K O N T R A K T
K O N T R A K T
mellem
Udlændingestyrelsen Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxx
og
Botilbuddet Norden ApS
(i det følgende benævnt ”operatøren”) om
levering af særlige indkvarteringsydelser for voksne asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold
Indhold
1. Indledning 2
2. Definitioner 3
3. Målgruppe 4
4. Formål 4
5. Indkvarteringspladser 4
6. Priser 5
7. Generelt vedrørende operatørens opgavevaretagelse. 6
8. Krav til personalet 9
9. Behandling af persondata og tavshedspligt 11
10. Presse og kommunikation med lokalsamfundet 13
11. Indkvarteringsydelser 13
12. Udlændingestyrelsens tilsyn 16
13. Bistand til Hjemrejsestyrelsen 16
14. Fakturering 17
15. Betalingsbetingelser 17
16. Øvrige kontraktvilkår 17
17. Underskrifter 26
Bilag 1 27
Bilag 2 28
1. Indledning
Denne kontrakt er indgået mellem Udlændingestyrelsen og Botilbuddet Norden ApS med det formål at regulere samarbejdet mellem parterne i forbindelse med driften af et særligt indkvarteringssted for voksne asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 51, og Botilbuddet Norden ApS’ levering af tilknyttede ydelser, jf. Bilag D – Opgavebeskrivelse.
1.1 Overordnet beskrivelse af kontraktforholdet
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for udlændinge, der er under styrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.
Kontraktforholdet er baseret på en såkaldt BUM-model (bestiller-udfører-modtager), hvor Udlændingestyrelsen bestiller operatøren til at udføre den opgave, som styrelsen har ansvaret for, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt. BUM-modellen er en styringsmodel, som skaber tydelighed om forventningerne til udførelsen af opgaverne og levering af ydelserne, samt uafhængigheden mellem bestiller- udfører- og modtagerrollerne.
Udlændingestyrelsen (som bestiller) har det overordnede ansvar for indkvarteringsområdet og har ansvaret for bl.a. at specificere de ønskede ydelser, tilvejebringe finansiering og føre tilsyn. Udlændingestyrelsen monitorerer således driften af indkvarteringsstedet ved bl.a. at føre tilsyn med operatørens opgavevaretagelse i henhold til kontraktens ordlyd og hensigt.
Operatøren (som udfører) har det ledelsesmæssige ansvar for den daglige drift af indkvarteringsstedet, herunder at levere og dokumentere de ydelser, som fremgår af kontrakten.
1.2 Kontrakt og bilag
Parternes rettigheder og forpligtelser er reguleret i denne kontrakt, herunder operatørens leveringsforpligtelser. Operatørens løsningsbeskrivelse (tilbud), jf. Bilag G, udgør en del af kontraktgrundlaget.
Ved uoverensstemmelse mellem kontrakten og bilagene hertil har kontrakten forrang. Ved uoverensstemmelser eller modstrid mellem kravene i Udlændingestyrelsens opgavebeskrivelse, jf. Bilag D, og operatørens tilbud har opgavebeskrivelsen forrang. Dette indebærer dog ikke en begrænsning i operatørens forpligtelse til at levere det yderligere, der på kontraktindgåelsestidspunktet måtte fremgå af operatørens tilbud i forhold til Udlændingestyrelsens krav.
Kontrakten udgøres af dette bilag samt:
- Kontraktens bilag 1 – Beløbssats for udbetaling af kontante ydelser til voksne asylansøgere
- Kontraktens bilag 2 – Gældende retningslinjer og andre myndighedsforskrifter
- Bilag F
- Bilag D
- Bilag G
- Bilag H
- Eventuel støtteerklæring
1 Bekendtgørelse af udlændingeloven nr. 1910 af 26. september 2021 med senere ændringer.
- Eventuel konsortieerklæring
2. Definitioner
Ved beboere forstås personer omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, som er indkvarteret på operatørens indkvarteringssted.
Ved faseopdeling (1, 2, overgangsfase og 3) forstås de faser, som en udlænding i indkvarteringssystemet befinder sig i under sit ophold i Danmark, og som er bestemmende for størrelsen på den tillægsydelse, som en udlænding kan optjene:
- Fase 1 er den indledende fase, hvor det endnu ikke er afklaret, om en ansøgning om asyl skal realitetsbehandles i Danmark.
- Fase 2 henviser til den fase, hvor en udlændings asylansøgning eller ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag realitetsbehandles af de danske udlændingemyndigheder.
- Overgangsfasen henviser til den fase, der går fra tidspunktet hvor en udlænding får meddelt opholdstilladelse til, at udlændingen overgår til integration i kommunen.
- Fase 3 er udsendelsesfasen, hvor en udlænding er uden lovligt ophold og forpligtet til at udrejse af Danmark.
Ved Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS) forstås det system, som Udlændingestyrelsen benytter til at skabe overblik over, hvor personer under styrelsens forsørgelse er indkvarteret, og i forbindelse med udbetaling af tillægsydelse til asylansøgerne m.fl.
Ved det særlige indkvarteringssted forstås det eller de steder, hvorfra operatøren driver indkvarteringsvirksomhed og leverer de dertil knyttede ydelser i henhold til denne kontrakt.
Ved tilknytningscenter forstås et ordinært indkvarteringssted, der drives af en given indkvarteringsoperatør, som beboerne skal være tilknyttet under deres ophold på det særlige indkvarteringssted for voksne asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i forhold til fx modtagelse af sundhedsbehandling, eventuel forberedelse på integration mv.
Ved ydelser forstås de forskellige opgaver hhv. tilbud, som operatøren skal varetage hhv. levere i tilknytning til udførelsen af den samlede opgave med indkvartering.
3. Målgruppe
Målgruppen er voksne asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold med en adfærd og/eller et pleje- og pasningsbehov, som ikke kan rummes inden for rammerne af de indkvarteringsforhold, som findes i det ordinære indkvarteringssystem. Denne adfærd kan være forårsaget af fx misbrugsproblematikker, traumer og psykisk sygdom.
4. Formål
Formålet med at indkvartere en udlænding på det særlige indkvarteringssted er bl.a. at skabe de bedste forudsætninger for, at den pågældende kan rummes på et ordinært indkvarteringssted for voksne. Med henblik på en afklaring af dette føres der en jævnlig dialog mellem Udlændingestyrelsen og operatøren. Det er Udlændingestyrelsen, der træffer beslutning om, hvornår der skal ske tilbageflytning til et ordinært
indkvarteringssted, og om det særlige indkvarteringssted i øvrigt er det rette i forhold til at imødekomme de behov, beboeren har. Se i øvrigt afsnit 7.1.1. Der forventes en overgangsperiode på ca. 6 uger fra den 1. september 2022 til 15. oktober 2022. Overgangsperioden har til formål at sikre, at beboerne får en gradvis overgang til nye rammer og omgivelser.
5. Indkvarteringspladser
Kontrakten vedrører en kapacitet på 18 indkvarteringspladser.
Såfremt der i en periode ikke er behov for 18 pladser, kan Udlændingestyrelsen opsige op til 2 af disse pladser, enkeltvis eller samlet, med et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Opsigelsen skal ske skriftligt.
Udlændingestyrelsen kan med et varsel på 14 dage forpligte operatøren til at stille de opsagte pladser til rådighed igen.
Udlændingestyrelsen skal have mulighed for, at operatøren med et varsel på 24 timer i en kortere eller længere periode stiller yderligere 2 pladser (ud over 18 pladser) til rådighed, som honoreres efter reelt forbrug.
5.1 Særlig skærmet indkvartering
Udlændingestyrelsen skal i ganske særlige tilfælde have mulighed for at indkvartere beboere i en særlig skærmet indkvartering, hvor de pågældende kan skærmes fra øvrige beboere med 1:1 eller 2:1 bemanding døgnet rundt, jf. Bilag D.
Ved indkvartering i en særlig skærmet indkvartering skal operatøren søge Udlændingestyrelsen om kaution, jf. Udlændingestyrelsens retningslinjer for iværksættelse af sociale foranstaltninger i forhold til asylansøgere m.fl. Dette skal ske i samarbejde med det indkvarteringssted, som den pågældende er tilknyttet (tilknytningscenteret).
