Contract
I Almindelige bestemmelser
§ 1 Generelt, anvendelsesområde
Nærværende almindelige lejebetingelser gælder for omstående lejeaftale mellem EURO-Leasing A/X, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx (i det følgende kaldet udlejer) og den på omstående lejeaftale anførte lejer (i det følgende kaldet lejer). Udlejer anerkender ikke modstridende eller derfra afvigende betingelser fra lejers side, medmindre udlejer udtrykkeligt skriftligt har godkendt disses gyldighed. Nærværende almindelige lejebetingelser gælder også, selvom udlejer uden forbehold måtte indgå eller have indgået
aftaler med lejer med kendskab til lejers eventuelle fra nærværende lejebetingelser afvigende betingelser. Alle aftaler, der indgås mellem lejer og udle-jer vedrørende denne kontrakt, er skriftligt nedfældet i lejeaftalen eller nærværende almindelige lejebetingelser. Mundtlige biaftaler foreligger ikke. Nærværende lejebetingelser gælder også for alle fremtidige forretninger med lejer.
§ 2 Betalingsbetingelser, modregning
Den månedlige leje for det lejede består af en grundleje for det lejede, eventuelle offentligretlige afgifter, forsikringspræmier og selvrisiko, samt vederlag for tilvalgsydelser (dækservice „Tire Care“, telematik), alt sammen plus moms. Derudover faktureres der gebyrer for ind- og udtjek af det lejede samt forberedelse af det lejede til anvendelse af telematik-service og eventuelle morarenter, alt sammen plus moms.
Medmindre andet er anført under ”Bemærkninger” i lejekontrakten, forfalder lejen for lastvogne til betaling månedsvis forud, medens lejen for trailere forfalder løbende måned plus 14 dage. Alle øvrige betalinger forfalder løbende måned plus 30 dage. Dette gælder også selvom eventuelle proformafakturaer til bogholderi endnu ikke måtte foreligge.
Alle betalinger modregnes uanset lejers angivelse af betalingens formål først i eventuelle er- statningskrav mod lejer som følge af skader på det lejede, dernæst i eventuelle erstatningskrav fra tredjemand, der kan gøres gældende over for udlejer, og som udlejer iht. lejeforholdet kan kræve sig friholdt for af lejer, dernæst i den til enhver tid ældste leje og til sidst i andre fordringer. Lejer kan kun modregne udlejers fordringer i ubestridte eller ved endelig retsafgørelse konstat- erede modkrav. Xxxxx fraskriver sig desuden enhver ret til at udøve tilbageholdsret i det lejede for eventuelle krav mod udlejer.
§ 3 Prisændringer
Lejepris er baseret på de gældende priser på tidspunktet for afgivelse af tilbud, og udlejer forbeholder sig ret til at ændre lejepris på grund af pris- og/eller omkostningsstigninger inklusive, men ikke begrænset til, pris-og/eller omkostningsstigninger fra udlejers leverandør(er) af de(n) lejede genstand(e). Udlejer er berettiget til at ændre lejeafgiften indtil lejeperiodens begyndelse.
Uanset ovenstående forbeholder udlejer sig efter levering af de(n) lejede genstand(e) retten til efter eget valg at justere lejeafgiften, og andre priser der er aftalt i lejekontrakten, to gange årligt og første gang seks måneder efter lejeperiodens begyndelse. Udlejer skal varsle enhver prisstigning i rimelig tid.
§ 4 Betalingsforsinkelse
Med forbehold af yderligere krav er udlejer i tilfælde af, at lejer kommer i mora med en forfalden betaling, berettiget til som tab ved forsinkelsen at kræve en forrentning af forfaldne beløb på 12 % p.a. samt DKK 500,00 pr. påmindelse, medmindre der i det enkelte tilfælde af udlejer påvises et større tab.
Udlejer er berettiget til som sikkerhed for sine krav for lejers regning at sætte sig i umiddelbar besiddelse af det lejede og tilbageholde det uden at opsige aftalen, og uden at lejer herved bliver berettiget til at ophæve eller opsige lejeaftalen. Såfremt lejer erlægger de forfaldne lejebeløb inden for en frist på tre arbejdsdage, efter at udlejer eller dennes repræsentant har taget aftalens genstand i sin besiddelse, kan lejer forlange, at kontrakten fortsættes, efter at det lejede er leveret tilbage til denne. Lejer godkender udtrykkeligt ovennævnte fjernelse af det lejede og er uberettiget til at fremkomme med indsigelser mod, at udlejer sætter sig i besiddelse af det lejede. Lejer afholder alle herved påløbne omkostninger og udlæg, og desuden påhviler ansvaret for genstanden under transporten og udlejers eller tredjemands opbevaring af det lejede lejer. Lejer er ikke fritaget for at betale leje i den periode, hvor udlejer har taget genstanden i sin besiddelse i medfør af denne bestemmelse, eller berettiget til at kræve nedslag i lejen for denne periode.
§ 5 Lejesikkerhed
Lejer skal erlægge et kontant depositum ved kontraktens indgåelse, dog senest ved udlejers levering af det lejede til lejer. Depositum forrentes ikke.
Udlejer kan allerede i kontraktens løbetid søge fyldestgørelse i depositummet for sine forfaldne krav i henhold til kontrakten. Lejer er i dette tilfælde forpligtet til straks at forhøje depositumbelø- bet igen til det oprindelige beløb. Lejer kan ikke i kontraktperioden modregne tilbagebetalings- krav hidrørende fra depositummet mod udlejers forfaldne fordringer, medmindre disse krav er ubestridte af udlejer eller konstateret ved endelig retsafgørelse.
§ 6 Ansvarsbegrænsning
Uanset de øvrige bestemmelser i nærværende almindelige lejebetingelser er udlejer over for lejer bortset fra det i Afsnit II, § 4 anførte fritaget for ethvert krav på grund af retlige eller faktiske mangler ved det lejede eller på grund af udlejers forhold i øvrigt, medmindre der er tale om fejl eller mangler, der er påpeget af lejer ved den i Afsnit II, § 3 omtalte udtjekningsrapport, og udlejer ikke har foretaget udbedring af en sådan fejl eller mangel. Denne ansvarsbegrænsning omfatter bl.a., men ikke udelukkende, skjulte fejl og mangler ved det lejede.
Efter kontraktforholdets ophør og ved lejers opfyldelse af alle sine forpligtelser i forbindelse med kontrakten skal udlejer foretage afregning af det tilbageværende depositum og udbetale det resterende depositumsbeløb til lejer.
