Aftaletekst

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 172

Offentligt

Aftaletekst

Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi 2023-

2027

13. juni 2023

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Dan- marksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Ven- stre, Dansk Folkeparti og Alternativet er enige om en flerårsaftale for skattevæsenet for perio- den 2023-2027. Flerårsaftalen har karakter af et forlig og følger de generelle principper for fler- årsaftaler i staten.

Størstedelen af det danske skattevæsen er velfungerende, men har også været udfordret på flere kritiske driftsområder, herunder særligt ejendoms, gælds- og udbytteområderne. Hånd- teringen af udfordringerne på disse områder samt ny EU-lovgivning har medført igangsættelsen af flere meget store parallelle it-projekter, som har udfordret skattevæsenets kapacitet. Skat- tevæsenet har samtidig omkring 230 it-systemer, hvoraf en stor del er legacy-it-systemer, som der er behov for at modernisere. Det er en omfattende og langvarig opgave, som kræver, at der løbende frigøres kapacitet over de kommende år.

Skattevæsenet står således i de kommende år over for en række store opgaver for at sikre et effektivt og velfungerende skattevæsen, som møder borgere og virksomheders forventninger. Det omfatter udvikling, implementering og idriftsættelse af en række store og komplekse it- systemer samt løbende vedligeholdelse og videreudvikling af mange af skattevæsenets eksiste- rende it-systemer.

Erfaringerne fra de senere år har vist, at der ud over det økonomiske grundlag også er behov for at forbedre it-styringen for at løse de store opgaver og de udfordringer skattevæsenet står overfor. Derfor introducerer flerårsaftalen bl.a. en ny tilgang til styring af it-området mhp. at sikre, at igangværende og kommende projekter føres i mål og nye systemer overgår til drift.

Aftalepartierne er enige om, at sikre stabile rammer om skattevæsenet. Aftalen har tre formål:

• Ro om skattevæsenets økonomi

• Realisme i skattevæsenets opgavevaretagelse

• Tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaverne

Aftalepartierne er enige om, at en ny flerårig økonomisk ramme og en ny tilgang til styring af it-området under et kapacitetsloft, er en forudsætning for, at skattevæsenet kan komme i mål med planlagte og kommende opgaver på it-området, herunder også at påbegynde modernise- ring af porteføljen af it-systemer, samt fortsætte den grundlæggende drift af it-området.

Et ekspertudvalg med deltagelse af eksterne eksperter afgav i april 2022 en række anbefalinger med rapporten Anbefalinger til flerårsaftale for skattevæsenet. Ekspertudvalget afgav anbefa- linger til (i) flerårige økonomiske rammer for skattevæsenet og prioritering af opgaver inden

for rammerne (ii) styrket styring på skattevæsenets it-område og (iii) principper for digitalise- ringsklar skattelovgivning forud for og i forbindelse med modernisering af it-understøttelse.

Ekspertudvalgets anbefalinger danner udgangspunkt for flerårsaftalen. En betydelig del af fler- årsaftalen omhandler it-området i skattevæsenet, hvilket afspejler Ekspertudvalgets fokus på området samt anbefalinger hertil.

***

Stabile rammer om skattevæsenets økonomi

For at skabe stabile rammer om skattevæsenets økonomi for 2023-2027 er aftalepartierne enige om, at skattevæsenets samlede bevillingsniveau årligt udgør 10,8-11,5 mia. kr. i aftale- perioden. Skattevæsenets økonomi hæves dermed til et historisk højt niveau, som skal mod- svare den øgede opgavemængde og afledte renter og afskrivninger fra it-udvikling. Bevillingen fordeles på følgende måde:

• Udvikling af skattevæsenets it-område: Der afsættes årligt ca. 4,2-4,9 mia. kr. til drift og udvikling af it-området. Det dækker fx over færdiggørelse af igangværende politisk prioriterede it-programmer på ejendoms-, moms- og toldområdet, omstilling til drift, når udviklingen er færdig, og til modernisering og vedligehold af it-systemer.

• Drift af skattevæsenet: Der afsættes ca. 6,6 mia. kr. om året til drift af Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingssty- relsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Den øvrige del af Skatteministeriets bevillinger indgår ikke i flerårsaftalen. Det gælder bevilling til Skatteministeriets departement, Spillemyndigheden samt civilretlige tiltag i udbyttesagen.

