Studieordning for

I henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatud- dannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen, cand.ling.merc. i kommunikationsdesign.

A. Mål og forudsætninger

§ 1. Cand.ling.merc. i kommunikationsdesign

Kandidatuddannelsen cand.ling.merc. i kommunikationsdesign er et fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS.

Det overordnede formål med cand.ling.merc.-uddannelsen i kommunikationsdesign er at give den studerende kompetencer til på et reflekteret videnskabeligt grundlag og ud fra en dybtgående viden om kommunikation, sprog, dokumentdesign, brugerorienteret design og menneske-maskine-interaktion at kunne identificere, analysere og løse kommunikations- og formidlingsopgaver for virksomheder og organisationer på et af følgende sprog: tysk, dansk eller engelsk.

Uddannelsen fokuserer således på både traditionelle og innovative cand.ling.merc.- kompetencer. De studerende opnår på denne baggrund et meget højt fremmedsprogligt niveau samt viden og færdigheder inden for dokument- og kommunikationsdesign i kombination med et tværfagligt fokus på brugerorienteret design (user-centered design) og sproglig interaktion mellem menneske og teknologi.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende:

Generelle kompetencemål:

Den studerende skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau

2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning

3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet

4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder

5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse

6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau

7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog

8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver

9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi

10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt

11. xxxxxxxx forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper.

12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik

13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia

14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog

16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog

Fagspecifikke kompetencemål

De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den danske kvalifikationsramme.

Viden og forståelse:

Kandidaternes vidensfelt omfatter:

det valgte fremmedsprog i en virksomhedskontekst med henblik på arbejdsopgaver inden for selvstændig sprogproduktion. For det tyske og danske studies vedkommende omfatter vidensfeltet også oversættelse og andre typer af formidling på fremmedsproget.

•

• teoretiske og metodiske tilgange til kommunikation

• teoretisk viden og analytiske færdigheder inden for komparativ teksttypologi, kontrastiv lingvistik, funktionel grammatik og interaktion

• relevant viden om kultur- og samfundsforhold i de pågældende fremmedsprogsområder

• teorier og metoder i forbindelse med terminologi, dokumentdesign og interaktion med teknologiske produkter

• metoder til brugerundersøgelser

Kandidaterne forstår vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis og videnskabelige problemstillinger og kan anvende dem på en reflekteret måde.

Færdigheder:

Kandidatens overordnede færdigheder er at formidle fagligt indhold modtagerorienteret og at fungere som kommunikativt bindeled mellem brugere, produktudviklere, markedsføringsfolk og andre aktører.

Kandidaten skal således:

• besidde høj mundtlig og skriftlig kompetence på fremmedsproget, således at han eller hun – under inddragelse af relevant viden om kultur- og samfundsforhold – er i stand til at

o forstå det fremmede sprog som det tales og skrives i specialiserede faglige sammenhænge

o udtrykke sig adækvat i forskellige kommunikationssituationer, både mundtligt og skriftligt

o producere, revidere - og for det tyske og danske studies vedkommende også oversætte virksomhedsinterne og -eksterne brugstekster, fx formularer, inddateringsskabeloner, informationsbrochurer, brugsvejledninger, etc.

• kunne anvende de empiriske metoder til brugerundersøgelser, således at han eller hun er i stand til at

o gennemføre brugerundersøgelser

o anvende og formidle resultatet af brugerundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse og revision af brugstekster

o anvende og formidle resultatet af studier af brugeres interaktion med tekniske produkter

Kompetencer

Kandidaten skal

• kunne indhente og bearbejde sproglig og faglig viden til brug for en given opgave

• være bevidst om mangfoldigheden af metoder og kunne udnytte dem hensigtsmæssigt i forhold til den givne opgave

• selvstændigt kunne varetage kommunikative opgaver i komplekse arbejdssituationer i virksomheder og organisationer, dvs. analysere, vurdere og udforme tekster samt analysere, vurdere og påvirke interaktion

• selvstændigt og i tværfagligt samarbejde kunne udvikle løsninger af opgaver inden for områderne dokumentdesign, interaktion og terminologi

• kunne bidrage konstruktivt til processerne i forbindelse med forbedring af tekniske produkter

• med baggrund i forskningsbaseret beskæftigelse med mangeartede problemstillinger kunne videreudvikle sig selv fagligt og anvende sine kundskaber kreativt på nye problemstillinger

Sammenhængen mellem studiets moduler

Studiets basis: 3 kompetenceområder

Kandidaterne råder over velfunderet viden inden for tre områder: De behersker fremmedsproget på højt niveau og kan selvstændigt løse alle de sproglige opgaver, der forekommer i en virksomheds kommunikation; de kan bedømme, redigere og selv udvikle brugstekster under hensyntagen til kriterierne forståelighed, målgruppeorientering og effektivitet i formidlingen af retoriske mål; og de råder over metoder til ved hjælp af målrettede studier at bidrage til udviklingen af brugervenlige moderne teknologier og at formidle mellem designere, marketingeksperter og potentielle brugere.

• Sammenhængen mellem sprogfagenes discipliner

Den sproglige uddannelse er sammensat af moduler om lingvistiske mikro- og makrostrukturelle karakteristika, som de studerende lærer at anvende målrettet for at skabe tekstkohærens og at omsætte opdraggivers retoriske mål effektivt (modul B og D) og at formulere disse mål i overensstemmelse med målgruppe og specifikt register (modul A og D) under hensyntagen til sociale normer og forventninger til specifikke tekstgenrer (C). Disse lingvistiske færdigheder tages op i de fagspecifikke moduler E, F, G og H og omsættes i konkrete opgaver i kommunikationsdesign.

Studiets specialiseringsdel: 2 kompetenceområder

Ud over fremmedsproglig kompetence på et højt niveau opnår de studerende faglig specialviden inden for yderligere to anvendelsesområder: Dokumentdesign og participativ udvikling i teknologidesign.

• Dokumentdesign

I modul E, Dokumentdesign, lærer de studerende at redigere og udarbejde hensigtsmæssige situationstilpassede dokumenter, der er skræddersyede til forskellige målgrupper. I modulerne A-D tilegner de sig de nødvendige sproglige og metasproglige kompetencer i fremmedsproget. På det danske og tyske studium

tilegner de studerende sig også viden om, hvordan sproglige strukturer, handlingsmønstre i tekster og anvendelsesbetingelser adskiller sig fra udgangssproget. I A1 lærer de studerende at genkende, at beskrive og at omsætte kulturspecifikke mønstre i fagtekster. I A2 bliver denne viden uddybet i forbindelse med technical writing. Denne viden kommer til anvendelse i Dokumentdesign, hvor tekststrukturel viden kædes sammen med visuel information, så at tekst, billede og opbygning af siden giver en fælles retorisk struktur. Den sproglige udformning af handlingsmønster, register og målgruppeorientering, som de studerende lærer at analysere, redigere og udarbejde i forbindelse med skriftlige tekster i modulerne A og B, inddrages således i udarbejdelsen af dokumenter. Fra modul C indflettes derudover også situationsspecifikke tekstnormer idet der tages hensyn til artefakt, opdraggiver og retorisk struktur. Dokumentdesign vil desuden rumme beskæftigelse med den fagterminologi, som de studerende lærer at strukturere og selv at tilegne sig i forbindelse med nye fagområder i G.

Og endelig tilegner de studerende sig i H empiriske metoder til selvstændigt at gennemføre brugerstudier, som de kan anvende i et fælles projekt mellem G og H til empirisk at efterprøve dokumenters effektivitet og dermed at gennemføre participativ udvikling i dokumentdesign. De præsentationsteknikker, som de studerende indøver i D, gør det desuden muligt for dem at præsentere egne produkter i dokumentdesign for forskellige modtagere som opdraggiver, kunder og marketingspecialister og at argumentere for deres beslutninger om design.

• Brugerstudier i interaktion og teknologi

De studerende lærer i empiriske studier at kontrollere nye teknologier mht. deres brugervenlighed. I det øjemed tilegner de sig i F og H empiriske metoder til at undersøge brugeres omgang med nye teknologier og målrettet at udarbejde forslag til, hvordan teknologien kan gøres mere effektiv og brugervenlig. I den sammenhæng anvender de viden, som de har tilegnet sig i A-E om sproglig ageren under hensyntagen til konventioner og normers rolle, målgruppeorientering og interaktionel forhandling såvel som den rolle, betingelserne for artefaktet spiller. De lærer under inddragelse af teknologi også at analysere mindste sproglige detaljer i interaktionen og at udnytte disse til at udvikle forslag til, hvordan teknologien kan forbedres. Disse færdigheder bygger på den højtudviklede sprogbevidsthed, som de studerende tilegner sig i A-E. Den viden om og kompetence i mundtlig kommunikation mellem lægfolk og eksperter, som de studerende har tilegnet sig i D, sætter dem i stand til at interagere med både brugere og ingeniører og at formidle resultaterne på en adækvat måde.

Kandidatuddannelsen cand.ling.merc. i kommunikationsdesign består af konstituerende fagelementer (90 ECTS) og valgfag (30 ECTS).

De konstituerende fagelementer omfatter følgende:

• Sprogfag (tysk, dansk eller engelsk): 30 ECTS

• Kommunikationsdesign: 20 ECTS

• Vidensstrukturering og metodekompetence: 10 ECTS

• Kandidatspeciale: 30 ECTS

§ 2. Adgangskrav:

En bestået bacheloruddannelse ved universitetet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttende bacheloruddannelse.

For kandidatuddannelsen cand.ling.merc. i kommunikationsdesign omfatter dette følgende bacheloruddannelse:

• BA i international virksomhedskommunikation med sproglig og kulturel formidling

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt direkte adgang til kandidatuddannelsen:

• BA i international virksomhedskommunikation (med det valgte fremmedsprog)

Personer med en anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger efter Syddansk Universitets bestemmelser er erhvervet, kan ligeledes optages på studiet. Det forudsættes at studerende med en anden uddannelse end ovenstående kan dokumentere følgende:

• Erhvervssproglig fremmedsprogskompetence/fremmedsprogskompetencer i international virksomhedskommunikation på BA-niveau på det valgte fremmedsprog i et omfang på min. 40 ECTS, heraf

• Metodiske og analytiske kompetencer ift. det pågældende fremmedsprog i et omfang på min. 15 ECTS.

