtig mobilitet”, der planlægger til 2040. Målene er at forbedre fremkommeligheden og styrke opkoblingen til resten af Danmark og Europa, styrke mobiliteten lokalt og udvekslingen mellem land og by samt forbedre trafiksikkerheden og sundheden, og mindske belastningen af miljø og klima. Planen bidrager til den nationale CO2-målsætning og tager de globale udfordringer alvorligt126.
Nordjyllands Trafikselskab- Mobilitetsplan
Med udarbejdelsen af Nordjyllands Trafikselskabs (NT) nyeste mobilitetsplan for 2021-24, har der været et tæt samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og interessenter. NT vil involvere sig aktivt i at sætte en grøn dagsorden, hvor den kollektive trafik ses som det klimavenlige og miljøbevidste transportvalg. NT vil tage ansvar for nærmiljøet og gør det let og enkelt for nordjyderne at træffe det ”rigtige” valg, så flere rejser sam- men. NT omstiller deres busser, flexbiler og tog til mere miljøvenlige og fremtidssikrede drivmidler som el, brint og biogas, som har en fornuftig balance mellem økonomi og miljø i processen. De vil også måle på deres grønne omstilling ved at sammenligne antallet af kilometer, der årligt tilbagelægges på hhv. fossile drivmidler som f.eks. diesel og ikke-fossile drivmidler som f.eks. el.127
Historisk gennemgang og udvikling
Andelen af transportformer på Mors har ikke ændret sig meget over tiden, som illustreret på Tabel 14: Det er primært personbilerne, som dominerer vejene på Mors, mens der ses en stigning i antallet af tohjulede mo- torkøretøjer.
Enhed: Xxxxx | Xxxxxxxxx motorkøretøjer | Personbiler | Varebiler | Busser | Lastbiler | Traktorer | I alt |
1990 | 199 | 8.153 | 1.127 | 67 | 200 | 803 | 10.550 |
2020 | 1.000 | 10.788 | 1.474 | 14 | 182 | 811 | 14.269 |
Der er sket en stigning af antal køretøjer på Mors over 30 år, svarende til 38 %. Denne stigning er primært privattransporten, pga. stigningen i antal personbiler og tohjulede motorkøretøjer. Antallet af varebiler er også steget.
125 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxx.xxx
126 xxxxx://xx.xx/xxxxxxxx-xxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx
127 xxxxx://xxxxxx.xxxxxxxxx.xx/XxxxxxxxxxxxXxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-0000-0000-xxx-xxxxxx-xxx- ber-vi-fremtidens-nt/
Tabel 15 viser antallet af personbiler pr. indbygger er højere på Mors end på nationalt plan og er steget mere en landsgennemsnittet siden 1990, således, at man på Mors i 2020 har 13 % flere personbiler pr. indbygger end resten af landet.
Tabel 15 - Biler i Danmark og Mors, opgjort i Personbiler pr. indbygger
Personbiler pr. indbygger | 1990 | 2020 |
Danmark | 0,31 | 0,47 |
Mors | 0,34 | 0,53 |
Morsingboerne har en gennemsnitlig pendlingsafstand på 20,4 km, imens landsgennemsnittet har en afstand på 22,1 km128. Dette kan potentielt skyldes befolkningssammensætningen, afstanden mellem services eller pendling grundet arbejde. I henhold til pendling, så pendlede der 2.502 medarbejdere til Morsø Kommune, mens 2.677 pendlere ud af kommunen i 2020. Behovet for transportmuligheder på Mors er steget siden 1990.
Brændstofanvendelse til transporten
Ændring af antallet af transportmidler er ikke den eneste forandring for transportsektoren. Anvendelsen af brændstof er også forandret fra 1990 til 2020, som kan ses på Figur 64 og Figur 65.
Anvendt brændstof (TJ), fordelt på
brændselstype, 1990
Anvendt brændstof (TJ), fordelt på
brændselstype, 2020
0%
2%
0%
14%
Benzin
0,2%
7%
0,05%
5%
0,2%
Benzin
0%
Diesel
24%
Diesel
41%
El
JP1
Fuelolie
El
JP1
Fuelolie
43%
Biobrændstof
Andet (Gas, brint)
64%
Biobrændstof
Andet (Gas, brint)
I 1990 blev der forbrugt 775 TJ brændstof, mens der i 2020 blev anvendt 763 TJ brændstof. Figurerne viser, at fordelingen mellem benzin og diesel var næsten ligeligt i 1990, hvorimod diesel er mere fremtrædende i 2020. Anvendelsen af benziner næsten halveret. Derudover er der begyndt at komme andre drivmidler i anvendelse såsom el, gas mm. TJ forbruget for elbiler svarer til 62 elbiler i 2020 på Mors.
