Den tværfaglige overenskomst
Den tværfaglige overenskomst
2022 – 2025
mellem Arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus
HOVEDOVERENSKOMST side 5-56
FAGOVERENSKOMSTER side 57-106
PROTOKOLLATER side 107-116
ORGANISATIONSAFTALE side 117-122
INDHOLDSFORTEGNELSE
HOVEDOVERENSKOMST 5
Kapitel 1 Overenskomsten 5
§ 1 Dækningsområde 5
§ 2 Organisationsaftale 5
§ 3 Overenskomstens opbygning 5
§ 4 Overenskomstens varighed 5
Kapitel 2 Ansættelse og ansættelsesbeviser 6
§ 5 Ansættelsesbevis 6
§ 6 Funktionærlignende ansættelse 8
§ 7 Deltidsbeskæftigede 9
§ 8 Tidsbegrænset ansættelse 9
§ 9 Løst ansatte 9
§ 10 Elever 10
Kapitel 3 Lønforhold 11
§ 11 Lønbestemmelser 11
§ 11A Overenskomsttillæg 12
§ 12 Lønudbetaling 12
§ 13 Søgnehelligdagsbetaling 13
Kapitel 4 Arbejdsmarkedspension 15
§ 14 Pensionsordning 15
Kapitel 5 Arbejdstiden 18
§ 15 Den normale arbejdstid 18
§ 16 Overarbejde 20
§ 17 Skifteholdsarbejde 21
§ 18 Rådighedstjeneste 22
§ 19 Hjemmearbejde 22
§ 20 Akkordbestemmelser 22
Kapitel 6 Befordring og skiftende arbejdssteder 25
§ 21 Befordringsudgifter 25
§ 22 Transporttid 25
§ 23 Udearbejde 25
§ 24 Rejsearbejde 26
§ 25 Ikke-permanente arbejdspladser 26
Kapitel 7 Ferie og fravær 28
§ 26 Ferie 28
§ 26A Betaling under ferie 29
§ 26B Ferieperioder og varsling af ferie 31
§ 26C Ferie og opsigelse 33
§ 26D Overførsel eller udbetaling af overskydende ferie 34
§ 26E Modregning og uberettiget feriebetaling 35
§ 26F Uhævet feriebetaling og forældelse 36
§ 27 Optjente fridage 36
§ 28 Øvrige fridage 37
§ 29 Omsorgsdage med løn 37
§ 30 Frihed uden løn 38
OK22
§ 31 Fleksibelt seniorliv 39
§ 32 Sygdom 40
§ 33 Løn under sygdom for funktionærer 41
§ 34 Løn under sygdom for ikke-funktionærer 41
§ 35 Fertilitetsbehandlinger og graviditetsundersøgelser 42
§ 36 Løn under barsel og adoption 42
§ 37 Øvrig orlov 43
Kapitel 8 Opsigelse 44
§ 38 Opsigelsesregler for funktionærer 44
§ 39 Opsigelsesregler for ikke-funktionærer 44
§ 40 Usaglig afskedigelse 46
§ 41 Arbejdsfordeling 47
§ 42 Hjemsendelse 48
§ 43 Modregning 48
§ 44 Forældelse af krav 48
Kapitel 9 Uddannelse 49
§ 45 Efter- og videreuddannelse 49
§ 46 Trivsels- og kompetencepulje 49
Kapitel 10 Medarbejderrepræsentation 51
§ 47 Tillidsrepræsentanter 51
§ 48 Lokalaftaler 54
§ 49 Arbejdsmiljørepræsentanter 55
FAGOVERENSKOMSTER 57
Kontor 58
Handel 60
Frisør 63
Industri 66
Bygge og anlæg 69
Service 72
Hotel og Restauration 76
Transport 80
Det grønne område 90
Landbrug 94
Dag- og døgninstitutioner 100
PROTOKOLLATER 107
Protokollat 1 vedr. Feriegarantiordning 107
Protokollat 2 vedr. information og høring af medarbejderne 108
Protokollat 3 vedr. kontrolforanstaltninger 110
Protokollat 4 vedr. mangfoldighed 111
Protokollat 5 vedr. nedsættelse af daglig hvileperiode og omlægning af fridøgn 112
Protokollat 6 vedr. implementering af arbejdstidsdirektivet for landbrug 113
ORGANISATIONSAFTALE 117
STIKORDSREGISTER 123
HOVEDOVERENSKOMST
Kapitel 1 Overenskomsten
§ 1 Dækningsområde
Denne overenskomst er landsdækkende og er gældende for medarbejdere ansat i virksom- heder, der gennem medlemskabet af Kristelig Arbejdsgiverforening, herefter KA, er overens- komstforpligtede.
§ 2 Organisationsaftale
Denne overenskomst er underlagt Organisationsaftale mellem KA og Fagforeningen Dan- mark, FunktionærKartellet/TeknikerSammenslutningen og Fagforeningen 2B, herefter Det Faglige Hus.
§ 3 Overenskomstens opbygning
Stk. 1 Overenskomstens indhold
Overenskomsten består af en hovedoverenskomst og fagoverenskomster.
Stk. 2 Fravigelsesmuligheder
Visse af overenskomstens bestemmelser kan fraviges ved lokalaftale. Det fremgår af Hoved- overenskomstens § 48, stk. 2 samt de enkelte fagoverenskomster, hvilke bestemmelser der kan fraviges.
§ 4 Overenskomstens varighed
Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2022 og kan tidligst opsiges til 1. marts 2025.
Senest pr. 1. marts 2024 vil parterne forhandle fagoverenskomsternes mindstelønninger gældende pr. 1. marts 2024.
Kapitel 2 Ansættelse og ansættelsesbeviser
§ 5 Ansættelsesbevis * Pr. 12.12.2023 er denne § 5 erstattet af ny § 5.
Stk. 1 Aftalens formål
Se side 133-135.
KA og Det Faglige Xxx har indgået følgende aftale om ansættelsesbeviser, jf. Lovbekendt- gørelse nr. 240 af 17. marts 2010 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
I forbindelse med implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår vil § 5 i overenskomst- perioden – forventeligt inden 1. august 2022 – erstattes af et protokollat mellem overens- komstparterne.
Stk. 2 Udlevering af ansættelsesbevis
Arbejdsgiveren skal udarbejde et ansættelsesbevis, når der sker ansættelse, som påregnes en varighed ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer.
Arbejdsgiveren skal udlevere ansættelsesbeviset senest 1 måned efter, at ansættelses- forholdet er påbegyndt.
Hvis ansættelsesforholdet er indgået før den 1. juli 1993 og fortsat består, skal arbejdsgive- ren udarbejde og udlevere et ansættelsesbevis senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har fremsat krav herom.
Ved ændring af de i stk. 3 nævnte forhold, skal arbejdsgiveren snarest muligt og senest 1 måned efter ændringernes ikrafttrædelse give lønmodtageren skriftlig oplysning herom. Det gælder dog ikke, hvor ændringer sker som følge af ændringer af love, kollektive overens- komster mv.
Stk. 3 Arbejdsgiverens oplysningspligt
Et ansættelsesbevis skal indeholde alle væsentlige oplysninger om ansættelsesforholdet, herunder mindst følgende oplysninger:
a. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
b. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsageligt udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
c. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller job- kategori.
d. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
e. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
f. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
g. Varighed af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne her- om.
h. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforhol- dets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og evt. kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbe- talingsterminer.
i. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
j. Angivelse af, hvilken kollektiv overenskomst og aftale, der regulerer ansættelsesfor- holdet.
For så vidt angår oplysningerne i punkt f til og med punkt j anses oplysningspligten for opfyldt, hvis der i et ansættelsesbevis henvises til de love, bekendtgørelser, den kollektive overenskomst med videre, der gælder for de pågældende forhold. Arbejdsgiver er pligtig til at udlevere overenskomsten efter medarbejderens anmodning herom.
Stk. 4 Manglende ansættelsesbevis
Såfremt arbejdsgiveren ikke har udleveret et ansættelsesbevis inden for en måned efter ansættelsen, kan der rejses krav om en godtgørelse.
Stk. 5 Mangelfuldt ansættelsesbevis
Såfremt arbejdsgiveren har udleveret et mangelfuldt ansættelsesbevis, skal manglerne påta- les over for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren er herefter pligtig til senest 14 dage efter påtalen at udlevere et ændret ansættelsesbevis. Hvis arbejdsgiveren ikke bringer forholdet i over- ensstemmelse med gældende regler inden for den angivne tidsfrist, kan der rejses krav om en godtgørelse.
Stk. 6 Fratrædelse på grund af uoverensstemmelse
I tilfælde, hvor en ansættelse ophører på grund af uoverensstemmelse om ansættelsesvilkå- rene, og hvor det manglende ansættelsesbevis har haft direkte og dokumenteret indflydelse herpå, kan der rejses krav om en godtgørelse.
Hvis ansættelsesforholdet er ophørt inden for den første måneds ansættelse, kan der dog kun rejses krav om godtgørelse, såfremt arbejdsgiveren ikke har efterkommet et krav om udfærdigelse af ansættelsesbevis inden for den i stk. 2 angivne frist.
Stk. 7 Godtgørelsesniveau
Godtgørelsen udmåles efter sagens samlede omstændigheder og kan maksimalt udgøre kr. 10.000,00.
§ 6 Funktionærlignende ansættelse
Stk. 1 Indgåelse af aftale
Hvor arbejdsgiver og medarbejder er enige, anbefales det, at der for ikke-funktionærer etab- leres funktionærlignende ansættelsesforhold.
Aftaler om funktionærlignende ansættelse skal være skriftlige.
Stk. 2 Anciennitet
En medarbejders anciennitet som funktionær beregnes fra det tidspunkt, hvor aftalen om funktionærlignende ansættelse træder i kraft.
Stk. 3 Opsigelsesregler
Medarbejderens retsstilling ved opsigelse må ikke forringes ved overgang til funktionærlig- nende ansættelse.
Krav på godtgørelse i forbindelse med en opsigelse kan ikke blive mindre end bestemmel- serne i overenskomsten, eller hvad der individuelt er aftalt mellem arbejdsgiveren og den ansatte.
Stk. 4 Ferie
Ansatte med funktionærlignende ansættelse afholder ferie med løn.
Stk. 5 Søgnehelligdage
Ansatte med funktionærlignende ansættelse får fuld løn på søgnehelligdage og andre ar- bejdsfrie dage. Denne bestemmelse erstatter overenskomstens bestemmelser om søgne- helligdagsbetaling.
Stk. 6 Øvrige bestemmelser
Ansatte med en funktionærlignende ansættelse vil med denne aftale mindst være omfattet af Funktionærlovens:
§ 2 Opsigelsesvarsler
§ 2a Fratrædelsesgodtgørelse
§ 2b Godtgørelse ved usaglig afskedigelse
§ 3 Misligholdelse fra arbejdsgiverside
§ 4 Misligholdelse fra lønmodtagerside
§ 5 Løn under sygdom
§ 16 Frihed til at søge andet arbejde i opsigelsesperioden
Stk. 7 Opsigelse af individuel aftale
Ønsker enten lønmodtager eller arbejdsgiver at blive frigjort af aftalen om funktionærlignende ansættelse, kan dette ske med det gældende opsigelsesvarsel.
Ændring af en eksisterende aftale om funktionærlignende ansættelse kan ved enighed ske uden varsel.
§ 7 Deltidsbeskæftigede
Ansættelse af deltidsbeskæftigede må ikke bevirke, at fuldtidsbeskæftigede får deres ar- bejdstid nedsat. En opsigelse må ikke begrundes i medarbejderens ønske om nedsat ar- bejdstid.
§ 8 Tidsbegrænset ansættelse
Stk. 1 Definition
Ved tidsbegrænset ansættelse forstås fast ansættelse for en afgrænset periode, en afgræn- set begivenhed eller til en afgrænset opgave. For tidsbegrænset ansættelse gælder overens- komstens bestemmelser på samme måde som for tidsubegrænsede ansættelser.
Stk. 2 Forlængelse af tidsbegrænset ansættelse
Forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse kan som udgangspunkt kun ske i følgende tilfælde:
a. Ved uforudsigeligt forfald (f.eks. sygdom, graviditet, barsel, orlov eller borgerligt om- bud).
b. Som følge af en tids- eller opgavebestemt akkord.
c. Som en nødvendighed til løsning eller udbedring af oprindeligt bestemt opgave.
§ 9 Løst ansatte
Stk. 1 Definition
Ved løst ansatte forstås medarbejdere, der lejlighedsvist ansættes på dag-/timebasis, men hvor der ikke er aftalt en ansættelse på over 2 dage.
Der kan være tale om afløsere, tilkaldevikarer o.lign., alt afhængig af det enkelte fag.
For løst ansatte gælder overenskomstens bestemmelser på samme måde som for fastan- satte.
Stk. 2 Anciennitet
Anciennitet opgøres i antal dage, man har været i beskæftigelse i den pågældende virksom- hed. Hvis man har arbejdet mere end 8 timer om ugen i gennemsnit over 3 måneder som løst ansat hos samme virksomhed, skal anciennitet opgøres fra første dag som for fastansatte.
§ 10 Elever
Stk. 1 Formål
KA og Det Faglige Hus finder det naturligt, at KA’s medlemmer deltager i den almindelige uddannelse af elever.
Stk. 2 Erhvervsuddannelseselever
Erhvervsuddannelseselevers løn og ansættelsesvilkår reguleres efter Erhvervsuddannelses- loven.
Stk. 3 Erhvervsgrunduddannelseselever
Erhvervsgrunduddannelseselevers løn og ansættelsesforhold reguleres efter denne over- enskomst, jf. Erhvervsgrunduddannelsesloven § 6, stk. 2.
Kapitel 3 Lønforhold
§ 11 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindstelønssatser
Se fagoverenskomsten.
Stk. 2 Personlig løn
Den personlige løn aftales ud fra en systematisk vurdering af medarbejderen. Denne vurde- ring foretages individuelt mindst én gang årligt.
Den personlige løn skal give udtryk for medarbejderens kvalifikationer, indsats, stillingens indhold, jobfleksibilitet, ansvar samt medarbejderens uddannelse.
Den personlige løn skal forhandles og fastsættes under hensyntagen til ligelønslovens prin- cipper. Den enkelte medarbejder er berettiget til en forhandling med arbejdsgiveren, såfremt medarbejderens løn afviger væsentligt fra lønniveauet for sammenlignelige medarbejder- grupper på virksomheden eller fra sammenlignelige virksomheder inden for branchen.
Der kan indgås lokalaftale om kollektiv lønfastsættelse i henhold til reglerne i § 48.
Stk. 3 Fuld løn
Ved fuld løn forstås den personligt aftalte løn inklusiv arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 4 Bruttoløn
Den enkelte medarbejders løn kan fastsættes som en bruttoløn. Ved bruttoløn forstås, at den personlige løn forhøjes med et tillæg således, at der ydes samme betaling for samtlige præsterede timer, uanset hvilke arbejdstidsbestemte tillæg medarbejderen efter overens- komsten ville oppebære i en del af timerne.
Såfremt lønnen er fastsat som bruttoløn skal både den personlige løn og bruttolønnen frem- gå af ansættelsesbeviset.
Ved fastlæggelse af bruttolønnen skal der tages højde for, hvilke tillæg medarbejderen ville oppebære. Samtlige arbejdstidsbestemte tillæg kan indeholdes i bruttolønnen, dog ikke:
• Tillæg for udbetaling af overskydende timer, jf. § 15, stk. 3
• Tillæg for sent varsel, jf. § 15, stk. 8
• Fagoverenskomsternes tillæg for at stå til rådighed uden for arbejdstiden
• Fagoverenskomsternes tillæg for delt vagt
Bruttolønnen fastlægges for kalenderåret, medmindre der med den enkelte medarbejder aftales en anden periode. Perioden kan maksimalt udgøre et år.
Stk. 5 Resultatløn
Der kan indgås aftale om resultatløn. Aftaler om resultatløn skal være skriftlige og kan indgås med den enkelte medarbejder eller i henhold til reglerne om indgåelse af lokalaftaler, jf. § 48.
Stk. 6 Jobløn
Ved jobløn forstås, at der ikke er aftalt noget fast timetal, men at det forventede tidsforbrug og den nødvendige tilstedeværelse er aftalt og fastlagt ud fra stillingens indhold og karakter under hensyntagen til arbejdsmiljølovgivningens regler. Da der ikke er aftalt noget fast time- tal, skal jobbeskrivelsen angives i ansættelsesbeviset. Der er ikke adgang til afspadsering, medmindre andet er aftalt. Ligeledes kan værdien af de betalte fridage, jf. § 27, ikke kræves udbetalt, såfremt disse ikke afholdes. Lønnen aftales under forudsætning af ovenstående.
Aftale om jobløn kan indgås med medarbejdere, der har ukontrollabel arbejdstid, og som i høj grad selv kan tilrettelægge såvel arbejde som arbejdstid samt med ledende medarbej- dere.
§ 11A Overenskomsttillæg
Stk. 1
Fra 1. marts 2022 betales et overenskomsttillæg på 1,25 % af den ferieberettigede løn. Til- lægget udbetales ved hver lønperiode og skal fremgå af lønsedlen.
Stk. 2
Fra 1. marts 2023 udgør tillægget 2,5 % af den ferieberettigede løn.
Stk. 3
Fra 1. marts 2024 udgør tillægget 3,75 % af den ferieberettigede løn.
§ 12 Lønudbetaling
Stk. 1 Lønudbetaling
Lønningsperioden må maksimalt være en måned. Såfremt lønudbetaling sker månedsvis, skal lønnen være til rådighed på den sidste hverdag i måneden. Lønnen skal under alle om- stændigheder udbetales således, at den er til rådighed på en hverdag senest to uger efter lønperiodens afslutning.
Stk. 2 Lønspecifikation
Det skal fremgå af lønsedlen eller et underbilag hertil, hvordan det udbetalte og de hensatte beløb er fremkommet.
§ 13 Søgnehelligdagsbetaling
Stk. 1 Søgnehelligdagsbetaling
Formålet med søgnehelligdagsbetaling er at sikre medarbejdere en jævn indtjening, så de ikke får en væsentlig nedgang i indtægten i perioder med søgnehelligdage.
Medarbejdere, der er ansat i virksomheder, hvor løn og arbejdstid for den pågældende fag- gruppe reduceres på søgnehelligdage, er berettigede til søgnehelligdagsbetaling – dog gæl- der der særlige regler for medarbejdere omfattet af fagoverenskomsterne for Handel og Ser- vice. Der kan ikke etableres ordninger, hvor medarbejderne i perioder med søgnehelligdage pålægges merarbejde på de øvrige dage med det ene formål at unddrage medarbejderne betaling.
Stk. 2 Løn på SH-dage
Arbejdsgiveren udbetaler fuld løn på SH-dage, svarende til den løn medarbejderen ville have opnået, såfremt den pågældende dag ikke havde været en SH-dag.
Stk. 3 Alternative ordninger
Arbejdsgiveren kan vælge at indregne søgnehelligdagsbetalingen i lønnen på de øvrige dage med 3,56 % af medarbejderens ferieberettigede løn.
Arbejdsgiveren kan i stedet vælge en opsparingsordning, hvor der henlægges 4,0 % af med- arbejderens ferieberettigede løn på en særlig konto, jf. stk. 4. Vælges opsparingsordningen beregnes der ikke feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.
Stk. 4 Opsparingsordning
Arbejdsgivere, der har valgt en opsparingsordning, udbetaler et acontobeløb på kr. 800,00 pr. søgnehelligdag for fuldtidsansatte over 18 år og kr. 400,00 for fuldtidsansatte medarbej- dere under 18 år. For medarbejdere med anden arbejdstid beregnes acontoudbetalingen forholdsmæssigt.
For EGU- og IGU-elever udbetales et acontobeløb på kr. 500,00 pr. søgnehelligdag for fuld- tidsansatte. Ved anden arbejdstid beregnes acontoudbetalingen forholdsmæssigt.
Medarbejdere har ret til acontobeløbene, uanset om disse er opsparet; det er dog en forud- sætning, at der er dækning for modregning i tilgodehavende løn ved eventuel fratrædelse.
Udbetalingen af acontobeløbene sker i den lønningsperiode, hvori den pågældende søgne- helligdag forekommer.
Acontobeløbene ydes for søgnehelligdage, der falder på hverdagsfridage, men ikke når de falder på lørdage eller søndage, hvor der normalt ikke arbejdes.
Stk. 5 Specielle forhold vedrørende opsparingsordningen
For at få acontobeløbene udbetalt er det en betingelse, at medarbejderen er i arbejde den sidste arbejdsdag før søgnehelligdagen eller første arbejdsdag efter.
Dokumenteret sygdom, der ikke kan tilregnes medarbejderen, eller arbejdsgiverens tilladelse til fravær, betragtes som arbejde i denne forbindelse.
Stk. 6 Kontoens opgørelse
Medarbejderens søgnehelligdagskonto opgøres ved kalenderårets udløb. Overskud på kon- toen udbetales senest med lønudbetalingen for januar.