Udover at leve op til ovenstående krav om BA-niveau på det valgte fremmedsprog på kandidatuddannelsen, forventes ansøgerne til cand.ling.merc. i kommunikationsdesign med tysk/dansk som fremmedsprog at have hhv. dansk (eller et andet skandinavisk sprog) eller engelsk og tysk eller engelsk som udgangssprog, mens ansøgere til cand.ling.merc. i dokumentdesign med engelsk forventes at have fremmedsprogskompetence i international virksomhedskommunikation på engelsk i et omfang på min. 40 ECTS på bachelorniveau. For at blive optaget på uddannelsens dansk/tysk-linje skal ansøgeren have det pågældende udgangssprog på gymnasialt A- niveau (eller tilsvarende):

• Ansøgere til tysk på kandidatuddannelsen: udgangssprog er dansk (eller et andet skandinavisk sprog) eller engelsk

• Ansøgere til dansk på kandidatuddannelsen: udgangssprog er tysk eller engelsk

• Ansøgere til engelsk på kandidatuddannelsen: Udgangssprog kan være alle sprog, blot kravet om erhvervssproglig fremmedsprogskompetence i engelsk er opfyldt.

Alle studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. Bekendtgørelse om adgang mv. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

§ 3. Titel

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc. i kommunikationsdesign. Master of Arts (MA) in International Business Communication and Communication Design.

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

§ 4. Forløbsmodel - Placering af undervisning og eksamen

Undervisningsfag		Undervisningens placering (i timer/uge)				Eksamens placering	ECTS- vægt	Disciplinansvarligt institut
Titel på undervisningsfag	Beskr. i §	1. sem.	2. sem.	3. sem.	4. sem.	Efter periode
Sprogfag – tysk, dansk eller engelsk				Valgfag se § 42 Udlandsophold se § 22 Projektorienteret forløb se § 16
A: Fagtekst: genrekonventioner	Tysk: 26 Dansk: 27 Engelsk: 28	1,5	1,5			2. sem.	10	IDK*
B: Skriftlig kommunikation	Tysk: 29 Dansk: 30 Engelsk: 31	1,5	1,5			2.sem.	10	IDK*
C: Norm og variation	Tysk: 32 Dansk: 33 Engelsk: 34	1,5				1. sem.	5	IDK*
D: Mundtlig kommunikation	Tysk; 35 Dansk: 36 Engelsk: 37		1,5			2. sem.	5	IDK*
Kommunikationsdesign
E: Dokumentdesign	38	1,5	1,5			2. sem.	10	IDK*
F: Brugerstudier i interaktion og teknologi	39	1,5	1,5			2. sem.	10	IDK*
Vidensstrukturering og metodekompetence
G: Terminologi	40	1,5				1. sem.	5	IDK*
H: Empiriske metoder	41		1,5			2. sem.	5	IDK*
Valgfag
Valgfag	43					3. sem.	30
Kandidatspeciale
Kandidatspeciale	42					4. sem.	30
I alt		9	9				120

* IFKI = Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab

§ 5. Eksamensoversigt

	Prøve, henvisninger m.v.
Undervisningsfag:	Prøveform	Censur	Prøvens varighed	Vurdering	Eksamens placering	ECTS- vægt	Beskr. i §
Sprogfag – tysk, dansk eller engelsk
A: Fagtekst: genrekonventioner	Tidsbegrænset hjemmeopgave	Intern prøve, 2 eksaminatorer	72 timer	7-trinsskala	2. sem.	10	Tysk: 26 Dansk: 27 Engelsk: 28
B: Skriftlig kommunikation	Skriftlig prøve	Ekstern prøve	5 timer	7-trinsskala	2. sem.	10	Tysk; 29 Dansk: 30 Engelsk: 31
C: Norm og variation	a) Skriftlig prøve eller b) Mundtlig prøve eller c) Xxxxxxxx prøve med synopsis	Intern prøve, 2 eksaminatorer	a) 2 timer b) 40 min. inkl. censur c) 40 min. inkl. censur	7-trinsskala	1. sem.	5	Tysk; 32 Dansk: 33 Engelsk: 34
D: Mundtlig kommunikation	Mundtlig prøve med poster	Xxxxxxx prøve	40 min. inkl. censur	7-trinsskala	2. sem.	5	Tysk; 35 Dansk: 36 Engelsk: 37
Kommunikationsdesign
E: Dokumentdesign	Hjemmeopgave - kombinationsprøve med Empiriske metoder	Ekstern prøve	---------	7-trinsskala	2. sem.	10	38
F: Brugerstudier i interaktion og teknologi	Hjemmeopgave	Intern prøve, 2 eksaminatorer	---------	7-trinsskala	2. sem.	10	39
Vidensstrukturering og metodekompetence
G: Terminologi	Undervisningsdeltagelse	Intern prøve, 1 eksaminator	---------	B/IB	1. sem.	5	40
H: Empiriske metoder	Hjemmeopgave – kombinations- prøve med Dokumentdesign	Ekstern prøve	---------	7-trinsskala	2. sem.	5	41
Valgfag
Valgfag	Afhænger af det valgte fag	Afhænger af det valgte fag	Afhænger af det valgte fag	Afhænger af det valgte fag	3. sem.	30	43
Kandidatspeciale
Kandidatspeciale	Skriftligt speciale med efterfølgende mundtligt forsvar	Xxxxxxx prøve	6 måneder, mdt. forsvar: 60 min.	7-trinsskala	4. sem.	30	42
ECTS i alt						120

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for studiet

Dette afsnit indeholder særlige definitioner, eksamensbestemmelser og bestemmelser om projektorienteret forløb.

Generelle eksamensbestemmelser fremgår af Eksamensbekendtgørelsen samt af Fællesbestemmelserne i denne studieordning.

§ 6. Fællesbestemmelser

I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af

• ECTS (§ 26)

• Typeenheder (§ 28)

• Normalsider (§ 27)

Endvidere er der bl.a. fastsat regler om

• Kandidatspeciale (§ 16)

• Resumé i forbindelse med kandidatspeciale (§ 17)

• Individuelle prøver (§ 10)

• Interne og eksterne prøver (§ 6)

• Stave- og formuleringsevne (§ 9)

• Eksamenssprog (§ 11)

• Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen (§ 13)

• Regler for studieaktivitet (§ 31)

Særlige definitioner

§ 7. Bilag

Ved bilag forstås samlinger af eksempel- eller illustrationsmateriale og lignende. Alle angivelser af sidetal i et projekt eller en hjemmeopgave er ekskl. bilag.

§ 8. Digital portefølje

Ved digital portefølje forstås en samling af den studerendes opgavebesvarelser på fagets e-læringsplatform.

De studerendes opgavebesvarelser fra undervisningen kommenteres elektronisk af såvel underviser som medstuderende, ligesom de diskuteres i tilstedeværelsesundervisningen. Den studerende forventes at revidere og supplere sine besvarelser på baggrund af kritiske kommentarer fra underviser og medstuderende. Den oprindelige version af besvarelserne bibeholdes til sammenligning og tydeliggørelse af den studerendes læreproces.

§ 9. Eksamen på computer

Alle skriftlige eksamener skal afholdes på computer

Det humanistiske fakultets regelsæt for skriftlige prøver- digital: xxxx://xxx.xxx.xx/Xxxxxxxxxxx_xxx/Xxxxxxxxxx_xxx_XXX/Xxxxxxx/xxxxxxxx_xx_xxxxx en/under_eksamen/Skriftlig_proeve_digital

§ 10. Hjemmeopgave

En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med intern eller ekstern censur.

Ved en bunden hjemmeopgave forstås en hjemmeopgave, der stilles af eksaminator. Ved en fri hjemmeopgave forstås en hjemmeopgave, der vælges af eksaminanden efter samråd med eksaminator. Underviseren eller vejlederen godkender emnet og problemformuleringen.

§ 11. Hjælpemidler – skriftlige

Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres, at hjælpemidler er tilladt, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller digital form.

Når der anføres ”Anviste hjælpemidler” skal dette forstås som de hjælpemidler, der er anvist af den faglærer, der stiller eksamensopgaven. Dette meddeles af studienævnet ved semesterstart.

§ 12. Kombinationsprøve

En kombinationsprøve er en eksamen, hvor to fag udprøves ved samme eksamen, dvs. der indgår 2 delprøver.

Denne prøveform anvendes i disciplinerne ’Dokumentdesign’ (=delprøve 1) og ’Empiriske metoder’ (=delprøve 2) efter 2. semester. Bestemmelser for afvikling af reeksamen fremgår af § 38 og 41.

Der gives karakter iht. 7-trinsskalen i hver delprøve. Hver delprøve skal være bestået med minimum karakteren 02 for at den samlede prøve er bestået.

Begge delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Med samme eksamenstermin forstås den ordinære eksamen og den efterfølgende reeksamen (senest i august).

§ 13. Mundtlig prøve

En mundtlig prøve er en eksamen med intern eller ekstern censur. Prøven kan finde sted med eller uden forberedelse, ligesom prøven kan tage udgangspunkt i en synopsis (se § 21), en på forhånd udarbejdet poster (se § 16) eller en ekstemporaltekst.

§ 14. Antaget til mundtligt forsvar

Projekter, hjemmeopgaver og andre former for oplæg, der danner udgangspunkt for mundtlig eksamination, skal være antaget til mundtligt forsvar af underviser og en evt. censor, inden den studerende kan gå til den mundtlige prøve. Eksaminator og censor ser kun på om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jfr. nedenfor. Hvis ek- saminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvi-

ses den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises bedømmes den ”ikke bestået”.

