OVERENSKOMST
2017/2020
Falck-reddere i Provinsen
Udgave 2
August 2019
Redderoverenskomst i Provinsen
mellem
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og
3F Fagligt Fælles Forbund,
Transportgruppen
gældende for ambulancetjeneste og redderarbejde ved Falck Dan- mark
2017 – 2020
Udgave 2
August 2019
Forord
Med denne udgave 2 af Redderoverenskomst i Provinsen er protokollaterne fra fornyelsen af overenskomsten marts 2017 indarbejdet, herunder protokollat 17 hvor en egentlig omredigering af overenskomsten blev aftalt.
Alle øvrige rettelser og ændringer i forhold til udgave 1 er udelukkende af redak- tionel karakter, og har ikke til hensigt at ændre forståelse eller fortolkning.
Dog er der i forhold til udgave 1 foretaget følgende indholdsmæssige rettelser:
• Den nye aftale om siddende persontransport (PTR) er indarbejdet som Kapitel
E. Men den overliggende rammeaftale er ikke indarbejdet.
• I konsekvens heraf er ”siddende sygetransport” ”skrevet ud” af D. Liggende og siddende sygetransport.
• ”Tillægsaftale vedrørende autoassistance og skadeservice” er indarbejdet som Kapitel F. Assistance. Skadeservice er ikke længere en del af Falcks portefølje. Såfremt skadeservice måtte genopstå som en af Falcks porteføljer, indgår ska- deservice igen under Kapitel F. Assistance.
Indholdsfortegnelse
§ 1. Overenskomstens område 10
§ 2. Tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter 12
§ 4. Sygdom, graviditet, barsel mv 21
§ 15. Overenskomstens varighed 34
Tillægsaftaler til A. Fællesbestemmelser 35
Områdereddere og stationsafløsere 35
§ 1. Generelle bestemmelser 35
§ 2. Områdereddere på fast vagt 36
§ 3. Ordinære områdereddere 37
Administration af tillægsaftale ”Områdereddere og stationsafløsere” 42
Beregning af antallet af områdereddere og stationsafløsere 44
Regionaluddannelsesudvalg (RUU) for teknisk tjeneste 45
Afvikling af interne og eksterne kurser i Falck samt AMU-kurser
§ 3. Skattefri rejsegodtgørelse 48
§ 8. Opgørelse af arbejdstiden 50
Instruktørvirksomhed, herunder ambulancesupervisorer 52
§ 1. Udvælgelse af instruktører og ambulancesupervisorer 52
§ 2. Undervisningstyper (definitioner) 52
Rådighedstjeneste (5 minutters brand) 55
§ 2. Definition af holdleder 57
§ 3. Stationer med øjeblikkelig brand 57
§ 5. Udvælgelse til holdleder 58
§ 6. Uddannelse af reddergruppen 59
§ 2. Arbejdstid og vagttjeneste 64
Protokollater til A. Fællesbestemmelser 67
Protokollat 1. Overenskomstsamarbejde 67
Protokollat 2. Regler for behandling af faglig strid 67
Protokollat 3. EU-arbejdstidsdirektiv 71
Protokollat 4. Vagtplanudvalgets kompetence 71
Protokollat 5. Driftsafvikling mv. 72
Protokollat 6. Principperne for kvalifikationsløn 73
Protokollat 7. Elektroniske dokumenter 73
Protokollat 9. Natarbejde mv. 75
Protokollat 11. Adgang til lønoplysninger 80
Protokollat 12. Underleverandører og vikarer 81
Protokollat 13. Oplysning om brug af vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer 82
Protokollat 14. Døgnvagten og fællesskrivelsen af 5. august 1975 83
Protokollat 15. Tilsyn med ejendomme 83
Protokollat 16. Serviceopgaver 84
Protokollat 17. Nødkaldeprodukter 84
Protokollat 18. Lægevagtskørsel 85
Protokollat 19. Fremtidens kompetencebehov 85
Protokollat 20. Organisationsaftale om forsøgsordning 86
§ 2. Arbejdstid og vagttjeneste 87
§ 4. Overarbejde, herunder afspadsering 90
Tillægsaftaler til B. Ambulance 94
§ 3. Administration af praktikperioderne 95
§ 4. Arbejde og vagttjeneste 96
§ 5. Løn- og anciennitetstillæg 96
§ 6. Genetillæg til elever 98
§ 7. Ferie 98
§ 8. Diverse 99
Protokollater til B. Ambulance 100
Protokollat 1. Arbejde på sygehuse, skadeklinikker mv. 100
Protokollat 2. Ambulancepraktik 100
Protokollat 3. Nye ansættelsesformer 101
Protokollat 4. Rådighedstjeneste fra bopæl for reddere i ambulancetjeneste 101
Hovedvagter til B. Ambulance 103
Generelt 103
Frihed og vagt i forbindelse med helligdage mv. 105
Spisepauser 105
Hovedvagt 1. Dagvagt 109
Hovedvagt 2. 2-skiftet vagt 110
Hovedvagt 3. 3+2+2-vagt 111
Hovedvagt 4. Dag/aftenvagt 113
Hovedvagt 5. DDAA-vagt 115
Hovedvagt 6. DDN-vagt 117
Hovedvagt 7. Garantidøgnvagt 119
Hovedvagt 8. 3-skiftet vagt 126
Hovedvagt 9. 3+2+2-vagt med A-vagt 128
Hovedvagt 10. DN-vagt 131
Eksempler på lønreduktion i forbindelse med fravær 134
C. Brand 137
§ 1. Gyldighedsområde mv 137
§ 2. Arbejdstid 137
§ 3. Xxxxxxxxxxxxxx 000
§ 4. Overarbejde, herunder afspadsering 141
§ 5. Overgangsbestemmelser for erhvervsuddannede reddere eller tilsvarende
........................................................................................................................... 143
§ 6. Arbejdsfunktioner 143
§ 7. Uddannelse 144
Protokollater til C. Brand 145
Protokollat 1. Brug af mekanikere til øjeblikkelig brand 145
Protokollat 2. Førere af brandkøretøjer 145
Hovedvagter til C. Brand 146
Generelt 146
Frihed og vagt i forbindelse med helligdage mv. 148
Spisepauser 149
Hovedvagt 1. Dagvagt 152
Hovedvagt 2. 2-skiftet vagt 153
Hovedvagt 3. 3+2+2-vagt 154
Hovedvagt 4. Dag/aftenvagt 156
Hovedvagt 5. DDAA-vagt 158
Hovedvagt 6. DDN-vagt 160
Hovedvagt 7. Døgnvagt 162
Hovedvagt 8. 3-skiftet vagt 169
Hovedvagt 9. 3+2+2-vagt med A-vagt 171
Hovedvagt 13. Døgnvagt 92 174
Eksempler på lønreduktion i forbindelse med fravær 179
D. Liggende sygetransport 182
§ 1. Gyldighedsområde mv 182
§ 2. Arbejdstid 182
§ 3. Xxxxxxxxxxxxxx 000
§ 4. Overarbejde, herunder afspadsering 186
E. Siddende persontransport (PTR) 189
§ 1. Gyldighedsområde og administration mv 189
§ 2. Arbejdstid 189
§ 3. Xxxxxxxxxxxxxx 000
§ 4. Overarbejde, herunder afspadsering 192
§ 5. Fondsbetaling 193
§ 6. Tryghedsbestemmelser 194
F. Assistance 195
§ 1. Gyldighedsområde mv 195
§ 2. Driftsudvalg 197
§ 3. Arbejdstid og vagtplanlægning 197
§ 4. Lønbestemmelser 199
§ 5. Afholdelse af spisepause 202
§ 6. Stationstilknytning 203
§ 7. Afspadsering 204
§ 8. Overtidsbetaling 204
§ 9. Ferie 205
§ 10. Drift fra hjemadresse og hjemmevagtsordning 205
§ 11. Tillidsrepræsentanter for montører og lagerarbejdere 207
§ 12. Fællestillidsrepræsentanter 207
§ 13. Ikrafttrædelse 207
Bilag til F. Assistance 208
Brug af underleverandører 208
Opgørelse af optjening af friuge 208
Fratræden eller overgang til anden redderstilling 209
G. Lønoversigter 210
Lønoversigt vedrørende B. Ambulance 210
Lønoversigt vedrørende C. Brand 213
Lønoversigt vedrørende D. Liggende sygetransport 215
Lønoversigt vedrørende E. Siddende persontransport 216
Lønoversigt vedrørende F. Assistance 217
Lønoversigt vedrørende F. Assistance 218
A. Fællesbestemmelser
§ 1. Overenskomstens område
Stk. 1. Denne overenskomst dækker den arbejds- og vagttjeneste, der kutyme- mæssigt danner grundlag for eller naturligt kan indpasses under Falcks Rednings- korps’ virksomhed, herunder alt arbejde og de funktioner, som udføres på syge- huse, skadeklinikker, AMK-vagtcentraler og øvrige lokaliteter og enheder inden for det præhospitale område. Overenskomsten omfatter løn- og arbejdsvilkår for virksomhedens stationer uden for hovedstadskommunerne og i det tidligere Kø- benhavns Amtsrådskreds beskæftigede personale.
Stk. 2. Den enkelte medarbejder kan udføre alle opgaver, som denne er kvalifice- ret til. I det omfang en medarbejder udfører opgaver, der fraviger gyldighedsom- rådet i det pågældende overenskomstområde, følger aflønningen satserne i de øv- rige overenskomstområder (p.t. grundløn, kvalifikationsløn, særligt tillæg og red- dertillæg), såfremt denne aflønning er højere. Timerne indgår i opgørelsen af ar- bejdstiden.
Såfremt medarbejderen udfører arbejdsopgaver, som i forhold til de faste løndele normalt aflønnes lavere, ændres medarbejderens løn ikke.
Stk. 3. Parterne er enige om, at virksomhedens aktivitetsgrundlag skal styrkes. Parterne er derfor også enige om, at mulige nye arbejdsopgaver skal søges ind- passet i tilrettelæggelsen af arbejdet på stationerne.
Stk. 4. Nye arbejdsområder forhandles mellem overenskomstparterne for fastsæt- telse af løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 5. Enhver tvivl om overenskomstens dækningsområde afgøres af overens- komstparterne ved forhandling, jf. § 14.
Stk. 6. Medarbejderne forpligter sig til at varetage tjenesten i virksomheden på samvittighedsfuld måde med tilbørlig hensyntagen til tjenestens art og de forhold, hvorunder den må udøves. Beskæftigelsen i virksomheden er uforenelig med an- den erhvervsmæssig kørsel.
Stk. 7. Der nedsættes i overenskomstperioden et paritetisk sammensat vagtplan- udvalg, som inden for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udarbejder forslag til overenskomstmæssige hovedvagter samt frivillige alternative vagtordninger. Forslaget skal tilgå overenskomstens parter inden udgangen af 3. kvartal i året forud for overenskomstens udløb.
Stk. 8. Der nedsættes et paritetisk sammensat vagtplanudvalg i hvert arbejdstil- rettelæggelsesområde. Ledelsen udpeger 3 repræsentanter og tillidsrepræsentan- terne i arbejdstilrettelæggelsesområdet udpeger 3 repræsentanter. Formandskabet består af planlægningschefen (formand) og områdets fællestillidsrepræsentant (næstformand). Formandskabet har kompetence til at indgå lokale aftaler om vagt- ændringer. Vagtplanudvalgene tillægges den kompetence, der fremgår af A. Fæl- lesbestemmelser, Protokollat 4. Vagtplanudvalgets kompetence.
Stk. 9. De af overenskomsten omfattede medarbejdere forpligter sig til at optræde korrekt, humant og hensynsfuldt og til aldrig at give uvedkommende oplysninger om forhold, som det under tjenesten har fået kendskab til, og som må antages at kunne påføre patienter, skadelidte, myndigheder eller andre gener eller ulemper, jf. Straffelovens regler om tavshedspligt.
Stk. 10. Beskæftigelsen i virksomheden indebærer, at der under unormale vejr- forhold, katastrofer eller katastrofelignende forhold, ved særlige eller uventede begivenheders indtræden eller ved krav om hurtig indgriben i situationer, hvorun- der mennesker, dyr eller store værdier er truede, periodevis kan blive stillet eks- traordinære krav til medarbejderne med hensyn til arbejdets art og varighed eller de forhold, hvorunder det må udføres. I så henseende forpligter virksomheden sig til i videst mulig udstrækning og under iagttagelse af reglerne i Lov om arbejds- miljø, jævnfør dog den under 26. februar 1975 givne dispensation samt overens- komstparternes fællesskrivelse af 05. marts 1975 senest moderniseret 29. septem- ber 2017, og de for sikkerhedsudvalgene gældende bestemmelser gennem mate- riel og personel tilpasning, køretøjernes bemanding og anvendelse af hjælpe- mandskab, at træffe foranstaltninger til imødegåelse og udligning af de af kravene afledte ulemper for medarbejderne. Påtaleret har vedkommende tillidsrepræsen- tant, eventuelt gennem sin organisation.
Stk. 11. Patientbefordring
Befordring af liggende patienter bør generelt, hvis det overhovedet er muligt, ud- føres af to mand. Redningsvogn bemandes generelt, hvis det overhovedet er mu- ligt, med to mand.
Befordring af kørestolspatient i sygevogn/sygetransportvogn med lift kan udføres af én mand, når der ikke skal foretages op- og nedbæring af patienten, eller når de nødvendige tekniske hjælpemidler er til stede.
Stk. 12. Bjærgning
Virksomheden bør bestræbe sig på at aflaste medarbejderne ved så vidt muligt at bemande kran- og bugservogne med to mand i følgende situationer:
• Når der er tale om bjærgning i sne- og frostperiode (det vil sige under anven- delse af spil og hjælpemateriel), eller når der er tale om bjærgning efter mørkets frembrud af forladte vogne, jf. voldgiftskendelse af 18. januar 1982.
• Herudover kan køretøjerne også bemandes med to mand, når det af stationsle- delsen (områdeledelsen) skønnes at være fornuftigt og forsvarligt.
§ 2. Tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter
Stk. 1. Tillidsrepræsentanter
På hver station vælges en tillidsrepræsentant.
Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentant.
Stk. 2. Fællestillidsrepræsentanter
Tillidsrepræsentanterne vælger af deres midte regionsvis et antal fællestillidsre- præsentanter:
a. Provinsområdet (3F’s Transportgruppe): 1 i Region Hovedstaden
1 i Region Sjælland 1 i Region Syd
1 i Region Midt 1 i Region Nord
b. København (Chaufførernes Fagforening, København): 1 i Region Hovedstaden
Fællestillidsrepræsentanten kan virke som tillidsrepræsentant på egen station. Valget af fællestillidsrepræsentanten meddeles skriftligt til ledelsen.
Der udpeges to fællestillidsrepræsentanter for området ”Assistance”, jf. F. Assi- stance, § 12.
Stk. 3. Landsklubformand
I overensstemmelse med hidtidig praksis vælges en landsklubformand. Lands- klubformanden kan ikke samtidig fungere som tillidsrepræsentant/fællestillidsre- præsentant.
Der ansættes en sekretær i Reddernes Landsklub med reference til Landsklubfor- manden. Løn følger niveauet for en fællestillidsrepræsentant, jf. stk. 9, afsnit 2 og 3.
Stk. 4. Valgbarhed
En tillidsrepræsentant skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere med mindst 1 års anciennitet. Valget er gyldigt, når det er godkendt af 3F’s lokale af- deling og meddelt Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget inden 14 dage over for den pågældende afdeling.
Anmærkning: En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virk- somheden efter Erhvervsuddannelsesloven, kan fortsætte med at være tillidsre- præsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.
Stk. 5. Samarbejde og opgaver mv.
Det påhviler såvel virksomheden som tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsen- tanten at gøre deres bedste for at bevare og udvikle et godt og roligt samarbejde på stationerne.
Tillidsrepræsentanten repræsenterer samtlige medarbejdere på stationen, som er omfattet af overenskomstens dækningsområde. Ved lokale forhandlinger skal så- vel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende af- taler for samtlige medarbejdere omfattet af overenskomstens dækningsområde.
Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger ønsker det, kan tillidsrepræ- sentanten forelægge en klage eller henstilling for stationslederen eller dennes stedfortræder. Fra 1. maj 2017 gælder dette dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af 3F.
Fællestillidsrepræsentantens arbejdsopgaver er at koordinere de faglige spørgs- mål fra tillidsrepræsentanterne og bistå dem i sager af faglig interesse. Det kan eksempelvis være faglige sager vedrørende lokalaftaler, velfærdsforhold, større afskedigelser og lønsystemer. Ligeledes kan ledelsen anmode fællestillidsrepræ- sentanten om at koordinere spørgsmål af samme karakter rejst af ledelsen.
Stk. 6. Klager/uoverensstemmelser
En klage/uoverensstemmelse har ikke opsættende virkning. Det er tillidsrepræ- sentantens pligt at sørge for, at arbejdet fortsætter uforstyrret.
Stk. 7. Møde- og kursusaktivitet
Lægges der beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, og dette sker på virksomhedens foranledning, skal der, for den tid der medgår hertil, finde sædvanlig aflønning sted, og der skal ydes vedkom- mende den nødvendige tjenestefrihed. Dette gælder endvidere, såfremt der lægges
beslag på tillidsrepræsentanten i forbindelse med arbejde i Samarbejdsorganisati- onen. Ved forudgående aftale kan tillidsrepræsentanten opnå betalt frihed ved ar- bejde, som varetager virksomhedens og medarbejdernes interesser. Fra 1. maj 2017 skal virksomheden eller dennes repræsentant alene underrettes.
Møder, der er indkaldt til af organisationerne, betales af disse.
Derudover skal tillidsrepræsentanten have frihed uden løn til at deltage på kurser, som har relation til tillidsrepræsentantsuddannelsen. Det forudsættes, at den på- gældende sammen med den stedlige ledelse tilrettelægger kurset i god tid under hensyntagen til stationens tarv.
Fællestillidsrepræsentanterne har samme frihed som for tillidsrepræsentanternes vedkommende. Herudover har bestyrelsesmedlemmerne i Reddernes Landsklub samt bestyrelsesmedlemmerne i Fællesklubben tjenestefrihed og sædvanlig løn ved deltagelse i bestyrelsesmøder. Mødedato skal så vidt muligt meddeles senest 8 dage før til Driftsplanlægningscentret.
For såvel tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter samt landsklubfor- mand udfyldes fraværssedler, hvorefter det skal fremgå, om fraværet er med eller uden løn.
Den nuværende praksis med betalt frihed til tillidsvalgtes arbejde, som varetager virksomheden eller medarbejdernes interesser videreføres.
Fra 1. maj 2017 kan en repræsentant fra den lokale 3F-afdeling efter forudgående henvendelse komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen.
Tillidsrepræsentanten skal fra 1. maj 2017 ved forestående ansættelser og afske- digelser bedst muligt holdes orienteret herom, og har i øvrigt påtaleret, i henhold til regler for behandling af faglig strid, ved eventuelt forekommende urimelighe- der ved ansættelser og afskedigelser.
Hvis arbejdsgiveren efter anmodning orienterer tillidsrepræsentanten om en gen- nemført ansættelse eller afskedigelse, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.
Stk. 8. Vederlag
Tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten modtager 1. marts 2018 et år- ligt vederlag, som udbetales med 50% pr. halvår. Vederlaget udbetales som kom- pensation for dennes varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Vederla- get er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at tillidsrepræsentanten har gennemført 3F’s Transportgruppes grunduddannelse, som pt. er af 4 ugers varig- hed.
Vederlaget udgør
• ved et valggrundlag op til og med 49 personer kr. 9.000 pr. år,
• ved et valggrundlag mellem 50 og 99 personer kr. 16.500 pr. år,
• ved et valggrundlag på 100 personer eller derover kr. 33.000 pr. år.
For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsente- rede.
Stk. 9. Særligt for fællestillidsrepræsentanter
Ved nyvalg til fællestillidsrepræsentant overgår den pågældende til normal dag- tjeneste. Efter ophør med hvervet som fællestillidsrepræsentant skal den pågæl- dende tilbydes plads på gamle vagt, jf. varsel i Generelt, afsnit 1 i hhv. Hoved- vagter til B. Ambulance og Hovedvagter til C. Brand.