Ved udlejers modregning af krav over for lejer i depositummet modregnes først i eventuelle erstatningskrav mod lejer som følge af skader på det lejede, dernæst i eventuelle erstatnings- krav fra tredjemand, der kan gøres gældende over for udlejer, og som udlejer iht. lejeforholdet skal friholdes for af lejer, dernæst i den til enhver tid ældste leje og til sidst i andre fordringer over for lejer.
Udlejer er under alle omstændigheder fritaget for ethvert ansvar for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab, som lejer måtte lide som følge af forsinkelse, mangler, beskadigelse eller bortkomst, og uanset om udlejer bærer risikoen for sådanne omstændigheder eller ej. Udlejer er ligeledes fritaget for ethvert ansvar for skader på lasten og lignende konsekvenstab. Denne ansvarsbegrænsning for indirekte tab og konsekven- stab gælder også, selvom tabet skyldes en mangel omfattet af Afsnit II, § 4 i nærværende almindelige betingelser.
Udlejer hæfter ikke for erstatninger, som lejer måtte blive pålagt at betale, uanset hvordan skaden indtræder, herunder som følge af mangler ved det lejede.
Lejer bærer risikoen for skader, som det lejede måtte forårsage på personer eller ting, herunder som følge af defekter eller farlige egenskaber ved det lejede. Lejer skal holde udlejer skadesløs med hensyn til krav, der måtte blive rejst mod udlejer som ejer af det lejede på grund af defekter eller farlige egenskaber.
Ansvarsbegrænsningen i denne bestemmelse gælder også til fordel for udlejers bestyrelse og direktion samt for udlejers ansatte uanset stillingsbetegnelse.
Lejers eventuelle erstatningskrav forældes senest ét år efter, at disse krav kom eller burde være kommet til lejers kendskab. Denne bestemmelse medfører imidlertid ingen indskrænkning i lejers pligt til straks at reklamere over evt. mangler, erstatningskrav, m.m.
§ 7 Opsigelse/ophævelse
Hvis lejekontraktens løbetid er aftalt til 3 måneder eller derunder, kan lejekontrakten opsiges med et varsel på fem arbejdsdage. Er lejekontraktens løbetid aftalt til mellem 3 og 12 måneder, kan lejekontrakten opsiges med et varsel på en måned. Er den aftalte løbetid længere end 12 måneder eller af ubegrænset varighed, kan lejekontrakten af udlejer opsiges med et varsel på 3 måneder. Uanset at parterne har aftalt en uopsigelighedsperiode har udlejer ret til at opsige lejekontrakten med de ovenfor nævnte varsler i uopsigelighedsperioden. Lejer kan ikke opsige lejekontrakten i uopsigelighedsperioden og opsigelse fra lejers side med de ovenfor anførte varsler kan først ske efter udløbet af uopsigelighedsperioden. Lejekontraktens løbetid beregnes også i denne situation fra lejekontraktens indgåelse og ikke fra uopsigelighedsperiodens udløb, når opsigelsesvarslets længde skal fastsættes. Hvis der foreligger væsentlig misligholdelse af lejekontrakten eller nærværende almindelige lejebetingelser eller aftalevilkår i øvrigt, kan kontrakten ophæves uden varsel af begge parter. Opsigelsen/ophævelsen skal i ethvert tilfælde ske skriftligt.
Hvis lejer opsiger lejekontrakten inden lejeperiodens begyndelse, skal lejer betale udlejer en kompensation svarende til seks måneders lejeafgift.
Udlejer er især – men ikke begrænset hertil - berettiget til at ophæve aftalen, hvis
- lejer ikke betaler hele eller dele af lejen eller andre økonomiske krav rettidigt
- lejer overtræder bestemmelser i nærværende kontrakt, og følgerne heraf trods ud leje rs opfordring herom ikke straks afhjælpes. En opfordring herom kræves ikke, hvis misligholdelsen eller tilsidesættelsen af kontraktlige forpligtelser er så tungtvejende, at det ikke med rimelighed kan forlanges af udlejer, at han fortsætter kontrakten,
- lejer dør, går konkurs, kommer under rekonstruktionsbehandling, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord eller frivillig akkord eller træder i likvidation, eller der mod lejer indledes individuel kreditorforfølgning, lejer registreres i RKI/Experian
- lejer på for kontrakten væsentlige områder har afgivet urigtige oplysninger over for udlejer, herunder især urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine økonomiske forhold,
- lejer vedvarende og/eller på tungtvejende måde tilsidesætter sine varetægtsforpligtelser for det lejede eller undlader at tegne forsikringer eller ophører med betaling af forsikringspræmier
- lejekontraktens genstand(e) beslaglægges eller konfiskeres.
§ 8 Udlejers overdragelse af kontrakten
Udlejer er berettiget til at overdrage sine rettigheder i henhold til nærværende kontrakt samt kontrakten som sådan til tredjemand. Udlejers overdragelse kan både ske til eje og til sikkerhed og kræver ikke lejers forudgående samtykke. Lejer erklærer sig ved indgåelsen af nærvæ- rende kontrakt indforstået med en sådan overdragelse af kontrakten. Har udlejer overdraget lejekontrakten til tredjemand, kan lejer ikke gøre eventuelle indsigelser og krav mod udlejer (overdrageren), der ikke er opstået i forbindelse med kontrakten, og som er opstået før over- dragelsen, gældende mod erhververen. Disse indsigelser og krav kan alene gøres gældende mod udlejer (overdrageren).
§ 9 Lejers overdragelse af kontrakten, ar vings/arvingers rettigheder, solidarisk hæftelse
Overdragelse af lejers rettigheder og krav i henhold til lejekontrakten kræver forudgående skriftligt samtykke fra udlejer. Lejer og eventuelle medhæftende hæfter solidarisk, hvilket medhæftende særskilt tiltræder.