Energiforbruget til transport illustreres også i forhold til, hvilke transportformer, som benyttede det: Se Figur 66.
000 Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, XXXX000. Link: Beskæftigede (ultimo november) efter område, branche (DB07), pendling og køn - Statistikbanken - data og tal
køretøj | |||||||||||
1990 | 9 | 348 | 32 | 17 | 62 | 114 | 29 | 156 | 37 | 19 | 134 |
2020 | 25 | 180 | 154 | 4 | 58 | 171 | 17 | 157 | 10 | 9 | 56 |
TJ forbrug fordelt på transportformer, 1990 og 2020
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Tohjulet Personbil Personbil Varebil, Varebil,
motor-
, benzin , diesel benzin
diesel
Lastbil Skib Tranktor Busser Tog
Fly
TJ
Figur 66 - TJ-forbrug af brændstof, fordelt på transportform, 2020
På Figur 66 ses, at i 1990 var personbiler, som anvendte benzin mest talrige. Herefter kom traktorer og der- næst lastbiler, som de transportmidler, som forbrugte mest brændstof i 1990. Figur 66 viser, at i 2020 for- brugte personbilerne, for både benzin- og dieselbilers vedkommende, 334 TJ brændstof. Det svarer til 44 % af det samlede forbrug i 2020. Dernæst forbrugte lastbilerne 22 %, mens traktorerne forbrugte 21 % af det samlede brændstofforbrug.
CO2-udledning fra transportformer
Figur 67 illustrerer CO2-udledningerne fordelt på transportformer. Det kan ses, at udledningen primært kom- mer fra personbiler, dernæst erhvervs- og landbrugstransport i 2020.
CO2 udledning for transportsektoren, 1990 og 2020
35
30
28
29
25
25
20
15
15
14
12 12
10
5
5
0
Persontransport
Erhvervstransport
Landbrug
Kollektivtransport
1990 2020
1.000 ton CO2/år
Figur 67 - CO2-udledning fordelt på år og transport aktivitet. ”Persontransport” indebærer personbiler og tohjulet motorkøretøjer.
”Erhvervstransport” er varebiler, lastbiler og skibe. ”Landbrugstransport” er traktorer. ”Kollektiv transport” er busser, tog og fly.
I 1990 var den samlede CO2-udledning 69.000 ton, mens den i 2020 var 59.000 ton CO2. Figur 67 viser at CO2- udledningerne i fire forskellige kategorier: Persons-, erhvervs-, landbrugs- og kollektiv transport.
Persontransporten består af flere biler i 2020 end den gjorde i 1990, som kan ses på Tabel 14. Dog illustrerer Figur 66 at brændselsforbruget for persontransporten er mindre: I 1990 blev der anvendt 389 TJ, mens i 2020 blev anvendt 359 TJ. Denne reduktion af brændstof kan stamme fra energieffektiviseringer, så bilerne anven- der mindre brændstof.
Erhvervstransporten har også haft stigninger i antallet af varevogne og lastbiler. Forbruget for kategorien er også steget fra 222 TJ i 1990 til 250 TJ i 2020. Derved passer CO2-stigningen også med udviklingen. I bag- grundsnotatet fra PlanEnergi er udledningen fra skibe udregnet som en pr. capita beregning: Dvs. en bereg- ning hvor landsgennemsnittet er fordelt på antallet af indbyggere i en given kommune.
Landbrugstransporten har været stabil over perioden, og dermed har udledninger heller ikke ændret sig.
Kollektiv transport har haft en reduktion på 9.000 tons CO2 over 30 år. Denne reduktion stammer fra reduk- tionen i antal busser (se Tabel 14) fra 67 stk. til 14 stk. Dette stemmer også i overens med reduktionen af anvendt brændstof. I baggrundsnotatet fra PlanEnergi er udledningen fra tog og fly udregnet som en pr. capita beregning: Dvs. en beregning hvor landsgennemsnittet er fordelt på antallet af indbyggere i en given kom- mune.