De nuværende fællestillidsrepræsentanter og fællesarbejdsmiljørepræsentanter aflønnes med grundløn, anciennitetstillæg, reddertillæg, særligt tillæg, kvalifika- tionsløntillæg svarende til behandler niveau II samt et særligt tillæg på kr. 4.380,00 pr. måned.
Fællestillidsrepræsentanter og fællesarbejdsmiljørepræsentanter, der vælges efter
1. maj 2010, oppebærer i den pågældendes valgperiode et kvalifikationsløntillæg, svarende til de kvalifikationer vedkommende havde ved valgperiodens start.
Fællestillidsrepræsentanterne skal deltage aktivt i teknisk tjeneste i muligt om- fang. Aftaleforholdet afklares mellem relevante chef og fællestillidsrepræsentant. De lønmæssige forhold afklares individuelt. I tilfælde af uenighed inddrages over- enskomstens parter.
Driftsplanlægningscentret skal sikre fornøden frihed til fagligt arbejde, men fæl- lestillidsrepræsentanterne skal også deltage i aktiv tjeneste. Omfang og admini- stration heraf aftales individuelt og lokalt. Ved uenighed optages drøftelser mel- lem overenskomstens parter.
Stk. 10. Særligt for landsklubformanden
For landsklubformandens vedkommende er der ingen begrænsninger i mødeakti- vitet. Vedrørende vagt og løn gælder samme regler som for fællestillidsrepræsen- tantens vedkommende, dog således at møder, der er indkaldt til af organisatio- nerne, betales af disse.
Stk. 11. Stedfortræder
Hvis en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, kursusdelta- gelse eller lignende, indtræder den valgte stedfortræder i tillidsrepræsentantens sted og har, i den tid han fungerer som tillidsrepræsentant, samme rettigheder og beskyttelse som tillidsrepræsentanten.
Stk. 12. Xxxxxxxx
Tillidsrepræsentanten kan på de vagtordninger, hvor han ikke selv arbejder, og som omfatter mindst 3 medarbejdere udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Talsmanden har ikke særlig beskyttelse eller særlige rettigheder i henhold til stk.
15. Afskedigelse.
Stk. 13. Fællesarbejdsmiljørepræsentanter
Med hensyn til vagt og aflønning følger fællesarbejdsmiljørepræsentanten samme regler som for fællestillidsrepræsentantens vedkommende, og der ydes frihed til alt sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt arbejde som aftalt med virksomhe- dens sikkerhedsorganisation, jf. Arbejdsmiljølovens bestemmelser. Der kræves fraværsdokumentation som for øvrige.
Stk. 14. Kontorfaciliteter
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv fra 1. maj 2017 have den nød- vendige adgang til IT-faciliteter, herunder internet.
Virksomheden stiller nødvendige kontorfaciliteter til rådighed for fællestillidsre- præsentanterne og fællesarbejdsmiljørepræsentanterne. Omfanget af kontorfacili- teterne afhænger af de enkelte stationers faciliteter og muligheder.
Stk. 15. Afskedigelse
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og virk- somheden skal give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder udover det til enhver tid værende varsel i henhold til overenskomsten mellem parterne. I øv- rigt følges den for tillidsrepræsentanten gældende retspraksis. Tillidsrepræsentan- tens arbejdsforhold kan ikke afbrydes indenfor varslingsperioden, og inden 3F har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse behandlet efter de fagretslige regler.
En sådan behandling bør fremmes mest muligt, så afgørelsen kan foreligge inden varslingsperiodens udløb. Foreligger der sådanne forhold, at de kan tolkes som organisationsforfølgelse, kan de indbringes for Arbejdsretten.
Stk. 16. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der fra 1. maj 2017 ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens for- anledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende hverv som tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager fuld løn under den faglige opdatering. Det er en forud- sætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse) til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Reddernes Kompetencefond som ved aftalt uddannelse jf. § 5, stk. 3.
Note: De af ovenstående bestemmelser i § 2, der har ikrafttrædelsesdato 1. maj 2017, er en del af en organisationsaftale, jf. Protokollat 20. Organisationsaftale om forsøgsordning.
§ 3. Ekstraordinære tillæg
Stk. 1. For svømmedykning ydes i perioden
1. april til 30. september: • et tillæg for første time på | kr. | 113,32 |
• og pr. time for følgende timer | kr. | 75,54 |
1. oktober til 31. marts: • et tillæg for første time på | kr. | 125,92 |
• og pr. time for følgende timer | kr. | 88,13 |
Der afregnes for det effektive svømmedykkerarbejde og pr. påbegyndt halve time.
Dykkerassistenter oppebærer i perioden 1. oktober til 31. marts et tillæg pr. time på kr. 37,77.
Der afregnes for det effektive dykkerassistentarbejde og pr. påbegyndt halve time.
Stk. 2. For udstationering eller andet ophold over 50 kilometer væk fra den station medarbejderen er knyttet til, herunder en station der samkøres hermed, ydes et tillæg på kr. 40,30, samt godtgørelse efter regning af udlæg til kost og eventuelt logi.
Stk. 3. Når virksomheden rekvireres til ligtransport, ydes for sådan transport i specialvogn pr. medarbejder pr. transport kr. 25,18.
Dette tillæg kan også anvendes, hvis transporten sker med andet køretøj og med anvendelse af ligpose.
Stk. 4. Følgende ydelser tillægges kr. 75,54 pr. arbejdsperiode:
a. Korrosionsarbejde
b. Redningsarbejde ved olie-, kemikalie- og forureningsskader
c. Bygninger/staldrens/desinfektion
d. Entreprenørarbejde
e. Losning, oprydning, rengøring efter forurening og lignende i skibe
f. Arbejde med trykluftsapparat ved eller i gylletanke
g. Bortkørsel af hospitalsaffald eller lignende
h. Asfaltudlægning Se i øvrigt stk. 5.
En arbejdsperiode er på 7 timer. Det er påbegyndelsen af disse 7 timer, der udløser tillægget.
Forskellige arbejdsopgaver indenfor samme ydelsesart udført på flere rapporter udløser kun ét tillæg, såfremt de udføres kontinuerligt.
I det omfang, der har fundet en afbrydelse sted, dvs. vedkommende har været kaldt tilbage på stationen, er arbejdsperioden tilendebragt uanset de 7 timer.
Stk. 5. Følgende ydelser tillægges kr. 75,54 pr. arbejdsperiode:
1. Redningsarbejde ved olie-, kemikalie- og forureningsskader.
2. Entreprenørarbejde.
3. Arbejde med trykluftapparat ved eller i gylletanke.
4. Bortkørsel af hospitalsaffald eller lignende.
Afgrænsning/definition af en arbejdsperiode.
Der udløses ovennævnte tillæg for hver påbegyndt 7 timer vedrørende ovennævn- te ydelser.
Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder, der har været beskæftiget med olie-, kemikalie- og forureningsskader i 6 timer og 59 minutter, får kr. 75,54, uan- set afbrydelse på grund af spisepause. Der udløses 2 x kr. 75,54, såfremt medar- bejderen i normal arbejdsperiode har udført entreprenørarbejde i f.eks. 3 timer og derefter har udført arbejde med bortkørsel af hospitalsaffald i f.eks. 2 timer.
Det er således påbegyndelsen af en periode, der udløser betalingen.
Ad 1. Redningsarbejde ved olie-, kemikalie- og forureningsskader Ovennævnte ydelser er omfattet af Beredskabslovgivningen og underlagt denne, hvorfor der kun udløses betaling, når man fjerner sig fra Beredskabsloven. Indsats i Beredskabslovens regi udløser ikke tillæg, hvorimod ydelsen udført som entre- prenørarbejde udløser tillæg. Der er tale om entreprisearbejde, når der udløses fakturering.
Ad 2. Entreprenørarbejde
Der udløses betaling, når ydelsen ligger udover det, der er nævnt i A. Fællesbe- stemmelser, § 1, stk. 1, som er sålydende:
”Denne overenskomst dækker den arbejds- og vagttjeneste, der kutymemæssigt danner grundlag for eller naturligt indpasses under Falcks Redningskorps’ virk- somhed, …”. Flytning af maskiner og gods under anvendelse af hjælpemateriel vil således som et eksempel være omfattet af betalingsforpligtelsen.
Ligeledes vil flytning af melassetanke og optagning af gyllepumpe være omfattet.
Ad 3. Arbejde med trykluftapparat ved eller i gylletanke
Ydelsen udløser ovennævnte tillæg, og en nærmere definition er ikke påkrævet, idet ydelsen er almindelig kendt.
Der er dog enighed om, at det sikkerhedsmæssige aspekt i Arbejdsmiljøloven skal være opfyldt, samt at Sikkerhedsudvalget har ansvaret herfor.
Ad 4. Bortkørsel af hospitalsaffald eller lignende
Det sikkerhedsmæssige aspekt skal være iagttaget, og det understreges, at nød- vendige instruktioner og vejledninger skal iagttages ”på forkant”.
Det er Sikkerhedsudvalget, der ligeledes skal inddrages, og som har ansvaret her- for.
Korrosionsbekæmpelse
Det i gældende Skafor-Vejledning beskrevne som trin III-indsats betragtes som korrosionsbekæmpelse og udløser ovennævnte tillæg pr. arbejdsperiode.
Bygninger/staldrens/desinfektion
Bygningsrens er i lighed med korrosionsbekæmpelse omfattet af Skafor-Vejled- ningen. Ved staldrens/desinfektion tænkes på en analog ydelse som bygningsrens, idet der her blot er tale om anvendelse af en kombination af rengøringsvæsker og desinfektionsmidler. Desinfektionen kan dog også være en indsats efter sygdom i privat bolig. Det indskærpes, at ovennævnte skal foregå efter gældende sikker- hedsmæssige forskrifter.
Losning/oprydning efter forurening o.lign. i skibe
Ovennævnte ydelse defineres som andre typiske indsatser mod forurening.
Stk. 6. For afhentning, transport og forbrænding af hospitalsaffald m.v. fra hos- pitaler, universiteter, laboratorier, læger, tandlæger samt af veterinæraffald m.v. fra praktiserende læger og dyrlægeklinikker ydes et ekstraordinært tillæg pr. time på kr. 19,70.
Arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse aftales lokalt mellem planlægnings- chef og fællestillidsrepræsentant.
Stk. 7. De af denne overenskomst omfattede medarbejdere kan påtage sig hjem- mepligt på de vilkår, der er indeholdt i den for deltidsbeskæftigede brandmænd gældende overenskomst. For en dagvagt omfatter hjemmepligten tiden fra normal arbejdstids ophør til normal arbejdstids begyndelse den følgende dag respektive fra lørdag kl. 12.00 til søndag kl. 24.00. For en døgnvagt gælder hjemmepligten fra vagtens ophør om morgenen til den følgende normale vagts påbegyndelse. Hjemmepligt kan ikke pålægges nogen, men aftale om hjemmepligt kan træffes lokalt og er i så fald bindende. Eventuel beskæftigelse afregnes efter reglerne i overenskomsten. Når særlige forhold taler herfor, kan reglerne om hjemmepligt også anvendes på stationer uden brandslukningsforpligtelse.
Stk. 8. Det påhviler medarbejderne at deltage i de i Beredskabsloven fastsatte p.t. 12 årlige øvelser á 2 timer. 1/3 af øvelsestiden skal afholdes inden for den pågæl- dende medarbejders arbejds-/vagttid, medens 2/3 kan afholdes uden for. Når øvel- serne holdes uden for normal arbejds-/vagttid ydes et vederlag pr. 2 timer på kr. 194,10.
§ 4. Sygdom, graviditet, barsel mv.
Stk. 1. Under sygdom ydes der til faste medarbejdere fuld løn i et halvt år.
Stk. 2. Sygdom skal af den sygemeldte uopholdeligt anmeldes til vedkommendes station. Anmeldelsen skal ske på den aftalte blanket og afgives på tro og love. Åbenlys misbrug af retten til at oppebære løn under sygdom medfører afskedi- gelse uden varsel og eventuelt krav om tilbagebetaling af oppebåret sygeløn. Ret- ten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af Syge- dagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb sva- rende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Stk. 3. Herudover gælder bestemmelserne i Sygedagpengeloven.
Stk. 4. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage indenfor et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan af virksomheden opsiges med forkortet varsel til fratræden til udgangen af en måned.
Det forkortede varsel udgør følgende:
Ansættelsestid: Varsel:
• Under 6 år 1 måned
• 6 år og derover 2 måneder
• 9 år og derover 3 måneder
Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte regel finder ikke anvendelse ved sygdom, der skyldes smitte eller tilskadekomst under tjenesten.
Stk. 6. Børns sygdom og børneomsorgsdage Børns sygdom
Til medarbejdere indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pas- ning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre. Xxxxxxxx gives uden lønafkortning for så vidt angår barnets første sygedag.
Fra 1. maj 2017 indrømmes der frihed til medarbejdere, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre. Xxxxxx gives uden lønaf- kortning for så vidt angår barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejde- ren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed uden løn- afkortning de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Medarbejderen må dog først forlade arbejdet, når en evt. igangværende opgave er afsluttet.
Virksomheden kan kræve dokumentation for eksempel i form af tro- og loveer- klæring.
Børneomsorgsdage
Medarbejdere som 1. maj 2017 har mindst 9 måneders anciennitet, og som har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Med- arbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hen- syntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer fra særlig opsparing, jf. § 8.
Virksomheden kan kræve dokumentation for eksempel i form af tro- og loveer- klæring.
Stk. 7. Graviditet, barsel og adoption
Ved graviditet eller adoption henvises til Barselsloven samt Ligebehandlingslo- ven.
Stk. 8. Graviditets-, barsels- og fædreorlov
Til fastansatte kvindelige medarbejdere med 9 måneders anciennitet, udbetaler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødsels- tidspunkt (graviditetsorlov) og på grund af barsel/adoption indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Anciennitetskravet skal være opfyldt på det skønnede fødselstidspunkt. Ved adop- tion skal det være opfyldt ved modtagelsen af barnet.
Lønnen svarer til den løn, den ansatte ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
Stk. 9. Forældreorlov
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger.
Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 ugers orlov ydes til enten til den ene eller den anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time. Ved påbegyndelse af forældreorlov 1. juli 2017 eller senere er betalingen i disse 13 uger fuld løn.
De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i 2 perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
Forældrene kan holde samtidig forældreorlov med betaling.
Stk. 10. Frihed ved barns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere indrømmes der frihed med løn, når det er nødvendigt, at medar- bejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Fra 1. maj 2017 gælder dette også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Lønnen svarer til den løn, den ansatte ville have oppebåret i perioden.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.
Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.
Stk. 11. Plejeorlov
Der gives tjenestefrihed uden løn til pasning af nære slægtninge, der er alvorligt syge.
§ 5. Tjenestefrihed
Stk. 1. Tjenestefrihed med løn
Virksomheden yder frihed med fuld løn ved personalets deltagelse som valgte medlemmer i kommunalbestyrelser eller regionsråd samt frihed i rimeligt omfang i forbindelse med opstillingsmøder med videre til en medarbejder, der i en valg- kreds er opstillet til valg.
Stk. 2. Tjenestefrihed uden løn
Planlægningschefen kan yde tjenestefrihed uden løn til medarbejdere, såfremt dette er i overensstemmelse med områdets og virksomhedens tarv.
Tjenestefrihed kan ydes i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år, og det er plan- lægningschefens ansvar, at der er en ledig stilling i regionen til den pågældende medarbejder ved tjenestefrihedens ophør.
Tjenestefrihed bevilges med virkning fra den 1. i en måned og kan tidligst bevil- ges 1 måned efter udgangen af den måned, hvori tjenestefrihed er bevilget.
Medarbejderen er pligtig senest 3 måneder før tjenestefrihedens udløb skriftligt at meddele planlægningschefen, hvorvidt tjenesten genoptages i regionen. Mang- lende skriftlig meddelelse medfører, at ansættelsesforholdet umiddelbart betragtes som ophørt. Er tjenestefriheden på 3 måneder eller derunder, skal skriftlig med- delelse gives af medarbejderen samtidig med, at tjenestefriheden bevilges.
Under tjenestefrihed uden løn optjenes ingen form for anciennitet. Ved genind- træden i stillingen efter afsluttet tjenestefrihed fortsættes anciennitetsoptjening på det grundlag, der var til stede ved tjenestefrihedens påbegyndelse.
Såfremt tjenestefrihed ikke ydes, kan fællestillidsrepræsentanten forelægge sagen for regionsdirektøren.
Stk. 3. Tjenestefrihed til uddannelse
a. Deltager en medarbejder på virksomheden foranledning i et kursus aftalt mel- lem overenskomstens parter, udredes forskellen mellem kursusgodtgørelsen og medarbejderens normale løn af virksomheden.
b. Alle medarbejdere gives ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens for- hold – at deltage i en individuel kompetenceafklaring (IKA). Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at Reddernes Kompetencefond afhol- der omkostningerne forbundet hermed. Medarbejderen udbetales løn svarende til den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra Reddernes Kompetencefond tilgår virksomheden.
c. Alle medarbejdere gives ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens for- hold – at deltage i en afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder, og der gives under samme konditioner en ret til at deltage i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at Reddernes Kompetence- fond afholder omkostningerne forbundet hermed. Medarbejderen udbetales løn svarende til den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde væ- ret tale om arbejde på samme tid og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra Reddernes Kompetence- fond tilgår virksomheden.
d. Den enkelte medarbejder har – under fornødent hensyn til virksomhedens for- hold – efter 6 måneders beskæftigelse ret til indtil to ugers frihed (uden løn) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Der kan dog ydes løn, der svarer til 85% af ”sædvanlig overenskomstmæssig løn” svarende til den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne mulighed, at Reddernes Kompe- tencefond afholder omkostningerne forbundet hermed. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra Reddernes Kompetencefond tilgår virksomheden. Ved fortsat beskæftigelse i virksomheden har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret i maksimalt 3 år (6 uger efter 3 år).
e. Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at del- tage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 4 ugers varighed, inden for f.eks. arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), forberedende voksenundervisning (FVU) eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden. Kursusdelta- gelsen skal finde sted i opsigelsesperioden. Udgifterne til kursus, herunder løn og deltagerbetaling kan afholdes af Reddernes Kompetencefond. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.
f. Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn
– til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forbe- redende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for ind- vandrere. Herudover har medarbejderne ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vejledning og screening hos godkendte udbydere af uddannelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales sædvanlig overens- komstmæssig løn, jf. litra c. Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra Reddernes Kompetencefond og eventuel løntabs- godtgørelse, f.eks. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Note: Se Protokollat 18. Fremtidens kompetencebehov.
Stk. 4. Friuge
Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 9 må- neder, har jf. nedenfor, ret til en friuge, der planlægges svarende til en ferieuge i overensstemmelse med de enkelte vagtordninger samt ”Retningslinjer vedrørende tilrettelæggelse af ferie og friugen”, der er fastsat af virksomheden.
Der ydes fuld løn i friugen.
Sommerperioden for afvikling af friugen løber fra 25. april til 7. oktober. Vinter- perioden løber fra 8. oktober til 24. april. Friugen skal afvikles i tilknytning til en ferieafholdelse. Afvikling af ferie og friuge finder i det ene år sted ved afvikling af 3 + 1 uge i sommerperioden og 2 uger i vinterperioden for halvdelen af medar- bejderne. Den anden halvdel af medarbejderne afvikler 3 uger i sommerperioden og 2 + 1 uge i vinterperioden. Næste år afvikles modsat osv.
For døgnvagten udløses i stedet for friugen 3 døgn, der afvikles med 1 døgn i sommerperioden og 2 døgn i vinterperioden.
Anden afvikling af ferien kan aftales med den enkelte medarbejder, jf. Ferieloven, hvilket tilsvarende kan ske for friugen.
I tilfælde af fratræden skal ikke-afholdt friuge afvikles i opsigelsesperioden. Fin- der afvikling ikke sted, udbetales i stedet fuld løn.
I tilfælde af opsigelse fra virksomhedens side kan friugen ikke varsles til afhol- delse i opsigelsesperioden.
§ 6. Seniorordning
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at an- vende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at kon- vertere hele eller dele af pensionsbidraget, jf. § 11, til seniorfridage. Der kan mak- simalt konverteres så stor en del af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bi- drag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag overføres til medarbejderens særlige opsparing.
Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virk- somheden.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende øn- sker at konvertere. Endvidere skal medarbejderen inden for samme frist give be- sked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det føl- gende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår medmindre andet aftales. Konverteringen sker fra og med den måned, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejderne i månedslønnen inklusive alle faste løndele samt genetillæg for den vagt, friheden vedrører, og betales i ste- det et beløb fra særlig opsparing. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. Ved vagter med en længere varighed, foretages en forholdsmæssig beregning.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af friuge, jf. § 5, stk. 4.
Ved kalenderårets udløb opgøres saldoen på særlig opsparing og et evt. restbeløb indbetales til medarbejderens pensionsordning som et ekstra egetbidrag, jf. § 11, stk. 5.
Ved fratræden udbetales eventuelt restbeløb på særlig opsparing.
Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage á 7,4 timer pr. kalenderår – for skif- tevagter et forholdsmæssigt antal. Den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virksomheden.
§ 7. Ferie
I henhold til Xxxxxxxxxx gives der ferie med løn samt et ferietillæg. Ferietillægget udgør 2,5% af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår. Ved fratræden beregnes feriegodtgørelse med 12,5% af den ferieberettigede løn. Xxxxx gives i henhold til Xxxxxxxxxx.
For liggende sygetransport se D. Liggende sygetransport, § 3, stk. 9, litra a. For siddende persontransport se E. Siddende persontransport, § 4, stk. 4.
For assistance se F. Assistance, § 9, stk. 1.
Ferietillægget udbetales sammen med lønnen for april måned.
Medarbejderne kan ikke forud for et optjeningsårs begyndelse kræve feriegodt- gørelse af lønnen i dette optjeningsår, dvs. Ferielovens § 14, stk. 2 gælder ikke mellem parterne.
På alle andre områder er Xxxxxxxxxx samt dertil hørende administrative bestem- melser i øvrigt gældende parterne imellem, herunder at der indbetales feriegodt- gørelse ved fratræden efter fradrag af beregnet A-skat for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilket lønmodtageren ved sin fra- træden endnu ikke har holdt ferie.
Ved overgang fra deltidsansættelse til fuldtidsansættelse foretages der ikke løn- træk under afholdelse af ferie.
§ 8. Særlig opsparing
Der opspares særlig opsparing af den ferieberettigede løn som følger:
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
2,7% | 3,4% | 4,0% |
I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse og ferietillæg.
Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden op- gøres saldoen og beløbet udbetales.
For liggende sygetransport se D. Liggende sygetransport, § 3, stk. 9, litra a. For siddende persontransport se E. Siddende persontransport, § 3, stk. 8.
For assistance se F. Assistance, § 4, stk. 10.
§ 9. Jobbeklædning
Jobbeklædning og jobbeklædningsgenstande med videre ydes i henhold til virk- somhedens jobbeklædningsregulativ. Jobbeklædning og jobbeklædningsgenstan- de med videre forbliver virksomhedens ejendom.
§ 10. Tryghedsbestemmelser
Stk. 1. Parterne er enige om at tilstræbe størst mulig tryghed i ansættelsen.
Stk. 2. Der gælder nedennævnte opsigelsesvarsler.
Der gælder dog særlige tryghedsbestemmelser for siddende persontransport. Se
E. Siddende persontransport, § 7.
Stk. 3. I prøveåret
Det første ansættelsesår er et prøveår begrundet med et ønske fra overenskomstens parter om at få ansat de bedst kvalificerede medarbejdere.
a. Inden og senest ved prøveårets udgang skal der tages stilling til fastansættelse (forbliven i virksomheden). Afgørelsen herom træffes af stationens uddannel- sesudvalg bestående af stationsleder, de tekniske ledere, der har med uddannel- sen at gøre, samt tillidsrepræsentanten. Samme udvalg har ansvaret for, at det i prøvetiden krævede vedrørende tjeneste og uddannelse efterleves, og udvalgets enkelte medlemmer har således mulighed for at gøre indsigelse, såfremt kra- vene ikke efterkommes.
b. Udvalget afholder personlig samtale efter 6 måneders ansættelse.
c. Ved afskedigelse inden for prøveåret har den pågældende ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen.
d. I prøveåret gælder der et gensidigt opsigelsesvarsel på én måned til den 1. eller den 15. i en måned at regne.
Stk. 4. Efter prøveårets udløb
Efter prøveårets udløb gælder følgende opsigelsesvarsel for fastansatte medarbej- dere:
Et varsel på: Inden udløbet af:
• 3 måneder 2 år og 9 måneder
• 4 måneder 5 år og 8 måneder
• 5 måneder 8 år og 7 måneder
• 6 måneder Herefter
De af overenskomsten omfattede medarbejdere er uanset beskæftigelsens længde altid berettiget til at fratræde med 1 måneds varsel, med mindre der er truffet sær- lig aftale om forlænget opsigelse.
Inden afskedigelse af personlig karakter kan finde sted, skal der gives en skriftlig advarsel. Det skal af advarslen fremgå, at gentagelse af det forhold, som har med- ført advarslen, vil kunne medføre afskedigelse. Tillidsrepræsentanten inddrages, inden der gives skriftlig advarsel.
Ved enhver afskedigelse kan den pågældende begære skriftlig oplysning om grun- den til afskedigelsen.
Hvis der skal reduceres i medarbejderstyrken inden for et arbejdsområde i en re- gion, vil kvalifikationer i relation til de opgaver, der fremover skal udføres, blive lagt til grund ved vurderingen af den fremtidige bemanding. Udgangspunktet er bemandingen i regionen. Andet kan aftales lokalt. Blandt medarbejdere med lige kvalifikationer sker reduktioner efter et anciennitetsprincip, således at medarbej- dere med lav overenskomstanciennitet opsiges før medarbejdere med højere over- enskomstanciennitet.
I en situation med reduktioner har medarbejderen ret til optagelse i den centrale jobbank i virksomheden. Jobbanken omfatter medarbejdere, som ønsker en fortsat tilknytning til virksomheden, med minimum 1 års anciennitet på opsigelsestids- punktet, medmindre andet aftales. Der skal samtidig ske en individuel kompeten- ceafklaring af medarbejderen med henblik på at afdække den enkeltes kompeten- cer i forhold til de jobfunktioner, som medarbejderen måtte have interesse i. Til- lidsrepræsentanten medvirker ved kompetenceafklaringen, såfremt medarbejde- ren ønsker det.
I forbindelse med den individuelle kompetenceafklaring skal man være opmærk- som på, om der i kraft af eksisterende overenskomstbestemmelser kan iværksæt- tes nødvendig omskoling f.eks. via Reddernes Kompetencefond.
Såfremt en medarbejder i xxxxxxx søger en ledig stilling, har medarbejderen ret til at komme til ansættelsessamtale. Såfremt medarbejderen er kvalificeret til stil- lingen, har medarbejderen fortrinsret frem for en ansøger, som ikke i forvejen er ansat i virksomheden, såfremt der er tale om en ansættelse inden for overenskom- stens dækningsområde.
De nærmere vilkår for jobbanken følger de af Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) fastlagte retningslinjer.
Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virk- somhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under for- nødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i A- kassen/fagforeningen.
Stk. 5. Fratrædelsesgodtgørelse
Funktionærlovens § 2 a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende ved opsigelser fra virksomhedens side.
Stk. 6. Kollektiv ulykkesforsikring
Medarbejderne er dækket af den af virksomheden tegnede kollektive ulykkesfor- sikring.
§ 11. Pension
Stk. 1. Medarbejderne er omfattet af en arbejdsmarkedspension, hvortil der af den skattepligtige løn (bortset fra ferietillægget jf. § 7) indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende medarbejder fylder 67 år, betales følgende:
Arbejdsgivers bidrag | 8,0% |
Medarbejders bidrag | 4,0% |
Samlet bidrag | 12,0% |
Stk. 2. Ordningen omfatter medarbejdere over 18 år og med 9 måneders ancien- nitet. For EUD-elever er aldersgrænsen 20 år. Kravet til anciennitet bortfalder dog, hvis medarbejderen ved ansættelsen allerede er omfattet af en arbejdsmar- kedspension.
Stk. 3. Medarbejdere, der som følge af efterløn eller pensionering fratræder virk- somheden, og efterfølgende ansættes som timelønnede medarbejdere, får udbetalt arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen.
Stk. 4. Pensionsbidrag under barselsorlov
Med henblik på at forøge kvindelige medarbejderes samlede pensionsindbetaling, indbetales under de 14 ugers barselsorlov et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør
Pr. time Pr. måned
Arbejdsgivers bidrag | kr. | 8,50 | kr. | 1.360,00 |
Medarbejders bidrag | kr. | 4,25 | kr. | 680,00 |
Samlet bidrag | kr. | 12,75 | kr. | 2.040,00 |
Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid.
Stk. 5. Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbe- taling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, her- under anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.
Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uved- kommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.
§ 12. Fonde
Stk. 1. Uddannelses- og kompetencefonde
Til Reddernes Uddannelsesfond betaler virksomheden kr. 10,00 pr. måned pr. an- sat.
Der skal, jf. E. Siddende persontransport, § 6, ikke ske indbetaling til ovennævnte fonde for medarbejdere ansat under E. Siddende persontransport.
Desuden indbetales til Reddernes Kompetencefond kr. 780,00 pr. år pr. ansat.
Vedtægterne for de to fonde godkendes af virksomheden og 3F’s Transportgrup- pe/Chaufførernes Fagforening, København.
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannel- sesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt
for overenskomstparterne, virksomheden og/eller medarbejderne, bortfalder Red- dernes Kompetencefond, som nævnt i afsnit 2.
Stk. 2. DA/LO Udviklingsfonden
Til DA/LO Udviklingsfonden betaler virksomheden det til enhver tid fastsatte be- løb mellem DA/LO.
Stk. 3. Reddernes Aktivitetskonto
Til Reddernes Aktivitetskonto betales 20% af det til enhver tid fastsatte beløb mellem DA/LO i henhold til stk. 2.
Der skal, jf. E. Siddende persontransport, § 6, ikke ske indbetaling til Reddernes Aktivitetskonto for medarbejdere ansat under E. Siddende persontransport.
Stk. 4. Internationalt arbejde
Til brug for styrkelse af internationalt arbejde, udsendelse af medarbejdere og an- dre aktiviteter indbetaler virksomheden hvert år kr. 0,10 pr. arbejdstime pr. med- arbejder ansat under overenskomsten. Vedtægterne udarbejdes i overensstem- melse hermed, og kontoen forvaltes af en paritetisk sammensat bestyrelse.
Der skal, jf. E. Siddende persontransport, § 6, ikke ske indbetaling for medarbej- dere ansat under E. Siddende persontransport.
Stk. 5. Reddernes Udviklings Sekretariat (RUS)
Bidrag til Reddernes Udviklings Sekretariat udgør årligt kr. 0,48 pr. præsteret ar- bejdstime.
Stk. 6. Reddernes Kvalitetsfond
Til Reddernes Kvalitetsfond indbetales i alt kr. 0,15 pr. præsteret arbejdstime.
Fra 2. kvartal 2017 tilføres kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra 2. kvartal 2018 tilføres kr. 0,25 pr. præsteret arbejdstime.
Virksomheden tilsikrer, at der derudover, med virkning fra 1. marts 2018, tilføres kvalitetsfonden et beløb til dækning af vederlag til tillidsrepræsentanter. Denne ordning gælder så længe der er aftalt vederlag til tillidsrepræsentanter.
Af de indbetalte midler kan virksomheden fra 2. kvartal 2017 tilbagesøge midler svarende til 2,5 øre pr. præsteret time, ligesom 3F’s Transportgruppe/Chauffører- nes Fagforening, København har fuld råderet til på samme tidspunkt at tilbage- søge midler svarende til 2,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2018 sti- ger ovennævnte tilbagesøgning til 5 øre pr. præsteret arbejdstime for såvel virk- somheden som 3F’s Transportgruppe/Chaufførernes Fagforening, København.
Fonden ledes af en bestyrelse, der er paritetisk sammensat og som består af 4 medlemmer.
§ 13. Diverse bestemmelser
Stk. 1. Virksomheden betaler for fornyelse af medarbejdernes erhvervskort.
Stk. 2. Virksomheden betaler for personlige værnemidler.
Stk. 3. Den hidtidige ordning, hvorefter ældre eller tilskadekomne medarbejdere får tildelt den lettere kørsel med énmandsbetjente vogne, skal opretholdes.
§ 14. Tvistigheder
Stk. 1. Hovedaftalen mellem LO og DA af 1973 med senere ændringer er gæl- dende for de af denne overenskomst berørte parter.
Stk. 2. Den senest vedtagne norm for regler for behandling af faglig strid er gæl- dende for de af denne overenskomst berørte parter.
§ 15. Overenskomstens varighed
Denne overenskomst træder i kraft med virkning fra 1. marts 2017 og vil være gældende, indtil den efter forudgående skriftlig opsigelse fra en af parterne med 3 måneders varsel bringes til ophør med udgangen af februar måned, dog tidligst med udgangen af februar måned 2020.
Tillægsaftaler til A. Fællesbestemmelser
Områdereddere og stationsafløsere
§ 1. Generelle bestemmelser
Stk. 1. Virksomheden kan i de enkelte områder ansætte op til 15% områdereddere og stationsafløsere af det samlede antal fastansatte reddere (inkl. områdereddere og stationsafløsere).
Ansættelse kan ske som områderedder (ordinær) og områderedder (fast vagt) samt stationsafløser. Der kan i et område maksimalt være 5% ordinære områdereddere.
Der kan lokalt mellem planlægningschef og fællestillidsrepræsentant aftales hø- jere procentsatser.
Stk. 2. Alle nyansatte medarbejdere, herunder færdiguddannede redderelever, skal ansættes som områdereddere eller stationsafløsere. Der kan lokalt mellem planlægningschef og fællestillidsrepræsentant eller en af disse udpeget aftales an- det.
Medarbejdere, der er ansat 1. marts 2000 eller senere, kan varsles til områdered- dere (fast vagt) eller stationsafløser med et varsel på 3 måneder, med mindre andet aftales med den enkelte medarbejder. Medarbejdere, ansat før 1. marts 2000, kan ved frivillig aftale overgå til at være områdereddere.
En medarbejder kan fungere som områderedder (ordinær) i maksimalt 5 år efter endt elevtid, medmindre andet aftales med den enkelte medarbejder.
Stk. 3
Områdereddere (ordinær) og (fast vagt)
Ansættelse sker i et område, og ansættelsen knyttes til den station i området, hvor områderedderen forventeligt vil få flest afløsninger. Områdereddere er forpligtet til at afløse på denne station samt yderligere 3 nærmere angivne stationer. Æn- dring af stationerne skal ske med overenskomstmæssigt varsel, med mindre andet aftales med den enkelte medarbejder.
Stationsafløser
Ansættelse sker på en station. Stationsafløseren kan afløse på alle vagtformer, der
findes på den pågældende station.
Stk. 4. Områdereddere og stationsafløsere er forpligtet til at afløse på de vagtord- ninger, der findes på den pågældende station. Områdereddere på fast vagt følger stationens mødetider.
Stk. 5. Områdereddere møder på den station, hvor de skal afløse, til stationens normale arbejdstids begyndelse, jf. vagtformen der afløses på. Dette gælder uan- set transportform til stationen (egen bil, virksomhedens bil eller andet).
Stk. 6. Områdereddere kører fra eget hjem til den enkelte station efter en forud fastsat afløsningsplan.
Stk. 7. Planlægningsperioden er 13 uger, og der er på årsplan 4 13-ugers perioder.
Stk. 8. Den station, på hvilken der afløses, betragtes som egen station i relation til spisepause.
Stk. 9. Ved kørsel i egen bil til de enkelte stationer ydes transportgodtgørelse efter statens takster for differencen for kørsel fra eget hjem til den station, ansættelsen er knyttet til, og kørsel fra eget hjem til afløsningsstation.
Stk. 10. Ved ledige faste stillinger på de enkelte stationer skal disse besættes i henhold til virksomhedens personalepolitik.
Stk. 11. En af områdets tillidsrepræsentanter udpeges som talsmand for område- redderne og følger løbende arbejdstilrettelæggelsen for disse.
§ 2. Områdereddere på fast vagt
Stk. 1. Områdereddere på fast vagt kan fungere som afløser og som ekstra mand på stationen.
Stk. 2. Vagtordningen varsles med normalt varsel for vagtændring, jf. dog § 1, stk. 2.
Stk. 3. Såfremt der i 13-ugers planen ønskes foretaget ændring af fremmødestati- onen, kan dette ske uden varsel.
Stk. 4. Ferieafvikling følger den aftalte vagtordning.
Stk. 5. Det kan lokalt aftales, at områdereddere på fast vagt kan afløse på færre
end de i § 1, stk. 3 nævnte stationer, og de pågældende stationer kan ligge i for- skellige områder.
§ 3. Ordinære områdereddere
Stk. 1. Arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 35.45 timer.
Ordinære områdereddere følger Hovedvagt 1. Dagvagt, med mindre andet er plan- lagt.
I arbejdstiden indgår således de på de enkelte vagtordninger aftalte timer (vagter). Der må maksimalt planlægges med 2 effektive nattevagter pr. uge eller 2 døgn- vagter pr. uge eller 1 effektiv nattevagt og 1 døgnvagt pr. uge. Undtaget herfra er afløsning ved akut sygdom eller tilskadekomst, samt hvis der følges en aftalt vagt- ordning med flere ugentlige effektive nattevagter og/eller døgnvagter. Der kan ikke pålægges flere af ovennævnte vagter, men der kan præsteres yderligere ef- fektive nattevagter eller døgnvagter i pågældende uge, såfremt der indgås frivillig aftale mellem den enkelte medarbejder og ledelsen herom.
Arbejdstiden opgøres over en 13-ugers periode. Normperioden andrager 13 uger x 35.45 timer, i alt 464.45 timer.
Udgangspunktet for planlægningen er normperiodens timetal, der dog kan fraviges med 7.30 timer i såvel opad- som nedadgående retning. Denne fravigelse fra norm- perioden tillægges eller fratrækkes den næstfølgende normperiode.
Timer, der ligger under normperioden med fradrag af 7.30 timer (dvs. under 457.15 timer), anses for afskrevet.
En døgnvagt tæller de timer i normperiodens timetal, som fremgår af den enkelte døgnvagtsordning.
Såfremt en 13-ugers periode gennemføres på samme vagtordning, herunder på døgnvagt, anses normtiden for opfyldt.
Stk. 2. Afløsning på døgnvagten
Afregning for afløsning på døgnvagten er reguleret i de enkelte døgnvagtsordninger.
Stk. 3. Områdereddere kan ikke pålægges afløsning Juleaftensdag og Nytårsaftens- dag med henblik på afspadsering af andre medarbejderes optjente timer.
Stk. 4. Frihed efter afløsning
Som udgangspunkt følger områderedderen de fridage og arbejdsdage, som er i den aftalte vagtordning.
I forbindelse med skift fra en turnus til en anden turnus, hvor der er tale om en periode (mere end 1 vagt) gælder følgende:
Vagtordning
Efter en dagvagts- eller en 2-skiftet periode minimum 24 timer fri Efter en 3+2+2-periode minimum 24 timer fri
Efter dag/aftenvagtsperiode minimum 24 timer fri
Efter en DDAA-periode minimum 24 timer fri
Efter en DDN-periode minimum 36 timer fri
Efter en døgnvagtsperiode minimum 24 timer fri
Efter en 3-skiftet periode minimum 24 timer fri
Efter en 3+2+2 med A-vagt periode minimum 24 timer fri
Efter en DN-periode minimum 36 timer fri
Efter afløsning på enkeltstående vagter gælder følgende:
Efter en døgnvagt minimum 24 timer fri
Efter en lang dagvagt minimum 12 timer fri
Efter en kort dagvagt minimum 12 timer fri
Efter en nattevagt minimum 24 timer fri
Efter en aftenvagt (efter kl. 20.00) minimum 24 timer fri
Efter en 3-skiftet vagt minimum 12 timer fri
Stk. 5. Varsel
Ændring i afløsningsplaner skal meddeles områderedderen med 1 måneds varsel.
For så vidt angår ændring af afløsningsplaner i forbindelse med tilskadekomst og pludselig opstået sygdom, skal områderedderen senest kl. 19.00 have meddelelse om det faktiske mødetidspunkt i det efterfølgende døgn. Områderedderen vil dog ikke kunne pålægges sådan tjeneste, såfremt det efterfølgende døgn er en planlagt fridag.