Aftalepartierne noterer sig, at skattevæsenet inden for rammerne af aftalen fortsat løbende skal kunne tilpasse den nødvendige indsats hurtigt og fleksibelt til de aktuelle udfordringer, som kan opstå, og aftalen ændrer således ikke på de generelle principper om rammestyring i forhold til Skatteministeriets muligheder for at foretage omdisponeringer under den løbende drift.

Realistiske og faste rammer styrker it-området

Danmark har et af verdens mest automatiserede og digitale skattesystemer til stor gavn for borgere og virksomheder. Med denne aftale øges bevillingsniveauet til it-området med ca. 800

– 1.500 mio. kr. årligt ift. 2021-niveauet. Bevillingsniveauet afspejler det aktivitetsniveau på it- området, som Ekspertudvalget har anbefalet.

Aftalepartierne noterer sig, at Ekspertudvalgets vurderede, at der ikke har været og fortsat ikke er sammenhæng mellem efterspørgslen på it-udvikling og den mængde it-aktivitet Skattevæ- senet har kapacitet og kompetencer til at levere på. Som konsekvens heraf har flere af skatte- væsenets store it-udviklingsaktiviteter været udfordret af forsinkelser og budgetoverskridelser i forhold til de oprindelige tidsplaner og budgetter.

Ekspertudvalget anbefalede derfor, at it-aktivitetsniveauet stiger på kort sigt for at sikre, at skattevæsenet kan komme i mål med de igangværende store it-udviklingsaktiviteter, og sikre en stabil og sikker drift af skattevæsenets it-systemer, mens der samtidig gives mulighed for at igangsætte moderniseringsinitiativer allerede i 2023. Samtidig anbefalede Ekspertudvalget, at

der fra 2025-2027 sker et fald i it-aktivitetsniveauet for at sikre at det samlede omfang af skat- tevæsenets it-opgaver ikke overstiger kapaciteten. Dermed styrkes eksekveringsevnen og der gives ro til skattevæsenets it-organisation.

Med aftalen sikres bevillinger til færdiggørelse af de politisk prioriterede projekter på blandt andet ejendoms-, moms- og toldområdet, herunder også udgifter til renter og afskrivninger som stiger som følge af, at der skal afskrives på de nye systemer i takt med, at de idriftsættes, samt til videreførelse af arbejdet med modernisering af de mange legacy-systemer.

Samtidig sikres det med aftalen, at der er afsat bevilling til stigende udgifter til it-drift over perioden i takt med, at nye, store it-systemer færdiggøres og overgår til drift. Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at der sker et skift i ressourceforbruget fra, at størstedelen an- vendes på udvikling, til, at størstedelen anvendes på it-drift. Hermed vil vægten mellem drift og udvikling i højere grad minde om sammenlignelige organisationer.

Ny tilgang til styring af skattevæsenets it

Aftalepartierne er enige om, at styringen og prioriteringen på it-området i skattevæsenet skal styrkes. Det kræver en ny tilgang, hvor opgaver prioriteres skarpere, og it-projekter i højere grad bliver afgrænset med henblik på at sikre mindre og mere styrbare projekter. Det skal sikre større realisme i udviklingen af skattevæsenets it-område, sådan at de igangværende projekter kommer i mål, og fremtidige projekter kan gennemføres succesfuldt.

Aftalepartierne er enige om, at den nye styrkede tilgang skal ske gennem nedenstående tiltag:

• Loft over aktiviteter på it-området

• Øget prioritering af modernisering af skattevæsenets it-systemer og forretningsbehov

• Forbedret samspil mellem skattevæsenet og de politiske aftalekredse

• Forpligtelse til at vurdere potentialet for regelforenklinger i forbindelse med it-moder- nisering

• Grænse for størrelsen af it-projekter

• Styrket tidligt interessevaretagelse i forhold til EU-lovgivning

Loft over aktiviteter på it-området

Aftalepartierne er enige om, at der fastsættes et loft over skattevæsenets it-aktiviteter i afta- leperioden. Det skal sikre realisme om forventningerne til skattevæsenets it-organisation og skabe den fornødne ro til at gennemføre de prioriterede it-programmer og projekter. Loftet er afspejlet i den økonomiske ramme, der afsættes til skattevæsenets it-område og svarer til Ek- spertudvalgets anbefaling. Loftet over it-aktiviteter er opgjort aktivitetsbaseret, jf. bilag.

Aftalepartierne er enige om, at skattevæsenets samlede it-aktiviteter – dvs. både it-udvikling, - drift samt håndtering af risici – skal prioriteres inden for dette loft. Ved vedtagelse af nye poli- tiske initiativer, som kræver it-understøttelse, skal der således tages hensyn til den begrænsede it-udviklingskapacitet i skattevæsenet. Et sådant loft kræver systematisk opfølgning og priori- tering af it-projekterne i samspil mellem forvaltningen og de politiske aftalekredse.

