Udskriftsdato: 4. oktober 2024

Udskriftsdato: 4. oktober 2024

AFG nr 9462 af 28/02/2017 (Gældende)

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder afskedigelse ­ ansættelse ­ ej medhold

Ministerium: Social­ og Boligministeriet

Journalnummer: 2016­6810­16553

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder afskedigelse - ansættelse - ej medhold

X.xx. 2016-6810-16553

En psykologilærer fik nedsat sin arbejdstid. Skolens begrundelse for, at netop han skulle have nedsat sin arbejdstid, var at der manglede aktivitet inden for psykologifaget, og at han kun underviste i psykologi. Det var ikke tilstrækkeligt til at skabe en formodning for forskelsbehandling, at han havde en betydeligt højere alder end de øvrige to psykologilærere, der også kun havde undervisningskompetence i psykologi, eller at det skete tæt på hans 70-årige fødselsdag. Psykologilæreren fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en lektor i psykologi blev varslet en nedsættelse af arbejdstiden.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev varslet en nedsættelse af arbejdstiden.

Sagsfremstilling

Xxxxxx, der er født den 23. september 1945, blev ansat som underviser i psykologi hos indklagede undervisningsinstitut i 1974.

Indklagede har flere afdelinger, bland andet i by A, hvor xxxxxx var ansat som lektor.

Klager fungerede under ansættelsen blandt andet som fagkoordinator i faget psykologi i 40 år og som HF-vejleder i 35 år.

Af skema fra afholdt MUS-samtale den 10. maj 2012 fremgår under punkt 1 om ”mål og opgaver i årene der kommer”, at klager gerne vil være med til at uddanne nye vejledere. Under punkt 4 om ”øvrige konklusioner vedrørende fremtiden” fremgår, at klager forventer at være til rådighed som kursusleder i endnu mindst 2 år.

Sammen med en kollega uddannede klager i skoleårene 2012/13 og 2013/14 flere kolleger til at fungere som HF-vejledere.

Indklagede fravalgte i foråret 2014, med virkning fra august 2014, klager som HF-vejleder. Klager blev valgt fra med den begrundelse, at man ønskede, at han skulle undervise mere. Indklagede traf også beslutning om at fratage klager funktionen som fagkoordinator.

Der blev udnævnt en ny HF-leder fra skoleårets start i 2014.

Klager blev i oktober 2014 af den nye HF-leder pålagt at overtage et psykologihold på indklagedes afdeling i by B, der skulle til eksamen i december 2014.

Det fremgår af klagers udfyldte skema om ønsker til skoleåret 2015/16, at han ønskede at fortsætte på fuld tid. Skemaet skulle udfyldes senest mandag den 9. marts 2015.

Det fremgår af brev fra indklagede af 18. marts 2015, at indklagede på grund af manglende aktivitet inden for psykologifaget påtænkte at ændre klagers arbejdstid til 30 procent af en fuldtidsstilling i efterårsseme- steret, med virkning fra den 1. oktober 2015. Arbejdstiden ville fra 1. januar 2016 og fremefter udgøre 75 procent af en fuldtidsstilling. Brevet er underskrevet af rektor.

Af klagers høringssvar af 27. marts 2015 fremgår blandt andet: ”Enhver med kendskab til timeog fagfordeling ved, at der lige så

godt kunne have stået om manglende aktivitet inden for historiefaget eller biologifaget, så der ligger et valg i, at det er psykologi, der skal bære nedgangen, og endnu et valg i, at det er mig, der peges ud. Det er lidt tankevækkende, at nedgangen i arbejdstid til 30 % træder i kraft en uge efter, at jeg er fyldt 70 år.

Jeg synes, at jeg, siden […HF-lederens] udnævnelse til HF-leder, har været persona non grata på [… indklagede undervisningsinsti tut], og behandlingen af mig har været ydmygende og krænkende. For nylig fik jeg således en ret ubehagelig mail fra […HF-lederen], fordi jeg benyttede mig af, at skolen havde besluttet, at holdene på psykologi B kunne vælge gruppevis trækning til eksamen muligheden var der, men psykologilærerne og kursisterne skulle åbenbart ikke benytte sig af den.