5.2 Fælles for alle indkvarteringstyper
Operatøren skal afholde alle udgifter forbundet med indkvarteringen af beboerne, herunder:
- Lejeomkostninger
- Den generelle drift
- Lønninger til alt personale
- Beboernes
- kost
- logi
- undervisning og aktivering
- transport fx i forbindelse med til- og fraflytning
6. Priser
Det forudsættes, at operatøren i alle priser i Bilag H har taget højde for, hvilke boliger og hvilken personalenormering der skal bibeholdes, såfremt Udlændingestyrelsen ønsker at reducere antallet af faste indkvarteringspladser.
Alle priser omfatter alle omkostninger og udgifter, herunder at der er taget højde for tilsynskrav mv.
Alle de i bilag H anførte priser omfatter alle de af kontrakten omfattede opgaver. Beløbene er angivet i danske kroner.
Vederlag betales månedsvis bagud.
6.1 Priser for faste indkvarteringspladser
Operatøren vederlægges i henhold til prisen for 18 personer anført i Xxxxx X. Vederlaget udregnes ud fra følgende:
0-15 beboere: Fast vederlag for 15 personer udregnet i henhold til prisen pr. beboer i Bilag H 16-18 beboere: Vederlag pr. beboer udregnet i henhold til prisen pr. beboer i Bilag H.
19-20 beboere: Vederlag pr. beboer udregnet i henhold til prisen pr. beboer i Bilag H.
Ved opsigelse af 2 pladser, jf. pkt. 5, ændres beregningsgrundlaget for vederlaget til følgende: 0-13 beboere: Fast vederlag for 13 personer udregnet i henhold til prisen pr. beboer i Bilag H 14-16 beboere: Vederlag pr. beboer udregnet i henhold til prisen pr. beboer i Bilag H.
17-18 beboere: Vederlag pr. beboer udregnet i henhold til prisen pr. beboer i Bilag H.
Operatøren vil ved opsigelse af 2 pladser fortsat være bundet af priserne i Bilag H.
6.2 Priser for særlige skærmede indkvarteringsforanstaltninger
I tilfælde, hvor det vurderes, at en beboer har behov for særlig skærmet indkvartering, skal operatøren søge kaution til iværksættelse heraf i henhold til Udlændingestyrelsens retningslinjer for iværksættelse af sociale foranstaltninger i forhold til asylansøgere mv.
Vederlaget opgøres som prisen pr. beboer som anført i Bilag H samt et tillæg af den ekstra omkostning, som operatøren har tilbudt i Bilag G, afhængigt af personalenormeringen.
6.3 Forpligtelser
Operatøren forpligter sig til at overholde de ovenstående priser.
Operatøren forpligter sig til ikke at afregne Udlændingestyrelsen for andet end det ovenstående.
7. Generelt vedrørende operatørens opgavevaretagelse.
7.1 Det daglige arbejde
7.1.1 Indkvartering hos operatøren
Udlændingestyrelsen træffer efter anmodning fra en indkvarteringsoperatør og i dialog med ledelsen hos operatøren beslutning om, at en voksen asylansøger eller en udlænding uden lovligt ophold skal indkvarteres hos operatøren.
Udlændingestyrelsen tager kontakt til operatøren, som herefter aftaler nærmere med det afgivende indkvarteringssted om afhentning af den pågældende. Der skal ske afhentning af den pågældende så hurtigt som muligt og senest 24 timer efter meddelelse fra Udlændingestyrelsen om, at der skal ske afhentning. Det er operatørens personale, der står for transporten.
Når en beboer indkvarteres hos operatøren, bliver den pågældende af Udlændingestyrelsen tilknyttet et ordinært indkvarteringssted for voksne (tilknytningscenter).
7.1.2 Pædagogisk tilgang
Operatørens pædagogiske arbejde skal være tilpasset målgruppens særlige udfordringer. Den pædagogiske opgave omfatter bl.a.:
- et vedvarende og tålmodigt relationsarbejde,
- fokus på beboernes ressourcer,
- en konkret og basal omsorg i form af fx hjælp til personlig hygiejne, støtte til varetagelse af egenomsorg, madlavning eller hjælp til madlavning, tøjvask og øvrige daglige gøremål.
Formålet med det pædagogiske arbejde er at etablere et tillidsforhold mellem beboeren og medarbejderne.
Endvidere skal beboerne introduceres til en hverdag med mere struktur, faste rammer og almindelig døgnrytme. Formålet er at fastholde og styrke den enkelte beboers ressourcer, så den pågældende bliver selvhjulpen og med tiden kan fungere i et ordinært indkvarteringssted for voksne.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten (fastholdelse, tilbageførsel, undersøgelse og konfiskation) må kun foretages undtagelsesvist, hvis betingelserne for nødværge og nødret i straffelovens2
§§ 13 og 14 er opfyldt, eller indgrebet kan foretages ud fra anstaltsbetragtninger. Magtanvendelse må aldrig erstatte operatørens omsorg og socialpædagogiske indsats.
7.1.3 Månedlige statusopdateringer over beboerne
Operatøren skal primo hver måned sende en kort status over de aktuelt indkvarterede til Udlændingestyrelsen. Denne status skal indeholde en vurdering af mulighederne for genindkvartering i det ordinære indkvarteringssystem.
Operatøren skal desuden fremsende en oversigt over aktuelt indkvarterede, når der sker ændringer i beboersammensætningen.
2 Bekendtgørelse af straffeloven nr. 976 af 17. september 2019.
7.1.4 Tilstedeværelseskontrol
Såfremt operatøren konstaterer, at en beboer ikke har været til stede på indkvarteringsstedet i mere end 24 timer, skal operatøren orientere tilknytningscenteret og Udlændingestyrelsen om, at den pågældende er udeblevet. Operatøren skal registrere den pågældende beboer som udeblevet i IBS.
Operatøren skal orientere nye beboere om tilstedeværelseskontrol, om konsekvenserne af manglende tilstedeværelse, og om adgangen til at søge om tilladelse til at opholde sig væk fra centeret i kortere eller længere tid, jf. Udlændingestyrelsens retningslinjer om lovligt fravær fra asylcentersystemet med økonomi.
7.1.5 Nultolerance over for kriminalitet og indberetninger om kriminalitet, chikane, mistanke om radikalisering mv.
Der er nultolerance over for enhver form for kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd.
Operatøren skal politianmelde alle former for kriminalitet og mistanke om kriminelle forhold på det særlige indkvarteringssted. Operatøren skal endvidere underrette det lokale politi om enhver mistanke om radikalisering blandt beboere eller udefra kommende personer, som opsøger indkvarteringsstedet.
Operatøren skal indberette alle former for kriminalitet samt alvorlige hændelser på det særlige indkvarteringssted til Udlændingestyrelsen. En underretning efter serviceloven3 til kommunen med kopi til Udlændingestyrelsen træder ikke i stedet for en indberetning.
Indberetningspligten omfatter bl.a. mistanke om radikalisering, chikane, hærværk, tyveri, brandstiftelse, seksuelle krænkelser og vold og trusler om vold, magtanvendelse samt andre alvorlige konflikter mv. Indberetning skal ske, uanset om forholdene er rettet mod beboere, personale eller andre personer, som opholder sig på eller besøger det særlige indkvarteringssted.
Operatøren skal hurtigst muligt og uden ugrundet forsinkelse sende indberetninger om hændelser af ovenstående karakter til Udlændingestyrelsen.
For indberetninger vedrørende chikane og mistanke om radikalisering skal operatøren benytte indberetningsskema IN8. For øvrige indberetninger, herunder vold og trusler mod beboere benyttes indberetningsskema IN9.
Indberetningsskemaerne skal hurtigst muligt og uden ugrundet forsinkelse sendes til Udlændingestyrelsen pr. mail til xxxxxxxxxxxxxx@xx.xx.
Operatøren skal fastsætte interne procedurer for kvalitetssikring og håndtering af og opfølgning på indberetninger. Operatøren skal i den sammenhæng være opmærksom på eventuelle mønstre og tendenser i de episoder, der indberettes.
7.1.6 Husorden og adfærd
Operatøren skal have en husorden, der beskriver de regler og retningslinjer for adfærd mv., som gælder for beboerne på det særlige indkvarteringssted samt tager hensyn til eventuelle specifikke forhold i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. trafikale forhold og særlige forhold med hensyn til naboer, fx støj.
3 Bekendtgørelse nr. 1287 af om lov om social service af 28. august 2020.
Formålet med husordenen er at sikre, at alle beboere ved, hvilken adfærd der skal udvises på indkvarteringsstedet, således at der skabes en rolig og stabil hverdag på indkvarteringsstedet.