Den samlede transportsektor på Mors har en forøgelse siden 1990 med 38 % flere motorkøretøjer. Denne forøgelse er primært privattransporten. Derudover, kan det også konkluderes, at anvendelsen af brændstof har forandret sig meget, som vist på Figur 64 og Figur 65. Det ses, at primært benzin og diesel er de anvendte brændstoffer. Der er sket en fremkomst på elbiler i 2020 på 0,5 %. Dette viser, at der er en meget langsom udvikling mod grønnere energiformer.
Ligeledes har CO2-udledningen fra transportsektoren også udviklet sig, med en reduktion på 10.000 ton CO2 over 30 år. Det kan konkluderes, at der fortsat anvendes meget fossile brændstof, som modarbejder målet om 70 % CO2 reduktion i 2030.
Alternativer til fossilt brændstof i transportsektoren
Reduktion af CO2-udledningen fra transportsektoren kan opnås ad tre veje; reducere antallet af kørte km (fx gennem øgede afgifter, ændret forbrugeradfærd og logistik forbedringer), optimere energi effektiviteten (energiforbrug pr. kørte km, fx ved energioptimering af køretøjer eller ved bedre anvendelse af kapaciteten fx ved øget samkørsel), eller man kan reducere CO2-intensiteten (CO2-udledning pr. energienhed).
Reduktion af CO2-intensiteten kan opnås ved anvendelse af enten grønne brændstoffer (biobrændstoffer, bio- gas) eller nul-emissionbrændstoffer (elektrificering, e-brændstoffer). De grønne brændstoffer som biobrænd- stof og biogas produceres af biomasse og betragtes derfor som klimaneutrale. Dog er biomasseproduktionen på globalt plan langt fra tilstrækkeligt til at kunne dække behovet i transportsektoren, samtidig med at andre sektorer også skal bruge en mængde grøn strøm i deres omstilling. Der vil derfor fremover være behov for også at udnytte vedvarende energikilder, som elektricitet produceret af sol og vind, hvis udledningen af CO2 fra transportsektoren skal reduceres.
Elektricitet kan anvendes direkte i batteridrevne køretøjer eller indirekte gennem produktion af såkaldte e- brændstoffer (e-diesel, e-metan, e-hydrogen) gennem en proces kaldet Power-to-X, hvor der ved elektrolyse produceres e-hydrogen, der efterfølgende kan omdannes til andre e-gasser eller flydende e-brændstoffer. E- diesel og e-methan kan udnyttes i hhv. diesel- og gas-motorer, mens e-hydrogen kan anvendes som drivmiddel i brændselsceller, der leverer strøm til bilens elmotor. E-diesel og e-methan har en energieffektivitet på ca. 20
%, idet ca. 45 % går tabt i konverteringen fra el til e-brændstof og energieffektiviteten af forbrændingsmoto- rerne er ca. 44 %. Produktionsprisen på e-diesel og e-methan er ca. 4 gange høje end for tilsvarende fossile brændstoffer og er således både en ineffektiv og dyr løsning. Batteridrevne køretøjer har en energieffektivitet på ca. 75 %, idet ca. 15 % går tabt i opladningen og energieffektiviteten af elmotoren er ca. 90 %. Samtidig er prisen for batterier til biler faldet kraftigt gennem de sidste 10 år og i 2026 forventes prisen for fossildrevne og batteridrevne biler at være den samme. Produktion af batterier til elbiler øger CO2-aftrykket for produktion af elbiler sammenlignet med fossilt drevne biler. Dog udleder en elbil på grund af den reducerede udledning pr. kørte km kun under halvt så meget CO2 over hele bilens levetid.
Batteridrevne biler er således langt den mest effektive og økonomiske af nul-emissionsbrændstofferne, og det forventes, at salget af personbiler og varebiler vil blive overvejende batteridrevne indenfor det næste årti. Batteridrevne lastbiler kan også anvendes til lokal og regional distribution, hvor det daglige kørselsbehov ty- pisk er nogle få hundrede kilometer. Der findes allerede batteridrevne lastbiler på markedet, og det anslås at batterilastbiler til distributionskørsel vil være økonomisk fordelagtigt indenfor 10 år. Desuden foregår en væ- sentlig del af denne kørsel i byer, hvor lavt støjniveau og ingen lokal forurening giver markante miljø- og sundhedsfordele til batterilastbilerne sammenlignet med lastbiler med forbrændingsmotor.