Senest 09.03.15 kunne lærerne på HF indsende ønsker om arbejdstid m.m. for det kommende år. Jeg ønskede fuld arbejdstid. Nedsættelse af arbejdstiden til 30 % af en fuldtidsstilling er en så væsentlig ændring, at det ifølge GL er at sidestille med en opsigelse. Jeg ønsker ikke denne ændring i min arbejdstid, og derfor betragter jeg mig som opsagt med udgangen af september 2015.

Skolen bedes bekræfte, at den ved min fratrædelse udbetaler en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn. ”

Ved indklagedes brev af 27. marts 2015 blev ansættelsesforholdet ophævet. Af brevet, der er underskrevet af rektor, fremgår blandt andet:

”[…Indklagede] anerkender dit synspunkt. Da du har mere end 17 års ansættelse, vil der med din lønseddel ultimo september 2015 blive indbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn i henhold ti[l] funktionærloven og din sidste arbejdsdag vil være den 30. september 2015.

[…]

Med baggrund i dit brev mener jeg, at det er centralt, at du tirsdag den 7. april 2015 kl. 13.00 møder til en trivselssamtale med […HFlederen]. ”

Den 28. april 2015 blev der indgået en fratrædelsesaftale. Af aftalen fremgår blandt andet, at klager skulle fratræde sin stilling med udgangen af september 2015, at der med udgangen af september 2015 ville blive udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn, og at klager var ubetinget fritstillet med virkning

fra den 24. april 2015 uden modregningsadgang ved andet arbejde. Det fremgik videre, at indklagede udbetalte merarbejde på i alt 125,2 timer i forholdet 1:1.

Den 14. januar 2016 fremsatte xxxxxx et krav mod indklagede efter forskelsbehandlingsloven, hvilket blev afvist af indklagede den 18. januar 2016.

Xxxxx blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 17. marts 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han ved varslingen af nedsættelse af arbejdstid er blevet udsat for forskelsbe- handling på grund af alder.

Klager har nedlagt påstand om godtgørelse svarende til 18 måneders løn, subsidiært en godtgørelse fastsat efter Ligebehandlingsnævnets skøn.

I forhold til indklagedes afvisningspåstand gør klager gældende, at fratrædelsesaftalen utvivlsomt ikke er indgået til fuld og endelig afgørelse, da det ikke fremgår af aftalen. Det er herudover ubestridt, at parterne ikke drøftede spørgsmålet om forskelsbehandling ved indgåelse af aftalen. Klager er derfor ikke afskåret fra at rejse et krav efter forskelsbehandlingsloven, uanset at hans fagforening bistod ham ved indgåelsen af aftalen.

Det bestrides, at der skulle være udvist retsfortabende passivitet ved, at klager henvendte sig cirka 3 måneder efter den endelige fratrædelse.

Klager er den HF-lærer hos indklagede med længst anciennitet. Klager var den ældste og mest erfarne underviser i psykologi-faget. Klagers baggrund, hvor han blandt andet har været tilsynsførende for lærerkandidater med psykologi som fag og har skrevet flere grundbøger i psykologi, indebærer, at han er særdeles kvalificeret.

Klager har aldrig fået en påtale for sit arbejde eller sine kvalifikationer.

Klager var den eneste af indklagedes i alt cirka 80 HF-lærere, hvis arbejdstid blev varslet nedsat. Der blev ikke foretaget nogen afskedigelser. Det er yderst sjældent, at fastansatte lærere på HF har fået nedsat deres arbejdstid eller er blevet opsagt på grund af manglende aktivitet.

Klager var den næstældste lærer hos indklagede. Den ældste lærer var underviser i matematik og fysik, hvor der i fysik er mangel på lærere.

I de seneste år op til opsigelsen var klagers alder jævnligt et tema i samtaler med den tidligere HF-le- der. Lederen spurgte indirekte ind til, hvornår klager gik på pension. Der henvises til MUS-samtalen fra den 10. maj 2012.

Indklagede har systematisk frataget klager hans tidligere funktioner op til varslingen uden saglig begrun- delse eller begrundelse overhovedet.

Det er ikke en korrekt gengivelse, når indklagede anfører, at klager ikke søgte stillingen som fuldtidsvej- leder. Da klager blev bekendt med, at en kollega opsagde sin stilling som vejleder, spurgte han sin tidlige- re HF-leder om, hvorvidt den ledige vejlederpost betød noget for hans tilknytning til vejledningen. Svaret fra lederen var, at klager fortsat ikke skulle indgå i vejledningen. Klager fandt det derfor udsigtsløst at ansøge om en stilling som fuldtidsvejleder, da det var åbenbart, at han ikke ville komme i betragtning.

