STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM INSTRUMENTALIST/SANGER

Studieordningen er konservatoriets overordnede beskrivelse af konservatorieuddannelsens formål, ind- hold og eksamensbestemmelser. Studieordningen er fastsat med hjemmel i Kulturministeriets bekendtgø- relse nr. 1245 af 11/12/2009 om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet, der inde- holder de overordnede retningslinjer for studieordningen. Studieordningen henvender sig til potentielle og indskrevne studerende, lærere, censorer, andre uddannelsesinstitutioner, musiklivet og overordnede myndigheder. Studieordningen gælder for alle studerende, der er optaget på konservatoriet til studieåret 2011/2012 eller senere. For tidligere studerende gælder overgangsbestemmelser.

Til studieordningen knytter sig en række andre bilag, som løbende kan ændres og suppleres, uden at selve studieordningen skal ændres. Dette gælder f.eks. detaljerede beskrivelser af de enkelte fag, pensumlister mv.

Studieordningen med gældende bilag, regler og retningslinjer findes på konservatoriets hjemmeside, hvor den løbende opdateres. (xxx.xxxx.xx).

Godkendt af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Konservatorieråd den 23. august 2011.

Xxxxxx Xxxxxx Rektor

1. KONSERVATORIEUDDANNELSENS OPBYGNING ‌‌‌

Konservatorieuddannelsen omfatter følgende uddannelser:

• En 3-årig bacheloruddannelse normeret til 180 ECTS point, hvor den studerende kvalificerer sig in- den for en uddannelsesretning

• En 2-årig kandidatuddannelse, hvor den studerende kvalificerer sig inden for en uddannelsesretning normeret til 120 ECTS point.

Hertil kommer muligheder for:

• En 2-4 årig solistuddannelse, hvor ekstraordinært talentfulde studerende kvalificerer sig inden for et speciale. Uddannelsen er normeret til mellem 120 og 240 ECTS point

• En forskeruddannelse i overensstemmelse med Videnskabsministeriets bekendtgørelse om ph.d. uddannelsen og ph.d. graden.

60 point i European Credit Transfer System (ECTS) svarer til ét års heltidsstudier.

2. ADGANGSKRAV OG OPTAGELSESPROCEDURE ‌

Adgangskravet til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøven består af prøver i både hovedfag og supplerende prohibitive prøver. Ansøgeren kan i prioriteret rækkefølge søge om opta- gelse på flere konservatorier samtidig.

Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmer.

Konservatoriernes fælles regler om optagelsesprocedure:

• Optagelseskrav, -procedure og – blanketter er tilgængelige på konservatoriernes fælles hjemme- side.

• Optagelsessøgende angiver i prioriteret rækkefølge på ansøgningsblanketten, hvilket konservato- rium de søger om optagelse på.

Konservatorierne er enige om at anerkende resultaterne af hinandens optagelsesprøver således, at karak- terer opnået på et konservatorium anvendes som grundlag for optagelse på et andet konservatorium. Det enkelte konservatorium kan dog foranstalte supplerende prøver hvor særlige forhold taler derfor.

UDENLANDSKE BETALINGSSTUDERENDE

Betalingsstuderende følger de ordinære optagelseskrav og studieordninger. For udvalgte studieretninger er der mulighed for at vælge ml. optagelsesprøve eller fremsendelse af DVD. Der kan tilrettelægges særlige undervisningsforløb for betalingsstuderende efter individuel aftale ml. DKDM og den studerende jf. be- kendtgørelsen om betalingsstuderende §1 stk.3.

3. UDDANNELSENS OVERORDNEDE MÅL OG INDHOLD

Formålet med en konservatorieuddannelse er at kvalificere de studerende til beskæftigelse som musiker og musikerpædagog samt beslægtede fag inden for musik.

Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen kan også danne grundlag for udøvelse af er- hvervsfunktioner.