Hvad angår den tunge langdistance transport, der udgør langt størstedelen af lastbiltrafikken, anslås den mest konkurrencedygtige løsning af være hydrogen til brændselsceller i kombination med en elmotor. Ved en CO2- afgift på 1500 kr./ton i 2030 anslås dette være en billigere løsning end fossil diesel. Direkte elektrificering anslås stadig at have den billigste driftsøkonomi pr. km over lastbilens levetid, men rækkevidde og opladnings- tid er i dag en væsentlig udfordring. Dog går udviklingen i øjeblikket stærkt på begge områder. E-diesel og e- metan forventes i 2030 stadig at være dyrere pr. km. end fossil diesel og forventes således kun anvendt i
tilfælde hvor direkte elektrificering eller brændselsceller ikke er en løsning, såsom skibs- og langdistancefly- trafikken. 129
Klimavenlige alternativer til fossil diesel er stadig nye og langt fra alle er markedsmodne. Der synes ikke at
tegne sig én klar vinderteknologi for de lange lastbilture, som det fx er tilfældet med elbiler på personbils- området og i distributionskørslen. Fra dansk side kan vi ikke påvirke udbuddet af teknologier væsentligt, da teknologiudviklingen foregår hos lastbilproducenter i udlandet.
Der kan potentielt opstå systemiske begrænsninger ved opskalering af flere af de grønne drivmidler. Det kan fx gælde udbuddet af biogas, da biomasse er en begrænset global ressource, eller råstoffer til brug for batterier, hvilket kan fordyre de elektriske lastbiler.
Direkte elektrificering og e-brændstoffer er langsigtede løsninger, der ikke forventes at give en væsentlig reduktion inden 2030. Her kan det være relevant at overveje om gaslastbiler kan være en overgangsteknologi, som kan bi- drage til 70-procentsmålet i 2030. Svaret er, at nettoeffekten på Danmarks samlede CO2-udledninger ved øget brug af biogas i lastbilerne vil være meget begrænset, fordi det samlede udbud af biogas formentlig ikke påvirkes, da det drives af produktionsstøtten. Gasforbrug fra disse lastbiler, selv hvis det
regnskabsteknisk antages at være ren biometan, vil grundlæggende fortrænge forbrug af biometan andre steder, og dermed vil nettoeffekten af gasdrevne lastbiler i praksis svare til effekten ved skift fra diesel til naturgas
Endelig kan biomasse også fungere som energikilde til flydende biobrændstoffer som fx HVO-diesel. Mange
biobrændstoftyper er praktiske, da de ligesom e-diesel kan anvende samme tankinfrastruktur som fossil diesel og tilbyder stort set uændret funktionalitet. Men klimavenligheden er problematisk i mange tilfælde. Særligt for 1.- generationsbiobrændstoffer kan klimabelastningen i et livscyklusperspektiv være betragtelig. For 2.-generations- brændstoffer gælder det, at de ligesom biogas også kan lide under mangel på bæredygtig biomasse, hvis de skal udbredes bredt i Europa. Endelig kan en stor konkurrence om biomasseressourcer øge prisen på biobrændstof, hvilket taler for, at bæredygtige biobrændstoffer kan blive en dyr løsning
Potentialet for produktion af biogas er på europæisk plan langt mindre end den tunge transports energibehov, når der tages højde for, at også andre sektorer vil skulle bruge gas. Derfor kan biogas ikke gøre lastbiltransporten klimaneutral på lang sigt. På kort sigt vil klimaeffekten af danske biogaslastbiler reelt svare til et øget forbrug af naturgas som erstatning for diesel, hvilket i bedste fald kun giver en beskeden CO2-reduktion.
Grundlag beregning af reduktionspotentialer: Transport
I Regeringens Klimapartnerskaber for Energi- og forsyningssektoren er der beskrevet, at flere køretøjer skal anvende grønne energityper: ”6,2 mio. ton CO2 i transportsektoren vil kunne reduceres ved erstatning af fos- sildrevne køretøjer med køretøjer drevet af el og biogas. […] Der er behov for ca. en halvering af de fossile brændsler i transport- og industrisektoren for at komme i mål med 70 %-målsætningen130.”
Desuden er der opsat nogle målsætninger for transporten, for at sikre at Danmark kan reducere udlednin- gerne med 70 % i 2020, samt sigte mod at blive CO2-neutrale i 2050. Nogle af de opsatte målsætninger er:131
1. 1 mio. el- og hybridbiler
a. […] i 2024 er mere end halvdelen af alle solgte personbiler, der er el- eller pluginhybrider, og det i 2027 er mere end 90 %.
b. […] i 2026 er halvdelen af alle solgte varebiler, der er el- eller pluginhybrider, og det i 2030 er over 90 %.