Stk. 7 Fratrædelse
Ved fratrædelse i løbet af året udbetales den opsparede søgnehelligdagskonto med sidste lønudbetaling. Såfremt der er udbetalt mere, end der er opsparet ved ansættelsens ophør, modregnes dette underskud i sidste lønudbetaling.
Kapitel 4 Arbejdsmarkedspension
§ 14 Pensionsordning
Stk. 1 Formål
Formålet med pensionsordningen er at sikre medarbejderen økonomisk ved pensionering samt at sikre medarbejderen og dennes pårørende ved sygdom eller dødsfald.
Stk. 2 Anciennitetskrav
Der oprettes en pensionsordning for medarbejdere over 18 år, som har opnået 6 måneders anciennitet i virksomheden inden for de seneste 18 måneder. Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Medarbejdere, der har en opsparet arbejdsmarkedspensionsordning, indgår i pensionsord- ningen uden anciennitetskrav. Såfremt medarbejderen på forlangende ikke har leveret den fornødne dokumentation, kan arbejdsgiver alene gøres erstatningspligtig for sin andel af den manglende pensionsindbetaling og ikke for en heraf følgende manglende forsikringsdæk- ning.
Stk. 3 Bagatelgrænse
For medarbejdere, hvis forventede A-skattepligtige løn for et kalenderår ikke vil overstige kr. 100.000,00, kan arbejdsgiver vælge at udbetale sin andel af pensionsbidraget som et tillæg til lønnen i stedet for at oprette en pensionsordning. Dette gælder dog ikke, såfremt der i det nuværende ansættelsesforhold allerede er oprettet en pensionsordning.
Overstiger den samlede A-skattepligtige løn i løbet af kalenderåret kr. 100.000,00, skal pen- sionsordningen oprettes med virkning fra førstkommende 1. januar.
Stk. 4 Pensionsbidrag
Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og lønmodtagerens bidrag til ATP og pension. Det samlede bidrag udgør mindst 15 %.
Medarbejderen betaler de 4,5 % af det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag og arbejds- giveren betaler den resterende del af pensionsbidraget, som udgør 10,5 %. Højere pensions- bidrag kan aftales lokalt.
Stk. 5 Optrapningsordning
For nyindmeldte, overenskomstforpligtede virksomheder i KA gælder følgende ordning: Efter 1 års medlemskab er arbejdsgiverbidraget 2,75 % og medarbejderbidraget 1,25 %. Efter 2 års medlemskab er arbejdsgiverbidraget 5,5 % og medarbejderbidraget 2,5 %. Efter 3 års medlemskab er arbejdsgiverbidraget 8,25 % og medarbejderbidraget 3,75 %. Efter 4 års medlemskab er arbejdsgiverbidraget 10,5 % og medarbejderbidraget 4,5 %.
I virksomheder, som allerede ved indmeldelsen i KA har etableret en kollektiv arbejdsmar- kedspensionsordning, må medarbejderne ikke stilles ringere som følge af indmeldelsen.
Stk. 6 Udbetaling af pensionsbidrag
Medarbejdere, der har opnået folkepensionsalderen, kan vælge at få det samlede pensions- bidrag udbetalt som en del af lønnen.
Stk. 7 Pensionsbidrag ved udbetaling
Såfremt pensionsbidraget udbetales som et tillæg til lønnen iht. stk. 3 eller stk. 6, indgår dette i den ferieberettigede løn, hvorfor arbejdsgivers pensionsbidrag udgør 9,33 %.
Stk. 8 Pensionsleverandør
Organisationerne har indgået aftale om kollektiv pensionsordning, der anbefales benyttet.
Benyttes et andet leverandørvalg, må et sådant valg ikke betyde hverken ringere forsikrings- dækninger og/eller ringere opsparingsvilkår for den enkelte medarbejder. Det betyder, at den alternativt valgte pensionsordning skal være etableret på markedskonforme vilkår, priser og omkostninger, og at disse samlet set ikke må være væsentlig afvigende fra rammeaftalens til enhver tid gældende vilkår, priser og omkostninger.
For virksomheder, der har etableret en pensionsordning med en alternativ pensionsleve- randør gælder, at virksomheden skal sikre, at den valgte pensionsleverandør indsender/har indsendt en indeståelseserklæring, hvor leverandøren indestår for at leve op til de til enhver tid gældende regler. Indeståelseserklæringen skal sendes til arbejdsgiveren, Det Faglige Hus og KA.
Nyindmeldte virksomheder skal som udgangspunkt være omfattet af overenskomstparter- nes indgåede rammeaftale, medmindre virksomheden på indmeldelsestidspunktet allerede har en eksisterende firmapensionsaftale, som efter en eventuel tilpasning kan træde i stedet for overenskomstparternes indgåede aftale om arbejdsmarkedspension. Ønsker virksom- heden i dette tilfælde at beholde den eksisterende firmapensionsaftale, skal virksomheden sikre, at den valgte pensionsleverandør, forinden ikrafttrædelse af overenskomstkravet om arbejdsmarkedspension får virkning, får fremsendt en indeståelseserklæring til arbejdsgive- ren, Det Faglige Hus og KA.
En virksomhed, der ønsker at anvende en alternativ pensionsleverandør, skal foranledige, at der senest 3 måneder før tidspunktet for påtænkt leverandørskifte, fremsendes en inde-
ståelseserklæring til arbejdsgiveren, Det Faglige Hus og KA. Kan overenskomstparterne ikke godkende leverandørskiftet, skal de senest 1 måned efter modtagelsen gøre indsigelse gældende overfor modparten. Løsning af en eventuel uoverensstemmelse vil herefter ske i henhold til Organisationsaftalens § 5.
På virksomheder, der har valgt en alternativ pensionsleverandør, og hvor der blandt medar- bejderne er et ønske om at skifte til den af overenskomstparterne aftalte arbejdsmarkeds- pensionsordning, skal medarbejderne rette henvendelse til arbejdsgiveren med deres ønske. Kan der ikke gennem en lokal forhandling opnås enighed om, hvilken pensionsleverandør, der skal anvendes, kan såvel medarbejderne som arbejdsgiveren anmode deres organisa- tioner om at indtræde i sagen i henhold til Organisationsaftalens § 5.
Kapitel 5 Arbejdstiden
§ 15 Den normale arbejdstid
Stk. 1 Den ugentlige arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte er 37 timer. Der kan med den enkelte medarbej- der aftales en anden ugentlig arbejdstid, dog maksimalt 45 timer pr. uge.
For medarbejdere med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindre end 37 timer, og hvor der ikke er aftalt variabel arbejdstid, skal der udarbejdes et nyt ansættelsesbevis med den faktiske arbejdstid, såfremt arbejdstiden i en periode på 3 måneder har oversteget den aftalte ar- bejdstid.
Den ugentlige arbejdstid kan være variabel, så den opgøres som et gennemsnit over en referenceperiode, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2 Referenceperiode
Referenceperioden skal være kendt og kan maksimalt udgøre 52 uger.
Frihed og fravær i referenceperioden indregnes med det timetal, arbejdsforpligtelsen udgør den enkelte dag i henhold til den aftalte arbejdstid, jf. § 15, stk. 8.
Det er alene den planlagte arbejdstid, der indregnes i referenceperioden. Xxxxxxxxxx merarbejde og pålagt overarbejde indregnes således ikke i referenceperioden.
Ved brug af referenceperiode udbetales der fast gennemsnitsløn, svarende til den i § 15, stk. 1 aftalte arbejdstid.
Stk. 3 Overskydende timer i referenceperioden
Overskrides periodens samlede arbejdstid, er medarbejderen berettiget til at kræve de over- skydende timer udbetalt eller overført til den efterfølgende referenceperiode. Såfremt timer- ne afvikles med betaling, aflønnes der med et tillæg på 50 %.
For funktionærer beregnes tillægget af den personlige løn, og for ikke-funktionærer bereg- nes tillægget af mindstelønnen.
Ved afvikling med afspadsering ydes dette tillæg ikke.
Ved opsigelse skal afvikling af eventuelle overskydende timer aftales.
Ved opsigelse fra medarbejder kan værdien af en negativ timesaldo modregnes i den sidste lønudbetaling. Ved en positiv timesaldo ydes der ikke tillæg ved udbetaling af overskydende timer.
Stk. 4 Fra fuldtid til deltid
Arbejdsgiveren skal, hvor det er muligt, efterkomme medarbejderens ønske om nedsættelse af arbejdstiden. Ændring af arbejdstiden fra fuldtid til deltid må ikke medføre ændringer i hidtidige løn- og ansættelsesforhold ud over den forholdsmæssige reduktion af løndele mv., der følger af det reducerede timetal.
Stk. 5 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales tillæg for de over- skydende timer, se fagoverenskomsten.
Stk. 6 Arbejdstidens placering
Arbejdstidens normale placering, se fagoverenskomsten.
Stk. 7 Arbejde på særlige tidspunkter
Såfremt arbejdet udføres på særlige tidspunkter, betales tillæg, se fagoverenskomsten.
Stk. 8 Varsling af arbejdstidens placering
Arbejdstidens placering skal være kendt 4 uger frem. Ændringer i arbejdstidens placering kan ske med et varsel på 7 dage. Hvis arbejdsgiver pålægger medarbejderen at udføre arbejde på ændrede tidspunkter med kortere varsel end 7 dage, betales der for de ændre de timer som ved overarbejde. Ændring af arbejdstidens placering kan aftales således, at ændringen kan træde i kraft med kortere varsel, uden at dette medfører betaling som ved overarbejde.
I tilfælde, hvor medarbejderens arbejdstid ikke er kendt 4 uger frem, skal medarbejderen påtale dette overfor arbejdsgiveren. Arbejdsgiver er herefter pligtig til senest 7 dage efter påtalen at udlevere oplysninger til medarbejderen om arbejdstidens placering, så denne er kendt 4 uger frem. Efterkommer arbejdsgiveren ikke et pålæg fra medarbejderen inden for den angivne frist, kan der rejses krav om en godtgørelse på op til kr. 10.000. Systematiske overtrædelser af bestemmelsen anses for overenskomstbrud.
Der gælder særlige regler vedrørende varsling i fagoverenskomsterne Hotel og restauration samt Service. Bestemmelsen gælder ikke provisionslønnet taxikørsel under fagoverenskom- sten Transport samt fagoverenskomsten Landbrug.
Stk. 9 Flekstid
Der kan indføres flekstid på den enkelte virksomhed. Flekstid betyder, at medarbejderen indenfor nærmere fastlagte rammer selv kan råde over arbejdstidens placering.
Hvor denne ordning anvendes, udbetales acontoløn svarende til den aftalte ugentlige ar- bejdstid.
Ved fratrædelse kan værdien af en negativ flekssaldo modregnes i den sidste lønudbetaling.
Stk. 10 Pauser
Pausers placering og varighed aftales på den enkelte virksomhed. Pauser på en normal arbejdsdag kan sammenlagt forlanges på op til én time. Pauser regnes ikke med i arbejds- tiden, medmindre andet aftales.
Tidsintervallet mellem pauser må ikke overstige 4 timer, medmindre andet aftales.
Arbejdet bør tilrettelægges, så der ikke forekommer fast rutinearbejde. Såfremt dette ikke er muligt, gives der for hver times effektivt arbejde mulighed for at holde en pause af 5 minutters varighed. Pausen betales af arbejdsgiver og skal i disse situationer afholdes efter hver times effektivt arbejde.
I fagoverenskomsten Transport gælder særlige bestemmelser.
Stk. 11 Nytårsaftensdag og 1. maj
Den 31. december og den 1. maj er normale arbejdsdage. Såfremt forholdene på virksom- heden gør det muligt, skal der afholdes ferie den 31. december.
Stk. 12 Møder
Når arbejdsgiveren indkalder til et møde, hvortil der er mødepligt, er det at betragte som arbejdstid, medmindre andet er aftalt.
§ 16 Overarbejde
Stk. 1 Definition
Overarbejde er arbejde, der pålægges udført ud over den planlagte daglige arbejdstid, jf.
§ 15, stk. 8. Det kan ikke i ansættelsesbeviset gyldigt aftales, at arbejde ud over den plan- lagte daglige arbejdstid er frivilligt merarbejde. Hvis medarbejderen har været fraværende fra arbejdspladsen af andre grunde end sygdom eller ærinde i arbejdsgivers interesse, betales ikke overarbejdstillæg, før den aftalte timenorm for den pågældende dag er opnået.
Stk. 2 Betingelser for overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Hvis det er praktisk gennemførligt, bør der i stedet ansættes ekstra arbejdskraft. Det påhviler arbejdsgiveren at etablere klare retningslinjer for overarbejde og dokumentation herfor.
Stk. 3 Varsling
Xxxxxxxx af overarbejde skal ske tidligst muligt og senest 24 timer før arbejdets udførelse. Hvor rettidigt varsel ikke er givet, og overarbejdet skønnes at ville vare over én time, ydes 1/4 times betalt frihed.
Stk. 4 Betaling for overarbejde
Se fagoverenskomsten.
Stk. 5 Overarbejde på særlige tidspunkter
Udføres overarbejde på særlige tidspunkter, jf. fagoverenskomsterne, betales foruden over- tidstillæg også tillæg for arbejde på særlige tidspunkter.
Stk. 6 Overarbejde for deltidsansatte
Overarbejde for deltidsansatte er arbejde, der pålægges udført ud over det aftalte antal daglige timer.
For medarbejdere med frigørelsesattest iht. A-kasselovgivningen, betales der først overtids- tillæg, når det ugentlige timetal overskrider 37 timer.
Stk. 7 Afspadsering
Afspadsering bør fremmes mest muligt. Overarbejde kan afspadseres time for time, og til- lægget udbetales. Afspadsering af overarbejde skal varsles med 72 timer. Medmindre andet er aftalt, må timerne højst henstå i 3 måneder.
§ 17 Skifteholdsarbejde
Stk. 1 Definition
Skifteholdsarbejde er arbejde, hvor mindst to hold afløser hinanden inden for døgnets 24 timer, og hvor det enkelte hold på skift arbejder henholdsvis dag, aften og nat. De enkelte hold skal arbejde mindst 5 timer pr. skift.
Stk. 2 Arbejdstiden
Ved arbejde på 1. skift (daghold) er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. og 3. skift (aften- og nathold) er den normale ugentlige arbejdstid på 35 timer.
Arbejdstiden kan, hvis skifteholdsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode. Den enkelte medarbejders normale arbejdstid skal ved arbejde i tre skift i gennemsnit udgøre 107 timer i løbende 3-ugers perioder. Ved arbejde i to skift skal den enkelte medarbejders normale arbejdstid i gennemsnit udgøre 72 timer i lø- bende 2-ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan være længere eller kortere end anført i
1. afsnit. Eventuelt overskydende timer i en 2- eller 3-ugers periode opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejdsplan.
Arbejdstidens placering aftales på den enkelte virksomhed.
Stk. 3 Varsling
Holddrift skal varsles så tidligt som muligt, dog senest 35 dage før skifteholdsarbejdet iværksættes. Varslet kan dog forkortes til 5 døgn, hvis det ved ansættelsen er aftalt, at skifteholdsarbejde kan forekomme. Hvis arbejdet ønskes udført inden varslets udløb, be- tales skifteholdstillæg samt sædvanlig overtidsbetaling for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid.
Stk. 4 Helbredskontrol
Medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.
Stk. 5 Natarbejdere
Natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbej- de, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem.
Stk. 6 Tillæg for skifteholdsarbejde
Se fagoverenskomsten.
§ 18 Rådighedstjeneste
Stk. 1 Definition af rådighedstjeneste
Rådighedstjeneste foregår fra hjemmet, medmindre andet er aftalt således, at der er pligt til at møde omgående ved tilkald.
Stk. 2 Betaling for rådighedstjeneste
Se fagoverenskomsten.
Stk. 3 Lokal forhandling
Såfremt der indgås lokalaftale vedrørende rådighedstjeneste, skal der tages hensyn til med- arbejderens belastning i forbindelse hermed, herunder stillingens indhold, hyppigheden af tilkald samt den generelle gene ved at stå til rådighed uden for normal arbejdstid.
§ 19 Hjemmearbejde
Virksomheder, der beskæftiger hjemmearbejdere, er forpligtede til at give disse medarbej- dere løn- og ansættelsesvilkår, som svarer til de i øvrigt gældende forhold på virksomheden.
§ 20 Akkordbestemmelser
Stk. 1 Anvendelse af akkord
Akkord kan gennemføres, hvor arbejdets art og mængde gør det muligt.
Stk. 2 Fastsættelse af akkord
Akkord kan fastsættes ved forhandling mellem arbejdsgiver og medarbejdere eller kan til- bydes ud fra tidsstuderede akkorder og priskuranter. Uanset hvordan akkorden fastsættes, skal den fulde løn være garanteret. Ungarbejdere og elever skal have mulighed for at deltage i akkord. Afregning sker med sædvanlig akkordbetaling.
Stk. 3 Nye materialer
Ved indførelse af nye materialer, der giver anledning til nye tider og ved ændring af fastsatte tider, skal der være indtjeningsmuligheder, der står i forhold til den hidtidige fortjeneste. En aftalt akkord gælder normalt i hele overenskomstperioden.
Stk. 4 Ventetid i akkord
Såfremt der opstår ventetid i akkord uden medarbejderens egen skyld, f.eks. venten på be- stilte materialer, maskinstandsning, dårlige materialer og lignende, betales gennemsnittet af akkordfortjenesten for det foregående kvartal. Det forudsættes, at medarbejderen har givet meddelelse til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant om ventetiden.
Stk. 5 Afbrydelse af og overgang mellem akkorder
Tiden under afbrydelse af en akkord og tiden mellem to akkorder aflønnes med gennemsnit- tet af akkordlønnen for det foregående kvartal.
Stk. 6 Uenighed ved akkord
Hvis der opstår uenighed vedrørende bestående eller nye akkorder, aflønnes med gennem- snittet af akkorden for det foregående kvartal i resten af den indeværende lønperiode og næste lønperiode, dog maksimalt 28 dage. Herefter aflønnes med fuld løn.
Stk. 7 Særlige regler, regnskab og forskud
Lønafregning ved akkordarbejde udbetales ved virksomhedens normale lønudbetalingstids- punkt. Der udbetales fuld løn. Endelig afregning og udbetaling af akkorden foretages må- nedsvis og senest ved første lønkørsel efter akkordens afslutning.
Stk. 8 Overgang til tidligere akkord
Når et arbejde overdrages i akkord, som medarbejderen ikke de sidste 12 måneder har været beskæftiget ved i sammenlagt 2 uger, og denne ikke kan tjene gennemsnitsakkord- lønnen, udbetales gennemsnitsakkordlønnen de første 2 uger.
Stk. 9 Forekomst af dårlige materialer
Ved forekomst af dårlige materialer eller tidligere fejlforarbejdning skal der straks gives ar- bejdsgiveren besked. Ved forarbejdning af de påtalte materialer betales fuld løn. Det forud- sættes, at påtalen er berettiget.
Stk. 10 Akkordafsavn
På virksomheder, hvor arbejdet udføres på akkord, betales der til medarbejdere, der trækkes ud af akkord og sættes på timeløn, et tillæg på kr. 9,00.
Stk. 11 Betaling under produktionsstop
Hvor der anvendes akkord eller andet produktivitetsfremmende lønsystem, skal medarbej- deren, såfremt der opstår produktionsstop, betales fuld løn, medmindre dette stop skyldes medarbejderen.
Stk. 12 Lokalaftale
Bestemmelserne i denne paragraf kan fraviges ved lokalaftale.
Kapitel 6 Befordring og skiftende arbejdssteder
§ 21 Befordringsudgifter
Stk. 1 Anvendelse af eget transportmiddel
Befordringsudgifter betales efter regning, og såfremt medarbejderen på arbejdsgiverens an- modning anvender eget transportmiddel i arbejdsgivers tjeneste, betaler arbejdsgiver herfor med godtgørelse efter Skatterådets fastsatte satser for skattefri godtgørelse for brug af eget transportmiddel.
Medarbejderen har ikke på nogen måde pligt til at benytte eget transportmiddel i virksom- hedens tjeneste, medmindre andet er aftalt ved ansættelsen.
§ 22 Transporttid
Stk. 1 Løn ved transporttid
Medmindre andet fremgår af §§ 23-25, lønnes transporttid med fuld løn og indgår i arbejds- tiden, jf. § 15.
Stk. 2 Lokalaftaler
Bestemmelserne i §§ 23-25 kan fraviges ved lokalaftale.
§ 23 Udearbejde
Stk. 1 Anvendelsesområde
Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning ikke er påkrævet.
Stk. 2 Arbejdstid ved transport
Transporttid til første arbejdssted og hjem fra sidste arbejdssted er ikke omfattet af § 15.
Stk. 3 Betaling for transporttid
Ved udearbejde betales personlig timeløn, jf. § 11, stk. 2, for transporttiden frem til første mødested, samt for transporttiden fra sidste arbejdssted til hjemadresse. Øvrig transporttid lønnes efter § 22.
Stk. 4 Befordringsgodtgørelse
Medarbejderen har pligt til at møde inden for en afstand af 10 km fra det ved ansættelsen aftalte mødested, uden at der ydes befordringsgodtgørelse.