Udviklingen og plejen af den enkelte studerendes særegne talent er undervisningens centrale element. Kernen i en konservatorieuddannelse er de studerendes tilegnelse af kunstneriske kvalifikationer på højt niveau. Rammen herfor er en kombination af soloundervisning, holdundervisning og projektarbejde.

Størstedelen af alle konservatoriekandidater kommer i deres senere beskæftigelse til at virke både som musikere og undervisere. Derfor indgår i samtlige bacheloruddannelsesforløb såvel kunstneriske som pæ- dagogiske fag. Hertil kommer almene fag.

Der lægges vægt på at udvikle de studerendes evne til at danne synteser af indholdet i bacheloruddannel- sens forskellige fag samt i særlig grad de almene og pædagogiske fags relation til hovedfaget.

Som en del af de pædagogiske kvalifikationer er det vigtigt, at de studerende under uddannelsen udvikler mundtlig og skriftlig fremstillingsevne med henblik på formidling i undervisningssammenhænge, større og mindre forsamlinger herunder forskellige, bredt sammensatte publikumsgrupper.

Efter afsluttet uddannelse skal de studerende honorere professionelle krav ikke alene fra det institutiona- liserede, men også det ikke-institutionaliserede arbejdsmarked. I alle uddannelsesforløb indgår derfor faget Entrepenørskab, der kvalificerer de studerende til freelance og anden bred beskæftigelse.

Konservatoriet lægger vægt på at undervisningen fremmer de studerendes selvstændighed samt evne til selv at tage ansvar for deres uddannelse. Undervisningen skal anspore de studerende til selvstændigt at opsøge viden og kompetencer samt sætte dem i stand til at sammenknytte de enkelte fag og discipliner.

4. BACHELORUDDANNELSENS LÆRINGSUDBYTTE ‌

Viden og forståelse

Efter endt bacheloruddannelse

• Har den studerende kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forsk- ningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet

• Kan den studerende forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder, samt indenfor sær- lige fagområder relevant videnskabelig teori

Færdigheder

Efter endt bacheloruddannelse:

• Kan den studerende anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og ud- tryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet

• Kan den studerende vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller

• Kan den studerende formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Efter endt bacheloruddannelse

• Kan den studerende håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og ar- bejdssammenhænge

• Kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

• Kan den studerende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige sam- menhænge

5. UNDERVISNINGENS PLANLÆGNING OG OMFANG ‌

Undervisningsåret strækker sig fra de sidste uger af august til ultimo juni. Undervisningen veksler mellem uger med skemalagt undervisning og projektuger, hvori bl.a. orkesterprojekter og anden undervisning er placeret, der omfatter større grupper af studerende på tværs af uddannelsesretninger og faggrupper.

Forud for undervisningsåret modtager de studerende et skema, der viser placeringen af den skemalagte undervisning. Endelig afvikles såvel i skemalagte som i skemafri uger projekter og koncerter, hvortil de studerende indkaldes efter behov

I studieordningens bilag findes bestemmelser om de studerendes medvirken i koncerter og ikke- skemalagt undervisning.

6. FAGKOMBINATIONER OG SPECIALER PÅ UDDANNELSER- NE ‌

Konservatoriet udbyder bacheloruddannelsen med følgende 5 forskellige fagkombinationer:

• Bacheloruddannelsen som instrumentalist eller sanger

• Bacheloruddannelsen som kirkemusiker

• Bacheloruddannelsen som komponist

• Bacheloruddannelsen som tonemester

• Bacheloruddannelsen med musikpædagogisk hovedfag

7. FORLØBET AF BACHELORUDDANNELSEN SOM INSTRU- MENTALIST ELLER SANGER

Begge bachelorforløb består af en kombination af:

• Hovedfag

• Almene fag bestående af

o Hørelære

o Satslære Analyse/Formidling

o Musikhistorie og kulturfag

o Klaver som alment fag

o Entreprenørskab

• Pædagogik

Studieplancherne viser placeringen af de enkelte fag på uddannelsens 6 semestre samt deres omfang an- givet i ECTS point. I det følgende beskrives kort indhold, forløb og sammenhæng mellem de 3 fagområ- der.