Husordenen skal udleveres til nye beboere ved indflytning på indkvarteringsstedet og i øvrigt være tilgængelig på fx infotavler, opslag mv. Operatøren skal sikre, at nye beboere forstår indholdet af husordenen.
Husordenen skal oplyse beboerne om konsekvenserne ved at overtræde husordenen, herunder at gentagne overtrædelser kan føre til bortvisning fra visse områder af indkvarteringsstedet. Husordenen skal endvidere oplyse om, at beboerne skal have indkvarteringsstedet som deres opholdssted, reglerne for midlertidigt fravær og konsekvenserne af at udeblive fra indkvarteringsstedet, såvel om reglerne for håndtering af hittegods og efterladte ejendele.
Husordenen skal oversættes til relevante sprog afpasset beboersammensætningen.
7.1.7 COVID-19-pandemi og lignende
Operatøren skal i tæt samarbejde med Udlændingestyrelsen og sundhedsmyndighederne bidrage til at forebygge smittespredning af COVID-19 og lignende sygdomme i indkvarteringssystemet samt sikre, at udbrud på specifikke indkvarteringssteder håndteres hurtigt og effektivt. Det er væsentligt, at operatøren med kort varsel kan indstille sig på løbende ændringer og implementere sundhedsmyndighedernes vejledninger og anbefalinger samt Udlændingestyrelsens anvisninger.
Følgende skal bl.a. sikres:
- operatøren skal have en plan for, hvordan test af beboere og personale håndteres ved mistanke om COVID-19 og lignende sygdomme samt isolation af smittede beboere og afskærmning af raske,
- at de ansatte i nødvendigt omfang er udstyret med værnemidler og barrierer, også før mistanke om COVID-19 og lignende sygdomme er opstået,
- identifikation af lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed i forhold til infektionshygiejne og hvordan disse imødegås, og
- beboerne modtager tydelige instrukser om forholdsregler ved mistanke om COVID-19 og lignende sygdomme.
En beboer, som mistænkes for at være smittet med COVID-19 eller lignende sygdomme, skal henvises til vurdering og test for COVID-19 og lignende sygdomme.
Dette med henblik på tidligt at forebygge og opspore muligt udbrud af COVID-19 og lignende sygdomme på et indkvarteringssted, sikre rettidig og relevant isolation og undgå smittespredning. Såfremt en beboer skal isoleres, skal dette foregå på centret.
Det bemærkes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i helt særlige tilfælde kan påbyde enhver, som er konstateret smittet, eller som formodes at kunne være smittet med COVID-19 og lignende sygdomme, at lade sig teste, indlægge eller isolere4. Dette kan ske i en situation, hvor en person:
4 Styrelsen for Patientsikkerheds bemyndigelse følger af bekendtgørelse nr. 150 af 1. februar 2021 om ændring af bekendtgørelse om smitteopsporing, undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af
- er konstateret smittet med COVID-19 og lignende sygdomme eller efter en lægelig vurdering formodes at være smittet,
- har en risikoadfærd, som viser, at personen ikke kan eller ikke vil følge anvisninger, typisk på grund af psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser, og
- færdes i et miljø, hvor vedkommende udsætter grupper, der er særligt sårbare i forhold til COVID- 19 og lignende sygdomme, for smitte.
I disse tilfælde skal operatøren kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i hvert enkelt tilfælde en konkret og individuel vurdering af, om det er tvingende nødvendigt at give påbud.
8. Krav til personalet
Operatøren er forpligtet til at have fagligt kvalificeret og tilstrækkeligt personale ansat eller til rådighed som underleverandører til levering af ydelserne, jf. Bilag D.
Operatøren skal i den forbindelse tilrettelægge bemandingen og personalesammensætningen ud fra indkvarteringsbehovet og beboersammensætningen på adressen/de enkelte adresser samt under hensyntagen til formålet med indkvarteringsopgaven og de krav, der stilles til levering af ydelserne i denne kontrakt og Bilag D.
Operatøren skal ved ansættelse af personale til varetagelsen af opgaven tilstræbe sig en bred og repræsentativ sammensætning under hensyntagen til etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
8.1 Personalets omgang med beboere
Operatøren skal fastsætte regler for personalets omgang med beboere. Det skal heraf fremgå, at privat samkvem, herunder seksuelt samkvem med beboere, er uforeneligt med ansættelse på et indkvarteringssted.
8.2 Arbejdsklausul efter ILO-Konvention nr. 94 og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014
Operatøren skal sikre, at arbejdstagere hos operatøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Ved opfyldelse af kontrakten forstås arbejde udført i Danmark med henblik på kontraktens opfyldelse.
Operatøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at arbejdstagerne får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
8.2.1 Dokumentation for overholdelse af arbejdsklausul
Udlændingestyrelsen kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter.
Udlændingestyrelsen kan således bl.a. kræve, at operatøren efter skriftligt påkrav herom inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation, såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Manglende rettidig levering af den ønskede dokumentation anses for en selvstændig overtrædelse af arbejdsklausulen.
Operatøren er i den forbindelse forpligtet til at overholde bestemmelserne i databeskyttelseslovgivningen (for nuværende databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) i forhold til personoplysninger om f.eks. racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt om helbredsforhold eller seksuel orientering, inden materialet overgives til Udlændingestyrelsen. Hvor det er nødvendigt at fremsende ikke-anonymiseret dokumentation, skal operatøren sikre, at det fornødne samtykke fra den enkelte arbejdstager, jf. databeskyttelsesloven, er til rådighed for den ovenfor beskrevne overdragelse af oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår, således at den fastsatte tidsfrist kan overholdes.
8.2.2 Manglende overholdelse af forpligtelser
Udlændingestyrelsen kan til brug for sin vurdering af, om operatøren eller eventuelle underleverandører har overholdt arbejdsklausulen, søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.
Hvis operatøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra en eller flere arbejdstagere, kan Udlændingestyrelsen tilbageholde honorar med henblik på at tilgodese sådanne krav. Beløbet, som tilbageholdes fra operatøren, kan tillige omfatte rimelige omkostninger til opgørelse, efterprøvelse og udbetaling af kompensation til sådanne arbejdstagere. Gentagne og/eller alvorlige overtrædelser af arbejdsklausulen, materielt eller proceduremæssigt betragtes som væsentlig misligholdelse, jf. nærmere kontraktens pkt. 16.2.2.3
Hvis operatøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Udlændingestyrelsen tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav.
Operatøren skal endvidere, efter eventuelt påkrav herom fra Udlændingestyrelsen, betale en bod svarende til to gange det beløb, der betales i yderligere løn til de ansatte.
8.3 Straffeattester
Operatøren skal indhente straffeattester forud for alle ansættelser til brug for opgavevaretagelsen efter denne kontrakt, herunder for ansættelse på lederniveau, frivillige, pedeller mv. i det omfang de bistår med levering af ydelserne under denne kontrakt, ligesom personalet, der leverer ydelser under denne kontrakt, løbende skal kunne fremvise en straffeattest efter Udlændingestyrelsens anmodning.
9. Behandling af persondata og tavshedspligt
Operatøren skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger, herunder:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen)
- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Ved behandling af personoplysninger i forbindelse med indkvarteringsopgaven eller de tilknyttede ydelser er operatøren dataansvarlig, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7. Hjemlen til behandlingen af oplysninger findes i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, og artikel 9, stk. 2, litra f.
Oplysninger, som operatøren behandler i medfør af gældende lovgivning om behandling af personoplysninger, vil alene kunne videregives til andre myndigheder, såfremt der er lovmæssig hjemmel hertil.
Operatøren er som dataansvarlig forpligtet til at iagttage databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler. Operatøren skal under hensyntagen til den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre og for at være i stand til at påvise, at behandlingen er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og de til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler.
Operatørens medarbejdere og eventuelle underleverandørers medarbejdere har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, der opnås kendskab til i forbindelse med udførelsen af operatøropgaven eller de tilknyttede ydelser i henhold til denne kontrakt, jf. straffelovens §§ 152 samt 152 a-f.
9.1 Udveksling af oplysninger
Udlændingestyrelsen og operatøren kan udveksle de oplysninger vedrørende en beboer, herunder oplysninger om dennes rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er nødvendige for:
- varetagelse af administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet,
- operatørens udbetaling af kontante ydelser, og
- varetagelse af administration efter udlændingelovens §§ 42 c- 42 g
Udlændingestyrelsen og operatøren er i denne sammenhæng begge at betragte som dataansvarlig. Oplysningerne kan udveksles uden beboerens samtykke, jf. udlændingelovens § 42 h.