§ 10 Databeskyttelse
Afhængigt af virksomhedsformen forpligter lejer sig til at udlevere fornøden dokumentation for virksomhedens eksistens, herunder eksempelvis aktuel registreringsattest eller selskabsrapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt en sådan findes, før der kan ske udlevering af det lejede. Lejer gøres opmærksom på og erklærer sig udtrykkeligt indforstået med, at lejekon- traktens data lagres og viderebehandles efter gældende dansk ret, herunder databeskyttelsesloven mv., såfremt dette er nødvendigt eller nyttigt for at opfylde aftalen. Lejer er også indforstået med, at data, der vedrører lejer, f.eks. anvendelses- og afregningsin- formationer, iht. databeskyttelseslovens bestemmelser lagres og udveksles med andre virksomheder, der indgår i de tekniske og administrative behandlings- og overdragelsesopgaver, såfremt dette er påkrævet for at opfylde aftalen. Lejer gøres udtrykkeligt opmærksom på og er indforstået med, at det lejede til dels er udstyret med telematiksystemer, der registrerer data og informationer om det lejedes tilstand og tilstedeværelse, og sender disse videre til udlejer. Det lejedes udstyr kan i givet fald sende personrelaterede data til udlejer.
Lejer skal gøre de pågældende brugere opmærksomme på dette og indhente deres
samtykke. Lejer er udtrykkeligt indforstået med, at udlejer kan registrere og anvende de data, der registre- res inden for rammerne af denne aftale med tillæg, anonymiseret til statistiske formål.
Lejer kan til enhver tid og uden vederlag få udleveret oplysninger om personrelaterede data, der vedrører lejer, fra udlejer og de af denne anvendte service- og netudbydere.
§ 11 Lovvalg, værneting, ændring af de almindelige forretningsbetingelser, økonomiske forhold
Enhver retssag og tvist, som udspringer af lejekontrakten, nærværende almindelige lejebetingelser og bilag afgøres efter dansk ret, og retten i Kolding er aftalt værneting.
Udlejer har ret til på grund af lovændringer og også efter eget skøn at ændre og/eller supplere vilkårene i nærværende almindelige lejebetingelser, som ligger til grund for kontrakten, såfremt dette ikke medfører urimelige ændringer af væsentlige kontraktvilkår. Ændringerne meddeles lejer skriftligt. De anses for godkendt, når lejer ikke fremsætter skriftlig indsigelse. Indsigelsen skal lejer afsende til udlejer senest seks uger efter meddelelsen.
Det er kun udlejers direktør eller bestyrelse, der er bemyndiget til at foretage ændringer eller fravigelser af vilkårene i nærværende almindelige bestemmelser. Ændringer eller fravigelser, der er foretaget uden udlejers direktørs eller bestyrelses samtykke, er uden retsvirkning.
Lejer er forpligtet til i lejekontraktens løbetid på udlejers anfordring at fremlægge oplysninger om sine økonomiske forhold, herunder især sine drifts- og likviditetsbudgetter og sine måned- lige budgetopfølgninger herpå, interne årsregnskaber samt det regnskabsmateriale, som tilgår lejers pengeinstitut.
II Yderligere bestemmelser vedrørende leje
§ 1 Det lejede
Medmindre det er skriftligt aftalt, at der udleveres fabriksnyt transportmateriel, kan udlejer levere et funktionsdygtigt brugt materiel. Udlejer er berettiget til i stedet for det i lejekontrakten angivne transportmateriel at levere et andet, såfremt dette i type, anvendelighed og udstyr svarer til det i lejekontrakten angivne.
§ 2 Lejeperiode
Der skal betales leje fra det tidspunkt, hvor det er aftalt, at der skal ske levering af det lejede, eller fra tidspunktet for den faktiske overgivelse af det lejede til lejer, såfremt en sådan overgi- velse måtte være sket før det aftalte leveringstidspunkt. Leje og andre ydelser i henhold til aftalegrundlaget, skal betales fra det aftalte leveringstidspunkt uanset om lejer har afhentet det lejede eller ej. Lejen skal erlægges, indtil det lejede samt papirer og tilbehør er leveret tilbage til udlejers depot iht. aftale. Leverings- og tilbageleveringsdagene er hele lejedage. Såfremt det lejede først tilbageleveres efter lukketid, beregnes der leje frem til og med den derpå følgende arbejdsdag (mandag til fredag). Såfremt der ved tilbageleveringen konstateres skader på det lejede, som kan tilregnes lejer, eller som ikke kan gøres gældende over for tredjemand eller forsikringsselskabet som følge af manglende skadesanmeldelse fra lejers side, skal lejer også betale leje for det tidsrum, der er påkrævet til skadens afhjælpning, herunder til fremskaffelse af de materialer, der er fornødne i så henseende. Er der aftalt en længere uopsigelighedsperiode end en måned, og overtager lejer ikke det lejede eller tilbageleverer lejer det lejede før tiden, kan udlejer kræve opfyldelse eller, efter fastsættelse af en passende tillægsfrist, hæve kontrakten og kræve erstatning som følge af misligholdelse. Det er ikke nødvendigt at fastsætte en tillægsfrist, såfremt lejer ensidigt har bragt aftalen til ophør, eller såfremt udlejer har ophævet aftalen som følge af lejers manglende betaling af leje.
§ 3 Levering og leveringstid
Overholdelsen af udlejers leveringsforpligtelse forudsætter afklaring af alle tekniske og kommer cielle spørgsmål, samt rettidig og korrekt opfyldelse af lejers forpligtelser.
Såfremt leveringstiden overskrides, skal lejer fastsætte en passende tillægsfrist. Hvis levering ikke effektueres inden tillægsfristens udløb, er lejer berettiget til at hæve kontrakten. Lejer har kun krav på erstatning som følge af væsentlig misligholdelse svarende til det forudseelige tab, hvis forsinkelsen skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra udlejers side. I øvrigt er erstatnings- ansvaret begrænset til 50 % af det af lejer dokumenterede tab og er underlagt ansvarsbegræns- ningerne i Afsnit I, § 5.
Xxxxx skal straks overtage det lejede og betale leje samt andre ydelser til udlejer, når udlejer har meddelt, at det står til disposition i udlejers depot. Risikoen for det lejede, herunder risikoen for hændelig undergang eller forringelse, overgår til lejer på dette tidspunkt. Kommer lejer i forsinkelse med modtagelsen, eller forsømmer lejer andre forpligtelser til medvirken, er udlejer berettiget til at kræve erstatning for det ham påførte tab, inklusive eventuelle merudgifter.
