Forretningsvilkår ♥ Besøgsven
Forretningsvilkår ♥ Besøgsven
Nærværende forretningsvilkår er gældende for samarbejdet mellem kunden, der inkluderer såvel besøgsadressen som fakturaadressen (evt. pårørende), samt Elley Senior Service ApS, i det følgende omtalt som ’ESS’ eller ’Besøgsven’.
1. Priser og varsling af ændringer
ESS annoncerer den gældende timepris inkl. moms på sine online-platforme, herunder på ESS’ officielle hjemmeside.
Fra 1. januar 2023 skal kunder med besøgsadresse nord eller vest for København betale et transporttillæg, som fremgår af den officielle hjemmeside.
Xxxxxxxx af prisændringer skal ske med mindst 30 dages varsel med ændring til den 1. i en måned over for kunder, med hvem ESS allerede har indgået aftale om fremtidig levering. Over for øvrige kunder kræves ingen varsling af prisændringer.
2. Levering og tidsberegning
ESS leverer sin service på de med kunden på forhånd aftalte tidspunkter (herefter kaldet et ’servicebesøg’). ESS er ikke berettiget til at møde uanmeldt hos kunden.
Kunden skal betale for de servicebesøg, der leveres, regnet fra besøgets starttidspunkt til besøgets sluttids- punkt i intervaller à 5 minutter. Dog er ESS berettiget til at fakturere for 1 times servicebesøg, uanset service- besøgets reelle længde. Dette gælder også hvis kunden ikke er hjemme, når servicebesøget skal leveres, eller hvis kunden afbryder servicebesøget før det er fuldt leveret.
Hvis ESS aflyser et servicebesøg, er ESS ikke berettiget til at fakturere herfor.
3. Fakturering
ESS samler sine servicebesøg på en månedlig faktura, opgjort fra den første til den sidste dag i måneden, med betalingsforfald 8 dage efter fakturadatoen. Hvert servicebesøg specificeres med dato og tidsforbrug. Tidsforbruget opgøres i timer eller brøker heraf. Dvs. at 1½ times servicebesøg på fakturaen vil fremgå som 1,50 timer.
Kunden kan betale ESS’ fakturaer via elektronisk betaling. ESS accepterer ikke kontant betaling.
I de tilfælde hvor kundens Besøgsven har fortaget udlæg for kunden, f.eks. i forbindelse med indkøb, medtager ESS sådanne udlæg på den månedlige faktura, specificeret som ”Udlæg”. Kunden er pligtig at dække ESS’ udlæg.
Fakturaer sendes til den mailadresse, som kunden har oplyst til ESS. Mod tillæg af et gebyr, kan ESS udskrive kundens faktura og fremsende den med posten.
4. Forsinket betaling
Hvis kunden ikke betaler ESS’ fakturaer til forfaldsdatoen, er ESS berettiget til at opkræve rykkergebyr samt renter i
x.x. Xxxxxxxxxx. Første rykker/betalingspåkrav sendes kun pr. mail.
5. Kommunikation
ESS kommunikerer med kunden via telefon og elektronisk post. Fakturering, rykkere samt anden kommunikation vedr. kundens betaling eller ESS’ priser og vilkår sker udelukkende via e-mail.
Advisering om aflysninger i forbindelse med Besøgs- vennens ferie sker pr. e-mail. Øvrige aflysninger fra ESS’ side sker fortrinsvis via telefon eller SMS til kunden.
Kunden er pligtig at give ESS besked om ændringer i telefonnumre eller kundens mailadresse til fakturaer og anden kommunikation.
6. Xxxxxx og erstatningspligt
ESS er kun erstatningsansvarlig for direkte skader opstået som følge af grov uagtsomhed. ESS er uden ansvar for indirekte skader, eller for direkte skader, som følge af simpel uagtsomhed eller force majeure.
ESS har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker ESS’ og Besøgsvennens servicebesøg hos kunden.
7. Aftalens opsigelse
Parterne kan opsige aftalen om ESS’ servicebesøg med mindst 24 timers varsel før et aftalt servicebesøg. Opsigelse kan ske pr. e-mail eller telefon og skal ikke begrundes.
Hvis kunden flytter uden for det geografiske område, ESS sædvanligvis betjener, ophører aftalen med kunden efter flytningen, medmindre andet aftales.
8. Hæftelse
I aftalen med ESS kan indgå aftale om at kunden, som ESS’ servicebesøg leveres hos, er fakturabetaler. I andre tilfælde er det aftalt med de pårørende, at ESS’ faktura udstedes til de pårørende. I førstnævnte tilfælde hæfter de pårørende for kundens betaling af forfaldne fakturaer.
I tilfælde af kundens død, hæfter de pårørende, med hvem ESS har indgået aftalen, for ubetalte servicebesøg samt udlæg foretaget af Besøgsvennen.
9. Tvister
Tvister vedrørende nærværende forretningsvilkår, der ikke forligs udenretligt, afgøres ved byretten.
Version: 05-10-2023
Elley Senior Service ApS – xxxxxxxxx.xx – CVR nr. 38193368