Indklagede har ikke dokumenteret, at der på tidspunktet for varslingen af klager var manglende aktivitet inden for psykologifaget.

På det tidspunkt, hvor klager blev varslet, var tilmeldingerne for enkeltfagskursisterne ikke åbnet op endnu. De åbnede først op i april. Derfor var tilmeldingerne til en stor del af skolens aktiviteter end ikke begyndt, da skolen i marts 2015 varslede ændringen af klagers arbejdstid.

Da den lærer, der i efteråret 2014 havde det kuldsejlede psykologihold, ikke længere var ansat, var der forholdsmæssigt mere undervisning i psykologi i 2015/16 i by B til de øvrige psykologilærere.

Time-fagfordelingen på HF er som forbundne kar. Indklagede har ikke redegjort for alternativer til en nedsættelse af arbejdstiden.

Klager har opfordret indklagede til at fremlægge oplysninger om, hvornår i foråret 2015 der kunne konstateres et fald i antal årselever i psykologi, og hvor mange andre fastansatte lærere der enten blev fyret eller fik ændret deres arbejdstid som følge af nedgangen i det samlede antal årselever og som følge af faldende elevtal i andre faggrupper.

Indklagede har ikke godtgjort, at det lige netop var klager, som skulle berøres af den angiveligt manglen- de aktivitet, eller at der ikke var alternativer til nedsættelse af arbejdstiden.

Tillidsrepræsentanten har til klager oplyst, at klager blev udvalgt blandt de i foråret 2015 7 undervisere i psykologi, da klager kun havde undervisningskompetence i psykologi.

Klager kan konstatere, at lærerne B, A og F også kun havde undervisningskompetence i psykologi. De er ansat henholdsvis den 1. august 2011, den 1. august 2012 og den 1. januar 2015 og er født i 1974, 1972 og 1988. A havde i øvrigt ikke pædagogikum.

Indklagedes fremlagte oversigt over lærersammensætningen i psykologi i foråret 2015 redegør ikke udtømmende for klagers særlige opgaver og funktioner. Oversigten bærer præg af, at det har været afgørende for indklagede at anføre mange særlige opgaver og funktioner for de øvrige psykologilærere uden at anføre noget om klagers særlige opgaver og funktioner.

Oversigten er i øvrigt behæftet med fejl. Det er ikke korrekt, at B i foråret 2015 varetog funktionen pædagogisk psykologisk vejledning. Den funktion blev varetaget af klager.

Den eneste funktion, som B således varetog i foråret 2015, var funktionen som vejleder – en funktion, som klager tidligere havde bestridt i 35 år og derfor uden videre ville have kunnet varetage.

Klager forstår indklagedes oversigt vedrørende B’s særlige kompetencer ved valg af videregående uddan- nelse således, at indklagede var af den opfattelse, at klager ikke havde de fornødne kompetencer til at vejlede om valg af videregående uddannelser. Det bestrides.

Klager har fremlagt et bilag, hvor det er uddybet, at klagers funktioner i organisationen var:

– Xxxxxxxxxxx for lærerkandidater

– Pædagogikum-koordinator

– Tilsynsførende for lærerkandidater i psykologi for ministeriet

– Pædagogisk-psykologisk vejledning

– Studiestøtte for kursister med særlige behov

Det er også beskrevet, at klager havde følgende kompetencer i øvrigt:

– Censor i psykologi i 20 år på universitetet

– Skrevet 3 grundbøger i psykologi til de gymnasiale uddannelser

– Planlagt og gennemført flere voksen-pædagogiske uddannelser

– 35 års erfaring som HF-vejleder

– Uddannet nye HF-vejledere i 2012/13 og 2013/14

– Stort kendskab til organisationen efter mere end 40 års ansættelse og efter udøvelse af næsten alle funktioner i organisationen

B havde – ved varslingen af nedgangen af klagerens arbejdstid – alene kompetence til at undervise i psykologi, hun er født i 1974 og blev ansat den 1. august 2011, hun besad funktionen som vejleder og havde pædagogikum.