Aftalepartierne er derfor enige om, at nye initiativer, der indebærer træk på skattevæsenets it- udviklingskapacitet udover loftet, enten udskydes til der er ledig kapacitet, håndteres ved om- prioriteringer i it-udviklingsporteføljen eller afvises efter inddragelse af aftalekredsen. Der er i

tilknytning hertil afsat en samlet risikopulje under loftet. Skatteministeriet fastsætter risikopul- jens størrelse fra år til år med udgangspunkt i de konkrete risici for året og niveauet for risiko- puljen, der indgår i Ekspertudvalgets anbefalede aktivitetsniveau. Såfremt der indtræffer risici derudover, vil det skulle håndteres ved at inddrage øvrig ledig it-udviklingskapacitet eller re- planlægge og prioritere i de igangværende it-udviklingsaktiviteter.

Aftalepartierne noterer sig endvidere, at der særligt i 2023 og 2024 er ingen eller meget be- grænset fri it-udviklingskapacitet under loftet til at igangsætte nye aktiviteter, da fokus er på at komme i mål med de store og risikofyldte it-projekter med politisk fastsatte deadline på ejen- doms-, moms- og toldområdet. Fra 2025 og frem vil der gradvist blive frigjort mere it-udvik- lingskapacitet, hvilket muliggør nye it-aktiviteter, herunder modernisering og forretningsnær it-udvikling.

Øget prioritering af modernisering af skattevæsenets it-systemer

Aftalepartierne er enige om at frigøre en væsentligt større andel af it-udviklingskapaciteten til at intensivere moderniseringen af skattevæsenets ældre it-systemer samt de forretningsnære it-udviklingsbehov. Begge dele er afgørende for den fremtidige stabile drift af skattevæsenet.

Skattevæsenet har omkring 230 it-systemer, hvoraf en stor del er legacy-it-systemer, og ca. 70 er særligt udfordrede. I 2018 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om behovet for at påbegynde en gennemgribende modernisering og udskiftning af skattevæsenets ældre, vi- tale it-systemer. Det er en omfattende og langvarig opgave, som kræver, at der løbende frigø- res kapacitet over de kommende år.

Med flerårsaftalen fastsættes konkret et overordnet måltal for fordelingen af skattevæsenets it-udviklingskapacitet, som indebærer, at halvdelen af skattevæsenets it-udviklingsaktiviteter prioriteres til disse formål senest i 2027, og at arbejdet skal påbegyndes i 2023. Det vil mulig- gøre afviklingen af teknisk gæld og at udnyttelsen af potentialer for forretningsudvikling stiger.

Forbedret samspil mellem skattevæsenet og de politiske aftalekredse

Aftalepartierne er enige om, at det også er et politisk ansvar at sikre, at de politiske initiativer, der besluttes, kan it-understøttes. Aftalepartierne er derfor enige om, at samspillet mellem skattevæsenet og de politiske aftalekredse skal styrkes. Det indebærer, at de politiske aftale- kredse oplyses tilstrækkeligt om implementeringsmæssige konsekvenser af politiske aftaler og beslutninger, og at indhold og tidshorisont afstemmes med henblik på, at beslutningerne efter- følgende kan implementeres uden store overskridelser af tidsplan og budget.

I forlængelse heraf er aftalepartierne enige om, at regeringen har til ansvar, at det i forbindelse med forberedelse af politiske forhandlingsoplæg sikres, at den eller de foreslåede løsninger er implementerbare, herunder at der er tilstrækkelig ledig it-kapacitet til it-implementeringen.

Under politiske forhandlinger kan nye tiltag imidlertid komme i spil, uden at der er foretaget tilbundsgående konsekvensvurderinger. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal indar- bejdes en generel klausul i alle politiske aftaler, som indeholder elementer, som potentielt kan have større it-mæssige konsekvenser i form af stort omfang eller høj risiko. Det indebærer, at Skatteministeriet efter politiske forhandlinger i udgangspunktet forpligtes til inden for fire må- neder at vende tilbage til den konkrete aftalekreds med en vurdering af, hvorvidt aftalen er

implementerbar. Dette gælder, såfremt omkostninger til it-implementering i aftalen overstiger 70 mio. kr. eller vurderes at have høj risiko.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der for større aftaler skal stilles skærpede krav. Forud for indgåelse af aftaler, som både vurderes at have et omfang over 70 mio. kr. og høje risici, skal der således gennemføres en analyse af løsningsforslag og implementeringskonsekvenser.