En opgavebesvarelse kan afvises, hvis

• den ikke overholder de anførte krav til omfang,

• længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Det betragtes som eksamenssnyd og indbe- rettes til rektor,

• den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende op- gavetype, jfr. prøvebeskrivelserne,

• den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl.

Endvidere kan en opgavebesvarelse

• udarbejdet på fremmedsproget afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen.

• udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprog- norm.

Senest 1 uge før den mundtlige eksamen modtager den studerende besked fra Studieservice, hvis hans/hendes opgave er afvist.

Kandidatspecialet er undtaget fra denne bestemmelse idet specialet altid bedømmes efter 7-trinsskala.

§ 15. Objektsprog

Objektsproget i et fag med undersøgelser af sproglige data er det studerede fremmedsprog (tysk, dansk eller engelsk).

§ 16. Poster

En poster er en præsentation af resultaterne af et stykke forskningsarbejde på en planche i A0-format. Posteren vil typisk indeholde tekst suppleret med tabeller, grafer eller billeder, som kan danne udgangspunkt for en mundtlig forklaring af resultaterne. Prøven i faget Mundtlig kommunikation (D) tager udgangspunkt i en poster.

§ 17. Projektorienteret forløb

(Projektorienteret forløb kan erstatte valgfag i et omfang på i alt op til 15 ECTS– se § 43)

Der er mulighed for at få merit for følgende fag på baggrund af et projektorienteret forløb: Valgfag (op til 15 ECTS).

Reglerne for meritoverførsel er følgende:

Studerende, der har skaffet sig en projektorienteret forløb, kan søge studienævnet om at få meritoverført dette. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål, samt hvordan forløbet opfylder kravene til det sproglige indhold i valgfag (se § 43 om valgfag). Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet.

Der indgås en aftale mellem studienævnet, den studerende og virksomheden. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en vejleder, som er faglig tilsynsførende.

Vejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med forløbet. Vejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes opgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående.

Den studerende skal senest 3 måneder efter forløbets afslutning (dog 3 ½ måneder, såfremt juli måned indgår i sammentællingen) aflevere en rapport. Omfanget af rapporten er afhængigt af forløbets varighed og dermed også af ECTS-vægtningen. En godkendelse af et forløb med en varighed på minimum 12 ugers fuldtidsophold (dvs. 37 ugentlige timer) suppleret med en rapport på 15-20 normalsider vil svare til 15 ECTS. For forløb af kortere varighed gælder følgende:

Forløbets varighed	Rapportens omfang	Samlet ECTS-vægtning
12 uger	15-20 normalsider	15 ECTS
8 uger	10-15 normalsider	10 ECTS
4 uger	5-10 normalsider	5 ECTS

1 uge = 37 timers arbejdsuge. Er antallet af ugentlige arbejdstimer mere eller mindre end 37 timer, omregnes timerne til arbejdsuger á 37 timer.

Opgaven skal dokumentere, at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om forløbet, har været tilfredsstillende. Af opgaven skal det fremgå, at forløbet har været funderet i faglig/teoretisk sammenhæng, bl.a. i form af en litteraturliste. Studienævnet udpeger en vejleder og/eller en eksaminator til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan forløbet ikke meritoverføres.

§ 18. Prøveform

I nogle fag på uddannelsen beslutter og meddeler studienævnet ved semesterstart, hvilken prøveform der anvendes i det pågældende fag ved den pågældende eksamenstermin. Er dette tilfældet, fremgår det af punkt g i det enkelte fags fagbeskrivelse. Denne prøveform gælder for den pågældende ordinære eksamenstermin og typisk også for den efterfølgende reeksamen. Det kan dog fastlægges at eksamensformen for reeksamen ændres til én af de andre anførte mulige prøveformer.

Næste gang faget ordinært udbydes, fastlægges det på ny, hvilken af de angivne eksamensformer, der gælder. Går man til reeksamen sammen med nyt hold, går man til reeksamen på de vilkår, der fastsættes ved denne eksamenstermin.

§ 19. Skriftlig prøve

En skriftlig prøve er en bunden skriftlig opgave under tilsyn. Prøven kan være intern eller ekstern.

§ 20. Statistiske oplysninger ved skriftlige hjemmeopgaver og projekter

Af forsiden af alle skriftlige hjemmeopgaver og projekter, herunder også kandidatspecialet, skal følgende fremgå:

• Samlet antal typeenheder for hele opgaven

• Samlet antal normalsider (samlet antal typeenheder inkl. mellemrum og tegnsætning divideret med 2100 typeenheder)

Endvidere skal der sammen med specialet afleveres en fil af projektet på et elektronisk medium (USB-stik, CD-ROM). Ved alle andre skriftlige hjemmeopgaver kan det af eksaminator eller studienævnsformanden kræves, at der afleveres en kopi af opgaven i elektronisk form.

§ 21. Synopsis

En synopsis er en kort præsentation af det emneområde, som skal behandles, dvs. en disposition for hvilke aspekter mm. som den studerende vil lægge vægt på i den givne eksamenssituation.

§ 22. Tidsbegrænset hjemmeopgave

En tidsbegrænset hjemmeopgave er en individuel bunden hjemmeopgave, der lægges på Blackboard af underviseren eller studieservice og afleveres på Blackboard af den studerende efter en fastsat frist (fristen, dvs. antal timer eller døgn fremgår af den enkelte fagbeskrivelse). Opgaven udarbejdes inden for emneområder, som ligger inden for eller er tæt relateret til de emneområder, som er behandlet i undervisningen.

§ 23. Udlandsophold

Studerende på uddannelsen kan vælge at integrere et udlandsophold i uddannelsen. Udlandsopholdet kan foregå på en videregående uddannelsesinstitution, hvor den studerende vælger valgfag i et omfang på 30 ECTS (der henvises til § 43). Ligeledes har den studerende mulighed for at tage til udlandet i et projektorienteret forløb (der henvises til § 17). Der kan godkendes et eller flere forløb på op til i alt 15 ECTS.

§ 24. Undervisningsdeltagelse

Medmindre andet er fastlagt i enkelte fags eksamensbestemmelser gælder følgende: Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning.

I fag, som afsluttes via undervisningsdeltagelse, specificerer underviseren ved semestrets begyndelse minimumskravene til aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig undervisningsdeltagelse.

Hvis en studerende ikke overholder de regler, underviseren har meddelt på holdet, skal den studerende til reeksamen i undervisningsdeltagelsen i det pågældende fag. Bestemmelserne for reeksamen fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

Eventuelle specifikationer vil fremgå i den faglige del.

Den fastlagte afvikling af undervisningsdeltagelse i et konkret forløb gælder for det pågældende semester. Den efterfølgende reeksamen udbydes i henhold til

studieordningens bestemmelser (se under den konkrete fagbeskrivelse). Næste gang faget ordinært udbydes, fastlægges det på ny, hvordan undervisningsdeltagelsen afvikles - følges dette forløb (i form af et reeksamensforløb) af en studerende fra en tidligere årgang, er det under de betingelser, som fastlægges for det nye ordinære forløb.

§ 25. Undervisnings- og eksamenssprog på studiet

I sprogfagene er undervisnings- og eksamenssproget den studeredes fremmedsprog, dvs. tysk, engelsk eller dansk. På den tyske og den danske studieretning kan sprogene i tosprogede opgaver, dvs. opgaver der kræver oversættelse mellem to sprog, eller opgaver der kræver sammenlignende analyser af tekster på to sprog,

være som følger (afhængigt af den enkelte studerendes udgangssprog):

Tyskstudiet: tysk i kombination med dansk eller engelsk Danskstudiet: dansk i kombination med tysk eller engelsk

For det tyske og det danske studium gælder:

Oversættelser vil finde sted fra udgangssproget til målsproget. Sammenlignende analyser vil skulle ske på baggrund af mål- og udgangssprog.

Ved udgangssprog forstås det sprog, som skal danne grundlag for f.eks. oversættelsesopgaver (dvs. udgangstekstens sprog).

Ved målsprog forstås det sprog, som der skal oversættes til, dvs. den pågældende studerendes valgte fremmedsprog på uddannelsen.

I de øvrige fag er undervisnings- og eksamenssproget engelsk. I forbindelse med undersøgelser af sproglige data i form af tekst eller tale kan objektsproget, dvs. sproget i de sproglige data, være engelsk, dansk og/eller tysk

II Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Sprogfag – tysk, dansk eller engelsk

§ 26. A: Fagtekst: genrekonventioner – TYSK

(Texttypes, Register and Genre – German)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i dette fag skal den studerende kunne

• forstå karakteristika ved virksomheders, institutioners og organisationers interne og eksterne kommunikationsformer, herunder også akademiske

• forstå strukturen i komplekse fagtekster

• analysere konventionelle og kulturspecifikke mønstre i fagtekster

• analysere tekniske tekster ud fra en forståelse af eksemplariske tekniske områder og anvende denne analytiske viden ved løsning af kommunikative opgaver

• beherske teknisk register på syntaktisk og leksikalsk niveau

• producere tekniske tekster på fremmedsproget

• revidere tekniske tekster skrevet af xxxxx

• præsentere og diskutere sine resultater på fremmedsproget på velformuleret, grundig og detaljeret vis i en erhvervsmæssig og akademisk kontekst.

c. Undervisningsfagets indhold

1. semester

Den studerende trænes i analysemetoder med særligt henblik på de tekststilistiske virkemidler, som kendetegner målsproget. I centrum står sproghandlingen og spørgsmålet om, hvordan denne udformes hvad angår struktur og funktion, herunder genre, domæne, stil, register og modtagerorientering, f.eks. illustreret ved produktbeskrivelser, brochurer, reklame eller brugervejledninger.

Emner, som indgår i undervisningen, er bl.a. tekstbegrebet, sammenhængen mellem viden, sprog og kommunikation, kommunikation mellem eksperter og ikke-eksperter, sammenhæng mellem sproglige handlinger og deres indhold, samt situative aspekter.