Oplysninger, der kan udveksles efter det ovenfor beskrevne, omfatter bl.a. stamoplysninger om den enkelte beboer (herunder antal personer i familien og helbredsforhold mv.), sagsbehandlingsrelaterede oplysninger, oplysninger vedrørende den pågældendes kvalifikationer (uddannelse, sprogkundskaber) og helbredsmæssige oplysninger, jf. udlændingelovens § 42 h. Udlændingestyrelsen og operatøren kan
herunder udveksle følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 og andre oplysninger, herunder fortrolige oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, uden beboerens samtykke. Dette gælder også for oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 10 om oplysninger vedrørende strafbare forhold, jf. databeskyttelseslovens § 8.
I det omfang Udlændingestyrelsen eller operatøren er berettiget til at videregive en oplysning, som beskrevet, skal oplysningen på begæring videregives, hvis den er af betydning for modtagerens opgavevaretagelse, herunder for en afgørelse, som Udlændingestyrelsen skal træffe.
Desuden skal operatøren efter anmodning fra Udlændingestyrelsen videregive oplysningerne fra en beboers kontrakt om undervisning og aktivering til Udlændingestyrelsen. Videregivelsen kan ske uden beboerens samtykke, jf. udlændingelovens § 42 h, stk. 3. Operatøren skal underrette beboeren om, at der videregives oplysninger fra kontrakten til Udlændingestyrelsen.
Flytter en beboer fra et indkvarteringssted, som drives af operatøren, til et indkvarteringssted drevet af en anden operatør, skal operatøren uden beboerens samtykke videregive oplysningerne fra beboerens kontrakt om undervisning og aktivering til operatøren for det nye indkvarteringssted. Videregivelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til flytningen.
Kontrakten kan indeholde følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, eksempelvis oplysninger om helbredsmæssige forhold og andre oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Operatørens videregivelse af oplysninger fra kontrakten kan ske uden beboerens samtykke, jf. udlændingelovens § 42 h, stk. 2. Operatøren skal underrette beboeren om, at der videregives oplysninger fra kontrakten til den nye operatør.
10. Presse og kommunikation med lokalsamfundet
Operatøren skal efter drøftelse med Udlændingestyrelsen informere lokalsamfundet om etableringen af indkvarteringsstedet mv.
Operatøren skal efter drøftelse med Udlændingestyrelsen tillige varetage løbende kommunikation med myndigheder og borgere vedrørende navnlig åbning, lukning af eller væsentlige ændringer i driften for indkvarteringsstedet mv.
Såfremt pressen eller andre henvender sig til operatøren med henblik på udarbejdelse af indslag, interviews med beboere eller andet, der vedrører indkvarteringsdriften generelt, skal operatøren underrette eller henvise til Udlændingestyrelsen.
11. Indkvarteringsydelser
11.1 Administration og udbetaling af kontante ydelser mv.
Operatøren skal sørge for nødvendigt underhold af beboerne, jf. punkt 5.2.
11.1.1 Sats for kontante ydelser
Satsen for kontante ydelser følger de til enhver tid gældende takster for kontante ydelser til personer, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, og fremgår af det vedlagte bilag nr. 1.
Operatøren skal forestå udbetaling af kontante ydelser samt tilvejebringelse og udlevering af evt. naturalieydelser, herunder hygiejnepakker og voksentøjspakker til beboerne.
Operatøren skal registrere alle udleveringer af naturalieydelser i IBS, jf. Udlændingestyrelsens retningslinjer for Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet.
Opgaven skal løses i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens retningslinjer herfor, jf. Udlændingestyrelsens retningslinjer for IBS og Udlændingestyrelsens retningslinjer for tilvejebringelse og afregning af naturalieydelser.
Operatøren skal, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at der skal ske nedsættelse eller fratagelse af tillægsydelsen, såfremt beboeren ikke har overholdt sin kontrakt, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 11.
I tilfælde af nødindkvartering skal operatøren aftale konkret med Udlændingestyrelsen, hvordan en eventuel udbetaling af kontante ydelser tilrettelægges, men udgangspunktet er fortsat, at dette skal ske i overensstemmelse med styrelsens retningslinjer herfor.
Opstår der problemer med en kørsel i IBS, og kørslen derfor ikke gennemføres som planlagt, informerer Udlændingestyrelsen operatøren herom. Udlændingestyrelsen giver operatøren instrukser om, hvordan operatøren skal forholde sig til den mangelfulde kørsel. Instrukserne skal tage højde for, at operatøren er i stand til at afsende pengebestillingen til evt. valgte kontantservice senest kl. 9:00.
”Ej-realiserede” kontante ydelser bliver modregnet i næste udbetaling. Operatøren beholder ”ej-realiserede” midler og opbevarer disse forsvarligt.
Operatøren skal skriftligt oplyse Udlændingestyrelsen om kontooplysninger, hvortil udbetalingerne ønskes overført. I forbindelse med indsendelse af anmodning om nyoprettelser og/eller ændringer i kontooplysninger skal der være påført to underskrifter, eller en person – ud over afsenderen – skal fremgå i kopi på mailen, såfremt oplysningerne indsendes pr. mail.
Det er operatørens ansvar at administrere og afstemme evt. mellemværende med den valgte kontant-service.
Operatøren skal hurtigst muligt orientere Udlændingestyrelsen, såfremt der opstår andre mellemværender med styrelsen.
11.2 Undervisning og aktivering
Operatøren skal udarbejde en individuel kontrakt om undervisning og aktivering, herunder nødvendige opgaver, som skal indgås med beboerne i fase 1, fase 2 og overgangsfasen.
Kontrakten skal indgås inden for 7 dage efter beboerens indflytning på centret. Med henvisning til beboernes særlige udfordringer og behov vil udgangspunktet være særskilt tilrettelagt undervisning og aktivering, jf. Bilag D.
Operatøren kan undtagelsesvist fritage beboere fra undervisning og aktivering, hvis beboeren ikke er i stand til at følge undervisningen eller deltage i aktivering på grund af høj alder, alvorlige fysiske eller psykiske sygdomme, lidelser eller funktionsnedsættelser, samt andre væsentlige psykosociale årsager.
Operatøren kan indgå kontrakter med beboere, som ikke indeholder tilbud om undervisning og aktivering, hvis operatøren har fritaget beboerne fra deltagelse af ovennævnte årsager. Det skal fremgå af kontrakten, at beboeren er fritaget samt årsagen hertil.
Adgangen til undervisning og aktivering er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1224 om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere x.fl. af 12. august 2020 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1973 (BEK nr. 1973 af 13. oktober 2021).
Hjemrejsestyrelsen indgår eller fastsætter hjemrejsekontrakter for udlændinge i fase 3, der ikke (længere) har ret til at opholde sig her i landet, herunder bl.a. udlændinge der har fået endeligt afslag på eller har frafaldet en ansøgning om asyl, udlændinge på tålt ophold m.fl. Hjemrejsekontrakten fastlægger bl.a. udlændingens deltagelse i hjemrejseforberedende undervisning og aktivering.
11.3 Leverance- og dokumentationskrav for undervisning og aktiveringsindsatsen
11.3.1 Krav til operatørens levering af nøgletal for undervisning og aktiveringsindsatsen
Som led i operatørens egenkontrol og til brug for Udlændingestyrelsens generelle monitorering af og tilsyn med indkvarteringsområdet skal operatøren ved udgangen af hvert kvartal levere nøgletal for undervisnings- og aktiveringsindsatsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1224 om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere x.fl. af 12. august 2020 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1973 (BEK nr. 1973 af 13. oktober 2021) til Udlændingestyrelsen. Nøgletallene skal indeholde følgende oplysninger:
- antallet af indkvarterede personer, som i det forgangne kvartal har været indkvarteret på centret i flere end 7 dage,
- antallet af indkvarterede personer i fase 1, fase 2 og i overgangsfasen, som i det forgangne kvartal har været indkvarteret på centret i flere end 7 dage, og som har en kontrakt om undervisning og aktivering, som opfylder kravene til omfang og indhold fastsat i bekendtgørelsen og i kontrakten5,
- antallet af kontrakter om undervisnings- og aktivering, som i det forgangne kvartal har indeholdt færre timers undervisning og aktivering end forudsat i bekendtgørelse om undervisning og aktivering og denne kontrakt,
- antallet af indkvarterede, som er helt eller delvist fritaget fra deltagelse i undervisning, aktivering og nødvendige opgaver med driften af centret, og
- en oversigt over undervisningstilbud, som er til rådighed for beboerne på centret fordelt på fag/tema.