En områderedder kan, i forbindelse med tilskadekomst og pludselig opstået syg- dom efter fremmøde, uden varsel, afløse på andre stationer i området på samme vagtordning, idet det for områdereddere på døgnvagt i ovennævnte situation be- mærkes, at minutregnskabet følger den enkelte uanset på hvilken station i områ- det, afløsning finder sted.
13-ugers planen kan i øvrigt ændres ved aftale mellem ledelsen og den enkelte medarbejder.
Stk. 6. Lør-/søndagsfri
Lør-/søndagsfri defineres som én sammenhængende weekendfrihed med start ved normal arbejdstids ophør fredag, dog senest kl. 20.00. Områderedderen må mak- simalt arbejde 3 weekender i træk, med mindre andet aftales med den enkelte.
Stk. 7. Områdereddere betragtes i feriemæssig sammenhæng som dagvagter.
Såfremt en områderedder påbegynder ferie en fredag, går vedkommende fra tje- neste senest kl. 20.00. I øvrigt følges de almindelige regler for ferieafvikling.
Efter afsluttet ferie om fredagen har områderedderen fri i den tilstødende week- end, hvorfor der ikke kan planlægges vagter i denne.
§ 4. Stationsafløsere
Stk. 1. Arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 35.45 timer.
Stationsafløsere følger Hovedvagt 1. Dagvagt, med mindre andet er planlagt.
I arbejdstiden indgår således de på de enkelte vagtordninger aftalte timer (vagter).
Der må maksimalt planlægges med 2 effektive nattevagter pr. uge eller 2 døgn- vagter pr. uge eller 1 effektiv nattevagt og 1 døgnvagt pr. uge. Undtaget herfra er afløsning ved akut sygdom eller tilskadekomst, samt hvis der følges en aftalt vagt- ordning med flere ugentlige effektive nattevagter og/eller døgnvagter. Der kan ikke pålægges flere af ovennævnte vagter, men der kan præsteres yderligere ef- fektive nattevagter eller døgnvagter i pågældende uge, såfremt der indgås frivillig aftale mellem den enkelte medarbejder og ledelsen herom.
Arbejdstiden opgøres over en 13-ugers periode. Normperioden andrager 13 uger x 35.45 timer, i alt 464.45 timer.
Udgangspunktet for planlægningen er normperiodens timetal, der dog kan fraviges med 7.30 timer i såvel opad- som nedadgående retning. Denne fravigelse fra norm- perioden tillægges eller fratrækkes den næstfølgende normperiode.
Timer, der ligger under normperioden med fradrag af 7.30 timer (dvs. under 457.15 timer), anses for afskrevet.
En døgnvagt tæller de timer i normperiodens timetal, som fremgår af den enkelte døgnvagtsordning.
Såfremt en 13-ugers periode gennemføres på samme vagtordning, herunder på døgnvagt, anses normtiden for opfyldt.
Stk. 2. Afløsning på døgnvagten
Afregning for afløsning på døgnvagten er reguleret i de enkelte døgnvagtsordninger.
Stk. 3. Stationsafløsere kan ikke pålægges afløsning Juleaftensdag og Nytårsaftens- dag med henblik på afspadsering af andre medarbejderes optjente timer.
Stk. 4. Frihed efter afløsning
Som udgangspunkt følger stationsafløseren de fridage og arbejdsdage, som er i den aftalte vagtordning.
I forbindelse med skift fra en turnus til en anden turnus, hvor der er tale om en periode (mere end 1 vagt) gælder følgende:
Vagtordning
Efter en dagvagts- eller en 2-skiftet periode minimum 24 timer fri Efter en 3+2+2-periode minimum 24 timer fri
Efter dag/aftenvagtsperiode minimum 24 timer fri
Efter en DDAA-periode minimum 24 timer fri
Efter en DDN-periode minimum 36 timer fri
Efter en døgnvagtsperiode minimum 24 timer fri
Efter en 3-skiftet periode minimum 24 timer fri
Efter en 3+2+2 med A-vagt periode minimum 24 timer fri
Efter en DN-periode minimum 36 timer fri
Efter afløsning på enkeltstående vagter gælder følgende:
Efter en døgnvagt minimum 24 timer fri
Efter en lang dagvagt minimum 12 timer fri
Efter en kort dagvagt minimum 12 timer fri
Efter en nattevagt minimum 24 timer fri
Efter en aftenvagt (efter kl. 20.00) minimum 24 timer fri
Efter en 3-skiftet vagt minimum 12 timer fri
Stk. 5. Varsel
Ændring i afløsningsplaner skal meddeles stationsafløseren med 1 måneds varsel.
For så vidt angår ændring af afløsningsplaner i forbindelse med tilskadekomst og pludselig opstået sygdom, skal stationsafløseren senest kl. 19.00 have meddelelse om det faktiske mødetidspunkt i det efterfølgende døgn. Stationsafløseren vil dog ikke kunne pålægges sådan tjeneste, såfremt det efterfølgende døgn er en planlagt fridag.
13-ugers-planen kan i øvrigt ændres ved aftale mellem ledelsen og den enkelte medarbejder.
Stk. 6. Lør-/søndagsfri
Lør-/søndagsfri defineres som én sammenhængende weekendfrihed med start ved normal arbejdstids ophør fredag, dog senest kl. 20.00. Stationsafløseren må mak- simalt arbejde 3 weekender i træk, med mindre andet aftales med den enkelte.
Stk. 7. Stationsafløsere betragtes i feriemæssig sammenhæng som dagvagter.
Såfremt en stationsafløser påbegynder ferie en fredag, går vedkommende fra tje- neste senest kl. 20.00. I øvrigt følges de almindelige regler for ferieafvikling.
Efter afsluttet ferie om fredagen har stationsafløseren fri i den tilstødende week- end, hvorfor der ikke kan planlægges vagter i denne.
§ 5. Øvrige forhold
Der henvises endvidere til A. Fællesbestemmelser, Administration af ”Tillægsaf- tale områdereddere og stationsafløsere”.
Administration af ”Tillægsaftale områdereddere og stationsaflø- sere”
Tillægsaftale ”Områdereddere og stationsafløsere” administreres i overensstem- melse med nedenstående regler:
1. Varslingstidspunkt ved sygdom mv.
Der skal varsles så tidligt som muligt og den afledte ændring i vagtplanlægningen skal ske så langt frem i tiden, som oplysningerne om sygdommen tilsiger. Der skal efter sygemeldingens modtagelse foretages en vurdering af sygdommens ka- rakter og forventede varighed sammenholdt med behovet for at få de ”sygdoms- ramte” vagter inddækket og varsel gives herefter til områderedderen.
Det er muligt at flytte en områderedder på fast vagt, efter vedkommende er mødt på vagt.
Ved flytning efter fremmøde skal områderedderen på fast vagt som udgangspunkt afslutte vagten på fremmødestationen, med mindre andet er aftalt med den en- kelte.
Der ydes ikke minuttilskrivning og overtidsbetaling ved hjemtransport.
2. Afløsning med områdereddere
En områderedder/stationsafløser, der er i en afløsersituation og som bliver syg, kan afløses af en anden områderedder/stationsafløser.
Områdereddere på fast vagt kan altid afløses på basisstationen.
Afløsning kan finde sted med både ordinære områdereddere, stationsafløsere og områdereddere på fast vagt. Afløsning skal ske på samme vagtform.
3. Områdereddere på fast vagt fungerer som hovedregel som ekstra mand på ba- sisstationen. Af driftsmæssige grunde kan områderedderen på fast vagt imidlertid også fungere som ekstra mand på sine 3 afløserstationer i en spidsbelastningssi- tuation og ved andre ekstraordinære begivenheder – som for eksempel festival, havnefest og større arrangementer i lokalområdet.
4. Ved raskmeldinger efter kl. 19.00 fastholdes en planlagt vagt den efterfølgende dag for områderedderen/stationsafløseren, og denne optræder da som overtallig på stationen. Sker raskmeldingen derimod før kl. 19.00 kan den ordinære områ- deredder/stationsafløser tages af den planlagte vagt, mens en områderedder på fast
vagt fortsætter i den planlagte vagtrytme dog på sin basisstation med mindre andet aftales.
5. Områdereddere på fast vagt kan ved tilskadekomst og pludselig opstået sygdom kun afløse på egne afløserstationer og ikke i området. Det indebærer, at antallet af afløserstationer begrænses til basisstationen og 3 afløserstationer.
6. Rokering søges undgået gennem støtte fra tillidsrepræsentanter og fællestillids- repræsentanter således, at man undgår en uhensigtsmæssig ”domino”-effekt.
I tilfælde af fortolkningsspørgsmål har Administration af ”Tillægsaftale område- reddere og stationsafløsere” fortrin.
Beregning af antallet af områdereddere og stationsafløsere
Opgørelsen af antallet af områdereddere og stationsafløsere baseres på følgende principper og 3 uafhængige beregningsgrundlag:
B. Ambulance
Medarbejderkategorier: Ambulanceassistenter, Ambulancebehandlere og Para- medicinere.
Procent: 15%.
Ansættelsesformer: Ordinære områdereddere, områdereddere på fast vagt og stationsafløsere.
Timenorm: Ordinære områdereddere og stationsafløsere ansættes med en norm- periode på 13 uger x 35.45 timer = i alt 464.45 timer.
Afløserområde: Kan afløse alle medarbejdere i alle 3 beregningsgrundlag.
Øvrige
Medarbejderkategorier: Reddere.
Procent: 15%.
Ansættelsesformer: Ordinære områdereddere, områdereddere på fast vagt og stationsafløsere.
Timenorm: Ordinære områdereddere og stationsafløsere ansættes med en norm- periode på 13 uger x 37.00 timer = i alt 481.00 timer.
Afløserområde: Kan ikke afløse medarbejdere under B. Ambulance.
B. Ambulance, Tillægsaftale ”Redderelever (EUV og EUD)”
Medarbejderkategorier: EUD-elever og EUV-elever.
Procent: 0%. Ansættelsesform: Ingen. Timenorm: Ingen.
Afløserområde: Ingen.
Regionaluddannelsesudvalg (RUU) for teknisk tjeneste
B. Ambulance, tillægsaftale ”Redderelever (EUD og EUV)” efterleves og fortol- kes i overensstemmelse med det Kommissorium for Regionaluddannelsesudvalg (RUU) for teknisk tjeneste, som blev vedtaget på et møde mellem repræsentanter for overenskomstparterne 12. juni 2001, og som senere er revideret i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2010.
Kommissorium
Opgaver
Det er RUU’s hovedopgave at sikre, at den i forretningsområde Redning vedtagne uddannelsespolitik efterleves i regionen.
I forbindelse hermed skal RUU konkret varetage følgende opgaver:
Elevuddannelser (EUD og EUV)
XXX’x opgave er at sikre, at de i B. Ambulance, tillægsaftale ”Redderelever (EUD og EUV)” aftalte retningslinjer efterleves i regionen.
I forbindelse hermed skal RUU bl.a. sikre udarbejdelse af konkret plan for den enkelte elevs praktikperioder og løbende foretage opfølgning heraf.
Lokaluddannelse og vedligeholdelsesuddannelse
Det er RUU’s opgave at sikre, at der mindst 1 gang om året finder en opgørelse sted af behovet for lokaluddannelse i regionen og i forbindelse hermed at udar- bejde oplæg til konkrete planer for lokaluddannelsens afvikling og fremsende denne til uddannelsesafdelingen.
Øvrige uddannelser
Det er RUU’s opgave at sikre, at der mindst 1 gang om året finder en opgørelse sted af regionens samlede uddannelsesbehov til allerede ansatte medarbejdere i teknisk tjeneste og fremsende denne til uddannelsesafdelingen.
I forbindelse hermed er det bl.a. XXX’x opgave at bistå ved udarbejdelse af planer for uddannelsens afvikling, som muliggør såvel gennemførelsen af uddannelsen som en hensigtsmæssig driftsafvikling.
Det er endvidere RUU’s opgave at sikre, at der i regionen til stadighed er et højt vidensniveau vedrørende uddannelsesmuligheder og vedrørende regionens kon- krete uddannelsesmæssige status, samt løbende at vurdere kvaliteten af gennem- førte uddannelser.
Sammensætning
XXX’x sammensætning er som følger:
• Regionens planlægningschef (formand)
• Fællestillidsrepræsentant (næstformand)
Herudover deltager:
• Regionens redningschef og/eller et antal af ham udpeget ledere
• Et antal fællestillidsrepræsentanter fra regionen eller én af dem udpeget tillids- repræsentant med den fornødne kompetence. En af de deltagende medarbejder- repræsentanter skal være arbejdsmiljørepræsentant
• 1 repræsentant fra uddannelsesafdelingen
Deltagerantallet i de enkelte regioners udvalg:
• 7 deltagere:
• Formand: Planlægningschef
• Næstformand: En fællestillidsrepræsentant
• 2 A-repræsentanter: Redningschef og/eller en af ham udpeget leder
• 2 B-repræsentanter: Fællestillidsrepræsentant og/eller en af dem udpeget, her- under 1 arbejdsmiljørepræsentant
• Repræsentant fra Uddannelsesafdelingen
Det bør tilstræbes, at en uddannelseskoordinator udpeges til en af ledelsesplad- serne i de enkelte udvalg.
RUU kan nedsætte underudvalg til varetagelse af særlige opgaver.
Møder
RUU holder møder kvartalsvis.
Forretningsorden
Der udfærdiges forretningsorden for afholdelse af møder indeholdende retnings- linjer for:
• mødeindkaldelse
• referat
• dagsorden
• formand/næstformands kompetence til sagsbehandling mellem møderne
Afvikling af interne og eksterne kurser i Falck samt AMU- kurser
§ 1. Transporttid
Stk. 1. Transporttid defineres som den tid, hvor medarbejderen er under transport til og fra kursusstedet. Transporttiden kan aldrig overstige tiden, der medgår for nærmeste og mest direkte offentlige transportmiddel eller private transportmiddel (tog/bus/bil). Transporttid beregnes fra hjemadressen og til kursusstedet. Trans- porttid gives ikke, såfremt kurset afvikles på egen station.
Stk. 2. Transporttid udenfor den planlagte arbejdstid er ikke arbejdstid, hvorimod transporttid i den planlagte arbejdstid er arbejdstid og dermed allerede honoreret.
En samlet transporttid på 0.30 time eller derunder pr. transport udenfor den plan- lagte arbejdstid honoreres ikke.
Transporttid herudover honoreres i henhold til overenskomstens bestemmelser om overtidsbetaling og tilskrives afspadseringssaldoen.
Interne og eksterne kurser i Falck
Stk. 3. Ved kurser af flere dages varighed kan medarbejderen efter forudgående aftale med ledelsen dagligt vælge transport mellem kursusstedet og egen bolig, dog under iagttagelse af reglen om medarbejderens egen betaling af 0.30 time hver vej. Den samlede transportomkostning må som hovedregel dog aldrig over- stige værelsesprisen (hotelomkostningen inkl. forplejning og skattefri rejsegodt- gørelse).
Ved internatkurser forudsættes det, at kursisten som hovedregel overnatter på kur- susstedet.
Ved kurser af flere ugers varighed kan kursisten altid vælge hjemtransport i week- enden efter nærværende regler i stk. 1.
§ 2. Transportgodtgørelse
Interne og eksterne kurser i Falck
Stk. 1. Hovedreglen er, at hver enkelt medarbejder får refunderet udgifter ved brug af hurtigste og billigste offentlige transportmiddel (tog/bus/færge/bro).
Stk. 2. Såfremt det er hensigtsmæssigt, vil der i stedet kunne anvendes egen vogn til befordringen. Sådan tjenstlig kørsel kræver forudgående godkendelse af ledel- sen. Det forudsættes, at der søges gennemført størst mulig koordination af med- arbejdernes befordring til og fra kursusstedet.
Såfremt en medarbejder, der stiller bil til rådighed, kører alene i sin bil, vil pågæl- dende blive honoreret med statens takst B.
Såfremt flere medarbejdere kører i samme bil, vil den medarbejder, der stiller bil til rådighed, blive honoreret med statens takst A. Samkørere modtager ikke trans- portgodtgørelse.
Stk. 3. Kilometergodtgørelsen beregnes på vagtbelagte kursusdage kun for det antal kilometer, hvormed transporten overstiger den normalt forekommende kør- sel mellem hjemadresse og station.
Såfremt kursusdagene overstiger de i vagtturnussen normalt forekommende vagt- dage, beregnes kilometergodtgørelse af de overtallige kursusdage for kørsel mel- lem hjemadresse og kursussted.
AMU-kurser
Stk. 4. Transportgodtgørelsen afregnes efter de offentligt gældende retningslinjer for deltagelse i AMU-kurser.
Virksomheden betaler ved kursusdeltagelse, der er krævet af virksomheden, i overensstemmelse med statens regler, nødvendige transportomkostninger, som staten ikke dækker.
Såfremt kursusdeltageren har ret til at modtage et befordringstilskud fra A-kassen, fratrækkes dette beløb i dette transportomkostningsbeløb, efter princippet ”nød- vendige transportomkostninger”.
Nødvendige transportomkostninger svarer til prisen for billigste offentlige trans- portmiddel. Dette betyder, at uanset rejseform, skal kursusdeltageren afregnes med den udgift, som fremkommer ved udfyldelse af vedlagte formular (cirkulære 13/97).
§ 3. Skattefri rejsegodtgørelse
For kursusdeltagelse, der er krævet af virksomheden, og hvor overnatning uden for hjemmet er nødvendig, ydes en skattefri godtgørelse i henhold til statens regler pr. kursusdag og pr. rejsedag. Der stilles enkeltværelse til rådighed.
§ 4. Fortæring
Interne og eksterne kurser i Falck
Stk. 1. I forbindelse med afviklingen af kurser betaler virksomheden fortæring, såfremt der er indlagt spisepause.
Stk. 2. I forbindelse med transport til og fra kurser, hvor transporttiden overstiger 6 timer (ved hjemrejse regnet fra sidste måltid på kursusstedet), ydes refundering af rimelige udgifter til fortæring efter regning.
Stk. 3. Der udbetales som konsekvens heraf ikke i de nævnte tilfælde tillæg for spisepauser eller fortæringsgodtgørelse.
AMU-kurser
Stk. 4. For deltagelse i AMU-kurser afregnes fortæring efter de offentlig gæl- dende retningslinjer. Til elever, der ikke er indkvarteret, yder virksomheden beta- ling for frokost.
§ 5. Fratræden af vagt
Stk. 1. Fratræden af vagt skal ske minimum 11 timer plus den medgåede trans- porttid før kursusstart. Det kan dog med den enkelte medarbejder aftales, at tiden kan reduceres til 11 timer.
Stk. 2. Såfremt medarbejderen skal fratræde under en planlagt vagt som konse- kvens af ovenstående, kan ledelsen vælge, at vagten ikke afholdes.
§ 6. Tiltræden af vagt
Stk. 1. Tiltræden af vagt skal ske minimum 11 timer plus den medgåede trans- porttid efter kursusafslutning. Det kan dog med den enkelte medarbejder aftales, at tiden kan reduceres til 11 timer.
Stk. 2. Såfremt medarbejderen skal tiltræde under en planlagt vagt som konse- kvens af ovenstående, kan ledelsen vælge, at vagten ikke afholdes.
Stk. 3. Såfremt der er tale om ugekurser fra mandag til og med fredag, tiltrædes vagten tidligst mandag ved normal arbejdstids begyndelse. Andet kan dog aftales mellem ledelsen og medarbejderen.
§ 7. Kursustid
Stk. 1. Kursustid er arbejdstid, og kursustid defineres som den planlagte kursustid på kursusstedet ekskl. spisepauser.
Stk. 2. Kursustidens placering under kursusafholdelse fastlægges af ledelsen in- denfor dagarbejdstiden (kl. 07.00 til kl. 18.00). Særlige forhold kan dog betinge, at kurset skal finde sted på et andet tidspunkt.
§ 8. Opgørelse af arbejdstiden
Stk. 1. Arbejdstiden defineres i henhold til overenskomstens vagtordninger, her- under indgåede lokalaftaler.
