Contract

1. Almindelige bemærkninger

Forslaget tilsigter at muliggøre Danmarks indgåelse af overenskomst af 14. juni 2022 mellem Kongeriget Dan- marks Regering sammen med Naalakkersuisut på den ene side og Canadas Regering på den anden side om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada.

Teksten til overenskomsten med tilhørende kortskitse er bilagt forslaget.

Indledningsvis bemærkes, at overenskomsten indeholder tre grænsedragninger: 1.1) den maritime grænse inden for 200 sømil, som løber fra Lincolnhavet mod nord til Labradorhavet mod syd, 1.2) afgrænsning af kontinentalsoklen (havbund) i Labradorhavet uden for 200 sømil samt 1.3) landegrænsen på øen Tartupaluk (Hans Ø).

Overenskomsten etablerer verdens længste samlede maritime grænse på i alt 3.962 km samt en af verdens korteste landegrænser på en ø (1,2 km).

Overenskomsten deler desuden kontinentalsoklen i Labradorhavet, hvor sokkelkrav indsendt af hhv. Konge- riget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut og Canadas regering overlappede med ca. 79.000 km².

Forhandlingerne med Canada er pågået siden 2005 og blev væsentligt intensiveret ved fejringen af 10-års jubilæet for Ilulissat-erklæringen i 2018. Ved den anledning blev der nedsat en fælles arbejdsgruppe mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut på den ene side og Canadas regering på den anden side for at få løst udestående spørgsmål i farvandene mellem Grønland og Canada.

Siden da har parterne arbejdet intensivt for at finde passende løsninger i overensstemmelse med folkeretten. Arbejdet har bl.a. omfattet flere fysiske møder, 70-80 virtuelle forhandlingsmøder under COVID-19 perioden, møder og samtaler med lokale borgere i den nordligste del af Grønland og Canada og afsluttende intensive forhandlinger i Island. Overenskomsten blev undertegnet af regeringerne i hhv. Canada, Danmark og Grøn- land den 14. juni 2022 i Ottawa.

Området, der afgrænses ved overenskomsten af 14. juni 2022, er kendetegnet ved barske klimatiske forhold og lav befolkningstæthed. Dertil er der meget stærke historiske, kulturelle og sociale bånd mellem navnlig befolkningsgrupperne i Nunavut (Canada) og den nordvestlige del af Grønland, hvilket blev tydeliggjort under møder og samtaler med de lokale borgere i de nordlige områder.

Hertil kommer, at området Pikialasorsuaq (også kaldet Nordvandet på dansk) repræsenterer en biologisk, socioøkonomisk og kulturelt betydningsfuld region i farvandet mellem Canada og Grønland. Der pågår bila- terale drøftelser om fremtidigt lokalt samarbejde mellem henholdsvis Grønland og Canada for blandt andet dette område.

Hensynet til disse særlige forhold afspejles i overenskomstens præambulære del.

1.2. Den maritime grænse inden for 200 sømil

I overensstemmelse med artikel 3 i &E͛haƐvre tskonvention af 1982, der er ratificeret af både Danmark og Canada, har alle stater ret til at fastsætte bredden af sit søterritorium på højst 12 sømil fra basislinjerne

(kystlinjen) samt i overensstemmelse med artikel 57 ret til en eksklusiv økonomisk zone, som ikke må strække sig ud over 200 sømil fra basislinjerne.

I det pågældende havområde mellem Canada og Grønland, som løber fra Lincolnhavet mod nord til Labra- dorhavet mod syd, er afstanden mellem kysterne imidlertid mindre end 400 sømil og nogle steder mindre end 24 sømil, hvorfor parterne skal fastsætte den maritime grænse ved forhandling efter havretskonventio- nens artikel 15 og artikel 74.

Artikel 15 fastlægger, at hvor to staters kyster ligger over for eller grænser op til hinanden, har ingen af sta- terne, medmindre der foreligger en anden aftale mellem dem, ret til at udvide sit søterritorium ud over den midtlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på de basislinier, hvorfra bredden af de to landes søterritorier måles.

Artikel 74, stk. 1, fastlægger, at afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden, skal ske ved aftale på grundlag af folkeretten med henblik på at nå frem til en rimelig løsning.

Parterne enedes i 1973 om den maritime grænse inden for 200 sømil ved ͟Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Canadas regering om afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem Grønland og Canada͟af 17. december 1973 med senere ændringer. 1973-grænsen var dog som følge af datidens tekno- logiske begrænsninger ikke tilstrækkelig præcist defineret og omfattede ikke Lincolnhavet.

I de seneste år er der pågået et løbende samarbejde for at indsamle og behandle nye data, og ved overens- komsten af 14. juni 2022 enedes parterne om at anvende disse nye data og forlænge grænselinjen fra 1973 således, at den fremover vil strække sig op til parternes 200 sømilegrænser nord for Grønland og Canada.

Grænselinjen i Lincolnhavet er en ren midtlinje, der overalt ligger lige langt fra henholdsvis Grønlands og Canadas kyster. Den ved overenskomst af 14. juni 2022 etablerede maritime grænse inden for 200 sømil regulerer både afgrænsningen af havbunden og vandsøjlen.

Herudover enedes parterne ved overenskomsten af 14. juni 2022 om processuel håndtering ved fund af grænseoverskridende mineraler. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) vurderer, at både olie- og mineralpotentialet i dette område er relativt lavt og ensartet.

Det bemærkes, at råstofområdet er hjemtaget af Grønland, og evt. forhandlinger med Canada om grænse- overskridende mineraler kan som udgangspunkt fortages af den grønlandske regering i overensstemmelse med reglerne om Udenrigsanliggender i kapitel 4 i Lov om Grønlands Selvstyre.

1.2. Afgrænsning af kontinentalsoklen (havbund) i Labradorhavet ud over 200 sømil

I overensstemmelse med havretskonventionens artikel 76 omfatter en kyststats kontinentalsokkel (havbun- den) de undersøiske områder, der i hele den naturlige forlængelse af dens landterritorium strækker sig ud over søterritoriet til yderkanten af kontinentalmargenen eller til en afstand af 200 sømil fra basislinjerne i tilfælde, hvor kontinentalmargenes yderkant ikke strækker sig ud hertil.

Oplysninger om grænserne for den del af kontinentalsoklen, der strækker sig ud over 200 sømil fra basislin- jerne, kan af kyststaten forelægges FN͛s Sokkelkommission (CLCS) ved fremsendelse af en såkaldt submission ʹogså kaldet et sokkelkrav.