2. Elektrificeret kollektiv og tung transport
129 veje_til_klimaneutral_lastbiltransport.pdf
130 Danmark kan mere II, Regeringen, april 2022
131 Klimapartnerskab Energi og Forsyning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020
a. […] ca. 50 % af alle rutebusser i 2025 og over 95 % i 2030 er drevet af vedvarende energi (hhv. ~75 % el og ~20 % biogas). Hertil forudsættes, at 10 % af turistbusser er eldrevne og 10
% biogasdrevne i 2030.
b. […] ca. 2.500 lastbiler er drevet af el eller biogas i 2030. For at nå dette forudsættes det, at det i 2025 er ca. 8 % af alle solgte lastbiler, der er drevet af el og biogas, og det i 2030 er ca. 32 % (ligeligt fordelt mellem el og biogas).
3. 15 % iblanding af biobrændstoffer.
Hvad disse målsætninger svarer til på Mors, er beskrevet herunder:
• For at kunne nå målsætning 1a til 2024 for Mors, skal antallet af solgte el- og pluginhybridbiler stige med 189,5 %.
• For målsætning 1b for varebiler på Mors, skal der ske en radikal stigning af anskaffede el- og hybrid- varebiler for at nå 50 % til 2026 og over 90 % til 2030, da der ikke var registeret nogen el- og plugin- hybridvarevogne i 2020 for Morsø Kommune.
• Målsætning 2a og 2b kræver også radikal ændring, da busserne og lastbilerne på Mors i 2020 var fossilt drevne.
• Vedrørende målsætning 3, så var anvendelsen af biobrændstof steget fra ingen anvendelse i 1990 til at udgøre 43TJ i 2020 som erstatning til fossilt brændstof. Dette svarer til 7 % af det samlede forbrug af brændsler for transporten. For at opnå 15 % iblanding af biobrændstoffer i 2030, skal der anvendes 91,8TJ.
Sluttelig DTL - Danske Vognmænd har udarbejdet anbefalinger til tiltag på kort, mellemlangt og længere sigt på, hvordan transporterhvervet i Danmark kan bidrage til den grønne omstilling og reduktion af CO2-udled- ningen frem mod 2030132 Dette inkludere bl.a. forslag til optimering af ruter og fyldning af vogne, alternative brændstoffer såsom brint eller el.
Opsamling på undersøgelse af energiproduktion og forbrug i Mors
Ud fra hvad der blevet undersøgt, kan det konkluderes, at der er behov for udvikling på flere fronter: For at fremtidssikre elproduktionen er der behov for at modernisere den eksisterende energiproduktionsplatform (vindmøller og solcelleanlæg), og der bør fortsat arbejdes for at reducere anvendelsen af naturgas i kraftvar- meanlæggene.
Vedrørende varmesektoren er den forsat afhængig af fossile brændsler (naturgas), både for de individuelle opvarmningsteknologier og den kollektive forsynings vedkommende. Dog er der potentialer for at udvide Ƞernvarmenettet, som kan fortrænge områder med individuelle gasfyr. Dette kan hjælpe med at reducere forbruget af naturgas til opvarmning.
Erhvervet anvender også meget naturgas, fuelolie og brændselsolie til deres interne processer. En undersø- gelse udført med Dansk Industri viste, at størstedelen af disse ressourcer blev anvendt til højtemperaturspro- cesser, som er dyre at elektrificere. Dermed kan det konkluderes, at hvis disse processer skal omdannes til grønne energikilder, så kræver det adgang til energikilder som brint, biogas eller tilsvarende.
Sluttelig kan det konkluderes, at der er en forsat stigning i antallet af motorkøretøjer på Mors og at disse primært anvender fossilt brændstof.
Dermed er der behov for udvikling ved alle områderne, hvis målet om 70 % reduktion af CO2 skal kunne nås i 2030 og der skal opnås klimaneutralitet inden 2050.
Reduktionspotentialer - Energi
Figur 3 på side 10 viser, at energisektoren og transporten har reduceret udledningen med 200.000 ton CO2e. Dette betyder at CO2-udledningerne forsat skal reduceres med 113.000 ton CO2e, samlet for både energi- og klimaudledningerne, til 2030.
Der er beskrevet politiske målsætninger, for de forskellige afsnit, som angiver målsætninger og virkemidler at opnå 70 % CO2-reduktion i 2030. Med disse målsætninger og de stedbundende ressourcer og muligheder på Mors, vil der herefter blive beskrevet, hvordan udledning potentielt kan reduceres.
