Motorcykelforsikring
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: Certus/v ETU Forsikring FT-nr. 53103
Produkt: Motorcykelforsikring
Her kan du læse en kort beskrivelse af vores motorcykelforsikring. Du kan også se mere om forsikringen, vores generelle forbrugerorientering og øvrige betingelser på xxx.xxxxxx-xxxxxxxxxx.xx. Vælger du at oprette forsikringen, får du de samlede betingelser og policen, der tilsammen udgør aftalen mellem dig og Certus.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Motorcykelforsikringen er til dig, som er fast bruger af en motorcykel. Forsikringen omfatter som udgangspunkt den lovpligtige ansvarsforsikring, som du kan vælge at supplere med en kaskoforsikring.
Hvad dækker den?
Generelt
Forsikringen dækker dig, passagerer og alle, du låner motor- cyklen til. Desuden dækker vi en ny ejer i op til tre uger efter, at du har solgt motorcyklen og overdraget den til den nye ejer.
Ansvarsdækning
Vi dækker med op til 24 millioner kroner (2018), hvis din mo- torcykel gør skade på ting, og med op til 121 millioner kroner (2018), hvis den skader andre mennesker. Det gælder også, hvis din passager kommer til skade.
TILVALG
Kaskodækning
Vi dækker de fleste skader på din motorcykel, f.eks. hvis den får en skade efter et færdselsuheld eller hærværk. Dækningen omfatter også vejhjælp i udlandet via SOS International (Rødt Kort) og retshjælp.
Hvad dækker den ikke?
Ansvarsdækning
Vi dækker ikke føreren, dine, brugerens eller førerens ting, selve motorcyklen og en tilkoblet sidevogn.
TILVALG
Kaskodækning
Vi dækker ikke motorcyklens mekaniske og elektriske dele, hvis skaden opstår i og er begrænset til dem, f.eks. hvis motoren bryder sammen.
Er der begrænsninger i dækningen?
Generelt
Vi dækker ikke skader, som generelt er undtaget i betingelserne eller på policen. Forsikringen dækker f.eks. ikke skader, der opstår ved motorløb, udlejning af motorcyklen uden fører eller kørsel på afspærret område, medmindre der er tale om øvelseskørsel under anerkendt instruktion.
TILVALG
Kaskodækning
Vi dækker ikke skader, som skyldes grov uagtsomhed, eller at føreren ikke havde kørekort, var beruset eller påvirket af narkotika. Skyldes skaden på motorcyklen slitage, eller består den af ridser eller stenslag i lakken, dækker vi ikke.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen dækker i Danmark og i de lande, der er med i Grøn Kort-ordningen. Du kan se mere om, hvor forsikringen dækker på xxxxxx-xxxxxxxxxx.xx.
Hvilke forpligtigelser har jeg?
– Du skal give os korrekte oplysninger om din motorcykel, når du opretter forsikringen.
– Du skal betale til tiden.
– Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte, hvis du flytter, anskaffer udstyr til motorcyklen, som duønsker at få forsikret, ændrer motorcyklens anvendelse, kører flere kilometer, end du har opgivet eller på anden måde ændrer din risiko eller værdien af motorcyklen.
– Får du en skade, skal du forsøge at afværge eller begrænse den mest muligt.
– Du skal straks anmelde en skade til os.
– Du skal også anmelde tyveri, røveri og hærværk til politiet.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Du skal betale forsikringen, når den træder i kraft og senest 14 dage efter, at du har modtaget den første regning. Du kan betale forsikringen pr. måned, kvartal, halvår eller år via indbetalingskort eller Betalingsservice.
Hvornår går dækningen fra og til?
Forsikringen starter den dato, vi aftaler, eller når motorcyklen bliver indregistreret til Certus/Ved ETU Forsikring på Motorregisteret.
Herefter løber den for et år ad gangen.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
– Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.
– Opsiger du forsikringen i det første år, opkræver vi et forhøjet gebyr.
– Sælger du motorcyklen, kan forsikringen opsiges fra den dato, hvor den nye ejer overtager motorcyklen.
– Du kan læse mere om vores gebyrer på xxx.xxxxxx-xxxxxxxxxx.xx