Xxxxx skal udpege og befuldmægtige en person (lejers fuldmægtig) til at afhente det lejede. Lejers fuldmægtig skal deltage i undersøgelsen af det lejede og være med til at udarbejde en tilstandsrapport for lejer, i hvilken alle eventuelt konstaterede mangler nedfældes skriftligt i en udtjekningsrapport. Lejers fuldmægtig er forpligtet til at udlevere en fuldmagt samt kopi af sit identitetsbevis til udlejer, således at den fuldmægtiges identitet kan fastslås, før det lejede overdrages til denne. Det er en afgørende forpligtelse for lejer at foretage undersøgelse af det lejede straks efter leveringen
Lejer eller lejers fuldmægtig skal i denne forbindelse gøre sit yderste for at sikre, at det lejede undersøges grundigt og foretage omgående reklamation over eventuelle mangler eller over forhold, der ikke er som aftalt. Lejer eller lejers fuldmægtig gøres opmærksom på, at garantikrav over for leverandøren i modsat fald kan gå tabt, hvilket kan medføre, at lejer mister retten til at gøre sine egne krav samt udlejers erstatningskrav mod leverandøren gældende. Xxxxx skal straks bekræfte over for udlejer, at det lejede er leveret iht. aftale. Såfremt lejekontrakten omfatter delleveringer, gælder ovenstående bestemmelser tilsvarende for disse.
Ved modtagelsen af udtjekningsrapporten erklærer xxxxx at have modtaget det lejede i kontraktmæssig stand, samt at det lejede opfylder de formål, hvortil lejer skal anvende det lejede, medmindre lejer har fremsat en dokumenteret og specificeret reklamation senest 14 dage efter modtagelsen af det lejede. Udlejer er ikke forpligtet til at afhjælpe skader eller mangler, der fremgår af udtjekningsrapporten, såfremt disse ikke er til hinder for at anvende det lejede.
§ 4 Mangler
Udlejer overdrager det lejede til lejer i trafiksikker og funktionsdygtig stand. Lejers rettigheder forudsætter, at lejer behørigt har opfyldt sine undersøgelses- og reklamationsforpligtelser.
Såfremt der ved det lejede foreligger en mangel, som udlejer er ansvarlig for, og som lejer ikke burde have opdaget ved behørig undersøgelse af det lejede, er udlejer efter eget valg berettiget til afhjælpning af manglen eller til omlevering. I tilfælde af afhjælpning af manglen er udlejer forpligtet til at afholde alle til afhjælpningen nødvendige udgifter, især transport-, vej-, arbejds- og materialeomkostninger, medmindre disse forøges ved, at det lejede er bragt til et andet sted end leveringsstedet.
Er udlejer ikke villig eller ikke i stand til afhjælpning/omlevering, især hvis afhjælpning/omleve- ring forhales ud over passende frister af grunde, som udlejer er ansvarlig for, eller slår afhjælp- ningen/omleveringen på anden måde fejl, er lejer berettiget til at hæve kontrakten, hvis der er tale om en væsentlig mangel.
Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i nærværende almindelige lejebetingelser, kan lejer ikke fremsætte yderligere krav mod udlejer, uanset af hvilke retlige grunde. Udlejer hæfter derfor blandt andet ikke for skader, der ikke er opstået på selve det lejede, og lejer kan ikke gøre krav på erstatning eller forholdsmæssigt afslag gældende mod udlejer. Udlejers mangelsansvar, uanset manglens karakter, ophører 1 måned efter, at risikoen for det lejede er gået over til lejer.
I det omfang lejer konstaterer mangler ved det lejede, uanset manglens karakter, skal lejer foretage skriftlig, specificeret og dokumenteret reklamation over for udlejer senest 14 dage efter modtagelsen af udtjekningsrapporten eller fra tidspunktet for udlevering af det lejede, såfremt dette ligger før modtagelsen af udtjekningsrapporten. Manglende overholdelse af reklamationsfristen fører til bortfald af enhver af lejers misligholdelsesbeføjelser.
§ 5 Brug af det lejede
Lejer forpligter sig til at behandle det lejede fagmæssigt korrekt og omhyggeligt og holde det i en behørig teknisk, trafiksikker, funktionsdygtig og udseendemæssig stand. Medmindre det er aftalt i lejeaftalen, at udlejer skal afholde omkostningerne til vedligeholdelse af det lejede, skal lejer afholde omkostningerne ved vedligeholdelse af det lejede, og lejer skal for egen regning skal overholde producentens og/eller udlejers anvisninger. Lejers forpligtelser i denne henseende omfatter bl.a. vask og rengøring samt daglig kontrol af dæktryk og dækmønster, samt at hjulboltene sidder fast, og at det tekniske udstyr fungerer korrekt. Lejer skal anvende det lejede skånsomt og beskytte det omhyggeligt mod fare og bortkomst.
Lejer skal under alle omstændigheder betale en eventuel selvrisiko. Hvis forsikringsselskabet forhøjer udlejers forsikringspræmie som følge af forhold, der helt eller delvis skyldes lejer, er lejer forpligtet til afholde den forhøjede forsikringspræmie.
Lejer hæfter for tredjemand, som lejer giver råderet over det lejede, herunder bl.a. bøder. Dette gælder især ved uledsaget transport med færge eller tog inklusive læsning.
Lejer skal overvåge læsning og losning af det lejede omhyggeligt.
Lejer er til enhver tid forpligtet til på forlangende at oplyse udlejer om det lejedes opholdssted og med regelmæssige mellemrum forevise det for udlejer i det nærmest beliggende depot til gennemsyn. Såfremt det lejede tilbageholdes eller beslaglægges af tredjemand eller af en myn- dighed, skal udlejer underrettes herom inden for 24 timer pr. e-mail eller telefax. Lejer skal stadig betale leje også i dette tilfælde, medmindre beslaglæggelsen/tilbageholdelsen kan tilregnes udlejer som forsætlig eller groft uagtsom. Lejer må ikke fremleje eller på nogen anden måde overdrage det lejede til tredjemand uden udlejers forudgående skriftlige tilladelse. Udlejers nægtelse af at meddele en sådan tilladelse giver ikke lejer ret til at opsige eller ophæve aftalen. Lejer må anvende det lejede inden for EU`s grænser. Lejer må ikke uden udlejers forudgående skriftlige samtykke anvende det lejede uden for EU`s grænser. Udlejers nægtelse af at meddele en sådan tilladelse giver ikke lejer ret til at opsige eller ophæve aftalen.
Chaufførerne, som fører lejede lastvogne eller lastvogne, som trækker lejede trailere, skal være i besiddelse af et gyldigt førerbevis. Xxxxx bekræfter, at han har besigtiget det lejede og ved udleveringen til lejer fundet dette i fejlfri og kontraktsmæssig stand.
