SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR GREENS PAPRØRFABRIK APS
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR GREENS PAPRØRFABRIK APS
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem bestilleren og leverandøren i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom mellem parterne. Betingelserne er udarbejdet med udgangspunkt i salgs- og leveringsbetingeler for den grafiske- og emballagebranchen.
1. Gyldighed
1.1 Disse generelle salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer Greens Paprørfabrik ApS, medmindre andet skriftligt er aftalt. Købers generelle indkøbsbetingelser, uanset om disse er en bestanddel af købers salgsdokumenter, herunder accept, finder ikke anvendelse. Dette gælder uanset, hvornår disse måtte fremkomme.
2. Tilbud, ordrebekræftelse og pris
2.1 Medmindre andet er anført i tilbuddet, er alle skriftligt afgivne tilbud bindende i 30 dage, således at købers accept af tilbuddet skal være Greens Paprørfabrik ApS i hænde inden 30 dage fra dateringen af tilbuddet. Mundtlige tilbud skal accepteres straks. Tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
2.2 Stemmer Greens Paprørfabrik ApS’ ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal køber reklamere pr. fax eller e-mail senest 3 hverdage efter ordrebekræftelsens modtagelse. I modsat fald vil køber være bundet af ordrebekræftelsens indhold.
2.3 Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt priserne for den tilbudte eller aftalte leverance ændres som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter o.l. er Greens Paprørfabrik ApS berettiget til at ændre de overfor køber tilbudte og/eller aftalte priser. Omfattes leverancen af en skriftlig prisaftale inklusiv råvareklausul, fastsættes prisen for leverancen på grundlag af denne.
3. Salgsmateriale, tegninger m.v.
3.1 Alle oplysninger og data i Greens Paprørfabrik ApS’ generelle salgsmateriale, prislister m.v. kan hverken direkte eller indirekte anses for at indeholde garantier og er kun bindende i det omfang, særskilt skriftlig garanti er ydet for disse som et led i aftalen.
3.2 Greens Paprørfabrik ApS har såvel ejendomsret som immateriel ret til salgsmateriale, produktionsværktøjer, tegninger og andet teknisk materiale vedrørende leverancen, herunder film og klicheer, medmindre andet er aftalt skriftligt.
4. Betaling og kreditgivning
4.1 Der betales kontant ved leveringen, medmindre andet er skriftligt aftalt eller angivet i fakturaen. Efter forfaldsdagen beregnes rente med den til enhver tid gældende rentesats i henhold til renteloven.
4.2 Kreditgivning uden sikkerhedsstillelse kan alene ske på baggrund af tilfredsstillende økonomiske oplysninger. Hvis købers betalingsevne efter Greens Paprørfabrik ApS’ opfattelse forringes væsentligt efter tilbuddets afgivelse, er Greens Paprørfabrik ApS berettiget til, som betingelse for ordrens udførelse, at kræve forudbetaling eller sikkerhedsstillelse for købesummen.
4.3 Køber er ikke berettiget til at modregne i udstedte fakturaer, medmindre modkravet skriftligt er anerkendt af Greens Paprørfabrik ApS.
4.4 Manglende overholdelse af Greens Paprørfabrik ApS ’betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger Greens Paprørfabrik ApS til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende, forfaldent som uforfaldent, indbetalt straks.
5. Aftagepligt
5.1 Køber har pligt til at aftage varerne senest 6 mdr. efter accept af tilbud, hvis der er tale om skaffevarer. Aftager køber ikke produkterne rettidigt, er Greens Paprørfabrik ApS berettiget til at fakturere færdigfremstillede produkter med 100
% og halvfabrikata med 85 % af den aftalte købesum. Greens Paprørfabrik ApS er samtidig berettiget til at fakturere lagerleje. Fakturerede produkter henligger for købers risiko. Er varerne ikke aftaget inden 1 år efter accept af tilbud, er Greens Paprørfabrik ApS berettiget til at kassere varerne, hvilket ikke fritager køber for forpligtelsen til at betale for varerne.
6. Ejendomsforbehold
6.1 Varerne forbliver Greens paprørfabrik ApS’ ejendom, indtil samtlige beløb, herunder omkostninger til levering, forsendelse og forsikring, vedrørende varerne er betalt. Indtil dette er sket, er køber ikke berettiget til at videresælge varerne eller på anden måde at råde over varerne på en måde, som strider mod ejendomsforbeholdet.