§ 24 Rejsearbejde
Stk. 1 Anvendelsesområde
Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.
Stk. 2 Arbejdstid ved transport
Transporttid til første arbejdssted og hjem fra sidste arbejdssted er ikke omfattet af § 15.
Stk. 3 Betaling for transporttid
Ved rejsearbejde betales personlig timeløn, jf. § 11, stk. 2, for transporttiden frem til første mødested, samt for transporttiden fra sidste arbejdssted til hjemadresse. Øvrig transport lønnes efter § 22.
Stk. 4 Småfornødenheder
Rejsetid regnes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen begynder de for rejsen nødvendige forberedelser.
For rejsearbejde, hvortil medarbejderen ikke er ansat, ydes et tillæg på kr. 5,50 pr. præsteret arbejdstime eller den af Skatterådet til enhver tid fastsatte sats for betaling af skattefri godt- gørelse til småfornødenheder.
Stk. 5 Betaling for kost og logi
Medmindre andet er aftalt, betaler arbejdsgiveren for kost og logi efter regning.
§ 25 Ikke-permanente arbejdspladser
Stk. 1 Anvendelsesområde
Bestemmelsen finder anvendelse på stillinger, hvor det er aftalt ved ansættelsen, at medar- bejderen skal give fremmøde på arbejdssteder, der ikke er kendt på ansættelsestidspunktet.
Stk. 2 Transporttid
Medarbejderen er pligtig til at møde inden for en radius på 12 km fra egen og arbejdsgivers adresse. Såfremt der skal gives møde på en arbejdsplads, der ligger uden for denne radius, gælder følgende:
For køretid til og fra arbejdsstedet betales kr. 1,10 pr. km for hele distancen. Beløbet be- regnes efter den korteste afstand mellem enten arbejdsgivers eller medarbejders adresse.
Stk. 3 Transporttid mellem arbejdssteder
Øvrig transporttid efter 1. fremmødested lønnes efter § 22. Der findes dog særlige regler i fagoverenskomst for Service.
Stk. 4 Godtgørelse for brug af eget transportmiddel
Såfremt medarbejderen anvender eget transportmiddel efter § 21 til ud- og hjemkørsel, beta- les kørselsgodtgørelse med samme antal kilometer som opgøres efter reglen i stk. 2.
Stk. 5 Overnatning
Såfremt arbejdspladsen ligger mere end 80 km fra virksomhedens adresse eller medarbej- derens adresse, betaler arbejdsgiveren for kost og logi, medmindre andet aftales med den enkelte medarbejder.
Ved overnatning betales ud over kost og logi den af Skatterådet til enhver tid fastsatte sats for betaling af skattefri godtgørelse til småfornødenheder, jf. Ligningslovens regler.
Ved arbejdets påbegyndelse og afslutning betales for køretid og kørselsgodtgørelse i hen- hold til stk. 2 og 4.
Ligeledes har medarbejderen ret til en ugentlig hjemrejse med betaling for køretid og kørsels- godtgørelse i henhold til stk. 4.
Kapitel 7 Ferie og fravær
§ 26 Ferie
Stk. 1 Definitioner
Ferieåret: Perioden, som går fra den 1. september til den 31. august, hvori medarbejderen løbende optjener ret til betalt ferie.
Ferieafholdelsesperioden: Perioden, hvor optjent betalt ferie kan afholdes. Perioden omfat- ter ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets afslutning til kalenderårets udgang; dvs. fra den 1. september til den 31. december det efterfølgende år.
Ferieperioden: Perioden, som går fra den 1. maj til den 30. september, hvori medarbejderen har krav på, at hovedferien placeres.
Stk. 2 Optjening af ferie
En medarbejder optjener ret til 5 ugers betalt ferie i ferieåret.
Der optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i ferieåret. Ved ansæt- telse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højest 2,08 dage.
Arbejdsgiver kan fastsætte, at ferien optjenes og afvikles i timer. Der optjenes ret til 0,113 (185/1637) times betalt ferie pr. times arbejde ved en aftalt arbejdstid på 37 timer pr. uge. Uanset, at ferien optjenes i timer, optjener medarbejderen ret til 5 ugers betalt ferie pr. ferieår.
Såfremt medarbejderen ikke har ret til hel eller delvis løn i perioder med sygdom, barsel, orlov, tjenestefrihed eller hjemsendelse, optjenes der ikke ret til betalt ferie i disse perioder, jf. dog § 26A, stk. 6.
Stk. 3 Afholdelse af ferie
Ferie afholdes med 5 dage om ugen således, at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien afholdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.
Ferie kan ikke afholdes på det ugentlige fridøgn, søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor, eller hvis med- arbejderen er afskåret fra at holde ferie, jf. § 26B, stk. 4.
§ 26A Betaling under ferie
Stk. 1 Ferie med løn og ferietillæg
En medarbejder, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og under sygdom, får normal løn under ferie. Virksomheden og medar- bejderen kan dog aftale, at ferien afregnes med feriegodtgørelse i form af 12,5 % af lønnen i ferieåret, jf. § 26A, stk. 3.
En medarbejder kan før ferieårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12,0 % af lønnen i stedet for løn under ferie og ferietillæg.
Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som medarbejderen ikke råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en kompensation svarende til det mi- stede som følge af ferieafholdelsen. Endvidere får medarbejderen et ferietillæg på 1,5 % af lønnen i ferieåret.
Hvis medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsområde på ferietidspunktet af- viger i forhold til den gennemsnitlige arbejdstid eller omfang på optjeningstidspunktet, regu- leres lønnen under ferie forholdsmæssigt.
En medarbejder, der fratræder, får beregnet feriegodtgørelse efter § 26A, stk. 3. Feriegodt- gørelsen forfalder til betaling på fratrædelsestidspunktet, såfremt der afregnes til FerieKonto. Såfremt KA’s Feriegarantiordning anvendes, vil oplysninger om feriegodtgørelsen blive sendt til medarbejderen via e-Boks fra Feriepengeinfo.
Stk. 2 Udbetaling af ferietillæg
Ferietillægget udbetales enten samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder, eller ferietillæg for perioden fra den 1. september til den 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned, mens ferietillæg for den resterende del af ferieåret udbetales sammen med lønnen for august måned. Ferietillæg, der er udbetalt, før den dertil svarende ferie er afholdt, kan modregnes i medarbejderens løn og ferietilgodehavende ved fratrædelse.
Stk. 3 Ferie med feriegodtgørelse
En medarbejder, der ikke er omfattet af § 26A, stk. 1, får feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen i ferieåret.
Stk. 4 Afholdelse af ferie uden forudgående optjening
En medarbejder har ret til at afholde 5 ugers ferie i hver ferieafholdelsesperiode, uanset om der er optjent ret til betalt ferie i ferieåret, jf. § 26, stk. 2.
For medarbejdere, der oppebærer løn under ferie, og som ikke har optjent ret til betalt ferie hos virksomheden efter § 26, stk. 2, fradrages 4,8 % af månedslønnen pr. dag, medarbejde- ren holder xxxxx.
Stk. 5 Afholdelse af betalt ferie på forskud
Arbejdsgiveren og medarbejderen kan aftale, at medarbejderen afholder betalt ferie, før den- ne endnu er optjent. Den afholdte ferie fradrages i den betalte ferie, der optjenes senere i det pågældende ferieår. Fratræder medarbejderen inden udligningen er sket, er arbejdsgiveren berettiget til at modregne værdien i medarbejderens udestående krav på løn og feriebetaling.
En medarbejder, der optjener feriegodtgørelse efter § 26A, stk. 3, og afholder betalt ferie på forskud, modtager feriegodtgørelse under ferien beregnet på grundlag af medarbejderens løn i de sidste 4 uger før ferien.
Stk. 6 Sygeferiegodtgørelse
En medarbejder, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som har fravær på grund af sygdom, optjener ret til sygeferiegodtgørelse fra 2. sygefraværsdag under hver periode med sygefravær.
Såfremt medarbejderen har været ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, og har medarbejderen mere end 52 sygefraværsperioder, sker optjening fra og med 53. sygefra- værsperiode i ferieåret fra første sygefraværsdag således, at medarbejderen, trods sygefra- værsperioder, optjener ret til mindst 4 ugers betalt ferie. Ved ansættelse hos samme arbejds- giver i en del af et ferieår, eller hvis medarbejderen i perioder i ferieåret ikke optjener betalt ferie, indtræder retten til optjening fra første sygefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre antal sygefraværsperioder.
Sygeferiegodtgørelse udgør 12,5 % af en løn, der beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet. For en lønmodtager, der har ret til delvis løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelse efter 1. afsnit og feriegodtgørelse af den delvise løn efter § 26A, stk. 3.
Stk. 7 Grundlag for beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg
Arbejdsgiver beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbe- løb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er veder- lag for arbejde under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af Skatterådets fastsatte takster på optjeningstidspunktet. Arbejdsgiver beregner desuden feriegodtgørelse af medarbejderens bidrag til:
– Pensionsordninger mv. der er omfattet af afsnit I i Personbeskatningsloven
– Arbejdsmarkedsbidrag, jf. Lov om arbejdsmarkedsbidrag
– Medarbejderinvesteringsselskaber, jf. Ligningslovens § 7N
Arbejdsgiver skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.
Feriegodtgørelse, som vedrører en lønperiode hen over to ferieår, anses for optjent i det nye ferieår.
§ 26B Ferieperioder og varsling af ferie
Stk. 1 Ferieperioder
Medarbejderen har ret til at få mindst 4 ugers optjent betalt ferie placeret i ferieåret.
Af ferien skal mindst 15 dages optjent betalt ferie gives i sammenhæng (hovedferien). Ho- vedferien skal afholdes i perioden 1. maj til 30. september. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages betalt ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
En medarbejder, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 10 dage i sammenhæng i ferieperioden 1. maj til 30. september. Herudover skal mindst 5 dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober.
Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan læg- ges uden for ferieperioden 1. maj til 30. september. Hvis den øvrige optjente betalte ferie udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng.
Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage gives som enkeltdage.
Stk. 2 Varsling af ferie
Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår ferien skal afhol- des. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imøde- komme medarbejderens ønske om, hvornår ferien skal afholdes, herunder medarbejderens ønske om, at hovedferien afholdes i medarbejderens barns skolesommerferie.
Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele medarbejderen, hvornår ferien skal afhol- des. Arbejdsgiveren skal give meddelelse senest 3 måneder før hovedferien påbegyndes, og senest 1 måned før ferien for de øvrige feriedage.
Gør væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen.
Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.
Stk. 3 Første og sidste feriedag
Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Medarbejderen kan dog ikke ekstraordinært indkaldes på arbejde den weekend, der ligger i umiddelbar forlængelse af hovedferien.
Stk. 4 Feriehindringer
En medarbejder har ikke pligt til at påbegynde ferie i tilfælde af sygdom eller ved orlov efter Barselsloven.
Ligeledes har en medarbejder ikke pligt til at afholde ferie på grund af særlige forhold, her- under aftjening af værnepligt, ophold i udlandet, valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidserhverv, indsættelse i en af fængselsvæsnets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt erhverv eller arbejde i hjemmet, pasning af nærtstående syge eller døende, hvor medarbejderen i en kortere tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter Serviceloven, eller orlov fra ansættel- sesforholdet til pasning af nærtstående syge eller døende.
Stk. 5 Sygdom i forbindelse med ferie
En medarbejder, som bliver syg under ferie, har mod lægelig dokumentation ret til erstat- ningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En medarbejder, der har optjent mindre end 5 ugers ferie, har ret til erstatningsferie for et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Medarbejderen skal på eget initiativ fremskaffe den lægelige dokumentation, og medarbej- deren afholder selv udgiften hertil.
Medarbejderen opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor medarbejderen meddeler syg- dommen til arbejdsgiveren, medmindre manglende meddelelse på et tidligere tidspunkt ikke kan bebrejdes medarbejderen.
Kan erstatningsferien ikke afholdes i ferieafholdelsesperioden på grund af sygdom, holdes ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, jf. dog § 26D, stk. 2.
Stk. 6 Kollektiv ferielukning
Holder virksomheden lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til op- tjent betalt ferie i alle dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren skal i videst muligt omfang sikre, at medarbejderen har optjent betalt ferie til gode til alle dage, virksomheden holder lukket. Gør arbejdsgiveren ikke dette, skal virksom- heden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de seneste 4 uger før virksomhedslukningen.
Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud mod, at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie. Beregnin- gen skal ske på samme måde som efter § 26A, stk. 5.
Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt, inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som den pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af syg- dom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.
§ 26C Ferie og opsigelse
Stk. 1 Ferie i opsigelsesperioden
En medarbejder, der er opsagt, kan ikke pålægges at afholde hovedferie i en opsigelses- periode, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Dette gælder uanset, hvad der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det gælder dog ikke, hvis opsigel- sesvarslet er forlænget med antallet af feriedage, eller medarbejderen ønsker at fastholde ferien.
Stk. 2 Ferie i forbindelse med fritstilling
Hvis medarbejderen er fritstillet, anses ferie for afholdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i
§ 26B, stk. 2, nævnte varslingsperioder er overholdt, og ferien kan rummes inden for fritstil- lingsperioden.
Stk. 3 Udbetaling ved fratræden
Feriegodtgørelse til medarbejdere, der ikke har ret til løn under ferie samt fratrådte medarbej- dere, fremgår af Feriepengeinfo.
Virksomheden kan vælge at indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto eller beholde feriegodt- gørelsen i virksomheden, jf. Protokollat nr. 1 vedr. Feriegarantiordningen mellem KA og Det Faglige Hus.
Medarbejdere skal skriftligt anmode om udbetaling af feriegodtgørelse via Feriepengeinfo senest den 30. september efter ferieafholdelsesperiodens udløb.
Såfremt anmodningen om udbetaling af feriegodtgørelse er virksomheden i hænde senest 4 uger før feriens påbegyndelse, skal feriegodtgørelsen udbetales senest 7 kalenderdage før feriens start. Såfremt anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse ikke er arbejdsgiver i hænde inden for ovennævnte frist, skal feriegodtgørelsen udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder.
For virksomheder, der benytter KA’s Feriegarantiordning, skal arbejdsgiveren ved forsinket udbetaling af feriegodtgørelse betale renter heraf med 1,5 % pr. påbegyndt måned fra for- faldsdagen at regne.
For virksomheder, der benytter FerieKonto, skal virksomheden ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse betale renter heraf med 1,5 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Stk. 4 Udbetaling i særlige tilfælde
Forlader en medarbejder arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller framelder medarbejderen sig CPR-registret i forbindelse med flytning til udlandet, skal med- arbejderen anmode om udbetaling af ferietilgodehavende via Feriepengeinfo. Retten til ud- betaling fortabes, hvis medarbejderen ikke, senest 6 måneder efter betingelserne i 1. pkt.
er opfyldt, har anmodet om udbetaling. FerieKonto kan i helt særlige tilfælde dispensere fra fristen.
Ved medarbejderens død udbetales optjent feriegodtgørelse til boet.
§ 26D Overførsel eller udbetaling af overskydende ferie
Stk. 1 Aftale om overførsel af ferie ud over 4 uger
En medarbejder kan aftale med virksomheden, at optjent betalt ferie ud over 4 uger overfø- res til afholdelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. I givet fald afholdes den over- førte ferie først, jf. dog § 26D, stk. 2.
En sådan aftale om overførelse af ferie skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferie- afholdelsesperioden. Virksomheden skal senest den 31. december i ferieafholdelsesperio- den skriftligt meddele den, der skal udbetale feriebetalingen, at ferien overføres.
Stk. 2 Overførsel eller udbetaling af ferie ved feriehindringer
Er en medarbejder grundet en feriehindring, jf. § 26B, stk. 4, afskåret fra at holde optjent betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb, overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Den overførte ferie afholdes før anden ferie og indgår ikke i opgørelsen efter § 26D, stk. 1, stk. 3 og stk. 4.
Virksomheden skal senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden skriftligt meddele den, der skal udbetale feriebetalingen, at ferien overføres.
Skyldes feriehindringen sygdom eller orlov efter Barselsloven, og består feriehindringen fort- sat frem til udgangen af den følgende ferieafholdelsesperiode, kan feriebetalingen i stedet udbetales til medarbejderen.
Stk. 3 Aftale om udbetaling af xxxxx ud over 4 uger efter ferieårets udløb
For medarbejdere, der optjener ferie med løn og ferietillæg, kan medarbejderen og virk- somheden efter ferieårets udløb aftale, at optjent ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb.
Har medarbejderen ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal med- arbejderen skriftligt erklære, at lønnen under ferie og ferietillægget vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at medarbejderen i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser, jf. § 26D, stk. 5.
Ligeledes kan der for en medarbejder, der optjener feriegodtgørelse, aftales mellem med- arbejderen og virksomheden efter ferieårets udløb, at optjent ferie med feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Med-
arbejderen skal skriftligt erklære, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har medarbejderen ikke været ansat hos virksomheden i hele ferieåret på fuld tid, skal medarbejderen skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at medarbejderen i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser, jf. § 26D, stk. 5.
Virksomheden har pligt til at gemme erklæringer efter Bogføringslovens regler om opbeva- ring af regnskabsmateriale.
Stk. 4 Udbetaling af ferie ud over 4 uger efter ferieafholdelsesperiodens udløb Efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler virksomheden optjent ferie med løn og feri- etillæg, feriegodtgørelse eller sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, såfremt medarbejderen har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden.
Har medarbejderen ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal med- arbejderen over for virksomheden skriftligt erklære, at lønnen under ferie samt ikke udbe- talt ferietillæg, feriegodtgørelsen eller sygeferiegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at medarbejderen i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser, jf. § 26D, stk. 5.
Virksomheden har pligt til at gemme erklæringer efter Bogføringslovens regler om opbeva- ring af regnskabsmateriale.
Stk. 5 Udbetalinger med godkendelse af FerieKonto
Har medarbejderen modtaget arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrations- ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieåret eller ferieafholdelsesperioden, kan udbetalingen efter § 26D, stk. 3 og 4, kun ske efter XxxxxXxxxxx godkendelse og oplysning om, hvor mange feriedage der kan udbetales.
§ 26E Modregning og uberettiget feriebetaling
Stk. 1 Modregning og tilbageholdelse
Virksomheden kan modregne i medarbejderens krav på løn under ferie, ferietillæg eller fe- riegodtgørelse, hvis:
a. Medarbejderen har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfaldent modkrav fra arbejdsgiverens side, og arbejdsgiveren kan do- kumentere dette modkravs størrelse, og
b. medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.
Har arbejdsgiveren anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller anmeldt medarbej- deren til politiet, eller hvis medarbejderen er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, indtil sagen er afgjort.
Stk. 2 Uberettiget feriebetaling
Arbejder en medarbejder mod betaling under sin ferie, eller har medarbejderen på anden vis modtaget feriebetaling med urette, kan FerieKonto kræve, at den dertil svarende feriegodt- gørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til FerieKonto.
§ 26F Uhævet feriebetaling og forældelse
Stk. 1 Uhævet feriebetaling
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden ferieafholdelsesperiodens ud- løb, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke er udbetalt eller overført efter § 26C, stk. 3 eller
§ 26D, tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.
Virksomheden skal senest den 15. november efter ferieafholdelsesperiodens udløb foretage afregning til Arbejdsmarkedets Feriefond. Ved forsinket betaling betaler virksomheden renter af kravet med 1,5 % pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.
Stk. 2 Forældelse
Er feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter § 26F, stk. 1, indbetalt til Arbejdsmar- kedets Feriefond, og er ferien holdt eller kan udbetales, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis medarbejderen ikke inden 5 år efter ferieafholdelses- periodens udløb retter henvendelse til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Er feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ikke indbetalt til Arbejdsmarkedets Ferie- fond, forældes kravet, hvis medarbejderen ikke inden 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller ind- givelse af konkursbegæring. Efterkommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af de fremgangsmåder angivet i 1. pkt. uden ugrundet ophold.
§ 27 Optjente fridage
Stk. 1 Optjening og afholdelse
Medarbejdere med 6 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder har ret til 1,25 fridag med fuld løn pr. kvartal. Retten til fridagene opnås første gang den dag i det kvartal, hvor ancienniteten opnås. Herefter gives 1,25 fridag ved hver den første i et kalenderkvartal.
For fuldtidsansatte udgør en fridag 7,4 timer. For medarbejdere med anden aftalt arbejds- tid opgøres optjeningen og afviklingen forholdsmæssigt. For medarbejdere med varierende arbejdstid beregnes 0,022 timers betalt frihed pr. times arbejde. Beregningen foretages på baggrund af medarbejderens præsterede timetal i det forudgående kvartal.
Fridagene kan af arbejdsgiver varsles til afholdelse med 1 måneds varsel.
Såfremt der er ikke-afholdte fridage ved kalenderårets udgang, skal disse udbetales med januarlønnen med tillæg af feriepenge og pension, medmindre der er indgået aftale om se- nere afholdelse.
Stk. 2 Anciennitetsberegning og orlov
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel. Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virk- somheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Der optjenes ikke fridage under orlov uden løn.