For Xxxx stammede den primære udledning fra transporten og boliger i 2020, som kan ses på Figur 68.
Figur 68 - CO2e udledning i 2020.
Udledningerne fra boliger og fritidshuse stammer primært fra individuelle opvarmningsteknologier, såsom olie- og naturgasfyr, samt kollektiv opvarmning. Det er en national målsætning jævnfør Regeringens Klima- partnerskab for Energi og Forsyning at naturgas skal udfases fra Ƞernvarmeproduktionen i 2030. Det vil sige, at udledningen af denne kilde Ƞernes helt og bliver erstattet af grøn gas. Ligeledes skal 95 % af oliefyrene og 70 % af naturgasfyrene udfases fra den individuelle opvarmning inden 2030: De resterende naturgasfyr skal anvende grøn gas, fremfor naturgas. Hvis disse målsætninger bliver opnået, vil det resultere i en potentiel reduktion på 23.000 ton CO2e.
Udledningerne fra virksomheder stammer primært fra anvendelsen af naturgas til industrielle processer. Dog, er der forsat andre tiltag, som erhvervet kan anvende. Regeringens Klimapartnerskab for Produktions- virksomhed/Energiintensiv industri anbefaler en lang række tiltag til at opnå 90-95 % reduktion i deres scope 1 udledninger til og med 2030. Disse tiltag er effektivisering, elektrificering, anvendelse af grøn transport og biogas, samtidig med at der forventes vækst for virksomhederne. Hvis disse målsætninger bliver opnået, vil det resultere i en potentiel reduktion på 12.000 ton CO2e.
Udledningerne fra landbrug og transport stammer primært fra den samme kilde: Fossile drivmidler for mo- torkøretøjer, såsom person- og varebiler, lastbiler, traktorer mm. Landbrugets resterende udledninger stam- mer fra anvendelse af elektricitet.
Det kan pointeres at udledningen af dieselolie er 40.000 tons CO2e af den samlede 63.000 ton CO2e. Derfor bør det undersøges om disse kan konventernes til elektricitet, brint eller anden høj udbytteenergikilde.
Anbefalingerne fra Regeringens Klimapartnerskab for Energi og Forsyning er, at antallet af nyregistrerede el- eller pluginhybrider stiger i henhold til de nationale målsætninger, at den kollektive og tunge transport elek- trificeres og øget anvendelse af iblanding af biobrændstoffer. Dog er disse anbefalinger omstændelige og der er usikkerheder forbundet med dem, vedrørende udfasning af eksisterende motorkøretøjer mm.
Yderligere er anbefalingen fra Regeringens Klimapartnerskab for Energi og Forsyning at de fossile brændsler ca. skal halveres i 2030. Dette er i forlængelse af målsætningerne om, at flere motorkøretøjer skal anvende elektricitet, brint eller andet drivmiddel.
Hvis denne målsætning bliver fulgt fuldt, vil det resultere i en potentiel reduktion på 6.000 ton CO2e for land- bruget og 21.000 ton CO2e for transportsektoren. Samlet vil dette give en reduktion på 27.000 ton CO2e.
Reduktion af udledningerne fra elforsyningen har medført en godtgørelse på 13.000 ton CO2e i 2020. Dog er godtgørelsen af produktion af vedvarende energi ikke længere gældende efter 2030, da ifølge Danmark kan mere II, vil hele energiproduktionen i Danmark i 2030 være grøn. Dette vil resultere i at der ikke fremgå en CO2 besparelse i regnskabet fra elforsyningen i 2030.
Reduktion af udledningerne fra biogas har medført til en godtgørelse på 21.000 ton CO2e i 2020. Dog forven- tes det, at gasnettet er 100 % grønt i 2030 jf. Danmark kan mere II. Derfor vil der ikke fremgå en CO2 besparelse i regnskabet fra biogassen i 2030.
Alle reduktioner og målsætninger er usikre og afhænger af mange forskellige faktorer, såsom støtte fra Mors’ lokalpolitikere, oprustning eller etablering af infrastruktur, opsætning af nye teknologiske anlæg, udvidelse af den lokale elproduktion og meget mere.
Hvis de nationale målsætninger opfyldes, resulterer de i en samler potentiel reduktion på 30.000 ton CO2e
Figur 69 - Potentiel CO2 reduktion til 2030 - med regerings klimapartnerskaber og Danmark kan mere II målsætninger implementeret. Den skraverede grå kasse for 2020 er CO2-godtgørelse fra el-eksport og biogasproduktionen, som foregik i 2020.