Stk. 2. Som udgangspunkt afvikles kurserne i den allerede planlagte arbejdstid. Der kan planlægges kursusafvikling på fridage. Der ydes sædvanlig overtidsbeta- ling herfor.
Stk. 3. Såfremt kursusafviklingen kræver ændring i den allerede planlagte ar- bejdstid, kan dette ske med et varsel på en måned eller et kortere varsel, som følger af kundekrav i forbindelse med den pågældende uddannelsesaktivitet. Såfremt kortere varsel ikke er aftalt mellem ledelsen og medarbejderen eller følger af kun- dekrav, ydes overtid.
Stk. 4. Fra tidspunktet, hvor vagten fratrædes, og til tidspunktet hvor vagten til- trædes, opgøres timerne for de oprindeligt planlagte vagter. Timerne opgøres ekskl. spisepause.
Arbejdstiden for en døgnvagt er fastsat i den enkelte døgnvagt, hvortil der henvi- ses.
Timerne kan for døgnvagten deles i 2 med skæringspunkt ved beredskabstidens start, hvor de effektive timer tæller 7.45 timer.
Stk. 5. Herefter opgøres den præsterede kursustid, jf. § 7. Såfremt medarbejderen har beredskab i spisepausen, tillægges kursustiden 0.15 time (normaltid) pr. spi- sepause.
Stk. 6. Såfremt kursustiden i stk. 5 overstiger arbejdstiden i stk. 4, tillægges de overskydende timer medarbejderens afspadseringssaldo time for time.
Stk. 7. Såfremt arbejdstiden i stk. 4 overstiger kursustiden i stk. 5, fratrækkes timerne i medarbejderens afspadseringssaldo time for time.
Stk. 8. Der skal tilstræbes en planlægning, som så vidt muligt er neutral i forhold til stk. 6 og stk. 7.
§ 9. EUD/EUV-elever
For EUD/EUV-elever gælder kun §§ 5 og 6.
§ 10. Aftalens omfang
Nærværende aftale omfatter ikke de i A. Fællesbestemmelser, § 3, stk. 8 nævnte brandøvelser.
Instruktørvirksomhed, herunder ambulancesupervisorer
§ 1. Udvælgelse af instruktører og ambulancesupervisorer
Stk. 1. Instruktører kan udvælges blandt alle medarbejdere omfattet af overens- komsten.
Stk. 2. Udvælgelse finder sted efter opslag. Planlægningschef og fællestillidsre- præsentant indstiller i enighed de pågældende til instruktøruddannelse.
Instruktørerne udvælges blandt de medarbejdere, der nyder den nødvendige tillid og anseelse blandt de ledere og kolleger, der skal undervises.
Kandidater skal være villige til at gennemgå de nødvendige prøver og den nød- vendige uddannelse.
§ 2. Undervisningstyper (definitioner)
Stk. 1. Tjenstlig undervisning
Tjenstlig undervisning defineres som undervisning, der foregår i eget driftsom- råde af ansatte.
Eksempelvis:
• Stationsøvelser, såsom bådøvelser, brandøvelser, gennemgang af materiel og udstyr, redningsøvelser, sidemandsoplæring (herunder oplæring af nye medar- bejdere), demonstrationer, rundvisning og PR.
• Stationsforpligtelser, såsom foredrag/orientering i henhold til redningsabonne- ment for kommuner og amtskommuner.
Stk. 2. Instruktørvirksomhed
Instruktørvirksomhed defineres som undervisning, der ikke er tjenstlig undervis- ning.
a. Ved intern instruktørvirksomhed forstås undervisning i virksomhedsregi, som ligger uden for den tjenstlige undervisning.
Eksempelvis:
• Introduktionskursus
• Grunduddannelse, brand
• Godkendt ambulanceuddannelse
• Fællesøvelser og repetitionskurser i ambulance, brand og redning afviklet på uddannelsesafdelingens foranledning.
b. Ved ekstern instruktørvirksomhed forstås undervisning afholdt af virksomhe- den for diverse kundegrupper, hvor undervisning er en del af abonnementet, eller hvor virksomheden kan opkræve et vederlag fra kunden.
Eksempelvis:
• Diverse førstehjælpsuddannelser
• Branduddannelse
• Speciel uddannelse i brug af udstyr m.m.
Stk. 3. Timelærere
Ved timelærere forstås undervisere/instruktører, der selv har skabt kontakt til un- dervisningsstedet.
Eksempelvis:
• Landtransportskolen
• AMU-center
• EU-landtransport
• Statens Brandskole
• Kurser via distriktsbrandinspektører
• Tekniske skoler
• Beredskabsstyrelsens skoler
Timelærerne modtager det undervisningstillæg, som udbetales af pågældende un- dervisningssted i henhold til herfor gældende regler. Da sådan undervisning er i virksomhedens interesse, ydes der den fornødne tjenestefrihed uden løn efter af- tale med planlægningschefen.
§ 3. Instruktørtillæg
Stk. 1. Det beregnede instruktørtillæg er inkl. rejse- og forberedelsestid. Dog ydes der for daglig transporttid uden for eget driftsområde for transporttid udover 1 time beregnet mellem hjem og undervisningssted erstatningsfrihed (time for time). Der ydes rejsegodtgørelse efter virksomhedens sædvanlige retningslinjer, der følger statens regler. Ved godkendt kørsel i egen vogn ydes instruktører godt- gørelse efter sats A.
Stk. 2. Ved deltagelse i møder og samlinger, der er nødvendige for undervisnin- gens udførelse, ydes der kompensation i form af erstatningsfrihed.
Stk. 3. Den tjenstlige undervisning er en del af arbejdet og honoreres ikke. Tjenst- lig undervisning finder som udgangspunkt sted i arbejdstiden. Såfremt den tjenst- lige undervisning finder sted i fritiden, honoreres der med overtid.
Stk. 4. Tillæg for intern instruktørvirksomhed
a. Der betales et undervisningstillæg, der pr. time udgør
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
kr. 228,90 | kr. 231,40 | kr. 233,90 |
Såfremt instruktionen foregår i tjenestetiden, fratrækkes et beløb svarende til timelønnen for pågældende vagtrytme, udregnet på månedsbasis som 1/160-del af den pågældendes vagtturnus.
Alternativt kan det aftales, at instruktøren afspadserer, idet en instruktionstime udløser 0.36 time i tidstillæg.
b. Det kan mellem driftsområde, uddannelsesafdeling og instruktør aftales, at in- struktøren overgår til en fleksibel vagtform med afløsning efter bestemmelserne for områdereddere. Det skal her pointeres, at den fleksible arbejdsform skal afta- les, og det skal endvidere præciseres, at instruktørerne ikke kan benyttes akut i henhold til områderedderaftalen, men at hele perioden skal planlægges med hen- holdsvis undervisning og vagter i driften. 13-ugers planen kan alene ændres, hvis dette kan begrundes i uddannelsesmæssige forhold. Undervisningsforløbet skal planlægges over mindst 13 uger. Normtiden over de 13 uger er 464.45 timer.
Instruktøren modtager i perioden døgnvagtsløn.
Undervisningshonoraret udbetales jf. ovenfor, eller der kan i stedet aftales afspad- sering, idet én undervisningstime udløser 0.36 time i tidstillæg.
Stk. 5. Ekstern instruktørvirksomhed
Der betales et instruktørtillæg svarende til den til enhver tid gældende sats for undervisning via Dansk Røde Kors.
Foregår undervisningen i tjenestetiden, foretages modregning som nævnt under stk. 4, litra a.
Rådighedstjeneste (5 minutters brand)
§ 1.
Stk. 1. I henhold til § 1 i A. Fællesbestemmelser kan der uden for de overens- komstmæssige vagtordninger indgås frivillig aftale om rådighedstjeneste for de af overenskomsten omfattede medarbejdere vedrørende deltagelse i brandbered- skab, udrykning til og arbejde på brand- og katastrofesteder samt uheld med far- lige stoffer, jf. Beredskabsloven.
Stk. 2. Der indgås særskilt aftale om nævnte rådighedstjeneste med de enkelte medarbejdere (brandmænd), som knyttes til en station med brandslukning.
§ 2.
Stk. 1. Virksomheden kan bringe rådighedstjenesten til ophør med 1 måneds var- sel, såfremt vedkommende uden for tjenesten pådrager sig en sygdom eller skade, der gør den pågældende uegnet til at stå til rådighed som brandmand.
Stk. 2. Såfremt der skiftes bopæl eller arbejdsplads, og dette medfører, at medar- bejderen ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde betingelserne for fremmøde ved brand, betragtes rådighedstjenesten som ophørt fra tidspunktet for flytningen.
Stk. 3. Ved udeblivelse fra øvelser, jf. § 5 eller hjemmevagt, jf. gældende bestem- melser om øvelser og grunddannelse mv. for deltidsbeskæftigede brandmænd M/K i provinsen, § 4, stk. 2, uden lovlig anmeldt forfald kan medarbejderens af- tale om rådighedstjeneste tages op til overvejelse. Der er mellem parterne enighed om, at de nævnte forhold udgør en væsentlig misligholdelse af aftalen.
Ved gentagne udeblivelser i øvrigt kan aftalen om rådighedstjeneste ligeledes ta- ges op til overvejelse.
Stk. 4. Som lovligt forfald regnes kun varslet ferie og sygdom.
§ 3.
Stk. 1. Efter tilkaldelse skal medarbejderen uopholdeligt give fremmøde på stati- onen.
Stk. 2. Medarbejderen udstyres med tilkaldeanordninger (radio), således at ved- kommende kan tilkaldes i tilfælde af brand.
Stk. 3. Medarbejderen er forpligtet til i rådighedstjenesten at have alarmapparatet tilsluttet og til at bære det i videst muligt omfang, ligesom medarbejderen er for- pligtet til at opbevare det omhyggeligt.
§ 4.
Stk. 1. Xxxxxxxx for vagttjeneste med videre sker i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser om løn- og vagttjeneste for deltidsbeskæftigede brand- mænd M/K i provinsen.
Indplacering finder sted i henhold til anciennitet som redder.
§ 5.
For så vidt angår øvelser (12 årlige øvelser á 2 timer), grunduddannelse og øvrige kurser henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser om øvelser og grund- dannelse mv. for deltidsbeskæftigede brandmænd M/K i provinsen.
Holdledere
§ 1. Aftalens parter
Stk. 1. Nærværende tillægsaftale er indgået mellem 3F og Dansk Erhverv Ar- bejdsgiver for Falck Danmark.
Stk. 2. Aftalen er indgået med det formål at skabe grundlaget for, at medarbejdere kan fungere som holdledere i forbindelse med virksomheden aftaler om brand- slukning.
§ 2. Definition af holdleder
En holdleder defineres som 1. mand på et slukningstog, som pålægges det ansvar, der i henhold til Beredskabslovens bestemmelser gælder for holdledere på et brandsted og ved klargøring af brugt materiel.
§ 3. Stationer med øjeblikkelig brand
Stk. 1. På stationer med øjeblikkelig brand (1-minuts brandvæsen) kan medarbej- dere fungere som holdledere i arbejdstiden, f.eks. hvor udrykningslederen er op- taget af andre opgaver.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor en af de vagthavende medarbejdere udpeges som hold- leder, suppleres vagtholdet til brand op med en anden medarbejder.
Stk. 3. Honorar
De holdledere, der ikke deltager i hjemmevagtsordninger, jf. § 4, stk. 3, får et særligt løntillæg. Tillægget udgør pr. måned kr. 249,01.
Dette tillæg udbetales til alle, der har holdlederuddannelsen, og som på forhånd er udpeget til at kunne træde ind som holdleder.
§ 4. Øvrige brandstationer
Stk. 1. På brandstationer uden forpligtelse til øjeblikkelig brandudrykning (5-mi- nuts brandvæsen) samt på 2. eller 3. slukningstog på stationer med øjeblikkelig brandslukning kan det være nødvendigt at operere med holdledere på tilkaldevagt,
der enten alene eller i samarbejde med andre personalegrupper varetager holdle- derforpligtelsen.
Stk. 2. Organisationsaftale
Da hjemmevagtsordninger i kombination med de for virksomheden gældende vagtordninger kan medføre nogle problemer i relation til f.eks. arbejdsmiljølov- givningen, er der indgået en tillægsaftale om hviletid og fridøgn, jf. A. Fællesbe- stemmelser, tillægsaftale ”Hviletid/fridøgn”.
Stk. 3. Hjemmevagt
Holdlederen tilrettelægger i samarbejde med de øvrige holdledere på stationen en vagtplan, hvoraf det fremgår, hvorledes stationen er dækket ind med holdledere alle døgnets timer året rundt.
Det årlige antal vagter kan, uanset holdlederdækningen på stationen i øvrigt, ikke overstige 1/3 af årets 365 døgn.
a. I forbindelse med de konkrete brandudrykninger er det alt andet lige den hold- leder, der er til stede på stationen, der fungerer som holdleder på slukningsto- get, uanset om holdlederen på hjemmevagt giver møde.
b. Under alle omstændigheder skal stationens ambulanceberedskabsforpligtelser indgå i vagtcentralens dispositioner.
c. For hjemmevagter betales et fast honorar pr. måned kr. 1.737,43.
d. For beskæftigelse som holdleder uden for normal vagttjeneste samt ved tilkal- delse, ydes der betaling svarende til den til enhver tid gældende dagvagtstime- løn + 60%.
e. Tilkaldelse afregnes i henhold til overenskomsten.
§ 5. Udvælgelse til holdleder
Stk. 1. Udvælgelse til uddannelse som holdleder foretages blandt de medarbej- dere, der opfylder følgende betingelser:
a. Har interesse for og evner til holdlederopgaven.
b. Har bopæl i en så tilpas afstand fra stationen, at virksomheden forpligtelse til at rykke ud inden for et givet tidsinterval kan opfyldes.
c. Nyder respekt blandt kollegerne på stationen.
Blandt relevante emner indstiller stationslederen i enighed med tillidsrepræsen- tanten den eller de udvalgte personer til uddannelsen.
Stk. 2. Såfremt der ikke på stationen er medarbejdere, der kan eller vil fungere
som holdledere, skal det undersøges, om der blandt de øvrige fuldtidsbeskæfti- gede medarbejdere er interesse for jobbet, og såfremt dette er tilfældet, og de i øvrigt opfylder ovennævnte betingelser, tilbydes de jobbet.
Stk. 3. Såfremt ovennævnte fremgangsmåde ikke fører frem til et tilstrækkeligt antal holdledere, kan jobbet varetages af de deltidsbeskæftigede brandmænd.
§ 6. Uddannelse af reddergruppen
Stk. 1. Tillægsaftalen indebærer, at flere medarbejdere vil blive uddannet som holdledere.
Stk. 2. For hver brandstation skal der udarbejdes en uddannelsesplan, der skal medvirke til en langsigtet planlægning af holdlederuddannelsen.
Stk. 3. Imidlertid vil der i princippet ikke for nuværende blive uddannet medar- bejdere til holdledere på de brandstationer, der i forvejen råder over en tilstræk- kelig holdlederdækning.
§ 7. Funktionstid
Stk. 1. En holdleder er forpligtet til at fungere som sådan, på vilkår som anført i denne aftale i en periode på mindst 6 måneder efter endt uddannelse.
Stk. 2. Herefter kan holdlederen opsige funktionen med 3 måneders varsel til ud- gangen af en måned.
Stk. 3. Dette krav bortfalder dog ved fratræden fra virksomheden eller ved for- flyttelse, hvor de i A. Fællesbestemmelser, § 10 anførte opsigelsesvarsler er gæl- dende.
§ 8. Forsikringer
Virksomheden tegner for egen regning de nødvendige forsikringer.
Hviletid/fridøgn
Aftalen er kun gældende for medarbejdere i forbindelse med deres virke som del- tidsbrandmænd og holdledere.
Udgangspunktet for tilkald til brand er, at brandmanden møder umiddelbart efter at være blevet tilkaldt, og såfremt der er tale om tilkald inden for en planlagt vagt- turnus, og denne er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelsen, § 9, vil der normalt ikke opstå problemer i relation til §§ 5 og 6 i bekendtgørelsen af 15. august 1980, nu §§ 16 og 17 i bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 vedrørende hvi- letid/fridøgn samt Arbejdsmiljøloven, § 50.
Med henblik på at imødegå eventuelle overskridelser af de gældende hviletids- og fridøgnsregler, skal der indgås følgende aftale:
Rådighedstjeneste
1. Ved tilkald som deltidsbrandmand forud for egen vagttjeneste skal der sikres den enkelte en hviletid på minimum 8 timer imellem indsatsens afslutning og fremmøde til normal vagttjeneste, alt i henhold til bekendtgørelsen, § 5, stk. 2 og 3.
2. Påbegyndes eller afsluttes indsatsen som deltidsbrandmand mindre end 2 timer forud for egen vagttjeneste, eller afsluttes indsatsen ind i normal vagttjeneste, fortsætter dagvagter og skiftevagter direkte på normal vagttjeneste, indtil den normale arbejdstid ophører, dog kan der maksimalt arbejdes 13 timer fra ind- satsens begyndelsestidspunkt til arbejdstidens ophør.
3. Påbegyndes og afsluttes indsatsen som deltidsbrandmand i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 05.00 forud for egen vagttjeneste, møder man ind i normal vagt- tjeneste, tidligst 8 timer efter indsatsens afslutning/hjemkomst til stationen. Vagttjenesten fortsætter herefter indtil den normale arbejdstid ophører.
4. Ovennævnte normale mødetider tager udgangspunkt i kl. 07.00, men forskyd- ninger i forhold til dette mødetidspunkt kan tilpasses de enkelte dag- og skifte- vagtsordninger.
Omlægning af ugentligt fridøgn
Har en medarbejder rådighedstjeneste i hjemmet, kan det ugentlige fridøgn om- lægges i henhold til bekendtgørelsen, § 6.
En medarbejder, der er på døgnvagtsturnus, kan ikke indgå i en planlagt vagttur- nus som deltidsbrandmand på sit 1. fridøgn. Tillægsaftalen er indgået i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 vedrørende hviletid og fridøgn, §§ 10, 11, 17 og 18, nu bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 §§
18, 19, 25 og 26.
Udlandsarbejde
§ 1. Aftalens område
Stk. 1. Tillægsaftalen dækker løn-, arbejds- og tjenesteforhold for medarbejdere, som udfører arbejde i udlandet.
Stk. 2. Tillægsaftalen dækker det arbejde, der er omfattet af Redderoverenskomst for Provinsen.
§ 2. Arbejdstid
Stk. 1. Såfremt arbejde i udlandet kan gennemføres uden en samlet hvileperiode, jf. stk. 4, gælder Redderoverenskomst i Provinsen med tilføjelse af det under § 4 nævnte, og medarbejderne forbliver på deres respektive vagtordninger.
Stk. 2. Ved hjemkomst fra en udlandstur, der har krævet 1 samlet hvileperiode, jf. stk. 4, har medarbejderen fri de følgende 11 timer. Herefter indtræder medar- bejderen i sin sædvanlige vagtrytme. Hvis genindtrædelsen sker på en nattevagt, og mødetidspunktet falder efter kl. 00.00, bortfalder vagten.
Stk. 3. Ved hjemkomst fra en udlandstur, der har krævet mere end 1 samlet hvi- leperiode, jf. stk. 4, har medarbejderen fri de følgende 11 timer samt yderligere 1 døgn regnet fra udløbet af de 11 timer. Herefter indtræder medarbejderen i sin sædvanlige vagtrytme.
Hvis genindtrædelsen sker på en nattevagt, og mødetidspunktet falder efter kl. 00.00, bortfalder vagten.
Stk. 4. Den daglige køretid, pauser og hviletid følger de internationale regler, hen- holdsvis EU-forordninger og AETR-regler.
De medarbejdere, der udfører udlandsarbejde, skal grundigt instrueres om de in- ternationale køre-/hviletidsbestemmelser.
Stk. 1. Medarbejderen oppebærer • pr. døgn | kr. | 2.240,52 |
• pr. påbegyndt halve døgn | kr. | 1.120,26 |
bortset fra den i § 2, stk. 1, beskrevne situation.
Stk. 2. Medarbejderen overgår til det i stk. 1 nævnte døgnbetalingsbeløb fra det tidspunkt, hvor medarbejderen forlader stationen og påbegynder udlandsturen.
De resterende timer fra turens start (forlader stationen) til normal arbejdstids op- hør indgår i denne døgnbetaling.