Xxxxxxxxxx står klager, der også alene havde kompetence til at undervise i psykologi, er født i 1945, blev ansat hos indklagede i 1974, havde været kursusleder for Lærer B ved hendes gennemførelse af pædagogikum, var pædagogisk-psykologisk vejleder, havde 35 års erfaring i vejledning og havde varig dispensation fra kravet om pædagogikum, og således ansås for at have pædagogikum, samt i 10 år havde været ministeriets tilsynsførende for lærerkandidater i pædagogikum i psykologi på gymnasier og HF-kurser over hele landet.

Udvælgelsen af klager til nedsat arbejdstid frem for B er en faktisk omstændighed, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Det er i øvrigt påfaldende, at klager kunne undværes frem for A, der end ikke havde den fornødne undervisningskompetence og alene havde været ansat siden den 1. august 2012. Det er også en faktisk omstændighed, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Klagers mangeårige erfaring som underviser indebar, at han enten havde undervist på alle tænkelige tilrettelæggelsesformer, eller at han var i stand til med kort oplæring at tilegne sig de evner, der skulle til at undervise i eksempelvis E-learning eller i fjernundervisning for voksne. Klager havde således undervist i lørdagshold med seminarer en gang om måneden, som er forløberen for det, som udviklede sig til E-learning.

Eneste forskel i det kursus, klageren underviste i, og E-learningskurser er anvendelsen af IT. Klagerens undervisningsbog anvendes på et af skolens E-learningshold.

De af indklagede påståede særlige kvalifikationer, som de øvrige psykologilærere besad, besad klageren således også, eller også var han i stand til at erhverve sig disse kvalifikationer i løbet af kort tid.

Indklagede har systematisk frataget klager de selvsamme funktioner, som indklagede nu henviser til bliver udført af øvrige 1-fagslærere. Det er ikke dokumenteret, hvorfor det var mere vanskeligt at skemalægge klager fremfor de andre 1-fagslærere.

Det er påfaldende, at indklagede føler behov for at desavouere de funktioner, som klager har bestridt under sin langvarige ansættelse.

Indklagedes bemærkning om klagers funktion som tilsynsførende er krænkende for klager. Det er forbun- det med betydelig anerkendelse at blive beskikket som tilsynsførende af ministeriet. Det siger sig selv, at en tilsynsførendes faglige niveau skal være ganske betydeligt. I hele indklagedes historie er det alene klager, der er blevet udpeget som tilsynsførende i noget fag af ministeriet.

Det fremgår ikke direkte af indklagedes bemærkninger, hvornår de havde konstateret et fald i antallet af årselever.

Med baggrund i de fremlagte oplysninger må indklagede dog senest den 15. december 2014 have konstateret et fald i antallet af årselever i psykologi.

Indklagede varslede imidlertid først en ændring af klagerens arbejdstid den 18. marts 2015.

Klager bemærker, at de øvrige lærere, der blev sat ned i arbejdstid i 2015, først indgik aftale herom, efter at tilmeldingerne for enkeltfagskursister var åbnet i april 2015. Xxxxxxxxxxx skete herudover for de andre læreres vedkommende efter gensidig aftale. Klager finder det påfaldende, at han var den eneste lærer på hele HF, der fik varslet ændringer af sin arbejdstid allerede i marts 2015.

At indklagede sædvanligvis først varsler ændringer af arbejdstiden på et senere tidspunkt end marts underbygges af, at aftalerne fra året forinden er dateret den 19. juni 2014.

Hvorfor det har været nødvendigt at varsle klager allerede i marts, hvilket helt åbenbart ikke er sædvanlig praksis, er således uvist.

Det må derfor lægges til grund, at ændringen af klagers arbejdstid ikke har sammenhæng med faldet af årselever i psykologi.

Tværtimod kan det konstateres, at indklagede varslede klager 9 dage efter, at klager havde indgivet sine ønsker til arbejdsopgaver det kommende skoleår, og hvor det stod klart for indklagede, at klager havde intentioner om at fortsætte med at arbejde.

Det er således nærliggende at antage, at der er sammenhæng mellem klagerens indgivelse af ønsker til det kommende skoleårs opgaver og varslingen.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Der er indgået en fratrædelsesaftale i april 2015 under medvirken af klagers fagforbund. Selvom det ikke er specifikt anført i fratrædelsesaftalen, at den er indgået til fuld og endelig afgørelse, ligger dette implicit i den udformede aftale, også set i lyset af, at fagforeningen har forhandlet sig til en fritstilling uden modregning af 5 måneders varighed.

