SAMARBEJDSAFTALE
SAMARBEJDSAFTALE
Mellem undertegnede
COPARK A/S
Stamholmen 173, 1.
2650 Hvidovre
CVR. 39297183
(herefter benævnt ”COPARK”)
og medundertegnede
G/F EKSEMPEL ADRESSE POSTNR BY CVR. XXXXXXXX
(herefter benævnt ”Pladsejer”)
er der dags dato indgået aftale om parkeringskontrol på de af Pladsejerens ønskede private parkeringsarealer beliggende XXXXX.
1. BAGGRUND
Pladsejeren har anmodet COPARK om at iværksætte foranstaltninger med det formål at regulere brug af Pladsejerens private parkeringsarealer.
2. PARKERINGSAREALERNES OMFANG OG BRUG
2.1 Nærværende aftale omfatter de af Pladsejeren ønskede parkeringsarealer.
2.2 Såfremt arealet måtte blive udvidet, kan nærværende aftale tillige omfatte de nye arealer. Ved ombygning eller fysiske ændringer af parkeringsarealet tilpasses skiltning.
3. PARKERINGSBESTEMMELSER
3.1 Parkering tilladt med korrekt indstillet P-skive, max 2 timer.
3.2 Øvrig parkering tilladt med gyldig P-tilladelse.
4. SKILTNING
4.1 Parkeringsarealet indrettes med skiltning iht. Færdselslovens §122c, stk. 2 jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, senest ændret ved lov nr. 169 af 26. februar 2014. Iht. gældende lovgivning skal der skiltes ved indkørsler til området og på selve området.
4.2 COPARK forestår skiltning, med det antal og den placering som imødegår gældende lovkrav, samt eventuelle nødvendige jernvarer, herunder beslag, skiltestandere o.l.
4.3 COPARK afholder alle udgifter til skiltning, som opsættes ifbm. aftalens indgåelse.
4.4 Udsættes opsatte skilte for tyveri eller hærværk, afholder COPARK udgifter til nye skilte.
4.5 Ejendomsretten over alle opsatte skilte forbliver i alle tilfælde COPARKS.
5. PARKERINGSTILLADELSER TIL OMRÅDET.
5.1 COPARK administrerer tildeling af P-tilladelser til beboere efter de af Pladsejer fastsatte kriterier:
A) Hver grundejer kan få P-tilladelse til max X køretøjer
B) Hver grundejer kan få adgang til registrering af max XX gæsteparkeringer á 24 timer pr. måned.
5.2 Kun P-tilladelser udstedt af COPARK kan anvendes til lovlig parkering.
5.3 Pladsejer kan til hver en tid ændre de fastsatte kriterier for tildeling. Administrationen tilpasses herefter af COPARK.
6. KONTROLFORRETNING
6.1 Ved manglende overholdelse af skiltede parkeringsbestemmelser risikerer føreren af køretøjet at blive pålagt et kontrolgebyr.
6.2 Kontrolgebyrets størrelse fastsættes til hver en tid af COPARK og følger den almindelige markedsudvikling. Pt. kr. 850,00. Beløbet er inklusive dansk salgsmoms.
6.3 COPARK afholder alle udgifter til udstedelse og inddrivelse af kontrolgebyrer, herunder også omkostninger til rykkerforløb samt uden- og indenretlig inkasso.
6.4 COPARKS parkeringsvagter foretager altid grund billeddokumentation, som er tilgængelig for føreren af køretøjet vha. kode på kontrolgebyret.
6.5 Kontrolforretninger tilpasses altid det aktuelle behov.
6.6 Et udstedt kontrolgebyr er alene en sag mellem parkanten, COPARK og COPARKS finansielle samarbejdspartner på inddrivelses- og inkassoområdet.
Pladsejer kan annullere max XX kontrolgebyrer pr. 12 fortløbende måneder i tilfælde hvor Xxxxxxxxx ønsker at udvise kulance.
I alle tilfælde af annullering af et kontrolgebyr, skal Pladsejer anmode om dette via xxxxxxx@xxxxxx.xx senest 10 hverdage efter udstedelsesdatoen kl. 16:00.
7. PARTERNES FORPLIGTELSER
7.1 Nærværende samarbejdsaftale må ikke gøres offentlig tilgængelig.
7.2 COPARK skal håndhæve parkeringsbestemmelser på Pladsejerens parkeringsareal.
7.3 COPARK sørger for vedligeholdelse og renholdelse af egne skilte.
7.4 En af COPARKS kundekonsulenter vil fungere som Pladsejerens faste kontaktperson.
7.5 Pladsejeren bærer selv ansvar for i god tid, at orientere og informere beboere/brugere/personale/håndværkere om parkeringsordningen.
7.6 Pladsejeren afholder alle udgifter ifbm. vedligeholdelse og fornyelse af parkeringsarealet, herunder belægninger, opstribning mv., som Pladsejer måtte finde nødvendig.
7.7 Pladsejeren informerer COPARK om, hvem der er COPARKS faste kontaktperson(er).
8. ØKONOMI
8.1 Der er ingen omkostninger for Pladsejeren, hverken ift. etablering, drift eller ophør af nærværende samarbejdsaftale.
8.2 Pladsejer modtager XX% af indtægter fra inddrevne kontrolgebyrer. Indtægterne afregnes halvårligt til den af Pladsejer oplyste bankkonto og der fremsendes samtidig et afregningsbilag.
9. AFTALENS IKRAFTTRÆDEN OG VARIGHED
9.1 Samarbejdsaftalen er gældende ved parternes underskrift.
9.2 Der aftales kontrolopstart d. XX/XX 2023.
9.3 Aftalen kan til hver en tid opsiges med et skriftligt varsel på 1 måned.
10. ÆNDRING AF AFTALEN
10.1 Ændring af nærværende aftale kan kun ske ved et af begge parter underskrevet tillæg.
11. SKADESLØSHOLDELSE
11.1 Al færdsel, parkering, standsning samt af- og pålæsning sker på eget ansvar. COPARK er ikke ansvarlig for skader på køretøjer, såsom påkørsler, nedfaldne tagsten, glatføre, huller i asfalt
o.l. Såfremt en skade påføres af COPARKS medarbejdere er COPARK ansvarlig.