Xxxxx garanterer at det lejede anvendes med professionel omhu og i overensstemmelse med specifikationerne for det lejede. I denne forbindelse forpligter lejer sig til:
- Ikke at transportere materialer, der kan gøre det lejede mindre egnet eller ubrugeligt til at transportere andre varer.
- At handle i nøje overensstemmelse med gældende færdselslovgivning, indregistreringslovgiv- ning og alle andre relevante love, forskrifter og andre forpligtelser, både nationale og internatio- nale, herunder fremtidige love, forskrifter og forpligtelser, der i øvrigt måtte være gældende i det land, hvori det lejede anvendes for at beskytte udlejer mod enhver risiko for, at denne holdes ansvarlig af tredjemand.
- Kun at anvende det lejede på forsvarligt befæstede kørebaner.
- Ikke at transportere farligt gods. Enhver transport af farligt gods er forbudt. Lejer skal friholde udlejer for alle erstatningskrav fra tredjemand, der måtte opstå som følge af transport af farligt gods.
Efterfølgende ændringer af og ekstra påmonteringer eller påskrifter på det lejede kræver ud- lejers forudgående skriftlige samtykke. Ved lejekontraktens ophør kan udlejer beslutte, at det ovenfor anførte påmonterede/ ombygninger etc. vederlagsfrit skal overgå til udlejers ejendom, eller for lejers regning at sætte det lejede i den oprindelige stand.
Udlejer er berettiget til at forsyne det lejede med sit firmanavn, sit logo eller varemærke. Lejer er ikke berettiget til at fjerne, tildække eller på anden måde gøre disse tegn ukendelige.
Med henblik på udlejers fremsættelse af krav mod ejeren eller føreren af den trækmaskine, der er anvendt foran en lejet trailer, skal lejer under leje- og brugsperioden dokumentere indregis- treringsnummer, navn og adresse på ejeren og føreren samt tidspunktet for og varigheden af de pågældende trækmaskiners anvendelse. Lejer skal indhente samtykke til lagring og videre- givelse af data, såfremt dette skulle være nødvendigt af hensyn til persondatabeskyttelseslov- givningen. På udlejers forlangende skal lejer straks til udlejer fremsende samtlige nævnte data om trækmaskinernes anvendelse.
§ 6 KONVENTIONALBOD
I tilfælde af, at lejer ikke eller kun ufuldstændigt opfylder sine dokumentationsforpligtelser eller i øvrigt kommer i forsinkelse med sin oplysningspligt efter denne kontrakt, jf. til eksempel Afsnit I, § 10 og Afsnit II, §§ 5, 8 og 9, forpligter lejer sig til i ethvert tilfælde af misligholdelse af disse kontraktlige forpligtelser at betale en konventionalbod på DKK 10.000,00 til udlejer.
I tilfælde af en vedvarende forsinkelse, det vil sige forsinkelse, der varer ved i en periode på over 8 dage, vil hver påbegyndt 8-dages periode, inden for hvilken lejers misligholdelse endnu ikke er afhjulpet, blive anset som et nyt tilfælde af misligholdelse. Lejer vil således skulle betale kon- ventionalbod for hver påbegyndt 8-dages periode, hvor misligholdelsen endnu ikke er afhjulpet.
Lejers betaling af konventionalbod er ikke til hinder for, at udlejer bringer sædvanlige mislig- holdelsesbeføjelser i anvendelse i anledning af lejers manglende opfyldelse af sine dokumen- tations- og oplysningspligter. Udlejer vil således fortsat være berettiget til at hæve lejeaftalen og, i det omfang udlejers tab overstiger den i anledningen af lejers misligholdelse forfaldne konventionalbod, kræve erstatning af lejer efter dansk rets almindelige regler.
§ 7 Gebyrer, afgifter, skatter, bøder
Lejer indestår over for udlejer for, at alle for lejer påløbende privat- eller offentligretlige gebyrer, afgifter, og skatter samt bøder relateret til det lejede, betales rettidigt.
I særdeleshed forpligter lejer sig til at betale vejafgifter, herunder motorvejsafgifter og lignende. Lejer overtager alle rettigheder og pligter iht. den relevante lovgivning, herunder f.eks. tysk lov om motorvejsafgift for skyldnere af motorvejsafgift.
Lejer garanterer, at såfremt tredjemand gør krav gældende over for udlejer for privat- eller offentlig-retlige gebyrer, afgifter, skatter, bøder, vejafgifter o.l., som ikke er blevet erlagt, eller som ikke er blevet erlagt rettidigt, så vil lejer straks ved modtagelse af udlejers skriftlige påkrav herom godtgøre udlejer de beløb, som udlejer måtte have betalt. Udlejer er ikke forpligtet til at gøre indsigelse mod eller i øvrigt tage retlige skridt i anledning af de nævnte krav fra tredjemand. Udlejer vil kun gøre indsigelse eller i øvrigt tage retlige skridt i anledning af et af tredjemand fremsat krav som ovenfor beskrevet, hvis lejer skriftligt anmoder udlejer herom, og hvis lejer på forhånd har deponeret et beløb til dækning af de omkostninger, som udlejer efter eget rimelige skøn finder vil være forbundet med sådanne skridt.
§ 8 Forsikring
Lejer garanterer, at transportkøretøjet kun bliver trukket af forvogne med fornøden ansvars- forsikringsdækning.
Det lejede er forsikret i overensstemmelse med, hvad der er anført i den omstående lejeaftale.
Såfremt det er aftalt, at lejer skal sørge for kasko- og stilstandsforsikring, påhviler det lejer at sikre, at kaskoforsikringen og/eller en eventuel tillægsforsikring som minimum dækker nyprisen for det lejede i de første 18 måneder af lejekontraktens løbetid og herefter som minimum dækker det lejedes bogførte værdi hos udlejer i tilfælde af det lejedes bortkomst eller totalbeskadigelse. Ved nypris forstås i disse lejebetingelser den pris, som det koster at erhverve en fabriksny udgave af et lejede. I tilfælde af bortkomst eller totalbeskadigelse af det lejede, hæfter lejer over for udlejer for en eventuel difference mellem det af forsikringen udbetalte beløb, og den ovenfor anførte minimumsdækning. Dette gælder uanset, om bortkomsten/totalbeskadigelsen kan tilregnes lejer som uagtsom eller ej.
Såfremt lejer overlader de forsikrede genstande til tredjemand, skal han drage omsorg for, at de forpligtelser, der fremgår af forsikringsaftalen, bringes til tredjemands kendskab og overholdes af denne.