Fratrædelsesaftalen blev indgået i april 2015, og der først blev rettet et krav vedrørende forskelsbehand- ling i januar 2016. Klager har dermed udvist en sådan grad af passivitet, at klager allerede af den grund ikke kan få medhold.

Klager har desuden ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagedes varsling var sagligt begrundet i manglende udbud af psykologihold, og klager var den lærer, som ”bedst kunne undværes”. Klagers alder indgik hverken direkte eller indirekte i vurderingen.

Af central betydning er, at klager alene havde undervisningskompetence i ét fag.

Indklagede afviser på noget tidligere tidspunkt systematisk at have frataget klager hans tidligere funktio- ner ”uden saglig begrundelse eller begrundelse overhovedet”.

Efter at den nye overenskomst ”OK 13” trådte i kraft den 1. august 2014 på det gymnasiale område, overgik planlægningen af undervisningen fra at være baseret på akkordstyrede opgørelser til at være en ledelsesstyret vurdering, som udelukkende baserer sig på en ledelsesmæssig fastsættelse af, hvor mange ressourcer, der samlet set må anvendes på at levere kerneydelsen i form af undervisning sammenholdt med indtægtsgrundlaget.

Som konsekvens heraf blev det således også ledelsen hos indklagede, der fremadrettet traf beslutning om, hvor mange hold den enkelte lærer skulle undervise i forhold til en given ansættelsesnorm. I denne vurdering indgår en række parametre i form af erfaring, antal fag, niveauer, antal kursister på holdene, mængder af rettearbejde i skrifttunge fag, samarbejdsrelationer samt øvrige opgaver og produkti- vitet. Indklagede henviser i denne forbindelse til indklagedes vejledning om ”Arbejdets tilrettelæggelse 2014-2015”.

Ved fagfordelingen hos indklagede er der den særskilte udfordring, at institutionen har flere geografisk spredte afdelinger og cirka 70 fastansatte gymnasielærere, som skal fordeles.

Jo smallere en fagpallet, den enkelte lærer har, jo sværere er det at sammensætte undervisningsopgaver nok til, at ansættelsen bliver rentabel. Såfremt læreren kun har faglig og pædagogisk kompetence til at undervise i et fag i den gymnasiale fagrække, som det var tilfældet med klager i faget psykologi, giver det anledning til særskilte udfordringer i form af mange bindinger og lav fleksibilitet.

Indtægterne hos indklagede stammer fra undervisningstaxametrene, som følger den enkelte kursist i forhold til antal undervisningstimer. Når indklagede ansætter lærere, ansættes de til undervisning, og så er både lærerne og skolen forpligtede til henholdsvis at varetage og tildele undervisningsopgaver i overensstemmelse med den aftalte ansættelsesgrad gældende på ansættelsestidspunktet.

Det er indtægterne fra undervisningen, der i forhold til antallet af ansatte skal gøre institutionen renta- bel. Hos indklagede findes ud over undervisningen et antal funktioner, som også varetages af udvalgte lærere, herunder studievejledning.

Som organisation har indklagede i de seneste år ændret strategi i forhold til sine funktionsstillinger generelt og studievejledning i særdeleshed. Det

har vist sig at være alt for ufleksibelt såvel som dyrt at have lærere ansat både med undervisning og funktioner, herunder fordi funktionerne ikke giver taxameter, ligesom der ikke er krav om, at opgaverne skal varetages af akademikere.

Indklagede har over de sidste fire år reduceret antallet af lærere i vejledningen og funktionsstillinger generelt.

Af oversigt over funktionsstillinger for skoleårene 2012/13 til 2015/16 fremgår, at fire relativt unge deltidsvejledere blev taget ud af vejledning i skoleåret 2013/14, og at en medarbejder født i 1970 blev taget ud af vejledningen i 2014/15 ligesom klager.

Indklagede har fra skoleåret 2014/15 i stedet kunnet ansætte to nye faste fuldtidsvejledere (fra 2015/16 fire fuldtidsvejledere), som kan sikre ensartet kontinuerlig vejledning og god service uafhængig af undervisningsforpligtelse og tilbagefaldsklausuler. Ansættelser som fuldtidsvejledere er også økonomisk rentable, da disse medarbejdere ikke er omfattet af adjunkt/lektortillægget, men oppebær et lavere rådig- hedstillæg.

En medarbejder født 1949 overgik i skoleåret 2014/15 fra at være deltidsvejleder til fuldtidsvejleder.