7.1 HOVEDFAG (1.-6. SEMESTER)‌

Ved begyndelsen af uddannelsen udvikles de basale tekniske færdigheder, som er nødvendige for den stu- derendes videre kunstneriske og tekniske udvikling. Solo-, ensemble- og orkesterrepertoire (for orkester- instrumentalister) udvikles i løbet af uddannelsen med udgangspunkt i den studerendes niveau ved opta- gelsen. Senere udvides repertoiret til at omfatte standard litteratur samt mere specifikt repertoire, herun- der tidlig og ny musik. Udviklingen af professionel sceneoptræden står centralt i undervisningen.

For sangere er det de to første år afgørende at udvikle og opbygge stemmen som instrument. Undervis- ningen i egne færdigheder suppleres af repertoireklasse, fællestimer samt undervisning i italiensk.

I den erhvervsorienterede del af hovedfaget udvikler den studerende andre færdigheder, der har med den direkte praktiske anvendelse af hovedfaget at gøre. For orkestermusikere drejer det sig om orkesterspil samt orkesterstemmespil og orkesterstudier. For sangere drejer det sig om ensemblesang, musikdramatik og kor. For pianister indeholder faget klaversammenspil, prima vista spil, transposition og becifring.

7.2 ALMENE FAG (1.-5. SEMESTER)

Hørelære

Faget hørelære bidrager til udvikling af den studerendes musikermæssige bevidsthed og færdighed. Ho- vedpunkterne i undervisningen er udvikling af det indre gehør, opbygning af færdigheder i at overskue og realisere et nodebillede samt træning af den musikalske hukommelse.

Satslære Analyse/Formidling

I Satslære Analyse/Xxxxxxxxxx tilegner den studerende sig de forskellige analytiske værktøjer, som er re- levante for den teoretiske forståelse af den musik, der indgår i hovedfagsundervisningen. Desuden trænes de studerende i den praktiske anvendelse og formidling af denne forståelse.

Musikhistorie/kulturfag

I musikhistorie og kulturfag lærer den studerende om den historiske og alment kulturelle baggrund for hovedfagsundervisningens repertoire. Undervisningen omfatter den vestlige verdens musikhistorie gen- nem det seneste årtusind med hovedvægt på tiden efter ca. 1700. Der fokuseres på repræsentative værker inden for de vigtigste genrer og former af de forskellige epokers mest betydningsfulde komponister.

Klaver som alment fag

I klaver som alment fag lærer orkesterinstrument- og sangstuderende at anvende klaveret som indstude- rings- og arbejdsredskab, der støtter dem under uddannelsen og i et fremtidigt virke som musikere, san- gere og pædagoger. Samtidig er klaver et fag, der støtter hørelære samt Satslære Analyse/Formidling, idet de studerende får trænet tilegnelsen af flerstemmig, homofon og polyfon sats.

Entreprenørskab

Faget omfatter 6 moduler:

1. Projektudvikling, projektarbejde og projektstyring

2. IT

3. Skrivekursus – formulering af projektansøgninger og legatansøgninger, herunder opstilling af CV

4. Musiklivets jura - overenskomster, rettigheder, skat, etc.

5. Egen ledelse –herunder markedsføring og fundraising samt udarbejdelse af PR materiale

6. Mental træning

7.3 PÆDAGOGIK (1-6. SEMESTER)‌

Undervisningen i pædagogik er et samspil mellem forskellige fag hvor den pædagogiske dimension indgår som en naturlig og fremtrædende del af undervisningen. Der er lagt vægt på at de pædagogiske fag er tæt relaterede til såvel hovedfag som de øvrige fag. Undervisningen består af flere elementer:

• Specifikke fag: Pædagogisk teori og Hovedfagsspecifik pædagogik

• Formlære: Hvor formidlingsdelen er indarbejdet på en sådan måde at de studerende får mulighed for at bruge sine færdigheder i praksis.