Figur 69 viser reduktionerne af udledningerne fra målsætningerne beskrevet ovenover. Derudover viser figu- ren også, i det grå felt, godtgørelsen fra elforsyningen og biogassen i 2020. Den kompensation forventes ud- faset i 2030, derfor er den inkluderet i figuren.
Det ses, at hvis alle forslagene implementeres fuldt ud, kan de 63.000 ton CO2e fra 2020 blive reduceret til en udledning på 35.000 ton CO2e i 2030.
Denne reduktion vil kræve fuld implementering af forslagene fra Regeringens Klimapartnerskaber og Dan- mark kan mere II, samtidig med at udviklingen skal starte nu, for at reduktionerne kan opnås i 2030.
Derfor skal forslagene beskrevet ovenover ses som forslag til, hvad der kan ske indenfor energisektoren og hvordan udviklingen evt. kan udformes.
Sluttelig, for mange af disse målsætninger, skal fossile energikilder erstattes af elektriske energikilder. Dette vil resultere i en stigning i elforbruget på Mors, hvortil der er fremskrivninger for den potentielle udvikling. Regeringens Klimapartnerskab for Energi og Forsyning, samt Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022 har lavet estimater for udvikling af energibehovet på landsplan. Disse fremskrivninger er fremkommet baseret ud fra den nationale forventede udvikling, i relation til opnåelsen af 70 % CO2-reduktion til 2030.
Fremskrivning for elbehovet i Morsø Kommune
0,4
0,35
0,3
0,25
0,2
0,15
0,1
0,05
0
0,346
0,301
0,263
0,173
2020 2030 2035
Regeringens Klimapartnerskab for Energi og Forsyning
Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022
TWh
På Figur 70, kan en konvertering af den nationale fremskrivning ses i relation til Morsø Kommune elbehov.
Figur 70 - Fremskrivning for elbehovet i Morsø Kommune.
Det ses, at der er forskellige forventninger til, hvor stort et elbehov Morsø Kommune får, og hvor hurtigt det behov vil fremkomme. Denne udvikling afhænger at målsætningerne beskrevet i henhold til udviklingen for boliger, erhverv, transporten mm., samt hvor hurtigt denne udvikling sker. Derfor er det usikkert, hvordan elbehovet vil udvikle sig i 2030 eller 2035, men fremskrivningerne er udarbejdet ud fra den gennemsnitlige nationale udvikling, som kan vejlede til, hvordan behovet kan blive.
Uanset hvordan elforbruget udvikler sig, skal elproduktionen forsat stamme fra VE-teknologier, hvortil Dan- mark kan mere II har opsat en målsætning om at firedoble den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Dette er for at kunne understøtte den grønne udvikling, ved at udfase fossile brændsler fra elproduktionen.
Morsø Kommunes elproduktion fra solenergi og landvind har store potentialer for udvidelse, særlig pga. den teknologiske udvikling i vindmøller som kan resultere i mere effekt fra et færre antal, dvs. at ved at opsætte større landvindmøller op, end der er installeret i dag.
Ud fra alt dette kan det konkluderes, at der er potentiale for at efterleve de nationale målsætninger om 70 % CO2-reduktion til 2030 for Morsø Kommune: Dog kræver det at udviklingen forekommer hurtigst muligt for at kunne efterleve den ambitiøse målsætning.
En systemisk tilgang til reduktion af drivhusgasser på Mors
For at nå klimamålet om CO2-neutralitet er det nødvendigt at se på en grundlæggende, systemisk omstilling af Mors. Det oplagte er at se på energistrømme: hvilke muligheder, der er i dag, og hvad der kan bygges på, for at komme tættere på målet om CO2-neutralitet i 2050. Figur 71 viser en skitse over, hvordan energistrøm- mene til opvarmning, el, og brændsler i øvrigt ser ud i dag (fuldt optrukne linjer), og hvad det er muligt at tilføre til systemet (Stiplede linjer). Opgaven er at få alle fossile energistrømme ud af systemet, og desuden indfange og lagre drivhusgasser, der kan modsvare den produktion, hvor det ikke er muligt at hindre udledning af klimagasser.
En stor andel af el- og varmeforbruget er allerede baseret på vedvarende kilder, dvs. vind, sol og biogas, men en væsentlig del er fortsat baseret på fossile kilder, primært naturgas, der bruges til opvarmning, elproduktion og højtemperaturprocesser i industrien. Transporten er i overvejende grad baseret på fossile drivmidler i dag, der produceres udenfor Mors.
