Contract
09. januar 2024
Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomiudvalget
7. Udløb leasing aftale Xxxxxxxxxxxx 0
15-033808
Sagsfremstilling
Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag en leasingaftale vedrørende Xxxxxxxxxxxx 0 x Xxxxxxxxxx. Aftalen udløber 1. april 2024 og der skal derfor tages stilling til, om leasingaftalen skal forlænges eller restværdien på ejendommen skal betales.
Ejendommen blev bygget i 2003/04 til brug for det daværende Arbejdsmarkedscenter.
Ringkøbing-Skjern Kommune (oprindelig Ringkøbing Kommune) har leaset bygningen siden opførelsen. Aktuelt anvendes kontorlokalerne af Sundhed og Omsorgs administration samt en del af økonomi i Viden og Strategi.
Leasingaftalen er senest behandlet af Byrådet den 11. marts 2013.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lånebekendtgørelsen (Xxx.xx. 68 af 30. januar 2013).
Økonomi
Pr. 1. april 2024 kan Ringkøbing-Skjern Kommune overtage bygningen til restværdien på 6 mio. kr. Der vil samtidig opstå en mindreudgift til leasingydelsen på 0,794 mio. kr. fra 2025 og frem på eksisterende aftale, som har været forrentet med en variabel rente. I 2024 er der afholdt udgifter til ét afdrag og her er mindreudgiften dermed 0,588 mio. kr.
Alternativt kan leasingen forlænges. En 10-årig forlængelse med en fast forrentning vil indebære:
Afdrag 10 år (455.260x10) 4.552.600 kr.
Restværdi (scrapværdi) 3.000.000 kr.
I alt 7.552.600 kr.
Økonomisk set vurderes en indfrielse i 2024 at være mest rentabel for kommunen. Kommunen har også hidtil afholdt udgifter til vedligehold mv., så budgettet hertil er på plads.
Effektvurdering
Bygningen huser i dag hele administrationen i Sundhed- & Omsorg samt kontorfaciliteter for medarbejdere i Økonomi, som betjener Sundhed- & Omsorg samt Handicap & Psykiatri. Kommunen ejer ikke umiddelbart andre bygninger, hvor disse enheder kunne placeres.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet
• at kommunen overtager bygningen og leasingkontrakten dermed ikke forlænges
• at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling på 6 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen til indfrielse af restværdien
• at den fremadrettede mindreudgift til leasing under Økonomiudvalget på 0,588 mio. kr. i 2024 og 0,794 mio. kr. fra 2025 tilgår kassebeholdningen.
Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende:
Xxxxxxx Xxxxx