Lejer hæfter desuden for udlejers tab, som opstår ved, at forsikringsselskabet måtte være frita- get for betaling på grund af en tilsidesættelse af en forpligtelse, og tilsidesættelsen skyldes lejer.
Ligeledes hæfter lejer for et tilsvarende tab for udlejer på grund af en adfærd hos tredjemand, som har fået overladt den forsikrede genstand, og den pågældende adfærd fører til, at forsik- ringsselskabet ikke vil dække udlejers tab.
Lejer hæfter desuden for udlejers tab, der ikke er dækket af forsikringen, hvis tabet skyldes lejer
Lejer skal under alle omstændigheder betale en eventuel selvrisiko. Hvis forsikringsselskabet forhøjer udlejers forsikringspræmie som følge af forhold, der helt eller delvis skyldes lejer, er lejer forpligtet til afholde den forhøjede forsikringspræmie.
Lejer er berettiget til for egen regning at tegne supplerende forsikringer hos sit eget forsik- ringsselskab.
Lejer er efter anfordring fra udlejer forpligtet til straks at udlevere de oplysninger vedrørende de til enhver tid værende forsikringer på/for det lejede, som udlejer måtte forlange.
§ 9 Beskadigelse, tilintetgørelse, bortkomst og uheld
Risikoen for det lejedes beskadigelse, hændelige undergang eller bortkomst påhviler lejer. Så- danne begivenheder fritager ikke lejer for dennes betalings- og andre kontraktlige forpligtelser. I tilfælde af det lejedes beskadigelse, hændelige undergang eller bortkomst, skal lejer straks underrette udlejer skriftligt herom. I tilfælde af at det lejede går fuldstændigt tabt, kan lejer løses fra kontrakten i utide. I dette tilfælde skal han, uden at det indskrænker forfaldne betalingsforpligtelser, som erstatning til udlejer betale summen af de på tidspunktet for kontraktens førtidige ophør gældende tilbagediskonterede fremtidige lejebetalinger og andre finansieringsomkostninger frem til udløbet af lejekontrakten uanset årsagen til det lejedes bortkomst mv. samt uanset lejer efter indtræden af hændelser efter § 9 måtte opsige lejekontrakten. Ved tyveri eller anden bortkomst af det lejede skal der straks foretages politianmeldelse, og udlejer skal underrettes herom inden for 24 timer pr.
e-mail eller telefax.
Ved uheld skal der, bortset fra bagatelskader, straks foretages skadesanmeldelse til forsikrings- selskabet og optages politirapport. Bagatelskader er sådanne, hvor reparationsomkostningerne forventes at ligge under DKK 2500,00 netto. Derudover skal lejer straks, og så vidt muligt før lejers afhjælpning af skaden, underrette udlejer om alle ulykkes- eller driftsskader med forven- tede reparationsomkostninger på over DKK 2500,00 netto, samt i øvrigt om enhver skade som udlejer efter lejers opfattelse skal erstatte. Lejer fremskaffer alle nødvendige oplysninger til afværgelse af krav fra tredjemand eller fremsættelse af udlejers egne krav. Det er alene udlejer, der er berettiget til at indhente syns- og skønserklæringer med henblik på skadesopgørelse.
Lejer er forpligtet til efter samråd med udlejer at lade indtrufne skader på det lejede afhjælpe på et autoriseret fagværksted, medmindre udlejer udtrykkeligt giver anden anvisning. Det ovenfor anførte gælder også for skader, der er omfattet af forsikringen. Reparation ved tredjemand i tilfælde af uheld, havari mv. uden udlejers godkendelse fører til bortfald af ethvert krav mod udlejer.
§ 10 Slitage på dæk
I lejekontrakten er iberegnet slid på dækkene på 1 mm pr. påbegyndt måned af lejeperioden, eksklusive reservehjul til hvert bærehjul. Såfremt dækkene skal erstattes af andre årsager end normalt slid (f.eks. påkørsel af genstande, skader på dækkets sider osv.), eller såfremt dæk- sliddet undtagen på reservehjulet overstiger 1 mm pr. påbegyndt måned, afholder lejer disse omkostninger med 1/13 af prisen for nye dæk plus monteringsomkostninger for hver millimeter, der skal erstattes, medmindre andet er aftalt. Sidstnævnte sats gælder også ved beregning af den forholdsmæssige restværdi af et nyt eller allerede brugt dæk, som lejer skal erstatte, fordi det i løbet af lejeperioden er blevet ubrugeligt eller er bortkommet.
§ 11 Lejekontrakt med omkostninger til slid, vedligeholdelse og eftersyn Hvis det er aftalt i lejekontrakten, skal udlejer afholde sædvanlige omkostninger til afhjælpning af slid, reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt sædvanlige omkostninger til tekniske eftersyn. Sådanne arbejder udføres i et af udlejers depoter eller efter indhentning af et prisoverslag og udlejers forudgående godkendelse heraf på et af udlejer anvist værksted.
§ 12 Lejekontrakt uden omkostninger til slid, vedligeholdelse og eftersyn Lejer skal afholde alle omkostninger i forbindelse med afhjælpning af slid, reparations- og ve- dligeholdelsesarbejder samt tekniske eftersyn. Xxxxx skal selv sørge for, at alle foreskrevne teknisk eftersyn, uanset om det er foreskrevet af producenten, udlejer eller lovgivningen, bliver udført rettidigt, og at det lejede i øvrigt bliver tilstrækkeligt vedligeholdt. Sådanne arbejder skal udføres i overensstemmelse med producentens og/eller udlejers anvisninger og må i øvrigt kun udføres efter udlejers forudgående skriftlige godkendelse. Ved reparationer og vedligeholdelse må lejer alene anvende originale reservedele, og al reparation/service foretages af en af udlejer godkendt reparatør. Ved tilbagelevering skal dæk og andre dele, der slides og derigennem forbruges som en naturlig del af anvendelsen af det lejede, være i samme stand som ved lejers overtagelse ved lejeaftalens begyndelse. Lejers pligt til at betale leje består i den tid, der måtte medgå til vedligeholdelse. Lejer skal endvidere sørge for, at serviceeftersyn, der er foreskrevet af producenten af det lejede, udføres på et autoriseret værksted for lejers regning.