Stillingerne som fuldtidsvejleder var slået op i henholdsvis maj og december 2014, men klager søgte ikke disse stillinger.

Klagers forklaring på, hvorfor han ikke ønskede at søge stillingerne som fuldtidsvejleder, kan ikke lægges til grund. Faktum er, at han ikke søgte, og at han heller ikke drøftede kompetenceudvikling med sin nye HF-leder, som var hans leder fra skoleåret 2014/15.

Indklagede har fremlagt en oversigt over antal årselever fra 2012/13 til 2015/16, der viser følgende udvikling i antal årselever for faget psykologi og samlet set for HF enkeltfag og 2-årigt HF (samlet antal i parentes):

2012/13: 32,76 årselever (727,38)

2013/14: 41,39 årselever (758,10)

2014/15: 43,96 årselever (749,10)

2015/16: 40,24 årselever (739,52)

Til belysning af medarbejdersammensætningen i faget psykologi har indklagede fremlagt en oversigt over psykologilærernes fag og funktioner i skoleåret 2014/15:

Der er fremlagt en oversigt over personalets aldersfordeling ved indklagede sammenholdt med sektoren per februar 2015. Oversigten viser blandt andet, at 14,5 procent af indklagedes ansatte var 60-64 år (for sektoren: 12,90 procent), og at 5,0 procent af de ansatte var over 64 år (for sektoren: 5,20 procent).

Det er korrekt, at klager under sin ansættelse har varetaget en lang række funktioner. Indklagede kan tilslutte sig klagers uddybning af sine opgaver og funktioner, om end titlen pædagogikumkoordinator er en fin titel for et projekt, klager fik tilladelse til at påbegynde i ét skoleår, hvorefter det blev droppet igen.

Indklagede har i sin oversigt angivet de kvalifikationer og kompetencer, hvor de øvrige psykologilærere væsentligt adskilte sig fra klager, og som indklagede samtidig tillagde væsentlig betydning for driften.

Når klager eksempelvis omtaler, at indklagede ikke har fremhævet hans særlige kompetencer inden for voksenpædagogik, er det begrundet i, at den store pædagogiske udfordring hos indklagede går i en helt anden retning, da kursisterne bliver yngre og yngre.

Klagers funktion som tilsynsførende i psykologi for ministeriet er heller ikke nævnt, idet denne funktion ikke ses som en ubetinget fordel for indklagede, da den er såvel besværlig som dyr på grund af udgifter til vikardækning i løbet af året, som i øvrigt ikke kan planlægges på forhånd.

Indklagede har ingen intention om at desavouere de funktioner, som klager varetog. Da klager har gjort meget ud af at beskrive sine funktioner, har indklagede naturligvis kommenteret herpå.

Det er korrekt, at B først varetog funktionen pædagogisk-psykologisk vejledning fra efteråret 2015.

Det er også korrekt, at klager havde deltaget i oplæring af kolleger til funktionen som deltidsvejleder. Det var imidlertid en opgave for hele teamet af deltidsvejledere og dermed ikke en særskilt rolle, som klager blev pålagt.

Indklagede traf i overensstemmelse med ledelsesretten beslutning om, at klager skulle undervise mere end hidtil. I foråret 2014, hvor denne vurdering blev foretaget, lagde indklagede berettiget til grund, at antal årselever, der valgte psykologi, var stigende.

Fratagelsen af hvervet som deltidsvejleder skal først og fremmest ses i sammenhæng med den grundlæg- gende ændring af studievejledningen. Klager havde varetaget hvervet som fagkoordinator i 40 år. Denne funktion fylder dog højst 1-2 procent af en fuldtidsstilling. Der ”vindes ikke hævd” på funktionsstillinger, og da indklagede i øvrigt vurderede, at varetagelsen af funktionen kunne trænge til ny inspiration og fremdrift, blev klager frataget denne funktion.

Fratagelsen af de to funktioner havde derfor ikke nogen sammenhæng med klagers alder.

Indklagede afviser, at klagers alder i årene forud for hans fratrædelse har været et jævnligt tema. Klager har da også alene henvist til et referat af en MUS-samtale fra 2012, hvor klagers egne ønsker om fremtiden er noteret under punkt 4.