7. Levering
7.1 Med mindre andet er skriftligt aftalt, sker levering ab Greens Paprørfabrik ApS fabrik (EXW) i Ishøj eller fra et et eksternt lager efter Greens Paprørfabrik ApS’ valg. Aftalte leveringsklausuler skal fortolkes i overensstemmelse med de Incoterms, der er gældende ved aftalens indgåelse.
7.2 Kan levering som følge af købers forhold ikke gennemføres, henstår varerne for købers regning og risiko på Greens
Paprørfabrik ApS’ lager. Greens Paprørfabrik ApS er berettiget til at opkræve lagerleje, få dækket omkostninger m.v.
7.3 Uanset Greens Paprørfabrik sender varen til køber i henhold til punkt 7.3, overgår risikoen for varens hændelige undergang eller forringelse på køber, når varen er klar til afsendelse fra Greens Paprørfabrik ApS’ fabrik.
7.4 Varer på prøve eller varer, der er udlånt af Greens Paprørfabrik ApS , skal returneres i ubeskadiget og rengjort stand for købers regning. Beskadiget emballage erstattes af køber.
7.5 Underlagspaller/brugte godkendte EUR-paller ombyttes, hvor det er muligt, alternativt faktureres de til gældende dagspris. Underlagspaller/brugte godkendte EUR-paller leveret og faktureret af MC emballage A/S, tages retur i stakke af 17 styk og krediteres med et fradrag på kr. 10,00 pr. stk.
8. Returvarer
8.1 Greens Paprørfabrik ApS yder returret efter forudgående skriftlig aftale Greens Paprørfabrik ApS. Greens Paprørfabrik ApS modregner et returgebyr på 20 % af købesummen, med mindre andet er skriftligt aftalt.
8.2 Det er i alle tilfælde en betingelse for kreditering af returnerede varer, at disse leveres ubeskadiget hos Greens Paprørfabrik ApS i original emballage.
8.3 Returomkostninger afholdes af kunden.
9. Mængde- og kvalitetstolerancer
9.1 Greens Paprørfabrik ApS har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 10% af aftalt oplag. I de tilæfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end Greens Paprørfabrik ApS, har Greens Paprørfabrik ApS ret til en rimelig mer- eller mindrelevering, ud over 10% af aftalt oplag, dog højst svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser.
9.2 Produkters egenskaber, f.eks. vægt, dimension, rumfang, dekoration, farvevariation m.v. kan variere indenfor et vist toleranceområde. Produktet anses for at være kontraktmæssigt leveret, hvis dets værdier ligger indenfor de i branchen sædvanemæssige kvalitetstolerancegrænser, eller hvis det svarer til de særlige kvalitetsspecifikationer, der er aftalt i de enkelte tilfælde.
9.3 Materiale fra køber såsom specifikationer, beskrivelser, tegninger, illustrationer m.v. anses alene for generelle retningslinjer og er ikke en del af nærværende aftale, medmindre andet er aftalt skriftligt.
10. Forsinkelse
10.1 Leveringstiden er fastsat af Greens Paprørfabrik ApS efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der forelå ved aftalens indgåelse. En udskydelse af leveringstiden med 10 arbejdsdage betragtes i enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser overfor Greens paprørfabrik ApS. Greens Paprørfabrik ApS er tilsvarende ikke ansvarlig for forsinkelse, som skyldes væsentlige afgivelser i købes forecast.
10.2 Greens Paprørfabrik ApS er til enhver tid berettiget til at erstatte den af køber bestilte vare med en anden vare, som i al væsentlighed svarer til den bestilte vare. Såfremt køber ikke accepterer ombytningen af den bestilte vare med den alternative vare er Greens Paprørfabrik ApS ikke ansvarlig for forsinkelse af den bestilte vare.
10.3 Såfremt leveringstiden overskrides med mere end 10 dage, er køber berettiget til konventionalbod fra udløbet af de 10 dage. Konventionalboden udgør 0,5% beregnet af den del af den aftalte købesum, som dækker den ydelse, der er omfattet af forsinkelsen for hver hele uge, forsinkelsen varer. Konventionalboden kan ikke overstige 10% af den aftalte købesum for den forsinkede ydelse. Overskrider Greens Paprørfabrik ApS den forlængede leveringstid med mere end 20 arbejdsdage, er køber berettiget til at ophæve aftalen.