2. semester

I dette semester fokuseres der på teknisk sprog og teknisk register med hovedvægten på kommunikation fra fagmand til lægmand. På baggrund af teoretiske fremstillinger og sammenlignende analyser af tekster af forskellige genrer inden for eksemplariske tekniske områder trænes de studerende i at producere og revidere tekniske tekster på fremmedsproget under hensyntagen til modtageren.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 1. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i § 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 4, 5, 6, 9, 10 og 13, som faget i særlig grad understøtter.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester og afvikles i umiddelbar forlængelse af undervisningens afslutning.

Prøven består i at analysere og revidere et dokument med et omfang på 1-1,5 normalsider, samt i at redegøre for de foreslåede ændringer.

Beståelse af denne prøve er en forudsætning for at kunne deltage i prøven i faget Mundtlig kommunikation (D) på 2. semester.

Prøveform: Tidsbegrænset bunden hjemmeopgave – 72 timer

Sideomfang per studerende: 5-8 normalsider (ekskl. det reviderede dokument)

Forberedelsestid: Ingen

Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 27. A: Fagtekst: genrekonventioner – DANSK

(Texttypes, Register and Genre – Danish)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i dette fag skal den studerende kunne

• forstå karakteristika ved virksomheders, institutioners og organisationers interne og eksterne kommunikationsformer, herunder også akademiske

• forstå strukturen i komplekse fagtekster

• analysere konventionelle og kulturspecifikke mønstre i fagtekster

• analysere tekniske tekster ud fra en forståelse af eksemplariske tekniske områder og anvende denne analytiske viden ved løsning af kommunikative opgaver

• beherske teknisk register på syntaktisk og leksikalsk niveau

• producere tekniske tekster på fremmedsproget

• revidere tekniske tekster skrevet af xxxxx

• præsentere og diskutere sine resultater på fremmedsproget på velformuleret, grundig og detaljeret vis i en erhvervsmæssig og akademisk kontekst.

c. Undervisningsfagets indhold

1. semester

2. semester

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester og afvikles i umiddelbar forlængelse af undervisningens afslutning.

Prøven består i at analysere og revidere et dokument med et omfang på 1-1,5 normalsider, samt i at redegøre for de foreslåede ændringer.

Beståelse af denne prøve er en forudsætning for at kunne deltage i prøven i faget Mundtlig kommunikation (D) på 2. semester.

Prøveform: Tidsbegrænset bunden hjemmeopgave – 72 timer

Sideomfang per studerende: 5-8 normalsider (ekskl. det reviderede dokument)

Forberedelsestid: Ingen

Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 28. A: Fagtekst: genrekonventioner – ENGELSK

(Texttypes, Register and Genre – English)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i dette fag skal den studerende kunne

• forstå karakteristika ved virksomheders, institutioners og organisationers interne og eksterne kommunikationsformer, herunder også akademiske

• forstå strukturen i komplekse fagtekster

• analysere konventionelle og kulturspecifikke mønstre i fagtekster

• analysere tekniske tekster ud fra en forståelse af eksemplariske tekniske områder og anvende denne analytiske viden ved løsning af kommunikative opgaver

• beherske teknisk register på syntaktisk og leksikalsk niveau

• producere tekniske tekster på fremmedsproget

• revidere tekniske tekster skrevet af xxxxx

• præsentere og diskutere sine resultater på fremmedsproget på velformuleret, grundig og detaljeret vis i en erhvervsmæssig og akademisk kontekst.

c. Undervisningsfagets indhold

1. semester

2. semester

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester og afvikles i umiddelbar forlængelse af undervisningens afslutning.

Prøven består i at analysere og revidere et dokument med et omfang på 1-1,5 normalsider, samt i at redegøre for de foreslåede ændringer.

Beståelse af denne prøve er en forudsætning for at kunne deltage i prøven i faget Mundtlig kommunikation (D) på 2. semester.

Prøveform: Tidsbegrænset bunden hjemmeopgave – 72 timer

Sideomfang per studerende: 5-8 normalsider (ekskl. det reviderede dokument)

Forberedelsestid: Ingen

Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

§ 29. B: Skriftlig kommunikation – TYSK

(Quality in Written Production – German)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: i alt 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i faget Skriftlig kommunikation skal den studerende kunne

• udtrykke sig med størst mulig sproglig korrekthed og pragmatisk adækvathed inden for fagsproglige genrer med udgangspunkt i modtagerperspektivet

• analysere og beskrive forskelle og ligheder mellem udgangs- og målsprog i forhold til genre, register samt tekststrukturering og –udformning

• redegøre for alternativer til specifikke virkemidler i xxxxxx og egne tekster

• bedømme og redigere kommunikative produkter med hensyn til korrekthed og modtagerorientering

• producere tekster i forskellige fagsproglige genrer på fremmedsproget

• oversætte teksttyper i erhvervsfaglig kontekst på grundlag af overvejelser om pragmatik og stilistisk ækvivalens.

c. Undervisningsfagets indhold

I dette fag fokuseres der på den studerendes produktion af skriftlig fagsproglig tekst på fremmedsproget. Denne skriftlige produktion baseres på tekstanalyse, og der lægges vægt på sproglig korrekthed og sprogspecifikke præferencer, dvs. at de studerende trænes i at træffe et bevidst og adækvat valg mellem alternativer til realisering af sproglige handlinger. Der arbejdes med paralleltekster og oversættelser, både analytisk og i form af tekstproduktion.

1. semester

I dette semester ligger fokus på den tekstinterne struktur på tekstsyntaktisk, tekstsemantisk og tekstpragmatisk niveau. Der arbejdes med, hvordan tekstens dele og elementer er knyttet sammen indbyrdes eller med ikke sproglige elementer. Blandt de emner, der kan arbejdes med er kohærensskabende midler (fx tempus, modus, diatese, logisk konneksion, determination, sætningsstruktur) som kendetegn for tekstkvalitet.

2. semester

Der arbejdes med bearbejdelse og produktion af komplekse tekster på fremmedsprog, hvor der bl.a. lægges vægt på forståelighed og på stilistisk samt argumentativ adækvathed i forhold til tekstfunktionen. Der fokuseres på formuleringen af specifikke handlingsmønstre ved produktionen af skriftlige tekster, herunder også oversættelser (fx modtagerorientering, retoriske funktioner og tekstkonvention).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 2. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i § 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 5, 8, 10, 13, som faget i særlig grad understøtter.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Prøven består af 2 af følgende opgaver i kombinationerne 1+3, 1+4, 2+3 eller 2+4:

1. begrundet revision af en tekst (maks. 2 normalsider) på målsproget

2. en sammenlignende tekststilistisk analyse af 2 eller 3 tekster på målsproget (sammenlagt maks. 4 normalsider)

3. en frit formuleret tekst på målsproget på baggrund af stikord, billedmateriale, tabeller eller lign.

4. en oversættelse til tysk (maks. 1 normalside udgangstekst)

Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn med computer

Varighed: 5 timer

Hjælpemidler: Anviste hjælpemidler Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS

§ 30. B: Skriftlig kommunikation – DANSK

(Quality in Written Production – Danish)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: i alt 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i faget Skriftlig kommunikation skal den studerende kunne

• udtrykke sig med størst mulig sproglig korrekthed og pragmatisk adækvathed inden for fagsproglige genrer med udgangspunkt i modtagerperspektivet

• analysere og beskrive forskelle og ligheder mellem udgangs- og målsprog i forhold til genre, register samt tekststrukturering og –udformning

• redegøre for alternativer til specifikke virkemidler i xxxxxx og egne tekster

• bedømme og redigere kommunikative produkter med hensyn til korrekthed og modtagerorientering

• producere tekster i forskellige fagsproglige genrer på fremmedsproget

• oversætte teksttyper i erhvervsfaglig kontekst på grundlag af overvejelser om pragmatik og stilistisk ækvivalens.

c. Undervisningsfagets indhold

1. semester

2. semester

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Prøven består af 2 af følgende opgaver i kombinationerne 1+3, 1+4, 2+3 eller 2+4:

1. begrundet revision af en tekst (maks. 2 normalsider) på målsproget

2. en sammenlignende tekststilistisk analyse af 2 eller 3 tekster på målsproget (sammenlagt maks. 4 normalsider)

3. en frit formuleret tekst på målsproget på baggrund af stikord, billedmateriale, tabeller eller lign.

4. en oversættelse til dansk (maks. 1 normalside udgangstekst)

Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn med computer

Varighed: 5 timer

Hjælpemidler: Anviste hjælpemidler Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS

§ 31. B: Skriftlig kommunikation – ENGELSK

(Quality in Written Production – English)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: i alt 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i faget Skriftlig kommunikation skal den studerende kunne

• udtrykke sig med størst mulig sproglig korrekthed og pragmatisk adækvathed inden for fagsproglige genrer med udgangspunkt i modtagerperspektivet

• analysere engelsk i forhold til genre, register samt tekststrukturering og – udformning

• redegøre for alternativer til specifikke virkemidler i xxxxxx og egne tekster

• bedømme og redigere kommunikative produkter med hensyn til korrekthed og modtagerorientering

• producere tekster i forskellige fagsproglige genrer på fremmedsproget

c. Undervisningsfagets indhold

1. semester

2. semester

Der arbejdes med bearbejdelse og produktion af komplekse tekster på fremmedsprog, hvor der bl.a. lægges vægt på forståelighed og på stilistisk samt argumentativ adækvathed i forhold til tekstfunktionen. Der fokuseres på formuleringen af specifikke handlingsmønstre ved produktionen af skriftlige tekster, (fx modtagerorientering, retoriske funktioner og tekstkonvention).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester:

Prøven består af 2 af følgende opgaver i kombinationerne 1+3 eller 2+3:

1. begrundet revision af en tekst (maks. 2 normalsider) på målsproget

2. en sammenlignende tekststilistisk analyse af 2 eller 3 tekster på målsproget (sammenlagt maks. 4 normalsider)

3. en frit formuleret tekst på målsproget på baggrund af stikord, billedmateriale, tabeller eller lign.

Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn med computer

Varighed: 5 timer

Hjælpemidler: Anviste hjælpemidler Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS

§ 32. C: Norm og variation –TYSK

(Norms and Variation – German)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i faget Norm og variation skal den studerende have en grundig teoretisk, metodisk og praktisk viden om sprogs funktion i forskellige anvendelseskontekster og være i stand til at

• træffe et strategisk valg af sproglige midler og kunne anvende disse adækvat i mundtlig og skriftlig sprogbrug mhp. optimering af kommunikationsprocesser

• forstå varianter af det tyske sprog, dvs. også at forstå mundtligt sprog, der er farvet af talrige talesprogselementer eller regional sprogbrug (fx i medierne)

• arbejde sprogligt sikkert i spændingsfeltet mellem sprognorm og sprogvariation på tysk

• genkende samt grammatisk og leksikalsk beskrive sproglig variation i form af regional sprogbrug, talesprogsformer eller jargon samt forstå og forklare en sådan sprogbrugs funktion i situationskonteksten

• genkende og beskrive aktuelle tendenser i det tyske sprog samt forstå og forklare deres funktion i konteksten

• vurdere afvigelser fra normen i forskellige kontekster

• genkende og vurdere legende og æstetisk sprogbrug som fx ironi, antydninger, og intertekstuelle referencer, der på den ene side hører til det gængse sproglige repertoire hos modersmålstalende, på den anden side i brugstekster kan anvendes persuasivt

• reflektere sin viden i forhold til egen sprogproduktion.

c. Undervisningsfagets indhold

Undervisningens indhold er aktuelle udviklinger i tysk, aspekter af socialt og regionalt betingede sprogformer samt sprogbrugens legende og æstetiske aspekter.

Der fokuseres på emner, som er relevante for mundtlig og skriftlig sprogbrug, dvs. emner, der er af sprogsystematisk art, fx nyere udviklinger og aktuelle tendenser i det tyske nutidssprog, bl.a. orddannelse (nye ord, fremmedsproglige elementer i tysk sprog), brud mod normen (fx bortfald af genitiv-s, udviklinger i fleksionssystemet), syntaktiske forandringer og stilistiske nyskabelser, socialt og regionalt betingede sprogformer, sprogbrugens legende og æstetiske aspekter. Den studerende skal kunne foretage et bevidst, modtagerbestemt valg mellem forventningsopfyldelse eller forventningsbrud i udformningen af sin egen sprogproduktion, fx bevidst at bryde med normerne. Denne beskæftigelse med delaspekter ved tysk skal understøtte den produktive sprogkompetence, som de studerende tilegner sig i faget Kvalitet i den skriftlige produktion (B).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Jfr. karakterbekendtgørelsen og under hensyn til eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 1. semester lægges der vægt på i hvilket omfang den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i § 1, især nr. 1-6, 10 og 13.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 1. semester.

Faget afsluttes enten i form af a) en skriftlig prøve eller b) en mundtlig prøve eller

c) en mundtlig prøve med synopsis. Studienævnet meddeler ved semesterstart i hvilken form faget skal afvikles.

a) Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn med computer

Den studerende får udleveret en tekst (1-2 normalsider) og skal redegøre for sprogbrugen i teksten med særligt henblik på nyere udviklinger og aktuelle tendenser i sproget, brud mod normen, syntaktiske forandringer og stilistiske nyskabelser, socialt og regionalt betingede sprogformer samt sprogbrugens legende og æstetiske aspekter.

Varighed: 2 timer

Hjælpemidler: Anviste hjælpemidler Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

b) Prøveform: Individuel mundtlig prøve

Den studerende får udleveret en ekstemporaltekst (1-2 normalsider) og skal redegøre for sprogbrugen i teksten med særlig henblik på nyere udviklinger og aktuelle tendenser i sproget, brud mod normen, syntaktiske forandringer og stilistiske nyskabelser, socialt og regionalt betingede sprogformer, sprogbrugens legende og æstetiske aspekter.

Varighed pr. studerende: 40 minutter inkl. censur

Forberedelsestid: 40 minutter Hjælpemidler: Notater fra forberedelsen Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

c) Prøveform: Individuel mundtlig prøve med synopsis

Den studerende vælger en tekst af maksimum 5 minutters længde (fx fra en udsendelse i TV eller radio eller optaget i forbindelse med feltarbejde) og sender den som lydfil til eksaminator og censor senest 2 uger før eksamen sammen med en disposition for, hvilke aspekter og karakteristika i teksten han/hun ønsker at gøre rede for ved den mundtlige eksamen.

Varighed pr. studerende: 40 minutter inkl. censur

Forberedelsestid: Ingen

Hjælpemidler: Ingen

Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

§ 33. C: Norm og variation – DANSK

(Norms and Variation – Danish)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

• forstå varianter af det danske sprog, dvs. også at forstå mundtligt sprog, der er farvet af talrige talesprogselementer eller regional sprogbrug (fx i medierne)

• forstå skrevet norsk (bokmål) og svensk

• genkende og beskrive aktuelle tendenser i det danske sprog samt forstå og forklare deres funktion i konteksten

• vurdere afvigelser fra normen i forskellige kontekster

• træffe et strategisk valg af sproglige midler og kunne anvende disse adækvat i mundtlig og skriftlig sprogbrug mhp. optimering af kommunikationsprocesser

• arbejde sprogligt sikkert i spændingsfeltet mellem sprognorm og sprogvariation på dansk

• reflektere sin viden i forhold til egen sprogproduktion.

c. Undervisningsfagets indhold

Undervisningens indhold er aktuelle udviklinger i dansk og sprogvariationer vs. sprognorm. I faget formidles en basal viden om norsk (bokmål) og svensk.

I faget fokuseres der på emner, som er relevante for mundtlig og skriftlig sprogbrug, dvs. emner, der er af sprogsystematisk art, fx nyere udviklinger og aktuelle tendenser i det danske nutidssprog, bl.a. orddannelse (nye ord, fremmedsproglige elementer i dansk sprog, domænetab), brud mod normen (fx udviklinger i fleksionssystemet), syntaktiske forandringer og stilistiske nyskabelser, socialt og regionalt betingede sprogformer, sprogbrugens legende og æstetiske aspekter. Den studerende skal kunne foretage et bevidst, modtagerbestemt valg mellem forventningsopfyldelse eller forventningsbrud i udformningen af sin egen sprogproduktion, fx bevidst at bryde med normerne. Denne beskæftigelse med delaspekter ved dansk skal understøtte den produktive sprogkompetence, som de studerende tilegner sig i faget Kvalitet i den skriftlige produktion (B).

Beskæftigelse med læseforståelse i nabosprogene norsk (bokmål) og svensk skaber forudsætning for, at den studerende kan fungere i en interskandinavisk kontekst.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 1. semester.

Faget afsluttes enten i form af a) en skriftlig prøve eller b) en mundtlig prøve eller

c) en mundtlig prøve med synopsis. Studienævnet meddeler ved semesterstart i hvilken form faget skal afvikles.

a) Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn med computer

Varighed: 2 timer

Hjælpemidler: Anviste hjælpemidler Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

b) Prøveform: Individuel mundtlig prøve

Den studerende får udleveret en ekstemporaltekst (1-2 normalsider) og skal redegøre for sprogbrugen i teksten med særligt henblik på nyere udviklinger og aktuelle tendenser i sproget, brud mod normen, syntaktiske forandringer og stilistiske nyskabelser, socialt og regionalt betingede sprogformer og sprogbrugens legende og æstetiske aspekter. I tekstmaterialet kan indgå uddrag af norsk eller svensk tekst.

Varighed pr. studerende: 40 minutter inkl. censur

Forberedelsestid: 40 minutter Hjælpemidler: Notater fra forberedelsen Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

c) Prøveform: Individuel mundtlig prøve med synopsis

Varighed pr. studerende: 40 minutter inkl. censur

Forberedelsestid: Ingen

Hjælpemidler: Ingen

Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

§ 34. C: Norm og variation – ENGELSK

(Norms and Variation – English)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

• træffe et strategisk valg af sproglige midler og kunne anvende disse adækvat i mundtlig og skriftlig sprogbrug mhp. optimering af kommunikationsprocesser

• arbejde sprogligt sikkert i spændingsfeltet mellem sprognorm og sprogvariation på engelsk

• genkende samt grammatisk og leksikalsk beskrive sproglig variation i form af socialt betinget sprogbrug, talesprogsformer eller jargon samt forstå og forklare en sådan sprogbrugs funktion i situationskonteksten

• kende forskellige holdninger til og ideologier omkring sprogbrug og disses indflydelse på interaktionen

• vurdere afvigelser fra normen i forskellige kontekster

• forstå sociale betingelser for sprogbrug, herunder sprogbrug set under aspektet køn, alder samt social stratifikation

• reflektere sin viden i forhold til egen sprogproduktion.

c. Undervisningsfagets indhold

Undervisningens indhold er aspekter af socialt betingede sprogformer.

I faget fokuseres der på emner, som er relevante for mundtlig og skriftlig sprogbrug, specielt socialt betingede sprogformer, indflydelsen fra forskellige holdninger til og ideologier omkring sprogbrug, betydningen af køn og alder i sprog samt normer og ideologier omkring køn og alder i tekster. Den studerende skal kunne foretage et bevidst, modtagerbestemt valg mellem forventningsopfyldelse eller forventningsbrud i udformningen af sin egen sprogproduktion, fx bevidst at bryde med normerne. Denne beskæftigelse med delaspekter ved engelsk skal understøtte den produktive sprogkompetence, som de studerende tilegner sig i faget Skriftlig kommunikation (B).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 1. semester.

Faget afsluttes enten i form af a) en skriftlig prøve eller b) en mundtlig prøve eller

c) en mundtlig prøve med synopsis. Studienævnet meddeler ved semesterstart i hvilken form faget skal afvikles.

a) Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn med computer

Den studerende får udleveret en tekst (1-2 normalsider) og skal redegøre for sprogbrugen i teksten med særligt henblik på socialt betingede sprogformer, sprogholdninger eller ideologier.