Der er i dag en stor VE-andel i elproduktionen og en betydelig biogasproduktion, der opgraderes og bruges i gasnettet. Der er også mulighed for direkte anvendelse af biogas i transportsektoren. CO2-Ƞernes allerede fra biogassen, men indfanges ikke i det eksisterende anlæg for nuværende. Det er teknisk muligt at ændre op- graderingen af biogassen, så CO2 indfanges, og potentielt kan lagres eller anvendes. Incitamentet hertil vil stige, når nye syntesegasanlæg betyder en stigende efterspørgsel efter CO2 til produktion af fx kulstofholdige brændsler, og når stigende CO2-afgifter og kvotehandel gør investeringen rentabel. Regionalt arbejdes der på at skabe lagringsmuligheder, men CO2-en skal også kunne transporteres til lagerfaciliteterne enten gennem rørlagt infrastruktur eller med lastbiler. Hvis det skal ske gennem rørlagt infrastruktur, kan overflødiggjort gasinfrastruktur muligvis anvendes, og alternativt skal der føres nye rør. Under alle omstændigheder ligger den form for geologisk lagring af større mængder et stykke ude i fremtiden.
En fuld udnyttelse af den eksisterende gylleressource er allerede regnet ind i reduktionspotentialerne, og kræver enten en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg eller etablering af et yderligere anlæg, som det forventes at være opbakning til blandt landbrugerne på Mors. Men på trods af en betydelig effekt, er det langt fra nok til at løse de samlede udfordringer på Mors. Her skal mere til.
Figur 71. Eksisterende og potentielle energistrømme på Mors.
Der arbejdes aktuelt på at finde finansiering til etableringen af et pyrolyseanlæg på Mors, hvor der arbejdes med at få biomasse i form af have/park-affald og spildevandsslam. Det vil kunne udvides med fiberfraktionen fra biogasanlægget og med biomasse fra landbrugsproduktionen. Desuden forventes anlægget at kunne bi- drage med overskudsvarme til Ƞernvarmeproduktionen.
Et sådant anlæg vil potentielt kunne bidrage med betydelige reduktioner i form af CO2-lagring i biokul, og fortrængning af naturgas fra Ƞernvarmeproduktionen både i kraft af overskudsvarme og pyrolysegas. Pyroly- segassen kan også videreforarbejdes til brændstof til transportsektoren. Især biokul er dog forbundet med store usikkerheder, da der er usikkerhed om, hvilke miljøeffekter biokul har på jorden, og om det overhovedet bliver en økonomisk set realistisk mulighed for jordbrugerne133. I Landbrugsaftalen indregnes pyrolyse som en væsentlig del af virkemidlerne til reduktioner i landbrugssektoren, der sammen med udtag af kulstofsrige jorde, bioforgasning af gylle, skovrejsning og nye fordertilsætningsstoffer til kvæg står for langt størstedelen af reduktionspotentialet i jordbrugssektoren134.
Hvis man derudover kan tilføje brintproduktion og syntesegasproduktion til energisystemet (Power to X), bli- ver der mulighed for yderligere synergieffekter i form af muligheden for at producere alternativer til fossile brændsler til transportsektoren, et kommende pyrolyseanlæg vil have endnu en afsætningskanal for
133 xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxx/000000000/Xxxxxxx_xxxxxxxxx_00.00.0000.xxx
134 xxxxx://xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxx_x.xxx
pyrolysegassen, og biogas vil kunne afsætte den CO2, der Ƞernes fra gassen under opgradering. Brintproduk- tion og syntesegas kræver dog en betydelig elforsyning, og dermed øget produktion af vedvarende energi.
Såfremt der kan skabes gode rammebetingelser for at de ”manglende” brikker i systemet kan tilføjes, er det en fordel at placere produktionen af vedvarende energi, biogas, pyrolyse, brintproduktion og syntesegas- fremstilling geografisk tæt på hinanden og på aftagere af restvarme med henblik på at minimere omkostnin- ger til infrastruktur og varmetab. Endvidere viser erfaringerne fra GreenLab i Skive, at en bevidst strategi om samlokalisering er med til at tiltrække virksomheder, investorer, fondsmidler, vidensinstitutioner og støtte- midler fra statslige puljer, og dermed bidrage til arbejdspladser og udvikling135.