Stk. 3 Fratrædelse
Ved fratrædelse skal opsparede fridage afholdes i opsigelsesperioden, eller pengene skal efter medarbejderens ønske udbetales med sidste lønafregning. Fridage kan således ikke pålægges afholdt i en opsigelsesperiode. Ikke-afholdte fridage anses for afholdt i en fritstil- lingsperiode, hvis fritstillingsperioden minimum er 14 dage ved opsigelse fra medarbejderens side eller 30 dage ved opsigelse fra arbejdsgiverens side.
§ 28 Øvrige fridage
Stk. 1 Grundlovsdag og juleaftensdag
Grundlovsdag og den 24. december betragtes som søgnehelligdage.
Stk. 2 Mærkedage
Der gives ret til frihed med fuld løn på følgende dage, såfremt mærkedagen falder på en normal arbejdsdag:
• Egen 50, 60 og 65 års fødselsdag
• Eget bryllup og sølvbryllup
• Egen 25 og 40 års jubilæumsdag i firmaet
§ 29 Omsorgsdage med løn
Stk. 1 Barnets sygedag
Der gives ret til én dags frihed med fuld løn i forbindelse med barnets sygdom. Xxxxxxxx gives til pasning af børn under 12 år, og kun den ene af forældrene har ret til denne frihed. Xxxxxxxx gives på betingelse af, at det er nødvendigt af hensyn til pasning af det syge barn, og såfremt anden pasning ikke er mulig.
Stk. 2 Hospitalsindlæggelse med barn
Ved hospitalsindlæggelse af barn under 18 år, hvor forældres indlæggelse sammen med barnet er påkrævet, gives der ret til frihed med fuld løn for den ene af forældrene i op til 5 dage pr. barn pr. begivenhed.
Stk. 3 Nærtståendes alvorlige sygdom eller dødsfald
Der gives ret til frihed med fuld løn ved ægtefælles, samlevers og barns alvorlige sygdom eller dødsfald samt forældres dødsfald, dog maksimalt 2 dage pr. begivenhed.
§ 30 Frihed uden løn
Stk. 1 Xxxxxx sygdom og ulykke
En medarbejder har ret til fravær fra arbejdet, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør medarbejderens umiddelbare tilstede- værelse påtrængende nødvendig. Herved forstås kortvarigt fravær, indtil medarbejderen har kunnet tage andre forholdsregler angående den opståede situation.
Stk. 2 Pasning af nærtstående
Medarbejdere, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, har ret til fravær fra arbejdet. Medarbejderen skal senest 6 uger før fraværet påbegyndes give arbejdsgiveren besked herom, samt om hvornår fraværet påbegyndes og længden heraf.
Såfremt medarbejderen ønsker at vende tilbage til arbejdet før det oprindeligt varslede tids- punkt, skal dette meddeles arbejdsgiveren senest 4 uger før genoptagelsen af arbejdet.
Såfremt påbegyndelsen af fraværet udskydes, skal der hurtigst muligt gives arbejdsgiveren besked herom, samt om nyt tidspunkt for fraværets påbegyndelse.
Stk. 3 Pleje af døende
Medarbejderen har ret til fravær til pleje af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Medarbejderen skal tidligst muligt, og senest ved indgivelse af ansøgning til kommunen om plejevederlag, orientere arbejdsgiveren om det forventede tidspunkt for påbegyndelse af plejeorloven samt, såfremt det er muligt, den forventede længde heraf.
Såfremt påbegyndelsen af fraværet udskydes, skal der hurtigst muligt gives arbejdsgiveren besked herom samt om nyt tidspunkt for fraværets påbegyndelse.
Afbrydes plejeorloven som følge af den nærtståendes død, skal arbejdsgiveren orienteres hurtigst muligt, og senest 2 hverdage efter dødsfaldet.
Medarbejderen har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter afbrydelse af plejefor- holdet, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.
Stk. 4 Øvrig frihed
Arbejdsgiveren skal, såfremt driften tillader det, imødekomme medarbejderens ønske om frihed i forbindelse med nærtstående familiemedlemmers mærkedage, børns sygdom og nærtstående familiemedlemmers dødsfald og begravelse.
§ 31 Fleksibelt seniorliv
Stk. 1 Omfattede medarbejdere
Medarbejdere med 6 måneders anciennitet i virksomheden er omfattet af denne bestem- melse.
Stk. 2 Samtale om fleksibelt seniorliv mv.
Tidligst 6 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder har medarbejderen ret til en seniorsamtale med arbejdsgiveren om de fremtidige arbejdsvilkår frem mod medarbejde- rens pensionering.
Samtalen kan f.eks. indeholde en drøftelse af:
– Aftale om reduktion af arbejdstiden, jf. stk. 3
– Eventuelle ændringer i arbejdsopgaverne, herunder behov for aflastning mv.
– Fortsættelse af ansættelsesforholdet på uændret vis
Arbejdsgiveren skal i videst muligt omfang tage særligt hensyn til ønsker om reduktion af arbejdstiden eller omlægning af arbejdsopgaverne for medarbejdere med fysisk belastende arbejde.
Samtalen kan holdes i forbindelse med en medarbejdersamtale. Såfremt samtalen ikke er afholdt, og medarbejderen har et ønske herom, skal medarbejderen skriftligt bede om en samtale. Samtalen skal være afholdt senest én måned herefter.
Det påhviler arbejdsgiveren at udarbejde referat af samtalen, som skal underskrives af begge parter.
Stk. 3 Aftale om fleksibelt seniorliv i arbejdstid
Med virkning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder kan der indgås aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om reduktion i arbejdstiden. Reduktionen kan primært ske i form af en generel nedsættelse af arbejdstiden, men der kan også aftales et antal årlige fridage. Parterne bestemmer selv omfanget af aftalen.
Placering af reduktion af arbejdstiden og eventuelle fridage sker efter fælles aftale og under hensyntagen til virksomhedens drift.
Aftale om reduktion af arbejdstid skal være skriftlig. Aftalen kan efterfølgende ændres, hvis begge parter er enige herom.
Medarbejderen har ikke ret til løn i forbindelse med aftale om reduktion af arbejdstiden, jf. dog stk. 6.
Stk. 4 Seniorfridage ved manglende aftale
Hvis der ikke kan indgås en aftale om fleksibelt seniorliv, har medarbejderen ret til 5 seniorfri- dage pr. kalenderår. Det første år er der dog alene tale om en forholdsmæssig ret svarende til 0,4167 seniorfridag pr. hele efterfølgende kalendermåned. Medarbejderen har ikke ret til løn under afvikling af seniorfridage.
Stk. 5 Løsning af uoverensstemmelser om aftale om fleksibelt seniorliv
Hvis arbejdsgiveren ikke fuldt ud kan acceptere medarbejderens ønsker til reduktion af ar- bejdstiden, og der ikke kan opnås en mindelig løsning, har medarbejderen efter anmodning krav på at få en skriftlig begrundelse for virksomhedens afvisning af medarbejderens ønsker. Begge parter kan herefter anmode om et mæglingsmøde i henhold til Organisationsaftalens
§ 5. Mæglingsmødet er endeligt.
Stk. 6 Finansiering af aftale om fleksibelt seniorliv
Når der er indgået aftale om fleksibelt seniorliv efter stk. 3, kan medarbejderen konvertere en fast del af pensionsbidraget til lønkompensation, så længe aftalen er gældende. Pensions- bidraget skal dog mindst udgøre 3,5 %. Medarbejderen kan til enhver tid anmode om, at lønkompensationen igen konverteres til pensionsbidrag.
Ved aftale om fridage omregnes fridagene til en procentdel af den samlede arbejdstid, hvis der ønskes lønkompensation.
Fra 3 år før folkepensionsalderen, dog tidligst fra det fyldte 65. år, kan medarbejderen på- begynde udbetaling fra sin pensionsopsparing med henblik på finansiering af reduktion af arbejdstiden.
Der kan i den forventede samlede udbetalingsperiode maksimalt anvendes 25 % af pen- sionsopsparingen som opgjort på det tidspunkt, hvor udbetalingen påbegyndes. For al- ders- opsparing, ratepension og livsvarig pension gælder særlige regler for beregning af udbetalingsprocenten.
Der skal underskrives en erklæring til brug for pensionsselskabets udbetaling.
Medarbejderen opfordres til at søge rådgivning hos sin pensionsrådgiver, før der indgås aftale om at påbegynde udbetaling fra pensionsopsparingen.
§ 32 Sygdom
Ved fravær på grund af sygdom har medarbejderen pligt til at underrette arbejdsgiver i hen- hold til virksomhedens interne retningslinjer. Underretningen skal ske hurtigst muligt.
Arbejdsgiver kan forlange dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom. Arbejdsgiver kan kun kræve denne dokumentation, hvis fraværet strækker sig ud over 4. sygedag. Når arbejdsgiver kræver dokumentation, betaler arbejdsgiver også herfor. Hvis sygefravær på 1-2 dage hyppigt forekommer, kan arbejdsgiver kræve lægeerklæring på 2. sygedag.
§ 33 Løn under sygdom for funktionærer
Der betales fuld løn under sygdom.
§ 34 Løn under sygdom for ikke-funktionærer
Stk. 1 Løn under sygdom og ved arbejdsskade
Til medarbejdere, der ved sygdommens indtræden har opnået 6 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, betales fuld løn under sygdom og ved arbejdsskade i op til 9 uger. Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen og medarbejderen vender til- bage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Ved fravær på grund af sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med den 1. arbejdsdag efter en foregående sygefraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgivers betalingsperiode fra
1. sygefraværsdag i første fraværsperiode. Der gælder særlige regler i fagoverenskomsten Transport (taxiprovision).
Retten til løn under sygdom ophører, såfremt sygedagpengerefusionen bortfalder, og dette skyldes medarbejderens bevidste eller groft uagtsomme undladelse af at opfylde sine for- pligtelser efter Sygedagpengeloven. Retten til løn under sygdom generhverves, når syge- dagpengerefusionen genoptages.
Stk. 2 Dagpenge ved sygdom
Til medarbejdere, der ved sygdommens indtræden ikke har opnået 6 måneders anciennitet inden for de sidste 12 måneder, betales sygedagpenge i henhold til Lov om sygedagpenge.
Stk. 3 Løn ved arbejdsskade
For medarbejdere, som ikke opfylder anciennitetskravet, jf. stk. 1, betales fuld løn under sygdom i op til 14 dage, når årsagen til fraværet skyldes en arbejdsskade.
Stk. 4 Sygdom efter fremmøde
Ved tilskadekomst eller sygdom på arbejdspladsen, hvor medarbejderen efter meddelelse til arbejdsgiver må forlade arbejdet, betales der fuld løn for de manglende timer den pågæl- dende dag.
Stk. 5 § 56-aftaler
Hvor der for ikke-funktionærer er indgået aftale i henhold til Sygedagpengelovens § 56, be- taler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til reglerne herom i Sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
§ 35 Fertilitetsbehandlinger og graviditetsundersøgelser
Stk. 1 Fertilitetsbehandlinger og obligatoriske graviditetsundersøgelser Fertilitetsbehandlinger og obligatoriske graviditetsundersøgelser skal søges placeret, så det giver mindst mulig gene for virksomheden.
§ 36 Løn under barsel og adoption
Stk. 1 Dagpenge under barsel og adoption
Der betales dagpenge under barsel og adoption i henhold til Lov om orlov og dagpenge ved barsel.
Stk. 2 Løn under barsel og adoption
Kvindelige medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstids- punktet har opnået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til fuld løn ved fravær i forbindelse med graviditetsorlov fra 4 uger før forventet fødsel til og med dagen for barnets fødsel. Medarbejderen har herefter ret til barsels- eller adoptionsorlov med fuld løn fra tidspunktet for barnets fødsel/adoption til og med den 14. uge efter fødslen eller adoptionen. I betalingen er indeholdt den maksimale dagpengesats, hvilket betyder, at en manglende refusion af barselsdagpenge i perioden til arbejdsgiveren kan modregnes i medarbejderens ret til løn, hvis den manglende refusion skyldes medarbejderens forhold.
Stk. 3 Forældreorlov
Medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har op- nået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til orlov med fuld løn, dog maksimalt kr. 200,00 pr. time, i op til 10 uger ved fravær i forbindelse hermed fra den
15. til den 24. uge. Retten til orlov med løn kan dog efter aftale med arbejdsgiveren placeres senere således, at orloven afholdes inden udgangen af den 40. uge. En sådan aftale skal indgås senest 8 uger efter fødslen eller adoptionstidspunktet, og orloven skal afholdes sam- let. I betalingen er indeholdt den maksimale dagpengesats, hvilket betyder, at en manglende refusion af barselsdagpenge i perioden til arbejdsgiveren kan modregnes i medarbejderens ret til løn, hvis den manglende refusion skyldes medarbejderens forhold.
Stk. 4 Fædreorlov
Medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har op- nået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til fravær med fuld løn under 2 ugers fædreorlov.
Orloven skal afholdes inden for de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Stk. 5 Anciennitetsberegning
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Stk. 6 Ekstraordinær pensionsindbetaling
Medarbejdere, der afholder forældreorlov med løn i henhold til stk. 3, har ret til et ekstra- ordinært arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på kr. 300,00 pr. uges afholdt forældreorlov i den 10 ugers periode, hvor der skal betales løn under orloven. For deltidsansatte beregnes pensionsbidraget forholdsmæssigt.
§ 37 Øvrig orlov
For at fremme og vedligeholde den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling, kan der, hvor der lokalt kan opnås enighed, aftales orlovsregler. Medarbejderen har ret til efter endt orlov at genindtræde i virksomheden på samme arbejdsvilkår som før orlovspe- rioden. Medarbejderen har ikke efter orlovsperioden krav på at vende tilbage til samme ar- bejdsområde.
Kapitel 8 Opsigelse
§ 38 Opsigelsesregler for funktionærer
Stk. 1 Opsigelsesregler og varsler
For funktionærer gælder Funktionærlovens opsigelsesregler og -varsler.
Der kan aftales prøvetid på op til 3 måneder. For prøvetiden kan aftales et gensidigt opsigel- sesvarsel på 14 kalenderdage til fratrædelse på et hvilket som helst tidspunkt inden udløbet af prøvetiden.
Efter prøvetidens udløb kan arbejdsgiver opsige funktionæren til fratrædelse ved udgangen af en måned og med følgende varsler:
• Op til 5 måneders beskæftigelse 1 måned
• Efter 5 måneders beskæftigelse 3 måneder
• Efter 2 år og 9 måneders beskæftigelse 4 måneder
• Efter 5 år og 8 måneders beskæftigelse 5 måneder
• Efter 8 år og 7 måneders beskæftigelse 6 måneder
Opsigelse fra funktionæren kan ske med 1 måneds varsel til en måneds udgang.
Der kan med den enkelte medarbejder aftales gensidig forlængelse af opsigelsesvarslerne.
Stk. 2 Forkortet opsigelsesvarsel ved sygdom
Det kan skriftligt aftales, at opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en må- ned i tilfælde af, at funktionæren har oppebåret løn under sygdom i 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder. Opsigelse skal ske umiddelbart efter den 120. sygedag, og mens funktionæren endnu er syg.
§ 39 Opsigelsesregler for ikke-funktionærer
Stk. 1 Skriftlighed
Opsigelse skal ske skriftligt.
Såfremt medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden de seneste 6 må- neder inden opsigelsen, kan medarbejderen kræve en skriftlig begrundelse for opsigelsen.
Stk. 2 Beregning af anciennitet
Opgørelsen af ancienniteten i forbindelse med opsigelsesvarsler sker på baggrund af uaf- brudt beskæftigelse. Som afbrydelse i beskæftigelse regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel. Elevtid medgår ikke i anciennitetsberegningen.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes beregningen af beskæftigelsesperioden, og medarbej- deren vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede ancien- nitet.
Stk. 3 Varsler
Ancienniteten på opsigelsestidspunktet afgør opsigelsesvarslets længde. Varslet udgør i kalenderdage:
Anciennitet | Fra medarbejder | Fra arbejdsgiver |
Op til 3 måneder | 0 | 0 |
Efter 3 måneder | 2 | 4 |
Efter 6 måneder | 3 | 7 |
Efter 1 år | 5 | 14 |
Efter 2 år | 7 | 18 |
Efter 3 år | 18 | 30 |
Efter 5 år | 28 | 45 |
Efter 8 år | 28 | 60 |
Der kan med den enkelte medarbejder aftales gensidig forlængelse af opsigelsesvarslerne. Varslet træder i kraft omgående. Modtages den skriftlige opsigelse inden arbejdstids ophør, indgår den pågældende dag i varslet.
Efter 3 måneders beskæftigelse skal fratrædelse ske ved en kalenderuges udløb, dvs. søn- dagsdøgnets afslutning. Der gælder særlige opsigelsesvarsler i fagoverenskomsterne for Transport (taxiprovision) og for Landbrug.
Stk. 4 Forkortet opsigelsesvarsel ved sygdom
Såfremt medarbejderen har været uafbrudt sygemeldt i 4 måneder eller derover, og der ikke umiddelbart er udsigt til, at medarbejderen kan genoptage arbejdet i fuldt omfang, kan par- terne gensidigt opsige ansættelsesforholdet uden varsel.
Stk. 5 Erstatning for manglende varsel
Medarbejderen skal betale en erstatning til arbejdsgiveren, hvis medarbejderen forlader virk- somheden uden som minimum at give det varsel, der er pligt til. Beløbet svarer til den på- gældendes normale nettoløn for det antal dage, der mangler varsel for, og kan modregnes i sidste lønudbetaling. Der kan ikke herudover kræves erstatning i anledning af det manglende varsel.
Stk. 6 Opsigelse ved ferie
Opsigelse fra arbejdsgiver kan ikke ske under ferie.
Ferie kan ikke pålægges afholdt i en opsigelsesperiode, såfremt opsigelsen er afgivet af arbejdsgiveren, medmindre varslet forlænges med antallet af feriedage. Dog er §26C, stk. 1 og stk. 2, angående fritstilling gældende.
Stk. 7 Fratrædelsesgodtgørelse
Ved opsigelse fra arbejdsgiverside udbetales en fratrædelsesgodtgørelse som kompensa- tion for indtægtsnedgang efter nedenstående regler.
Der skal betales 15 % af månedslønnen ved fratrædelse efter 6 års ansættelse, 20 % af månedslønnen ved fratrædelse efter 8 års ansættelse og 25 % af månedslønnen ved fratræ- delse efter 10 års ansættelse.
Procentsatsen beregnes af månedslønnen uden tillæg af arbejdsgivers pensionsbidrag eller arbejdstidsbestemte tillæg.
Det er en betingelse for at modtage fratrædelsesgodtgørelsen, at medarbejderen ikke på- begynder andet arbejde indenfor en uge efter fratrædelsen eller overgår til pension. Såfremt medarbejderen holder ferie umiddelbart efter fratrædelsen for derefter at overgå til anden beskæftigelse, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.
Såfremt medarbejderen modtager anden fratrædelsesgodtgørelse, kan der ske modregning.
Stk. 8 Bortvisning
Ved medarbejderens væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet bortfalder de sæd- vanlige varsler.
Stk. 9 Uberettiget bortvisning
Ved uberettiget bortvisning skal arbejdsgiveren betale en erstatning til medarbejderen sva- rende til lønnen i den opsigelsesperiode, medarbejderen havde krav på.
§ 40 Usaglig afskedigelse
Stk. 1 Saglighed
Ved afskedigelse af en medarbejder skal opsigelsen være sagligt begrundet i medarbejde- rens eller virksomhedens forhold.
Stk. 2 Godtgørelse for usaglig afskedigelse
Såfremt opsigelsen af en medarbejder, som har været i uafbrudt beskæftigelse i den pågæl- dende virksomhed i mindst 6 måneder før opsigelsen, ikke kan anses for sagligt begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forhold, kan der rejses krav om en godtgørelse. Godt- gørelsen fastsættes efter sagens indhold samt medarbejderens anciennitet.
Stk. 3 Funktionærer
For funktionærer anvendes Funktionærlovens regler, dog således, at godtgørelsen for funk- tionærer med under 12 måneders anciennitet maksimalt kan udgøre 14 dages løn.
Stk. 4 Ikke-funktionærer
For ikke-funktionærer kan godtgørelsen ikke overstige medarbejderens løn for en periode svarende til det dobbelte af det opsigelsesvarsel, som tilkommer medarbejderen i henhold til § 39, stk. 3.
Stk. 5 Uoverensstemmelser
Eventuelle uoverensstemmelser angående usaglig afskedigelse, som ikke kan løses ved lo- kal forhandling, overgives parterne til mægling, jf. Organisationsaftalens § 5.
§ 41 Arbejdsfordeling
Stk. 1 Hvem kan omfattes
Det er kun ikke-funktionærer, der kan indgå i en arbejdsfordeling.
Stk. 2 Arbejdsfordelingsregler
Når virksomhedens tarv begrunder det, kan den normale arbejdstid nedsættes. Medarbej- derne skal tages med i beslutningen for at finde den mest hensigtsmæssige form for ar- bejdstidsnedsættelse. Der skal gives medarbejderne et varsel på mindst 10 dage forud for arbejdstidsnedsættelsen.