Varighed: 2 timer

Hjælpemidler: Anviste hjælpemidler Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

b) Prøveform: Individuel mundtlig prøve

Den studerende får udleveret en tekst (1-2 normalsider) og skal redegøre for sprogbrugen i teksten med særlig henblik på socialt betingede sprogformer, sprogholdninger eller ideologier.

Varighed pr. studerende: 40 minutter inkl. censur

Forberedelsestid: 40 minutter Hjælpemidler: Notater fra forberedelsen Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

c) Prøveform: Individuel mundtlig prøve med synopsis

Varighed pr. studerende: 40 minutter inkl. censur

Forberedelsestid: Ingen

Hjælpemidler: Ingen

Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

§ 35. D: Mundtlig kommunikation– TYSK

(Oral Presentation – German)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen i faget Mundtlig kommunikation skal den studerende have en grundig teoretisk, metodisk og praktisk viden om sprogbrugen i forskellige kontekster og være i stand til at

• genkende og forstå de fonetiske/intonationsmæssige, diskursive, pragmatiske og strategiske midler, der er nødvendige for at deltage i en dialog på tysk

• forstå varianter af det tyske sprog, dvs. også at forstå mundtligt sprog, der er farvet af talrige talesprogselementer eller regionalt sprogbrug (fx i medierne)

• træffe et strategisk valg af fonetiske/intonationsmæssige, diskursive, pragmatiske og strategiske midler i egen mundtlig sprogproduktion og kunne anvende disse adækvat i mundtlig sprogbrug mhp. optimering af kommunikationsprocesser

• udtrykke sig spontant, velformuleret og flydende på tysk under hensyntagen til kulturspecifikke karakteristika, register, genre- og situationskonventioner

• deltage i en dialog på tysk på baggrund af diskursive, pragmatiske og strategiske kompetencer

• arbejde sprogligt sikkert i spændingsfeltet mellem sprognorm og sprogvariation på tysk

• strukturere, diskutere og præsentere en kompleks argumentation eller faglige emner med/uden forskellige hjælpemidler og medier, som fx poster og powerpoint, på en sammenhængende, velformuleret måde der er tilpasset til modtager og situation.

c. Undervisningsfagets indhold

I dette fag arbejdes der med mundtlig kommunikation, herunder præsentationer og dialog. De studerende beskæftiger sig med fremlæggelse af egne og andres tanker, argumentation for og forsvar af standpunkter for at kunne indgå i en naturlig og situationsadækvat dialog på tysk under iagttagelse af pragmatiske kompetencer (sproghandlinger, adækvat adfærd), diskursive kompetencer (turtagning, dialogstrukturering) og strategiske kompetencer (kommunikationsstrategier).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Jfr. karakterbekendtgørelsen og under hensyn til eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 2. semester lægges der vægt på i hvilket omfang den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i § 1, især nr. 1-8, 10-11 samt 13-14.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Den studerende udarbejder på baggrund af hjemmeopgaven i Fagtekst: genrekonventioner (A) en poster, der medbringes til den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve består af en præsentation af posteren (max. 10 minutter) og efterfølgende diskussion med eksaminator og censor. Det er en forudsætning for at kunne deltage i den mundtlige prøve, at prøven i Fagtekst: genrekonventioner (A) er bestået.

Prøveform: Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en poster, der udarbejdes på baggrund af hjemmeopgaven i Fagtekst: genrekonventioner (A).

Varighed: 40 minutter inkl. censur

Forberedelse: Ingen

Hjælpemidler: Den på forhånd udarbejdede poster Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Ekstern prøve

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

§ 36. D: Mundtlig kommunikation – DANSK

(Oral Presentation – Danish)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

• genkende og forstå de fonetiske/intonationsmæssige, diskursive, pragmatiske og strategiske midler, der er nødvendige for at deltage i en dialog på dansk

• forstå varianter af det danske sprog, dvs. også at forstå mundtligt sprog, der er farvet af talrige talesprogselementer eller regionalt sprogbrug (fx i medierne)

• udtrykke sig spontant, velformuleret og flydende på dansk under hensyntagen til kulturspecifikke karakteristika, register, genre- og situationskonventioner

• deltage i en dialog på dansk på baggrund af diskursive, pragmatiske og strategiske kompetencer

• arbejde sprogligt sikkert i spændingsfeltet mellem sprognorm og sprogvariation på dansk

c. Undervisningsfagets indhold

I dette fag arbejdes der med mundtlig kommunikation, herunder præsentationer og dialog. De studerende beskæftiger sig med fremlæggelse af egne og andres tanker, argumentation for og forsvar af standpunkter for at kunne indgå i en naturlig og situationsadækvat dialog på dansk under iagttagelse af pragmatiske kompetencer (sproghandlinger, adækvat adfærd), diskursive kompetencer (turtagning, dialogstrukturering) og strategiske kompetencer (kommunikationsstrategier).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i § 1, især nr. 1-8, 10-11 samt 13-14.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Prøveform: Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en poster, der udarbejdes på baggrund af hjemmeopgaven i Fagtekst: genrekonventioner (A).

Varighed: 40 minutter inkl. censur

Forberedelse: Ingen

Hjælpemidler: Den på forhånd udarbejdede poster Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Ekstern prøve

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

§ 37. D: Mundtlig kommunikation – ENGELSK

(Oral Presentation – English)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

• genkende og forstå de fonetiske/intonationsmæssige, diskursive, pragmatiske og strategiske midler, der er nødvendige for at deltage i en dialog på engelsk

• udtrykke sig spontant, velformuleret og flydende på engelsk under hensyntagen til kulturspecifikke karakteristika, register, genre- og situationskonventioner

• deltage i en dialog på engelsk på baggrund af diskursive, pragmatiske og strategiske kompetencer

• arbejde sprogligt sikkert i spændingsfeltet mellem sprognorm og sprogvariation på engelsk

c. Undervisningsfagets indhold

I dette semester arbejdes der med mundtlig kommunikation, herunder præsentationer og dialog. De studerende beskæftiger sig med fremlæggelse af egne og andres tanker, argumentation for og forsvar af standpunkter for at kunne indgå i en naturlig og situationsadækvat dialog på engelsk under iagttagelse af pragmatiske kompetencer (sproghandlinger, adækvat adfærd), diskursive kompetencer (turtagning, dialogstrukturering) og strategiske kompetencer (kommunikationsstrategier).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, diskussion, samt skriftlige øvelser og opgaver eller projekter.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i § 1, især nr. 1-8, 10-11 samt 13-14.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Prøveform: Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en poster, der udarbejdes på baggrund af hjemmeopgaven i Fagtekst: genrekonventioner (A).

Varighed: 40 minutter inkl. censur

Forberedelse: Ingen

Hjælpemidler: Den på forhånd udarbejdede poster Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Ekstern prøve

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

Kommunikationsdesign

§ 38. E: Dokumentdesign

(Document Design)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Det overordnede mål er, at den studerende skal:

• kunne skabe den retoriske struktur i dokumenter på en adækvat måde under hensyntagen til opdraggiver, mediets og adressatens særlige behov

• kunne tage hensyn til psykolingvistiske og registerspecifikke kriterier ved udformning af tekster;

• kunne redegøre for dokumenters retoriske struktur i forhold til indholdsmæssige elementer og dokumentelementer som tekst, billeder, overskrifter og andre struktureringsmidler;

• selvstændigt kunne udføre designopgaver, som tager udgangspunkt i brugerundersøgelser.

1. semester

Den studerende skal

• have forståelse for den argumentative opbygning i dokumenter og være i stand til at udforme dokumenter med samme struktur;

• være opmærksom på og identificere dokumenttypers specifikke krav og registerkonventioner og kunne udforme dokumenter i overensstemmelse med disse;

• være i stand til kritisk at reflektere over forholdet mellem tekst og billede under hensyntagen til kulturspecifikke fænomener.

2. semester

Den studerende skal

• være bekendt med psykolingvistiske aspekter og kriterier af

´Verständlichkeitsforschung‘ og kunne anvende disse ved udformningen af dokumenter;

• være bekendt med participatoriske metoder i dokumentdesign og kunne vurdere resultaternes betydning for design af dokumenter.

c. Undervisningsfagets indhold:

1. semester

I faget skal der opnås en faktuel viden om principper for dokumentdesign, især anvendelse af den retoriske funktion under hensyntagen til de særlige rammer for målsprogenes artefakter.

Undervisningen vil således omfatte emner som bl.a. argumentationsteorier, psykolingvistiske aspekter ved tekst- og billedbearbejdning, moderne teorier om hvordan man beskriver tekststrukturer og multimodalitet, kohæsion og kohærens

og hvilken betydning dette har for dokumenter mhp. tekstuelle, billedlige og grafiske designelementer.

2. semester

På 2. semester lægges vægten på psykolingvistiske, kognitive og forståelsesmæssige aspekter ved adressatorientering i dokumentdesign. Emner er bl.a. principper for psykolingvistisk bearbejdning og gestaltiagttagelse, indhentning af feedback ved participatoriske metoder samt lingvistisk vurdering og anvendelsen heraf i dokumentdesignet.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen kan omfatte mange undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. holdundervisning og/eller projektorienteret gruppearbejde. Det kan være oplagt at inddrage arbejde med konkrete opgaver for lokalt forankrede virksomheder.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Objektsproget er det gældende målsprog, undervisnings- og beskrivelsessprog er engelsk.

Projektet skal bestå af en af de nedestående opgaver:

• Udfærdigelse af et redesign af et foreliggende dokument på basis af empiriske metoder fra faget Empiriske Metoder (H)

• Eksperimentel analyse af et aspekt af Dokumentdesign på basis af empiriske metoder fra faget Empiriske Metoder (H)

Prøveform: Individuel fri hjemmeopgave i kombination med Empiriske Metoder (H). Se § 40.