Stk. 3. Der udbetales derudover en rejsegodtgørelse pr. hele døgn på kr. 150,00. Godtgørelsen ydes som skattefri godtgørelse i henhold til Statskattedirektoratets regler herom.
Stk. 4. Der ydes udover de i stk. 1 til 3 nævnte beløb ingen overtidsbetaling, ud- stationeringsgodtgørelse eller betaling for spisepauser, herunder forskudte spise- pauser.
§ 4. Generelt
Stk. 1. Virksomheden afholder udgifter, der er forbundet med indkvartering og fortæring efter virksomhedens normale standard. Der stilles enkeltværelse til rå- dighed.
Stk. 2. Virksomheden afholder alle udgifter, der er forbundet med vejskat, diesel og tunnelafgifter mv.
Stk. 3. Virksomheden udbetaler et rimeligt á conto beløb ved rejsens start til dæk- ning af udgifter, jf. stk. 1 og 2. Dette beløb afregnes på førstkommende vagt efter hjemkomst. Der kan derudover – på begæring – udbetales et rimeligt forskud på beløb i henhold til § 3. Forskuddet modregnes i næstfølgende lønopgørelse og forudsættes at dække medarbejderens øvrige udgifter i forbindelse med rejsen.
Stk. 4. Medarbejderen er pligtig at opbevare det udbetalte beløb på en forsvarlig måde. Udbetalte penge, der bortkommer på grund af ulykke, forbrydelse (herun- der tyveri), og der foreligger en politianmeldelse, hæfter medarbejderen ikke for.
Stk. 5. Virksomheden indestår for, at en eventuel indtruffet forsikringsbegiven- hed, herunder arbejdsulykke, arbejdsskade m.v. for så vidt angår erstatning, stiller medarbejderen på lignende måde, som hvis forsikringsbegivenheden var indtruf- fet i Danmark.
Stk. 6. Udgifter til sygehusophold ved tilskadekomst og sygdomstilfælde i udlan-
det samt hjemtransport betales af virksomheden. Refusion fra eksisterende forsik- ringer tilfalder virksomheden.
Stk. 7. Virksomheden afholder retshjælp, kaution mv., såfremt medarbejderen retsforfølges i udlandet i forbindelse med ulykker mv., der er indtruffet under medarbejderens udførelse af arbejdsopgaver.
Stk. 8. For løsning af opgaver i udlandet er aftalt, at medarbejdere ikke på noget tidspunkt kan stilles ringere end efter dansk arbejdsmiljølovgivning.
Stk. 9. Virksomheden refunderer udgiften til fornyelse af pas, i det omfang passet udstemples i forbindelse med tjenstlig kørsel.
Station Byrum, Læsø
§ 1. Grundlaget
Tillægsaftalen er lokalt afgrænset ved kun at omhandle Station Byrum, Læsø, og skal alene ses som en tillægsaftale på de omhandlede punkter i forhold til Redder- overenskomst for Provinsen, der ellers vil finde anvendelse.
§ 2. Arbejdstid og vagttjeneste
For stationens samlede arbejds- og vagtmæssige dækning er der taget udgangs- punkt i de aktivitets- og beredskabsmæssige forpligtelser samt det forhold, at der er tale om et øsamfund.
Der køres med 3 hold á 2 mand med selvafløsning. Maksimalt 122 vagtdøgn pr. år.
Vagtrytme:
m t | o t | f | l | s | m t | o t | f | l | s | m t | o | t | f | l | s |
x - | - x | - | - | - | x - | - x | - | x | x | - - | x | - | x | - | - |
m t | o t | f | l | s | m t | o t | f | l | s | m t | o | t | f | l | s |
- x | - - | x | - | - | - x | - - | - | x | x | - - | x | - | - | - | - |
Vagtdøgnet er delt op i normaltjeneste samt beredskabstid.
Arbejdstid | Normaltjeneste | Beredskabstid |
• Mandag til onsdag | 07.30 – 15.15 | 15.15 – 07.30 |
• Torsdag til fredag | 07.30 – 15.00 | 15.00 – 07.30 |
• Lørdag til søndag | 07.30 – 09.00 | 09.00 – 07.30 |
For normaltjenesten gælder følgende:
• At der i denne periode udføres alt for stationen nødvendigt arbejde, jf. A. Fæl- lesbestemmelser, § 1, stk. 1.
For beredskabstiden gælder følgende:
• At der i denne periode kun skal udføres kørsel af enhver art.
• At tjenesten udføres fra hjemmet, såfremt bopælen er inden for bygrænsen.
Nævnte regel vil tillige finde anvendelse på søn- og helligdage, 1. maj, Grund- lovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag.
§ 3. Spisepause
Spisepauser holdes i det antal minutter og inden for de tidsperioder, der er angivet nedenfor:
Tidsperiode Timer
• 08.30 – 10.00 0.30
• 12.00 – 14.00 0.30
§ 4. Xxxxxxxxx
For ovennævnte vagtform aflønnes med den til enhver tid gældende døgnvagts- løn. Herudover ydes et tillæg på kr. 408,63 pr. måned.
§ 5. Ordinære tillæg
For beskæftigelse uden for de i denne tillægsaftale aftalte vagtdøgn ydes betaling, jf. overenskomstens bestemmelser.
§ 6. Holdleder – brand
Såfremt stationens reddere virker som holdledere, følges A. Fællesbestemmelser, tillægsaftale ”Holdledere”.
Dette medfører, at en redder, der alene virker som holdleder i arbejdstiden, vil blive aflønnet i henhold til stk. 3.1.
Udføres tjenesten uden for de i denne aftale aftalte vagtdøgn, aflønnes i henhold til stk. 4.4.
Nødberedskab
Der er indgået følgende aftale om nødberedskab.
1. Såfremt der fra en af parterne varsles en lovlig konflikt, er parterne enige om at etablere et nødberedskab, hvis omfang og indhold nærmere skal aftales.
2. De personer, som deltager i nødberedskabet, vil i konfliktperioden modtage sædvanlig betaling efter den overenskomst, som er udløbet. Virksomheden an- giver antallet, og tillidsrepræsentanten udpeger personerne.
3. Når der er indgået en ny overenskomst, vil der for de personer, der har deltaget i nødberedskabsperioden, blive foretaget efterregulering således, at de i nødbe- redskabsperioden oppebærer betaling i henhold til den fornyede overenskomst.
4. Parterne er enige om, at nærværende aftale alene dækker, og kan dække med- arbejdere ansat i henhold til overenskomsten inden for virksomhedens arbejds- område.
5. Uanset opsigelse eller frigørelse af de mellem parterne indgåede overenskom- ster mv. fortsætter nærværende aftale med at være i kraft.
6. Der kan optages drøftelse om eventuelle ændringer i aftalen inden 6 måneder efter overenskomstens fornyelse. Opnås enighed ikke, kan aftalen opsiges med 6 måneders varsel.
Protokollater til A. Fællesbestemmelser
Protokollat 1. Overenskomstsamarbejde
For at identificere forskellene mellem de 2 redderoverenskomster har der i over- enskomstperioden 1. maj 2010 – til 29. februar 2012 været nedsat et udvalg, som har beskrevet de bestemmelser, hvor der er reel indholdsmæssig forskel.
Hvor der er konstateret en reel indholdsmæssig forskel, varetages fortolkningen af disse bestemmelser af den pågældende overenskomsts parter henholdsvis Dansk Erhverv Arbejdsgiver/3F’s Transportgruppe og Dansk Erhverv Arbejdsgi- ver/Chaufførernes Fagforening i København.
De øvrige bestemmelser er en følge af overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe og fortolkes derfor af parterne i denne overenskomst.
Såfremt der opstår uoverensstemmelse angående fortolkning eller brud på over- enskomsterne er parterne forpligtet til at optage fælles drøftelser med henblik på om muligt at bilægge sådan uoverensstemmelse. Såfremt parterne ikke ved for- handling kan opnå enighed, kan uoverensstemmelsen efter begæring videreføres fagretligt.
Eventuelle tilføjelser eller ændringer i overenskomsterne i øvrigt drøftes og afta- les fælles mellem parterne, ligesom parterne er enige om, at fornyelse af overens- komsterne sker samtidigt og ved fælles forhandlinger.
Protokollat 2. Regler for behandling af faglig strid
Opstår der på virksomheden en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden. Forhandlingerne gen- nemføres hurtigst muligt.
Opnås der ved forhandlingerne ikke enighed, fortsætter forhandlingerne jf. neden- stående retningslinjer:
Stk. 1. Lokalforhandling
Deltagere: De lokale parter, hvor tvisten er opstået (ledelsesrepræsentant og til- lidsrepræsentant). Ledelsesrepræsentanten kan bistås af planlæg- ningschef eller en af denne udpeget, og tillidsrepræsentanten kan bi- stås af den lokale 3F-afdeling og/eller fællestillidsrepræsentanten.
Hvor: Lokalt på virksomheden, hvor tvisten er opstået. Frist: Hurtigst muligt.
Hvis parterne er enige, kan man springe lokalforhandling over og gå direkte til stk. 2.
Stk. 2. Mæglingsmøde
Deltagere: Organisationerne samt de af organisationerne indkaldte parter.
Hvor: Hos Dansk Erhverv Arbejdsgiver, dog kan hver af parterne kræve mødet afholdt på virksomheden.
Frist: Hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglingsbegæringens modta- gelse i den modstående organisation – ved bortvisninger er fristen dog 5 dage. Fristerne kan fraviges, hvis enighed herom mellem orga- nisationerne.
Stk. 3. Faglige repræsentanters deltagelse i lokalforhandlinger og mæg- lingsmøder
I henhold til A. Fællesbestemmelser, § 2, stk. 7, afsnit 2 afholder organisationerne omkostningerne til de møder, som organisationerne indkalder til.
Den nuværende praksis i virksomheden med betalt frihed til tillidsvalgtes arbejde, som varetager virksomhedens eller medarbejdernes interesser, er fortsat gælden- de, jf. A. Fællesbestemmelser, § 2, stk. 7, afsnit 6.
Stk. 4. Faglig voldgift
Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller af- tale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre reg- ler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af organisationerne frem- sætter begæring herom.
Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal, inden 14 arbejdsdage efter at forhandlingerne er endt uden enighed, skriftligt begære afholdelse af faglig vold- gift over for den modstående organisation.
Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
Senest 25 hele arbejdsdage efter, der er begæret faglig voldgift, fremsender klager til modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Samtidig med fremsendelsen af klageskrift sendes meddelelse til Arbejdsretten vedrørende udpegning af opmand i overensstemmelse med afsnittene nedenfor.
Den indklagede organisation skal snarest og senest 15 hele arbejdsdage efter mod- tagelse af klageskrift til den klagende organisation fremsende svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.
Voldgiftsretten består af 5 medlemmer:
1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.
Organisationerne anmoder i fællesskab Arbejdsretten om at udpege en opmand til at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.
Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.
Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem opmanden og organisationerne.
Senest 25 hele arbejdsdage før retsmødet fremsender klageren til opmanden med kopi til modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter der ønskes fremlagt.
Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 24 hele arbejdsdage før retsmødet.
Den indklagede organisation skal snarest, og senest 15 hele arbejdsdage før rets- mødet, til opmanden fremsende sit svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Kopi sendes samtidig til den klagende organisation.
Svarskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 14 hele arbejdsdage før retsmødet.
Replik fremsendes til den indklagede organisation og opmanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde kl.
16.00 senest 9 hele arbejdsdage før retsmødet.
Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og opmanden i hænde kl. 16.00 senest 6 hele arbejdsda- ge før retsmødet.
Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af pro- cesskrifterne, hvem der ønskes afhørt.
Er klageskriftet ikke modtaget, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.
Påberåber en organisation sig forsinkelse med klageskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 12.00 arbejdsdagen før retsmødet.
Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysnin- ger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.
Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forret- ningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler.
I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.
Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.
Opmandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter retsmødet og så vidt muligt elektronisk.
Stk. 5. Organisationsudvalg
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe nedsætter et stående ud- valg, hvor de nedenfor under punkterne 1 til 3 anførte spørgsmål af hver af orga- nisationerne kan begæres behandlet:
1. Uoverensstemmelser af principiel karakter vedrørende forståelse af overens- komster og dermed ligestillede aftaler indgået mellem organisationerne Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe eller en af 3F’s afdelinger.
2. Sager i en lokal uoverensstemmelse, hvor afgørelsen skønnes at kunne få be- tydning for flere overenskomstområder.
3. Sager hvor organisationerne har til hensigt at gøre organisationsansvar gæl- dende. Den organisation, der har til hensigt at gøre organisationsansvar gæl- dende, har pligt til at indbringe sagen for udvalget. Gøres organisationsansvar gældende i et fællesmøde, skal den klagende organisation forinden begære af- holdt et plenummøde under fællesmødet. En eventuel videreførelse af en orga- nisationsansvarspåstand i et klageskrift forudsætter, at sagen forinden har været behandlet i organisationsudvalget. Såfremt tidsfristen ved Arbejdsretten hin- drer dette, skal sagen behandles i organisationsudvalget, inden sagen domsfor- handles.
I udvalget deltager 2 faste medlemmer – 1 fra hver side. De to faste medlemmer kan suppleres af 1 eller eventuelt flere fra hver side.
Såfremt der ikke ved organisationsudvalgsmødet opnås enighed, videreføres sa- gen ved fortsat mægling.
Protokollat 3. EU-arbejdstidsdirektiv
I tilslutning til Mæglingsforslaget fra Forligsmanden af 28. maj 1998 vedrørende forlængelse af redderoverenskomsterne ved Falck Danmark blev der nedsat et ud- valg vedrørende EU-Arbejdstidsdirektivet med deltagelse af DA/LO.
På baggrund af de i udvalget førte drøftelser har udvalget konstateret, at EU-Ar- bejdstidsdirektivet er implementeret i forhold til de 2 redderoverenskomster.
Protokollat 4. Vagtplanudvalgets kompetence
Det i henhold til A. Fællesbestemmelser, § 1, stk. 8 nedsatte paritetisk sammen- satte vagtplanudvalg er bemyndiget til at dispensere fra godkendte vagtordninger. Dispensationer, som gives af vagtplanudvalget, har virkning, som var de godkendt af overenskomstens parter.
Denne kompetence tillægges de i områderne/arbejdstilrettelæggelsesområderne nedsatte vagtplanudvalg.
Ved reduktioner anvendes kriteriet kvalifikationer set i forhold til de opgaver, som skal udføres fremadrettet i virksomheden. I det enkelte vagtplanudvalg skal der
derfor løbende ske en drøftelse af de relevante kriterier og behovet for de nødven- dige kompetencer fremadrettet.
Vagtplanudvalget vurderer løbende kompetencebehovet og nødvendig opkvalifi- cering.
Indholdet af drøftelserne i vagtplanudvalget skal kunne dokumenteres.
Protokollat 5. Driftsafvikling mv.
Bemanding af stationer, områder, regioner mv.
Planlægningscheferne må i områderne gøre sig klart, hvilket bemandingsmix der ønskes på de enkelte stationer og i området. Denne vurdering må foretages lø- bende, efterhånden som uddannelserne gennemføres, således at man på et givet tidspunkt vil kunne nå frem til en erkendelse af, hvorledes den samlede beman- ding skal være. I modsat fald kan man ende med at have for mange behandlerud- dannede eller for mange, der ikke har bestået. De mulige problemer, der kan opstå, kræver forskellige reaktionsmuligheder. Der skal her nævnes følgende mulighe- der:
A. Skifte til anden vagtordning
Her benyttes det overenskomstmæssige varsel på en måned ved skift af vagtord- ning.
Der kan her opstå problemer i relation til visse vagtordninger indenfor 3F-områ- det, hvor der er anciennitetsbindinger, jf. de enkelte vagtordninger. Såfremt disse bindinger ikke kan løses ved drøftelse mellem stationsleder/områdeleder og til- lidsrepræsentant, drøftes sagen mellem fællestillidsrepræsentant og planlæg- ningschef, forinden eventuel forelæggelse for overenskomstens parter.
B. Forflyttelse til anden station eller andet område i regionen
Såfremt man står i en situation, hvor man af bemandingsmæssige årsager er nød- saget til at forflytte en enkelt eller flere medarbejdere, vil det almindelige SIFU- princip normalt ikke kunne løse dette på en hensigtsmæssig måde. SIFU-princip- pet benyttes derfor ikke, men i stedet foretages individuel forflyttelse med over- enskomstmæssigt varsel. Forinden varsel afgives, skal sagen drøftes mellem sta- tionsleder/områdeleder og tillidsrepræsentant. Opnås ikke enighed, afgøres sagen af planlægningschef og fællestillidsrepræsentant.
Manglende beståelse af uddannelserne
Såfremt en prøve ikke bestås, vil der være mulighed for at aflægge en ny prøve.
Forinden ny prøve aflægges, finder en drøftelse sted mellem den lokale leder og tillidsrepræsentant med henblik på at vurdere, om der forinden den ny prøve af- lægges, kan forsøges lokale tiltag m.v. Forslag indstilles til uddannelsesafdelingen via uddannelseskoordinatoren. Såfremt ny prøve skal aflægges, vil denne blive indpasset i planlægningen, når der er plads på kurserne.
Såfremt prøve nr. 2 ikke bliver bestået, vil der normalt ikke være mulighed for flere prøver.
Protokollat 6. Principperne for kvalifikationsløn
Kvalifikationslønsystemet er baseret på en vurdering af de forskellige stillingska- tegorier sammenholdt med en gradsætning af kompleksiteten, karakteren og om- fanget af de enkelte arbejdsfunktioner.
Kvalifikationslønsystemet baseres på følgende stillingskategorier:
• Ambulanceassistent
• Ambulancebehandler
• Paramediciner
• Redder
• Liggende sygetransport
• Siddende persontransport (PTR)
Den enkelte medarbejder kan kun oppebære kvalifikationsløn i én stillingskate- gori.
Kvalifikationsløn ydes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen opnår kvalifikatio- nen i den enkelte stillingskategori. Kvalifikationslønnen kan ændres med et varsel på 3 måneder, når medarbejderen overgår til en anden stillingskategori.
Protokollat 7. Elektroniske dokumenter
Ved indførelse af elektroniske dokumenter varsles medarbejderne herom 3 måne- der før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de på- gældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Protokollat 8. Lokalløn
a. Timeløn med lokalløn
Med virkning fra 1. marts 2018 kan der på virksomheden indgås aftaler om lokal- løn efter nærværende bestemmelse.
Lokalløn kan pr. time udgøre op til
1. marts 2018 1. marts 2019
kr. 0,50 kr. 1,00
På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn reduceres normaltimelønnen efter stk. 1 tilsvarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er fortsat den normale timeløn.
Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere.
Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.
b. Årlig opgørelse og udbetaling
Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virksom- heden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lokal- lønnen.
Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Forde- lingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.
Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om dokumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksomheden fremlægge den fornødne dokumentation herfor.
c. Opsigelse af lokallønsordning
Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en løn- ningsperiode.
Note: Protokollat 8. Lokalløn er en del af en organisationsaftale, jf. Protokollat
20. Organisationsaftale om forsøgsordning.
Protokollat 9. Natarbejde mv.
Natarbejde og helbredskontrol
Stk. 1. Hyppighed
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæfti- gelse som natarbejder.
Medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbreds- kontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.
Stk. 2. Hvornår skal helbredskontrollen foregå
Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders ar- bejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Stk. 3. Model for helbredskontrollens gennemførelse
Helbredskontrollen skal foregå på følgende måde:
Virksomheden indgår aftale med en ”operatør”, der lever op til nedenstående ret- ningslinjer og benytter de af parterne udarbejdede materialer. Det er ikke muligt for virksomheden selv at forestå gennemførelsen af helbredskontrollen.
Virksomheden udleverer en introduktionsfolder om natarbejde til alle natarbej- dere, inden de begynder beskæftigelse som natarbejdere, samt til de medarbejdere, der jf. arbejdstidsdirektivet eller deres respektive overenskomst er klassificeret som natarbejdere i det tilfælde, at de ikke tidligere har fået den udleveret. Intro- duktionsfolderen skal som minimum indeholde de informationer, som parterne i regi af Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros (BAU) har aftalt i folderen ”Natarbejde og helbredskontrol”.
Virksomheden orienterer Arbejdstilsynet om gennemførelsen af helbredskontrol- len i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom.