Stk. 3 Kollektiv ferielukning
Kollektiv ferielukning medfører ikke en afbrydelse af arbejdsfordelingen.
Stk. 4 Kurser
En medarbejder tages ud af fordelingen, når denne skal deltage i kursus planlagt forud for en arbejdsfordeling. Ved deltagelse i kursus planlagt under arbejdsfordelingen kan en med- arbejder tilsvarende tages ud af fordelingen.
Stk. 5 Orlov
En medarbejder indgår i arbejdsfordelingen efter endt orlov på lige fod med de øvrige i det omfang, pågældendes jobfunktion er omfattet af arbejdsfordelingen.
Stk. 6 Beskyttede medarbejdere
Tillidsrepræsentanter deltager i lokalt aftalte arbejdsfordelinger. De beskyttede medarbejde- re er under deltagelse i arbejdsfordelingsordninger fortsat omfattet af reglerne om tillidsre- præsentanter i henhold til § 47.
Stk. 7 Opsagte medarbejdere
Opsagte medarbejdere kan kun indgå i en arbejdsfordeling, såfremt de i fordelingsperioder- ne er fritstillet med løn.
§ 42 Hjemsendelse
Stk. 1 Hvem kan omfattes
Det er kun ikke-funktionærer, der kan hjemsendes efter nedenstående regler.
Stk. 2 Hvornår kan der ske hjemsendelse
Såfremt der opstår uforudset manglende ordretilgang, materialemangel og lignende af kor- tere varighed, eller arbejdet må standses pga. vejrlig, kan medarbejderne hjemsendes, uden at der afgives varsel.
Hjemsendelse må ikke strække sig ud over 3 måneder. Såfremt hjemsendelsen strækker sig ud over 3 måneder, betragtes ansættelsen som ophørt, og medarbejderen skal have en erstatning svarende til lønnen i den opsigelsesperiode, medarbejderen havde krav på ved hjemsendelsen. Virksomheden kan ikke modregne anden indtjening i hjemsendelsesperio- den.
Ved hjemsendelse afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved hjemsendelsen opnåede anciennitet. Medarbejderen står til rådighed under hjemsendelsen. Under hjemsendelsen kan medarbejderen opsige ansæt- telsesforholdet uden varsel for at overtage andet arbejde. Der opfordres til, at hjemsendel- sesperioder fordeles blandt medarbejderne i videst muligt omfang.
§ 43 Modregning
Ved fratrædelse har arbejdsgiveren adgang til at foretage modregning i den sidste lønudbe- taling for bevislige tilgodehavender, der er udsprunget af ansættelsesforholdet.
§ 44 Forældelse af krav
Krav i henhold til Hovedoverenskomsten og fagoverenskomsterne er forældede, såfremt dis- se ikke er rejst overfor modparten senest 12 måneder efter ansættelsesforholdets ophør.
Dette gælder dog ikke krav vedrørende feriegodtgørelse samt arbejdsgivers andel af pen- sionsbidrag.
Kapitel 9 Uddannelse
§ 45 Efter- og videreuddannelse
Stk. 1 Formål
For at den enkelte medarbejder kan udvikle og vedligeholde de faglige færdigheder, forplig- ter såvel arbejdsgiveren som medarbejderen sig til at være åbne over for efteruddannelse og evt. omskoling. Arbejdsgiveren har ret til at pålægge medarbejderen deltagelse i relevant efteruddannelse med fuld løn.
Stk. 2 Uddannelsesplan
Hvor det er relevant for medarbejderens opfyldelse af arbejdsgiverens kvalifikationskrav, bør arbejdsgiver og medarbejder i samarbejde udarbejde en skriftlig plan for efteruddannelse. Planen ajourføres én gang årligt.
Stk. 3 Deltagelse i uddannelse
Der gives årligt den enkelte medarbejder mulighed for mindst en uges relevant faglig efter- og videreuddannelse med fuld løn. Det er en forudsætning for både retten til frihed og retten til løn, at der til kurset kan opnås VEU-godtgørelse for den pågældende medarbejder efter gældende regler.
Såfremt arbejdsgiveren ikke pålægger medarbejderen deltagelse i kurser, er medarbejderen pligtig til selv at anmode om deltagelse i efteruddannelseskursus, såfremt retten til et årligt kursus ønskes fastholdt.
Herudover kan der ved aftale gives frihed uden løn til medarbejdere, der ikke vil være beret- tigede til VEU-godtgørelse.
Frihed til deltagelse i kurser og efteruddannelse gives efter aftale med arbejdsgiveren.
§ 46 Trivsels- og kompetencepulje
Stk. 1 Formål
Formålet med puljen er dels at medvirke til sikring af medarbejdertrivsel, herunder et godt psykisk arbejdsmiljø, dels at give medarbejderne mulighed for faglig og personlig udvikling.
Stk. 2 Hensættelse af midler
Arbejdsgiveren hensætter i en særlig trivsels- og kompetencepulje 0,2 % af det foregående års samlede lønsum.
Stk. 3 Anvendelse
Puljen finansierer afgifter til kurser, som medarbejderen ikke er pålagt af arbejdsgiver, men som medarbejderen efter eget ønske om dygtiggørelse eller udvikling deltager i.
Midlerne i puljen kan benyttes af medarbejderne individuelt eller af en gruppe medarbejdere til teambuilding eller et tilsvarende fælles arrangement.
Der er ikke ret til betaling af kursusafgifter, der overstiger det beløb, der til enhver tid er op- sparet i puljen.
Stk. 4 Kursustid
Gennemførelse af kurser foregår uden for arbejdstiden, og der honoreres ikke for den med- gåede tid. Såfremt kurser gennemføres inden for den normale arbejdstid, bør arbejdsgiveren ikke modsætte sig, at den ansatte holder fri til deltagelse i kurser, såfremt driften tillader det. I disse tilfælde kan der fra puljen ydes godtgørelse for løntab, dog maksimalt kr. 120,00 pr. time.
Stk. 5 Fordeling af midler
Såfremt der på virksomheden er valgt en tillidsrepræsentant, skal denne medinddrages ved bevilling og fordeling af midlerne fra puljen.
Stk. 6 Regnskab
Puljens regnskab skal én gang årligt fremlægges for medarbejderne. Evt. overskud i puljen videreføres til det efterfølgende regnskabsår.
Kapitel 10 Medarbejderrepræsentation
§ 47 Tillidsrepræsentanter
Stk. 1 Formål
Formålet med tillidsrepræsentantreglerne er at fremme og vedligeholde et godt og roligt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne.
Stk. 2 Samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne
For at fremme et godt arbejdsklima til gavn for såvel arbejdsgiver som medarbejder, er det vigtigt, at der på den enkelte arbejdsplads tilrettelægges en arbejdsrytme og et arbejdsklima, som fremmer tryghed for begge parter.
Den enkelte medarbejder bidrager positivt til fremme af virksomhedens formål med øget konkurrenceevne som mål. Den enkelte medarbejder må således have størst mulig indfly- delse på egen arbejdssituation, hvilket bl.a. fremmes ved deltagelse i beslutningsprocessen i såvel medarbejdergruppen som i virksomheden i øvrigt.
Xxxxxxxx tager med jævne mellemrum initiativ til, at den enkelte medarbejder tages med på råd ved ledelse og fordeling af arbejdet og informeres bredest muligt om kommende beslutninger.
Hvor det er relevant, kan der oprettes et samarbejdsudvalg til fremme og vedligeholdelse af et godt og roligt samarbejde. Samarbejdsudvalget består af virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanterne.
Stk. 3 Valg af tillidsrepræsentant
Medarbejdere i virksomheder med flere end 10 ansatte eller flere end 5 ansatte i en faggrup- pe kan vælge en tillidsrepræsentant.
Såfremt betingelserne er opfyldt i det enkelte tilfælde, er der ret til at vælge en tillidsrepræ- sentant i hver afdeling, der findes i virksomheden, såfremt disse er geografisk adskilt med enten en afstand på 25 km eller med en transporttid på ½ time.
Hvor der findes behov for det, kan der blandt tillidsrepræsentanterne vælges en fællestillids- repræsentant. Det er dog en forudsætning, at der findes 3 eller flere tillidsrepræsentanter. Fællestillidsrepræsentanten forelægger anliggender for arbejdsgiveren af fælles interesse for alle berørte områder.
Valgbar er en anerkendt og dygtig medarbejder, der er medlem af Det Faglige Hus, og som har arbejdet i virksomheden i mindst 9 måneder inden for de seneste 15 måneder. Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom eller fravær på grund af barsel.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.
Tillidsrepræsentanten skal være uafhængig af arbejdsgiver.
Stk. 4 Valgets gennemførelse
Valget foregår i arbejdstiden. Der gives op til ½ times betalt frihed til valget.
Det skal sikres, at alle valgbare medarbejdere har mulighed for at stille op til valget.
Valget foregår skriftligt og skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, der er beskæftiget i virksomheden/faggruppen på valgtidspunktet sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valghandlingen skal være hemmelig, såfremt bare en enkelt medarbejder ønsker dette. Det må ikke være muligt at identificere de afgivne stemmer.
Stk. 5 Valgets gyldighed og hvervets ophør
Valget er først gyldigt, når det er meddelt til arbejdsgiveren og indberettet til Det Faglige Hus. Indberetningen kan ske via xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xx-xxx- lidshverv/.
Arbejdsgiveren og Det Faglige Hus har mulighed for at gøre indsigelser mod valget, og disse indsigelser skal omgående meddeles de ansatte, Det Faglige Hus og arbejdsgiveren. Indsi- gelser mod valget behandles efter reglerne i Organisationsaftalens kapitel 3.
Tillidsrepræsentanten vælges for en 2-årig periode. Falder antallet af medarbejdere til under den fastsatte grænse for valg, jf. stk. 3, i 4 måneder, ophører hvervet samtidigt hermed. Når betingelserne for valg igen er opfyldt, kan der igen vælges en tillidsrepræsentant.
Såfremt tillidsrepræsentanten er fraværende på grund af orlov, sygdom eller andet fravær i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, eller ikke længere er valgbar, bortfalder hvervet, og der kan vælges en ny tillidsrepræsentant.
Stk. 6 Tillidsrepræsentantens opgave og virke
Det er tillidsrepræsentantens pligt over for såvel sin organisation som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde et roligt og godt sam- arbejde på arbejdsstedet. Denne forpligtelse påhviler også arbejdsgiveren.
Tillidsrepræsentanten er medarbejdernes talsmand over for arbejdsgiveren, og skal varetage alle medarbejderforhold, der vedrører arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanten er Det Faglige Hus’ kontaktperson på arbejdspladsen.
Tillidsrepræsentanten har ret til på anmodning at få udleveret en liste over medarbejdere un- der tillidsrepræsentantens virke fra arbejdsgiveren, når dette er påkrævet for, at tillidsrepræ- sentanten kan udføre sit hverv. Denne anmodning kan maksimalt fremsættes to gange årligt.
Listen er fortrolig og må ikke udleveres til tredjepart. Udleverede lister skal tilbageleveres til virksomheden/slettes ved hvervets ophør.
Arbejdsgiveren bør inddrage tillidsrepræsentanten ved vanskelige samtaler, f.eks. irettesæt- telser, advarsler, opsigelser og sygefraværssamtaler, medmindre den pågældende medar- bejder ikke ønsker dette.
Tillidsrepræsentantens udførelse af de hverv, der påhviler denne, skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for dennes produktive arbejde; ligeledes så der bliver grebet mindst muligt ind i virksomhedens øvrige drift. Såfremt det er nødvendigt, at denne for at opfylde sit tillidsrepræsentanthverv må forlade sit arbejde, skal denne forud meddele det til arbejdsgiveren.
Tillidsrepræsentanten skal til enhver tid holdes skadesløs med hensyn til løn og udgifter, når han udfører opgaver, der bliver pålagt af arbejdsgiver, uanset om opgaverne løses inden- eller udenfor normal arbejdstid. Tillidsrepræsentanten skal endvidere have honorering for den arbejdstid, der anvendes i hvervet, såfremt den konkrete opgave udføres på arbejds- pladsen og er meddelt arbejdsgiveren. Såfremt udførelse af hvervet kræver ekstraordinært fremmøde på virksomheden, betales kørselsgodtgørelse som honorering for den medgåede tid.
Tillidsrepræsentanten har ret til et årligt vederlag på kr. 9.000,00 som udbetales med løn- nen for december måned. Såfremt tillidsrepræsentanten ikke har varetaget funktionen i alle årets 12 måneder, beregnes vederlaget forholdsmæssigt. Der beregnes ikke pension eller feriepenge af vederlaget. Det er en forudsætning for udbetaling af vederlaget, at tillidsrepræ- sentanten har gennemført et tillidsrepræsentantskursus afholdt af Det Faglige Hus. Tillidsre- præsentanten modtager ikke løn under fravær i forbindelse med deltagelse på kurset.
Stk. 7 Afskedigelse af tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentant kan kun afskediges, hvis det skyldes tvingende årsager. Arbejdsgive- ren har pligt til at forlænge opsigelsesvarslet med 5 måneder ud over det personlige opsi- gelsesvarsel, dog maks. 8 måneder. Denne beskyttelse oppebærer tillidsrepræsentanten i 3 måneder efter hvervet ophører.
Hvis årsagen til opsigelsen direkte kan tillægges tillidsrepræsentanten, bortfalder forlængel- sen af opsigelsesvarslet. Det personlige opsigelsesvarsel er dog stadig gældende. Uenighed herom parterne imellem afgøres ved voldgift.
Sker afskedigelsen på grund af arbejdsmangel, bortfalder de 5 måneders forlængelse af varslingspligten. Tillidsrepræsentanten bør i sådanne tilfælde så vidt muligt være blandt de sidst opsagte i den pågældende faggruppe.
Såfremt tillidsrepræsentanten deltager i forhandling af en lokalaftale, når valgperioden udlø- ber, bevares tillidsmandsbeskyttelsen indtil 3 måneder efter forhandlingernes afslutning eller sammenbrud.
§ 48 Lokalaftaler
Stk. 1 Formål
Formålet med lokalaftaler er, at der på den enkelte overenskomstforpligtede virksomhed i KA kan indgås aftaler mellem arbejdsgiveren og medarbejderne om øget fleksibilitet, samt at sikre medarbejdernes mulighed for indflydelse på deres arbejdssituation.
Stk. 2 Anvendelse
Følgende af Hovedoverenskomstens bestemmelser kan fraviges ved lokalaftaler:
§ 11, stk. 2 Personlig løn
§ 18 Rådighedstjeneste
§ 20 Akkordbestemmelser
§ 23 Udearbejde
§ 24 Rejsearbejde
§ 25 Ikke-permanente arbejdspladser
Stk. 3 Regler for indgåelse af en lokalaftale
Lokalaftaler forhandles og indgås af tillidsrepræsentanten eller af alle medarbejdere, der på aftaletidspunktet vil blive omfattet af aftalen.
Aftalens gyldighed er betinget af, at den er indgået skriftligt og underskrevet af arbejdsgive- ren og tillidsrepræsentanten/medarbejderne. Gyldigheden er endvidere betinget af, at der ikke er gjort indsigelser mod valget, jf. § 47, stk. 5.
Den enkelte medarbejder skal efter anmodning have overenskomsten og lokalaftalen udle- veret.
Stk. 4 Organisationernes medvirken
Såfremt enten arbejdsgiveren eller medarbejderne ønsker det, kan KA og Det Faglige Hus deltage i forhandlingerne. Er en lokalaftale i strid med bestemmelserne om sammensætnin- gen af den personlige løn, kan enten KA eller Det Faglige Hus sammen med arbejdsgiveren/ medarbejderne begære en forhandling.
Stk. 5 Opsigelse af lokalaftale
En lokal virksomhedsaftale kan gensidigt opsiges med 3 måneders varsel.
Hvis aftalen er indgået af medarbejderne, kan aftalen opsiges med det nævnte varsel af et flertal af medarbejderne.
§ 49 Arbejdsmiljørepræsentanter
Stk. 1 Valg og evt. afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentanter
Når der kræves en arbejdsmiljøorganisation, jf. Lov om arbejdsmiljø, skal der vælges ar- bejdsmiljørepræsentanter.
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges i henhold til arbejdsmiljølovgivningens regler. Valget foregår i arbejdstiden. Der gives op til 1/2 times betalt frihed til valget. Valget er først gyldigt, når det er meddelt til arbejdsgiveren. Endvidere bør den valgte medarbejder meddele valget til sin faglige organisation.
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges for en 2-årig periode.
Evt. afskedigelse af en arbejdsmiljørepræsentant sker efter samme regler som ved afskedi- gelse af en tillidsrepræsentant.
Stk. 2 Sundhed og trivsel
Med det formål at skabe trivsel og forebygge sygefraværet, opfordrer overenskomstparterne til, at der på den enkelte virksomhed udarbejdes og formuleres holdninger til en aktiv politik om sundhed og trivsel. Denne politik udarbejdes i samarbejde mellem ledelse og arbejds- miljørepræsentanten/tillidsrepræsentanten og skal være kendt på virksomheden.
For at fremme et godt arbejdsmiljø på virksomheden skal arbejdsgiver og medarbejder indgå i en åben dialog for at skabe løsninger til gensidig gavn.
Udarbejdes der på den enkelte virksomhed en handlingsplan til nedbringelse af sygefravær og/eller til forbedring af det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, skal dette ske i en åben dialog med arbejdsmiljørepræsentanten/tillidsrepræsentanten.
Stk. 3 Øvrige bestemmelser om arbejdsmiljø
Der skal udarbejdes en rygepolitik på hver enkelt virksomhed. Derudover anbefales det, at der også udarbejdes en alkoholpolitik.
Hvor arbejdets art kræver sikkerhedstøj og personlige værnemidler, jf. Arbejdsmiljøloven, skal dette udleveres af arbejdsgiveren.
FAGOVERENSKOMSTER
KONTOR | KONTOR |
HANDEL | HANDEL |
FRISØR | FRISØR |
INDUSTRI | INDUSTRI |
BYGGE OG ANLÆG | BYGGE OG ANLÆG |
SERVICE | SERVICE |
HOTEL OG RESTAURATION | HOTEL OG RESTAURATION |
TRANSPORT | TRANSPORT |
DET GRØNNE OMRÅDE | DET GRØNNE OMRÅDE |
LANDBRUG | LANDBRUG |
DAG- OG DØGNINSTITUTIONER | DAG- OG DØGN- INSTITUTIONER |
Kontor
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker medarbejdere beskæftiget med kontorfunktioner samt la- gerfunktioner i forbindelse hermed.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
Lønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige løn fastsættes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Mindstelønningerne er fastsat ud fra en arbejdstidsnorm på 160,33 timer pr. måned. Ved anden aftalt arbejdstidsnorm reguleres månedslønnen forholdsmæssigt.
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Ufaglærte | kr. 19.700,00 | kr. 20.020,00 | * |
Faglærte | kr. 22.100,00 | kr. 22.610,00 | * |
Stk. 2 EGU og IGU satser
Satsen er fastsat ud fra en arbejdstidsnorm på 160,33 timer pr. måned. Ved anden aftalt arbejdsnorm reguleres månedslønnen forholdsmæssigt.
EGU/IGU | Pr. 1/3 2022 kr. 11.660,00 | Pr. 1/3 2023 kr. 11.900,00 | Pr. 1/3 2024 * |
Stk. 3 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 55,00 | kr. 56,50 | * |
16-årige | kr. 72,50 | kr. 74,00 | * |
17-årige | kr. 83,50 | kr. 85,00 | * |
Stk. 4 Søgnehelligdagsbetaling
På virksomheder, der holder lukket på søgnehelligdage, reduceres medarbejderens arbejds- tid uden lønfradrag med det antal timer, den pågældende skulle have været på arbejde.
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer tillæg som ved overarbejde.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
KONTOR
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 07.00 og kl. 17.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
Stk. 3 Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den aftalte daglige arbejdstid før kl. 07.00 og/eller efter kl. 17.00, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 17.00-24.00 | kr. 32,00 | kr. 32,50 | kr. 33,00 |
Hverdage samt lørdage kl. 00.00-07.00 | kr. 48,75 | kr. 49,50 | kr. 50,25 |
Lørdage kl. 07.00-14.00 | kr. 32,00 | kr. 32,50 | kr. 33,00 |
Lørdage kl. 14.00-24.00 | kr. 95,25 | kr. 96,75 | kr. 98,25 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 95,25 | kr. 96,75 | kr. 98,25 |
Medarbejderen kan ikke opnå et højere tillæg ved selv at flytte arbejdstiden til et andet tids- punkt end det aftalte.
For ungarbejdere betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 06.00-07.00 | kr. 19,25 | kr. 19,50 | kr. 19,75 |
Hverdage kl. 17.00-20.00 | kr. 19,25 | kr. 19,50 | kr. 19,75 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Tillæg for overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg på: 1. - 3. time + 50 %
Efterfølgende timer + 100 %
Søn- og helligdage + 100 %
Tillægget rundes op til nærmeste halve time og beregnes af den personlige løn.