Eksamen er en kombinationsprøve (jfr. § 12), som består af 2 delprøver: Delprøve 1: ’Dokumentdesign’

Delprøve 2: ’Empiriske metoder’ (jfr. § 40) Sideomfang pr. studerende: 15-25 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Xxx Xxxxxx: Ekstern prøve

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

Der udarbejdes ét samlet projekt for den samlede prøve. Projektet bedømmes ud fra 2 kriterier som relaterer til de 2 delprøver:

• I tilknytning til delprøve 1 (’Dokumentdesign’) vurderes projektet ud fra undervisning og pensum i dette fag.

• I tilknytning til delprøve 2 (’Empiriske metoder’) vurderes projektet ud fra undervisning og pensum i dette fag.

Hver delprøve skal minimum bestås med karakteren 02 for at den samlede prøve, dvs. delprøve 1/’Dokumentdesign’ og delprøve 2/’Empiriske metoder’ er bestået. Der henvises til § 12 (kombinationsprøve). Såfremt én delprøve ikke bestås ved den ordinære eksamen, vil reeksamen finde sted efter nedenstående princip. En reeksamen i begge delprøver afholdes iht. bestemmelserne for den ordinære eksamen (se ovenfor).

Begge delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Med samme eksamenstermin forstås den ordinære eksamen og den efterfølgende reeksamen (senest i august). Er begge delprøver ikke bestået i samme eksamenstermin, tages begge delprøver om ved næste ordinære eksamensudbud (iht. bestemmelserne for den ordinære eksamen, se ovenfor). Der udarbejdes et nyt projekt (med nyt emne), som bedømmes både ift. faget ’Dokumentdesign’ (delprøve 1) og ’Empiriske metoder’ (delprøve 2).

Bestås delprøve 1/’Dokumentdesign’ ikke ved den ordinære eksamen, afvikles reeksamen (senest i august) ved, at den studerende reviderer projektet ift. denne delprøve. Præstationen bedømmes kun ud fra delprøve 1. Karakteren fra delprøve 2/’Empiriske metoder’ fastholdes.

Bestås delprøve 2/’Empiriske metoder’ ikke ved den ordinære eksamen, afvikles reeksamen (senest i august) ved, at den studerende reviderer projektet ift. denne delprøve. Præstationen bedømmes kun ud fra delprøve 2. Karakteren fra delprøve 1/’Dokumentdesign’ fastholdes.

§ 39. F: Brugerstudier i interaktion og teknologi

(User studies in interaction and technology)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 10 ECTS

b. Målbeskrivelse:

For at opnå succesfuld innovation har virksomheder brug for at få adgang til den viden, som forbrugere ligger inde med angående anvendelse af produkter, information og service. Denne viden har virksomheder brug for, når de udvikler, tester og lancerer produkter på markedet. Formålet med dette modul er at sætte de studerende i stand til at analysere brugerens samspil med produkter og den dertil hørende produktservice, f.eks. manualer, vejledninger, service via internettet, respons indbygget i produktet og telefonisk service.

Efter at have deltaget i undervisningen i dette fag, skal den studerende kunne:

• analysere brugeres interaktion i tekniske omgivelser, håndtering af teknologi fremstillet til specielle behov og handicaps samt interaktion med produktservice

• forstå og sammenligne forskellige tilgange til bruger-drevet design (”user- centered-design”), specielt den skandinaviske tradition for design med inddragelse af brugeren (”participatory design”)

• forstå og anvende teorier og metoder fra interaktions-/konversationsanalyse i analyser af videooptagelser af autentiske situationer

• anvende de analytiske resultater til innovativ udvikling af produkter og design af produkt og dertilhørende produktservice

1. semester

De studerende tilegner sig det teoretiske fundament på området videnskab- teknologi-samfund, bruger-orienteret design og interaktionsanalyse, beskæftiger sig med metodologisk træning i form af videobaserede analyser af brugeres interaktion med teknologi og får et første indblik i, hvordan disse metoder kan anvendes i autentiske cases.

Efter 1. semester skal den studerende kunne:

• forklare, sammenligne og evaluere de teoretiske tilgange til brugerstudier

• forklare de grundlæggende principper bag organiseringen af social orden, f.eks. sociale normer for enighed/uenighed, forskelle mellem kommunikation i arbejdssammenhænge og hverdagsliv samt kontekstens betydning for adfærd

• kende til og anvende centrale analytiske kategorier på interaktioners mikroniveau, f.eks. den overordnede struktur bag menneskelig interaktion, herunder opnåelse af forståelse, og de måder, hvorpå sprog og multimodalitet anvendes som ressourcer i interaktion.

2. semester

De studerende lærer at gennemføre interaktionsanalyse baseret på virkelige cases fra et område efter eget valg.

Den praksisorienterede, metodebaserede træning inkluderer dataindsamling, transkription, kodning og analyse. Analysen fokuserer på følgende kommunikationsniveauer: mikro- (interpersonel), meso- (organisationer, selskaber, institutioner) og makroniveau (nationalt og internationalt). I denne proces ses brugerens adfærd i en social sammenhæng. På baggrund af denne træning udvikler de studerende ideer og anbefalinger til innovation af produkter og services.

Efter 2. semester skal den studerende kunne:

• analysere, hvorledes teknologi kan have indflydelse på interaktion

• analysere, hvordan brugere anvender teknologi i interaktion, tager den til sig og forandrer den

• udvikle forslag til nytænkning af social brug af teknologi, baseret på analyse

• undersøge servicedelens egenskaber, som f.eks. aktanternes orientering mod køb og salg, forståelse af produkterne og servicedelen, såvel som håndteringen af forespørgsler og klager

• komme med forslag til innovativ udvikling, der kan højne brugertilfredsheden

• analysere, hvordan handicap har indflydelse på samspillet med og anvendelsen af teknologi

• analysere, hvordan hjælpe-teknologier kan understøtte eller begrænse deltagelse i interaktionen

• være nyskabende i forbindelse med designet af social interaktion og hjælpe- teknologier

I begge semestre skal de studerende præsentere deres case-analyser, som tager udgangspunkt i formuleringen af et relevant forskningsspørgsmål inden for området. Ved udarbejdelsen af et svar på forskningsspørgsmålet skal den studerendes arbejde tage afsæt i relevant litteratur i fornødent omfang, bruge de i undervisningen introducerede forskningsmetoder samt vise en sikker teoretisk fundering. Specielt vigtigt er den studerendes evne til at vise forståelse for brugerperspektivet.

c. Undervisningsfagets indhold:

1. semester

Undervisningen inkluderer en introduktion til områderne videnskab-teknologi- samfund, ’user-centered design’ og interaktionsanalyse. Med udgangspunkt i teorien vil de studerende lære basisfærdigheder i interaktionsanalyse.

2. semester

Undervisningen fokuserer på teknologiens rolle i menneskelig interaktion, det specifikke i interaktionen med produktservice, og brugen af teknologi til at muliggøre og forbedre kommunikationen ved handicap og specielle behov. Grundlaget for undervisningen er videooptagelser af interaktions-situationer.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Dette modul kombinerer forskellige arbejdsformer. Korte lektioner til introduktion af teorier og metoder følges op af diskussioner og øvelser. Gruppearbejde medvirker til en engagerende undervisning med de studerendes egne emner og

materialer i centrum. Derudover vil de studerende blive guidet til at arbejde mere selvstændigt med projektorienterede cases. Der kan også være mulighed for at udvikle projekter, som bidrager til virksomheder, organisationer og institutioner lokalt, nationalt og internationalt.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Eksamen efter 2. semester dækker pensum i såvel 1. som 2. semester.

Den studerende udarbejder en individuel, fri hjemmeopgave, i hvilken han/hun udfører et brugerstudie i grænsefladen mellem interaktion, teknologi og samfund, eller i grænsefladen med et udvalgt serviceområde. Underviseren godkender emnet og problemformuleringen i slutningen af 3. uge på 2. semester. I begyndelsen af 2. semester får den studerende ekstra data som han/hun skal anvende til at gennemføre/udføre hovedaktiviteter i projektprocessen.

Opgaven skrives på engelsk. Studerende kan analysere data på tysk, dansk eller engelsk - afhængigt af deres fremmedsprog.

Prøveform: Individuel fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15-20 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 10 ECTS

Vidensstrukturering og metodekompetence

§ 40. G: Terminologi

(Terminology)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter gennemførelsen af undervisningen i Terminologi skal den studerende kunne udforme brugerdokumentationstekster som

• indeholder præcise og dækkende termer og fagsproglige vendinger

• er terminologisk konsistente.

Med henblik på at opnå disse mål skal den studerende endvidere kunne

• finde og vurdere leksikografiske og terminologiske data fra forskellige kilder

• analysere og beskrive relevante dele af det berørte faglige domænes begrebsapparat.

c. Undervisningsfagets indhold:

I faget gives de studerende en indføring i følgende emner:

• fagsprog og fagkommunikation

• termer og fagsproglige vendingers rolle i faglige tekster specielt brugerdokumentation

• retrieval og vurdering af termer og fagsproglige vendinger

• grundprincipper og metoder for terminologisk arbejde.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

I undervisningen anvendes holdundervisning, gruppeøvelser samt selvstændige skriftlige øvelser og opgaver. Øvelser og opgaver indlæses i den studerendes digitale portefølje i fagets e-læringsplatform.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i § 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 3, 4, 8, 12 og 13, som faget i særlig grad understøtter.

g. Eksamensbestemmelser

Eksamen finder sted efter 1. semester.

Prøven i faget aflægges ved undervisningsdeltagelse jf. § 23, hvilket vil sige aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og de dermed forbundne aktiviteter, nemlig tilstedeværelse, almindelig forberedelse, gruppeøvelser samt skriftlige øvelser og opgaver. Ved semesterets begyndelse specificeres minimumskravene til aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig undervisningsdeltagelse.