Nøgletallene vil indgå i Udlændingestyrelsens risikovurdering i forhold til tilsyn med operatørerne, ligesom Udlændingestyrelsen forventeligt vil foretage stikprøvekontrol af de indberettede nøgleoplysninger.
Operatøren er forpligtet til at medvirke til Udlændingestyrelsens tilsyn med operatørens opgavevaretagelse, herunder at levere konkrete oplysninger og dokumentation efter anmodning.
5 Det vil således alene være kontrakter, som fuldt opfylder kravene i kontrakten og bekendtgørelsen, som tæller med, eller hvor den enkelte beboer er lovligt fritaget.
11.3.2 Krav til operatørens dokumentation af undervisnings- og aktiveringsindsatsen
Operatøren skal sikre, at der for hver beboer udarbejdes en klar og entydig aftale mellem beboeren og operatøren om indhold og omfang af de nødvendige opgaver med driften af centret og de undervisnings- og aktiveringstilbud, som det er aftalt mellem parterne, at beboeren skal deltage i, eller som operatøren har fastsat, at beboeren skal deltage i.
For at indholdet i aftalen er tilstrækkeligt, skal aftalen indeholde en beskrivelse af indholdet og omfanget af undervisningen og aktiveringen, som er gældende for den enkelte beboer. Henset til målgruppen for indkvartering på det særlige indkvarteringssted forudsættes det, at beboernes kontrakter omfatter særskilt tilrettelagt undervisning og aktivering, og at den undervisnings- og aktiveringsindsats, som aftales eller fastsættes i kontrakten, tager udgangspunkt i den enkelte beboers funktionsniveau.
Operatørens dokumentation af undervisnings- og aktiveringsindsatsen over for den enkelte beboer skal have en sådan karakter, at Udlændingestyrelsen kan føre tilsyn med, at den enkelte beboer til enhver tid har fået tilbudt den undervisning og aktivering og deltaget i de nødvendige opgaver med driften af centret, som er forudsat i udlændingeloven, bekendtgørelse om undervisning og aktivering, den indgåede aftale med den enkelte beboer og dennes kontrakt.
11.4 Sundhedsydelser
De indkvarterede beboere vil i forhold til modtagelse af sundhedsbehandling, i form af konsultationer og behandlinger mv. hos læger, sygeplejersker m.fl. og tilvejebringelse af medicin og hjælpemidler, være tilknyttet et ordinært indkvarteringssted (tilknytningscenter).
Operatøren skal rådføre sig med beboernes tilknytningscenter i forhold til sundhedsbehandling, som også eventuelt skal søge Udlændingestyrelsen om kaution til iværksættelse heraf i henhold til Udlændingestyrelsens retningslinjer for bevilling af sundhedsmæssige ydelser til voksne asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold i Danmark.
Ved akut opstået behov for sundhedsbehandling skal operatøren sikre, at beboerne har adgang til sundhedsbehandling, dels gennem information af beboerne om, hvordan de skal agere i tilfælde af akut opstået sygdom, og dels ved at personalet kan iværksætte de nødvendige initiativer såsom tilkaldelse af ambulance mv.
11.5 Overgang til integration
Operatøren skal bistå tilknytningscenteret i forbindelse med beboernes overgang til integration.
Den nødvendige bistand kan bl.a. bestå af videregivelse af oplysninger om beboerne til tilknytningscenteret, så det sikres, at integrationskommunen har de bedst mulige forudsætninger for at målrette integrationen.
11.6 Transport
Operatøren skal forestå al transport af beboerne, jf. Bilag D. Operatøren kan søge om kaution for dækning af omkostninger til uforholdsmæssig dyr transport, herunder liggende transport eller lignende. Al anden transport indgår i operatørens pris, jf. Bilag H.
12. Udlændingestyrelsens tilsyn
Udlændingestyrelsen fører tilsyn med operatører af indkvarteringssteder samt operatører af særlige indkvarteringssteder m.fl. Tilsynene kan være anmeldte og uanmeldte og være skriftlige eller gennemføres ved fremmøde på de enkelte indkvarteringssteder.
Udlændingestyrelsen kan i umiddelbar forlængelse af et tilsyn indskærpe overholdelsen af gældende kontrakter, retningslinjer og myndighedsforskrifter.
Tilsynene supplerer den øvrige dialog med operatøren af det særlige indkvarteringssted.
13. Bistand til Hjemrejsestyrelsen
Operatøren skal bistå Hjemrejsestyrelsen, herunder styrelsens opsøgende enhed, der afholder udrejsesamtaler med beboere, ligesom operatøren skal bistå den leverandør, som varetager rådgivningstjenesten for afviste asylansøgere på indkvarteringsstedet.
Operatøren skal således hjælpe med at sikre, at beboere på indkvarteringsstedet får informationer om Hjemrejsestyrelsens rådgivning samt Rådgivningstjenesten.
Operatøren skal stille mødefaciliteter herunder internetadgang til rådighed for Hjemrejsestyrelsen og Rådgivningstjenesten såvel som andre rådgivningsaktiviteter på centeret. Operatøren skal i den forbindelse stille videokonferenceudstyr til rådighed, hvis rådgivningen ikke finder sted på centret.
Operatøren skal bistå Hjemrejsestyrelsen i nødvendigt omfang ved udarbejdelse af hjemrejsekontrakter.
14. Fakturering
I henhold til lov om offentlige betalinger mv.6 skal alle fakturaer til offentlige myndigheder fremsendes elektronisk og gebyrfrit. Fakturaer og kreditnotaer skal alle fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel- infrastrukturen OIORASP eller det til enhver tid fællesoffentlige format. Fakturaer og kreditnotaer skal som minimum fremsendes under forretningsprofilen Procurement-Bilsim-1.0.
Fakturaer sendes elektronisk til Udlændingestyrelsen (jf. EAN-nummer 5798000416567) med angivelse af eventuelle ID-numre eller reference, som er nødvendige for ordregiver for en effektiv fakturabehandling.
Fakturaen skal indeholde:
● Udstedelsesdato (fakturadato)
● Fakturanummer (nummer der kan identificere fakturaen)
● Operatørens CVR/SE-nummer
● Operatørens navn og adresse samt ordregivers navn og adresse
● Mængde og art af de leverede ydelser
● Pris pr. enhed eksklusiv moms
● Rekvirent hos ordregiver
● Leveringsadresse
● Sidste rettidige betalingsdato – Staten opererer med 30 dages betalingsfrist.
6 Bekendtgørelse nr. 798 af lov om offentlige betalinger m.v. af 28. juni 2007.
Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk eller ovenstående oplysninger mangler.
15. Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelserne er 30 kalenderdage efter afsendelse af korrekt faktura jf. ovennævnte afsnit.
Xxxxxx sidste rettidig betalingsdato ikke på en bankdag, udskydes betalingsdatoen til førstkommende bankdag.
16. Øvrige kontraktvilkår
16.1 Forsikring og erstatningsansvar
Udlændingestyrelsen er omfattet af statens regler om selvforsikring, jf. på tidspunktet for kontraktindgåelse cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i staten mv.
Beboerne er omfattet af de almindelige arbejdsskaderegler, for så vidt angår arbejdsskader i forbindelse med lovlig aktivering.
Sager om arbejdsskader skal anmeldes af operatøren til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Sager, hvori der gøres et erstatningskrav gældende over for en beboer, fremsendes til videre foranstaltning til Udlændingestyrelsen.
Følgende betingelser skal bl.a. være opfyldt for at få erstatning:
- skadevolder skal være erstatningsansvarlig
- skadevolder skal være under Udlændingestyrelsens forsørgelse på gerningstidspunktet
- skaden må ikke være dækket af en forsikring
- skadelidte må ikke være en offentlig myndighed eller institution
Operatøren skal i hele Kontraktens løbetid opretholde en sædvanlig ansvarsforsikring.
Operatøren skal sikre, at enhver allokeret person, som i henhold til kontrakten skal udføre opgaverne for Udlændingestyrelsen, uanset om den pågældende er ansat hos operatøren, hos en underleverandør eller arbejder freelance el.lign., til enhver tid er dækket af en ansvarsforsikring.
Ved sin underskrift på Kontrakten garanterer operatøren, at sådanne forsikringer er tegnet og i kraft.