§ 4 Rådighedstjeneste
Såfremt medarbejderen udfører rådighedstjeneste, aftales betalingen herfor lokalt.
§ 5 Lokalaftale
Samtlige bestemmelser bortset fra §§ 1 og 2 i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale i henhold til reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48.
Handel
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker medarbejdere beskæftiget med handels- og lagerfunktio- ner samt hermed beslægtede opgaver.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
Lønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige løn fastsættes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Mindstelønningerne er fastsat ud fra en arbejdstidsnorm på 160,33 timer pr. måned. Ved anden aftalt arbejdstidsnorm reguleres månedslønnen forholdsmæssigt.
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Ufaglærte | kr. 19.760,00 | kr. 20.080,00 | * |
Faglærte | kr. 21.800,00 | kr. 22.360,00 | * |
Stk. 2 EGU og IGU satser
Satsen er fastsat ud fra en arbejdstidsnorm på 160,33 timer pr. måned. Ved anden aftalt arbejdsnorm reguleres månedslønnen forholdsmæssigt.
EGU/IGU | Pr. 1/3 2022 kr. 11.520,00 | Pr. 1/3 2023 kr. 11.760,00 | Pr. 1/3 2024 * |
Stk. 3 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 55,25 | kr. 56,75 | * |
16-årige | kr. 72,00 | kr. 73,50 | * |
17-årige | kr. 83,75 | kr. 85,25 | * |
Stk. 4 Søgnehelligdagsbetaling
På virksomheder, der holder lukket på søgnehelligdage, reduceres medarbejderens arbejds- tid uden lønfradrag med det antal timer, den pågældende skulle have været på arbejde.
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer tillæg som ved overarbejde.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 19.00 samt på lørdage mellem kl. 06.00 og kl. 16.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
HANDEL
Arbejdet skal planlægges således, at medarbejderen kun kan pålægges at arbejde 3 gange pr. uge efter kl. 19.00 samt to lørdage pr. måned efter kl. 16.00. Fra denne regel undtages dog ugen op til jul, påske og pinse samt ved messer og to årlige udsalg.
Fastansatte medarbejdere har, hvis de ønsker det, ret til 2 x 2 sammenhængende fridage hver fjerde uge. Heraf skal den ene blok (2 dage) ligge på en lørdag og søndag.
Stk. 3 Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den aftalte daglige arbejdstid på hverdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 19.00, på lørdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 16.00 samt på søn- og helligdage, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 19.00 - 24.00 | kr. 28,50 | kr. 29,00 | kr. 29,50 |
Hverdage samt lørdage kl. 00.00 - 06.00 | kr. 43,25 | kr. 44,00 | kr. 44,75 |
Lørdage kl. 16.00 - 24.00 | kr. 43,25 | kr. 44,00 | kr. 44,75 |
Søn- og helligdage kl. 00.00 - 24.00 | kr. 49,00 | kr. 49,75 | kr. 50,50 |
For ungarbejdere er tillægget for arbejde på særlige tidspunkter pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 19.00 - 22.00 | kr. 18,25 | kr. 18,50 | kr. 18,75 |
Lørdage kl. 16.00 - 22.00 | kr. 26,25 | kr. 26,75 | kr. 27,25 |
Søn- og helligdage kl. 06.00 - 22.00 | kr. 30,75 | kr. 31,25 | kr. 31,75 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Døgnkiosker og servicestationer
Hvis en medarbejder efter eget ønske arbejder aften, nat og weekend betales ikke tillæg herfor.
Hvis en allerede ansat medarbejder ønsker ændret arbejdstid til aften, nat og weekend, har arbejdsgiveren pligt til at orientere medarbejderen om, at et sådant ønske indebærer, at der ikke betales tillæg for arbejde på disse tidspunkter. Arbejdsgiveren skal kunne dokumente- re, at medarbejderen på eget initiativ har udtrykt ønske om ændret arbejdstid til aften/nat/ weekend.
Stk. 5 Tillæg for overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg på: 1. - 3. time + 50 %
Efterfølgende timer + 100 %
Søn- og helligdage + 100 %
Tillægget rundes op til nærmeste halve time og beregnes af den personlige løn.
§ 4 Søgnehelligdagsbetaling
Stk. 1 Timelønnede
For alle timelønnede medarbejdere henlægger arbejdsgiveren på en særlig konto et beløb svarende til 4,0 % af medarbejderens ferieberettigede løn eller indregner søgnehelligdagsbe- talingen i lønnen de øvrige dage med 3,56 % af den ferieberettigede løn. Der beregnes ikke feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.
Såfremt overarbejde pålægges udført på søgnehelligdage, betales alene personlig løn samt tillæg, jf. § 3, stk. 3.
Hovedoverenskomstens § 13, stk. 4-7, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Månedslønnede
Når der forekommer en søgnehelligdag på en dag, hvor medarbejderen normalt arbejder, har medarbejderen ret til frihed uden lønfradrag. Såfremt der arbejdes, har medarbejderen ret til afspadsering svarende til 7,4 timer pr. søgnehelligdag samt ret til tillæg, jf. § 3, stk. 3.
For deltidsansatte opnås retten forholdsmæssigt.
Såfremt overarbejde pålægges på søgnehelligdage, har medarbejderen ret til afspadsering eller udbetaling af timerne. Hertil kommer tillæg, jf. § 3, stk. 3. Der er ikke ret til overarbejds- tillæg uanset bestemmelsen i Hovedoverenskomstens § 16, stk. 5. Der er dog ret til over- arbejdstillæg ved pålagt overarbejde på søgnehelligdage, der falder på en ordinær fridag.
§ 5 Rådighedstjeneste
Såfremt medarbejderen udfører rådighedstjeneste, aftales betalingen herfor lokalt.
§ 6 Lokalaftale
Samtlige bestemmelser bortset fra §§ 1, 2 og 4 i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale indgået i overensstemmelse med reglerne i Hovedoverenskomstens § 48.
Frisør
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst er gældende for faglærte frisører samt medhjælpere i frisørsaloner. Som faglært anses en frisør, der har gennemgået og bestået den frisørfaglige erhvervsud- dannelse, eller gennemgået og bestået teori- og svendeprøve gennem privat frisørskole og/ eller praktikplads.
§ 2 Lønforhold
Stk. 1 Mindsteløn
FRISØR
Timelønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger, og den personlige løn fast- sættes i henhold til reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Faglærte frisører | kr. 148,25 | kr. 151,25 | * |
Medhjælpere | kr. 127,50 | kr. 130,00 | * |
For faglærte med under 12 måneders brancheanciennitet kan mindstelønnen reduceres med kr. 10,25 pr. time.
Stk. 2 Praktikantløn
Praktikanter er elever, der har gennemgået den teoretiske svendeprøve på en privat frisør- skole, og som har indgået aftale med en mester om gennemførelse af den praktiske svende- prøve. Praktikanter kan maksimalt være i salontræning i 12 måneder.
Mindstelønnen for praktikanter udgør pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
0-6 måneder | kr. 99,00 | kr. 100,50 | * |
6-12 måneder | kr. 105,50 | kr. 107,00 | * |
Stk. 3 Provisionsløn
Der kan indgås aftale om provisionsløn. Er en sådan aftale indgået, er medarbejderen sikret en garantiløn svarende til mindstelønnen. Det skal fremgå af provisionsaftalen, hvilken periode provisionslønnen opgøres over. Aftaler om provisionsløn skal være skriftlige og kan indgås med den enkelte medarbejder eller i henhold til reglerne om indgåelse af lokale virksomhedsaftaler.
Stk. 4 Ledere/butikschefer
For ledere og butikschefer kan overenskomstens bestemmelser om xxxxxx, jf. Hovedover- enskomstens § 11, stk. 6 anvendes.
* Se Hovedoverenskomstens § 4
Stk. 5 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 51,00 | kr. 52,50 | * |
16-årige | kr. 62,75 | kr. 64,25 | * |
17-årige | kr. 82,00 | kr. 83,50 | * |
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales tillæg med 100 % af mindstelønnen for de overskydende timer.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 08.00 og kl. 20.00 samt på lørdage mellem kl. 08.00 og kl. 16.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
Stk. 3 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den daglige arbejdstid på hverdage før kl. 08.00 og/eller efter kl. 20.00, på lørdage før kl. 08.00 og/eller efter kl. 16.00 eller på søn- og helligdage, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 20.00-24.00 | kr. 29,75 | kr. 30,25 | kr. 30,75 |
Hverdage samt lørdage kl. 00.00-08.00 | kr. 59,50 | kr. 60,50 | kr. 61,50 |
Lørdage kl. 16.00-24.00 | kr. 59,50 | kr. 60,50 | kr. 61,50 |
Søndage kl. 00.00-24-00 | kr. 67,50 | kr. 68,50 | kr. 69,50 |
Søgnehelligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 100,50 | kr. 102,00 | kr. 103,50 |
For medhjælpere under 18 år udgør tillægget:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 20.00-22.00 | kr. 19,25 | kr. 19,50 | kr. 19,75 |
Lørdage kl. 16.00-20.00 | kr. 27,25 | kr. 27,75 | kr. 28,25 |
Søn- og helligdage kl. 07.00-20.00 | kr. 31,75 | kr. 32,25 | kr. 32,75 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Betaling ved overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg pr. time på: 1. - 3. time + 50 %
Efterfølgende timer + 100 %
Søn- og helligdage + 100 %
Tillægget rundes op til nærmeste halve time og beregnes af mindstelønnen.
§ 4 Løn under sygdom og barsel
Stk. 1 Løn under sygdom
Der betales løn under sygdom i henhold til Hovedoverenskomstens regler herom.
FRISØR
Lønnen under sygdom beregnes som et gennemsnit af den samlede lønindtægt ekskl. Even- tuel bonus og/eller provision inden for de seneste 13 uger før sygdommen indtræder.
Stk. 2 Løn under barsel
Der betales løn under barsel i henhold til Hovedoverenskomstens § 36.
Lønnen under barsel beregnes som et gennemsnit af den samlede lønindtægt inkl. eventuel bonus og/eller provision inden for de seneste 13 uger før orloven påbegyndes.
§ 5 Lokalaftale
Bestemmelserne i denne fagoverenskomsts § 3 kan fraviges ved lokalaftale indgået i over- ensstemmelse med reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48.
Industri
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker faglærte og ufaglærte medarbejdere ansat ved produktion samt mekanikere, maskinarbejdere, montører, smede, svejsere, lagermedarbejdere og med- arbejdere, der udfører hermed beslægtede opgaver.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
Lønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige løn fastsættes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Ufaglærte Faglærte | Pr. 1/3 2022 kr. 127,25 kr. 131,50 | Pr. 1/3 2023 kr. 129,25 kr. 135,00 | Pr. 1/3 2024 * * |
Stk. 2 EGU og IGU satser | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
1. år | kr. 72,50 | kr. 74,00 | * |
2. år | kr. 82,25 | kr. 83,75 | * |
Stk. 3 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 51,25 | kr. 52,75 | * |
16-årige | kr. 63,50 | kr. 65,00 | * |
17-årige | kr. 82,50 | kr. 84,00 | * |
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
Stk. 3 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den aftalte daglige arbejdstid før kl. 06.00 og/eller efter kl. 18.00 samt lørdage og søndage, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00-23.00 | kr. 28,50 | kr. 29,00 | kr. 29,50 |
Hverdage kl. 23.00-06.00 | kr. 33,50 | kr. 34,00 | kr. 34,50 |
Lørdage kl. 00.00-06.00 | kr. 33,50 | kr. 34,00 | kr. 34,50 |
Lørdage kl. 06.00-14.00 | kr. 28,50 | kr. 29,00 | kr. 29,50 |
Lørdage kl. 14.00-24.00 | kr. 96,50 | kr. 98,00 | kr. 99,50 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 96,50 | kr. 98,00 | kr. 99,50 |
INDUSTRI
For ungarbejdere er tillægget for arbejde mellem kl. 18.00 - kl. 20.00 pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 |
kr. 20,25 | kr. 20,50 | kr. 20,75 |
I øvrigt henvises til de særlige arbejdstidsregler i arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Tillæg for skifteholdsarbejde og særlige weekendhold
For skifteholdsarbejde ydes der et tillæg pr. time på:
Hverdage kl. 18.00-23.00 | Pr. 1/3 2022 kr. 28,50 | Pr. 1/3 2023 kr. 29,00 | Pr. 1/3 2024 kr. 29,50 |
Hverdage kl. 23.00-06.00 | kr. 33,50 | kr. 34,00 | kr. 34,50 |
Lørdage kl. 00.00-06.00 | kr. 33,50 | kr. 34,00 | kr. 34,50 |
Lørdage kl. 06.00-14.00 | kr. 28,50 | kr. 29,00 | kr. 29,50 |
Lørdage kl. 14.00-24.00 | kr. 96,50 | kr. 98,00 | kr. 99,50 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 96,50 | kr. 98,00 | kr. 99,50 |
Til særlige weekendhold betales følgende | tillæg pr. time: | ||
Pr. 1/3 2022 kr. 96,50 | Pr. 1/3 2023 kr. 98,00 | Pr. 1/3 2024 kr. 99,50 |
Disse betalingssatser gælder fra lørdagsdøgnets begyndelse til søndagsdøgnets afslutning.
Stk. 5 Betaling ved overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg pr. time på:
1. - 3. time | + 50 % |
Efterfølgende timer | + 100 % |
Søn- og helligdage | + 100 % |
Tillægget rundes op til nærmeste halve time og beregnes af mindstelønnen.
§ 4 Rådighedstjeneste
Der betales kr. 18,75 pr. times rådighedsvagt.
Ved arbejde, der udføres efter tilkald, betales som ved overarbejde, dog mindst én time. For tilkald i tidsrummet kl. 21.00 - kl. 06.00 betales 100 % tillæg af mindstelønnen. Transporttid til og fra bopæl medregnes i arbejdstiden.
Arbejdsgiveren stiller mobiltelefon til rådighed.
§ 5 Ventetid og forgæves fremmøde
(Gælder kun ikke-funktionærer.)
Stk. 1 Definition af ventetid
Ventetid opstår, når medarbejderen uden egen skyld ikke kan komme i arbejde, f.eks. ved maskinstandsning, vejrforhold, uantagelig indetemperatur, materialemangel osv.
Stk. 2 Betaling for ventetid
For ventetid betales personlig timeløn.
Stk. 3 Definition af forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde forstås, at en medarbejder møder på arbejde og bliver sendt hjem uden at komme i arbejde, eller at arbejdet må standses, og medarbejderen derfor sendes hjem.
Stk. 4 Betaling ved forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde betales med mindsteløn for den resterende planlagte arbejdstid den pågældende dag, dog maksimalt for sammenlagt 7,4 timer.
§ 6 Lokalaftale
Samtlige bestemmelser bortset fra §§ 1 og 2 i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale indgået i overensstemmelse med reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48.
Bygge og anlæg
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker faglærte og ufaglærte medarbejdere beskæftiget med byg- ge- og anlægsopgaver.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
BYGGE OG ANLÆG
Lønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige løn fastsættes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Ufaglærte Faglærte | Pr. 1/3 2022 kr. 128,75 kr. 138,75 | Pr. 1/3 2023 kr. 130,75 kr. 142,25 | Pr. 1/3 2024 * * |
Stk. 2 EGU og IGU satser | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
1. år | kr. 71,75 | kr. 73,25 | * |
2. år | kr. 85,50 | kr. 87,00 | * |
Stk. 3 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 50,75 | kr. 52,25 | * |
16-årige | kr. 62,50 | kr. 64,00 | * |
17-årige | kr. 81,50 | kr. 83,00 | * |
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
* Se Hovedoverenskomstens § 4
Stk. 3 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den daglige arbejdstid på hverdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 18.00 samt lørda- ge og søndage, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00-23.00 | kr. 27,50 | kr. 28,00 | kr. 28,50 |
Hverdage kl. 23.00-06.00 | kr. 35,75 | kr. 36,25 | kr. 36,75 |
Lørdage kl. 00.00-06-00 | kr. 35,75 | kr. 36,25 | kr. 36,75 |
Lørdage kl. 06.00-14.00 | kr. 27,50 | kr. 28,00 | kr. 28,50 |
Lørdage kl. 14.00-24.00 | kr. 97,00 | kr. 98,50 | kr. 100,00 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 97,00 | kr. 98,50 | kr. 100,00 |
For unge mellem 15 og 17 år er tillægget for arbejde på hverdage mellem kl. 18.00 - kl. 20.00 pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 |
kr. 20,00 | kr. 20,25 | kr. 20,50 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Skiftehold og særlige weekendhold
For skifteholdsarbejde ydes der et tillæg pr. time på:
Hverdage kl. 18.00-23.00 | Pr. 1/3 2022 kr. 27,50 | Pr. 1/3 2023 kr. 28,00 | Pr. 1/3 2024 kr. 28,50 |
Hverdage kl. 23.00-06.00 | kr. 35,50 | kr. 36,00 | kr. 36,50 |
Lørdage kl. 00.00-06.00 | kr. 35,50 | kr. 36,00 | kr. 36,50 |
Lørdage kl. 06.00-14.00 | kr. 27,50 | kr. 28,00 | kr. 28,50 |
Lørdage kl. 14.00-24.00 | kr. 97,00 | kr. 98,50 | kr. 100,00 |
Søndage kl. 00.00-24.00 | kr. 97,00 | kr. 98,50 | kr. 100,00 |
Til særlige weekendhold betales følgende | tillæg pr. time: | ||
Pr. 1/3 2022 kr. 97,00 | Pr. 1/3 2023 kr. 98,50 | Pr. 1/3 2024 kr. 100,00 |
Betalingssatser gælder fra lørdagsdøgnets begyndelse til søndagsdøgnets afslutning.
Stk. 5 Betaling ved overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg på:
1. - 3. time | + 50 % |
Efterfølgende timer | + 100 % |
Søn- og helligdage | + 100 % |
Tillægget beregnes af mindstelønnen. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
Stk. 6 Rådighedsvagt
Såfremt medarbejderen udfører rådighedstjeneste, aftales betalingen herfor lokalt.
§ 4 Ventetid og forgæves fremmøde
(Gælder kun ikke-funktionærer.)
Stk. 1 Definition af ventetid
Ventetid opstår, når medarbejderen uden egen skyld ikke kan komme i arbejde, f.eks. ved maskinstandsning, vejrforhold, uantagelig indetemperatur, materialemangel osv.
Stk. 2 Betaling for ventetid
For ventetid betales personlig timeløn.
Stk. 3 Definition af forgæves fremmøde
BYGGE OG ANLÆG
Ved forgæves fremmøde forstås, at en medarbejder møder på arbejde og bliver sendt hjem uden at komme i arbejde, eller at arbejdet må standses, og medarbejderen derfor sendes hjem.
Stk. 4 Betaling ved forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde betales med mindsteløn for den resterende planlagte arbejdstid den pågældende dag, dog maksimalt for sammenlagt 7,4 timer.
§ 5 Lokalaftale
Samtlige bestemmelser bortset fra §§ 1 og 2 i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale indgået i overensstemmelse med reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48.
Service
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker medarbejdere, der udfører pedelarbejde, opsyn og vagtop- gaver, rengøring samt øvrigt forefaldende arbejde.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 |
kr. 135,25 | kr. 138,75 | * |
Lønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige løn fastsættes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2:
Mindsteløn
Pedeller med en relevant håndværksmæssig uddannelse samt vagtpersonale:
Pr. 1/3 2022 Pr. 1/3 2023 Pr. 1/3 2024
Mindsteløn kr. 147,75 kr. 151,25 *
Stk. 2 Præstationsløn ved rengøringsarbejde
Ved præstationsløn forstås, at en given opgave er opmålt til at tage en bestemt tid. Aflønnin- gen sker mindst med nedenstående satser pr. time for de opmålte timer:
Præstationsløn | Pr. 1/3 2022 kr. 151,75 | Pr. 1/3 2023 kr. 155,25 | Pr. 1/3 2024 * |
Stk. 3 EGU og IGU satser | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
1. år | kr. 76,50 | kr. 78,00 | * |
2. år | kr. 91,25 | kr. 92,75 | * |
Stk. 4 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 54,25 | kr. 55,75 | * |
16-årige | kr. 66,50 | kr. 68,00 | * |
17-årige | kr. 84,75 | kr. 86,25 | * |
* Se Hovedoverenskomstens § 4
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på hverdage og lørdage mellem kl. 04.00 og kl. 19.00, uden at dette medfører betaling, jf. stk. 3.
Stk. 3 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den daglige arbejdstid på hverdage eller lørdage før kl. 04.00 og/eller efter kl. 19.00 og på søndage, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage og lørdage kl. 19.00-04.00 | kr. 23,50 | kr. 23,75 | kr. 24,00 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 35,50 | kr. 36,00 | kr. 36,50 |
SERVICE
For ungarbejdere betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage og lørdage kl. 19.00-20.00 | kr. 17,25 | kr. 17,50 | kr. 17,75 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-20.00 | kr. 30,50 | kr. 31,00 | kr. 31,50 |
I øvrigt henvises til de særlige arbejdstidsregler i arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Varslingsregler
Arbejdstiden skal være kendt 4 uger frem. Ændring af arbejdstidens placering kan ske med et varsel på 1 dag.