I samarbejde med den operatør, virksomheden har valgt, tilbydes natarbejdere en helbredskontrol.
Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet skal iagttages.
Forud for helbredskontrollen udfylder de medarbejdere, der ønsker at gennemføre en helbredskontrol, et spørgeskema, der som minimum indeholder de spørgsmål, som parterne i regi af Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros (BAU) har aftalt i ”Spørgeskema til helbredskontrol ved natarbejde”. Spørgeskemaet en- ten sendes, afleveres eller medbringes til den operatør, virksomheden har valgt til
at udføre helbredskontrollen – i praksis efter nærmere aftale mellem virksomhe- den og operatøren.
Medarbejderen aftaler en tid med operatøren efter nærmere aftale mellem virk- somheden og operatøren.
Operatøren gennemfører helbredskontrollen efter nærmere aftale med virksomhe- den. Kontrollen skal gennemføres af en læge, sygeplejerske eller anden person med relevant uddannelse. I tilfældet, at det ikke er en læge, der gennemfører kon- trollen, skal operatøren sikre sig, at den pågældende person har en relevant ud- dannelse og efteruddannelse samt eventuel nødvendig autorisation.
Forinden kontrollens gennemførelse skal medarbejderen have en beskrivelse af helbredskontrollen og en række informationer, som fremgår af Lov om helbreds- oplysninger mv. på arbejdsmarkedet. Den ansatte skal have tid til at overveje til- buddet i mindst to dage efter at have fået informationerne, og undersøgelsen må kun foretages, når den ansatte har givet skriftligt samtykke til deltagelsen. Ar- bejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren er informeret om de eventuelle kon- sekvenser, det har, at den ansatte siger nej til at deltage i undersøgelsen, jf. Lov om helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet.
Kontrollen skal som minimum indeholde følgende elementer:
• Kort introduktion til helbredskontrollen
• Måling af blodtryk, vægt, hofte/taljemål, fedtprocent, BMI, blodprøve for ko- lesterol samt blodprøve for blodsukker
• Samtale med udgangspunkt i udførte målinger og eventuelle tests samt spørge- skema:
• Hvad siger målingerne og testene?
• Struktureret gennemgang af spørgeskemaet
• Kombination af spørgsmål og gode råd
• Rapport udfyldes under samtalen.
• Vurdering af medarbejderens ”egnethed”, herunder mundtlig konklusion og fælles vurdering af, om der er behov for en læges vurdering.
• Gennemgang af rapport og udlevering af pjece om natarbejde, der som mini- mum indeholder de informationer, som parterne i regi af Branchearbejdsmiljø- udvalget for transport og engros (BAU) har aftalt i ”Natarbejde og skifteholds- arbejde”.
Operatøren skal følge de regler der følger af Arbejdstilsynets vejledninger om helbredskontrol ved natarbejde.
De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen, er fortro- lige og tilhører alene medarbejderen.
Stk. 4. Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder
Parterne finder det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksom- hed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i over- ensstemmelse med reglerne.
Protokollat 10. Løndumping Cabotage
I forbindelse med ikrafttrædelse af EU’s reviderede cabotagebestemmelser er par- terne enige om, at myndighederne skal tilsikre en effektiv kontrol med reglernes overholdelse.
Ved konstaterede overtrædelser bør sanktionsniveauet have en åbenbar præventiv virkning.
Politisk samarbejde om dumping
Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordineret indsats i forhold til social dumping.
Parterne ønsker med denne aftale at bidrage aktivt til, at arbejdet på transportom- rådet foregår inden for rammerne af den danske model og i overensstemmelse med den til hver tid gældende lovgivning og EU-retlige regulering.
Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at imødegå social dumping på transportområdet.
Indsatsen skal gennemføres på grundlag af følgende principper, som parterne er enige om:
• Gældende lovgivning – national såvel som EU-ret – skal overholdes.
• Der skal sikres en effektiv efterlevelse af gældende regler.
• Enhver form for omgåelse af overenskomsterne er uacceptabel.
Parterne er enige om, at indsatsen mod social dumping kan antage flere former, herunder:
• At søge en afdækning af hvorvidt kontrolsystemerne er tilstrækkelig effektive,
• løbende drøftelser parterne imellem,
• fælles oplysningskampagner om gældende og kommende regler, som f.eks. regler om registrering af udenlandske tjenesteydere (RUT) eller regler om ca- botagekørsel,
• en koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører,
• fælles udredninger og analyser og
• afholdelse af seminarer og konferencer.
Indsatsen koordineres i fællesskab af parterne i et til formålet nedsat koordinati- onsudvalg, som mødes to gange om året, med mindre udvalget er enige om noget andet. Det er koordinationsudvalgets opgave at tilrettelægge og koordinere ind- satsen. Udvalget kan om nødvendigt nedsætte underudvalg.
Skærpet kontrol med godskørselstilladelser
Mellem overenskomstparterne er der indgået følgende aftale om en opfordring til skærpet kontrol med godskørselstilladelser.
Parterne er enige om, at forudsætningen for at opnå fair konkurrence og i mødegå social dumping er, at gældende regler efterleves.
Parterne er i den forbindelse enige om følgende:
Stk. 1. Regelgrundlag
Godskørselsloven, § 6, stk. 4 foreskriver, at indehaveren af en godskørselstilla- delse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der fin- des i de pågældende kollektive overenskomster. Sigtet med bestemmelsen er at bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår samt – for så vidt angår de i de kollektive overenskomster indeholdte regler om arbejdstid og lignende vilkår
– at fremme færdselssikkerheden. Bestemmelsen tager primært sigte på situatio- ner, der indebærer konkurrenceforvridning.
Virksomheder inden for DA, der beskæftiger chauffører ved national transport, er gennem medlemskabet af Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller en anden medlems- organisation under DA, forpligtet af relevante kollektive overenskomster og der- med forpligtet til at følge principperne i Godskørselsloven, § 6, stk. 4.
Stk. 2. Kontrolforanstaltninger
For at sikre en effektiv overholdelse af forpligtelserne i Godskørselsloven, § 6, stk. 4, er der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe enig- hed om at søge udvirket en ændring af det offentlige kontrolsystem i forbindelse med tildeling af godskørselstilladelser. Parterne er i den forbindelse opmærk- somme på, at en ændring af kontrolsystemet vil kræve en justering af lovgivnin- gen og den dertil knyttede praksis. Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Trans- portgruppe vil derfor umiddelbart efter overenskomstforhandlingernes afslutning rette en fælles henvendelse til de relevante myndigheder for at søge ændringerne gennemført.
Rammerne for de nødvendige ændringer er følgende:
• Virksomheder, der skal have en godskørselstilladelse, og som ikke er omfattet af en relevant overenskomst, der opfylder Godskørselslovens betingelser, skal i forbindelse med tildeling og fornyelse af godskørselstilladelser og mens denne tilladelse bruges, over for relevante myndigheder kunne dokumentere, at de le- ver op til løn- og arbejdsvilkårene i den pågældende overenskomst. Dokumen- tationen skal ske ved fremlæggelse af ansættelsesbeviser eller tilsvarende do- kumentation.
• Den relevante myndighed skal på begæring af mindst en af de overenskomst- bærende organisationer indhente denne dokumentation fra virksomheden.
• Det er en forudsætning, at Færdselsstyrelsen som udstedende og kontrollerende myndighed får bedre kontrolinstrumenter. Endvidere bør sanktionsniveauet hæves, så det har en åbenbar præventiv virkning, herunder øget brug af inddra- gelse af godskørselstilladelser. Tilsynet kan dog ikke udstede påbud om even- tuel efterbetaling af for lidt udbetalt løn mv. Krav herom må gennemføres ad sædvanlig retlig vej.
• Parterne ønsker oprettet et sagkyndigt nævn, som under ledelse af en dommer og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter kan bedømme om betingelserne i Godskørselsloven, § 6 stk. 4 er overholdt.
• Virksomheder, der kan dokumentere at være omfattet af en kollektiv overens- komst, som opfylder Godskørselslovens betingelser, behøver ikke yderligere dokumentation. Virksomheder, som gennem medlemskab af en arbejdsgiver- forening under DA er omfattet af en kollektiv overenskomst, er følgelig ikke omfattet af ovennævnte regler. Eventuelle overtrædelser af gældende løn- og arbejdsvilkår skal rejses og gennemføres ad sædvanlig fagretlig vej.
Protokollat 11. Adgang til lønoplysninger
Stk. 1. Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel af- dækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2. I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virk- somheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.
Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have for- søgt at tilvejebringe lønoplysningerne.
3F’s Transportgruppe kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.
Stk. 3. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke.
Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
Anmærkning: Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omtales i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at mod- virke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsen- tanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om over- enskomsten er overholdt.
Stk. 4. Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplys- ningerne, eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor Dansk Erhverv Arbejdsgiver, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring omgående afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sa- gen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes.
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal Dansk Erhverv Arbejdsgiver på 3F’s Transportgruppes begæring rette henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Erhverv Arbejdsgiver sender en kopi af denne henvendelse til forbundet. Hvis forholdene ikke snarest bringes i orden, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.
Stk. 5. De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene an- vendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.
Anmærkning: Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til Fortrolighedsbestemmelsen.
Der er derfor mellem parterne enighed om at forstå Fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med Fortrolighedsbestemmelsen.
Stk. 6. Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.
Protokollat 12. Underleverandører og vikarer
§ 1. På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virksomheden oplyse, hvilke underleverandører, der udfører opgaver for virksom- heden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet, CVR-nr. og adressen, som underleverandøren har op- lyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en Dansk Erhverv Arbejdsgiver-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv over- enskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksom- hed, kan 3F’s Transportgruppe rette henvendelse til Dansk Erhverv Arbejdsgiver med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan Dansk Erhverv Ar- bejdsgiver rette henvendelse til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrunds- oplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomst- part så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om at i sådanne situationer kan underleverandørvirksomheden optages i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og overenskomstdækkes, selvom en kon- flikt er varslet eller iværksat.
§ 2. På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.
Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en Dansk Erhverv Arbejdsgiver-med- lemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i § 1. På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kollektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og overenskomstdæk- kes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Protokollat 13. Oplysning om brug af vikarer fra overenskomst- dækkede vikarbureauer
Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal brugervirksomheden, som vikaren har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksomheden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på virksomheden.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarernes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vikarbu- reauets eventuelle overtrædelser af disse.
Protokollat 14. Døgnvagten og fællesskrivelsen af 5. august 1975
Den under 26. februar 1975 givne dispensation samt overenskomstparternes fæl- lesskrivelse af 5. marts 1975 fortsætter således, at denne aftale er truffet i over- ensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn § 10, stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 § 18, stk. 2 med senere ændringer. Der henvises endvidere til Organisations- aftale, som senest er moderniseret 29. september 2017.
Den omhandlede dispensation/aftale er dog ændret, jf. vagtordningerne.
De vilkår og betingelser, der gælder for døgnvagtens administration, nøje skal overholdes herunder administrationen af antallet af køreminutter.
Fællesskrivelsen moderniseres.
Protokollat 15. Tilsyn med ejendomme
Tilsyn med ejendomme, deres tilstand og vedligeholdelse, er omfattet af overens- komstens arbejdsområde, jf. A. Fællesbestemmelser, § 1.
Tilsynene gennemføres i henhold til gældende cirkulære. Der udarbejdes en sags- mappe med beskrivelse af proceduren ved de forskellige tilsynstyper.
Tilsynene finder sted i tidsrummet mellem kl. 07.00 og kl. 17.00 fortrinsvis på hverdage, og kan udføres af alle vagter. Døgnvagter kan dog ikke gennemføre tilsyn i deres beredskabstid med mindre, tilsynet er påbegyndt (medarbejderen har forladt stationen), inden beredskabstidens start. Her vil det planlagte tilsyn kunne færdiggøres.
Tilsynene udføres i servicekøretøjer, herunder AUT-køretøjerne, og andre tilsva- rende mindre køretøjer.
Medarbejderen medbringer bærbar radio/mobiltelefon af den type, som stationen på det givne tidspunkt råder over.
Såfremt der medbringes nøgler til husene, skal disse nøgler afleveres, førend der sker beskæftigelse med andet arbejde.
Protokollat 16. Serviceopgaver
Følgende serviceopgaver henhører under A. Fællesbestemmelser, § 1, stk. 1:
a. Madudbringning
b. Vinterberedskabskørsel
c. Hjælpemiddelservice
d. Indsamling af indkøbsvogne
e. Opsætning af håndildslukkere og nødhjælpsskabe
f. Indsamling og transport af returdåseemballage fra øer i Danmark
Arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse aftales lokalt mellem planlægnings- chef og fællestillidsrepræsentant. For så vidt angår litra f benyttes der fortrinsvis medarbejdere, der er særligt egnede til dette arbejde.
Protokollat 17. Nødkaldeprodukter
Nedennævnte funktioner under nyt nødkaldeprodukt er funktioner, der er omfattet af den respektive overenskomsts dækningsområde og dermed arbejdsopgaver, som varetages af reddere/redningsførere og p-vognsreddere.
Nødkaldeproduktet omfatter følgende funktioner/arbejdsopgaver:
• Opsætning af nødkaldeanlæg hos abonnenter (isætning af telefon- og elstik).
• Afprøvning af anlæg.
• Instruktion af abonnent i brugen af anlæg.
• Udformning af forholdsordre hos abonnenten.
• Udbringning og afhentning af nøgle.
• Afhentning af anlæg ved abonnementsforholdets ophør.
Etablering af nye anlæg samt afhentning af anlæg ved abonnementsforholdets op- hør kan kun foregå inden for dagvagtens normale arbejdstid, undtaget herfra er ved driftsforstyrrelser, samt hvor hensynet til den enkeltes sikkerhed taler herfor.
Virksomheden træffer de fornødne foranstaltninger med hensyn til uddannelse/- orientering om ovennævnte arbejdsopgaver, før disse iværksættes. Ingen redder/- redningsfører eller p-vognsredder må opsætte, ombytte eller afhente et anlæg uden at have modtaget den fornødne uddannelse/orientering, jf. brev af 7. februar 1990.
Protokollat 18. Lægevagtskørsel
Kørsel med lægevagter er omfattet af A. Fællesbestemmelser, § 1, stk. 1, idet kør- sel med lægevagter naturligt kan indpasses under virksomheden.
Man udarbejder lokalt forslag til vagtordning for kørsel med lægevagter, når virk- somheden meddeler tillidsrepræsentanten, at man har mulighed for med 3. mand at indgå sådan aftale.
Forslag til vagtordning fremsendes til behandling i Vagtplanudvalget.
Medfører vagtordningen ændring af betalingssatser og lignende, forelægges vagt- ordningen til forhandling mellem overenskomstens parter.
Alle vagtordninger vedrørende kørsel med lægevagter skal godkendes af Vagt- planudvalget, inden de kan iværksættes.
Protokollat 19. Fremtidens kompetencebehov
Overenskomstparterne er enige om, at en virksomhed med et højt fagligt niveau inden for assistance, ambulancedrift og brandbekæmpelse vil stå stærkt i konkur- rencen om ordrer og medarbejdere, nu og i fremtiden.
Det er derfor afgørende for parterne, at medarbejdere omfattet af overenskomsten også fremover vil have et højt fagligt niveau. Dette er tilsvarende en forudsætning for virksomheden for fortsat at kunne være konkurrencedygtig indenfor overens- komstens faglige områder.
Parterne vurderer, at bl.a. den stadig stigende digitalisering og automatisering medfører, at der er behov for en løbende tilpasning af den enkelte medarbejders kompetencebehov. Dette kommer eksempelvis til udtryk i forhold til krav til med- arbejdernes behandling af data, digital kommunikation eller håndtering af mere avancerede køretøjer og udstyr, ligesom der på flere områder er stigende myndig- hedskrav til den enkelte medarbejders opgaveløsning.
Faglige tekniske kompetencer er fortsat efterspurgte, men krav til IT-kompetencer og kundekrav bliver stadig mere afgørende.
Parterne ønsker derfor sammen i regi af Reddernes Kompetencefond at iværk- sætte et udvalgsarbejde, hvor parterne sammen vil afdække, hvordan man i regi af fonden i endnu højere grad kan understøtte den ønskede kompetenceudvikling af medarbejderne på overenskomstområdet.
Arbejdet skal samtidig ses i sammenhæng med parternes aftaler om at styrke til- lidsrepræsentanternes rolle. Den styrkede rolle kan indebære, at tillidsrepræsen- tanten inddrages yderligere i virksomhedens uddannelsesplanlægning, såvel i bi- standen til den enkelte kollega som i dialogen med virksomheden.
Protokollat 20. Organisationsaftale om forsøgsordning
Nedenstående fra fornyelsen af Redderoverenskomsterne marts 2017 er en for- søgsordning, der løber i indeværende overenskomstperiode:
• § 2. Tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter for så vidt angår føl- gende bestemmelser:
• Stk. 1, afsnit 2
• Stk. 2, afsnit 3
• Stk. 5, afsnit 3, andet punktum
• Stk. 7, afsnit 1, fjerde punktum
• Stk. 7, afsnit 7 og 8
• Stk. 8
• Stk. 14, afsnit 1
• Stk. 16
• A. Fællesbestemmelser, Protokollat 8. Lokalløn
• Afsnit 2 i aftale 13 fra fornyelsen af Redderoverenskomsterne om Reddernes Kvalitetsfond angående finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter.
Hvis der ved udløb af overenskomstperioden er enighed om det, kan ordningen fortsætte, eventuelt med de ændringer, der opnås enighed om. I modsat fald udgår organisationsaftalen.
B. Ambulance
§ 1. Gyldighedsområde
Stk. 1. Medarbejdere ansat i henhold til B. Ambulance må beskæftiges med alle former for redderarbejde de er kvalificeret til.
§ 2. Arbejdstid og vagttjeneste
Stk. 1. Ansættelse kan ske på fuldtid eller deltid.
Stk. 2. Deltidsbeskæftigede ansættes enten med en fast ugentlig timenorm eller som områderedder/stationsafløser med en reduceret normtid. Aflønning sker for- holdsmæssigt i forhold til ansættelsesbrøken.
Stk. 3. Under Hovedvagter til B. Ambulance ses godkendte vagtordninger for in- deværende overenskomstperiode.
Stk. 4. Spisepausernes placering fremgår af Hovedvagter til B. Ambulance.
§ 3. Lønbestemmelse
Stk. 1. Grundløn
Grundlønnen for fuldtidsansatte udgør pr. måned
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
kr. 24.135,13 | kr. 24.535,96 | kr. 24.936,79 |
Stk. 2. Kvalifikationsløn
Medarbejdere, som er ansat i henhold til B. Ambulance, er indplaceret i én stil- lingskategori. Kvalifikationslønnen for fuldtidsansatte udgør pr. måned
Ambulanceassistenter | kr. | 1.033,87 |
Ambulancebehandlere | kr. | 2.023,94 |
Paramedicinere | kr. | 2.453,65 |
Kvalifikationsløn ydes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen har erhvervet kvali- fikationen i den enkelte stillingskategori. Kvalifikationslønnen kan ændres med et varsel på 3 måneder, når medarbejderen overgår til en anden stillingskategori.
Stk. 3. Reddertillæg
Reddertillægget udgør for fuldtidsansatte kr. 792,00 pr. måned.
Stk. 4. Særligt tillæg
Det særlige tillæg udgør for fuldtidsansatte kr. 112,00 pr. måned.
Stk. 5. Øvrige særlige tillæg
Genetillæg til døgnvagter omfatter også vederlag for beskæftigelse i vagttiden uden for normal arbejdstid, dog ydes kr. 233,49 pr. måned som minuttillæg til døgnvagter med minutter og områdereddere på fast døgnvagt (fuldtidsansatte).
a. Minuttillæg pr. præsteret døgnvagt | kr. | 27,20 |
b. Døgnvagtstillæg pr. præsteret døgnvagt | kr. | 3,91 |
Til områdereddere på fast døgnvagt ydes døgnvagtstillæg (fuldtidsansatte) på kr. 33,58.
Udover månedslønnen for dagtjeneste ydes et forskydningstillæg (fuldtidsansatte) på kr. 7,72.
Til ordinære områdereddere og stationsafløsere ydes et fast månedligt tillæg som ulempetillæg for skiftende vagter (fuldtidsansatte) på kr. 1.100,00.