Operatøren skal på anmodning fra Udlændingestyrelsen dokumentere, at kravene til ansvarsforsikring er opfyldt.
Parterne er erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige regler. Erstatningspligten omfatter ikke driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab. For forhold, der udløser forholdsmæssigt afslag, kan erstatning kun kræves i det omfang, der kan dokumenteres et tab ud over betalte beløb.
Begrænsningen gælder ikke, hvis tabet angår overtrædelse af andres rettigheder, eller hvis tabet kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende part.
Både operatørens og Udlændingestyrelsens samlede erstatningsansvar under kontrakten begrænses til 12 gange det månedlige vederlag. Erstatningsbegrænsningen fastsættes på baggrund af det estimerede månedlige vederlag, jf. priserne i Bilag H. Begrænsningen er ikke gældende såfremt misligholdelsen kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold.
Erstatningsbegrænsningen i dette punkt finder endvidere ikke anvendelse på tab påført som følge af krænkelse af tredjemands rettigheder eller tab påført som følge af forhold vedrørende krænkelse af tredjemands rettigheder efter den til enhver tid gældende persondataretlige lovgivning.
16.2 Bestemmelser om underleverandører, misligholdelse, forsinkelse, mangler, ophævelse, force-majeure, opsigelse, mv.
16.2.1 Underleverandører
Operatøren hæfter for sine underleverandørers ydelser efter kontrakten på samme måde som for sine egne ydelser. Operatøren er herunder forpligtet til, på tilsvarende vis som for egne ydelser, over for Udlændingestyrelsen at dokumentere opfyldelse af kontraktens krav.
Operatøren kan under ingen omstændigheder nægte opfyldelsen af kontraktens forpligtelser med henvisning til forhold, der kan tilregnes en underleverandør.
Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde have en skriftlig forudgående orientering om antagelse og udskiftning af underleverandører.
Operatøren er forpligtet til at udskifte en underleverandør, hvis denne efter Udlændingestyrelsens opfattelse, og efter forudgående skriftlig advarsel, fortsat ikke lever op til sine forpligtelser efter kontrakten.
16.2.2 Operatørens misligholdelse
Om operatørens misligholdelse gælder dansk rets almindelige regler.
Hvis operatøren misligholder Kontrakten, påhviler det Operatøren straks skriftligt at give Udlændingestyrelsen meddelelse herom med oplysning om årsagen til misligholdelsen samt med angivelse af, hvornår årsagen til misligholdelsen kan forventes at ophøre.
Det påhviler Operatøren at afværge eller, hvis dette ikke er muligt at mindske følgerne af misligholdelsen mest muligt.
16.2.2.1 Operatørens forsinkelse
Overskrider operatøren en fastsat frist, foreligger der forsinkelse. Hvis Operatøren må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Operatøren straks underrette Udlændingestyrelsen herom, om baggrunden herfor, samt om den forventede tidsmæssige forsinkelse.
Når forsinkelse indtræder, eller forsinkelse må påregnes, påhviler det operatøren straks at foretage effektive skridt til at overvinde forsinkelsen eller – hvis dette ikke er muligt – at begrænse denne.
Hvis operatørens arbejde forsinkes som følge af mangelfuld medvirken fra Udlændingestyrelsen, skal operatøren straks advisere Udlændingestyrelsen herom. Adviseres Udlændingestyrelsen ikke straks, fortaber Operatøren retten til at gøre indsigelser begrundet i forsinkelser, der skyldes dette forhold, gældende.
Såfremt operatøren ikke fra overgangsperiodens start d. 1. september 2022 er klar til at modtage beboere, og dette skyldes operatørens forhold, reduceres operatørens vederlag forholdsmæssigt. Endvidere skal operatøren betale en bod svarende til DKK 10.000 pr. dag, hvor operatøren er forsinket. Boden for forsinkelse i relation til overgangsperiodens start kan maksimalt udgøre DKK 210.000. Udlændingestyrelsen er herefter berettiget til at ophæve kontrakten, jf. pkt. 16.2.2.3. Operatørens vederlag reduceres i denne forbindelse forholdsmæssigt.
16.2.2.2 Operatørens mangler
Der foreligger en mangel, hvis operatørens ydelser i henhold til kontrakten ikke opfylder de krav, der fremgår af kontrakten, eller ikke i øvrigt svarer til, hvad Udlændingestyrelsen med føje kunne forvente.
Hvis der er konstateret en mangel, eller operatøren må forudse, at der er risiko for, at en mangelfuld ydelse i relation til kontrakten vil indtræde, skal operatøren inden for rimelig tid underrette Udlændingestyrelsen herom, samt om baggrunden herfor og hvilke afhjælpende foranstaltninger, operatøren vil træffe.
Operatøren skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe manglerne hurtigst muligt, herunder indsætte nyt personale.
Såfremt afhjælpning ikke er mulig, eller operatøren forgæves har forsøgt at afhjælpe en mangel gentagne gange, kan Udlændingestyrelsen vælge i stedet at kræve et forholdsmæssigt afslag i betalingen til operatøren. Det forholdsmæssige afslag fastsættes under hensyn til manglens omfang og karakter, men kan ikke overstige betalingen for leverancen.
16.2.2.3 Ophævelse
Udlændingestyrelsen kan straks ophæve Kontrakten helt eller delvist, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse.
Følgende forhold, men ikke begrænset dertil, anses altid for væsentlig misligholdelse. Ophævelse kan dog kun ske, såfremt Udlændingestyrelsen har afgivet skriftligt påkrav, og operatøren ikke har afhjulpet forholdet.
Påkrav skal indeholde angivelse af, hvori den væsentlige misligholdelse består samt en rimelig frist på mindst 14 dage til at afhjælpe forholdet.
a) Hvis der gentagne gange konstateres væsentlige mangler ved det leverede, og sådanne mangler ikke er afhjulpet ved efterfølgende leveringer efter Udlændingestyrelsens skriftlige påbud om afhjælpning.
b) Hvis misligholdelser, der hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, men betragtet samlet set udgør væsentlig misligholdelse.
c) Operatørens konkurs, hvis konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Udlændingestyrelsen uden ugrundet ophold og i overensstemmelse med konkurslovens regler tilkendegiver, at boet indtræder i Kontrakten.
d) Operatøren tages under rekonstruktionsbehandling, medmindre operatøren med rekonstruktørens samtykke uden ugrundet ophold og i overensstemmelse med konkurslovens regler meddeler, at kontrakten skal videreføres.
e) Operatørens indledning af forhandlinger om en frivillig kreditorordning, herunder akkord og/eller moratorium eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare.
f) Operatørens ophør med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare.
g) I tilfælde af gentagen og/eller alvorlige overtrædelser af arbejdsklausulen
h) Operatøren overdrager sine rettigheder eller forpligtelser efter Kontrakten til tredjemand uden Udlændingestyrelsens samtykke, herunder som følge af selskabsretlig omstrukturering såsom fusion og spaltning.
i) Manglende overholdelse af tavshedsbestemmelsen, jf. pkt. 9
j) Manglende efterlevelse af påbud fra offentlige myndigheder
k) Forsinkelse på 21 dage eller herudover i relation til overgangsperiodens start
16.2.3 Udlændingestyrelsens misligholdelse
Hvis Udlændingestyrelsen ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til kontrakten og underbilagene, fritages operatøren for at levere specifikke ydelser efter kontrakten i det omfang det dokumenteres, at styrelsens opfyldelse af sine forpligtelser er en nødvendig forudsætning for operatørens levering af netop de ydelser.
Operatøren kan ophæve kontrakten, såfremt Udlændingestyrelsen væsentligt misligholder sine forpligtelser.
Operatøren er kun berettiget til at ophæve kontrakten, hvis Udlændingestyrelsen har modtaget skriftligt påkrav fra operatøren, og styrelsen ikke har afhjulpet forholdet. Påkrav skal indeholde angivelse af, hvori den væsentlige misligholdelse består samt en rimelig frist på mindst 14 dage til at afhjælpe forholdet.
16.2.4 Force majeure og konkurs
Hverken operatøren eller Udlændingestyrelsen skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlig over for den anden part, for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, herunder strejke og lockout, og som parten ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet.
Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som operatøren ikke burde have undgået eller overvundet. Forhold hos operatøren, som denne ved et sædvanligt og rimeligt beredskab kan undgå, er ikke at betragte som force majeure, herunder i forhold til interne strejker og sygdom.
Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure-situationen varer. Hvis en tidsfrist for operatøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de vederlagsbetalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende, uden at operatøren har krav på renter.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 5 arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
Den part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annullere kontrakten, hvis en aftalt tidsfrist overskrides med 10 arbejdsdage som følge af force majeure situationen. I tilfælde af en sådan annullation er operatøren berettiget til vederlag for allerede leverede ydelser inden force majeure situationens opståen. Der består derefter ingen yderligere krav mellem parterne i medfør af kontrakten.
Operatøren skal have udarbejdet intern handleplan for håndtering af force majeure og konkurs, som senest 3 måneder efter kontraktens indgåelse, tilsendes Udlændingestyrelsen. Handleplanen skal muliggøre en smidig og uhindret midlertidig overgang af ydelserne til Udlændingestyrelsen selv eller en af styrelsen valgt tredjemand. Handleplanen skal som minimum indeholde:
- En fortegnelse af medarbejdere og deres kontaktoplysninger
- En beskrivelse af, hvordan operatøren vil videreformidle Udlændingestyrelsen aktuelle oplysninger om beboere herunder deres medicinindtag og deres psykiske tilstand
- Operatørens vurdering af beboernes fremtidige indkvarteringsbehov.
16.2.5 Overdragelse
Udlændingestyrelsen har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne kontrakt til en anden offentlig institution eller en institution eller et selskab, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler.
Operatøren kan ikke uden Udlændingestyrelsens skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne kontrakt til tredjemand. Ved overdragelse forstås enhver form for overdragelse, hvor den juridiske identitet af Operatøren ændres. Overdragelse omfatter dermed også selskabsretlige omstruktureringer såsom fusion og spaltning, hvor den juridiske identitet af Operatøren ændres. Samtykke vil alene blive meddelt, hvis dette kan ske uden risiko for overtrædelse af udbudsreglerne, og hvis der ikke i øvrigt foreligger væsentlige forhold, der taler imod en overdragelse. Hvis den juridiske identitet af Operatøren ændres uden Udlændingestyrelsens samtykke, anses dette som væsentlig misligholdelse, der berettiger Udlændingestyrelsen til at ophæve Kontrakten, jf. pkt. 16.2.2.3.
16.2.6 Kontraktens løbetid og opsigelse
Kontrakten træder i kraft den 1. september 2022 og er gældende i 3 år fra ikrafttrædelsen med mulighed for forlængelse en gang á 1 års varighed.
Hvis Udlændingestyrelsen ønsker at forlænge kontrakten i henhold til denne bestemmelse, meddeles dette skriftligt til operatøren med 3 måneders varsel, inden kontraktens planlagte ophør.
16.2.7 Opsigelse ved annullation af tildelingsbeslutning
I henhold til udbudslovens § 185, stk. 2, kan Klagenævnet for Udbud eller de almindelige domstole ved endelig afgørelse eller dom annullere en tildelingsbeslutning, hvorefter ordregiveren skal bringe en kontrakt, som er indgået på grundlag af beslutningen, til ophør med et passende varsel, medmindre særlige forhold, der tilsiger kontraktens videreførelse, gør sig gældende.
Udlændingestyrelsen kan i sådanne tilfælde opsige Kontrakten helt eller delvist med et passende varsel.
16.2.7.1 Opsigelse ved uden virkning
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud mv. kan Klagenævnet for Udbud i særlige tilfælde af overtrædelse af udbudsreglerne erklære en indgået kontrakt for uden virkning og påbyde ordregiver at bringe kontrakten til ophør inden for en af klagenævnet fastsat frist.
Udlændingestyrelsen kan i sådanne tilfælde opsige Kontrakten helt eller delvist med et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud. Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist som fastsat i påbuddet med virkning fra påbuddets virkningstidspunkt.
Hvis der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er Udlændingestyrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for Operatøren under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og Operatøren skal i så fald efterleve disse.
16.2.8 Opsigelse ved udelukkelsesgrunde
16.2.8.1 Udelukkelsesgrunde, der var til stede på tidspunktet for tildeling
I henhold til udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 2, kan ordregiver bringe en kontrakt til ophør, når operatøren var omfattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137 på tidspunktet for tildelingen af kontrakten, hvorefter operatøren skulle have været udelukket fra udbuddet.
Hvis Udlændingestyrelsen konstaterer, at operatøren på tidspunktet for kontraktens indgåelse var omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund, som anført i udbudslovens §§ 135 og 136, eller af en frivillig udelukkelsesgrund, jf. udbudslovens § 137, som eventuelt er tilvalgt for udbuddet, meddeler Udlændingestyrelsen en passende frist til, at operatøren kan dokumentere sin pålidelighed, jf. udbudslovens
§ 138.
Tilsvarende meddeler Udlændingestyrelsen en passende frist til at dokumentere pålidelighed, jf. udbudslovens § 138, hvis udelukkelsesgrunden angår en underleverandør, som operatøren har baseret sin egnethed på, jf. § 144, stk. 5, eller angår Operatørens underleverandører i øvrigt, jf. § 177, stk. 5.
Udlændingestyrelsen kan forlange Opgaverne under Kontrakten stillet i bero i dokumentationsperioden. Operatøren er ikke berettiget til eventuelle vederlag for Opgaverne, der er stillet i bero og har ikke ret til erstatning som følge heraf.
Hvis Operatørens pålidelighed ikke er dokumenteret på betryggende vis for Udlændingestyrelsen inden fristens udløb, kan Udlændingestyrelsen opsige Kontrakten med et varsel på.
Hvis udelukkelsesgrunden angår en deltager i et konsortium eller anden sammenslutning af virksomheder, og den pågældende deltagers pålidelighed ikke er dokumenteret på betryggende vis for Udlændingestyrelsen inden fristens udløb, kan Udlændingestyrelsen som alternativ til opsigelse af kontrakten anmode operatøren om at udskifte den pågældende deltager i det omfang, det er muligt efter de gældende udbudsretlige regler.
Hvis udelukkelsesgrunden angår en underleverandør, og den pågældende underleverandørs pålidelighed ikke er dokumenteret på betryggende vis for Udlændingestyrelsen inden fristens udløb, skal operatøren udskifte underleverandøren og meddele Udlændingestyrelsen, hvem underleverandøren erstattes med.
16.2.8.2 Udelukkelsesgrunde, der opstår i Kontraktens løbetid
Hvis Operatøren eller dennes underleverandører i Kontraktens løbetid bliver omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund, som anført i udbudslovens §§ 135 og 136, eller af en frivillig udelukkelsesgrund, jf. udbudslovens § 137, som eventuelt er tilvalgt for udbuddet, skal operatøren straks meddele dette skriftligt til Udlændingestyrelsen.
I øvrigt gælder bestemmelserne i pkt. 16.2.8.1 tilsvarende.
16.2.9 Øvrig opsigelse
Kontrakten kan opsiges af parterne med 6 måneders skriftligt varsel til den første i en måned.
I henhold til udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 1, kan ordregiver bringe en kontrakt til ophør, når kontrakten har været genstand for en ændring af grundlæggende elementer, der ville have krævet en ny udbudsprocedure. I henhold til Udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 3, kan ordregiver bringe en kontrakt til ophør, når kontrakten ikke skulle have været tildelt operatøren på grund af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i henhold til traktaterne og direktivet, der er fastslået af EU-Domstolen i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Udlændingestyrelsen kan ved opsigelse i medfør af udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 1 og 3, opsige kontrakten uden varsel.
Udlændingestyrelsen kan herudover opsige kontrakten uden varsel, hvis det ved endelig afgørelse eller dom konstateres, at operatøren har fået tildelt kontrakten ved afgivelse af et tilbud, hvis indhold strider mod præceptive retsregler, forudsat at det retsstridige indhold har haft betydning for tildelingen af Kontrakten.
16.2.10 Erstatning ved opsigelse
Operatørens erstatningskrav
Operatørens eventuelle krav på erstatning eller anden form for godtgørelse, som følge af at Udlændingestyrelsen har bragt kontrakten til ophør i henhold til udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 1 og 3, i medfør af annullation af tildelingsbeslutningen, jf. udbudslovens § 185, stk. 2, eller at kontrakten opsiges på grund af uden virkning, jf. lov om Klagenævnet for Udbud §§ 16-17, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Dette gælder også for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav i et af Klagenævnet for Udbud udstedt påbud, som Udlændingestyrelsen har videreført i opsigelsen. Dog har Parterne aftalt, at indirekte tab ikke erstattes. Erstatningen er maksimeret til operatørens direkte og dokumenterbare tab fratrukket uberettiget indtjening på kontrakten. Erstatningsbegrænsningen i pkt. 16.1 finder også anvendelse i dette tilfælde.