Stk. 5 Betaling ved overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg på:
1. - 3. time | + 50 % |
Efterfølgende timer | + 100 % |
Søn- og helligdage | + 100 % |
Tillægget beregnes af mindstelønnen. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
§ 4 Søgnehelligdagsbetaling
Stk. 1 Timelønnede
For alle timelønnede medarbejdere henlægger arbejdsgiveren på en særlig konto et beløb svarende til 4,0 % af medarbejderens ferieberettigede løn eller indregner søgnehelligdagsbe- talingen i lønnen de øvrige dage med 3,56 % af den ferieberettigede løn. Der beregnes ikke feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.
Såfremt overarbejde pålægges udført på søgnehelligdage, betales alene personlig løn samt tillæg, jf. § 3, stk. 3.
Hovedoverenskomstens § 13, stk. 4-7, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Månedslønnede
Når der forekommer en søgnehelligdag på en dag, hvor medarbejderen normalt arbejder, har medarbejderen ret til frihed uden lønfradrag. Såfremt der arbejdes, har medarbejderen ret til afspadsering svarende til 7,4 timer pr. søgnehelligdag samt ret til tillæg, jf. § 3, stk. 3.
For deltidsansatte opnås retten forholdsmæssigt.
Såfremt overarbejde pålægges på søgnehelligdage, har medarbejderen ret til afspadsering eller udbetaling af timerne. Hertil kommer tillæg, jf. § 3, stk. 3. Der er ikke ret til overarbejds- tillæg uanset bestemmelsen i Hovedoverenskomstens § 16, stk. 5. Der er dog ret til over- arbejdstillæg ved pålagt overarbejde på søgnehelligdage, der falder på en ordinær fridag.
§ 5 Rådighedstjeneste
Der betales kr. 20,00 pr. times rådighedsvagt.
Ved arbejde, der udføres efter tilkald, betales som ved overarbejde, dog mindst én time. For tilkald i tidsrummet kl. 21.00 - kl. 06.00 betales 100 % tillæg af mindstelønnen. Transporttid til og fra bopæl medregnes i arbejdstiden.
Arbejdsgiveren stiller mobiltelefon til rådighed.
§ 6 Delt vagt
Såfremt arbejdstidens placering indebærer delt vagt, betales et tillæg pr. dag svarende til én times mindsteløn. Der kan kun placeres én delt vagt pr. dag.
§ 7 Transportbestemmelser
Når arbejdsgiver kræver transport mellem arbejdssteder, betaler arbejdsgiver for transport og den medgåede tid. Transporttid betales med personlig løn.
Der henvises i øvrigt til Hovedoverenskomstens bestemmelser om ikke-permanente arbejds- pladser (§ 25).
§ 8 Ventetid og forgæves fremmøde
(Gælder kun ikke-funktionærer.)
Stk. 1 Definition af ventetid
Ventetid opstår, når medarbejderen uden egen skyld ikke kan komme i arbejde, f.eks. ved maskinstandsning, vejrforhold, uantagelig indetemperatur, materialemangel osv.
Stk. 2 Betaling for ventetid
For ventetid betales personlig timeløn.
Stk. 3 Definition af forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde forstås, at en medarbejder møder på arbejde og bliver sendt hjem uden at komme i arbejde, eller at arbejdet må standses, og medarbejderen derfor sendes hjem.
Stk. 4 Betaling ved forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde betales med mindsteløn for den resterende planlagte arbejdstid den pågældende dag, dog maksimalt for sammenlagt 7,4 timer.
§ 9 Lokalaftale
SERVICE
Samtlige bestemmelser bortset fra §§ 1, 2 og 4 i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale indgået i overensstemmelse med reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48.
Hotel og Restauration
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker gastronomer o.lign., tjenere, øvrigt serveringspersonale, receptionister, stuepiger og medhjælpere.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
Timelønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige timeløn fast- sættes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Mere end 3 års uddannelse | kr. 152,75 | kr. 156,00 | * |
Mindre end 3 års uddannelse | kr. 129,00 | kr. 131,25 | * |
Stk. 2 Provisionsløn
Der kan indgås aftale om aflønning med provisionsløn. Individuelle aftaler om provisionsløn skal være indgået skriftligt for at være gyldige.
Den personlige timeløn skal være garanteret, hvad enten satsen bliver fastsat gennem fri forhandling eller ved faste priser. Minimumsfortjenesten opgøres månedsvis.
Hvor der arbejdes med egne eller fælles beholdninger, skal opgørelse ske dagligt. Medar- bejderen har krav på at overvære optællingen af beholdningerne. Medarbejderne hæfter for beholdningerne, såfremt disse ikke er overdraget til forretningen eller betryggende aflåst.
Stk. 3 EGU og IGU satser
Satserne er fastsat ud fra en arbejdstidsnorm på 160,33 timer pr. måned. Ved anden aftalt arbejdstidsnorm reguleres månedslønnen forholdsmæssigt:
1. år 2. år | Pr. 1/3 2022 kr. 12.800,00 kr. 14.600,00 | Pr. 1/3 2023 kr. 13.040,00 kr. 14.840,00 | Pr. 1/3 2024 * * |
Stk. 4 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 50,75 | kr. 51,75 | * |
16-årige | kr. 63,00 | kr. 64,50 | * |
17-årige | kr. 82,75 | kr. 84,75 | * |
* Se Hovedoverenskomstens § 4 |
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 18.00 samt lørdage mellem kl. 06.00 og kl. 17.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
Fastansatte medarbejdere har, hvis de ønsker det, ret til én friweekend og herudover én frisøndag over en 4 ugers periode. Såfremt den ansatte pålægges arbejde på disse dage, betales der et tillæg på 50 % af den personlige løn.
Stk. 3 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den daglige arbejdstid på hverdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 18.00, lørdage dog efter kl. 17.00, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00-24.00 | kr. 17,00 | kr. 17,25 | kr. 17,50 |
Lørdage kl. 17.00-24.00 | kr. 17,00 | kr. 17,25 | kr. 17,50 |
Hverdage samt lørdage kl. 00.00-06.00 | kr. 25,00 | kr. 25,50 | kr. 26,00 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 25,00 | kr. 25,50 | kr. 26,00 |
HOTEL OG RESTAURATION
For ungarbejdere betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00-24.00 | kr. 10,00 | kr. 10,25 | kr. 10,50 |
Lørdage kl. 17.00-24.00 | kr. 10,00 | kr. 10,25 | kr. 10,50 |
Søn- og helligdage kl. 06.00-24.00 | kr. 15,00 | kr. 15,25 | kr. 15,50 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Grundlovsdag, juleaften og nytårsaften
Ved arbejde på grundlovsdag og juleaftensdag betales som ved helligdag. Ved arbejde den
31. december efter kl. 18.00 betales som ved overarbejde.
Stk. 5 Varslingsregler
Arbejdstiden skal være kendt 4 uger frem. Dette gælder dog ikke for personale, der er ansat til afløsning. Ændring af arbejdstidens placering kan ske med et varsel på 7 dage. Ved sær- lige omstændigheder, herunder øvrigt personales sygdom, kan ændring af arbejdstidens placering varsles med én dag.
Pålægges arbejdet udført på ændrede tidspunkter i varslingsperioden, betales for omlagte timer et tillæg pr. time på kr. 19,00.
For unge mellem 15 og 17 år udgør tillægget pr. time kr. 12,00.
Ændring af arbejdstidens placering kan aftales således, at ændringen kan træde i kraft med kortere varsel, uden at dette medfører betaling af tillæg for omlagte timer.
Stk. 6 Merarbejde for deltidsansatte
Deltidsansattes arbejde ud over det aftalte timetal og indtil fuldtidsnormen anses for merar- bejde og betales med almindelig timeløn. Merarbejde kan ikke beordres.
Stk. 7 Bytning af vagter
Det giver ikke anledning til beregning af minimums-/overarbejdstimer, såfremt en medarbej- der selv ønsker ekstra fri eller ekstra arbejde, eller der indbyrdes mellem medarbejdere og/ eller afløsere aftales byttevagter.
Stk. 8 Betaling ved overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg på:
1. - 3. time | + 50 % |
Efterfølgende timer | + 100 % |
Søn- og helligdage | + 100 % |
Tillægget beregnes af mindstelønnen. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
§ 4 Rådighedstjeneste
For 3 timers rådighedstjeneste betales én times mindsteløn. Arbejde, der udføres efter til- kald, betales med personlig timeløn. Der betales dog mindst for én times arbejde. Efter kl.
21.00 betales 100 % tillæg af mindstelønnen.
Arbejdsgiveren stiller mobiltelefon til rådighed.
§ 5 Delt vagt
Såfremt arbejdstidens placering indebærer delt vagt, betales et tillæg pr. dag svarende til én times mindsteløn. Der kan kun placeres én delt vagt pr. dag.
§ 6 Afløsere og tilkaldevagter
Stk. 1 Minimumsbetaling
Afløsere og tilkaldevagter varsles tidligst muligt om, hvornår arbejdet ønskes udført. Der betales minimum for 3 timers arbejde pr. dag ved fremmøde.
Stk. 2 Betaling for annullering af tilkaldevagt
Hvor afløsere og tilkaldevagter får aftalt arbejdstid annulleret senere end 3 timer før fremmø- de, betales for det antal timer, der skulle have været udført – dog maksimalt 3 timer.
§ 7 Ventetid og forgæves fremmøde
(Gælder kun ikke-funktionærer.)
Stk. 1 Definition af ventetid
Ventetid opstår, når medarbejderen uden egen skyld ikke kan komme i arbejde, f.eks. ved maskinstandsning, vejrforhold, uantagelig indetemperatur, materialemangel osv.
Stk. 2 Betaling for ventetid
For ventetid betales personlig timeløn.
Stk. 3 Definition af forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde forstås, at en medarbejder møder på arbejde og bliver sendt hjem uden at komme i arbejde, eller at arbejdet må standses, og medarbejderen derfor sendes hjem.
Stk. 4 Betaling ved forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde betales med mindsteløn for den resterende planlagte arbejdstid den pågældende dag, dog maksimalt for sammenlagt 7,4 timer.
§ 8 Lokalaftale
HOTEL OG RESTAURATION
Samtlige bestemmelser bortset fra §§ 1 og 2 i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale indgået i overensstemmelse med reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48.
Transport
Kapitel 1 Timelønskørsel
Kapitel 2 Kørsel med overnatning Kapitel 3 Øvrige arbejdsforhold
Kapitel 4 Provisionslønnede taxichauffører Kapitel 5 Lokalaftaler
§ 1 Dækningsområde
Denne overenskomst er gældende for medarbejdere, der udfører arbejde inden for gods- og persontransport samt hermed beslægtede opgaver.
KAPITEL 1
TIMELØNSKØRSEL
§ 2 Lønforhold
Stk. 1 Mindsteløn
Timelønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige løn fastsæt- tes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Chauffører – godstransport Chauffører | kr. 147,25 | kr. 151,50 | * |
– persontransport køretøjer ≥ 3500 kg Chauffører | kr. 151,00 | kr. 155,25 | * |
– persontransport køretøjer < 3500 kg Lager- og chaufførmedhjælpere, | kr. 140,00 | kr. 144,25 | * |
busstewardesser og guider | kr. 144,00 | kr. 148,25 | |
* | |||
Stk. 2 EGU og IGU satser | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
EGU/IGU | kr. 69,75 | kr. 71,25 | * |
Stk. 3 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
16-årige | kr. 71,50 | kr. 73,00 | * |
17-årige | kr. 89,50 | kr. 91,00 | * |
* Se Hovedoverenskomstens § 4 |
Stk. 4 Betaling ved overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg på:
1. - 3. time | + 50 % |
Efterfølgende timer | + 100 % |
Søn- og helligdage | + 100 % |
Tillægget beregnes af mindstelønnen. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
Stk. 5 Akkordbestemmelser
Der kan aftales en fast månedsløn, der er baseret på akkordkørsel. Udregningsformen skal være aftalt og fremgå af ansættelsesbeviset.
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15, og under iagttagelse af køre-/hviletidsbestemmelserne.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Den daglige arbejdstid er højst 12 timer. Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 12 timer, betales for de overskydende timer et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3a og b.
Stk. 3a Arbejde på særlige tidspunkter (GODSTRANSPORT)
TRANSPORT
Placeres den daglige arbejdstid på hverdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 18.00, eller på lørdage eller søn- og helligdage, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00 - 23.00 | kr. 34,25 | kr. 34,75 | kr. 35,25 |
Hverdage kl. 23.00 - 06.00 | kr. 40,75 | kr. 41,25 | kr. 41,75 |
Lørdage kl. 00.00 - 14.00 | kr. 34,25 | kr. 34,75 | kr. 35,25 |
Lørdage kl. 14.00 - 24.00 | kr. 71,50 | kr. 72,50 | kr. 73,50 |
Søn- og helligdage kl. 00.00 - 24.00 | kr. 71,50 | kr. 72,50 | kr. 73,50 |
For unge mellem 16 og 17 år betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00 - 20.00 | kr. 19,00 | kr. 19,25 | kr. 19,50 |
Lørdage kl. 06.00 - 14.00 | kr. 19,00 | kr. 19,25 | kr. 19,50 |
Lørdage fra kl. 14.00 | kr. 37,25 | kr. 37,75 | kr. 38,25 |
Søn- og helligdage indtil kl. 20.00 | kr. 37,25 | kr. 37,75 | kr. 38,25 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 3b Arbejde på særlige tidspunkter (PERSONTRANSPORT)
Placeres den daglige arbejdstid på hverdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 18.00, eller på lørdage efter kl. 14.00 eller søn- og helligdage betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00 - 23.00 | kr. 25,50 | kr. 26,00 | kr. 26,50 |
Hverdage kl. 23.00 - 06.00 | kr. 29,00 | kr. 29,50 | kr. 30,00 |
Lørdage kl. 00.00 - 06.00 | kr. 29,00 | kr. 29,50 | kr. 30,00 |
Lørdage kl. 14.00 - 24.00 | kr. 31,50 | kr. 32,00 | kr. 32,50 |
Søn- og helligdage kl. 00.00 - 24.00 | kr. 36,50 | kr. 37,00 | kr. 37,50 |
For unge mellem 16 og 17 år betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00 - 20.00 | kr. 19,00 | kr. 19,25 | kr. 19,50 |
Lørdage kl. 14.00 - 20.00 | kr. 19,00 | kr. 19,25 | kr. 19,50 |
Søn- og helligdage kl. 06.00 - 20.00 | kr. 22,75 | kr. 23,00 | kr. 23,25 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Kørsel med overnatning
Ved kørsel med overnatning, og hvor kørslen er under 24 timer, betales et tillæg på kr. 3,75 pr. præsteret arbejdstime. Medmindre andet aftales, betaler arbejdsgiver for kost og logi efter regning.
Såfremt kørslen er på 24 timer eller mere, aflønnes chaufføren efter reglerne i kapitel 2.
Stk. 5 Delt vagt
Såfremt kørslen indebærer delt vagt, betales et tillæg pr. dag svarende til én times mindste- løn. Der kan kun placeres én delt vagt pr. dag.
§ 4 Rådighedstjeneste
Stk. 1 Betaling
Der betales kr. 24,50 pr. times rådighedsvagt.
Stk. 2 Betaling for udført arbejde
Ved arbejde, der udføres efter tilkald, betales som ved overarbejde, dog mindst én time. Transporttid til og fra bopæl medregnes i arbejdstiden. For tilkald i tidsrummet kl. 21.00 - kl.
06.00 betales et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Arbejdsgiver stiller mobiltelefon til rådighed.
Rådighedstjeneste kan ikke indgå i den vagtplanerede arbejdstid.
Stk. 3 Lokal forhandling
Såfremt der indgås lokalaftale vedrørende rådighedstjeneste, skal der tages hensyn til med- arbejderens belastning i forbindelse hermed, herunder forventning til den type stilling, hyp- pigheden af tilkald samt den generelle gene ved at stå til rådighed uden for normal arbejdstid.
KAPITEL 2
KØRSEL MED OVERNATNING
§ 5 Definition
Kørsel med overnatning er kørsel, hvor overnatning ifølge køre-/hviletidsbestemmelserne er påkrævet.
§ 6 Godstransport
Stk. 1 Betaling
For hver overnatning (udstationering i mindst 24 timer) betales kr. 1.623,00 pr. døgn regnet fra det tidspunkt, hvor de nødvendige forberedelser til kørslen påbegyndes. Der ydes be- taling med 1/24 af døgnbetalingen pr. time for præsterede arbejdstimer ud over 24 timer. I betalingen er indeholdt den af Skatterådet til enhver tid fastsatte sats for betaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder.
Stk. 2 Kilometertakst
Der betales pr. kørt km et tillæg på kr. 0,57.
TRANSPORT
Hvis det kørte kilometertal afviger væsentligt fra det til virksomheden afregnede, skal chauf- føren kunne dokumentere årsagen til differencen.
Stk. 3 Kørsel på særlige tidspunkter
For kørsel på lørdage og søndage samt på danske helligdage betales et tillæg pr. time på kr. 22,00.
Stk. 4 Garantibetaling
Chaufføren er garanteret en mindste ugebetaling svarende til mindstelønnen for den aftalte ugentlige arbejdstid.
§ 7 Turistkørsel
Stk. 1 Garantibetaling
Kørsel med overnatning betales med døgnbetaling svarende til 12 timers mindsteløn. For timer ved hjemkørsel udover fulde døgn betales personlig timeløn, dog maksimalt døgnbe- taling.
Stk. 2 Overliggerdøgn
Ved overliggerdøgn forstås en sammenhængende 24 timers periode, hvori der ikke udføres arbejde. For overliggerdøgn betales 8 timers mindsteløn.
Stk. 3 Skattefri betaling
Ved overnatning betales udover døgnbetalingen den af Skatterådet til enhver tid fastsatte sats for betaling af skattefri godtgørelse til dækning af småfornødenheder. For hver påbe- gyndt time efter fulde døgn betales med 1/24 af satserne.
Stk. 4 Kost og logi
Der ydes fri kost og logi. Chaufførerne skal så vidt muligt have separate værelser.
KAPITEL 3
ØVRIGE ARBEJDSFORHOLD
§ 8 Medarbejdere omfattet af kapitel 3
Kapitel 3 omfatter kun medarbejdere, der er aflønnet i henhold til kapitel 1 og 2.
§ 9 Uniform
Hvor fri uniform ikke gives, betales et tillæg pr. time på kr. 2,75. Hvor arbejdsgiver ikke stiller krav om bestemt påklædning, betales tillægget ikke.
§ 10 Fornyelse af erhvervskørekort
Arbejdsgiveren betaler efter 2 års ansættelse gebyrer/afgifter til fornyelse af det lovpligtige erhvervskørekort og førerkort samt lovpligtige kurser, dog maksimalt samlet kr. 1.600,00 pr. år. Gebyrerne kan trækkes fra trivsels- og kompetencepuljen.
§ 11 Pauser
Hvor køre-/hviletidsbestemmelserne finder anvendelse, erstatter disse Hovedoverenskom- stens pausebestemmelser.
§ 12 Udførelse af andet arbejde
Såfremt chaufføren ikke kan beskæftiges med kørsel, vedligeholdelse eller rengøring af kø- retøjet, kan chaufføren pålægges at udføre andet relevant arbejde i virksomheden. Dette afregnes med chaufførens personlige løn. Såfremt arbejdsgiver ikke kan anvise andet arbej- de, kan chaufføren hjemsendes med en betaling svarende til det planlagte antal timer, dog maksimalt 7,4 timers mindsteløn.
§ 13 Rengøring af køretøj
Regler for rengøring af køretøj aftales på den enkelte virksomhed.
§ 14 Fejl og mangler ved køretøjet
Det påhviler vognmanden til stadighed at sikre, at køretøjet er i forskriftsmæssig stand. Fejl og mangler ved køretøjer skal omgående meddeles arbejdsgiveren. Fejl på det sikkerheds- mæssige udstyr berettiger dog chaufføren til selv at søge værksted.
§ 15 Krisehjælp
Udsættes en chauffør for overfald (røveri/tyveri), skal chaufføren tilbydes akut krisehjælp, herunder psykolog/psykiater, der betales af arbejdsgiver eller dennes forsikring.
KAPITEL 4
PROVISIONSLØNNEDE TAXICHAUFFØRER
§ 16 Lønforhold
Stk. 1 Provisionsløn
TRANSPORT
Taxikørsel og Flexkørsel i variabel bil kan udføres efter reglerne i dette kapitel. Variabel kør- sel er kørsel, hvor der ikke er nogen garanti for kørselsmængden. Provision afregnes med 48,1 % af det indkørte beløb.
Stk. 2 Garantiløn
Efter 4 ugers uafbrudt ansættelse har faste chauffører krav på garantibetaling for det præ- sterede antal timer, dog max. det antal aftalte timer, jf. Hovedoverenskomstens § 15, stk. 1.
