Punkt 3.
Punkt 3.
Godkendelse af ophørsaftale for tidsbegrænset samarbejde i I/S Reno-Nord
2012-10308
Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender ophørsaftalen for tidsbegrænset samarbejde i I/S Reno-Nord.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Beslutning:
Godkendt.
Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxx X. Xxxxxxxx og H.P. Xxxx var fraværende.
Sagsbeskrivelse
Som en del af fusionen mellem I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana blev der indgået en tidsbegrænset samarbejdsaftale – den såkaldte tillægsaftale (bilag 4 til Sammenlægningsaftalen), som hav- de til formål at regulere samarbejdet med Randers og Rebild Kommuner i perioden 2014-2015.
Ifølge tillægsaftalens pkt. 5.4. skal der i forbindelse med samarbejdets ophør udarbejdes en formel ophørsaf- tale, som efter godkendelse hos parterne (kommunalbestyrelserne i interessentkommunerne), skal fremsen- des til kommunetilsynets godkendelse.
I/S Reno-Nords advokat Xxxx Xxxxx (BB) har udarbejdet udkast til Ophørsaftalen for det tidsbegrænsede samarbejde mellem de tidligere interessenter i I/S Fælles Forbrænding, Mariagerfjord, Randers og Rebild Kommuner.
Ophørsaftalen fastlægger vilkårene for den økonomiske opgørelse i forbindelse med ophøret af det tidsbe- grænsede samarbejde samt vilkårene for Mariagerfjord Kommunes overtagelse af forbrændingsanlægget i Hobro. Det fremgår endvidere af Ophørsaftalen at parterne er enige om, at forbrændingsanlægget nedluk- kes, når varmeaftalen, med Hobro Varme ophører. Reno-Nord har oplyst, at varmeaftalen forventes under- skrevet inden for kort tid. Godkendelse af Ophørsaftalen i I/S Reno-Nords bestyrelse og Parternes kommu- nalbestyrelser udgør således vedtagelse og godkendelse af lukning af Forbrændingsanlægget i Hobro i hen- hold til vedtægternes paragraf 9.7.
I/S Reno-Nord skal i henhold til ophørsaftalen udarbejde en udtrædelsesopgørelse senest 45 dage efter, at delopgørelsen for 2015 foreligger. Da delopgørelsen er udarbejdet i forbindelse med I/S Reno-Nords årsrap- port for 2015, har udtrædelsesopgørelsen kunnet udarbejdes umiddelbart herefter. Opgørelsen viser, at der er en egenkapital i det tidligere I/S Fælles Forbrænding på 3.140.000 kr. Det følger af tillægsaftalen til sam- menlægningsaftalen, at overgangskommunerne Randers og Rebild får udbetalt deres andel af egenkapita- len. Mariagerfjord Kommunes andel forbliver i I/S Reno-Nord og tilskrives Mariagerfjord kommunes kapital- konto.
Udtrædelsesopgørelsen vil blive fremsendt til interessentkommunerne med en frist på to måneder fra mod- tagelsen til at fremsætte eventuelle skriftlige indsigelser. Hvis der ikke fremsættes indsigelser imod udtræ- delsesopgørelsen inden for den aftalt frist anses denne for godkendt.
Mariagerfjord Kommune har haft et ønske om at få udbetalt provenuet ved overdragelsen af forbrændings- anlægget på et tidligere tidspunkt end der oprindeligt var lagt op til. Dette er indarbejdet i ophørsaftalen på følgende vis:
• Mariagerfjord Kommune overtager forpligtelserne allerede pr. 31. december 2015 i stedet for på tids- punktet for overdragelsen af selve forbrændingsanlægget (senest ved udgangen af 2017).
• Mariagerfjord Kommune modtager en forlods a conto udbetaling af det hensatte beløb på ca. 6,5 mio. kr. (hensat til nedrivning, oprydning mm.) med fradrag af den bogførte værdi af forbrændingsanlægget pr. 31. december 2015 på ca. 1.370.000 kr. (bygningerne)
• Den endelige afregning mellem I/S Reno-Nord og Mariagerfjord Kommune vil blive foretaget i forbindel- se med overdragelsen af forbrændingsanlægget.
Udbetalingen af en del af det hensatte beløb vil dermed ikke stille I/S Reno-Nord væsentligt anderledes i forhold til, hvis Mariagerfjord Kommune havde valgt at udtage forbrændingsanlægget pr. 31. december 2015 og derved havde fået udbetalt den samlede hensættelse på nuværende tidspunkt.
Ophørsaftalen får ingen økonomisk betydning for Aalborg Kommune.
I/S Reno-Nords bestyrelse har godkendt ophørsaftalen og udtrædelsesopgørelsen i møde den 21. maj 2016 og efterfølgende sendt den til godkendelse i interessentkommunerne.
Ophørsaftalen træder i kraft, når den er godkendt, og underskrevet af alle interessentkommuner og tiltrådt af I/S Reno-Nord. Ophørsaftalen og udtrædelsesopgørelsen skal efterfølgende godkendes af Statsforvaltnin- gen.
Bilag:
Udkast til ophørsaftale for tidsbegrænset samarbejde i I/S Reno-Nord Baggrundsnotat vedrørende ophørsaftalen
Udtrædelsesopgørelse