Det er korrekt, at den nuværende HF-leder henvendte sig til klager i efteråret 2014 og anmodede ham om at overtage et psykologihold. Klager har anført, at begrundelsen for at anmode ham om at overtaget hol-

det var, at han havde den største erfaring. Idet der ikke skal stilles spørgsmål ved klagers lange erfaring, skal det dog understreges, at den primære begrundelse var, at klager var den eneste psykologilærer, der havde plads i sit skema, hvorfor HF-lederen da også havde en forventning om, at klager uden eller med meget lidt merarbejde kunne løse opgaven.

I foråret 2015 konstaterede indklagede, at antallet af årselever til psykologi var faldene for næstfølgende skoleår, hvilket lå endelig fast ved skoleårets start. Begrundet i driften foretog indklagede derfor en saglig vurdering af, hvordan denne udfordring skulle håndteres.

Indklagede anmodede forud herfor, i november/december 2014, alle 2årskursisterne om at vælge valgfag for det kommende skoleår. På baggrund af disse indmeldinger sammenholdt med volumen for de forudgå- ende år lavede ledelsen et estimat, der dannede grundlag for budget, skema og holdoprettelse. Indmeldin- gerne dateret den 15. december 2014 er fremlagt under sagen.

C, D og E havde undervisningskompetence i flere fag og kunne derfor varetage mere undervisning i de øvrige fag.

A og C havde oparbejdet særlige undervisningskompetencer i psykologi inden for henholdsvis E-learning, fjernundervisning for voksne, mastertutor med videre.

I forhold til A’s manglende pædagogikum var det primo 2014 den daværende HF-leders vurdering, at A først skulle færdiggøre sine danskstudier, hvorefter han ville blive tilbudt pædagogikum. Imidlertid blev denne aftale ændret i efteråret 2014, da skolen havde brug for A’s kompetencer til at igangsætte og markedsføre et nyt HF-start-tilbud på indklagedes afdeling i by C. A har en kontoruddannelse med fokus på salg og markedsføring og har i det hele taget tidligere udført administrativt arbejde, hvorfor han også fik funktionen inspektor på afdelingen i by C. Særligt som følge af A’s indsats er HF-start-tilbuddet vokset til næsten dobbelt størrelse.

B var blevet ansat i 2011 på grund af sine særlige kompetencer med vejledning i forhold til valg af videregående uddannelse, da hun tidligere havde arbejdet ved Studievalg X. Vejledningsopgaven er kompleks, og det er vigtigt, at der ikke sker fejl. Studievalg X kommer ud på skolerne nogle få dage om året, hvor eleverne kan få individuel vejledning, hvorfor indklagede var særdeles tilfreds med ved ansættelsen af B at kunne tilbyde vejledning i studievalg året rundt. På tidspunktet for varslingen af klager sad B fortsat i vejledningen og var dermed en del af en ny tilgang til vejledningen med fuldtidsvejledning og vejledning fra ”a-z” kombineret med hendes særlige kompetencer inden for studievalg.

A og B var ikke tilsvarende vanskelige at skemalægge.

Det bestrides derfor, at der ved udvælgelsen af klager frem for A og B er påvist faktiske omstændigheder.

F varetog funktionen som inspektor. F’s ansættelsesforhold som timelærer udløb den 30. juni 2015. F var ikke påtænkt genansat på det tidspunkt, hvor klager blev varslet ned i tid.

Klager sygemeldte sig imidlertid dagen efter den modtagne varsling, og F overtog sammen med A klagers hold og førte dem til eksamen. Efter indgåelsen af fratrædelsesaftalen med klager fik F tilbudt præcis samme skema og tidsnorm som klager og fortsatte derfor hos indklagede.

Klager havde ikke i øvrigt sådanne kompetencer, at hans opgaver ikke kunne varetages af andre lærere.

Ophævelsen af ansættelsesforholdet beroede udelukkende på klagers meddelelse om, at han betragtede sig som opsagt ved varslingen af nedsættelsen af arbejdstiden. Indklagede ønskede at fastholde klager, hvilket blev tilkendegivet ved, at klager blev tilbudt en beskæftigelsesgrad på 75 procent fra 1. januar 2016 og frem. Stigningen i januar 2016 var begrundet i, at der generelt er flere timer i psykologi i forårssemesteret.

Det er faktuelt forkert, at klager i partshøringsbrevet har anført, at der lige så godt kunne have stået manglende aktivitet inden for historiefaget eller biologifaget.