Forpligtelse til at vurdere potentialet for regelforenklinger i forbindelse med it-modernisering Aftalepartierne noterer sig, at det i forbindelse med modernisering af skattevæsenets it-syste- mer kan være nødvendigt at regelforenkle det eksisterende lovgrundlag, som systemerne un- derstøtter. Det skal ske for at mindske kompleksiteten og dermed mindske risici og omkostnin- ger forbundet med et it-projekt samt den efterfølgende drift. Et eksempel på tidligere regelfor- enklinger er de såkaldte datalovpakker, som er vedtaget i forbindelse med udvikling af det nye inddrivelsessystem (PSRM). Yderligere forslag til forenkling ventes fremsat i efteråret 2023 (da- talovpakke 3). Hvis der er potentiale for regelforenkling, præsenteres den relevante aftalekreds for et forslag til forenkling, hvori der indgår vurderinger af konsekvenser i forhold til fordeling, provenu og adfærd. Den relevante aftalekreds vil på den baggrund tage konkret stilling til, hvor- vidt forslaget skal gennemføres.

Grænse for størrelsen af it-projekter

Aftalepartierne noterer sig, at erfaringerne viser, at store projekter ofte er svære at overskue og styre med overskridelser af frister og budgetter som følge. For at mindske kompleksiteten er aftalepartierne derfor enige om, at skattevæsenets it-projekter i udgangspunktet skal holdes under 300 mio. kr.

Såfremt skattevæsenet ikke finder det muligt at holde et projekt under 300 mio. kr., er aftale- partierne enige om, at:

• der udarbejdes en eller flere alternativ(e) løsningsmodel(ler) med reduceret eller op- delt omfang og økonomi mhp. drøftelse med den politiske aftalekreds, medmindre der undtagelsesvis kan peges på særlige årsager til, at det ikke vil være hensigtsmæs- sigt.

• projektets analysegrundlag kvalitetssikres af It-tilsynet.

Styrket indsats ift. EU-lovgivning

Aftalepartierne er opmærksomme på, at implementering af EU-lovgivning aktuelt optager en stor del af udviklingskapaciteten, og at det forventes, at der også fremover vil være et stort antal love fra EU, som skal implementeres i skattevæsenet. Aftalepartierne noterer sig i denne sammenhæng, at Skatteministeriet som opfølgning på Ekspertudvalgets anbefalinger vil styrke interessevaretagelsen i særligt de tidlige faser af nye aftaler, hvor fokus vil være på at sikre at særligt it-implementeringen bliver så simpel som mulig.

Velfungerende drift af skattevæsenet

Aftalepartierne er enige om at afsætte et bevillingsniveau på ca. 6,6 mia. kr. årligt til opgaveva- retagelsen i de borger- og virksomhedsrettede styrelser.

Gennem de seneste år er der tilført betydelige ressourcer til genopretning af skattevæsenet. Blandt andet er skattekontrollen styrket markant med ansættelsen af 1.000 ekstra medarbej- dere og oprettelsen af 8 nye skattecentre. Det lægges til grund, at det eksisterende opgave- og bevillingsniveau for 2021 videreføres tillagt midler til styrkelse af skattekontrollen som aftalt med finansloven for 2021.

I aftaleperioden vil der fortsat være udgifter til en række nye store opgaver i de borger- og virksomhedsrettede styrelser. Det gælder eksempelvis i forbindelse med implementering af forlig på bolig- og ejendomsområdet, gældsaftalen og forskellige EU-initiativer.

Aftalepartierne noterer sig derfor, at der inden for aftaleperioden fortsat vil være behov for løbende effektiviseringer og prioriteringer i opgaver og ressourcer i de borger- og virksomheds- rettede styrelser. Effekten af løbende effektiviseringer og prioriteringer fastholdes inden for den afsatte økonomiske ramme i flerårsaftalen.

Aftalepartierne er derudover enige om at er gennemføres en forretningsanalyse af vurderings- området i Skatteankestyrelsen, når der er et større kendskab til det faktiske omfang af klager over de nye ejendomsvurderinger. Analysen gennemføres i sammenhæng med den planlagte evaluering af behandlingen af klager over nye ejendomsvurderinger, som forudsat i Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Aftalens status og opfølgning på aftale

Med flerårsaftalen fastlægges de økonomiske rammer for 2023-2027. Skattevæsenet består af Skattestyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Administrations- og Servicestyrelsen og Skatteankestyrelsen.