§ 13 Tilbagelevering af det lejede ved lejekontraktens ophør
Ved lejekontraktens ophør, uanset årsagen hertil, skal lejer for egen regning og risiko returnere det lejede sammen med tilbehør og al tilhørende dokumentation med gældende forsikring til et af udlejer udpeget sted på hverdage inden for normal åbningstid. Såfremt intet returneringssted er udpeget, skal det lejede returneres til udlejers depot.
Tilbageleveres det lejede ikke på tidspunktet for lejekontraktens ophør, indtræder der mora, uden at der hertil kræves en påmindelse fra udlejer. Det lejede skal tilbageleveres fuldstændigt og i samme stand, som lejer har overtaget det (inklusive de tilhørende, gyldige dokumenter), med undtagelse af normalt slid.
Ved tilbagelevering af det lejede skal der udarbejdes en indtjekningsrapport om det lejedes til- stand, som skal underskrives af en af lejer befuldmægtiget person. Indtjekningsrapporten kan danne grundlag for udlejers krav ved tilbagetagelse uanset indtjekningsrapporten er underskrevet af lejer. Såfremt der noteres mangler i indtjekningsrapporten, eller i tilfælde af ufuldstændig tilbagelevering eller hvis det lejede i øvrigt ikke er i samme stand, som lejer har overtaget det (inklusiv dokumenter), med undtagelse af normalt slid, eksisterer udlejers krav og rettigheder i henhold til kontrakten fortsat, og udlejer kan lade disse mangler afhjælpe for lejers regning.
Udlejer er berettiget til at afregne efter overslag eller på baggrund af en erklæring fra en af udlejer udpeget sagkyndig. Lejer er berettiget til at kræve en rimelig godtgørelse for
udarbejdelsen af overslaget eller den sagkyndiges erklæring, dog højst DKK 600,00. Udlejers erstatningskrav forfalder til betaling efter påkrav, når udlejer eller et autoriseret værksted har afhjulpet samtlige mangler. Lejer er forpligtet til at fortsætte betalingen af lejen indtil det tidspunkt, hvor udlejer har fået det lejede tilbage i den ved leveringen værende stand.
Ved forsinket tilbagelevering er lejer forpligtet til for hver dag, forsinkelsen varer, som godtgø- relse for benyttelsen at betale 1/30 af den gennemsnitlige månedlige leje (summen af lejebeta- linger, der skal erlægges, divideret med løbetiden). Udlejer forbeholder sig ret til at dokumentere et større tab og afkræve lejer dette.
Hvis det lejede tilbageleveres med ladning eller tilbagetages mod betaling ved fogedens hjælp, og ladningen ikke afhentes inden 24 (fireogtyve) timer, efter at udlejer har givet meddelelse herom til lejer, har udlejer ret til selv eller ved tredjemand at oplagre ladningen for lejers regning. Ved fordærvelige varer kan udlejer for lejers regning lade varerne destruere, hvis en oplagring er uforholdsmæssig dyr eller umulig. Hvis varerne ejes af lejer, kan udlejer til fyldestgørelse af sin fordring sælge varerne ved bortauktionering af ladningen. Provenuet herfra anvendes efter fradrag af alle omkostninger til auktionen så vidt muligt til udligning af udlejers krav mod lejer.
III Yderligere bestemmelser vedrørende telematik samt generelle bestemmelser
§ 1 Produktbeskrivelse, priser
Udlejer tilbyder lejer ekstra telematik-services i forbindelse med leje af det lejede.
Udlejer forsyner i den forbindelse det lejede med en telematik-enhed, der regelmæssigt re- gistrerer bestemte data og informationer om det lejede og sender dem til udlejer via en mo- bilforbindelse.
Telematik-enheden indeholder et SIM-kort, der er nødvendigt til dataoverførslen. Overførsel af data sker gratis for lejer inden for Europas grænser. Lejer skal betale de omkostninger, der måtte påløbe uden for Europas grænser, efter forbrug.
Udlejer behandler dataene i overensstemmelse med det aftalte ydelsesomfang og stiller dem til rådighed for lejer via en internetportal.
Ydelsesomfang og priser afhænger af den bestilte pakke, overførselshyppighed og det lejedes type. Ydelsesomfang og priser samt ekstra gebyrer fremgår af udlejers gældende prislister, som lejer har læst. Samtlige priser, der fremgår heraf, er angivet ekskl. moms.
Udlejer er berettiget til at anvende eksterne serviceudbydere og netoperatører for at erlægge xxxxxxx.Xx ekstra telematik-services betales iht. nærværende almindelige lejebetingelsers Afs- nit I, § 2, sammen med den månedlige leje.
§ 2 Brugsrettigheder
Såfremt de ydelser, som udlejer eller de anvendte serviceudbydere erlægger, er retligt, herunder især ophavsretligt, beskyttede, opnår lejer en ikke-eksklusiv brugsret, der ikke kan overdrages eller gives i underlicens i forbindelse med lejers egne virksomhedsformål, for kontraktperioden for disse serviceydelser. Xxxxx er i særdeleshed ikke berettiget til at overdrage disse data eller informationer til tredjemand. Inden for kontraktperioden opnår lejer en simpel, uoverdragelig brugsret til de data og informationer, der sendes til lejer iht. denne aftale, eller som på anden vis gøres tilgængelige for lejer, dog udelukkende til dennes egne virksomhedsformål.
Lejer forpligter sig til kun at anvende disse data i overensstemmelse med gældende lov, herunder den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
§ 3 Lejers ansvar
Lejer må ikke åbne eller ændre den telematik-enhed, der stilles til lejers rådighed. I særdeleshed må SIM-kortet ikke fjernes. SIM-kortet må kun anvendes i forbindelse med udlejers telematik- servicesystem. Lejer er forpligtet til på betryggende vis at beskytte telematik-enheden mod uvedkommende tredjemands adgang til og anvendelse heraf.
Såfremt SIM-kortet eller telematik-enheden beskadiges, tilintetgøres eller bortkommer, skal leje inden for 24 timer underrette udlejer herom via e-mail eller telefax.
Lejer hæfter for skader, som udlejer måtte lide ved, at det SIM-kort, som lejer har fået udleveret, eller telematiksystemet anvendes til andre systemer eller af tredjemand, eller såfremt lejer ikke rettidigt opfylder sin forpligtelse til at underrette udlejer herom.
Lejer forpligter sig til straks at underrette udlejer skriftligt om eventuelle funktionsfejl i telematik- enheden.