Varslingen af klager var langt fra tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved det faldende antal årselever.

Der er fremlagt to aftaler dateret den 27. maj 2015 om ændring af arbejdstid for andre HF-lærere, hvor beskæftigelsesgraden er ændret til henholdsvis 35 og 75 procent fra den 1. august 2015. Der er også fremlagt en aftale dateret den 25. juni 2015, hvor en HF-lærers beskæftigelsesgrad fra den 1. august 2015 til den 31. december 2015 er ændret fra 100 til 55 procent.

Der er endvidere fremlagt tre aftaler dateret den 19. juni 2014, hvor HFlæreres beskæftigelsesgrad fra den

1. august 2014 er ændret til henholdsvis 77, 88 og 67 procent.

De pågældende lærere ønskede selv disse aftaler. Lærerne udfylder i foråret ønskelister for det kommende skoleårs skema, hvorefter ledelsen foretager en samlet vurdering og tilrettelæggelse af det efterfølgende skoleår ved inddragelse af en række parametre, herunder lærernes ønsker, men særligt lærernes erfaring, antal fag, niveauer, antal af kursister på holdene, mængden af rettearbejde i skrifttunge fag, samarbejdsre- lationer samt øvrige opgaver og produktivitet.

Klager ønskede fuld tid, hvorfor indklagede måtte varsle nedsættelse af arbejdstiden.

Hvis nævnet finder, at der skal udmåles en godtgørelse, gøres det gældende, at der under ingen om- stændigheder kan udmåles en godtgørelse svarende til 18 måneder, da dette niveau ikke har støtte i retspraksis. En godtgørelse bør i givet fald trods klagers langvarige anciennitet fastsættes svarende til mindre end 12 måneders løn med henvisning til de konkrete omstændigheder, herunder den manglede grovhed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter forskelsbehand- lingsloven.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle en lønmodtager på grund af alder ved afskedigelse eller med hensyn til arbejdsvilkår.

Nævnet vurderer, at den indgåede fratrædelsesaftale ikke afskærer klager fra nu at gøre et eventuelt krav gældende som følge af ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår af aftalens ordlyd, at den er indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav. Aftalen tager heller ikke stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder.

Da klager gjorde et krav gældende efter forskelsbehandlingsloven otte og en halv måned efter den indgåede fratrædelsesaftale og tre og en halv måned efter ansættelsesforholdets ophør, vurderer nævnet endvidere, at klager ikke har udvist retsfortabende passivitet.

Klager er således heller ikke af den grund afskåret fra at gøre sit krav gældende.

Spørgsmålet er herefter, om klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo- de, at indklagede ved beslutningen om at nedsætte klagers arbejdstid har udøvet forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede har oplyst, at de på baggrund af indmeldingerne i november og december 2014 sammenholdt med volumen for de forudgående år lavede et estimat, der dannede grundlag for budget, skema og holdoprettelse i det følgende skoleår. Indklagede konstaterede i den forbindelse, at antallet af årselever til psykologi ville falde.

Inden den 9. marts 2015 skulle lærerne udfylde et skema med ønsker for det kommende skoleår, hvorefter ledelsen foretog en samlet vurdering og tilrettelæggelse af det efterfølgende skoleår.

Klager var den eneste lærer, der blev varslet en nedsættelse af arbejdstiden. De tre lærere, der indgik aftaler i maj eller juni 2015, fik efter indklagedes oplysninger til nævnet nedsat deres arbejdstid efter eget ønske.

Indklagedes begrundelse for, at netop klager skulle varsles en nedsættelse af arbejdstiden, var ifølge varslingsbrevet manglende aktivitet inden for psykologifaget. Af indklagedes senere oplysninger fremgår, at der særligt blev lagt vægt på, at klager alene havde faglig kompetence i psykologi.

Tre andre psykologilærere, A, B og F, der er født i henholdsvis 1972, 1974 og 1988, havde også kun faglig kompetence i psykologi. F var dog årsvikar og var efter det af indklagede oplyste ikke påtænkt genansat på tidspunktet for varslingen af klager.

Nævnet vurderer, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at skabe en formodning for forskelsbehandling på grund af alder, at klager havde en betydeligt højere alder end A og B, eller at ændringen blev varslet tidsmæssigt tæt på klagers 70-års fødselsdag.

Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udøvet forskelsbehandling på grund af alder.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2016-6810-16553>