Flerårsaftalen har karakter af et forlig og følger de generelle principper for flerårsaftaler i sta- ten.

Aftalepartierne er enige om, at aftalen om skattevæsenets økonomi 2023-2027 indgås under hensyn til eksisterende forlig og ikke ændrer på disse. Der kan desuden indgås nye politiske aftaler under hensyntagen til den økonomi og ledige it-kapacitet, som er omfattet af denne aftale. Det betyder, at de enkelte partier fortsat kan stille og støtte forslag under hensyntagen til, at alle it-initiativer løbende vil skulle prioriteres indenfor den samlede it-kapacitet. Ligeledes vil der kunne vedtages lovgivning, som udmønter højtprioriterede initiativer, men det skal sam- tidigt sikres, at kapacitetsloftet overholdes ved evt. nødvendige nedprioriteringer.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at flerårsaftalen fastlægger den økonomiske ramme og styringsprincipperne for Skatteministeriets it-område. Aftalepartierne er således enige om, at nye politiske aftaler og forlig med konsekvenser for Skatteministeriets it-område skal tage hen- syn til flerårsaftalens økonomi, loftet over it-kapacitet samt styringsprincipper. Det indebærer, at der i aftaleperioden ikke igangsættes flere it-aktiviteter, end der er kapacitet til at håndtere, samt at det påhviler skatteministeren at tage initiativ til at indkalde den relevante forligs- eller aftalekreds til at foretage evt. nødvendige nedprioriteringer, hvis der er behov for at frigøre kapacitet på it-området. Skatteministeriet har ansvar for at vurdere den samlede kapacitet på it-området, herunder ifm. eventuelle forsinkelser og fordyrelser af igangværende it-aktiviteter samt nye it-aktiviteter. Aftalepartierne noterer sig dog, at flerårsaftalen ikke aftalebelægger prioriteringen af de enkelte it-aktiviteter på Skatteministeriets it-område.

Aftalepartierne er desuden enige om, at den politiske opfølgning på aftalen skal ske [halvårligt] ved møder mellem skatteministeren og aftalepartierne. På møderne vil aftalepartierne blive orienteret om (i) status på udmøntningen af flerårsaftalen, herunder den aktuelle samlede it- kapacitetsanvendelse i skattevæsenet, (ii) anvendelse af risikopulje, (iii) status på målsætnin- gen om, at halvdelen af skattevæsenets it-aktiviteter skal anvendes til it-modernisering og for- retningsnære behov i 2027 samt (iv) fremdriften på de store it-programmer på ejendoms-, moms- og toldområdet, (v) kommende og eksisterende EU-initiativer med større it-mæssige konsekvenser, herunder initiativernes størrelse og hvordan de håndteres samt (vi) orientering om arbejdet med regelforenklinger. Endelig vil aftalepartierne blive orienteret om en helt over- ordnet status på skattevæsenets økonomi.

Derudover inddrages aftalepartierne, såfremt der i aftaleperioden opstår behov for tilpasninger og omprioriteringer på området af betydning. Skatteministeriet vurderer behovet for inddra- gelse af aftalepartierne under hensyntagen til de generelle principper om rammestyring og le- delsesansvar i skattevæsenet.

Økonomien i aftalen

Aftalepartierne er enige om økonomien for skattevæsenet i 2023-2027, jf. tabel 1.

Tabel 1 Samlet bevillingsniveau for flerårsaftalen for sk Mio. kr. (2023-pl)	attevæse 2021	net 2022	2023	2024	2025	2026	2027
Samlet bevillingsniveau for Skatteministeriet	10.502	10.760	11.644	12.291	12.101	11.834	11.906
Udgifter
Samlet bevillingsniveau for skattevæsenet	9.670	9.935	10.781	11.396	11.465	11.372	11.495
Borger- og virksomhedsrettede styrelser	6.205	6.447	6.537	6.584	6.570	6.572	6.546
It-området	3.465	3.488	4.244	4.812	4.895	4.800	4.949
Finansiering
Afsat ramme på FFL23 til Skatteministeriet			11.420	12.095	11.820	11.509	11.513
Finansieringsbidrag borger- og virksomhedsrettede styrelser via følgende krydsfinansieringsforslag:			224	196	281	325	393
Justering af sanktioner for skatteøkonomisk krimi- nalitet			-	25	55	100	130
Balance			-224	-171	-226	-225	-263

Anm.: For it-området er der indarbejdet en regnskabsomlægning.