• Klaver: Tilrettelægges så at det bliver et redskab for de studerende i deres pædagogikundervis- ning.

• Fællestimer: Timerne tilrettelægges så at de studerende får indsigt i det pædagogiske aspekt og mulighed for at afprøve deres pædagogiske viden og kompetencer i praksis.

8. EKSAMEN

Der findes flere former for bedømmelse. Bedømmelse af de konkrete eksaminer fremgår af de specifikke studieordninger.

Eksaminerne bedømmes efter karakterbekendtgørelsen, se venligst efterfølgende.

9. PRAKTIK

Praktik kan indgå som undervisningselement i enkelte af bacheloruddannelsens fag, men kan ikke alene træde i stedet for en eksamen.

10. MERITMULIGHEDER

Den studerende kan søge konservatoriet om merit for et eller flere af uddannelsens fag på baggrund af beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet eller afsluttet dansk eller udenlandsk videre- gående uddannelse. Hovedfag vil under normale omstændigheder ikke kunne meritoverføres.

Den studerende kan søge konservatoriet om overflytning til et senere studieår på baggrund af hidtidige studier ved et andet dansk musikkonservatorium.

I forbindelse med ansøgning om merit påhviler det den studerende at indhente og fremvise dokumentati- on i det omfang, det kræves af konservatoriet.

11. KARAKTERBEKENDTGØRELSEN ‌

BEDØMMELSE AF EKSAMINER OG OPTAGELSESPRØVER ‌

Karakter gives i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1244 af 11/12/2009 om karakterskala og an- den bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Til grund for bedømmelsen lægges eksaminandens adfærd i eksamenssituationen. For så vidt angår kunstneriske fortolkningsfag gælder følgende:

• Eksamensadfærden er den måde, hvorpå eksaminanden gennem sin fremførelse viser sin forstå-

else af de musikalske og udtryksmæssige karakteristika ved de fremførte værker og demonstrerer sin tekniske og kunstneriske formåen.

• Eksaminandens måde at fremføre et værk på må bedømmes i forhold til værkets vanskeligheds- grad.

Bedømmelsen skal foretages således, at den vedrører eksaminandens forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæssige karakteristika og eksaminandens evne til tekniske og kunstnerisk at klar- lægge disse. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber:

Meget god: Karakteren 10 og 12

God: Karakteren 02, 4 og 7

Mindre god: Karakteren -3 og 00

Den meget gode eksamensadfærd karakteriseres ved at:

• eksaminanden har en dybtgående forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæs- sige karakteristika, og

• eksaminanden evner at give et absolut overbevisende udtryk for denne gennem en fuldstændig beherskelse af værkernes tekniske og kunstneriske problemer

Den gode eksamensadfærd er karakteriseret ved at

• eksaminanden har en god forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæssige ka- rakteristika, og eksaminanden evner at give nogenlunde dækkende udtryk for denne gennem en acceptabel teknisk og kunstnerisk udførelse.

Den mindre gode eksamensadfærd er karakteriseret ved at

• eksaminanden har utilstrækkelig forståelse af de fremførte værkers musikalske og udtryksmæssi- ge karakteristika, og

• eksaminandens fremførelse er præget af usikkerhed i den tekniske beherskelse og den kunstneri- ske holdning til de fremførte værker

For kunstneriske fortolkningsfag gælder, at karakteren 02 gives for den adfærd, der bedømmes som ud- tryk for det mindstemål af forståelse og udtryksevne, der kan anerkendes, for at prøven betragtes som bestået.

For så vidt angår øvrige fag gælder:

1. Eksamensadfærden er den måde, hvorpå eksaminanden gennem sin fremstilling viser sin viden om og færdighed i at anvende de begreber, metoder og data, der indgår i studiet.