Prøveform: Undervisningsdeltagelse, jfr. § 23

Sideomfang pr. studerende: Angives for hver enkelt skriftlig opgave, der indgår i de stillede krav til beståelse af undervisningsdeltagelsen

Flere studerende kan bidrage til de enkelte opgaver: Nej

Censur: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået Vægtning: 5 ECTS

Reeksamensbestemmelse

Den studerende skriver en fri hjemmeopgave, hvis emne skal godkendes af underviseren. Opgaven skrives på engelsk.

Prøveform: Tidsbegrænset fri hjemmeopgave – ugeopgave

Sideomfang pr. studerende: 10-15 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået

Vægtning: 5 ECTS

§ 41. H: Empiriske metoder

(Empirical methods)

a. Undervisningens omfang:

1,5 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Efter at have deltaget i undervisningen skal den studerende:

• have kendskab til de vigtigste empiriske lingvistiske og samfundsvidenskabelige metoder

• kunne vælge de relevante metoder og målrettet benytte dem ved gennemførelse af brugerundersøgelser

• være i stand til aktivt at støtte virksomheder i udarbejdelse af undersøgelser af brugertilfredshed, af dokumenteffektivitet og inden for Human Factors Research

• have kendskab til eksperimentelle metoder ved undersøgelser af brugeradfærd

• selvstændigt kunne designe og gennemføre eksperimentelle scenarier

• kende specifikke metodiske problemer ved udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser

• selvstændigt kunne gennemføre spørgeskemaundersøgelser.

c. Undervisningsfagets indhold

I faget skal der opnås en faktuel viden om eksperimentelle, kvalitative og kvantitative metoder til undersøgelse af teknologiinteraktion, af modtagerforventninger og modtagerorienteret design af tekster, af dokumenters effektivitet og af lingvistisk bearbejdelse af tekst-billede interaktion.

Undervisningen vil således omfatte metoder til interview- og spørgeskemaundersøgelser, tænke-højt-protokoller samt metoder til dataindsamling i fokusgrupper. Yderligere temaer er socialpsykologiske undersøgelser, som illustrerer, hvordan man belyser enkelte sproglige elementers effekt ved hjælp af empiriske metoder, psyko- og sociallingvistiske koncepter, der spiller en rolle ved datasamling, og undersøgelse af forskellige teknologiers særlige betingelser (dialogsystemer, computerunderstøttet kommunikation, interaktive websites).

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningen omfatter flere undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. holdundervisning og/eller projektorienteret gruppearbejde. Det kan være oplagt ligeledes at inddrage konkrete opgaver for lokale virksomheder.

e. Pensum:

Pensum meddeles i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier:

generelle kompetencemål, især nr. 1-6 samt 13, som faget i særlig grad understøtter.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Eksamen finder sted efter 2. semester.

Prøveform: Individuel bunden hjemmeopgave i kombination med Dokumentdesign (E). Se § 37.

Eksamen er en kombinationsprøve (jfr. § 12), som består af 2 delprøver: Delprøve 1: ’Dokumentdesign’ (jfr. § 37)

Delprøve 2: ’Empiriske metoder’ Sideomfang pr. studerende: 15-25 normalsider Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Ekstern prøve

Bedømmelse: 7-trinsskala

Vægtning: 5 ECTS

Der udarbejdes ét samlet projekt for den samlede prøve. Projektet bedømmes ud fra 2 kriterier som relaterer til de 2 delprøver:

• I tilknytning til delprøve 1 (’Dokumentdesign’) vurderes projektet ud fra undervisning og pensum i dette fag.

• I tilknytning til delprøve 2 (’Empiriske metoder’) vurderes projektet ud fra undervisning og pensum i dette fag.

Kandidatspeciale

§ 42. Kandidatspeciale

(Final Thesis)

a. Undervisningens omfang:

Kandidatspecialet skrives på 4. semester. Der ydes vejledning til kandidatspecialet. Vægtning: 30 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Den studerende skal i kandidatspecialet og det mundtlige forsvar:

• vise evne til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau

• vise, at han/hun er i stand til at bruge den teoretiske viden, som er samlet under uddannelsen, til løsning af en veldefineret problemstilling

• vise at han/hun ved løsningen af problemstillingen kan integrere de fagdiscipliner fra studiet, som kan bidrage til at løse denne

• vise at han/hun er i stand til at vælge de mest egnede tilgange og kan begrunde sit valg

• dokumentere kompetencer ved at have viden om, at forstå, at anvende og kritisk at kunne tage stilling til videnskabelige problemstillinger.

c. Undervisningsfagets indhold

Den studerende vælger selvstændigt specialets emne. Specialet udarbejdes af den studerende under individuel vejledning af en vejleder blandt uddannelsens videnskabelige personale. Emnets afgrænsning og problemformulering fastlægges af den studerende i samarbejde med vejlederen. Ved starten af specialeforløbet skal den studerende aflevere en specialekontrakt til Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier. Den studerende har 6 måneder til udarbejdelse af specialet, regnet fra den dag der er anført på specialekontrakten. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter begrundet ansøgning forlænge denne frist.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Til kandidatspecialets udarbejdelse tilbydes vejledning. Det påhviler den studerende selv at opsøge en vejleder. Sammen med vejlederen udformes specialets konkrete problemstilling, ligesom metodevalg samt foreløbig tidsplan drøftes og fastlægges i samarbejde med vejleder.

e. Pensum:

Vælges selvstændigt af den studerende.

f. Bedømmelseskriterier:

Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 4. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i § 1 nævnte generelle kompetencemål.

Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen.

g. Eksamensbestemmelser:

Kandidatspecialet udarbejdes på 4. semester.

Det er kun muligt at indgå specialekontrakt to gange om året. Specialekontrakten kan indgås i følgende perioder:

• 1. februar til 15. februar med seneste aflevering 6 måneder efter (1. – 15. august)

• 1. august til 15. august med seneste aflevering 6 måneder efter (1. – 15. februar)

Efter aflevering af det skriftlige speciale forsvares specialet ved et mundtligt forsvar, hvor den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af maks. 15 minutters varighed efterfulgt af en faglig dialog mellem eksaminator, censor og den studerende om specialet. Det mundtlige forsvar skal senest finde sted 2 måneder efter afleveringen af specialet, dog senest 3 måneder efter, hvis månederne juli og august indgår i perioden mellem aflevering og forsvar.

Prøveform: Kandidatspeciale med mundtligt forsvar Sideomfang pr. studerende, speciale: 60-100 normalsider Sideomfang pr. studerende, resumé: 4-7 normalsider

Sprog i specialet: Det valgte fremmedsprog (tysk, dansk eller engelsk)

Resumé: Enten tysk, dansk eller engelsk

Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej

Den mundtlige prøves varighed: 60 min. pr. studerende ekskl. censur

Forberedelse: nej

Hjælpemidler: Kandidatspecialet og evt. præsentationsmateriale

Censur: Ekstern prøve

Hjælpemidler: Kandidatspecialet og evt. præsentationsmateriale

Bedømmelse: 7-trinsskala – Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Resuméet kan således påvirke karakteren i opadgående eller nedadgående retning. Et manglende resumé vil bevirke, at kandidatspecialet ikke bestås. Et godt hhv. dårligt resumé kan trække den samlede bedømmelse en karakter i hhv. op- eller nedadgående retning.

Det skriftlige speciale vægter med 2/3 og den mundtlige eksamination med 1/3.

Vægtning: 30 ECTS

Valgfag

§ 43. Valgfag

(Electives)

Studiet er opbygget således, at alle fag (på nær fremmedsprogsfagene) foregår på engelsk. Studerende med engelsk som fremmedsprog får således automatisk sprogligt input, som understøtter deres fremmedsprog. Dette gør sig derimod ikke gældende for studerende med dansk eller tysk som fremmedsprog, idet de udover deres valgte fremmedsprog igennem undervisningen på engelsk, også opnår en kompetence i videnskabeligt engelsk – disse studerende skal på denne baggrund aflægge minimum 20 af de 30 ECTS inden for valgfagsblokken på eller om deres respektive fremmedsprog.

a. Undervisningens omfang:

Vægtning: i alt 30 ECTS

b. Målbeskrivelse:

Målbeskrivelsen afhænger af det valgte fag.

Formålet med valgfagene er, at den studerende kan give sin kandidatuddannelse en særlig toning og/eller uddybe enkelte elementer af uddannelsen.

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, kommunikationsdesign. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn ved Syddansk Universitet, skal vedkommende ansøge Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier om godkendelse af det pågældende fag og derigennem sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

Op til 15 ECTS valgfag kan erstattes af

• et projektorienteret forløb (der henvises til § 16)

Relevante beståede fag, der tages i forbindelse med et ophold ved et udenlandsk universitet, kan meritoverføres såfremt dette godkendes af Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier. Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold, er selv ansvarlige for at ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse af de fag, man måtte ønske at tage i forbindelse med udlandsopholdet. Ansøges studienævnet ikke om forhåndsgodkendelse af valgfagene ved det udenlandske universitet, kan den pågældende studerende ikke være sikker på, at de ønskede valgfag kan meritoverføres efterfølgende, idet der således ikke er truffet beslutning om den faglige relevans fra studienævnet på forhånd.

c. Undervisningens indhold

Valgfag omfatter undervisning inden for et nærmere afgrænset emne eller felt med relevans i forhold til formålet for kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, kommunikationsdesign.

Faget skal være godkendt af studienævnet.

d. Undervisnings- og arbejdsformer:

Afhænger af det valgte fag.

e. Pensum:

Afhænger af det valgte fag.

f. Bedømmelseskriterier:

Afhænger af det valgte fag.

g. Eksamensbestemmelser:

Afhænger af det valgte fag.

III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2013 eller senere.

Indstillet til godkendelse af Studienævn for de Grænseoverskridende Studier. 19. december 2012 og 18. januar 2013.

Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 19. august 2013.

Indstillet til godkendelse af Studienævn for de Grænseoverskridende Studier. 20. juni 2014.

Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 19. august 2014.

Almen del

IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet

Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside: xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Document Metadata

Table of Contents

Studieordning for

Document Metadata