10.4 Vælger køber at ophæve aftalen, har køber alene ret til at få tilbagebetalt eventuelt allerede erlagt vederlag vedrørende den forsinkede ydelse, men ikke vederlag vedrørende andre ydelser. Køber kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse, og er således afskåret fra at gøre krav på erstatning af nogen art, herunder erstatning for driftstab, følgeskader eller anden indirekte skade.
10.5 Såfremt køber ønsker at gøre forsinkelsen gældende, skal køber straks reklamere skriftligt over for Greens Paprørfabrik ApS.
11. Mangler
11.1 Ved levering skal køber straks, inden det leverede tages i brug, foretage forsvarlig kontrol af det leverede. Der skal endvidere løbende ske forsvarlig kontrol under påfyldning. Såfremt der ikke foretages forsvarlig kontrol, eller der senere konstateres mangler som kunne/burde have været påvist før ibrugtagning, er Greens Paprørfabrik ApS ikke ansvarlig for eventuelle mangler.
11.2 Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter manglen er eller burde være opdaget give Greens Paprørfabrik ApS skriftlig meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består.
11.3 Greens Paprørfabrik ApS’ ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til, efter Greens Paprørfabrik ApS’ valg og inden rimelig tid, enten at foretage omlevering, afhjælpning eller at meddele køber et af Greens Paprørfabrik ApS fastsat forholdsmæssigt afslag. Køber kan ikke gøre andre mangelsbeføjelser gældende.
11.4 Har køber ikke inden 3 måneder efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel overfor MC emballage A/S, kan køber ikke senere gøre den gældende.
11.5 Forandring af eller indgreb i det solgte uden samtykke fra Greens Paprørfabrik ApS fratager Greens Paprørfabrik ApS for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
12. Ansvarsbegrænsning
12.1 Greens Paprørfabrik ApS ’erstatningsansvar er begrænset til direkte skader/tab, og er – uanset årsag og uanset kravets art – begrænset til det beløb, køber har erlagt for varen (eller mangel på samme).
12.2 Greens Paprørfabrik ApS er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor køber for tabt fortjeneste, tabte besparelser, driftstab i øvrigt eller andre indirekte tab eller følgeskader. Greens Paprørfabrik ApS er ikke ansvarlig for købers anvendelse af produkterne.
13. Produktansvar
13.1 For produktansvar er Greens Paprørfabrik ApS ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. Greens Paprørfabrik ApS fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag. Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på Greens Paprørfabrik ApS’ produktansvarsforsikring. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er Greens Paprørfabrik ApS ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.
13.2 Køber skal straks underrette MC emballage A/S, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor køber. Bliver Greens Paprørfabrik ApS sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen.
13.3 Såfremt Greens Paprørfabrik ApS måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde Greens Paprørfabrik ApS skadesløs i det omfang, Greens Paprørfabrik ApS’ ansvar er fraskrevet eller begrænset ved disse generelle salgs- og leveringsbetingelser eller aftalen i øvrigt.
14. Force majeure og andre uforudsete omstændigheder
14.1 Greens Paprørfabrik ApS er ikke ansvarlig over for køber for manglende opfyldelse af aftalen, såfremt den manglende opfyldelse skyldes usædvanlige omstændigheder, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Greens Paprørfabrik ApS’ kontrol, herunder krig, oprør, strejke, lockout, blokade, eksport- og importforbud, produktions- og leveringsvanskeligheder, beslaglæggelse, valutarestriktioner, almindelig vareknaphed, brand, tyveri, naturkatastrofe eller lignende omstændigheder. Greens Paprørfabrik ApS er i disse tilfælde berettiget til at annullere ordren helt eller delvist eller at levere ordren, når opfyldelseshindringen er ophørt.
15. Garantiforpligtigelser
15.1 For maskiner, værktøjer og pakkeanlæg fremgår gældende betingelser af den konkrete salgsaftale. Herudover ydes ingen garanti.
16. Lovvalg og værneting
16.1 Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret. Internationale privatretlige regler og den internationale købelov (CISG) finder dog ikke
anvendelse.
16.2 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med aftalen og disse generelle salgs- og leveringsbetingelser, herunder tvister vedrørende betingelsernes eksistens eller gyldighed, afgøres ved de almindelige danske domstole, såfremt køber har hjemsted i Danmark. Har køber hjemsted uden for Danmark, skal tvister afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.