Faste chauffører, der indenfor det seneste halve år før ansættelsen har været beskæftiget hos anden taxivognmand, oppebærer garantibetalingen fra ansættelsens begyndelse. Ga- rantibetalingen opgøres over en lønperiode, dog minimum 4 uger. Garantibetalingen svarer til mindstelønnen for chauffører – persontransport < 3500 kg, jf. kap. 1, § 2.
Det er en forudsætning for garantibetalingen, at chaufføren har arbejdet i fuldt normalt om- fang, og er mødt rettidigt i hver af de kalenderuger, for hvilke garantibetalingen fordres.
Under en sygdoms- og/eller ferieperiode, herunder overenskomstmæssige og selvbetalte fridage, udregnes garantibetalingen på grundlag af de faktisk kørte vagter.
Stk. 3 Værkstedsophold
Ved værkstedsophold i arbejdstiden, og hvor dette er godkendt af vognmanden, ydes der garantibetaling, dog længst indtil hyrevognen igen er driftsklar, eller chaufførens vagt er af- sluttet. Garantibetalingen ydes dog maksimalt med 7,4 timer pr. dag. Anvises chaufføren en anden vogn (også hos anden vognmand) eller andet forefaldende arbejde i relation til chauf- førjobbet, bortfalder den her nævnte timebetaling fra det tidspunkt, hvor anden vogn/andet arbejde anvises. Anvises anden vogn, aflønnes chaufføren med provisionsløn. Anvises andet arbejde, aflønnes dette med garantibetaling. Nægter chaufføren at påtage sig det anviste, bortfalder garantibetalingen.
Stk. 4 Brækage
Ved brækage på en hyrevogn i en påbegyndt vagt garanteres chaufføren en mindstebetaling svarende til 7,4 timers garantibetaling. I denne betaling modregnes for allerede optjent løn samme dag.
Stk. 5 Fastpris- og tilbudsaftaler
Ved fastpris- og tilbudsaftaler aflønnes chaufføren med 48,1 % af den aftalte pris.
Det er en forudsætning, at den gældende takst for en given kørsel er den samme, uanset om kørslen udføres af vognmanden eller chaufføren.
Stk. 6 Beregningsgrundlag
Såfremt der indføres moms og/eller gebyrer på taxikørsel, skal lønberegningen foretages på grundlag af det indkørte beløb uden moms/gebyr.
Stk. 7 Sygdom
Der ydes løn under sygdom og ved arbejdsskade i overensstemmelse med Hovedoverens- komstens § 34 dog således, at betalingen under sygdom og arbejdsskade udgør garanti- betaling i op til 7,4 timer pr. sygedag.
§ 17 Arbejdstiden
Stk. 1 Arbejdstidens placering
Arbejdstidens placering samt fridøgn og øvrig tjenestefrihed aftales mellem vognmanden og den enkelte chauffør.
Stk. 2 Vagtplaner
Vagtplanerne skal laves således, at den enkelte chauffør over en 13 ugers periode sikres mindst 4 friweekender eller 4 gange 2 sammenhængende fridage i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.
Stk. 3 Højeste daglige vagttid
Chaufføren kan ikke pålægges vagter af mere end 12 timers varighed inkl. én times pause. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, f.eks. vagtvogn eller special- ture.
Stk. 4 Aftalt tjeneste
Fast nat- eller dagtjeneste kan aftales mellem vognmanden og chaufføren. Vedvarende æn- dringer af aftalt tjeneste skal varsles med chaufførens personlige opsigelsesvarsel.
Stk. 5 Bestillingskontor
Såfremt vognmænd tilsluttet samme bestillingskontor udarbejder en vagtplan for vognene for en given periode, har chaufføren krav på en kopi af denne.
Vagtplanen for den enkelte medarbejder skal være kendt mindst én måned frem. Vagtplanen er bindende for såvel vognmand som chauffør. Vagtplan samt øvrige instrukser udleveres til chaufføren i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, og herefter når ændrin- ger sker.
§ 18 Opsigelse
Stk. 1 Varslingsregler
De første 3 måneder er der ikke noget opsigelsesvarsel.
Efter 3 måneders beskæftigelse er de gensidige opsigelsesvarsler følgende: Indtil 12 måneders beskæftigelse 7 kalenderdage
Efter 12 måneders beskæftigelse 14 kalenderdage For afløsere er der ikke noget opsigelsesvarsel.
TRANSPORT
Der kan med den enkelte chauffør aftales gensidig forlængelse af opsigelsesvarslerne.
Stk. 2 Hjemsendelse ved brækage
I tilfælde af skader på vognen, og hvor dette medfører flere arbejdsdages værkstedsophold, bortfalder de i stk. 1 nævnte varsler under forudsætning af, at det har været forsøgt at skaffe en erstatningsvogn, og at chaufføren ansættes igen, når vognen er driftsklar. Ved hjemsen- delse afbrydes anciennitetsberegningen, og chaufføren vender tilbage til virksomheden med den ved hjemsendelsen opnåede anciennitet.
Stk. 3 Erstatning ved manglende varsel
Såfremt vognmanden ikke overholder de i stk. 1 nævnte varsler, betales en erstatning sva- rende til garantilønnen for det antal dage, der mangler varsel for. Såfremt chaufføren ikke overholder de i stk. 1 nævnte varsler, betales en erstatning svarende til garantilønnen, eks- klusiv skat, for det antal dage, der mangler varsel for. Erstatningen kan modregnes i sidste lønudbetaling.
§ 19 Øvrige bestemmelser
Stk. 1 Afregning
Medmindre andet er skriftligt aftalt, sker afregning af det indkørte beløb fra chaufføren til vognmanden dagligt. Chaufføren kan ikke indregne forskud i afregningen. Overtrædelse af denne bestemmelse kan i gentagne tilfælde medføre bortvisning.
Stk. 2 Færgeoverfarter/bropenge
Ved kørsler, der er forbundet med betaling for færgeoverfarter eller betaling af bropenge, skal chaufføren sikre sig, at disse udgifter tillægges turens pris og betales af kunden.
Stk. 3 Kørsel med overnatning
Er en tur forbundet med overnatning, betales udgifterne hertil af vognmanden, såfremt der før turens start er truffet aftale herom med vognmanden. I forbindelse med hver overnatning har chaufføren krav på to måltider. Disse betales mod bilag af vognmanden.
Stk. 4 Røveri/tyveri fra bilen
I tilfælde af røveri/tyveri fra bilen dækker vognmanden det indkørte beløb (inkl. checks, bon’er mm.) for den pågældende vagt samt byttepenge med maksimalt kr. 1.000,00. Det er en forudsætning, at chaufføren har overholdt de forskrifter, der er meddelt for betalingsmod- tagelsen, og at der foreligger politirapport vedrørende hændelsen.
Stk. 5 Krisehjælp
Udsættes en chauffør for overfald (røveri/tyveri), skal chaufføren tilbydes akut krisehjælp, herunder psykolog/psykiater, der betales af arbejdsgiver eller dennes forsikring.
KAPITEL 5
LOKALAFTALER
§ 20 Fravigelsesmuligheder
Følgende bestemmelser i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale indgået i over- ensstemmelse med reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48:
§ 2, stk. 4 Betaling ved overarbejde
§ 3 Den normale daglige arbejdstid
§ 4 Rådighedstjeneste
§ 6, stk. 3 Kørsel på særlige tidspunkter
TRANSPORT
§ 9 Uniform
Det grønne område
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker faglærte og ufaglærte gartnere og anlægsgartnere be- skæftiget ved gartnerier, frugtplantager og anlægsvirksomheder samt medarbejdere, der udfører hermed beslægtede opgaver.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
Lønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige løn fastsættes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Anlægsgartnere | kr. 152,00 | kr. 156,00 | * |
Ufaglærte i anlægsvirksomheder | kr. 132,75 | kr. 135,75 | * |
Faglærte gartnere | kr. 148,75 | kr. 152,75 | * |
Ufaglærte i øvrigt, startløn | kr. 122,25 | kr. 125,25 | * |
Efter 3 måneders ansættelse | kr. 131,25 | kr. 134,25 | * |
Startløn kan alene gives 1 gang pr. medarbejder pr. virksomhed.
Stk. 2 EGU og IGU satser
Satserne er fastsat ud fra en arbejdstidsnorm på 160,33 timer pr. måned. Ved anden aftalt arbejdstidsnorm reguleres månedslønnen forholdsmæssigt.
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Anlægsgartnere 1. år | kr. 12.107,75 | kr. 12.348,25 | * |
Anlægsgartnere 2. år | kr. 13.915,75 | kr. 14.156,25 | * |
Gartnere, planteskole 1. år | kr. 12.154,25 | kr. 12.394,75 | * |
Gartnere, planteskole 2. år | kr. 14.055,75 | kr. 14.296,25 | * |
Stk. 3 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 63,25 | kr. 64,75 | * |
16-årige | kr. 75,50 | kr. 77,00 | * |
17-årige | kr. 93,75 | kr. 95,25 | * |
* Se Hovedoverenskomstens § 4
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på ugens 5 første hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, samt for ansatte på planteskoler med detailsalg tillige lørdage kl. 06.00 til kl. 16.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
Stk. 3 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den daglige arbejdstid før kl. 06.00 og/eller efter kl. 18.00, betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00 - 23.00 | kr. 24,50 | kr. 24,75 | kr. 25,00 |
Hverdage kl. 23.00 - 06.00 | kr. 31,00 | kr. 31,50 | kr. 32,00 |
Lørdage kl. 00.00 - 06.00 | kr. 31,00 | kr. 31,50 | kr. 32,00 |
Lørdage kl. 06.00 - 24.00 | kr. 41,75 | kr. 42,50 | kr. 43,25 |
Søn- og helligdage kl. 00.00 - 24.00 | kr. 87,75 | kr. 89,00 | kr. 90,25 |
For ansatte med detailsalg i planteskoler betales tillæg for arbejde på lørdage først efter kl. 16.00.
For ansatte i gartnerier gælder følgende tillæg for arbejde på særlige tidspunkter:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00 - 23.00 | kr. 24,50 | kr. 24,75 | kr. 25,00 |
Hverdage kl. 23.00 - 06.00 | kr. 31,00 | kr. 31,50 | kr. 32,00 |
Lørdage kl. 00.00 - 06.00 | kr. 31,00 | kr. 31,50 | kr. 32,00 |
Lørdage kl. 06.00 - 16.00 | kr. 24,50 | kr. 24,75 | kr. 25,00 |
Lørdage kl. 16.00 - 24.00 | kr. 41,75 | kr. 42,50 | kr. 43,25 |
Søn- og helligdage kl. 00.00 - 24.00 | kr. 87,75 | kr. 89,00 | kr. 90,25 |
DET GRØNNE OMRÅDE
For unge mellem 15 og 17 år betales følgende tillæg pr. time:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00 - 20.00 | kr. 19,50 | kr. 19,75 | kr. 20,00 |
Lørdage kl. 06.00 - 20.00 | kr. 19,50 | kr. 19,75 | kr. 20,00 |
Søndage kl. 06.00 - 20.00 | kr. 45,50 | kr. 46,25 | kr. 47,00 |
I øvrigt henvises til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
Stk. 4 Skiftehold og særlige weekendhold
For skifteholdsarbejde ydes der et tillæg pr. time på:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Hverdage kl. 18.00-23.00 | kr. 24,50 | kr. 24,75 | kr. 25,00 |
Hverdage kl. 23.00-06.00 | kr. 31,00 | kr. 31,50 | kr. 32,00 |
Lørdage kl. 00.00-06.00 | kr. 31,00 | kr. 31,50 | kr. 32,00 |
Lørdage kl. 06.00-16.00 | kr. 24,50 | kr. 24,75 | kr. 25,00 |
Lørdage kl. 16.00-24.00 | kr. 87,75 | kr. 89,00 | kr. 90,25 |
Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00 | kr. 87,75 | kr. 89,00 | kr. 90,25 |
Til særlige weekendhold betales pr. time kr. 87,75 kr. 89,00 kr. 90,25
Disse betalingssatser gælder fra lørdagsdøgnets begyndelse til søndagsdøgnets afslutning.
Stk. 5 Betaling ved overarbejde
Overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, betales med et tillæg på:
1. - 3. time | + 50 % |
Efterfølgende timer | + 100 % |
Søn- og helligdage | + 100 % |
Tillægget beregnes af mindstelønnen. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
§ 4 Rådighedstjeneste
Der betales kr. 20,00 pr. times rådighedsvagt.
Ved arbejde, der udføres efter tilkald, betales som ved overarbejde, dog mindst én time. For tilkald i tidsrummet kl. 21.00 - kl. 06.00 betales 100 % tillæg af mindstelønnen. Transporttid til og fra bopæl medregnes i arbejdstiden.
Arbejdsgiveren stiller mobiltelefon til rådighed.
§ 5 Ventetid og forgæves fremmøde
(Gælder kun ikke-funktionærer.)
Stk. 1 Definition af ventetid
Ventetid opstår, når medarbejderen uden egen skyld ikke kan komme i arbejde, f.eks. ved maskinstandsning, vejrforhold, uantagelig indetemperatur, materialemangel osv.
Stk. 2 Betaling for ventetid
For ventetid betales personlig timeløn.
Stk. 3 Definition af forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde forstås, at en medarbejder møder på arbejde og bliver sendt hjem uden at komme i arbejde, eller at arbejdet må standses, og medarbejderen derfor sendes hjem.
Stk. 4 Betaling ved forgæves fremmøde
Ved forgæves fremmøde betales med mindsteløn for den resterende planlagte arbejdstid den pågældende dag, dog maksimalt for sammenlagt 7,4 timer.
§ 6 Lokalaftale
DET GRØNNE OMRÅDE
Samtlige bestemmelser bortset fra §§ 1 og 2 i denne fagoverenskomst kan fraviges ved lokalaftale indgået i overensstemmelse med reglerne herom i Hovedoverenskomstens § 48.
Landbrug
§ 1 Dækningsområde
Denne fagoverenskomst dækker faglærte og ufaglærte medarbejdere beskæftiget ved dyre- brug, plantebrug samt maskinstationer.
§ 2 Lønbestemmelser
Stk. 1 Mindsteløn
Lønningerne i denne fagoverenskomst er mindstelønninger. Den personlige timeløn fastsæt- tes i henhold til bestemmelserne herom i Hovedoverenskomstens § 11, stk. 2.
Mindste timeløn for medarbejdere ansat ved svine- og kvægbrug samt øvrige dyrehold er:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Faglærte | kr. 143,75 | kr. 147,75 | * |
Ufaglærte | kr. 131,00 | kr. 135,25 | * |
Mindste timeløn for medarbejdere ansat ved maskinstationer og plantebrug er:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Faglærte | kr. 140,00 | kr. 144,00 | * |
Ufaglærte | kr. 129,00 | kr. 133,25 | * |
Stk. 2 Tjenestebolig/kost og logi
Tjenestebolig defineres som bolig/lejlighed med minimum køkken, bad og 3 værelser.
I tilfælde, hvor et arbejdsforhold ophører efter de normale eller aftalte opsigelsesregler, skal tjenesteboligen fraflyttes samtidig med arbejdsforholdets ophør.
I tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på grund af medarbejderens alvorlige sygdom eller død, har medarbejderen og/eller dennes familie ret til at blive boende i tjenesteboligen i indtil 3 måneder mod betaling af den af Skatterådets fastsatte sats for værdien heraf.
Tjenesteboligens standard accepteres af medarbejderen ved indgåelse af aftale om ansæt- telse. Ansøgeren har ret til at besigtige boligen med familien. Der kan her forlanges forbed- ringer gennemført, men herefter kan der ikke kræves forbedringer af boligen.
Det forudsættes, at medarbejderen holder boligen og udenomsarealer i samme stand som ved indflytningen. Den udvendige vedligeholdelse samt vedligeholdelse af faste installationer og hårde hvidevarer påhviler arbejdsgiveren, mens den indvendige vedligeholdelse påhviler medarbejderen.
* Se Hovedoverenskomstens § 4
Såfremt medarbejderen ønsker at holde større husdyr, herunder hunde, heste og lignende, skal dette være aftalt med arbejdsgiveren.
Såfremt medarbejderen vanrøgter ejendommen/lejligheden, er medarbejderen erstatnings- pligtig. Sagen afgøres ved lokalforhandling. Kan der ikke opnås enighed, henvises spørgs- målet til mægling, jf. Organisationsaftalens § 5.
Xxxxxxx der tjenestebolig, kost og/eller logi til rådighed, reduceres lønnen med de af Skatterå- det til enhver tid fastsatte satser, omregnet til timesatser.
Stk. 3 EGU og IGU satser | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
1. år | kr. 75,75 | kr. 77,25 | * |
2. år | kr. 88,00 | kr. 89,50 | * |
Stk. 4 Mindsteløn for ungarbejdere | |||
Mindste timeløn for ungarbejdere er: | |||
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
15-årige | kr. 56,00 | kr. 57,50 | * |
16-årige | kr. 69,50 | kr. 71,00 | * |
17-årige | kr. 87,25 | kr. 88,75 | * |
Stk. 5 Praktikantløn
Mindste månedsløn for praktikanter, jf. § 10 er:
Pr. 1/3 2022 | Pr. 1/3 2023 | Pr. 1/3 2024 | |
Praktikanter 0-6 mdr. | kr. 12.200,00 | kr. 12.400,00 | * |
Praktikanter herefter | kr. 14.100,00 | kr. 14.300,00 | * |
§ 3 Arbejdstiden
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens
§ 15.
Stk. 1 Den normale daglige arbejdstid
LANDBRUG
Planlægges den daglige arbejdstid til at udgøre mere end 10 timer, betales for de oversky- dende timer et tillæg på 100 % af mindstelønnen.
Stk. 2 Arbejdstidens normale placering
Arbejdstiden kan placeres på alle ugens hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 19.00, samt søn- og helligdage mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, uden at dette medfører betaling af tillæg, jf. stk. 3.
* Se Hovedoverenskomstens § 4
Medarbejderen har ret til frihed hver anden weekend.
Stk. 3 Arbejde på særlige tidspunkter
Placeres den daglige arbejdstid på hverdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 19.00 eller på søn- og helligdage før kl. 06.00 og/eller efter kl. 18.00, betales følgende tillæg pr. time:
For medarbejdere ansat ved svine- og kvægbrug samt øvrige dyrehold:
Pr. 1/3 2022
Hverdage kl. 19.00-06.00 kr. 39,00
Søn- og helligdage kl. 18.00-06.00:
Pr. 1/3 2022
Faglærte kr. 139,00
Ufaglærte kr. 127,75
Søn- og helligdage kl. 04.00 - 06.00 samt kl. 18.00 - 20.00:
Pr. 1/3 2022
15-årige kr. 51,50
16-årige kr. 65,00
17-årige kr. 83,25
I øvrigt henvises til de særlige arbejdstidsregler i arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
For medarbejdere ansat ved maskinstationer og plantebrug:
Pr. 1/3 2022
Hverdage kl. 19.00-06.00 kr. 39,00 Søn- og helligdage kl. 18.00-06.00:
Pr. 1/3 2022
Faglærte kr. 135,50
Ufaglærte kr. 125,75
Søn- og helligdage kl. 04.00 - 06.00 samt kl. 18.00 - 20.00:
Pr. 1/3 2022
15-årige kr. 51,50
16-årige kr. 65,00
17-årige kr. 83,25
I øvrigt henvises til de særlige arbejdstidsregler i arbejdsmiljølovgivningen vedrørende unges arbejde.
§ 4 Betaling ved overarbejde
Stk. 1 Svine- og kvægbrug
For medarbejdere ansat ved svine- og kvægbrug samt øvrige dyrehold betales overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens § 16, med et tillæg på:
1. - 2. time på hverdage + 50 %
Efterfølgende timer samt timer på søn- og helligdage + 100 % Tillægget beregnes af mindstelønnen. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
Stk. 2 Plantebrug
For medarbejdere ansat ved plantebrug betales overarbejde, jf. Hovedoverenskomstens
§ 16, med et tillæg på:
1. - 3. time på hverdage + 50 %
Efterfølgende timer samt timer på søn- og helligdage + 100 % Tillægget beregnes af mindstelønnen. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
Stk. 3 Maskinstationer
For medarbejdere ansat ved maskinstationer betales overarbejde, jf. Hovedoverenskom- stens § 16, med et tillæg på:
1. - 2. time på hverdage + 30 %
Efterfølgende timer samt timer på søn- og helligdage + 80 %
Tillægget beregnes af den personlige løn. Tillægget rundes op til nærmeste halve time.
§ 5 Rådighedstjeneste
Der betales kr. 20,00 pr. times rådighedsvagt.
Ved arbejde, der udføres efter tilkald, betales som ved overarbejde, dog mindst én time. Arbejdsgiveren stiller mobiltelefon til rådighed. Transporttid til og fra bopæl medregnes i arbejdstiden.
LANDBRUG
§ 6 Bonusaftaler
Stk. 1 Aftale om bonus
Hvor arbejdets art og produktionen gør det muligt, kan der lokalt aftales bonussystemer. Der betales ikke pensionsbidrag af bonus.
Stk. 2 Opsigelse af bonusaftaler
Bonusaftaler kan gensidigt opsiges med 3 måneders varsel.