2. Fremstillingen omfatter, at eksaminanden redegør for sin viden og begrunder, hvorfor den frem- kaldte viden tages op i den foreliggende sammenhæng.

3. Eksaminandens viden fremgår af den sammenstilling af begreber, metoder og data, som eksami- nanden foretager og af omfanget af denne sammenstilling.

4. Eksaminandens forståelse fremgår af vurderingen af den foretagne sammenstilling af begreber, metoder og data, således at sammenhængen mellem disse beskrives, og forskellige former for ge- neralisering ud fra den beskrevne sammenhæng kritisk vurderes

5. Eksaminanden anvender sin viden ved at vise, hvordan foreliggende principper kan benyttes til en syntese, der fører til løsningen af problemstillinger af kendt type. Da sådanne problemstillin- ger varierer fra den enkle til den meget komplicerede, må eksaminandens måde at løse et pro- blem på, bedømmes i forhold til hvor kompliceret problemet er.

6. Eksaminanden kan endvidere, hvis eksamenssituationen muliggør det, vise hvordan problemer af ikke kendt type kan læses ved at anvende foreliggende principper i nye kombinationer og der- igennem opstille løsningsmuligheder.

Bedømmelsen skal foretages sådan, at den vedrører eksaminandens viden, redegørelse for denne, be- grundelse for redegørelsen, vurdering af den fremstillede viden og anvendelsen af den. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber:

Meget god: Karakteren 10 og 12

God: Karakteren 02, 4 og 7

Mindre god: Karakteren -3 og 00

Den meget gode eksamensadfærd karakteriseres ved, at

• eksaminanden har en meget omfattende viden om begreber, metoder og data

• eksaminanden redegør for disse op en sådan måde, at næsten alle relevante forhold medtages

• eksaminanden giver en næsten helt dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold

• eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på meget sikker måde og tilsvarende vurderer dem og generaliserer ud fra dem

• eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på meget sikker måde, og eventuelt over for ikke kendte problemstillinger ved at kombinere foreliggende principper så løs- ningsmulighederne opstilles.

Den gode eksamensadfærd er karakteriseret ved, at

• eksaminanden har en omfattende viden om begreber, metoder og data

• eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages

• eksaminanden giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold

• eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på ret sikker måde og tilsvarende vurderer dem og generaliserer ud fra dem, og

• eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på ret sikker måde.

Den mindre gode eksamensadfærd er karakteriseret ved, at

• eksaminanden har viden om begreber metoder og data, som omfatter nogle af disse men ikke til- strækkeligt mange

• eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages

• eksaminanden giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende

• eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på en måde, der er me- get usikker og tilsvarende vurderer og generaliserer ud fra dem, og

• eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på en måde, der er meget usikker

De anførte beskrivelser dækker hvert sit trin i karakterskalaen, og der skal ved bedømmelsen af eksa- mensadfærden ud fra disse beskrivelser afgøres, på hvilket trin eksamensadfærden kan placeres.

Når trinbedømmelsen er fastlagt, foretages en gradbedømmelse i overensstemmelse med karakterbe- kendtgørelsens skala.

For øvrige fag gælder, at karakteren 02 gives for den adfærd, der kan bedømmes som udtryk for det mind- stemål af viden og anvendelse af viden, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.

12. DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER

Reglerne om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonserva- torium fremsendes til den studerende ved studiestart og findes endvidere på DKDM’s intranet.

Alle studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er omfattet af de disciplinære foran- staltninger, og den studerende er derfor forpligtet til at kende og holde sig orienteret om reglerne.

13. DISPENSATION

Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet.

14. SÆRLIGT FOR BETALINGSSTUDERENDE

Forud for studiestart skal der være indgået en juridisk bindende aftale ml. DKDM og den studerende (Contract determining the Conditions set for the Provision of Education for International Students at the Royal Danish Academy of Music).

Document Metadata

Table of Contents

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM INSTRUMENTALIST/SANGER

Document Metadata