Lejer er forpligtet til at give udlejer og/eller den af udlejer anvendte serviceudbyder adgang til at foretage den nødvendige afhjælpning i tilfælde af funktionsfejl, herunder i særdeleshed adgang til at foretage indgreb i hard- og software.
Det er lejers eget ansvar at sørge for, at lejers edb-systemer og kommunikationsudstyr er eg- nede til og kompatible med de informationer og data, som udlejer iht. Telematikaftalen stiller til disposition.
§ 4 Løbetid, opsigelse
Telematikaftalens løbetid afhænger af det lejeforhold, der ligger til grund for telematikaftalen. Opsigelse/ophævelse af lejekontrakten er samtidig en opsigelse/ophævelse af aftalen om te- lematik-service. Såvel lejer som udlejer kan særskilt opsige aftalen om telematik-service uden, at en sådan opsigelse berører selve lejekontrakten vedrørende det lejede. En sådan særskilt opsigelse af aftalen om telematic-service kan foretages skriftligt med 14 dages varsel til udgan- gen af en kalendermåned.
Såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse, kan begge parter ophæve aftalen om telematik- service særskilt uden varsel. I tilfælde af lejers væsentlige misligholdelse af aftalen om telema- tik-service er udlejer desuden berettiget til at ophæve hele lejeaftalen. Udlejer er i særdeleshed berettiget til særskilt at ophæve aftalen om telematik-service eller hele lejeaftalen, såfremt
o lejer ikke overholder væsentlige bestemmelser i aftalen om telematik-service og ikke afhjæl- per følgerne heraf straks efter, at udlejer har fremsat påkrav herom. Et sådant påkrav er ikke nødvendigt, såfremt lejers misligholdelse af dennes kontraktlige forpligtelser er så graverende, at det ikke med rimelighed kan forlanges af udlejer, at denne fortsætter aftalen,
o lejer vedvarende og/eller på graverende vis anvender det SIM-kort, som denne har fået udle- veret, til ikke-tilladte formål og i særdeleshed til andre systemer,
o lejer vedvarende og/eller på graverende vis misligholder bestemmelserne i Afsnit III, § 3, herunder i særdeleshed giver data og informationer videre til tredjemand.
Xxxxxxxx misligholdelse af aftalen om telematik-service giver alene lejer ret til at ophæve aftalen om telematik-service. Lejer kan kun ophæve lejekontrakten vedrørende det lejede i tilfælde af, at udlejer har misligholdt sine forpligtelser vedrørende selve lejekontrakten.
Opsigelse/ophævelse skal under alle omstændigheder ske skriftligt.
Såfremt aftalen om telematik-service ophæves uden varsel, er udlejer berettiget til at spærre SIM-kortet og/eller forlange det tilbage for lejers regning og risiko. Tilbageleveringsstedet er udlejers hovedsæde, Padborg.
§ 5 Garanti, erstatningsansvar
Udlejer sikrer driften af telematiksystemet på det aktuelle tekniske niveau.
Udlejer vil omgående informere den pågældende netoperatør om netforstyrrelser, efter at lejer har underrettet udlejer om sådanne forstyrrelser.
Udlejer skal afhjælpe apparatfejl, medmindre sådanne fejl kan tilregnes lejer. Lejer skal efter forudgående skriftlig aftale med udlejer lade fejlen afhjælpe på et af udlejer anvist autoriseret fagværksted.Udlejers erstatningsansvar er begrænset iht. bestemmelsen i de generelle leje- betingelser, Afsnit I, § 5.
Derudover påtager udlejer sig intet ansvar for direkte eller indirekte økonomiske tab, tingsskade eller andre typer skader/tab, der måtte opstå ved anvendelsen, og hvor årsagen ikke ligger inden for udlejers umiddelbare indflydelse. Udlejer påtager sig i særdeleshed intet ansvar for,
§ 6 Gyldighed af de øvrige almindelige forretningsbetingelser
Såfremt der ikke er aftalt afvigende bestemmelser ovenfor, gælder Afsnit I. og II. i udlejers almindelige lejebetingelser.
Lejer selv, eller den med fuldmagt forsynede repræsentant for lejer, bekræfter med sin un- derskrift at have læst og modtaget disse almindelige lejebetingelser og bekræfter med sin nedenstående underskrift dette over for udlejer. Underskriver indestår for at have den fornødne fuldmagt til at forpligte lejer i henhold til aftalen. Lejer kan ikke påberåbe sig uforbindtlighed som følge af manglende iagttagelse af tegningsreglen for lejer eller som følge af manglende fuldmagt
.
at de data, som stilles til lejers disposition, er korrekte. Udlejer kontrollerer ikke disse data.
Udlejer er i særdeleshed ikke ansvarlig for tab som følge af driftsforstyrrelser, som ikke skyldes udlejers forhold. Dette gælder i særdeleshed for driftsforstyrrelser som
Lejers stempel og underskrift
følge af force majeure og andre uforudsigelige, usædvanlige omstændigheder, f.eks.
strejke, lock- out, påbud fra myndighederne, epidemier eller pandemier, funktionsfejl i og udfal af GSM- og/eller GPS-systemet, manglende adgang til eller overbelastning af mobiltelefonnettet. Selvom sådanne driftsforstyrrelser skulle opstå i udlejers eller denne serviceudbyderes ydelser, er udlejer ikke ansvarlig for heraf afledte tab, herunder tab der måtte opstå i forbindelse med bindende frister og terminer.
Udlejer påtager sig endvidere ikke noget ansvar for driftsforstyrrelser, der måtte opstå som følge af tekniske eller andre foranstaltninger (f.eks. softwareopdateringer, vedligeholdelse, reparationer, etc.) på udlejers eller dennes serviceudbyderes anlæg. Udlejer giver desuden ingen garanti for, at dennes edb-systemer har en kapacitet ud over det normale.
EURO-Leasing X/X Xxxxxxxxx 00
6330 Padborg
Telefon: x00 00 00 00 00
Telefax: x00 00 00 00 00 xxx.xxxx-xxxxxxx.xx
Sted, dato
EURO-Leasing A/S
Tegningsberettiget
DK-Konto: Danske Bank · Konto 3100 3100 2095 86
IBAN DK34 3000 3100 20095 86 · BIC (SWIFT-
Code) XXXXXXXX XXX NR: 20 717 572
EUR-Konto: Deutsche Bank AG, München Kontohaver MAN SE
Konto 000 000 000 · BLZ 700 700 10
IBAN XX00 0000 0000 0000 0000 00 BIC (SWIFT-Code) XXXXXXXX