Udbudsannonce til NST’s hjemmeside ved forpagtning kontrakt
Udbudsannonce til NST’s hjemmeside ved forpagtning kontrakt
Naturstyrelsen udbyder forpagtninger af græsningsarealer i Anebjerg Skov, Fruering Skov og Solbjerg Skov til afgræsning, slæt eller afpudsning.
Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen: Naturstyrelsen Søhøjlandet Adresse: Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx
Telefonnummer: 0000 0000
Kontaktperson: Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx, xxx@xxx.xx tlf. nr. 0000 0000
1. Beskrivelse af forpagtningerne
Solbjerg Skov er et skovrejsningsområde, hvor plantningen er påbegyndt i ca. år 2000. Det samlede areal 3,6 ha med vedvarende græs er fordelt på flere arealer. Arealerne udgør dele af matr. nr. 6a, 4f og 6k Solbjerg By, Tiset. Arealerne ligger på markbloknummer 567212-85 og 568213-20. Se kortbilag.
Anebjerg Skov er et skovrejsningsområde, hvor plantningen er påbegyndt i ca. år 2009. Det samlede areal 10,3 ha med vedvarende græs er fordelt på flere mindre arealer. Arealerne udgør dele af matr. nr. 9k, 7hg, 9b, 10e, 10k og 10m Gram, Skanderborg Jorder. Arealerne ligger på markbloknummer 560212-63, 560212-55, 560212-52, 560212-73, 560211-39 og 560212-20. Se kortbilag.
Fruering Skov er et skovrejsningsområde, hvor plantningen er påbegyndt i ca. år 2010. Det samlede areal 14,7 ha med vedvarende græs er fordelt på flere mindre arealer. Arealerne udgør dele af matr. nr. 17g Gram, Skanderborg jorder, 8r, 8n Fruering By, Fruering. Arealerne ligger på markbloknummer 562211-02, 561211-31, 561211-30, 561210-38 og 561210-49. Se kortbilag.
• Arealernes art og geografiske beliggenhed, jf. bilag 1(1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6)
• Den forlangte driftsform er afgræsning, slæt eller afpudsning.
• Der kan søges om tilskud til pleje af græs- og naturarealer med grundbetaling.
• Arealet må ikke gødes, sprøjtes, jordbearbejdes eller omlægges.
• Publikum har adgang til alle arealer også indhegnede arealer.
• Kontraktens løbetid er på 5 år, herunder eventuelle optioner på kontraktforlængelse på yderligere 5 år.
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal afgive bud på den forpagtning eller de forpagtninger du ønsker.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Søhøjlandet, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx. Alternativt elektronisk på mail til xxx@xxx.xx.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af græsarealer i Solbjerg Skov, Anebjerg Skov og Fruering Skov” og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget senest mandag den 18. april og inden kl.
12. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud på hver af forpagtningerne.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen/græsningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 2. Udkastet til kontrakt vil blive tilrettet sådan at den omfatter de arealer tilbudsgiver har vundet og med den angivne pris anført.
7. Annullation
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
08-04-2016 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
18-04-2016 | Frist for modtagelse af tilbud |
18-04-2016 | Forventet ordretildeling. |
01-05-2016 | Forventet kontraktindgåelse. |
01-01-2016 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.
10. Bilagsliste
Bilag 1: Kortmateriale
Bilag 2: Kontraktudkast.
Bilag 3: Tilbudsblanket
Bilag 4: Tro – og love erklæring