For de borger- og virksomhedsrettede styrelser svarer niveauet til en videreførelse af bevillings- niveauet i 2021-niveau tillagt midlerne til kontroletape 3 og 4, som ikke var udmøntet i 2021. Dertil forudsætter bevillingsniveauet et finansieringsbidrag på 0,2-0,4 mio. kr. årligt i aftalepe- rioden, jf. nedenfor.

Flerårsaftaleprincipper

Aftalepartierne er enige om, at skattevæsenet som det klare udgangspunkt skal håndtere mer- og mindreudgifter i aftaleperioden inden for de økonomiske rammer for 2023-2027. Skattemi- nisteriet har initiativforpligtelsen til at sikre, at de økonomiske rammer efterleves, herunder at håndtere eventuelle merudgifter i aftaleperioden gennem omprioriteringer inden for aftale- økonomien eller ved at tilvejebringe ny finansiering. Skattevæsenet vil fortsat være omfattet af generelle tekniske korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med finanslovsprocesser mv.

Flerårsaftalen ændrer ikke på de generelle principper om rammestyring i forhold til Skattemi- nisteriets muligheder for at foretage omdisponeringer under den løbende drift i henhold til finanslovens særlige bevillingsbestemmelser. Det er centralt, at skattevæsenet inden for ram- merne af aftalen fortsat løbende skal kunne tilpasse den nødvendige indsats hurtigt og fleksi- belt til de aktuelle udfordringer, som kan opstå på tværs af skattevæsenet.

Finansieringsbidrag

Det har ikke være muligt at tilvejebringe konkret finansieringsbidrag i 2023, og finansierings- mankoen håndteres i 2023 ved en negativ budgetregulering.

Aftalepartierne er enige om at tilvejebringe en del af finansieringsbidraget for 2024-2027 her og nu ved gennemførelse af følgende initiativ:

• Justering af sanktioner for skatteøkonomisk kriminalitet: Aftalepartierne er enige om at gennemføre en række justeringer i sanktioner for skatteøkonomisk kriminalitet ifm. refor- men af skattekontrollen. Det omfatter højere beløbsgrænse for fængselsstraf, højere til- lægsbøder i straffesager, hvor der idømmes fængselsstraf, skærpelse af sanktionspraksis i bødesager og højere beløbsgrænse for at rejse en unddragelsessag. I alt skønnes forslaget at indebære et provenu på 25 mio. kr. i 2024, 55 mio. kr. i 2025, 100 mio. kr. i 2026 og 130 mio. kr. i 2027.

Aftalepartierne er enige om at ville stemme for den lovgivning, der er nødvendig for at udmønte det aftalte finansieringsbidrag.

Finansieringen af den resterende del af oplægget til krydsfinansiering i 2024-2027 håndteres ved en negativ budgetregulering på § 9. svarende til det resterende finansieringsbidrag på 171 mio. kr. i 2024, 226 mio. kr. i 2025, 225 mio. kr. i 2026 og 263 mio. kr. i 2027, som udmøntes senest ifm. finansloven for 2024.

I forlængelse heraf forpligter de partier, der er en del af gældsaftalekredsen sig til at tilslutte sig finansieringsbidrag som følge af en evt. ekstraordinær afskrivning af ikke-inddrivelsesparat gæld. En evt. ekstraordinær afskrivning af ikke-inddrivelsesparat gæld behandles i regi af afta- lekredsen bag aftale om Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige i efteråret 2023 på baggrund af et oplæg fra regeringen. Dette vil kunne reducere udgiftsbehovet og dermed det manglende finansieringsbidrag i flerårsaftalen. Det skyldes, at en ekstraordinær afskrivning af ikke-inddrivelsesparat gæld kan medføre et væsentligt opgavebortfald. En nedjustering af den økonomiske ramme som følge heraf vil være en undtagelse fra princippet om at både mer- og mindreudgifter og -opgaver håndteres inden for den fastlagte økonomiske ramme.

Endelig forpligter aftalepartierne sig til at afsøge muligheder for at tilvejebringe konkret finan- siering til den resterende del af det manglende finansieringsbidrag senest i efteråret 2023 forud for vedtagelsen af finansloven for 2024, fx i form af yderligere sanktioner for skatteøkonomisk kriminalitet.

Forpligtelserne ovenfor skal sikre, at flerårsaftalen inden vedtagelse af finansloven for 2024 er fuldt finansieret.