Stk. 6. Genetillæg | 1. marts | 1. marts | 1. marts |
Hverdage: | 2017 | 2018 | 2019 |
Dag – kl. 07.00 til kl. 18.00 | kr. 0,00 | kr. 0,00 | kr. 0,00 |
Aften – kl. 18.00 til kl. 24.00 | kr. 20,09 | kr. 20,41 | kr. 20,74 |
Nat – kl. 24.00 til kl. 07.00 | kr. 36,81 | kr. 37,40 | kr. 38,00 |
Weekend: | |||
Lørdag kl. 07.00 til mandag kl. 07.00 | kr. 53,53 | kr. 54,39 | kr. 55,26 |
Skæve helligdage og øvrige helligdage | kr. 46,07 | kr. 46,81 | kr. 47,56 |
Skæve helligdage defineres som Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påske- dag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag. Til- lægget ydes til de medarbejdere, der er planlagt til en vagt, som starter i tidsrum- met kl. 00.00 til kl. 23.59 på helligdagen.
Øvrige helligdage defineres som 1. maj, Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårs- aftensdag. Tillægget ydes til de medarbejdere, der er planlagt til en vagt, som starter i tidsrummet kl. 00.00 til kl. 23.59 på helligdagen, idet betaling dog først udløses fra kl. 12.00.
For de faste vagter omregnes genetillægget til et fast månedligt tillæg.
Genelønnen for de enkelte hovedvagtordninger ekskl. helligdagstillæg udgør føl- gende pr. måned:
Vagtordning 1. marts 2017 1. marts 2018 1. marts 2019
1. Dagvagt | kr. | 0,00 | kr. | 0,00 | kr. | 0,00 |
2. 2-skiftet vagt | kr. | 953,50 | kr. | 968,71 | kr. | 984,34 |
3. 3+2+2-vagt | kr. | 2.325,70 | kr. | 2.363,04 | kr. | 2.400,88 |
4. Dag/aftenvagt | kr. | 2.434,00 | kr. | 2.473,01 | kr. | 2.512,69 |
5. DDAA-vagt | kr. | 2.867,00 | kr. | 2.912,99 | kr. | 2.959,67 |
6. DDN-vagt | kr. | 3.325,29 | kr. | 3.378,63 | kr. | 3.432,78 |
7. Døgnvagt | kr. | 3.672,04 | kr. | 3.730,95 | kr. | 3.790,73 |
7. Garantidøgnvagt | ||||||
DV9 | kr. | 4.015,05 | kr. | 4.079,44 | kr. | 4.144,84 |
DV10 | kr. | 4.026,66 | kr. | 4.091,23 | kr. | 4.156,83 |
DV11 | kr. | 4.018,77 | kr. | 4.083,21 | kr. | 4.148,68 |
DV12 | kr. | 4.011,04 | kr. | 4.075,36 | kr. | 4.140,70 |
DV13 | kr. | 4.063,17 | kr. | 4.128,33 | kr. | 4.194,51 |
8. 3-skiftet vagt | kr. | 3.128,14 | kr. | 3.178,31 | kr. | 3.229,26 |
9. 3+2+2 med 3 A-vagter | kr. | 2.131,72 | kr. | 2.165,89 | kr. | 2.200,64 |
9. 3+2+2 med 4 A-vagter | kr. | 2.037,49 | kr. | 2.070,13 | kr. | 2.103,36 |
10. DN-vagt | kr. | 4.023,95 | kr. | 4.088,47 | kr. | 4.154,02 |
11. Døgnvagt 87 | kr. | 3.867,87 | kr. | 3.929,90 | kr. | 3.992,89 |
12. Døgnvagt 89 | kr. | 3.844,34 | kr. | 3.906,00 | kr. | 3.968,61 |
13. Døgnvagt 92 | kr. | 3.805,64 | kr. | 3.866,69 | kr. | 3.928,67 |
Stk. 7. Anciennitetstillæg
Anciennitetstillæg for fuldtidsansatte udgør pr. måned:
Nyansatte (trin 1) | kr. | 0,00 |
Efter 1 års tjeneste (trin 2) | kr. | 0,00 |
Efter 2 års tjeneste (trin 3) | kr. | 1.052,15 |
Efter 3 års tjeneste (trin 4) | kr. | 1.104,90 |
Efter 4 års tjeneste (trin 5) | kr. | 1.104,90 |
Efter 5 års tjeneste (trin 6) | kr. | 1.210,40 |
Efter 6 års tjeneste (trin 7) | kr. | 1.210,40 |
Efter 7 års tjeneste (trin 8) | kr. | 1.268,43 |
Efter 8 års tjeneste (trin 9) | kr. | 1.268,43 |
Efter 9 års tjeneste (trin 10) | kr. | 1.326,45 |
Efter 10 års tjeneste (trin 11) | kr. | 1.326,45 |
Efter 11 års tjeneste (trin 12) | kr. | 1.379,20 |
Efter 12 års tjeneste (trin 13) | kr. | 1.379,20 |
Efter 13 års tjeneste (trin 14) | kr. | 1.442,50 |
Anciennitet beregnes som hidtil på grundlag af ansættelsen som redder, ambulan- ceassistent, ambulancebehandler og paramediciner. Elevtiden medregnes, jf. Til- lægsaftale vedrørende redderelever (EUD og VEUD). Ved ansættelse fra 1. juli 2017 medregnes elevtiden ikke.
Medarbejdere, som ansættes 20. juni 2013 eller senere, medtager lønanciennitet optjent hos andre virksomheder i branchen i medarbejderens virke som ambulan- ceassistent, ambulancebehandler eller paramediciner. Relevant elevtid indgår li- geledes i beregningen af lønancienniteten. Ved ansættelse fra 1. juli 2017 med- regnes elevtiden ikke.
Medarbejdere, som fratræder virksomheden efter 1. marts 2012, indtræder ved genansættelse på det anciennitetstrin, som var gældende på fratrædelsestidspunk- tet.
Stk. 8. Timelønsansættelse
For timelønnet beskæftigelse beregnes lønnen pr. time som 1/160 af grundløn til- lagt kvalifikationsløn, genetillæg, reddertillæg og særligt tillæg, med et tillæg på 6,75%. Såfremt den timelønnede ved ansættelsens start er berettiget til ancienni- tetstillæg, indgår den aktuelle sats i timelønsberegningen.
Ved beskæftigelse afregnes mindst for 4 timer.
I de regionale vagtplanudvalg drøfter man løbende brugen af, anvendelsen af, an- sættelsen af og uddannelsen af timelønsansatte. Tillidsrepræsentanten har påtale- ret.
Overenskomstparterne skal have oplysninger om omfanget af timelønsansættelser og har påtaleret.
Timelønsansatte må anvendes i driften i spidsbelastningsperioder, og må kun indgå i den faste vagtplanlægning, hvis det er aftalt i Vagtplanudvalget.
Stk. 9. Månedslønnen udbetales den sidste bankdag i måneden ved overførsel til den af medarbejderen oplyste konto. Tillæg til månedslønningerne overføres sam- men med den følgende månedsløn.
§ 4. Overarbejde, herunder afspadsering
Stk. 1. For beskæftigelse af medarbejdere på effektive vagtordninger uden for de i de enkelte vagtordninger indeholdte, faste arbejdstider og for beskæftigelse af
døgnvagtspersonale på fridøgn ydes pr. time den til enhver tid gældende dagvagt- timeløn, jf. § 3, stk. 1, + 60%. Der afregnes pr. påbegyndt halve time.
Stk. 2. Til deltidsansatte ydes der overtidsbetaling, når den faktiske arbejdstid overstiger den planlagte daglige arbejdstid. Såfremt den planlagte daglige arbejds- tid er under 7.30 timer, udløses der dog kun normaltimer for den præsterede mer- tid indtil denne tidsgrænse.
Stk. 3. Overarbejde i forlængelse af vagt
I det omfang udkald foretages af 3. part eller via nyt udkaldesystem hos AMK- vagtcentralen (systemmæssige forhold) gælder følgende vedrørende overarbejde i forlængelse af normal arbejdstid for medarbejdere på effektiv vagt i ambulance- tjenesten, når den pågældende opgave falder ind under kørselsform A, B, C eller D:
• Såfremt medarbejderen ikke kan afslutte sin vagt inden normal arbejdstids op- hør, afregnes arbejdstiden efter normal arbejdstids ophør som overarbejde, idet overarbejdstillægget dog er 100%.
• Tidligere faglig voldgiftskendelser om samtykke ved overskridelse af daglig arbejdstid er således ikke længere gældende for de pågældende opgavetyper.
• Hvis udkald foretages fra en Falck-vagtcentral via nuværende udkaldesystem, gælder de hidtidige regler.
Stk. 4. Ved tilkaldelse skal der ydes overarbejdsbetaling for mindst 2 timer, og i forbindelse med denne mindstebetaling skelnes mellem tilkaldelse og tilsigelse. En tilkaldelse har relation til det akutte og dermed øjeblikkelige fremmøde, og mindstebetalingen skal bøde på de ulemper, som et sådant øjeblikkeligt fremmøde kan være forbundet med.
Stk. 5. En tilsigelse er adviseret i god tid i forvejen, og den vil derfor ikke give de samme ulemper som en tilkaldelse. Ved tilsigelse afregnes der således efter de almindelige regler for afregning af overarbejde, nemlig for den faktiske tid. En undtagelse heraf gøres der i forbindelse med tilsigelser om tidligt fremmøde den efterfølgende morgen, såfremt denne tilsigelse først gives efter kl. 22.00 aftenen forud for fremmødet. I sådanne situationer afregnes der efter ulempereglerne med en mindstebetaling for 2 timer.
Opholder medarbejderen sig imidlertid på stationen og bliver tilsagt til kørsel i op til 0.30 time før normal arbejdstids påbegyndelse, honoreres der dog kun med 0.30 overarbejdstime.
Stk. 6. Medarbejdere, der frivilligt tilkaldes eller tilsiges, honoreres med gæl- dende dagvagtstimeløn, jf. § 3 stk. 1, + 100%, for de timer, der ligger i intervallet
• mandag til fredag kl. 18.00 til kl. 06.00,
• lørdag til mandag kl. 06.00 til kl. 06.00, samt
• skæve helligdage kl. 00.00 til kl. 23.59 og
• øvrige helligdage kl. 12.00 til kl. 23.59.
Tilkald og tilsigelse i døgnvagtens 1. fridøgn kan præsteres efter minimum 22 timers hvile.
Afspadsering
Stk. 7. Præsteret overarbejde indgår i den enkelte medarbejders afspadserings- pulje, herunder 60%-tillægget, spisepauser, tilkald, minutter m.v., jf. de overens- komstmæssige bestemmelser.
Der kan individuelt træffes aftale om, at 60%-tillægget og/eller spisepauserne lø- bende udbetales.
Stk. 8. Når der henstår 15 timer i afspadseringspuljen, udbetales overskydende timer ved den følgende måneds lønudbetaling. Aftalte afspadseringstimer fratræk- kes inden udbetaling.
Der kan mellem ledelsen og den enkelte medarbejder indgås aftale om en højere grænse for timer i afspadseringspuljen, inden der sker udbetaling eller aftale om, at alle timer skal afspadseres.
Individuelle aftaler kan af medarbejderen ændres med 1 måneds varsel til udgan- gen af en måned. Individuelle aftaler kan af ledelsen opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
Stk. 9. For medarbejdere, der ønsker alle timer afspadseret, opgøres afspadse- ringspuljen hvert kvartal, og timer ud over 15 timer planlægges til afspadsering i de næstfølgende 2 kvartaler.
Såfremt medarbejderen afholder afspadsering, sker dette time for time. Ønske om afspadsering skal fremsættes senest 5 uger før afspadseringen. Medarbejderen skal have svar inden 8 dage efter anmodningens modtagelse.
Afspadsering kan i øvrigt aftales løbende uden varsel.
Stk. 10. Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.
Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.
Stk. 11. Afspadsering af en døgnvagt følger den enkelte døgnvagtsordning.
Såfremt medarbejderen fratræder, skal timer i afspadseringspuljen som udgangs- punkt afspadseres i opsigelsesperioden. Ikke-afspadserede timer udbetales ved fratræden.
Ved tab af ordrer og nedgang i efterspørgslen kan planlægningschefen og fælles- tillidsrepræsentant indgå en generel afspadseringsaftale, der tilsidesætter adgan- gen til udbetaling fra afspadseringssaldoen.
Tillægsaftaler til B. Ambulance
Redderelever (EUD og EUV)
§ 1. Grundlag
Stk. 1. Nærværende tillægsaftale til B. Ambulance er en sammenskrivning af de forskellige elevaftaler i virksomheden. Medmindre der specifikt er nævnt EUD eller EUV, gælder bestemmelserne begge elevformer.
Stk. 2. På virksomhedens stationer kan der uddannes elever efter uddannelsesbe- kendtgørelse og brancheudvalgets (TUR) retningslinjer.
Stk. 3. Antallet af uddannelsespladser aftales mellem virksomheden, 3F’s Trans- portgruppe og Chaufførernes Fagforening, København.
Stk. 4. 3F’s repræsentant i Brancheudvalget eller en af denne udpeget udvælger sammen med virksomheden de nye elever, som ansættes.
Stk. 5. I relation til ansøgeres egnethed følges den af virksomheden fastsatte pro- cedure for udvælgelse af ansøgere til redderjob.
§ 2. Uddannelsesaftale
Stk. 1. For hver elev oprettes der en uddannelsesaftale i henhold til Lov om er- hvervsuddannelse og Bekendtgørelse om redderuddannelse.
Stk. 2. Ifølge lovgivningen har eleven 3 måneders effektiv prøvetid på stationen regnet fra 1. praktikperiodes begyndelse. Inden for prøvetiden kan eleven opsiges med 7 dages varsel.
Stk. 3. For allerede ansatte, der indgår i uddannelsen, gælder tilsvarende 3 måne- ders effektiv prøvetid, inden for hvilken såvel eleven som virksomheden kan op- sige uddannelsesaftalen med 1 måneds varsel.
§ 3. Administration af praktikperioderne
Stk. 1. Der oprettes et regionalt uddannelsesudvalg (RUU) i hver af regionerne i virksomheden. Sammensætningen af udvalgene fremgår af A. Fællesbestemmel- ser, tillægsaftale ”Regionaluddannelsesudvalg (RUU) for teknisk tjeneste”.
Planlægningschefen og fællestillidsrepræsentanten har i alle henseender og i fæl- lesskab ansvaret for, at RUU udfører de i stk. 3 nævnte opgaver.
Stk. 2. Med baggrund i Brancheudvalgets (TUR) retningslinjer for afvikling af praktikperioderne betegnes den station, hvor eleven er ansat, som uddannelsessta- tion, og de stationer, hvor eleven er i delvis praktik, som specialstationer.
Stk. 3. XXX’x opgaver er beskrevet i A. Fællesbestemmelser, tillægsaftale ”Re- gionaluddannelsesudvalg (RUU) for teknisk tjeneste”, Kommissorium.
Stk. 4. Arbejdet på de enkelte uddannelses- og specialstationer vedrørende red- derelevuddannelsen skal foregå efter følgende retningslinjer:
I hvert stationsområde, hvor der uddannes elever, skal stationslederen eller en af denne udpeget, 1 tillidsrepræsentant, 1 arbejdsmiljørepræsentant og 1 uddannel- sesredder i fællesskab udføre følgende opgaver:
a. I samarbejde med Driftsplanlægningscentret planlægge elevens praktikperio- der på uddannelsesstation og på specialstationer, således at eleverne den første dag, de møder på stationen, får meddelelse om, på hvilke tidspunkter og hvilke specialstationer de skal på i de enkelte praktikperioder. Alle ekstra transport- udgifter i forbindelse med udstationering på specialstation afholdes af virksom- heden.
b. Information til specialstationer.
c. Sikre at afviklingen og planlægningen af de enkelte praktikperioder sker efter de af Brancheudvalget (TUR) og overenskomsten fastsatte retningslinjer.
d. Der skal forud for selvstændig kørsel ske en individuel vurdering af hver enkelt elev for hver praktikperiode. Uenighed kan rejses til afgørelse til RUU’s for- mandskab.
e. Stationslederen og tillidsrepræsentanten har i alle henseender og i fællesskab ansvaret for, over for RUU, at stationen udfører de i litra a, b, c og d ovenfor nævnte opgaver.
§ 4. Arbejde og vagttjeneste
Stk. 1. Elever kan, jf. § 3, stk. 4, litra d, alene og selvstændigt udføre arbejdsop- gaver, inden for hvilke de har modtaget undervisning på forudgående skoleperi- ode, eller inden for hvilke de som følge af gyldige certifikater, tidligere beskæfti- gelse eller gennemførte branchekurser har modtaget merit, eller de med baggrund i lokal uddannelse i øvrigt er kvalificeret til.
Stk. 2. Elever med forudgående ansættelse i teknisk tjeneste kan i praktikperio- derne fortsat udføre de opgaver, de varetog inden uddannelsesaftalens ikrafttræ- den.
Stk. 3. Elever kan beskæftiges på alle vagtordninger.
§ 5. Løn- og anciennitetstillæg
Stk. 1. EUV-elever (voksenelever)
EUV-elever aflønnes månedsvis bagud med den i overenskomsten for reddere gældende grundløn med tillæg af evt. anciennitetstillæg og genetillæg. Betaling af anciennitetstillæg gælder dog ikke for elever ansat med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere.
EUV-elever der ansættes med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere, aflønnes må- nedsvis bagud med den i overenskomsten for reddere gældende grundløn. For EUV 3-elever (voksenelever) kan det aftales med den lokale 3F-afdeling, at der kan aflønnes efter stk. 2.
Xxxxxxxxx aflønnes med grundløn i skoleperioder.
Allerede ansatte medarbejdere, der indgår uddannelsesaftale, medtager hidtidig anciennitet.
Regler om overarbejde, jf. B. Ambulance, § 4 er gældende.
Stk. 2. EUD-elever
Eleven aflønnes månedsvis bagud med følgende grundlønninger:
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 | ||||
1. praktikår (12 måneder) | kr. | 13.674,27 | kr. | 13.906,73 | kr. | 14.143,14 |
2. praktikår (12 måneder) | kr. | 16.160,51 | kr. | 16.435,24 | kr. | 16.714,64 |
3. praktikår | kr. | 18.646,75 | kr. | 18.963,74 | kr. | 19.286,12 |
Alle øvrige løndele beregnes med baggrund i nedennævnte procentdele:
1. praktikår (12 måneder) | 55% |
2. praktikår (12 måneder) | 65% |
3. praktikår | 75% |
For elever ansat med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere gælder følgende:
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 | ||||
1. praktikår (12 måneder) | kr. | 12.826,40 | kr. | 13.044,45 | kr. | 13.266,21 |
2. praktikår (12 måneder) | kr. | 15.071,02 | kr. | 15.327,23 | kr. | 15.587,79 |
3. praktikår (12 måneder) | kr. | 17.636,30 | kr. | 17.936,12 | kr. | 18.241,03 |
4. praktikår | kr. | 19.239,60 | kr. | 19.566,67 | kr. | 19.899,30 |
Derudover beregnes der genetillæg med følgende procentdele:
1. praktikår (12 måneder) | 53% |
2. praktikår (12 måneder) | 63% |
3. praktikår (12 måneder) | 73% |
4. praktikår | 80% |
Regler om overarbejde, jf. B. Ambulance, § 4 er gældende.
Ved overarbejde beregnes overarbejdsbetalingen med de ovennævnte procentde- le, beregnet af den for redderne gældende betaling for overarbejde.
For elever der ansættes med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere, beregnes overar- bejdsbetalingen af den i afsnit 1 nævnte grundløn for elever ansat med tiltrædelse
1. juli 2017 eller senere, + 60%. Der optjenes ikke anciennitet i elevtiden for ele- ver ansat med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere.
Ved tilkald oppebærer EUD-elever dog den fulde overtidsbetaling. Det samme gælder ved overarbejde i forlængelse af normal arbejdstid, medmindre der er tale om, at EUD-eleven på eget initiativ og efter forudgående accept fra ledelsen, fri- villigt ønsker at udføre det pågældende overarbejde.
Stk. 3. Variable tillæg
For alle elever gælder det, at variable tillæg, herunder overtidsbetaling, udbetales.