Hvis Operatøren på tidspunktet for kontraktindgåelse havde eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker, at Udlændingestyrelsen opsiger Kontrakten i henhold til pkt. 16.2.7, 16.2.7.1 og 16.2.9, kan Operatøren ikke rejse krav på erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af opsigelsen, herunder f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Udlændingestyrelsen har videreført i opsigelsen.
Operatøren har ikke krav på erstatning ved opsigelse i henhold til pkt. 16.2.8.
Udlændingestyrelsens erstatningskrav
Udlændingestyrelsens eventuelle krav på erstatning i tilfælde af opsigelse, herunder navnlig ved opsigelse i medfør af pkt. 16.2.8 skal som udgangspunkt ligeledes afgøres efter dansk rets almindelige regler. Dog erstattes indirekte tab ikke.
Hvis Udlændingestyrelsen på tidspunktet for kontraktindgåelse havde eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker, at Udlændingestyrelsen opsiger Kontrakten i henhold til pkt. 16.2.7-16.2.9 kan Udlændingestyrelsen ikke rejse krav på erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af opsigelsen. Erstatningsbegrænsningen i pkt. 16.1 finder også anvendelse i dette tilfælde.
16.2.11 Ændringer i kontraktgrundlaget
Operatøren er forpligtet til i kontraktperioden at acceptere de ændringer, som efter Udlændingestyrelsens skøn er nødvendige for at sikre opfyldelse af den til enhver tid gældende lovgivning. Ændringerne skal være i overensstemmelse med udbudsreglerne.
16.2.12 Prisindeksregulering
Priserne i Bilag G indeksreguleres årligt pr. 1. januar med virkning for det følgende år, første gang pr. 1. januar 2024. De oprindeligt tilbudte beløb i Bilag H er basis for reguleringen i kontraktens løbetid.
Henset til at prisen består af forskellige typer af ydelser, sker der kun en regulering af 80% af de anførte priser i Bilag G. Reguleringen sker på grundlag af det Danmarks Statistisk offentliggjorte forbrugerprisindeks og lønindekset for ansatte i kommuner og regioner branchen sociale institutioner. For de 80% af de anførte priser i Bilag G, som reguleres, sker reguleringen dels i overensstemmelse med den procentvise stigning i forbrugerprisindekset (andel på 20%), dels i overensstemmelse med den procentvise stigning i lønindekset for ansatte i kommuner og regioner branchen sociale institutioner (andel på 80%).
Stigningen i forbrugerprisindekset beregnes for oktober måneden to år før prisreguleringen til oktober måned et år før prisreguleringen. Stigningen i lønindekset for ansatte i kommuner og regioner branchen sociale institutioner beregnes for 3. kvartal to år før prisreguleringen til 3. kvartal et år før prisreguleringen.
Hvis Danmark Statistik ophører med at offentliggøre disse indeks, skal de erstattes af et andet prisindeks offentliggjort af Danmarks Statistik, der er mest repræsentativt for den prisudvikling, som udtrykkes med disse indeks.
16.2.13 Kontraktstyring og fortolkning
Parterne foretager i fællesskab kontraktstyring baseret på følgende hovedprincipper:
- Alle indholdsmæssige ændringer til kontrakten og tilhørende bilag skal foreligge skriftligt og underskrives af begge parter.
- Alle ændringer af kontrakten skal kunne dokumenteres med fuld sporbarhed, fx ved ændringsmarkering, versionshistorik eller lignende.
16.2.14 Tvister
Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med kontrakten, skal afgøres og fortolkes efter dansk ret både med hensyn til materielle og processuelle spørgsmål, dog undtaget de danske lovvalgsregler.
Parterne skal søge eventuelle uoverensstemmelser løst ved direkte forhandlinger mellem parterne, der fra parternes sider skal føres konstruktivt. Hvis nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i parternes organisationer.
Hvis sådanne direkte forhandlinger ikke fører til noget resultat, skal tvisten afgøres ved de almindelige domstole.
16.2.15 Myndighedsforskrifter
Operatøren er forpligtet til at overholde de forvaltningsmæssige regler og rammer, som de offentlige myndigheder er underlagt samt gældende lovgivning i øvrigt.
Operatøren er ved leveringen af ydelserne desuden forpligtet til at følge de af Udlændingestyrelsen udstedte retningslinjer, procedurer, notater, vejledninger mv.
En oversigt over de myndighedsforskrifter mv., som operatøren på tidspunktet for indgåelse af kontrakten konkret skal efterleve, enten helt eller delvist i forbindelse med leveringen af opgaver fastsat i kontrakten, fremgår af bilag 2.
16.2.16 Ophør
Med henblik på at sikre optimal overdragelse af forpligtelserne til en anden operatør eller til Udlændingestyrelsen selv, skal operatøren forud for ophøret opstille en plan for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kontraktens ophør. Operatørens forslag til exitplan skal fremsendes til udlændingestyrelsen senest 6 måneder før ophørsdatoen.
Endvidere er operatøren forpligtet til at samarbejde i fornødent omfang med en eventuel ny operatør med hensyn til overgangen til den nye operatør. I forbindelse med helt eller delvist ophør af kontrakten, og uanset årsagerne dertil, skal operatøren loyalt levere de ydelser til Udlændingestyrelsen, som er nødvendige for at gennemføre en velordnet og sikker overdragelse Udlændingestyrelsen eller en ny operatør indtil alle beboerne er flyttet fra indkvarteringsstedet. Operatøren vederlægges i denne forbindelse i henhold til prisen pr. beboer i Bilag H.
16.2.17 Selvstændig aftale
Parterne er enige om, at kontraktens pkt. 16.2.7.1 og 16.2.10 udgør en selvstændig aftale mellem parterne, som er gældende, uanset om kontrakten i øvrigt måtte blive erklæret for uden virkning.
Bilag 1
Beløbssats for udbetaling af kontante ydelser til voksne asylansøgere
Asylansøgere, som er indkvarteret med vederlagsfri bespisningsordning, er ikke berettiget til en grundydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1.
Beboerne er dog berettiget til en tillægsydelse jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 8 og stk. 10. Tillægsydelsen skal bagudbetales hver 14. dag.
I henhold til udlændingelovens § 42 b, stk. 17, reguleres tillægsydelsen som er angivet i udlændingelovens § 42 b, stk. 10 fra og med 2017 én gang årligt den 1. januar, efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Tillægsydelsen i udlændingelovens § 42 b, stk. 10, for asylansøgere i fase 2 og 3 udgør i 2022 i alt 450,24 kr. for 14 dage.
Tillægsydelsen i udlændingelovens § 42 b, stk. 10, for asylansøgere i fase 1 udgør i 2022 i alt 128,8 kr. for 14 dage.
Bilag 2
Gældende retningslinjer og andre myndighedsforskrifter
Operatøren skal iagttage gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer.
For så vidt angår den fulde ordlyd af love, lovbekendtgørelser, bekendtgørelser og cirkulærer samt vejledninger mv., som er offentligt tilgængeligt, henvises der til xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
En oversigt over de myndighedsforskrifter mv., som operatøren på tidspunktet for indgåelse af kontrakten konkret skal efterleve, enten helt eller delvist i forbindelse med leveringen af opgaver fastsat i kontrakten, fremgår af oversigten nedenfor:
● Retningslinjer for iværksættelse af sociale foranstaltninger i forhold til asylansøgere mv. (Udlændingeservice den 20. december 2010)
● Retningslinjer om lovligt fravær i forbindelse med undervisning og aktivering af voksne asylansøgere fra asylcentersystemet med økonomi (Udlændingestyrelsen den 12. august 2016)
● Retningslinjer for tilvejebringelse og afregning af naturalieydelser (Udlændingeservice den 6. februar 2007)
● Retningslinjer for bevilling af sundhedsmæssige ydelser til voksne asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold i Danmark (Udlændingestyrelsen den 24. juni 2015)
● Retningslinjer for Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet IBS (Udlændingestyrelsen, december 2017)
Indberetningsskemaer
● Indberetningsskema IN8- Indberetning om chikane og/eller mistanke om radikalisering
● Indberetningsskema IN9- Indberetninger om trusler, seksuelle krænkelser, vold, hærværk, selvskade, magtanvendelse, chikane m.v.